»Yanskeren.«
II VII-Is- 00 OPDYCGILSIS
IAp M M DANCII Pol-K
1 Mut-.
Wut If
— Ist-n- Psdlishiss sog-.
Blsik, Nebst-km
»Es-« III-III- 0nstlsfl i hvek Ug-.
Pri- pr. Ast-gang
Is toten-do states- 81.50. Untat-du 82.00
Mal-c bot-los i Fomkuel
EIN-II Ast-Ung. Aste-sehnsüan
ste. Ists Umitskslse If sichs M
Mot- lntlholcl seltene-ei
Dmsll LUTIL PUBL. HOUSD,
Dich-. Naht-.
Alls Mel-I- M Blut-lett- lnelholck —
stnmh Alls-nötian og andre
Must- ——- set-des til den Rock-Most
A. M. ÄXDZRSIN. Maik. Nebr.
Untat-ed It Blsik Post office ai- second
III- satt-In
Alberti-ins Ist-te- mude known upon
tfplsestson
l Tilsslde ak, U Blickst ikke mach-sp
kokslmcuigh Wes man klag- M ds-«
Wisse Postkontor. Stuhle- rlette ilkke
»ste. deckt-s man honwnels sis til
DaskokenR Konto-.
Ntsk Los-gern- hpnvpnckcsr sig til Falk.
ssss tfektpfek I Mode-L enden for U
W ho- clsm ellok for It s-- Only-nist
- set Insekt-kecke Wes sie IMCI o
bls. It els m Avektisseknontev l Gotte
III-C Det vll sit-re til sen-idle Stjtte
»Er-keng Zankch as LU. Oftf
meddeler: »Ve) det zirueinmdr.
som Styrelsen og Eksamenistommids
sinnen ufboldt ona Skalen E. Les
Motnes den 10. Oft-, blev det be
ftemt at ftandse den Fokhandling,
sont hat været satt om Bibelkritiks
ken i ,,Kirsteli.g Smnler«.
Past. nggo C. Mengers, der de
senkte Aar hat haft Ansættelse sont
Lckrer ved Dann College, hat ta
get imod Prceftekald fka Jmmas
uuels Menighed, Lavinien Wis«
og St. Lukas- Menigbed, Dulutte,
Minn» og agter at flytte dertil omi
kring Midten of November Man
Herren-S rige Velsignelse fIslge vor
Moder i det nye Kaldl
Den Underkomite, fom bar faaet
den Opgcwe at itaffe passendeZan
ge (Anthems) til 400 Aar-S Judi
1æet, udlover tre Belsnningen en
paa 875, en paa 350 og en paa
OW. Den anmoder om to Grader
af Sange Ranken-U af twilke in
gen maa viere længere en 16 Ok
tavsSiden Komesien fluttes den 1.
- III-h 1917. Skkiv intet qun paa
Icanustkiftet. Fo- meke Und-krei
sting ti"l-skriv Nev H. R. Gold, Se
ew, 925 Ghestnut St» Philo
delphia, Pa
Jsdernes Antal anstaas s. T
til l4,500,000. Af disfe bessres 10
Uillionet of den magaaende Ver
dsnskrig. Det paaftaas i et fremrai
sum jsdisk DAMde at we
GCM Jsder er med i denn
Itig. Dei bliver forholdsvis dab
Ut san mange deek fom af andre
-solkeslag. Og nam- man faar et
Mlik i Krisens Ledelfe og den
- Del, Merne hat deri, maa man
sie-andre sfig over, hvilken Tiltko
«Monewe bat til dette Fall
, In Korrespondent til ,.Qccdheran
qukch Werk and Obfewet« Oly
Hh at der i New Yorks metwpold
W Distrikt er 269 lushetssc
NWNJ det vil sige inden for
1H MS Afstmld fra ,,City HallC
ved Gndstjensfterne i disse
Qua- me1n,«tyn, imst- ais-sk
Kikke i Amerika,« deck Sau-fund
der dannes ved Foreningen as dc
tre nævnte Samfund. Man anta
ger, at dette Møde vil træde sam
men omkring fsrstkommende s. Ju
ni, efter at de tre Samfmtd hat
holdt hvet sit afsluttendc Ame-Imp
de, og paa det Ste, hvor der kan
saas et Lokalky der er ftort nok til
at rumme Moder Endelig Beitr-m
melse ventes fattct med det forste
American Luthetan Survey stri
.ver: Luthevau Church Wort and
Obsewer, Generalsynodeus Organ,
spubliferek jin Abonnentslifte sont
vcerende næften to og tyve Tusinde
(22,000). For fem Aar iiden hav
de denne Symde intet officielt Or
gan. Oper 10,000 af Bladeti Abou
nenter bar det i Pennsylvanien.
