Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 15, 1916)
Det, der bestaar Vor M Ord bestaar windelw (Es. 40, 8.) Dei tretie Bud. 11. Kom Sabbatens Dag i Hu, at du sholder den hel lig. Seks Dage skal du ar bejde og gøre al din Ger ning. Men den fyvende Dag er Saht-at for Herren din Gud; da skal du ingen Geming gere, hverken du eller djn Søn aller din Dotter, din Svend eller din Pige eller dit Dyr el ler den skemmede, som er inden dine Parte. Thi i seks We gjorde Herren Him melen og Jorden, Havet og alt det, sont er i dem, og hvilede spaa den syvende Dag; derfor vellsignedc Herren Sabbatsdagen og helligede den. (2. Mos. 20, 8——11). Det tredie Bud er det celds ste af alle Dekalogens Bud. Dei Wirst-er sra Dagen, da Gud sclv Wlede efter at have fuldendt sit Weibeka i feks Dage Derfor peger Budet ogsaa paa Degen Tom en alle-rede bestaaende Sabbats- eller Hviledag, og- det, Sud her bryder, er at mindes Da gen og iholde den hellig. Lad os, før vi taler om Helligs hol-dafern standse ved den Ketxds-; geming, at ikke den syvende,« men den sprfte Dag i Ugen er vor Sabbat. stg fsrst MErLe til, at selve Budet ikke gcelder Dagen, men Hel ligljoldelsen af den Dag, der alle tede var lendt og hævdet som Ovi ledag. Og Grunden til, at just den ne Dag flulde bewdes og helligeö fom Hviledag, gives her: Her ren chvilede den syvende Dag. Guds Falk skulde da paa den Dag lwile Tanken i Bestuelsen af Guds hetlige Skabetvætk, særlig da i Wellen af Mennefkets Skabelse i Guds Billede og til Samfund med hom- Siden ftjes en anden Grund til: »Og du fkal komme i Hu, al- du var Trcel i Ægyptens Land, og at Herren din Gud nd fskie dig dersta used en steckt M og med en udstrakt Arm; derfsot hat Herren din Sud budet dig ast Mde «Sdbbatsdagen.« (5. Not s. 15). Der kunde saaledes kmerken va re Tanke eller Tale om for G u d s Falk i den gamle Vogt at for-andre Tagen. For dem var der kun Tale am at bellige eller von hellige Dagm Men —- Faktum er, at vi bo r modtaget Sondagen som Helligdag Og spørger vi ogsaa um mar Forandringen af Degen hat fundet Steh, saa fører Hiltorien od helt op til den æpostolifke Tib Lasd os dog first mindes et Uds sqgn om Sol-baten af vor Herre Jesus selv: »Seht-oben blev til for Mennefkets Skyld, og ikke Men nestet for Sabbatens Skyld Der fot er Mennefkessnnen Hex-re ogs san over Sabbaten lMark. 2, 27 —B·) Me Ord siger i det mindste, at der med Menneskefsnnen (vor Her ve Jesus) kunde indtræde en Formring, sætlig hvis en anden Das hmde tjene Mennesket bebte Ut Jesus apstod fra djde den« ist-sie Dag i Ugen det stemmek alle? de site Evangelister overens am. Da M siriver, at Jesus sen for· stne Diseiple og yilste dem: M vcete med edetl« Ligesaa site Dass efter. da Thomas vg hs var tll Siede. - Mig M vi Wise til et Par W Wieder. Ap. G. 20, 7 Ist-, at W var samret med Oe W i Tran den first-e Das Guds Verk, der var assluttet den 7. Dag, fandt fin erklatelse og sForherligelfe i det Guds Værh der afsluttedes den firste Dag. For-eindringen af Dagen synes saaledes at være indtkaadt natur ligt under Helligaandens Vejled ning, uden noget Lovbud Herren havde jo i Affkedsstunden sagt til sine Disciple: «Naar han« Sand hedens Rand, kommer, skal han oejlede eder til hele Sandheden.