I:
Det, der bestaar
Vor Guds Ord beftaar windelw
(Es. 40, 8.)
Ttedie Bud.
Korn Hoilcdagcn Sabba
tcns Dag) i Hu, at du ipolder
den helligZ Zeiss Tage ital du
gsre al din Geruhig Mcn den
fyvende Tag er Zahbat for
Herren din Wid. («2 Mos. 2«,
8—10).
Angaaende dette Bud skal ni go
re en Undtagelsk fra Region Oq i
hvert Feld b e g y n d e med en For
tælling.
Dr. N. G. Blasdcl sitzen »En
nu er aldrig nagen, som af Lydig
hed mod dct gudddrmuelägc Bud
og i Tillid til Gud hat lJoldt Zon
dag hellig Tom ijledag, blean far
armet dcrvcd.« Lg faa answer han
følgende sandsærdigc Furtællingt
,,(Fn Kolportør kam en Zøndag
Aftcn jnd j o! Kskkpstgivorsted «
traf der en ung bleg Mund ": Pfal
tede og urene Waden Hatt sad mcd
Btænidcvinsflafken Faun fig. Kol
portørcn indlod sig i Eamtaic med
ham og eriaredcy huor äxttjg sag us
sel han var, og tmor ulnkkcljg Jan
levedc. Han forlmndede sitt sie-ne og
de mange Børn, dscr Turm-rede alt,
fna intct Hunde flaa tit, nagtet ban
arbejsdede bver Dag, Eøndag og
Hocrdag. Kolportøren fourgte krank,
om hakt da aldrig gjk i Kirtxy om
han ikke boldt Sandagsn hclxig og
vailede pao den. LIDrtjl warede han:
»New, Te er nuk en as de heilt-ges
Nei, dertil bar jcg Ecke Raad. Kam
jeg ikke skaffe Brød vcd at arbcjdc
fyv Dage, hvorledes fkulde jeq da
kunnc ftaffe det til Veje ved at don
ne hver fyvende Tag? Vor Horte
tænkte vistnok ikkc spaa os fattigc
Folk, da hcm bød Menncskene in
tet at bestille otn FAMIan
Alt, hvasd Kolportsren talte til
ham om Guds Velsignelfe og bans
bellige Bud var usden Jndflndelfe
Endelig sagde han: »Jeg vii For-o
flæa Dem noget. Her er hundreds
Rigsdaler; dem vil jeg give Virt
ten i Forvaring, og de stal i Dag
om et Aar tilhøre Dem, derfom De
vil looc mig i dette Aar ikke at ar
bejde om Sondagem undektiden las
» se en af de Smaabsgety jeg her gi
«s«sver Dem, og, naar De faus: Lysi
dertiL da bespge Guds Lug-« Man
den, fom var Strebt-eh gik villig ind
paa dette Forslag: »der er tun oms
kting et halvt Hundrede Ssndage
om Aaret,« mente han, ,,og jeg
vil dog ikke kunne tjene to Rigzdas
let hvet «Ssndag.« Efter at Benge
nie var leveret til Værten, fkilteä
Ie.
