.——- »Es As
Det, der beftggr
Vor Guds Ord bestaar evindelig.
(Es.- 40, 8.)
Audet Bud.
Du flal ikke tage Her
ren din Guds Nach forsælts
; gelig (eller: Du maa itfe
I misbrugc Herren din Gubs
I Mian tk)i Herren vil ikke
d lade Den Unsre ustyldig, join
)
l
l
tager hanö Navn sorsasnges
lig. L. Mos. 2(), 7.
Gud havde sra Bierget Zinai
meldt fig for Jszirael sum deth (!lud,
Z der havde sørt det ud as Ægypteng
: Land, as Trælles Has.
- Men idet ban meldte sig faule
, des, ledte han dereg Taufe-, sum
; han talede til, tilhage pua Thei
dommen i Ægnptsen og lldiricli
sen derfra.
Vi stal ikke her gaa nasrmere
ind paa, yoorledes de trcklbunone
Jsmeliter sbavde paataldt de
res Guds Navn om Hjitslp i RI
den, blot pege paa, lmorledeirs M o
ses raubte til Herren i Folketis
Paahsr da de stod soran der rede
Hav med den ægnotiste Hase truen
de i Ryggen, og lsvorledests de saim
Herrens Navn Pris, da de
ftod irelste oaa den andcn Eide.
Naar vi soaledes knlder de hi
storiste Omsmsndiqkseder srein i
Eriudringeih san ser vi, at Israe
literne kendte til at Watalde derei
F Gudsö Newnz do kendte af de nier
; mestliggende Lmstwudigbeder, at de
; kesj Mud Var troiast imod dem sum
s sit i Abmlmm udvalgte Gent-mus
s solt, at ban var en Gad, der soede
Retscrrdiqbed oq var niæqtjq til at
; lisælpe dem, der kaldte paa kiain i
deres de.
; Det ovrindelige i Vudet bliver
s saaledeg egentligr Du maa nol
«- -brugemitNavn,d1-maa kal
de paa det, naar du er i Nod og
Drang. Og du maa bruge det
naar du vil loolnnge og pri
se det i Modsastning til Helmin
gernes Ruder-, som ikke er Gut-er
Men bvorledes kon det san bren
ge lammen, at Budet er blevet til
E Forbud imod at misbruge Guds
-" Navn eller tage det sorsænqeligt?
: Aa so, Jsmelåi Historie viler det.
Men tænt dig first et nagt-Men
nefke af htj Byrd — en Prinz«
en Forstessm en ung Adelsmand«
overhovedet en Sen eller Dotter al
k- lssjt agtede Fortder Det bar Be
tydning for et ungt Menneske a!
kunne se tilbage va- agtede Siest
navne Brugen as et godt Napn km
saa Livsværdi.
De forskellige Folkeslag gemmei
l deres Historie Nonne, fom di
hjjagter, sordi der til disse Nav
ue knytter sig Personen lom bat
Ehe-it Liosbetydning for Folket.
Men shvad er saa alle slige Nav
ue i Sammenligning med, lwak
W Modus) Ravn var soi
Israel, og shvad hans Navn til en
hder Tid er for det Falk, fom kal
der Herren sin Gut-l
Hir, hvad David fielen »Hei-re
dort Der-stahl hvor berligt er dil
Nat-n over al Juden, du, som nd
W sdin Majeftæt over Himlene!«
IlSaL S, 2).
W —- »Zdel sorpligterl« Vikt
Iien as at kann-e ststte sig til et
Iodt Not-n er den ene Side as Sa
,IeII, Fotpligtellen er den andeu.
isxiftelsen til at ville gsre sig til
If et godt Nat-m og lauledes mis
« We det, ligget mer· Uckallige
er falden for denne Fri
M
Its di Haar Were —- lag
«- fil, at det var til Guds
Jstaeliterne, det
. , .-,»-..w-. .
samtne Adgang til Frelsen i Kristusö
sont del
Det er en Skændfeh naar et
Menneste misbrnger et godt Navn
og bringet Etarn over den eller dem
der «tm«vede Navnet til Anfeelse
Hvor tneget unsre er det da ikte,
naar et Mcnncste, der gaar for at
vaer en Kristem et Guds Darm
tnisbrnger Gndg Naon til at brjni
ge Ekatn over Herren og hans Sag!
