goldent Straalelys er overflsdigL
Man lieh-wer lige saa lidt at for
gyldc en Zolstmalc som at male en
Lillic how.
Bilde »Kris1mf)csdcns:s dar-irrende
prasgtigste Gubshuss CSOfiatirscm
Stonstantinuch ikke vasre at forei
traskkc for »den davasrende Kri
strnhcds Prasgtigftc (!3udst)ui:s«, sont
der staat? Kristenheden cllcr den
hellige almindelige Kikke var den
kunnte sont den nur-irrende
,,Pra-sten mesfede fra Alterct«.
Forholdsleddet er overfltdigh Der
messes aldrig fra andre Zteder
end im Alter-et
Man met-riet qodt, at Mit-Pers
Forfatter hat været i Amerika
«Han vilde ikte gasa Onkel Zorns
Dir forbi«, og det fkal han shave
Tat for. Steder i de sorenede Sta
ter bliver Skueplads for nogle af
Bogens Stikkelser. De optræder i
Chimgo og i California, ja, selvc
Mit-Pers engste Sin, Nane Rin,
havner fom Spmandsprwft paa
Stillohavsfyftem og dennes Ssn
studeret til Præft blandt danske
i Amerika.
Stoffer paa Hart-one kam-pli
meuterer Amerikanerne iom fslgcr:
»He kunde jo hjælpe sig selv, sont
amerikansk er.« Og sta sammt-,
de dansk Amerikaneke, sendes herved
en venlig Hiler til Mit-Pers For
fotter.
J. M. Haufen,
Staplehurft, Nebr.
Landeiendomspriierne
i Daninakl.
Il.
Da Frean var fliitt(-t, og Sol
datcrne blesv perniittcrede on ocsndtc
nie-m til Fredens Geknitm, og da
alle med friske Krasfter oq unt
Haad tog fat paa Arbcjdet, ldni der
hurtig Opsving i Landerart rundt
oin i Europa. Nosnltatet lyerai
fvsar en for-get Produktion af Land
brugsprodukter. en Opdyngen as
Hort-vater, sont udbedes til Salg,
og som Fslge derai en Zynlen i
diglcs Pris. Andre Durste-mig
heder kom til og virkedc i sammt
Retning: dvt var saaledess vcd den
ne Tid, at Kartoffelavlen ndbrcdte
sig i ·flere af Europas Lande. Til
disle almindeligere Aal-lager- lom
endnu for Damnarlis Vcdkommcndc
lasrllge Aar-sagen der yderligere bl
drog til at tkylle Prilcn paa danfle
Landbrnasproduktcr 031 vanflelias
gen- drres Plan-sing Tidligere
havde Name vasret Honodinarledet
for vor KornudfsrfeL og ni lsavde
der haft cn priviligeret Ztilling.
Eiter Adflillelsen as de to Lande
sorandrisdes dettc, og dansl Korn
maatte betalc Told i Not-ge i Ligs
bcd med Korn fra andre Lande«
Paa komme Tid legte Englands at
lukke sit Marled for fremmed Korn,
og ved Toldloven as 1815 such-je
des Jndfsrlelstolden paa Korn, ja
Jndfsrsel var endog Gelt fordndt,
naar Prisen i England gik under
en vls Heide Tkods dislc nguni
ftiae Betingelser var England det
-Sted, hvok daan Korn forneinllg
maattc lege Affastning, og nctap i
disle Aar er det, at dort Korn be
gynder i stecke Ontfang at udfsres
til England, nie-n de Weiser-, dist ai
sattec til, maatte under de bestan
ende Toldforhold felvtfslaelia vasre
ringe.
Prklerne i de ferne Aar eiter
Ists var overordentlig lmje, naar
de angaves i Seddelpenge, og selv
anlatte l Kroneinsnt var de retgode;
l Urene 1817, og lfær 1818 var
de endog meaet heje p. Gr. ai
ugunstlg Heft i Europa i Aarene
1816 og lsl7. Men derefter lom
Nedgangw oq i de nieste 6 Aar
dar vl et overordentlig voldlomt og
W Prlsiald med Minimum t
Undene IM, 1828 og 1824, da
Priferne var gaaet ned til en Tre
diedel a en Fjerdedel af Prtferne t
Ists, oq i Sammenllgnlng med
Poplrspenaene i de ioreqaaende
klar var Faldet endnu dybere.