Den næste Sindag wagnedeSnes
keken, unt-rede fig over, at han ikke
MS akbejde, stod op, vaskede sig
Mig, thi han havde god Tidz
Inn gik ind i sit Værksted, saa paa
sit Arbejde kyddede lidt ap, og hans
Mted havde aldrig flt set faa
Hebt sog indbydende nd. Jmidlertid
Mode hang. hone, at der siulde
Mc Sittng i Hufet Hun vafkede
Osmenq de Thadde virkelig ganste
We Ansigter Hun fejede Gulvet;
ert faa bedre ud end nagen
Rade str. Hun polerede Vinduerne;
M tidligere havde Solen stin
Uet san wlivende ind i Stuen. Der
set Fest over Hufei. Da Manden
M kom ind, saa han med For
»Mna fin Sitte, og med endnu
Ist-e Forundring faa hatt paa sine
«Itkn.0antagetafdeSma-1skrifs
sc frem, fom Kolportsten havde
W hom, og da hans celdfte Ssn
III-de Me- focde Ist-m til hom, at
Itijolæsenogetfordem
JUNGE-OWNER
, M sit W Man-den
U sit M sc Ismene and dere
til Gndstjeneste i mange Aar. Hvad
vjlde Fell ogfaa fige unt dem? De
Borste-d heller ikke rjgtixsph hode Pur
ften sagde, kunde heller ikke snnge
ansnernse med. Men Full var nen
lige intud den-, lnlste pas dem, da
de kdnt nd as hin-ken, og det gjori
de dem ngaa gadt
Kirkebesegene blen gentaget, Lu
ften votjede til at komme i Kjrkem
og Und-J er fandt lidt efter lädt
Jndgnng i der-es Hiertev Et delt
nnt Lin lmvde efterhannden ndviks
let sig i Hjemmet Der var Orden-S
inn-Es, No og Arbejdsonthed Konen
og Vernene var ikke længere en
Bnrdie for Monden og Faderen
Hans Arbejde gik bedre og bebte
Ten ene andefalede hakn til den an
den, og ban inaatte holde Evende
dg Lastedrenge
Aal-et var gkmet Paa den be
scexnte Tag indfandt Enedteren sig
i Meftgjverftedet for at mode Kol
portøren Tenne kom Usaa men
knnde ikke straksss genkende Snedke—
ren: tin lmn san for sig en veltlædt,
kraftig og frejdig uns-J Mand. Du
denne lmvde givet Fig til Kende,
aabnede lmn Deren for at vise Kol
portøren fin Hnstrn og sine Born,
Tom ban for et Aar siden baode nd
slkeldh men sont han nn gav andre
Manne-, idet han Erenlftillede dem
for hatn.
Enedkeren ntodtog itte de Hun
drede Nigszsdaley men udbetalte as
jin egen Lonnne andre nnndrede
med de Ord: »ij diese Penge tkl
den Mand, sont Te paa en euer an
den Maade kan overdksoife d:n, at
Sondagens Helliglwldelse sum Hok
lisdag er et godt og vielsignet Vnd
km Herren, og at seth Dages Ar
bejde med Gndis Velsignelfe er langt
mere end syv Dages uden Gndsz Vel
signelse!«
Jkke sandt, Lasset, en god lld
læggelfe as det tredie Bud. Fortasls
lingen kostet Klarhed til to Eidec
Den viser bande, tworledes det gaar,
naar Gnds Bud om Helligboldelse
af Hviledagen tingeagtes, Legemetiz
Trang til Hvile og Zjælens Trang
til Opbyggelse over-fes, og hvotledes
Herren kan og vil velsigne dem, der
agter hans Bud og drager Nytte af
dem. Nærmere om selve Budet nas
ste Gang.
Sau diu Sei-;
En Jndsender til Kirkebladet stri
ver: En ctf mine Venner tom en
Gang, da han reiste med Jernbanen,
i Kupe samtnen med fem Mænd,
der sforflog Tiden med at fpilleKort.
De indbtd jævnlig de medrejsende
til at fpille med, men alle afslog
det. De var sjenfynljg, hvad vi
hethjemme kalder »Bondefangere«.
Til sidst henvendte de fig ogsaa til
min Ben og fagde: »De set saa in
teresseret paa os, kom og væt med!
De Lan maner vinde dekes Billet,
shvis de byder Lykken Gnaden«
Men hatt vægkede sig ligefom de
andre. Da de intidlertid trængte pa
sagde han: »Im forstoat mig ikke
pan Kortfpib men der er noget an
det, jeg forftaat Jeg kan spaa i
Kort.« »Storartet!« leid Sparet,
»vi! De da spaa sos?« Jo, det vilde
han, men de maatte taqe det, sont
det faldt. Der-pas bad han om »Zw
der Sen-c« og fik Kortet «Og faa
et der en Ting endnu, som jeg be
hsvey men det san de Herr-et mau
sie ikke hjælipe mig med?« Og saa
tog ban fin Bibel frem.
