Hinsides demørle Bande.
En Fertaslling as A. L. O· E.
Ovetsat af N. B.
(Fortlat.)
,,Jeg ek villig til at optage den unge Mand i For
tetningen og give ham en passende Len, med Udfigt
til Forl)øielse; men jeg lan itle paatage mig at behal
de ham, med mindre han er villig til at arbejde. Or.
Thorn er iaa begasklig ester at belaste andre, saa det
vil blive meget besveekligt at undewife ham; man lan
ilte komme ind i nogen Levevej ved at springe over
Gcerdist —- vi maa gøre os den Ulejlighed at aalme
Ledet.«
»Mein-r De, at den unge Mand ille er normal?«
lpurgte Mr. Eoldftreain
»O, nejl han hat ligefaa megen Forstand sont de
flestez lun tror han, at han hat tnfind Gange niere,«
svarede Smith. »Thorn er denen, han menen det er til
ftkækkeligt, naar han knn er en Time ved Arbejdet.«
- »Jeg fer ham komme-; jeg vil gaa hanc i Mede.
ch vil fortaslle ham om vort Arrangement, og sich
at De vil tage ham paa Preise«
»Ja Sir, paa Prøve Jeg vil gere, hvad jeg kan
for Dekes on Futen-J Skhld: nien Mr. Thorn bitt vide,
at Resultate-i afhcenger af hans egen Opfnksel.«
·thvendigheden vil drtve unge Thorn fremad,«
benicerlede Mr. Coldstream. »Halt vil anstrwnge fig,
naar vi er bot-te« Lesear ønslede Sinith »God Mor
gen«, forlod Hilft-L og gil tned hurtige Scridt for at
mode Thnd, fom iiwritiede sig meget langfomt.
»Wind —- allerede hjemme igeni Jeg ventede eder
ilte for om nogle Dagel« ndbwd Thnd Den unge
Mande- svnlne Ansigtcstræl viste Virlningen af den fere
gaaende Tag-I- Fest; hans Kinder blnsfede, og hans
Øjne blinlede mere end firdvanligt
»Vi-oplevede et Womitan fvarede Oscar, ,,og
detfor beslnttede baade Ja og jeg at reife hjem med
det samme. Jeg liak desuden meget at afgere her. Vi
forlader nemlig Monlinein.«
»Li, det er godt,« raabte Thud, «Monlinein er det
meft aandgfortcrrende Zted under Eulen; det ejer ilke
engang et Klublotale eller et Musæuin Naar rejser
vi?«
»Der er ikle Tale om vi,« suarede Mr. Eolds
ltreaim jeg er nødt til at lade dig blive tilbage her i
Moulniein.«
»Jeg vil ikle blive tilbage, naar J
Thnd
»Jeg er bange for, at dn ille hak noget andet
Palg,« svarede hans Flieget-; og Oscar fortlakede Thud
hvilket Arrangement, han havde trusset til hans For
del, og prevede paa at overbcvise ham om, hka for
delagtigt det var for liam at blive antaget sont Asfis
ftent ined Leu i Stedet for at gaa fom Lasrling
»Seit flulde vcere Asfistent for en iaa simpel Per
son, som Sinith, en Zøn af en londonsl Slrædderi«
udbwd Thnd foragteligt
- ,,Det get intet til Sagen, hvis Sen han ek; han
er en ged, ærlig og paalidelig Mand, iom har arbejdet
iig op. Mr. Smith er den eiteln-, iom vil antage dig
paa de Betingelser.«
»Jeg vil nied edel-. Ovor reiser J hen«.-« spnrgte
Thad.
»Det er ligegyldigt. hvok vi reifer hen, jeg har
sagt dig, at dn ilte lau folge med.«
Thud ftar Tasndek af Brede ,,Jeg vil da tildage
til England,« mumlede han.
»Einem ital betale din Reife-? Jeg vil ikle,« sag
de Oscair »Hm- inin Dreng,« fagde han, idet han ven
ligt lagde iin Haand paa Thnds Stuldek. ,,Jeg tror
at Adilillelsen vil vasre det bedste for dig. Forsprg
dig felv, du vil se, der er Arbejdstraft i dig, og du vil
leere at arbejde iaaledesi, at dn bliver en Hjaslp for din
Moder og ilte en Bin-de Nu har du Lejlighed til at
denytte din Tid. Tænk derpaa,« fagde Oscar. «Jeg
iiger dig, at jeg hat gjott det faa godt for dig iom
jeg lande. Gaa nu tnd til dit Arbejde Jeg»har flere
Fokretninger.« .