Nasst ester kommt Ohio med heu
ved 3,000 Abonnenter.« — Mon
det fkulde viere umuligj for Den
forenede danfke Kitke at famle de
700 nye Holdete W Danfkeren
inden Mr, hvis vj vil det!
Lad as prsve det — alle Bladetg
Betmert
Gode Mennesker hat prsvet Bi
belen i Ungdom og Alderdom, Sog
dom og Sand-both i det almindelige
Liv og i Familien, i Livet og i
Dsdskampew Mlmde bat Ptøvet
den, Skatsmænd hat privet den
Sanstnd og Stater har prjvet
jdens opdtagende Evne og dens veli
glrende Jndflydelfe pag Lovgivnin—
gen, men den er ikke forbrugt, den
et altid ung, aldkig gamme1; den
»e: Hisng Vog. Ja længere man
prsver den, dses bedre og kraftigew
samt merk overtydende Bwis kaut
man for, at den er Herrens Ord,
fvm bliver i Eviglxd — Kirkms
Fordærvelfe i Las-re os Liv kommt
af den madende Mangel paa Bi
bellæsning. Myfoswmuz
Sig »vi« » Mc »de«.
Wiedes der ftiftks Zutritt-begieb
stor oftc bar der iklc værct talt
on1, at der ikke maa stifteg Sam
fundsgckld. Ved Aar-smde i Buck,
Wis» Zwar bist blev bestismt at sam
le M0,000 til at betale al vorSami
fundsgæld med i Jubilceumsaatet
1917, taltes der om, at Zamfundet
ifke atter maackte ftifte Meld, Ege
saa Ved Aarsmsdet i Aar.
Men lworledes gaar det til at
stifte ZamfundsgasldP Og hvorledes
kan det sundgaa52
. Overskriften over denne Artikel
hegt-r vaa Aal-sagen til, at der stif
tes Samfunsdsgæld, og paa Veer
til ast undgaa det.
Man hører san ofte, snart· her
og fnart det, Fall list-: »M: lebet
»de« i Gæld igen,« »nu bar »de«
after stifteck Gceld« og lignende Ta
le.
Dersom dette lille Stedord blev
forandtet til ,,vi,« saa var bele Sa
gen klar.
Tet kuwde bsres, om belt uveds
kommende Perioner talte ladet-es
at »de«, Samfundet, stsifter Gasld
men det er helt ude af Orden, at de
der er med i vor Kirkes Arbede,
taler saaledes.
Hvem mon »der menes med dette
«de«? Man Kirketaadets
Jeg tsr vaataqe mig at forfvare
Erkennt-der Det sdssler ikke med
Penge Det gaar ikke paa egen
Hat-nd hen og spendet-er en hol Del
Penge spaa Samfundets Regning:
sdet band-let efter AarsmjdesBejluts
ninger. Og der er sikkert ingen, der
fller Trykket af Samfundågasld saa
tungt, sont Kirseraadet gir.
Men jeg vil attet We: W
bdes gaat sdet til, at der fttftes
Smnfundzgceldk og bonI-des san
det widqu
Detetvjst mangeindeniotvm
Wes-, fom sllle hat htle
hch der-wet, iderfor hat jsg fllt mit
opfordret til at give et Mag M
at kalte Ly- ovet ditfe Ewiqu
Ist-l.