Samrnenllqner man Prilerne i
tidlslqere Perioden da offer det sta,
at l semaaret two-A var Korn
We llge laa lave lom l det de
msedesemaar 1780——84, da man
ared til at tmdspre Stavnwaandet
lot at holde Landsmau appe. Ef
ier en W Prisstianlnq, der
III over 54 Aarhundrede,
var man aMm l Libet af nogle
Iaa far, sfra 1814 til 1820, plud
Z
den hele Welle alt ud fra
Bellen M anlmalsce Pro
var Saldet me tuldt saa
fein ved Kern, men det var
W M MI- Ittkfltt Mst
gen statistisfe Osplysninger, men
man need, at nmnge afbetalte de
reg ældre Gasld nted et ubetydeligt
Beleb, un at andre stiftede nn
Masld J de gode Aar 1813-—1818
lslev der stiftet mutigen nn (ll(1-ld,
der oltfna ika blev tednceret. Ter
lslev bl. n. i disse Aar folgt manne
Landejenddimne til lnsje Prisety on
rimeligvics blev lnn en mindre Del
as Købelnxnxnen ndbetnlt kontnnt.
Zelv de dunkline Tider bidrog i
Begnndeljen til anldensz For-gekle
ti de forgcrldede Landnnend faldt
ikke strals, de lwldt det i nogle
Aar nimende ved at sforøge deresk
Weld ved at lade Neftnncer af al
Akt lebe paa. ;
Det, der fault-des gik for sig il
disse Aar, var den modsatte Be
vasgelse af, lyvad der stete fsr 1813.
Den Gang gik Pengene ned, men
nu gik de op, men Opgangen var
nasften den vasrste Nedgangen fsr
1818 havde bevirlet, at al Goeld
»formindfkedes, Deditorerne vandt
lpcm Kreditorernes Bekoftning, men
da Debitorerne l Reglen var de
produktive, var der i denne Guel
dens Formindskelle en vis Opmunts
ring for Produktionen og Produ
centerne. Tingenes Opgang efter
1813 havde den modsatte Birming
Den jortgede Gastdem Pengenes
Nedgang havde bevirket, at alle
lyntes rigere end de vak, havde
fremkaldt Svindel og Lukfusfors
beug. Pengenes Opgang hcemmes
de al Ocnsastning og al Spekulation,
den «bevirkede, at alle sfyntes endnn
fattigere, end de virkelig vak; dette
bidtog til Forsigtighed i Udgifter
og Virkfoml)ed, Inen det lagde tillige
et knugende Tryk paa hele den sto
nomiske Udvikling. Flotheden og
Drifttgljeden fra Tiden før 1813
blev aflest as Smaaligshed og For
«sigtigc)ed·
J de first-e Aar klarede Land
mamdene ils ved at gste Gæld i
Fokventning om bedre Tider, men
da Tiderne i Siedet for blev vcerre
og werte, kunde de ikke holde fig,
de maatte gaa sra Guardene i start
Antah og i den ist-sie Halt-del as
Tyvekne blev et overordentlig start
Antol Gaarde fat til Tvangsauks
tion. Og fokuden de Landmcend,
der -blev sat fra Gaardene, var
der en Momng som tun blev
siddende ved deres Kredit-stets Nan
de, eller fordl det ille kunde be
tale sig for ean at lade Guardene
lælqe
Zomtidig dernted blev Zolts Til-"
bsjelikfhed til at sætte Peche i
Landeiendointne fortnindstet, tlxi Til
liden til Landejendoinmenes Frem
tid svar svastleh og der var netop
nn en Periode, iyoor Statspijrer
og andre offentlige Værdipapirer
loni smsrlt op, og i lsvillen Full
nied Jvriglied iøgte dem til Penges
anbringelse
Faldet i Ejendomspriserne be
gyndte omtrent i 1818 og vedvai
rede til onitrent 1825 ellek W,
men synes at have vastet stirrtest
indtil 1622 og 23. Nedgangen var
meget iorlkelliq. Man kunde blive
Vidne til det Sasrsym at Hase og
Packelsteder sbavde større Vasrdi end
skore Vøndemaarde Tet er en
Menmqelse af, bvad man sendet
im Frederik d. Wes og Kristian d.