Thud git ilte til fit Arbejde; han var oprørt,
hans Vkede tilbageheldtes lige overfor Odem-, men
hans Naieki stnlde gaa nd over Jo. Gan ssyndte sig
hjem og fandt iin Sestek i dybe Tankeiq thi hnn havde
en Fslelse af, at Brevet med dets frygtelige Jndhold
var fendt ai Sted —— at hendes Ægtefcelle havde giort,
hvad der var Ret. Thud bemærlede itke iin Sesters
ssrgmodige Blicke, hilsie heller ikle paa hende efter
, hendes Rahmele tnen lom en Hvikvelvind ftyktede
- han hen imod hende.
,.Jeg siger, at Oscar hat baaret iig flammeligt
ad —- ganfte ufokilameti« ndlired han; hans tynde
Haar fyntes at teile sig i Verde.
Ja sprang forfæedet op. Var det tcenteligt, at
jthud kendte den istgelige Begivenhed — talte han am,
at Walter var dtd ved Oscars Oaand Men den neeste
Bmmktning ovetdeviste hende ein det modiatte
« »Den har lotket mtg til dette modbydelige Sted
ved at love mig Betkceftigelfez ligesom en Rotte lollet i
Feelden med et Stykte Ost, laaledes hat han fanget
mig, og jeg san itke sltppe nd tqen Oscar har behand
1et mii aflkyeligtl Jes, Thykudldes Thom, jeg itulde
veete csftftent hoc en Slræders Ssnl Jeg vil hellere
puttes i en Sæk og kastes i Simi«
Ja prtdede at bekolige sin Broder. appellerede til
han- Keerlighed til Moderem til bende felvz hun pre
vede at beviege ham ved endnu betete seveeggrunde
Wen hendes sterlige Overtalelier gjorde tnqen Vikt
ning. Thud var opbraqt over, at Je neegtede at beuge
tin Jndslydelfe til at devæge Osear til at foeandre iln
Wing. Gan kaldte hendeö Opftclel unaturlig og
Multi- Denne Samtale var for Je sont Bineddike
m et Caar. Cun blev mesten qlad, da hun Iaa Mir-.
W lice, tykte Person komme tlende op ad Otten;
W vldfth at Und vilde undgaa at mede sende, thi
lnm le endtm met-e af hinn, end Doktor Pinlald gier
de. Urt. M plejede aldktg at komme fee see-oft,
ei heudes Selstad var langtfra behaaeligt for Jo. Wen
det var godt, at heade- Itæevcetelie gjorde Ende paa
den Gemisch lom var kleben Iaa pinagtiq for hende.
W tortvandt- ttadic W, for at udjle iin Mod
gaug bot Bestan- Den M Hund blev leitet i
sendet for at leere at Manne- es den plaskede for at
holde sie oppo
Mts. W MMlihed ttllod hende ttke at
WMMMMHIINW cunvaeglad ved
MWJIFW,UM1MWIDMU
m m i M· Z« "« : «
--st- ROHR-Wiss M
t
rejser,« sagde
hun, idet hun tog Jo’s Hænder i begge sine og trykkes
de dem ined uswdvanlig Parme. ,,Hvor De ser daarlig
nd, men det er ikte saa underligt. Hvad hører jeg?
Jeg gik tidligt i Mai-ges til Hersay for at se det Skkin,
sont er til Salg has hain, og han sortalte mig —- men
jeg er vis paa, at det ilke kan være sandt, at Mr. Colds
stream vilde rejse bort ined Dem og seelge dette dejlige
Husl«
»Seit Dem ned, Mrs. Cattle,« sagde staktels Jo,
idet hnn sagte at besri sine Strudel-; men hnn var ude
as Stand til at imdgaa sin Gassts genneintrcengende,
nhsgerrige Øjne
Mrs. Cattle lod sitt salde ned i en Stol, som kna
gede under hendes Vægt. Jo satte sig ogsaa ned, hun
var itke i Stand til at staa lasngere
»Ein mig blot denne ene Ting, at denne soruros
ligende Esterretning ilte er sand,« mal-te Wirs. Cattle.