« (Joh. M, 13.) Altfaa med den Fokudsektning, at Sendagen efter Guds Villie er vor Hviledag, vil vi gaa over til Budets Anvendelse paa den. Luther siger som Udlæggelfe af Budet: ,,Vi skal frygte og elfke Gud, saa at vi ikke ringeagter Prces dilen og hans Ord, men holder det »belligt, gerne hsrer og leerer det.« Bifkap Balslev sporger. »Drec for er Hviledagen anordtnet?« og ssvarer selv: ,,Gud bar i sin Vis dom og Godhed anordnet Ovid-da gen, for at vi ille skal fortabe os i det timelige, men opvækkes og styrkes til at tjene Gud.« Begge Dele er efter vokt Sksn kommende sagt. De as sSkriften anfirte Ord lægs get ikke liden Vcegt paa selve Ho i le n. Baade Stn og Dotier, Svend og Pige, ja selv Dyrene og de fretnmede, fom levede blandt Js raels Born, skulde nyde godt as Ovileit Det fkal vi førft paaskønne — at vi maa have en ugentlia Hviledag. Det er dog et" stokt Guds Gede. Hvilket Slid vilde det ikke mete om vi aldrig maatte holde Hviles dagl Og saa — shvillen Tendenz til» at fcenke es ned i og trælbindesI af det timelige og materielle, om hver Dag stulde væte optaget as legemligt Arbejde sfor materielle Maall »Seks Dage fkal du arbejde og gjre al din Gerning,, — ved dette Guds Ord ek ogfaa det le gemlige Arbejde «helliget. Men at Gud saa ved Stden af de feks Arbejdsdage bar givet os en Ovi ledag og sagt: den lkal du komme i »Hu og hellige denl Det er et Un derligt skjnt Usdtryk for, at Men nefket ikke er blot Legeme, men pgsaa stand· Holledagen kan slet ikke und væres fom Gelliqdazh naar ann deligtLSvstalWogtrivesog udviklez. Og de mange SpptgsmaaL der kunde viere at drsfte angaaende baade Ssndagens rette Helligshols delfe og dens Vanhelligelfe bespa res forholdsvis let af alle, sont hat faaet opladt Øje for Sjælens eller lIcandens Tau-. De vil iste ringeagte Proediken og Gudg Ord, men holde det hel WL gerne Hite og læve det. Der er Arbejdeh fom like Lan standfes okn Statutqu og der et KAle vg Butvihjettighedk gerningey som ltnnnet siqz men Mr der et Amtdens Saus oq Bil lighed, der vil man ikke foretage ssie Mist Tit-beide om Wem og dewed forhindre at Sjclen fm sin M. En Btevveksling mellem Otto Millet øs Sknt Rjtdanu As H. P. Hausen. Der er ingen Tvivl om, at en af de betydeligste Vøgeh der i Fjor ad kom paa Dunst, er Brwvekslingen mellem Biskop Skat Rjrdam og den kendte Pkæst i Gylling, Otto Msller. Den Laster ikke blot Lys over disse to Mænd, der hvek for sig var udprægede kristne Karat terer, men ogsaa over Pers-mer og For-hold mwnlig kirkelige, i Dem mark i det Tidsruny ille mindre end et halvt hundrede Aar, Dotovet Brevvekslingen spendet Jkse blot gennem sin striftlige Mrsonched, men end mere qennem sin Bitksonthed ssm Mt vg mete Diskop wer Sjællcmdg Sttft kom Skat Rtrdam ttl at fpille en sma trædende Rolle inden for denkst Mrkeliv. SeTv am han vel nærmsft sfslte sig hjemme inden for den grunwiqsie Leit, qaat det dog in genlunde an at kalde ham Grund viginianer. Bau havde ill- btot Øje der ovewærede dennes Jordefcetd fra Ørslev Prasstegaard, glemmet aldrig den bevwgede og gribende Tale, Bistopspen holdt over sin he dengangne Ven. Han indrjmntede, at der var meget inden for indke Missiion, ogsaa hos V. Beck, hnn ikke syntes om, men naar han Mk te paa denne sidste Fejl, faa var der ligefotn en gennetnsboket Haandy der fkyggede for dem, og «hindtede ham i at se dem. Han var en fjcelden kettænkende og sandbedskærlig Mand, der ikke