Stes Tidz Jorden som saadan hav
de innen Vier-di, Jordrenten var
forlvunden. Det, der gav en Gaard
Vasrdi. var det Arbeide, der var
anvendt spim den, Knltnreih Bygs
ninner oa Bescetninks Honedqanrde
hat-de en noget sitt-re chtdi end
BIndergaarde, fordi deres Jorder i
Almindelighed var priviligerede: al
liqavel sank de dybt i Vaskdi. T
Eks. blev Aastrnp i 1817 solgt sor
54,000 Rdlr. «Sedler, i 1825 sor
6400 Rd SCIM det var et Feld
til under en Sjettedel i disse saa
Aar-. For det store Gods Drons
ninglund ,,med syrstelige Bygnins
ger« gaves kun Mc Mr og sor
Monuinglund Stalle-T 1000 Odr.
Land, blev der ved Auktion tun
badt 10 Rh.
Mandt Landmændene innes Bin
dekne at have staaet stg bedst; de
knnde hurtigere og fnldstcendigere
indskrænke deres Livssordtinger.
Clheldigst stillet var Falk udenfor
Vondestanden ,,Pwprietasrer« og
Godöejerex deres Driftsudgistee var
st-rve, og de set-d ostere med stos
Geeld, ja Focholdet var oste det,
at so dkkstigere end Mond havde
vieret i at ftlge Resokmudvitlingen,
desto sterre var hans Gæld og desto
Were hanc Stilling.
J Aarene 1823——25 tulminerei
de Landbrugskrisem og Aaret 1828
dannet et Wendepunkt, thi det var
et Aar, som baade gav en qod Hist
og gode Prtser, og det san ogsaa sor
san vidt wan for et Wendepunkt,
swndekidetteslarsseteenserans
sdtM i den"Wsornt-ld, M
»O W W til
England lettedes. Dei var nesnlig
i dette Aar, at den fankaldte »gli
deude Skala« indførtes i England
Allen foruden deune udefra kommen
de ijrlp Var der ogsaa ittdmsor
Lnndlmtget selv furegaaet Forml
dritmer, sont lidt efter lidt bmgte
Wenn-zu mellem del-J Jndtwgter
m lldgiftet Dette fleh- foruemlia
ist-d en Reduktion as Landbrugets
lldqifter, ued en Formjndskelfe as
Llrlnsjdcslønuen og Prioritetsreuters
ne ou ved en Nedsasttelse af Etat
lerne.
J Social Henfeende lmvde Land
lyrugskrifen nærmest gunstige Virt
nlnger. Selvfslgelig var det en
locial "-Ulykke, at faa mange Land
ejendomsbefiddere blev sdelagte,
men i Siedet for dem kom der an
dre frem. Vel sandt, det var ikke
altid de bedste Kur-steh der kom
op. De Person«-, der kom i Resid
delse af Godferne og Hovedgaardei
ne i denne Tid var ikke sjældent
Prokuratorer. Fuldmægtige og Skriiz
veke paa Retsbetjentes Koiitorer,;
Landmaalere og Falk i lignende
Stillingek, fom havde Anledning
til at komme i Bekering med Fal
litter og Tvangsauktioner. Det
ivar Gold som soedvanlig ikke ejede
fynderligt, og sont ikke forstod fig
poa Landvassenet, men de «fik Guar
dene til sSpotpris og blev baut-ne
freut af de opadgaaende Tider.
De fociale Godet, Tom Krisen
bragte, var, at Livet blev tarveliges
re og limplere, at Formuerne blev
rigeligeke fordelte, og at Arbede
tlassen blev heldigere stillet end
fet. De gode Tider fra for 1807
og maafke endnu mere Pengesforvirs
ringen, havde medfsrt sØdfellhed og
Fluche-T der unsdertiden kunde have
svist stotladent ved fig, men ofte svar
vild og fvindelagtig og ikke stod til
Landets Kræfter. Landbrugskrifen
og tilfvarende Begivenhedet paa
Handelens, Jndustriens og SEN
fartens Omraadek forandrede bette
Nu fslte man sig fattig, man ind
skrwnkede fig og sparede Udtrykt i
Penge var Tilbagegangen ulwre
stor.