Gan W Samfmldet W sml
ellei flet- Skoley man del kalt-i
tllst mtlstte M, og disie LE
ve man lkwez Lin, stor eller III-,
men en vis fast Lin, og dem-e
Ism W Mr Mann-d
not Lan itte iiwdgaa5; Vom-d »Tra
itith et nødt til at betalc
Samiimdct, Den fovcnede dan
liitl). Kirsc, er anjimlig og tan
iagssøch for aiigirldcnde Belølx
Men det underlige ved vor Or
ganisation er, at Eamfuiidct er in
korporeret sauledes, at det ikke kalt
holde nagen, hockken Menigyed el
ler Eiikeltnmiid, aiisvurlig for cen
cneste Dollor.
Eii Etat, et Comity, enhver po
litisk Koncmune taki undgaa at stif
te wale, fordi den lau befiatte sine
Veboercy nien det lau et Kirkesams
fund iktc gotis. List eer i dette
Ia nd ikle en saadan Magr.
Dispt beklagt-if Vi ikte, meii det
inaa forstaaö; det bør forstaas as
alle et frit siirkejamiunds Medlems
mer.
Alle et Kircefamfundg Udgiitcr
niaa deckte-I ved frivillige Vi
drag.
Lilien jtulde et Kirkesamfunds
.«l.irs:imødcss:s Beslutujugcr iilc viru
lige iaa binden-de og kraftige foni
si«viigresseiis5, Legislaturcnö eller
Binxmdetis Beilutiiingch Te dur
Dc »Ja-re det.
Et ziiriefamjundg Einbedsmirnd
ag Funktionærer kmi gørc Udkast
til Linng for det konmiende Aal-s
Ilrbeidiy og Aarcimødet ian vedtage
iaadant Vudget og vaslge Grube-dis
iiiirnd til at søgc at fna de Its-dom
Digc Midlcr ind.
Bisse kan iaa liisiistillc til og fere
iiaa for lmer Maning at bidrage
jin lixieligcs Andel til Somiimdetsz
lldxiiitcrx og det ital de not goti
faaledes, at deksom del-es Vink bli
ver iulgt, saa blioek der ingen Un
dqumlance ingen Gæld.
Men dct er sim langt. som de
san gaa. Er der iaa en hel Tel Me
nimivcdcr ellcr Entwuan der fi
gkt «d(-«, dct man ««de am, i Ete
det ior at sigc .vi,« det er vor
Sag, det maa »vi« tage os af, saa
er dist, det gaak galt, faa ian
Gale umuligt undgaa5,
tin« Eniiiuirdet er anivorligt og dar
intet nndet at folde tillmge paa end
Frivilligheden.
Dst nye Maskitchus ellcr Damp
kedelbygning vgd Skalen er opfttt
efter Smnfundets, Aar-W, Ve
slutning, og det sial bete-Ies, enten
nd af, M Mhedekne lud-feu
der dettil eller ved Laun.
Komiteem der blev valgt til at
faa Vygningeu opiskh bat ladet
Samfundets Menigheder vide, tmad
»du omtmit vilde koste. Der bukde
indkommc omtvent stimme Sum til
den Sag, som der actlig indsamles
til Lærerlsw Dm den ikke hat sure
slaaet for lwer enkelt Meniqhed, san
hat den m alvet Fingers-ei
Men der et vist tmget forkert fat
ved dem-e Jndsamling. Dei et
ukendt, i lwert Feld has os, at et
O f ier bringet faa magst fom her
krævedes.
Der er optaget Offer til Sagen»
i Wenig-Jeden her i Viqu wen vetj
bragte not ikke stort over Halvdelenk
as, M vor Andei burde sm. l
Hvorfor ikkc tage fat igen2 Vi
bsr itte begynde i dette Aar at stif
te ny Geld.
M vilde det viere, om Bygi
ningskomiteem der jo oqiaa var paa
lagt at indsamle Mit-Im fit Rede
paa, hvad der er indiommet i hver
Menighed eller Wert Mtekald
lwad det tilsammen del-her sig til,
og iaa — for at der san være Sy
stem i Jndiamlingen — Mtillede
til hver Menighed at bidtaqe saa
meget mere til denne Sag?