»Det er sandt, at vi inaa forlade Moulinein, og
at min Mand dersor saslger Huset.«
,,Saadant et stont Has, Møbler betrnkne med
graut Bindi-, og Gardiiier, som der itle sindes Mage
til, Malerier og Spesle!« raabte Mrs. Cattle, medens
hun i Tanlerne allerede saa Auttionen og siebente, sont
vilde have alt til Spotpris. ,,Min laste, De inaa ag
saa sige Deres Mening, sage at overbevise Deres Mand,
og lykles det ilte, maa De gøre Modstand.«
»Im sastter mig aldrig intod min Monds Villie,«
svarede so nied et harinsnldt Blit, niedens hendes Kin
der bedaslkedes as en hurtig Nødtne
»Ja, der har vi det,« sagde Mrs. Cattle; »De er
altsor vlid Mrendene holder as at lege Thran og herste
over de ndinyge Gt«iseldas. Vi kunne jo alle se, hvor
De lider.«
,,Mr—3. Catili-, jeg er ille oant til at høre et saadant
Sprog, og jeg taaler det iltel« raabte Jo, inedens hnn
reiste sin. »Ja-g liar den liedste, den lærligste Ægtescellu
og vil srioillig folge ham til Werden-S Ende!« Ude as
Stand til at sortscette Samtalen gjorde Ja en hastig
Kompliment til sin Garsn idet hnn sjernede sig.
»Man lan ille stille sig mellein Mand og Hnstrtn
Slaar han hende til Dabe- og man vil lægge sig intel
leni, vilde hnn liede en oin at passe sig selv. Men jeg
har ondt af den statlelsJ Konel Jeg har altid sagt, at
hnn har gjort et Missgreh i at regte denne snrtseende
Tyran, denne Eoldstreani.«
Miss. Eattle trostede sig selv»over det asbrudte
Besøg hosz Jo ved at tale nied sorstellige Sladresestre
otn den Elendighed, soin en Kvinde beredet sig ved at
giste sig med en Blaaskæg.
Jo sagte Tilflngt i sit eget Vcerelse, men endogsaa
her blev hnn itte sri for Besieg, thi Doktor Pinsolds
klare Rost hortesz gennem hele Huset
»Jo, min leere, hvor er du? Jeg er kommen sor
at ledsage dig!« raavte Doktoren; han var en Gæst, sont
skulde itiodtagec2.
so tog Mod til sig og git sor at hilse venligt paa
sin gamle Ven, medens hnn i sit Hiertc ønslede sig til
bage til Stovensi Ensoinhed
»Men, hoad er dog hændet2« udbrsd Pinfald
med virlelig Foi·baoselse, da hans Yndling ncermede sig.
»Du ser nd sont en Forbryder, der slal herngesl«
so ghste ved dette srygtelige Ord.
»Du stielver som et Espeløv, min lære. ILwad har
dog adelagt dig saaledes?«
Jo gjorde et fortvivlet Forssg paa at sntile og se
venlig nd, da hun bad sin gamle Ven sidde ned paa
Sosaen ved sin Side.
»Hm-re Doktor Pinm), stal jeg sortcelle Dem nogle
as vore Womiter sagde hun. ,,For det ssrste saldt
stakkels Thud as Gesten —«
»Da mistede sine Tasnder og sin Stenhed,« lo Pin
sald. »Don har vwret hos mig sor at jeg slulde saette
dem ind igen, men jeg sagde hant, at de tnnde tun
scettesJ ind i et Musasnin.«
Jo var meget tilsreds med, at Doktoren ilke niere
havde sin Opnnerlsoinhed henvendt paa hendes Udseens
de. Dervaa gav hnn en omsteendelig Beretning om de
res natlige Æventyr —- Osear slaaet til Jorden, grebet
og lnmdct til et Trek; og hnn selv i Hænderne paa
Shauserne. Hendes livlige Veslrivelse asloktede Dol
toren mangt et Fornndringsndraab.
»Im troede, at en lille Lystrejse vilde gøre dig
godt,« sagde den lærlige Mand, ,,tnen det ser nd til, at
jeq har liceldt Vitriol i inin Patients Strnbe sor at
styrte hendel Jeg har aldrig sticerntet sor de vilde eller
for Revere. Jeg haaber, at Coldstream gav den Mand,
sont skelste dig, en god Velønnitig. Nu inaa du glennne
dine Æventyr, eller slrive en Novelle oni dem, du tnaa
plejes godt; Apropos, jeg meerker Dusten sra Spises
stnen, den siger mig, at Frokosten er scerdig.«
Jo var ilte ntilsreds nied, at Oscar under digse
Omstasndigheder endnu itte var vendt tilbage, og der
ved nndgil at spise sin Frolost samtnen tned Doktoren.