En Pistol vislde neeppe have ve
ret met-e uvelkommen for dette Sel
spab, men de legte imidlettid at q
re gode Miner. Og saa We
han
,,Se het, mine Henker, disfe to
Øjne foroven er eders to Øjnq det
E
i
lad mig at lasse videre. J disse fein
«3pader« fer jeg fern vitkeligeZpas
der, sont inden ret lasnge skal grade
sein Grade til fein Syndere Og
disje Grade iører ned til et dybere
Eted, hvorfra jeg lmrer Sjcele ma
be ejter en Traube Band at lasske
deresz Tunge nied, inen der er in
gen, sont forbarmer fig. Dette er
eders nafvendelige Ein-due — med
mindre J vil gere, lyvad jeg bar
gjort, en størke Eyiider maaske end
J. Jeg bar vendt Inine Øjne inod
det Guds Luni paa Kot-set dg« set
ham bære inin Zynd og lide min
Toni. Og da bøjede jeg tilbedende
mine Kna- for liain og belendte lmm
sont min Heere og inin Frelser.
Qui-S J blot vil gøre det samme,
da kan jesq vors-le eder en hel an
den Stirbne.
Toget lørie nn ind paa Statiu
nen, og de sein Kortspillere styrtede
nd, soin oin de havde viel-et i Vogn
sannnen ined en Koppepatient.
»Zum lidt! her er eders Kort,'·
og han kastede det eiter dem, men
de asnlede det ikle
»Im din Sasd oin Morgenen,
on lud din Haand lkle lwile om
:ll7tenen; tin dn ved ille, enten dette
eller hini flal li)kkes5« fPtasd ll,
sy. Mon noget nf den Swd linke
de-:«? Her indem-, lnmd inin Ven for
tasllen For nylig, da han fpodlere
de i Rinde-den ai sit Hjein i Lon
Dun, blev bon tiltolt af en fremmed:
»Wind Mien, niin Herre« ,,Det er
en god Akten, lnsiik alle del-es Eyns
der er 79rl.1dt,« lød Evaret .,Ja,«
den frennnede, .,det glasder mig, at
Te ireindeles bliver ved dermed.«
—-— »Med lmad?« — ,,Med at verre
Ewatnand.« ««L-et er ikke min Be
iiilliini.« —— »Ja, da forndsagde de
dog niig inin Frennid for over ti
Aar luden-« — ,,Te mger vis: seil,"
fagde ntin Ven. —- »:lej, ingen, som
nor fet Dem en Gang fer, kan tage
iejl.«
Tserpaa opirifkede den frennnede
sei-reimen No Jernbanen »Au, nn
äinfler jeg det! Lq J forfvandt lknndi
somit uden at yde mig noget Ve
derlng.« —- Het er Teres Vederlagt
Deres Ord slsog til med tre as os.
Tre Finder hat gravet del-es Gra
ve. Den jjerde san jeg for jaa Tage
siden ved Reading. Han er bekom
ret ior lin Sjasls Frelfe og er be
gyndt at gaa til evangeliile Moder
Ta jeg stille-J im ha1n, sagde jeg:
»Sain, glem ikke »Zer Fein«
»Men nn Dein selv?«
»Da De traf mig, kom jeg fra en
Jener og havde vastei til vor Mo
ders Begravelse Jeg var helt elen
dig. Min Moder havde kaldt mig
hen til sit Dsdsleje og sagt: »Wil
liam, los din Moder, og jeg giver
dig dette Skristsprog: »Se, han
kommer med Skyernc og lwert Øje
sfal se hom« (Aab. l, 7). Da De
lcefte disle lamme Ord, var det,
Tom om min kære Moder stod op
og saa misbilligende paa Kot-teue.