Selt- om en og enden kcm hins
at der sites mange Krav — vikde
idet bog sikke være lqngt stsnnere at
Iqu set bete-it used der same me
jat fttstr ny Mf
J, Jus ftcer mäq overbevist onl, ist
Ostivm M Wes-W As Ct Mk;
. sc
at
zdet
san
merne hensynsfnldt bat faaet hvei
sin Titel, og den ene endog fass
annsst Vosted, saa vi skke heb-des
at stridesz om bis-se Ang, betodel
erene vel ncrrmestf at der er valgx
en Konnte-, som skulde arbejde for
at Aaret 1917 Bunde bljve et Fest
anr sor vor Kiste Der er ogsac
god Grund til, at vi som KirkesanL
fund ftnlde got-e alt, bvad der staat
s vor Mnat, for at dette kltnde lnk
kos, tlsi da det nasfte Aar blsner sit(
Hnnsdrede Aar, siden kliesornmtio
nen begyndtc, er »der en natnrlig
Anledning fra et bistokisk Syan
punkt, og do vi i den lutlserfke Kit
ke lsnr modtaget et san stort Godi
Hm Mun, idet vi bar Gnds Ord pur1
og rcnt oq Elttramenterne rettelii
sornalteda og Frugterne dems bat
vist sig i et rsgt og velsignet kstle
ljgt Lin iblondt vort FolL og endi
liq da alle de wrige lntlserske Kir
kesnmfnnd bar fat Kraft jnd non at
sesre Firehnndredaarssest, san metfes
sen at knnne gentcme det: Vs hm
qod Grund til, ast ni sont Kirkesnm
fund sknlde nor-e alt, lwad der staat
s vor Magd for at det lan lnkkesl
Huer Præst og Mensglped bs1
Hele det sont sin Plsgt og sjn Re:
at vwre med til at looe og takki
Mnd for denne sswke Rande-, mer«
ogsna swtte sites-steure jnd paa u1
Fremme den Zag, sor lmilten von
Fotswdre satte deres Lin s Vooe
Med dette Maul sur Lje er der as
de surskellige lutherske dljklesmnsund
dannet en fulllecstonute as III-Optik
sentnnter sm de sorskicllsae Zur-n
5nnd, sur at den sknlde Ema III-n c
Orgam igenneni lmsllet Ins-wisset
knnde vivringes de respektive Zum«
sund im den hele Kirsc, og under
tegnede blev as Den sor. Mitle- For
nmnd, Past. G. B. Clsrsstsnnsen nd
ncrvnt til at reptwsentere vor Kit
le pan skomiteekr. Men dette med
sører san ogsaa Jorzslxntelseh som
jeg netlere lscwde set en nnden over
tage, da Arbekdet her ved Stolen
lwggek smsrkt Pest-m tun Tsden,
tnen paa den anden Esde et- Zagen
onsan for stor til, m nun isnr Leu
til at handle efter sxnnnljne Its-en
snn on nmaske dewed slnde en nnd
Eng.
s Nmnnte Fælleszkonntk nur allere
Hde bestaaet i lang Ttd on er grad
Joss bleven for-get, eitel-sein de ser
jstellige Samstmd ndmwnte Orte-:
Hrllepmssentanten og den tm allere
jde ejort et betydequt Ilrldeide, over
»so: det ansass for betinkelth at as
tsolde et Fortetningsnmda sum var
bekannt-et til den l(i. Oktober og as
-L)oldt i TFiladelsia, lwor umnitcrn
slmr Kontor, sum leM as Rev. Ho
iword N. Geld. Im ssl saa Ttlsagn
om at giioe Mode og nsrcsste Fre
dag den its-, Oktober for at kunne
vcrte der til Tibe.