,,Men sig niig,« sagde Doktoren, ester at have hældt
den logende Matll i sin Kop, ,,hvad betyder det Nngte,
at du oa din Ægtesælle sorlader Monlmein?«
Meget oste inaatte Eoldstreams i Labet as de sel
gende Dage qaa genneni denne Jldprøve as Spanis
niaal. De sryatede næsten, naar de saa Europæerne,
tmdtaqen naar Kapellanen loni sor at ledsage dein; thi
han var altsor velopdragen til at ytre nysgerrlge
Svsrqstnaal Havde der ilte været saa meget at tage
Vare paa og saa manqe Tilberedelser at aste, lunde
Evldstreams have ansket at get-e en anden Udslngt for
at undaaa alle de bei-sende.
»Det er en Frist sor mis«, tænlte Jo, ,,at Stibet
sra England kommer i Morgen; jeg vil da have den
Glæde at saa Btev sra min dyrebare Moder-, som intet
aner om min Sorg. Der vil sslge en Passe nied Vres
vet, indeholdende Beviser sor hendes Kcetltqhed, thi det
er saa neer Jul; og saa saar seg at hsre otn Janes
Forlovelse, som kun i Forbigaaende.var derart i det
stdste Brit-. Ja, Estetretninaerne sea mit elstede engels
ske Stein vil vcere miq til stor Trist«
24. Kapitel.
Inl.
Stil-et kam, men det bragte lkke Trist. Det enestc
Bew, som det bragte, var sortrandet oa adresseret til
Dim. Denne kom til sin Dustru med det aabne Brev
i Hemden Bebt-M oa med mequ Miqhed med
delte han hende Jndholdet. St Ansald, Itsnende det,
som Alt-. Thorn oin Gram-et hat-de hast, havde gen
taqet sta, oq været tudede Jene strev sra det
Mie- ·bvoe dett elskede Weise laa i Mond Stil- «
bed. —
IIMWWMWMNIDOI
suld, Trøst, at den kære Moder var bleven bestiet sor
at erfare sin Sestersøn Walters srygtelige Død, Wal
ters, hendes Sesters eneste, faderløse Barn, som hun
havde opdraget tilligemed sine egne Bern. Den tnørke
Sky, som hvilede over Jo’s Hjem, vilde tun koste sin
Skygge over Moderens Grav.
Thuds Sorg over Moderens Død viste sig paa
en anden Maade end Jos. Han smed sig paa Sofaen,
grcrd og l)t)lede som et nartigt Barn. Der var ikke saa
lidt Egenkrerlighed i den stakkels Drengs Sorg. Han
hade inistet sin Moder og ined hende et Hiern, hau
havde ikke inere nogen Hjælpekilde, naar han trcengte
til Penge eller Hin-Ip- Thud opdagede endelig, at han
Inaatte svønnne ved egen Hjcelp, hvis ikke han vilde
synke. Der var virkelig indtraadt en Forbedring; thi
i nogen Tid undfangede han ingen taabelige Teorier,
paanødte ikke andre sine taabelige Meninger, men gik
rolig til sit Arbejde Jo haabede for Alvor paa, at
den forfcengelige Dreng dog tilsidst vilde blive en nyt
tig, agtvcerdig Mand. -
Der indtraadte ogsaa en Forandring hos Oscar,
ikke alene i hans Maade at fcerdes paa, men den viste
sig i hans Ansigtstrcek, han var alvorlig, men saa ikke
inere saa tnngsindig nd. Efter Bekendelsen fulgte en
din Fred Jngen Sky kunde sormørke Straaleskceret
fra Frelserens Aasyn sor den bodsærdige Synder. Oscar
havde begaaet en Forbrydelse, han var villig til at bee
re Strassen; inen Strassen sknlde rannne ham i denne
Verden, ikke i den anden. Coldstream befandt sig i sam
nie Ztilling som Reveren paa Korset; Forbryderen saa
Vlodet slyde til hans Frelse, og hørte i Aanden Resten
tale ifVarinbjertighed og Krerlighed —- ,,du skal vcere
nied ntig i Paradis.«
Jnledag var en velsignet Dag sor Oscar, da han
bivaanede Gndstjenestem selte han den store Velsig
nelse, det er, at alle vore Overti·(edelser er os sorladt.