Fette Ord fulgte mig. Jeg dras,
dras, drak og dral igen, men ftadig
hsrte jeg dette: »He-m Øje fkal le
ham.« Til sldst reiste jeg til Kali
fornien for at grave Guld. Strass
jeg steg i Land, stod der nogle og
fang; og da jeg ikke havde noset an
det at g-re, fulgte jeg efter Sang
coret hen til en Sal, hvor en ung
Mond stod op og tolle. Hans Tekst
var: »Se, han komm-et med Sky
erne, og hvert Øje stal le heim-«
Dette kunde leg ikke staa forsSank
me Alten bjjede jeg mine Kniee for
den korsfæstede og lau op ttl ham
lom nein Falser og ptiste ham med
min Tunse.«
Dette vat, M den fremmetw
fortalte min Ven, hvem han faule
des stulde m-de, fst han- igen
drog tilbage til Kalifotniem for at
opmuntre ham til M at blive
trat af at M Soeben vsd Morgen
lcr ncdbryde dcrcss Arbede, mcn ved
at ndvise Dygtiglised og Mod, hvors
vvd Fjenden blev besejrcL Der var
11miige, sont fandt Fejl ved hum
tnen Linmln ejedc Klarthd not til
at stille sig chd tmnsz Side over for
Kritik og Anat-ed tkn han san, at
Grant tilligc giorde en bcwdnings
jnld Gerning.
»Ein Agt paa dom, der orbejder
iblandt oder« (1 Thes. 5,12). Er
de blot iko ntod Nnd og nidkcrre i
dcrcs Kald da gis dein din bcdste
Viimnd, Stottse og Medarbejder
stob. Laan aldrig Ørk til dem, der
»vi! sinrkke den-is Jndslydclse og
nedfnstte dem i din Bodønnnclse
Ved ....c
j
i
i Monden
! Et daust Its-wirkt ll
s 91fH. P..L).1nscn.
i
i
As de Hedcsclik.1bcr, der cftcst
de nlytkelige szzxivcndeder i Istle
Hm iorftellig Side paatænktes, var
»,,T«ct danskc Hcsdciulik.1b« det eiteln-,
der ikte alone bit-n bestaaende, men
hurtig blev en end-m ledende Magt
Eoni omtalt i min forcgaaendc
HArtitkvL kan dem Jelstab i Aar
»sein- 40 Aar-s anilasuin, og med
:dctte chfkab frank Niwnnct En
»rico Dalgasz : nløsclig For
;binde1sc. Nunncliqlmden ved doti
Ynasstcsn vidnndcrli.,ie Frcnnxang liJi
Hier sittert frcmisssr alt deri, at det
»forstod at vinde de nirer sindigc
sog seng Hedebocm der im gam
’1nel Tid vidfte, tnmd dct viidc siac
at kmmpe med Hoden og paa fin
Viiz vindc over den.
Et as Peter Eins i dct inttcndc
Aal-hundrede indtmniedc ersproq
loder: »Don gar sig til soni en He
debo, der nys Imr tilinacst.« Mcn
Hedcbocrne elflcdc dem-« Hedcy sont
den var, med den lange as· intci
Vindkeds Udsigt
Talgas sortnstkcr i Ocdcsclitabctd
Tidsilriit, lisoriudci del cnganq gif.
da Eislftabct Mode todt cn Hode
gaard m· en Ento, Tini-J Inn i En
det skaifede hendo un knn lilics Ean
dMn i chlodalcsnx inson der zijk iktr
to Aal-, ina snd Jnn izicn inn Oc
den: tinn knndcs nknnlnit hold-c nd
at lese-c i den inchntfcsdc T.il.
Lqiaa Plantninkier lnfscsdcs iot
dct vidc Inn, m de »Ein-umwit
idrsøzp der var niiislnftist i Forli
den, nirfcdc lnsllvr iltis tiliknndcndc
Tot var dcsnncs Plantniinicsicliin, disk
qjaldt oin at ovcrvinch
Hvor nandlcdc Frankriq dog nior
5tandi,1i, da dist i 1083 »Im-dedi
dkt nantsskr EdtkL Tct dgwkcdc
lierved Linden nscinqc Neids-merke
de laaknldtc ancnotnsn den Noli
gionsirifnsd, lin dot iuwntr Edit!