Des-ZU smidlertid itte er en Rei
febeskrivelse, sen slnl give-, oil jeg
sotbigao Reisen sont saadan og hol
de mig til Zagen solt-, «dog, sur at
sagen skal ,,grwde over spildt
Mel-W- da man so ifke gsr en sau
dan Reise nden illdgsister, vsl fes
i Fongaaende sige, at sog betalte
itke mine Udgister as min egen
Pum, ej heller salder de paa Sam
fundöh men der er csdnævnt en Fi
nanskomite, som flal sorge sor, at
de sont-due Mtdler til Arbefdet ind
kommet, on den hat maaske ikke
det letteste Arbefde paa sine Ham
det.
Munde-g Fume den lö. Ott.
A. 10 aabnedes Msdet mod Nod
tqgekfe as nye Mehlemmer og en
kort Wer-sägt over Kontiteens Til
Melse og Arbede As nye Med
lemmet var Prof. Georg Soerdrnp,
jt., sum repræfemeredc den W
Instit-sey Past. Harttson fra M
oos-p- som rennt-few Hauses
Syst-de oq undettegnodr. M sit
en Wie AMICI-lie- hvsstfset
man sorstgte at ordenieke fis iu
W Wen If M Uh- W
finis- vDer var slkft W
den Wie Dr. t. c. W
l
s Jnodonti ated wegen Begejstring og
Velvillie.
Dr· Melhorn fta Reading, Penn»
syntes at vix-re Tot-heben selv, ind
til lntn lotn i Gang, mcn san kont
dek et Eving til Højre mcd den
httsngende llttdeklæbe, lworestek hele
Ansigtet lagde sig i det kontiste, og
satt lo hatt sna lsjerteligt af, lwnd
hatt selv sagde, at det vor nassten
nntnligt at lade tut-re at salde i med.
Men jeg facto sltttle for denne
Gang nted Hand ont at fortscrtte.
N. P. Luna.
W—
Fka Utahmissionm
Mormonetnes Gruban
Tet- iindes vist ntnnge indettdsot
vort Kirlesantsnndsts medse sont
sendet lidet eller intet til Morntos
nernes Gudsiorntenlende Teolos
»Hi. Det otrsentlittc nton Ved om
»dem, er, ltoad en Illortttonvmsdi
knnt i Salt Lake Citn fromm-ve
de i en Inte: net-es Lin-e om Flet
kotteriet, sont de dozt nn nabcntbnrt
Ernsizter sitt Pan Grund as Statean
Lott, ilke Entnvittialtedens ozthdS
Von Men dettne Unsre sattvel sont
ntatnte andre grovere Afoigelset sta
Vibelens on den kriitne Kirtes Las
re on Annd, ltar sin princippielle
Forttdsastning i deres Gndsbegrelx
ltttjltet folgende Fretttstillinn vil
vise at met-e grovt ptttttnistisl He
dettstnb, sont godt knn indsøch un
der den -Skildring, Paulus giver i
det sørste Kapitel nf Reuter-bre
het.
Annaaende den triflne Kirkes
Troessbekendelsa striver Mut-mona
uostelen Perlen Pratt i »Hm- to
Theologv": »Det er sntertesttldt for
den mennestelige Fornnst at ver-te
wttngett til at entom-, at sandnnne
underline Selnmodsigelser as Ud
trnt on Jdeet hat ogen Sinde sun
det Plods i noncn ntenneskelig Tros
betettdelse. Tet er blot oaa en anden
Mande at sinc, at der er en Gad
sont ttte etgjsteten en Gut-, sont
beftnnr as ingentjng; sont er det
negative as ol Tilvastelsc sont er
inntntensnt at· itttet. tendt cller
nlendt, on sont Werten bar Mant
eller Eis-nimmst til saslles nted no
zten Tim, eller etlendes at Jstststes
re, eller sotn ntnligt lon blioe op
sattet at etsiftere ltverken i Hintlene
eller part For-den- Soadqn en Gud
Kunde aldrikt blioe set. hsrt eller
« IX ttottet Ver-sen i Uttiverset.