Selne den akute Landbrngslris
var sovbi omirent ved Aaret 1828
Man lpavde da nanet Wunden i
Konthnttnrernes Nedgang, da Op
gangen begnndte; men medenss Fal
det ved Krisens -Begyndelse lom
brat oa voldsomt, var Vedringen
en langsam Kravlen apad »EnSyg
dont springer paa, men kryber af,«
siaer Ort-sprecht og dette belrcess
tede sia ber, — om man da tør
lalde den davcrrende Bindi-mas
lrisc for en Sygdom Prisen paa
Korn beayndte at gaa opad, om
end lmnat og lnnqsomt, oig det toa
en ipel Menerations Tib, ssr man
.1tter naaede op til den Heide, den
havde hast« sør Faldet begyndte.
Saale-des er -- i sammenircengt
Form -— den Fremstilling, Konse
rensraad Fabbe Hansen paa den
ham egne mesterlige Maade giver
as det dansfe Landbrnas Stilling
under den sorrige Verdenskrig og
i Fredsperioden dereiter. Man vil
siqe: Ja, men den dansle Stat gil
dengana fallit, og Don-mark var
denqana indvillet i en Snvaarssp
lrig med England Og Finansstns
reisen bavde i Aartier forud vaeret
11tilbsrlla, aa Samsundets sociale
Un slonomisle Villaar var nden
Sammenligning daarligere end nn.
Og endvidere, Vil man sige
gaslder Fremftillingen lnn Land
bruget, ikle de andre Erhvem som
nu bar tsent sig eige. Havde der
vasret en Vers dengana as lignende
Kot-alter som den nuvcerende, vilde
vi have hast en tvdeliq Maalestol
for den himmelvide For-steh
Dei-til maa der svares, at vel
ltgaer Foeholdene vcesentligt ander
ledes nu end dem-Jana og vel er det
lociale og skonomifle Niveau ils-i
net, men Nisiloen er vakset endnu
starke-se- Vort Srhvervsliv set-hol
der-sitz til Datidenö sont en Pan
serlwdser as nyeste tin-e til et as
Frederik den Ssasttes Linlelkibe.
Nu sont dengang er vor Skæbne
nlsseliat lnyttet til den hele Ver
deitsdels. Konsunlturerne stiger ag
falder ester Udlandets, og Penqes
sowitrinaen i Europa staat for Ti
den ssuldtud Maal med Napoleonsi
tidens. Det Iommer mindre til Udi
trtfl i Sedlerne end i Mission-ie
nes Obligationen Der raser en Jn
slation, som driver Priierne opad
oa sokloder Fall til at ssle slg ri
aere, end de saktisk er. De hsje Pri
ler spaa vove Produktes fapitalisered
t Attieknrletne paa Aussen Denne
Velmagtstid san vare et godt Styl
ke ester Fadsslutningem men en
Daa skommer ReaktioneW hurtiat
og valdsontt, og da vil vi atter med
Forundrtm lasse am vore Forsc
dees Ulvsler ca sitnde Mit-li
let blas-di dem. .
Tct ækgcktige Japan.
iEiter »JnllandGAlkosien«.l
Japan er nn i nrig nced Zirk
land, un det ei- Unalandcs Fur
linndisikrllin Tetle F-.si«lnind, der
Ylsejted nllekede fin« Berdencstriasns
.iidln·nd er under denne dienen
uderliuere liefusleL eg ddzI lilnser
i Japan lldtrnflene im- Llltisssur
neielse nied den enaelsie Ven sta
din lnnnsigere
Denne Aftøling i Venjkabet fra;
japanfk Eide dar to Aarsaner.l
Fut- det sei-sie ei- der i visse iiJ
Winke stredse inegeu U)ikoeiili.1
ded, inefc i atadeiuiske og niilitære
Dis-se «l)ar lasrt as Tyfkerue, og
uavnlig er der inange Officerer,
der vil jøle den tyfte Militariszmes
Nederlag sont en Onistyrtning af
de Jdealer, de selu er opdraget til
at tro paa; japanste Officerer be
undrer Tyskland, on fra Beundring
til Sympathi er der intet langt
Skridt.