i nasstrn Imndredc Am- knwde silm
dem- M ji«-a on itor Mwnqdcs oi
Franttinsz lnsdire Vorm-re nd over
Gkænlen Vol blxsv dct under Lins
ftraf forlsndt dem at ndvandm mcsn
den-s Tro vor dein dyrebarcke end
del-es Liv: de kunde nmnligt blivcn
Men derri Fingt sra Franktig blcv
til Gaon for en Nackte andre Lande.
ja selv iok det fjerne Demnach
stsnt det dansle Prasfteskabs Snasi
vekfyn lagdc de Reformeth der In
fkede at bofastte fig der, alle mulige
sädindringer i Beim ·
x Ad Cevennernes usvejsomme Vierg
stier flygtede Antoine Dalgas ved
HPintettid i de og Fare med sin
Jenailie ira det sydlige Frankrig
til Svejis, og hier fsdtes Sinne
istnnen Jean Deichs, der bragte
SIEan til Donnrer-L Hjemmeh
han udqik fra, var ise rlqt, men
bittendende i sfin Tro. Som Faderen
;og Farfadewn just-de han at bllve
Eis-wit- det lykkedes Dom dahe- og
ki 1782 blev han Præft for de Re
simmerd- i Faderieim
MWsiguærillM·
WQMIMMGM
.
skellige Eksaminer, den wilitære LI
bebane fette nted sig.
Han deltog nIed Hei-der i begge de
slesvigste Krise, men i«Fredens Ti
der gik hans Jnteresser sont Juge
niør i asgjort praktisk Retning.
Tet er dog soc svrigt vastd at
diuele ved hans Enn paa den sidste
for Danmark ulnktelige Kris. Han
snvnede da den ..l)erli·ne« Aand sra
1818; men han san pna den anden
Zide nodt, at jnst Trennt-Steigen
lnwde fowirret nmnge Sind. Falk
troede, at det lille Dmnnart havde
sejret over hele Tyskland, medens
Zandkyeden jo var, at det tun hav
de besejket Optsrerne
Han lwgger Sknlden for Krigensi
ulyttelige Udfald 1864 paa Krigss
ministeriets helt igennein smnlende
Uedelse,— men hverken paa Hast-en
eller Genernlerne Raar Hegers
manee Lindencroue, der heller-e end
gerne vilde have gjort Freinstød,
idelig nnmtte treekle sig tildage, var»
det, sjger han, sordi Ministeriet stasi
dig unddrog ham den nødvendige
Etøtte
Trodis sit mmne Sind last-te Da
gniJ at se mitnean Han leerte saai
ledesJ efterlnmnden at sorstaa, hvors
for en tnskfødt Zlasgtning i 18sts
lmvde tnnnet strnge den dnnske Fa
nnlje Talgais as sit Testmnente
og part sin Gaveliste
Hund der var gsort nwd denn og
non-z tnnde glemmes og tilgives»
Incn »den lange chde as llret,« derj
var Hvet mod »von lille seedellgez
Land,« tunde itke glenunes. Lan
det var blevet saa niættvaskdigt lille
og asnnmtig. Og da saa Dalgas
en Gang i Foraaret 1865 var til
Ztede ved et Fort-drum sont en Lee
rer lwldt on( Esndersnlland og Mo
derlandet, brød det ljgesom nd of
nam. Han toq Ordet og sagde, at
nn nnmtte det gcrlde otn at otnsætte
Vllljen on Følelsen i Handling, og
tun stal videre ved den Lejlighed
bade ntret, at lnmd der var sat til
Man-wankte sage-ji erstattet indad.
Tet er den satnnte Zank-, der syv
Flur senkte sont frem i H. P. Holsts
Linn-r pnn en Medalje sm den nor
diste lldfnllinq i Knbenbaon 1872:
»F» Insekt et Tab igen Erstatning
Indes-. Hund ndad muss-, det nma
jndad tsiilde5.« »
Tal-nnd Tnnle hat sittert alle
rede i nagen Tid snslet nied, hvad
eiå senere ser tmnt 1 snldt Arbejde
med. Tannelsen as det Selskab,
der stnlde faa sna stor Vetndning,
idet det pnn en saa Dassentlig Maa
de stnlde Inale nIed til at vise, at»
Tantnart ille, sum saa nmnge tkois
ede, ester Fee-den i Wien var at bes;
trnzue sont et dsdsdmnt Land, der
jtte tnnde sure nogen selvsmsndig
Til:1ll’kt'lsc’.