so havde givet Besaling til, at alle Vlonister i hendesL
ane sknlde afskceres og bruges til at smykke Kirken
nied. Hun havde ikke vceret nied selv, men da hun og
Oendes Ægtesrrlle traadte ind i Kirken, mindede Bloins
sternes Vellngt dem om Olien i Alabasterkrukken, som
var udøst over Frelserens Fødder Mand og Hustru
lnwde bragt et sønderknnst Hierte Begge vidste, at det
var sor saadanne, at Herlighedens Herre var kommen
til Jorden Senere paa Dagen, da Oscar gik alene
nd, medte han Kapellanen Mark Latvrence havde med
dile Interesse beinærket den Fordring, der havde vist sig
i hans Vens Ansigtstræk. Han havde benicerket en Te
ven hos Coldstrean1, da ban rejste sig for at sorlade
Kirkem medens hans Hnstru blev for at deltage i Rad
veren. Den unge gejstlige ncerede en Bruders Kcrrligs
lied sor Coldstreani. J Hnab om, at Oscar til sidst
vilde ndtale fig, gik Lawrence, da han nwdte Colds
streatn, hen ved Siden as ham. Eoldstreani var den
sorste til at bryde Tavsheden angaaende den Genstand,
som laa dein begge paa Hierte
»Jeg vendte Inig ikke bort fra det hellige Bord,
sordi jeg niente, at Herren vilde nægte mig en Plads,«
sagde Coldstream i en rolig Tone. »Jeg trot, at Geste
lmdet er beredt sor den sortabte Son, og at endogsaa
ieg vilde blive budt velkommen ved Faderens Bord.
Jeg holdt mig tilbage for de andre Nadvergæsters
Skyld, thi naar det bliver bekendt, som snart skal of
sentliggøres, da knnde de st)ne«;«-, at det var en Stam
plet paa dem, at de havde delt Velsignelsens Bæger
nted en Forbryder som n1ig.«
Mr. Lawrence taus. Han vilde ikke sremtvinge en
Bekendelse. Coldstreant sørte Sanitalen ind paa et
andet Æmne
,,Hvorledes tror De, at Paulus i den anden Ver
den vilde mødes nied Stesanus, Manasse med Jesajas,
David nied den Mand, som han saa skammeligt havde
sorurettet, berøvet alt og dræbt?«
»Im tror, at alle genløste ville mødes som Bre
dre i Faderens Hns,« svarede Lawrence; »der vil den
mest Isornrettede tilgive.«
Oscar sukkede, men det lød mere som et Lettels
sens Sut end som et Sorgen-s Udbrud.
,,Tror De,« sagde han, ,,at de, hvis Synder er
astoede, er besriet sor Samvittighedsnagenes Bitterhed
over de paa Jorden begaaede Forbrydelser, saa at ikke
Livet i Hiinlen kan sormørkes deras?«
»Mi« leere Ven, jeg tror, at Gud har borttaget
al Synd, ligesoin naar Skyen sorsvinder sra den klare
Himmel, saa der ikke bliver Bebrejdelser eller Sorg
« tilbage, nien at der ydes en brcendende Taksigelse as
dem, soni var hast den største Gasld De, som Kristus
srelser, er retsrerdiggjore, de, som er retsærdiggjorte,
er hellige, ingen Piet kan hceste ved dein, der skinner
som Solen.«
»Tak,« sagde Eoldstream alvorligt: ,,1·eg lsaaber
da, at De, naar De ersarer, hvor stor en Synder den
Mand er, sont De har kaldt Deres Ben, dog vil skcenke
hans Minde en kærlig Tanke.«
»Im vil altid bevare mit Venskeb for Dem,
hvad De saa end maa have begaaet,« sagde Mark
Lan-reine «
Med disse Ord og med et varmt Haandtryk skiltes
disse to Masnd Den korte Samtale med Oscar blev i
Lawkences Erindring, endog da han sad ved det sestlige
Julebord, omgivet as muntre Benner. »Min For-mod
ning er,« tænkte Kapellanen, ,,at Coldstream har draebt
en Mond i en Dnel og bitterligt angrer det.«
25· Kapitel
Fawei.