Endnu mere end slige Følelser
vejer de politisle tlietkantninnee
Fra det Øjeblit, Verdensskrigen
drød nd, ftod det klakt for alle
fasdrelandsteerlige Japaner-e —— on
der gives jo overlmnedet iugen Ja
paner, der ikke ei· fiedrelandskcers
lig -——, at nn dar Tidspnnktet
inde til at ftaffe den apgaaende
Sols Riqe en overurdentlig Mant
fotøgelse Dei var i Rina, at denne
stnlde opnaaes; de eurem-iste- Stor
inagter, der hidtil lmvde lioldt de
res nnmtiqe Arm lnssknttende over
de nasmeløse Kineiem havde jo
nu fuldt ou at Here lijeinme i
Europa; det vilde for japanfte
Ztatsiniasnd viere ntilaiveligt ikke
at bem)tte det gnnitige Øjebliks
Det hat imidlertid vist fig, at
selv om England er aldrig saa
stiertt optaget af Kriaen nied Tosk
land, shar det dog ogsaa Tid og
Kewftek til at folge nied Beni
venhederne i søstasiem og det er
netop denne enqelste Aarvaagens
bed, der hat gjort Japanefernes
Freiiirykningstemipo adfkiliigt lang
sosnnieke, end disie i del-es Miner
rigbed bavde tasnkt fig. Af de
Japaner-e, der mener, at nian un
der alle Oinstcrndiglieder bøk fast
l)olde Forbundet med England, er
der der-for adskillige, som holder
paa, at Grundlaget for denne Allis
ance maa revideres; ellets vil Ja
panerne Te Ifig om efter andre For
bundsfcrller, og nogle tcenker her,
vaa det Tnfkland, som Japan endnu
i dette Øfeblik er i Krig nied.
Den stete, loriale Vaniteliglted,
sont Japaner-ne i der-es eget Hjem
bar at kasinpe nied, og sont for en
lnrientlin Del bestemmar deres «
lideiirigspolitik, er Overbefoltnin-«
Ien De fattige, japanske Klippe
ser er itte i Stand til at føde den
lasrtt ftiqende Befolkuing, on en
Dei ai denue niaa derfor vandre
ud. Udvandringens Strøm aaar
delis til Korea og Kinn, delss til
Nordamerika on Indien, nien i·
beuge dissse Lande lwgger Longini ;
ninaen store Hindringer i Veien
for de indvandrende Japanere, on
det er et af den japanske Politiks
Sonedionnaal at faa disse Hindriip
Jer fiernede Helft naturligvis ined »
det Hoden oni dette er muligt, inen
hvis ikke, bar de krigerske lAboere
intet mod at brnqe Mant, og nann
lia vinder Tanken oin en Kriq ined
United States mere og mere Uds
bredelfe Det tnangler ikke paa
Bladcy Her liasvder, at man burde
benytie Øjeblikket dertil netop nu,
medens Europa er optaget hierinne,
og de planlagte nye, state ameri
kauike Flaadebvnninger endnn ikke
er limqt til lldførelfe
Det japanske Tidöiktift »Den
Nitsme har med den aabenhjertige
Fokdrinqsfuldhed, sont i de feneke
Aar bar kendetegnet de fleste ja
pansle Ildtalelfer, fremfat de tre
Hovedpuntter, Paa lwilke den en
gelstijavanske Forbundstraktat for
mentlig bør revideres. Det er ikke
Scnaating, det her dreier slg am
Tet iørste Punkt slyder Dort og
godt: J Tiliaslde af en vatbnet
Konflikt niellem Japan og United
States skal England yde Japanerne
Viftand J Sammenligning bev
nied klinger det helt behetiket, naar
der i andet oa tredle Punkt kwes
ves fuld Ligeberettigelie tot de i
de britiske Vesiddelier levende Ja
panere, samt en Afgrænsninq as
den engelske og den japansike Jn
teresieifære i Kina
»Tai Nsiipkpon« fortscrtter derei
ter med at underspge, hvllke di
plomatiike Midler Japan san gri
be til, hle England tkke viler ilig
tilbfjeligt tll at gaa tnd spaa disse
Idratx Da det udkaitek da tanken
mu, at den rusftiksiapanike For
ltaqelfe kunde Wdcs ved at tagt
»den W« Im nd trennt its
ter Krigen oil Toskland i ikke
mindre Grad end England eksistere
soni en Ztormagt, det kan betale
fig at søge Fordnnd nied.