Tet danste Hedeselskab sowgede
lde estek lidt det dnrkede Areal i
Dannmrt sned et not saa stort Fla
desndlsold, sont det danste Sonder
jnlland udnjokde
La del-for staat- Dalgas Navn nu
nløseligt samtnen med Navnene paa
de andre gode danske Mænd, der
ester Nederlaget leerte det dansfe
Fall paany at ranle sin Rog.
Ten danste Aand i Säasgten
Delgas voksede sig stor i Eurico
Dalgas, der maa nævnes sont en
as Danmarts bedste Ssnner.
»Amt«-witte
Der er noget her i Amerika, sont
kaldes soc TeamworL Pl ser
oste ved Anlasg as ConcretesStteet
hvorledes nogle staat ved Blandingsi
maskinen, fylder Cernent, Sand
Grus og Band ind i den; andre k
rer det dort, og atter andre spreder
det nd, og tilfpdst tonnner Wasser
ne og lesqu den sidste Haand paa
Ida-riet Dette Bald-s sor Jenmworc
Ovis nu dem ved Musik-ten enten
var slsje eller helt standsede, san
vil vt nant tot-staa, at Nestern as
III-Am W M sttmdsex dck
hmnvvixdefshomjcdeYM
biet det nd eller Mel-ne stund
ssdex tut-ver man sylde sin W
fot at san et qut W
Der et l vor W oqsaa Sale
es
E
?
III
ZEIT
;
E -
ZFFZ
Es
.ks»
säs
En Gköpelcvem som elet er
let at anslcaffe
l- · Js m-.
DET er iklce vanskelig at faa en International
Cröpekvem, som passer for Arlxsidot paa
Den-s Farin. naar De hat« tre Lode- Konstruktionen
og syv störrelser at vælge imelleni.
Type B bruges of de kloste Parmen- Den Cr sikrlig
lmnstkuercsk til zu gmpc Cum paa Kollxn tin-n kim udstynsss til at
male smaakorn lin lntornsitional Unspcltvsm Tisxm ll nie-il 6
Tummeer Malt-platlt«r vil lot-»s- nsrsten ti lssixhcls nl kalt malet
Pult-r i m Time- Typc B lcvcrcs i Ue Sturmer mal tj, B og 10
Tom. Hader.
Type C er kun for Smaalmrn Den 1csveres i to Stär
r-.-l-·(-r. mul ti ».: H Tum. Plinius-. l)(-n Sti-rr(-l:;«-, zom liar 6 Tom
l’li1tlcr lian Lunnch omtrcnt ZU litt-hols- i limciL
Type D er den tyngro Kwrm lcnnstnhsmt til nt
Her-Tim- corn i ls.t-lm«n niz kultu- com i Umst. løui t« »Amt«-— lcun
i d ug 10 Tum. dturrksldcn
Vi anbcfiiler oxx sit-leer Mi)-,:nl csszs Titsikil’k-tt«(-1ctims
Umonst-den stiidigstc Kraft nun i-.«sksn(l«:r—til ut drin- tltsse
Ursipelwcrner.
Vi sendet- frit til alle lntercssscsredc on liden Bog,
sssm inclolmldtsr lultl Pudernskningom X asrslim iit lurmiiltst Puder os
de bcdstc Mast-les at tilhcrcdc der paa. skrn· »k- lurlang den.
let-national Ame-tei- compaay of Ämekica -—«. .