gkk Krogveje og heller ikke var ban ge for at ftlge sin Overbevisning. Jeg mindes sauledes en Gang jeg talte med ham i Anledning af AchoeMasmussenSagem Tom da var i jin ssrste Udvikling. Han imindede mig da om, at han hav de bevæget en sjcellandfk Pkæst, der ved et effentligt Msde havde op føkt sig pcm en mindre passende Maade, til at tage sin Affked, og lod mig paa denne indirekte Munde forstaa, at deck maatte være den Vi borg Bisps Opgcwe at bevæge Ar boeiRaömquen til felv at ssge sin Afsked fra den Kitte, mod hvis Be kendelsessktisrter han viste sig i Unverensstemmelse Og Leg for min Pakt nærer heller ikke Tvivl em ot hovde Viborg Bispcn beddet S at Rørdant i Stcden for Paulsem vilde dette ogsaa have stet, og den danske Folkekirke derved rwke ble ven forfkaanet for et Kapitel i sin Historie, der ikke tjenek til den-k Æke Og hvcm der hat bitt shakn ind Vie den ene ny kehenhavnste Kirsc« efter den andert, bygget as Ksbenil hsvns Kirkefond, vil mindes den Glasde der besjælede hatt-, naar han stod for Alten-i og kastede et Blik over det pyntelige Kirkelyus samtidig med at han talte alvors lige og indttcengende Otd til saa del Præst som den Mensghed, der fkulde smales iom Guds Ord i den ny Kircebygning. L,1 der tjisncr Uhu til Jan-: sÆnx n! lmn its-: tnodfattc fig ellcr Wink-rede at bot sank-mle var nn 310 Prnsnm ist-den Eis-r jndns Mii. sinn, der sik «.’lnf«1«:!clse vcd de nn-) Fisrkkr i Hopednadch rct sum otn han havde Forsnaxslsc as, at jndrc Mission davor storrc Forndfastnjn get end Grund-.sigi.1nernc for at Mkka ku- døde ROHR-r U bringe dem GUDI er. Zocn nmn lasne Ifiørdmn at ken dc t nun-:- Osfscnthge Birkfotniheder, tmer man Emm ogsaa at Lende gen nem de her offentliggjorte Brim som en chrlden retfkaffen og ret Ijnet Vorionlighed og en crrlig Kri sten, Her søgcr at frugtbargøre sin Tro i det vikkeligc Liv, Zigesotn mange as de Udtolelser, ban Der Eremswttety ndnnrrkcr fig ved Vosat og Vcrrdjghed og kmnsJ Domm.l Honor kendte Person«-r et unmedc a7 ’faa oel Sandhcdskcrrljghed sont as et vjft Munde-hold, kmad noonljg er velgskende at iagttage, lwor Ta len er om Modstandere, f. Ets. daværende Viskop Martenfcn, der ikke havde noget velvilligt Øje til den unge Nordam, som jo, saaledes som det fremgik as hons »Den kri stelige Lære«, ikte var ganske oktro dokH, i det mindste ikke som Mar tensen onskede det. Bande Rot-dank og Otto Moller er meget skarpe i derei- Dom over det teologiske Fokultet ved Kjbenhapns Universi-; tet, der jo ogsaa spaa den Tid vari besat med dels uduelige dels ratio nalistifke Professoren der stod ufors staaende over for det vaognende Menighedsliu thto Moller striver: Jeg kon ikke tvivle paa, at du felv erkender Univerittetet fom en Anstalt, der est ikte sommek stiftend-muten ded; sita first af er vel not disse Jndrefninget udgaaede fta Erken men Staten hat jo ranet dem oq befjcelet dem, og un vil et Univer sitet med lwge Professoret hauste ligt kunn- være en Manteskole for lebende Var-steh og san det ille det, faa hat det i den-te Mino oveklevet sig seit-. erdam sitt-m- En Tinq maa vi endnu huste paa, at im We vi vil Mllve uW at holde Samfmtd med hele den vantro og Mklige Masse M as Putstet og Wolf i Follekitkem Mist Mtt er den Wunde Mc let strivsem Gans hele Fomnshed over for den levende Miendom er mig væmmeligz hon kan