Oele denne Udnjlling hinde
lmics den knn stod for det japanste
Tidisskristis enen )iieaiii1n1, detragtess
sum into-sinkt .ii«11ideiinlnsi-i, sum nian
iite lieinnnsde at tillasgge widers
Betndnina Men Vnrderinmsn liii
ner nxkiet andern-dei» na.n« nun
ersann-, at »Tai :lk’ippun« er Li
aan for det japanske Militasrspnrti
Den Fast-links, sum Artiklen i »Tai
Rippen« sluttek nied, at den ja
panske sit-gering ikkc maa lade den
Lejliahed ubenyttet, sont i Aar
hnndreder ikke vil komme tilbage
igen —- den sSætiiing er dette Par
tis Yndlingstanke
sOtn det nys stedfnndne Mini
sterskiste i Japan betyder en Til
ncermelse til Militævpartiet og dets
Principer, er endnu ikke bleven helt
klarts Trods de meget tilbageholds
ne Udtalelser, som de nye Magts
havere har sremsat, kan adskilligt
dog tyde paa, at Marskal Teranchi
sont Leder af den udenrigske Poli
tik nil stille større Fordringer end
Grev Oknma
En Krig inellem Japan og Uni
ted States vilde komme Tyskerne
aodt tilpas, da den rinieligvis pil
de søre til et Forbud nwd Leveking
as Krigssornødentheder fra Amerika
til Ententencagterne Men det er
ikke sandsynligt, at det vil komme
dertil. Ogsaa inden Fuldendelsen
af den planlagte amerikanfke Flaas
dendvidelse er de Forenede Staters
Marine stasrkere end Japans. Og
England, der er Forbliiidsfælle med
begge Parier, og som ikke kan staa
sig ved at ofre nagen as dem, vil
opbyde alt sor at forhindre et.
Brud. Og England ndøver i Ja
pan den starkeste as al Slags Jud
flydelse, den økonotniske Den ja
panske Statsgasld er stor, og den
er for den langt overvejende Del
paa enaelske Hemden
Men selv om man maa antag-e,
at de ældre Statsmasnds Raad i
Tokid oil afvasrge et aabent Brud,
baade med England og United Sta
tes, bliver den japanske Udvidelsess
trana en Faktor-, som Europa da
navnlig Europas Formaat i Østs
atsiem England, altid vil have at
negne med. Og det er ikke blot den
iapanske Soldat, men ogsaa, og
rnaaske nok saa meget, den japanske
Pøbmand, som man niaa srygte.
Z Aaret 1908 stod den engelske on
Den japanske Handel med Kina oms
irent lige, men nu Ihar den sit-st
nasvnte et umaadeligt Forsspringz
. 1915 omsattes der mellem Kinn
)g England Vater vfor i alt am
rent 400 Millioner i danske Kro
ter, niedens Varendvekslingen mel
eni Kan da Japan del-b Isig til
jenved en Milliard. Og denne
.ldvikling synes at sknlle fortsættes
samme Tempo.
Saa snart Krisen i Europa er
ifslnttet, vil de europwiske Stor
naater, selv de, der var Fjender,
nart finde hverandre i Bestreebeli
erne for at holde den store, kinesis
ke Fremtidsmark rnddelia. END-mei
naalet er blat, bvor meaet Japan
san naa at saa udrettet og hsvor
vJetydninasfnlde Kendsaerninger der
lan blive skabt, inden Europa saar
Tid da Ro til oasaa at passe paa,
wad der soreaaar i Østassien
Glanenr
Æste Kost-fort, bvii De
feil-user os erholclek
Hat-th
Washington
lcomkokt sko
sont Dot- sok Elle-listing
so Mos- Hmdslsmstkot
ps- saclsth
II. syst not-i s
stilvvsuhsq ’ ·
Mscstsl
IN COD OC BlLLlC PARM
I slunsilinuviak spukt-an 2475 Arn-s
gmlt MujsliuuL Korlts Hygninjzisiu Ti- Mil
km Blum-sink- lsmiriin .«lism. Lisms Vil
kuah BMWI til VICWML tin tsll«-I· Iil For-!
tun-L Hilfsij fis-u list-Um kan til 5 Pro
tsssnt Komm lctsnt i 5 olltsts l« Aar 6 III-«
csont kenn-. IMZS pr- A(-s·«-. Rom (-1le«r
sitt-«- — Paste- Kyc Land co» Blooming
Pult-le, sum-satt
PIANO FOR HALB.
we have n high grade pfano
that wo will sell at s sagt-Moc
bargaiu rather than reship. For
kall particular-, write to the Bur
gen-Nach Oompavy, Gaum-, Nob.