Coldftreams ventede med Lcengsel Svaret paa
Oscars Brev. Der bragtes knn Postsager to Gange
om Ugen Dagene blev talte, indtil den Dag kont,
hvor man knnde vente Svaret Paa Coldstreams Be
lendelfe Forbindelfen mellem de forskellige Stationer
var meget mangelfuld.
Den førfte Dog, da man kunde vente Svaret fra
Calcutta, var Dagen efter Jul. Coldstreani var meget
beweget, da han lnkkede Posttasken op. Var det en
Sknffelse eller en Lettelse, at der kun fandtes en Avis
og en Reklame fra en handle-Ide? «
Jo, som havde Feber af Angst, listede sig ind i
VErelfet for at erfare, om det frygtede Brev var kom
men. Spørgsmaalet læstes i hendes Blit, og Svaret
anves ved en let Hovedryften
Coldstream havde gjort alle Tilberedelfer til at
forlade Monlmein, saa snart den nieste Post kom fra
Colcutta.
Han havde taget Billet til iig og fin Huftru paa
et Sejlfkib, som fkulde afgaa samme Dag, som Posten
kom· Vedre er det, tænkte han, maafke at miste Pen
qene for Billetterne, end at blive fire Dage i Maul
I——
:
mein, naar Forbrydelsen er bleven bekendt. Jo havbe
beredt alt til Ast-essen
Den næste Post skom om Torsdagem den sidste
Torsdag i det gancle Aar. Jo var til Stede, da Post
scekten blev aabnet; hun stirrede ængsteligt Paa et stort
Embedsbrev med Guvernementets Sogl. Oscar opsendte
en inderlig Bøn inden lian brcekkede Seglet.
Dokninentet var assattet i Emliedsstil Mr. Coldi
streanis Meddelelse var modtaget Da Forbrydelsen
var sket i England, vilde hans Meddelelse blive sendt
til Autoriteterne der. Der vilde sandsynligvis findes
Optegnelser om Forhørene, som var bleven holdt ved
Walter Manleys Legeme. Jndtil Svar indløb sra
England, aninodedes Mr. Coldstream om at melde sig
til Politiet i Calcutta
,,Min dyreliarei Min egen Oscari Jeg vil dele
Fangenstabet med dig,« raabte Jo, idet hun trykkede
sin Ægtesælles Haand til sine Lieben
»Nei, tære; du stal bo i Nærheden og vil saa
Tilladelse til oste at besøge mig,« sagde Oscar. »Vi
vil asvente Doinmen fra England i Tro, Taalinod oq
Ydinyghed Er alting rede til vor Afrejse?«
,,Vi hat« itte sagt Farvel til staklels Thud,« sagde
Jo, ,,jeg bar ikte set ham i Dag.«
»Im sendte ham til Kontoret, saasnart han havde
spisi Fiel-oft Da Thud er noer Hahnen, kan han se of
endnu, inden Skibet sejler. Jeg vil ikke gerne M
Afsteden sorlænget.«
Jntet Under, at de sidste Forberedelser til Reisen,
Overleveringen af Hiennnets Nøgler til Agenten, og
Oversigten over alt Jndboet optog Coldstreams saa ine
get, at de ikke havde faaet Tid til at laese Calcnttas
Reisen, som var kommen samme Dag, og laa uaabnet
paa Vorbei ved Siden as adskillige Nødvendighedsars
titlei·, som sknlde bruges paa Reisen.
Men andre Eisemplarer as saifime Avis havde
naaet Monlinein, og disse var ikke glemte. Et Ets
emplar var i Hcenderne paa Mrs. Cattle, som tilliges
med sin Ægtescelle sad ved Frokosten·
Da MF Cattle var meget optaget as sin stegte Fis!
med Anchiovissance, bavde han asslaaet at læse Avisetn
men oneisladt sin Hustru den, sor at hun kunde læse
Nubrikken oin Bysladder og Skandaler, som sor henbe
var Sance til den terre Ret Politik og Statistik.
»Men hvor det er srygteligt!« raabte Mrs. Cattle
i saa l)øj en Tone, at den vakte hendes Ægtefælles
Opmcertsoinhed
».Lwad er beendet, keere2« spurgte Cattle
»Im hat« altid sagt det; ja, jeg har altid sagt det.
Han var itke noget Selskab for os, den stinhelligg
krybende, blodtørstige Slyngel.«
»Hm-in taler dn onl, kære?« spurgte Cattle, idet
han lagde Kniu og Gassel for niere uforstyrret at kun
ne lytte til.