Cum-Ich N
cHicAco ·I,
Mis- Deekiik Uecotsch III-ist« s
-
MONTÄNA PARUL
Furt-Im cl» ril lustslos for sixz suslv cmscl In- (lssnnssnnnitssAvlingssn sker om
0plysnlng. Ogsms owns og Inn-a Art-alm- for l(()lc)nis(-ri11g. Xxssk wilts By» »i;
glcsnkllnnvislce Balle-mutter
IIUNTSKZZCEK - CleNs Sohn-ANY
11-f. Mel sttset sont-h - - Orest Full-, Most-sah
GODTKØZ I PÄZULANU
En balv soc-Umi, 16 blflp km Ulssmliwy 280 Arn-a l'lpj(sj0rsl, 167 Arn-s tat-d
Avl i tltsntus Fasse-» ist gmlt 5 Vl--n-lkusns Uns-. Null 2 kornliulisrv Muskitillus.
guts llmntl »F Nil-le Dis-(- Porlnqlsjngisr » sit-til All-Mk og Form-in sit nnlmlns
tlplig billig til 82l Ist-. Arn-. 82,000 konlsnt »F litt-tm knn Mir-lis- Mrlik tin-d
isn l)i-i as Avlny 0m jin-MS.
C· O. klchllcoclc, Mensle Most-oh
NZSTOS, CÄZZOLL G llleCsTÄIZ
Admmtcsr i Minot, X. l«1lc., tillpleisr of (l(-r«-s (-g(et Lin-Cl cu
lnlinusrliet Agerl)rtlgs- og Kreatur-sann 640 Any-es —- gmle
llzsgujngckr ———- 100 Acri-s utnlisr l.)»vrliuing, llpgtisn »- lieu-also
gisljg l'llj«jc«j»r(l. Solcs lllil fks Baum-dich X. Duk. lldtnitsrlcet
j--wnt, Hort Muldjonl SZJ pr. Acre — on l«’jc:r(lc(le:l kund-nd
Vj har mulct lmtul til Caritkjilis rinnt-.
1360 Auto- Dols opclykltst Luni m Agckiskug is» kkpscums i
Hughiss com-ty, Syck Doktor-. kun on Mil til nmmwgtss Jemlisneststiosk
Flut, stokt sluohus vix nein-Erlion l«(lclpygnings-k. Alt insllsusgnet og
»so-s senkeckc Hm Vasallle og Mindre-Klot- l (lrit-snmrlcerms. smultlcsk
Tkasok l Naschocltsn as Ante-L Mit-Jst el-- tre· l-·j«-»l(-(l·-l(« as Lan-lot lcsn
opclyklmh — html-It er jævn Virtuos-IF An l)(-l Alfalss l-n(l. For Pri
08 BEUASJIEI skkiv M P. I. Nein-eh sicut Ihn-. s. VII-.
»W
Urian-ten Insekt-H sonnt-, »Dann- o
Wostkjmpoy Meltæppety Automobjltasppsy Uldvststlpser.
skriv eilt-r voct Kot-lag misil Frist-r og Provisk p-- vor-s Var-.
Vi Its-n III-tin- l)(-m Post-Ha Vi Kommt-us sit ullss von- Vuns Hin-r fultl
Tilfkotlutilltslms. eslltsr vi Lin-t- Potssmis tin-»An Dis lag-T ist«-In Ums-mer
. Gunst-m 27 Aar pau- clsst gamlo Hinl.