omgaag, fer man, de vantro paa den ge mvttigste Maade — men de tro ende er han san bange for fom en fin Dame for en Msdding. Medens begge er vel enige i Dommen ever flere of Datidens Mwnd, nemliig foruden Mynsier ogfcm den teologiske Professor H. N. Clausem mod hvilken den Unge Grundtvig rettede sit skarpe An greb, og Viskop Martenfen, faa er de ikke hell eniae om Trosordets Sälling, og det er da Rsrdam, der bar den fra Grundkvig afvis gende Wing. Han sttiver bl. a.: Langt bedre kan jeg fsle samtnen med Lægfolkz som er fremmede for den cirkelige Anstuelfe; — jeg trot, at de i det hele lige saa godt vilde undvære al Tale derom og blot have Hen visningen til eller Forwndelsen as Jesus Kristus, lmns Liv og Ger ning. Med andre Ord: Vidness bvrdet hat for dem ststce Vetndi ning end vor Herres eget Ord. Otto Miller bar gjort den Ek faring, at de troende Lægfolk ikke betragter ssig i egentlig Livssantsund med andre end dem, der, sont de figer. »Ist-user Vordem-es Okd." De er for svrigt ier bange for at sige hinanden ret drsje Sand beder. Rsrdam skriver oin et Manu skript, Otto Melker hat sendt ham til Gennemlæsning: Des bar Mist-et mig et pinligt Arbejde (at lasse det), on jeg vil straks begynde med at bede dig faa indtrwngende, som» jeg kan, at du aldrig maa tænke paa at udgive det, som det er.x thi som det er, kan det umuligt gere sendet end Skadcn oil ikke blive til Glæde for neuen uden vor Her tes Fjendek, og vil blive til An ftsd for mange as bans fmaa Ven net. Otto Moller Nur-er 171 a. Inst Nm Im fslcr Trjkxzx te! nu at Mo ix Taf For Ins sum-n llLuJisss de ej For de its : »Ist »- ZUI Wind-, Isr dU alle fmnqsr .1sv m Iud ji«-»I. som de ende III Arn-!- !· ssn stu nmldig Mannduktsr Vele hat ist .vs.«".-c:7!, ! nun IV tilssjc fkarxst ch spr Et.1:·k:r sen-S nmngc Vrvsx Dij JITJI sr EH sit« zus: aubent heran-. Ltto EIN-Wer Ifrssscr : :«1.:I«-«’sc::.« af, at Eva-L Imr las-It Un »Es K Hause-: Jamme- Imr mer ksn :n-. »w: nimrfclia Mand, U Tun-J Uns U tsssrninq cr« : nun-Je GIUWcsndgs fcmrc ercsrw wuchs al: Lust-Es fil at Mc, Zwar UrsaTdvlixu das et PMUITWO Inn baer Tiq ad, Isznsr det i Un Orlxnsd san mms Auen-n og der Endo ka zkm kam-Ins Ttd dn lweb en vici Not faldess un tin-act lirkderln Emle Prasslcfmiwt fom saadmn er sind nosust arm-hu no get, »(v-2«·11Miso-New « nagst Tin« Velsiab. Scntksliq fkai im Ercsxnførc ksn Udtalclsz as Nordam om det don fke Full Tom HAin en Udtalelfcy der ikkc blos er vasgtig og kam mendcs, mcn tilligc er af fao wem-r state Interesse fom den et Uns Yvet alle-rede i 1879: Om jcg end godt med min For stand kan indic-, boode at Pksjsen kunde singe os, kwad Øjeblit det» vilde, udcn at en Hund i Europas gsede dems, og at vi for voke Synsp ders Skyld ikke hat fortjent bedro, faa fsler jeg bog ingen Frygt dek forz jeg bar stedfe det Saal-, at Gud vil for-staune as for denne Fjendex Dcrimod fsler jog langt merk Frygt for de vnde Mer, som er oppe i vott Falk, at de vil site os i en eller anden endnu dybere For smædekse, hvilken det end staI were Og det, som i mine Oer mest as alt givek Grund til Istqu er, at dei state Flektul ckf Follet mdnu flet ise vil Ema Men M jeg alt-san stedsse ellet bog ofte gaar med en Imt for, at der vil komme en fvtkk Tugtelle wer vott Folk —vsvihatvelalle fettjmkhvet sinpqrtafden—sqqekdetdoq net-mete, at