Det er as ikke inn at gøre her at
behandle dette Bud udtømntende,
men deritnod at forspgc paa at gi
ue det praktisk Anvendelfe for dem
der talder Herren dereö Gad.
Og det væsentlige i det andet
Bud vil altid blive det ,,pofitive«,
det at gøre ret Brug af Gnds
Naivn
Huor skønt er det dog ikkt at
samles i vor-e Gudshufe og der
paakaldO prife og lovfynge Herrens
Naonl Hat dn rigtig tænkt over,
kwor herlig den Tel af Gudistjencs«
sten er? Hver enkelt, sum bar Hier
telag dertiL kan her stennne i med
og prisse Herrengs Nat-n!
Og rigtig Brng af Und-:
Navn er det aller ftærkefte Vasrn
inwd Misbrnaen
Vet er i sin Orden da eftek Händ-:
Villic at brnge nans Navn ved
Edsaflwggelse, enten Eden faa ausl
der Stadfasstelse as et ginet Løfte
cPrwstelsfte Einbede olg.) ellcr
Fursikring om, at Inan m«l vidne
fuldt og sandt i en Sag for Ret
ten ("Ebr. si, leu. Kraftigere For
fikring kan der ikke give-«- onI, at
et Tllkenneskc taler fandt eller vil
holde sit Ord, end at den alvidens
de, ahnet-atng nellige og rennst-di
ge Nnd kaldes til Vidnc derma.
Derfor er ogsaa lctsindig Vrug
af Gnds Navn ved Edsaflasggelic
eller falfk Ed en frvgtelig Mjss
brng of Gnds Mann, en gruelig
Synd.
Og i daalig Tale er Brugen as
Ed holt ude af Orden. Desangaas
ende er det, Jesus siger: ,,J man
aldeles itte spirrge . . · . nten eders
Tale skal vckre ja, ja, nej, nei;
hoad der er nd over dette, er af det
onde.« (Matth. ö, 34——37).
Mennester bar en underlig nært
Tilbøjelighed til at bruge Kraftud
trot; men har du tæntt over, at
Undervurdering as dit fnnple Ja
og Nei, der er llndervurdering af
dig selv. Er der en Person dag
ved et Ja eller et Nei, saa behsver
det ingen anden Betræftelfe.
Vantro Mennelkers Misybrug as
Guds Navn til Eder og For-ban
delser vil oi slet ikte tale om het;
, de maa jo omvendes til at wnne
kaldes Herren deres Gud, fsr det
nytter, fsr de kan bruge End-I
Norm ret.
» Men vi vil sluttelig minde om
den pjattede, tankelsse Btug af
Gusds Navm fotn man kan hire
Gudg Bsrn gtre sig fkvldige i
som f. Ets. naar man ved en Hen
delfe figer: »Hei-re Gud dal« eller:
»Iser da«. Det er visfelig ogfaa
Melissus-as Guds Navn
Gud sie Tak, at vi maa ,,spaatalde
hans Navn i al vor N-d, bede, lo
ve og tase.«
Et lauft Stmmt
As H. P. Hausen.
Sau meget af det, man i den
lenere Tid har hsrt fra Danmatk,
har langt fka været opmuntrende.
Oele ArboeiRasmussensSagen bar
cislsret dybe Brsst indenfor den
dauste Statstirte, itte mindst fta
en Side, hvor man mindft stulde
have ventet det· At man fra Rege
rinsens Side for-holder sig mer II
let mindre ligegyldig over for de
mdeliqe Livs Kam- i Falken er
tun, Und man runde heute, men
at de hauste BistoppM de M,
der er Werts Perser os Fon
Ess
F
Z
F
;
I
»Z.