Zur link ttldrig onst-et dyttet iblandt
Mennesker en snnlig Asgttd, sont
ottr faa tnnzttesles sont denne Gud
nden Legt-nich Lein-net- ellets Lideni
stehen«
Dereinst snntnteter han op tned
at skentltnstte den sum-e Rimeltghed
i at tro paa de shedenste Asguder.
f. Ets. tli.ixtnpternes Ksrokediller on
Pekttvionernes Zol. Dette sastslons
oed folgende Logik:
»Det, sottt lagen Tele har, hat in
tet «-0ele««, »Da-sites sont ingen Li
denskabet hat-, hat lkte nogenSsæl«.
Sau folget en Fremtstilling as
Mortttonernes Gutt.
»Ist-st, ist den næwasrende Tid
tan hegt-ide« «Teologiens ngle,«
ntna fremsættes sor dens Forstnaeli
se nogle tigtige Jdeets ottt
den sande Gud laltsao Morntoners
nes).
.,-Uden Tro er det umulint at
bebt-ge Gud,« dersot ton de, sont
ikte behagt-r hom, old-in san Del
i Teologiens thle oq Mast, sont
er en sri Gave til dem, sont tror
paa dam. Men det et umulittt at
tko paa et Versen ont hvilket man
intet rigtigt Besng hat-L Oder bru
ges sont Illustration part III-nennt-l
netnes Forhold til Sidens Mai
tene Pquti okt- nt Athenieuseknai
»Det, sont J fauledes dyrket ndens
at sende, det sotkynde sog edet.« J
Den-ou am nd fra, at sont deri
findet Wtetier i vor ogen Ost-»
jun-, soc-ladet ogfao i heitre Grad;
»Und-; men det, som vt kan vide;
so setsw ellee udtnskse otn hath
skal afklcsdå el Wterie og stem-?
Wiss sont Mk anbet- Widerh
skttb. It Wel- blondt Mude
Im- ek Jen- okv i Jst-. 17, s:!
«Detteetdetwiqer,ctdefsus.
der dsg, des essen- tmve Sud-d
man sen-eitler bestand-is »in-de«
ior lian til Fadean Planet; lom
iaadan skal lian komme igen, og
sont iaadan er lian Faderens »Her
ligheds Wans og sbans Perseus
ndtrnlte Villede« lvisinok efter Heb.
l, Bl, en Und, foin hat ikke alene
Beamte og Lein-net nien ogfaa
Find og Ben og Sener og alle et
inldkonnneni Menneikes Egeiifiaber,
Organen Sanset og Tilbøjelighei
der; lieri er lian aldeles lig Fade
renx knn i Alder og Autoritet er
denne hans Overlwved.
Paa den anden Side paastaar
denne Gud Mein-di at have Assii
nitet unreinen Iliisgiisiorbindelsd og
Linlied nied iine Brødre naa Jok
den; tun er lmii ndsdelia u,; hat
inldlanme Egeiiflaber. Sein den
soriieiodle er lian iden re,icreiide.
nien iiiniider liliver vi alle Iig lJaiu
idenii i enlniek Genick-näh iiniii
iaanel sont sjaslelikh i Egenslalicr
oa Magd Eoni Mndss Ailoin be
neuer ni lilot at kiiltiisereisi, for
deer ndviile en ireiniinnde Tit-sie
qudduninnsliae Eaeniiabcsspim«, der
er nedlaat i o-:s, ior at na.i iif del
sniIiJnine Mitleiter-, TomninPJ ai
al qndennnelig Menneilelialled
Paa Grund ai dette Jefu debbelts
sisdxgcs Forfmld til Gnd og Mennes
sker er det sengt-ein at Jesus be
itod ai to Male og fnldloinne Na
turer, antaaei ai mange; detie de
qnnideii ord, at vi ikke iorstaar as
sein, vors Fotlmld iil For-, Nu
og Freiiitid, til Wider, Engie, Ann
dek oa Menneiier, da diesie alle er
ai iainnie Nod, Rate og Familie,
adinkedie over alle Planetsnites
nie-, Il-oloiiier, Konaedsnnner, Na
tjoner o.s.v. M. V. Her inangler
de ellers iaa rineliae Skriitbeviier.)
Herndim iorklare-:-, at en Wind er
et ndødeliat Menneske nied fnldkoms
ne Egenikaber on leaeniliae Fiinltis
oner i biinmelsf Hetlig«hed.