vor Tugtelie vil kom me tilatstaained den, vsont vkl komme III-Hub M sum nappevll IMng We ventepqastq. Der sammewa Watfanthmr.menw WUM.M JMMMWM sdtmsiMW-vll W Of « M Wim, sum end of us MMWodemste MAX-mutm F Z IT ; ZZZTZ E ? u i Nutiden, nie-n afgiver tillige et finukt Essempel M Btevskrivning i en fokjaget og forjasiet Tit-, da det knn et de feel-reite, der tager sig sannnen til at sirive ordentlige Breve, saaledes som vi sendet Bre ve ira vore Bedsteforwldres Ad. Euglefynet vev Mons. (Jndsendt ai H. N» Wortester, MassJ En Englestate stjnlte Englændetue og studsede Tystetur. Vereins-set fru forstellise Give-. Bande engelske og franske Blade hat omtalt en besyiideklig Tildras gelie, som skal have fnndet Sted ved Vyen Maus i Frankrig i den ferste Ktigssonmier. Engleaabenbas relsen ved Mond« kaldes Begiveni beden, og den gaar nd paa, at en Aidcling cis den engelife Hin nn der Tilbagetoaet fkal have set en Engleskare bwde skein ai Zwei-ne mod de iorfslgende Triften-. For-nisten vil skmme items-re mange Forstaringer as et saadant Fasnomem kwis man ikke vil føge Forklaringen i, at der furc ligger et ellek andet fromt Bedrag. fan man maaske finde den deri, at de asngsteligt ophidsede Flytninges Fiantafi not kan have afgivet god Jordbnnd for PikisseHalliicinntios tier. Miiligvis vil den hele Begi hed i Tidens Leb opløses of den Zlaps Fortlaringen nien et ejens domnieligt Trcrk til Belysning af den Religiesitet, Kkigen fremkalder. on et interessant Bidrag til en psy tologisk Forstaaelfe as Nutidsmen neskets alinindelige religisse Stand punkt er det dog — som Past. R. P. kiiasssnissen i ,,Kirkeligt Sam Ifund«sj« Biad med Rette gsr op nnrrfiom paa »s, at store, ansete Blade, baade kirtelige og verdä lige, i lang Tid saa indgaaende hat beiattet siq med Tildragelsem og det ikke blot i Korrespondancer og Be retninger. men i ledende redaktio nelle Attitlec sp Ton hele Sag giver paa den Munde et kakakteristisk Vidrag til Velysning ai Tidens ekstraokdinass re Kataktet Veretninget om Englefyuct. Form-klingen ons Englesnnet 11) der sauledes: »Ist var under Zik bagetogct til Marneslodem at Eng jlasnderne blev starpt forfnlgte In )skeme var j Haslene paa dein, og Englwnderne bar sorntodentlig jnd fet, at ncmr de diev reddet, san var der : en mi— Fornand ,,Tilfckldet«, der tmn dem til Hierw. Det var en nnrnk Nat den :)-··-4. August, at lEnnet Unn- sxg. En fortmller det .n.-.1 seitende erz »F det kritiske LIwa san jeg en Engel nted nd tsredte Bin-Her -- quefom en klar »Im dem-ge W fremad jmellem o-:- og de tyfle Linien og det var T1)fter11e umnligt at rykte lcrngete ·re:e! « Andre szenvjdner vil have set i et ch of Los hinunelfte Heer skaket, og de havde det beftemte Jndtryt, at det var Gad, fom send te dem denne Hin-In En as dem, sont dar strevet om Sagen, findet den saa vigtig, at ihan san ndtrnti ke fig med disse Ord: »qu dar den Fslclfe, at det vjlde være Ulejs ligheden værd at gennemrejse hele Ver-den for at tilvejebringe Vids ne-:-ln)rd of ssrste Klasse om den Veinnended, der er mere optwjet vg herlig i sin Art end noget an det, sum hat tildkaget sig paa ver Planet med Undtagelse af —,,Beths lehem«. En Dmne,»sam havde talt med en faarets Seraent, der hav de "...icet et Ven i Staget ved Mons, fotdcellee, at Gan sagde sea 1edes: »Jet; hat selv set dem Gngs L