Insowle LITCUIIILD WOOW III-U Kinn
se liest — l. ele- ssxek esse lijem ps- Lsatletl
llns l l-«-«(lt«s lssslss Hu»ll«--l«sn »n- «l·-t smlts kam-lautl, l km- lmlw lust- for
Fltc Ess-? Isr. Arn-. ul·l-- l les-Imm- øjtsllljklvklikt lltkt link lag-n Sols-n, tst li-«lltsr
sklus slxms ssllcsr ..llru-l«"-l-xul·l »w- kmL lnsqllmk l«n--I-lj0nl, ligss sit-Mi- til
in sit-ni- l’l»nsn s Humm- slk n Juki-l non- (la-n, list-man dsgl-Ko Furt-»m
snlssr L» 50 llunlssslu Uns-le M sitt llu. Hin-»s, mulns lisorctsurttsk ou llinwu
ji«-r. hoc-r ng llymss Ist-takt- -ig »Lan- jgmlL Listos tin-r Lan-IN samt knrt »wi
.l-«-Ilarsos uml illa-Iner llt·skrlv(«l-ss nf Akt-Ihm l llusncsnihtnlctsst sur-»lis
Ksanytssllcsr Amt-»dann- l«i);ssl·«(lc«s lksksslnusxokn Um l-miis but-»I- 0g iuulrss
hkiusslcuuwr how-, lnis taki-inst- (-lts-k ils-a. skrlv til:
NOITH IOITAIA lsUchATlOs AssoclÄTION ellek
kam-ers stste anli De t. li. HAVIZ Alls co. UOITMA
ten for Ist-beiden disse bei-mer Or
drene viderc lig dem i Billet-eh der
river Massen usd im Meksiimsst Der
foregcmr fasklig ved vore Gudstjes
tiefrer og Moder, men Usaa ved
Husbeiøg,« han staat da paa fin»
Plads. »
Vi tommer saa til det nasfte Sold »
af Arbejdere, der er med i Team-«
work. Her kan der tun vceke Tale
om bevidste kristne Mættd og Ghin-J
der. Nase vi ved vore GudstjenesterJ
og Mtder faat vor store Konges
Bud, gennem han Sendebud vg;
indviede Tienere, faa et det ikke
alene for, at vi felv ital glcedes
ved at vi lever i Naaden, men vi«
mac, for at blive ved Billet-eh fylsk
»de vor Pladö, viere med i Team-«
versehn-rede nd, indtil vor Herre«
Jesus set-v komm-er oq lægger den:
fidste Haand paa Arbeit-eh bedien
der fig den enkeltr. som vi hat fau
et Rande til at dkage med ind un
der Okdets Paavirkning og videre
sind til Herren sein« M
kalder jeg for Teamwork i Wenig
heden. Hvis en flsjer af eller bliver
harte fta fin Pladsf Jeg ded, Fri
steren vil komme og bviske et i Øs
ret; du bar hast en streng Dag, du
san qodt vceee bekendt at blive fra
Mtde i Akten, du san freue dia
ud paa din Borch, nu ester du hat
Mit- og nyde en pg- tobab da
war din Wtru er fett-ja med
Verdet, san hsm komme nd til dis.
wa- det, hatt faar jo da jin Lsn
for det, ein« Naar Frifceren kom
mer med soc-dont, da gælder dest om
at Will-, vi er med i Mammon-ket
lad okz da tænke paa Wingert as
ConcretesStreeU hvis vi ikte staat
paa vor Wahr-, san standser vi de
andre mete eller mindre. Lad os
itte alene fylde Haltet, men lcegse
vor Euergi og vor Sjæl ind i Ar
bejdet. Vi ved alle, hvilten vceldiq
Forfkel der san rwre mellem to Ar
bojdere, den ene set af og til efter
Klassen, lcenges mod Akten ei hcm
kan san fin Lin; han bar ingen Jn
tercsse i sin Gerninq. Den anden
lasqger bete jin Energi oq sin Sjcl
jnd i sit Arbejde, unser over, det
er ved den Sid, naak han hsket
Flsjten blasse; han for-staat Me
hvok Tiden er bleveu af. M tma
alle indrtmme, den Iddste er meqet
mere vætd end den isrfte for Kom
pagniet, de arbefdet fak. For-ca.1-2
Anrsiden hiriejeg en efendommeljg
Præditen af en ptvsbyferiansthæfh
han gennemgik Arbeij nwd de for
skelilge Grene i Menighedenz am
stder kam ban ogfaa ind paa Pres
ftens Nrbejde og fagde bl. endet:
»Es-es hat ca. 500 Mem at bei-se,
oq det er min PIM at aflæqge Ve
xspq has dem, men J kcm fotftaæ
Tjoq kan ikke komme paa Gus
bei-g Jan ofte, som mange
Mike-, ja, der er noclr.
Iom Wer: Pwiten bar aldrig vo
lyvet i W Hjetlb Men det um du
Mlldtfaqty thust-ed- XVIII
Wdeymmjeqcmbmdmuh
at dex er dism indes-for dem s-:
W