»Hei· er en Nyhed — se; det er let at forstaa
den,« raabte Mes· Cattle harmsuld, og hun lceste hsjt
op as Bladet.
,,En Gentleman som Morden — Der bereites at
Mr. C—ni fra M-—n hat bekendt at have droebt et
Menneste, mod hvem han naerede Had, ved at kaste
hain ned si«a en Klippe Der siges, at Mr. C. er as
god Familie og har høje Forbindelser. Tilfceldet vil
vcekte megen Opsigt i England blandt det bedre Pan
liknm.«
,,Men hvad konnner det os ved?« spurgte Mr.
Cettle.
,,Vi kender Mr. Coldstream, det maa være i)aml«
raabte Friien; ,,M———n maa betyde Monlmein.«
»Det kan ogsaa betyde Manltan eller Macedoty
inunilede Cattle »Da c er et meget almindeligt Bog
stavz det kan betyde niit Navn. «
,,.L)vilket Nonsens,« raabte hans Ægtescelle, »C—
m et Coldstream og M—n Maulmein; der lieh-ved
itke niegen Forstand til at sorstaa det. «
Eattle satte Brillekne paa og· takte sin Haand und
efter Avisen Da Mes. Cattle skcenkede Kassen,
brød linn atter: ,,Hvor frygteligti«
Efter Frokosten skyndte Frnen sig as iSted sor at
nieddele den oprørende Nylied til andre. Den forste
hnn mødte, var Kapellanen
,,-O, Mr. Lawrence, har De hørt den srygteliqe
Nyhed oni Mi-. Coldstream!« raabte hun, haabende at
hun var den sei-sie til at fortælle Preesten den.
»Jeg bar lcrst Avisen,« sagde Mark alvorligt. Han
vilde gaa sorbi, nien Hrsx Cattle var bestemt paa at
tale ud.
»At tasnke paa, at saadan en Slyngel knæler i bei
samnie Kirke som vil En Forbryder, som er saa sræk
at spise sannnen med liæderlige Folki«
Mis. Cattle vilde have sortsat, men hnn blep
standset ved den alvorligste Paamindelse, som hun no
gen Sinde havde hørt sra Kapellanens Lceber: »Dein
ikke, paa det dn ikke skal sordømtnes.« Med disse Ord
fortsatte Mark Laiorence sin Vei. Hans Øjenbryn ver
saininentrnkne, som om han sølte Smerte, og han
Hjerte var tnngt.
Bladet var ogsaa læst as Doktor Pinsald, inedens
han laa henslcengt i sin Lænestol, sørend hans Øje saldt
paa Nyheden, hvis Overskrift var trykt med store Bog
staver, og som derved havde tiltrukket sig Mrs. Cattlet
Opmcerksomhed. Pinsalds Interesse sor Jo var stsm
end hendes for ham. Hans Harme over henbes Ægto
stelle var stor. «
»Den Sturki og han vovede at gifte sig med heu
de; at tilbyde den sedeste Pige i hele England en blods
bestænket Haandl« udbrod Doktoren, idet han kastede
Bladet sra sig og rejste sig. »Jeg havde Mistanke ou
at han var sindssyg; men jeg tænkte aldrig paa, C
han var en Morder. Stakkels Jol uskyldig, uden For
mne, et Ofer; dersom jeg kan, vil jeg redde hende.«
Netop som Jo var i Færd med at sorlade sit Biene
koin en Tjener og lagde et Brev paa Bordet spra
hende.
,,Det er sra den koste, gamle Pinny; jeg tende
hans Haandskrist Leeö det sor mie, Ozean Jeg hat-h
tænkt, at Doktoren havde sagt os Farvel i Geer Aste-F
Oöcar aabnede Brei-et og betraqtede dets Sinbe
med Forbavselse Uden at sige noget qav han sin Gn
strn det· Doktorens Brev lød som folget-:
»Mit dyrebare Barn, — jeg har altid troet, U
dit Giftermaal var et Misgreb; men jeq har- aldkis
tænkt, at Misgrebet var saa start Du maa ists oer di
ved at folge din elendige Matt-stelle Hans Opfersel op- 19
heever alle Forpligtelser, som du her paataget dis. DI,
var nvibende om Sandheden M tildyber bis et cis-I
her i Monlmeim du er min Gut-betten nein qemlM , -
Barnz jea vil antage dia som mit eqet Vern. M M
qeieglever,skalduhaveenssdertbinsp« » -