lene). Vi hat-de allesammen holdt Pen, Tom vi pcejede bver Morgen og Aften Da Systeme nærmede fig, syndes det os paa en Gang, « fom otn Himlen aalmede fig, og i et « Hat- qs Ly- saa vt de himmelste Mater. Herde De met ttl Stede, vilde De ogsoa have kunnet fe, hvorledes hele Opmpognet stir- « rede imsod tdimlen«. Oq ijkgsi « met-let out, M W da hcwde « aim, fortcklte hem, »at vt saa dem am baglæns tilde-Ah kaste deres Geværet fra sta, laste sjg ned pag Jorden og bedætke detes Anstgtee med dere- Oeender. Jeg foa dette med wine me øjnr. De tunde simpelt hen ikke komme frem; og pl var added-X cn emdeu Dame, endean as an Irc igcn fortcrllkr, at Zyucst ferst Unwde Foan som cn Jldtuglcy mcn den-just sit dct Sftfktelsc af en Ext ,1cl med udbrcsdte Viugor Pivg , Der csk altioa thek Veretuingek fta hsjt forskellige Wen-teilen Erkr lig csk det en engelst Prcrst, sum ef trr to Maaneders Ijeneste vcd Fronten kom tilbage til sit Hjem England, der hat bragt Zagen frem L Mode-ne ester at have omtalt den for sin Menigihed Det heddek fig, It den Man ital have met pac Tale i Tystland paa Grunle as wste Soldatets Form-Magen En cny Kavallerist ital have ettlceret: »Da-ad der egentlig bar tildraget fig, tun jeg ifte sigr. Jeg ved Fun, at vi sit Besaltng til at an tribe Englænderne paa et bestemt Sied, men i et Øieblit blev vi for Trindret deri. Vi var i fuld Galop nen tunde pfui-selig ille komme stem. Det var, fom om vt stod for In en Max-und Tylterne tilsktev dfævelen Forhindringem men Eng 9ænedrne tilstrev Engelen der-es Jrelse.« Boganmeldellr. Oliv-Leu Nutidsfoktwcling qu Gen-beste as H. C. Bei-fieb Pkwst ved Garnssonskirken t M ietlyavn. Vignottet as Louts Me Mm German Mulm og Nord tl Los. 270 Stder. Prts t Dan natk s Ist-, tudbunden pr. 4,50. sogen vtl not blive at faa t wish M. Publ. Mie, Blei-, steht-. sogen- M et solldttet co Isdwrtm at den- M er so Oh W M, hel- sttlst er blkd II W OI Ists VO l———— ,.,us-.ct·iswnt.1t trakti- »1YZLD « tummln lw M gfvck et fo MMEML Bette samment gest on solide oed Bogen give-r den en vds Vasgt i vor lctlassende Tib. Men dcst er saa ogsaa muligt, at dette vcmtigc og solide ved »sehr-Bek« vil bitte noget tungt oq trasttcsndez Personen-ne i den vil nasppe fange Interessen — iscer has nnge Mennesker — saa let Isom snfkeligt Lande were Doveds perfonedne er hentede fra Harim Jsrm og hos darben-been —- disse jævne og folide Fiskertyper —- er det ronmntiske tneget lidt fremder skende Optrinet fka ,,det qyldne Spin« burde ikke have været taget med Trodg dens Realisme er des en Espisode fra Mbetchavns Notwe som er ,,skammeliq endog at aw ne«. Den can viele pikrende pa de ubefcestede Nin og Rita i Brudckammetet hsker Privatlivet til og kunde uden Skade vætet holdt ude. Enkelte Siedet spnes feg- M «Klit-Per«s Sprog hat lovlig man ge Blomster: haledest »Ist-www funklende Perser-, Modstenens Me bloa Froste-Mut og Rimens Sslvs finstern-« Raar det heimk- ,,Sdedde sende, mere dsd end lebende, fom en Brand ask Havets Btændinqee,« da htter det det usandfynlsqr. la mikr keltge M. Man redder en Brand af Jldem men M Element Im ingen M i Ic. »O Leid of W Limb lys over CO, SM es W sim der. »Du-« me m Is DCQ M M W, — N OF , E sOlTTHFJRN MINNESOTA —- Por sak- --— 240 san-, im p proved kann in the oltlcst scaudinnvian set-Hemmt in South I ern Minocsc)ta. stlsjz milcks from Kenzson Uns-il Indus-U Imm, I Ai10. orchanL ask-Us, gratixsry. com arib and »Hu-r l)11jl(linjxs. Write kot- free map of Minos-Jota also doscriptjnn and prim ok this fett-m lmrgnin —- 0. K. III-AND, Koayom Männ. — , , ...,. PIMKMKUXKWNMKWKMIMKCZ skandinavisk settlement. BIWL Kun hohe 95 Aue- (l)«rI(-t Furt-L 50 Acer »Um-L Hann- llus 05 Lade-. LU, Mit Im Hur-Inm, Minn. Hut-o k· munt. lkoktksni ask-like lietaijngesr til ·’- p(’t. Konto-. 