En Engel er oqiaa et ndsdeliat
Vasiein fnn i en vordende Tililand
nied mindre Herlialiedx lige saa er
Mennefket ndødeliat, nien inaa flir
be onikrina med et dsdeligt Taber
nalel iVolial
Terior er der en Fleriied ai
Wider, sein liar eet Onerlioned:
lian er over alle og i alle iine
Sonnen Faden-n og Sonnen er to
Personen sont Peter oa Johannes
var det, med hver sit Legenie jom
de. Der findes ikle niere »He-mite
lialied i del-es Enlped end nielleni
Enok oa Elias-, ellek Paulus og
Sile-N knn i Eiland, Famil-it, quni
»aber, Visdom oa Kraft er de en
En—l)ed: on i denne kan enimer op
naa at bline delaatia, naar de bli
ver onlivet ai aiiddonnneligt Lin oa
Lyb: diese Enenikaber lan ——— li
qeiom Dplnsniim —s nddeles nden
at ndtøminesz derior lan Millioner
Faa disfe Hain-r on atter nddele til
andre, lworpaa lnier ior iia iindek
en Plads i Un.iverset, lwor lian tan
beitritt- iia sein Melker og faaledes
erobre Iekkitotinni for den Prasiii
derende Gud og udvide hans Herre—
demnie lalt sdette iorsegles nced
Ef. 9, 7)· Disfe Herredsnnner va
rierer ira det laoesie til det hsies
sie: enlwet — Gnd og Jesus illi
Jundtaget — bar Anledning til at
itiae i Rang og Kraft. Doa et alle
nndergivel de iysisde Love: disfe er
i lanimenirængt Form s. fla.
Ethvett Atem eller Legeme maa
og can tun indtage sit individuelle
Rumoniiang. Etlwekt intellektuell
vlllende Versen maa besidde Selvi
inotion, dei- medlager fern-den Tid
for sin Bevægelse, d. v. l. Rum
og Tid eksditerer for Gad; del-for
er lwerken Gud Fadet eller Jesus
perfonlig allestedsnærværende Da
dette vicdc viere altior aadenlys
III-NR II W at lade ist-I
sm. im in — M en su
denudvejstethuudkv ist«-tier
claw Suds IlWelsfez det
et fexmedelst den Häng-Und Im
kaldes en STIMME Detde fortla
ret nærwere ved at lammenliqne
det med Lasten, »der et WUC Og
dog Mes lsm en LitMWZ Tige
saa Heimweh Magnetisme, Me
fen oa Aand o.f.v. Wisse Sud
stancer er endnu tun halvt udqrans
skede da iosholdivis mindse end den
finefte af disse, netnlig den idellla
Rand. Des Untat den as mate
rielle og Mike M, es et
blvftlaelks sundeialvet femme Salve
M disse. M IllefW
reli- stet ist iflcce den-O Mk
tst, M W W M
sum stomek M dewa i
Museum-net — llsklom Vase
ler, l hsjere Grad vor aandelige
Organismus lntellekmelle Los
hvotved vi tæntm dont-net og
erindkcr; dens Inspiration udgsr
Dyrenes Instinkt, Mennefkets For
nuft og Profvternes Inn, flydende
fm Guddommen ud gcnnent alle
hans Sknbningct eller Formationer
(Mormonerne laster, at Gnd Vent
lig ikke fkabto Werden, mcu dannede
den ud af »de evige Grundstoffer«).