Striv cftcr
Julekatalog
og Forteguclfc over
Julckort
DAN. LUTII. PUBL. lIOUsB,
Mai-, Nebrasks.
DIPTERA-ABBE DR DBJLICT I DBN NY DÄNSKB
LUTIIBRSKE KOLONI I DBT sYDLIGB COLORÄDT
s35.00 vil dække alle lldgikter ved Tut-ou
Nu er der en nklmnsrkct Tid at inspicere den ny Kolonj
paa Costjlla Estate. I(’a1-Inerne begynder Im paa Aakets XVI-g
fodrjng, og De kan faa Anlcdning til at se netop hvorkor oig
Instit-linkss- des fes-u- siui stms Purtjomsste af at fede -svjn, Fam
ug Kreatur-»r
1’ast-. Niels Beut-sen km Websths Gruv(ss, Mo. har købt en
Nat-m i Kulouien og vjl flzstte der-nd mod Familie til Poraar
ug optagc Pritssusgeming Mauslt Landsmusnd der-· Mange an
dre har- ei"t(,«r omhyggcljg Pudel-skizzle kjjbt Land og tilflyt
tur til Korsar-. ()ps:-sf. iklm Don-s Undprsdgelse ixk Porholde
ne, judtil alle do bcsslstn Stykker er opkøbt. Skriv efter find
stnendjg Beskrivcklse til
OLUP BONDO,
specjal Revresentative,
ot
sIIBDD INVBSTMBNT COMPÄNY,
Zunge Bujlding, OW, Nebraskh
III-K HORN IIØJSKOLZ
Elk Ilorn Hkljskolo Hsholdersit Vintei--Kursus
kre- 1. Dec. til 1. Max-ts. skriv ekter Katalog
Adress(s: C. C. Kloth, For-standen
Blk Horn, law-.
EISTORY OF THE- RBPOIUVIATION
A new edition of this excellent book has just come
from the press of Luther-in Book Concern, Columbus, Ohio.
It is s- book that should be found in every but-heran home
and that should be carelully read by every young Luther
en man end womit-i Such reading will eontribute largely to
e proper eppreeiotion of what our Luther-in church is and
Stande kor.
The book contains 208 pages and is substentiully bound
in eloth. The priee has been roduoed to the insignikicant
sum of 35 Cents to place it easily within the reach ok all.
We carry the book in stock and can fill orders promptly.
Dan. Luth. Publ. Hause,
Bleir, Nebr
Dana college,
Bleib-, Nebraska.
Begyndte den 26· Bis-Hemden Det- tilbycles Uvdokvisujng
i kølgendo Akdelingen
l· Prosominnriet eller korberodeucle til Prwstoskolen,
like Ast-.
U. Not-mal Akdoliagea kot- vordende »tescliots".
Ill. Ali-Kleinigk, liteaarigt Kur-us, der given- Mgsog til
Universier og Colle-get
IV. Oollogo, do to køksto Ast-s txt-beide
7. llsndelsslkole, towwigt Kann-.
Vl. Unsilnlkole, das-sitzt Kann-.
VII. lljjslkolom hvok Blei-en ktm tago do Fug, dot- til
trwvges most, uden nagst saekligt klensyn til Blas
mon. l der-ne Akdeliog ltkgges smrlig Vmgt pas
Basel-l- kok indvsndrede lmndsmænck
skolon ot- snorkcmlt sk states- Nebrssks og list Rot til
It Iästetlo Diplomaets og ,,Gotstiflostes" til »Um-den«
Als Potespgkgslok besvakes mod Gliede
Isltkiv Otto-s Katalog.
L. A. Ums.