81200 Kurs Imho 40 Akt-« siyrktst Fimn I-"»- Mit km Nummle Nicht-»O Mit km Bat-Inm, Minn. Imm- llns »k( laute-. LI( 0 Lunte-nd Ro stksls til 6 p(’t, Heute-. BZZAL lim- Imlw et VII-rettuer mode-nn- llmesl sit-il Barth, Mino. Elektrksk l-)«s 03 Dampvakquq ims( sl.000 Immuni. Reste-u txl 6 I-(«t Roms-. H. c. Jan-on. Darm-nd Minn. JMUMJMOMJWJMJMUMO knckccdkskcfckck I I I I I I I I I I I I I I I I Iz LÄND I MONTANÄ. Megsst Trug-ban slzsrksst nzx miyrkth Juni f Ncssrlswjosn gf .10-rnlmn·sk og tlis heil-sh- Mnrkcsslish Sustlig pnsqonshs sm- lirmkur nzk Mund-It Agoklsrngsavl ti! l’ri-«r km Zlä ng misris Isr. Arsrss pkm IosHo Tini-uns Skriv oftm- Voskrissislassr His. PIONIIR RBÄLTY COUPÄNY, F.W.Lillgquist, I’r(sgic1011t. Roten-. Montana. ROSBZUU OC mDEBÆLTL VI hat 125.000 Aprv i mindns ng Stdn-- Rfykkpr Jnfcl til Pri-» wirktenpr fru 87 til 840 pr. Arn-, ncrk FruHsmtinmsmp l«"«rsytbrs, Kuh-e bnrl og Purtssrmsillsz Hund«-wach los-unt kossssrssnrsn s- Ihmk of Com nie-roh Forsyflk Montana. Skriv ritt-r Uphsninflssf --f«". UANSON O UNDER-, Ponytlh Montana MONTANA LAND. Dass-san coudty. Moskau-. "l"r-- ls"·n««s-- lnsr 1520 Aus-si. lsfu ssg «- lmlv Nil km liinantlms. No. l Er inlipynil lmr « gntll In- Yxssrflstsrg III-( Halcl til l« »Hast-. to «le ils-. kristztlck 7« AND-· tut-J lln-t. 275 Arn-( (l)·rl(l«urt l.;««1. liest lll Uns-»Ums. l’rin JOHN-Mk Ni-. Z. llm nzz Hut-L »Hm-l. lnillnsgspsst sokp p( l. «l)-kls.srt l-nn«l. 1335 Arn-s, jssmt Lan-l. luin lus«1«-. lciIi-l·-«sl-· Tun-l nur ssn III-l us Lands-L Hist "sl-0(«k Kunst-« wiss-Im l-«l·- »Aus-! i-nn-lt. l'-i« ZTZWML N». Il. 3120 Arn-I. xossl Nil-« its Nu. L. Nil-, st:sl«l. Ist-Unl» lmlllssglsph 100 Akkss lcsm bis-tw- 95 p(’i. «—r Loslk sl)«rlcl-urt l«n«(l. Pris MAX-Ast hinsc- tns For-m- » lot-us klug-»O tyxz l'n-(-n Ins-Mc tin-. Mr. kanns-H: lluslt Hm at blinkt-um nur«-un »Um-r unilm SIku nml yninilns Romas-l og Maja-In i clssl weils-As Montana Isll isnisrt must-Lan ils-n stun- Flut lmUL skkiv lot tut-kmka MAX-»in I-! c. B. Mut-BE Mondle Montana HERE I sTANDl -. - -- . - f» Narrntives and sitt-tobe HERE l sTAND! . krom Retormsnotl Pay-· llms liimk must-mutig as it ilussq If scijmmtss lllsthmti «--l lruis sturloss from tlus «tjm«- »l· tltos llssf()r11mlj0n. almllltl l»« smlllil tsßpcclhlly Snjhsil »- u gilt lmuk in -l««llu-r·««t sumlay Seht-ol ln via-w »l· tlus upprunchius qusiilrjisisntostmjiil noli-bru tjun. lil lssrpgis Pages 23 pjotnnssx lluntlsnmtk ljcmrd - («»x---r-. Prioo 25 Ost-ts. " —.«—-s ( Utlws "l’itl·-A in tlte Same Nin-s- 41 A«.-s « v- -s. ,.--«--«« . - Z -.7k- Fsi«-»-«s » .", somit-g M follows: — - - Lin- ot Luxus-. Lit- p « " " Christ soc-as- twm th lloly Luni, kmblos of Om- Lord The Vjotory ot the Crus, Paul the Umqu and Livos ot the Apostlsr. Special quantity pries-s (ussorte(l Title-s) upon application DANISE LIM. PUBL. U0ll8s, Zum-, Naht-.