-Saadan, opfmnmerer Pmat, er Gud
anbenbatet l hans Ord og Gewin
gerPPP
For at faa Fell ttl at fluqe
dennc drsje teologjste Videnfkab,
mna man danne ikke alene sin egen
Teocogi. nten ogsaa lin egen Fila
sosi. En lelvmodsigende Grundlæti
nlng er denne, at »Spirit is matt
c"r" Mond er .Materie); ern Ting
er vis og bcvifcs, cit Mormonernes
Sipikit et megct materialiltisk, bau
dc i Lin on Lærex der-es Gudsdyks
dmsfellc bestaar vckfentlig i Fort-et
njng on Forlyftclse og deri ligger
Hemmcligbeden af deres Fremgang
og Tillolkclse. Dei-es Lan-e er med
Rette bleven kaldt ljælefokdcrmende;
tun-get as bete-I tcologfste Litteratur.
fom most er historisf om »Es-Mc og
fidfte Tages Solln-seh maa uvilkaars
list betegncs lom noget fantaftisk
Vrøvl bnade med Hensyn til Ub
lkmqelfe as Gnds Ord og sprogsige
Bearebsudvjklinger.
Hund mon den Mand, der »ikke
agtedc at vidc noget iblandt eder
niden Jesus Krisntcs og ham tots
fwstct« vildc läge til en saadan LE
te og Misbrttg of hans egne Ord?
Mon Mc han vllde redete-re bete
Kapitlet (1 Kor. Y?
Mud lkc Los at vi bar bedre Op
lnsnina am oa Erfaring af, bvad
del or, at lmvc Krisis Sind i Oder
csnsstemmelse med mwnte Kapitel
Og Filn 2. Man lkulde næsten tro
at Judo havde Mormonlæren for
Lie, da ljan striv sit forte, fyndige
Brev.
Man disfe Linier saa tjene til
Stadfasstvlsc af den lsrgeligesends
gerning, at Motmonlckken et ukris
stclfq, samt til Bclkcrftlgelse af Be
rettiggelsen og Nødvendlgbeden af
fvot lltabtnission, lastlig da det qæls
»der voke egne Landsmænds Frei
scs fra disfe Vildfareller·
Herren være lovet, at vi kan og
vi vill — -
l P. T. Julien
s
9«assette siemchjfnc
Willen.
At ftennne for en Pknsiidentkaw
dicht er mm en Enmvtttiqhedsfag.
Jeg Lan Mc med en god Sanwits d
tiqhed Mu- nsin Etennne for en
Mand, der er Efnld i, at Amerika
har soiqtet fine nwralske RAPHA
telser over for Belaien oq Mexico.
Dei er en Landsforbmdelie Er det
en Fokbrydelse for en enkelt Per
son at gan uden om fine Jan-läg
telfer, faa er det ogfoa for en Na
tion. Og itke det altem-, inen Pras
sideut Wilson bar ikke spmet for,
at Lande-is »Borgen- blev befknttet.
naatf de var i Fore.
Im can ikke stennne for Wilfon
pna Grund of den Maaelighedsi
aund, fom han bar fett ind i des
omerikansse Folt Præsident Wil
son oq hans Parti syst-get met-e
om den lektefte Vei, og bvor nmn
er ntindft udsat for Fore, end de
spsmer onl, lwad der er vor Pligt I
oq Sandbed og Net. Det can ikke
undgaaä at del vil faa ffasbnefvani
get Folget-, naar Lande-is vvpekste
Mel-nd lasset Falk at gaa »den om
AnivareQ Der er not of dette »ew
going« iblandt Falk i Fowejen
Sejrer denne Magelighedsaand we
Balgdogem saa vil det blive til
M for Amerika Jeg haaben
at der er Helteblod nok i Falk til
at det vil koste fin Lod med Mænd
ved at ftetnme for huqhes
»F V. chc P
W
Den-Iebtes, Nest
27. Okt. 1916.
Mc »Danikeren« og dens Lasset-e.
Da »Mehr«-sie Dry Federatton«
hat anmodest miq om at vie-te for
den gode Sag, og da jeg few ek
interesseret deri vilde i gerne
bm lkdt oqha i »Du-Eun«
J den inwan store Kam
imellexn Mn on Md, er M
vel at Dold- UI M den rette W
paa W Grund. Trad- al
le de same Wien der i dem-e M
rittulerei«imod Mag oq Probi
bittom bar vi bog walideliqe Or
cysnslnget am, at de 19 »vere«
Stater MEme hat feilen com
»Auch Its-M W m—
ftmr. W er bei beste M
nu end neuen Binde ist« et Hor