W et W mes- traust-even
AMWMWUL
Wiens-tm
Um Meist-hole denne Su,
WÆWWMMM
»M,MMMW
schwelle-derme
BILDUWWMU
dasMWQosdetW
MWanWM
tmr det dog i det forholdsvis tor
te Spand af Tid ttdrettet met-e end
mange andre lignende Selskaber,
der er graa as Ælde, ltar brngt
Wasser as Ztatenci Penge, tnen knn
ndrettet innre lidet til tsirkeligt
Gavn for Zolket
Oedeselstabet hat gennent et sit-cl
dent lytfeligt Virke sat dybe Spot
ever det i Danntart og staat nn
sont et nationalt Foretngende, der
næst ester indke Mission vel hat«
ndet en ttf de størite Jndsatser til
Gettrejsning as Danntnrt og det
danske Folt efter den ulytkelige
Krig.
Da intidlertid san mange ai
»Dnnskeren«:-s Lasset-e inaa sprud
seettes at interessere sig for Zpergcss
tnaalet de judste Orden vil det mep
pe vcrre nbetitneligt at benntte Lei
liglteden til at koste et Vlit tilbage
paa dereii Forliiitorie
Hederne er gantle i Daittitart.
Ta Tronning Tagtnar laa syg
til Teden i Ribe og hendesz Sus
bond Kong Valdentar svkcengte ai
Eted fra Standerborg sor ottt ntus
ligt at tmsfse hende i Live, vedder
det i Foltetsiseiu Tet- intn toni til
R n n d l) e l t1 e d e, da ftthte liant
ieniten Evendez der han ktnn til
Ribe Bro, da var den Heere alt-ne
» Lg i sannne stetige-:- stolte Vært
I»Ten jttdste Bot-" ntrvneszt Hedetne
iensatt Den, der strtter Jld paa stn
ist-belud, skttl soare til den Stadt-,
Jsont derived maatte fokvoldes paa
Fanden Monds Lung, Tot-U Etov
eller Hast-.
Heden tnnde altsaa ligge ntkr og
til Tatidens Steue, som sikkert den
gctng endnu var store og ntægtige.
For einigt var der Leder andent
Etedizi i Landet end i Jylland Paai
sieht-Mantis Leu vat- der for at ta «
ge et Etseintiel i ists-) baade en
Bittender on en Heden der. Lg BU
loven i Nokdby part Emnsj fokbyi
der, at nagen uden fern-den Til
ladelse bruger Byens Hede «tned
Lnng at sinkst-, grade ellek tuste«.
Men ingen Eteds laa Hedetne saa
santlede og tnægtige sont i Jnlland
Det var tun het, at et egentligt
Hedeindtknt kunde satte-.
Da Setretcer ved det tongelige
Vibliotet Chr. Molbert for et Hun
drede Aar fiden aflagde et flngtigt
Bessg paa de jydste Heder striver
htm
En saa alvorlig, saa suldkotnmen
Whed i Naturen, en saa dnb, as
intet Spot til Mennesker eller til
Beboelse as brudt Ensomhed, sont
jeg her sandt, hat« jeg i Dantnark
aldrig fsr tendt.«
Hosz Præstett i Frederiks ude paa
Alheden gaar Ensomhedsindtkyktet
over til et »Forladthedsindtryk«,
sont «l)an bl. a. striver saaledes:
Staat man sørstc Gang paa den
ne Heda gribes en Beboer sra be
dte Egne uviltaarligt as satnme
utiyggelige og ængstelige Følelse
sont Landntanden, nattr han utendt
med Havets Scener fskfte Gang be
sindet jig paq Seen.
Blicher endelig kaldet i et as sine
Digte Heden for »hin ede, vilde,
dødningsblege libqske Erken«
Da den store Landboven Tone
Rathe i et Tillceg til fm Bocj »Von
Landvæsenö System« roser Kong
Fredetit den Femte »den Gede« for
hans Velgerninger ntod Danmark,
peger han bl. a. paa, at Kotigen
bilde, »at Jyllands Heder ej stttlde
ligge hen og være enlig Bkoksuglö
eller hvislende Hugornts Bolig.«
Jyllands ahnte Heder var sde og
tumme. Men da under nævnte
Lunge et nationaletonontist Studi«
unt begnndte at finde Dytkete i
Landet, kont den Tanke ogsaa ftærkt
stem, at de hidtil ubenyttede He
der burde besoltes oq opdyrkes.
Der blev udsat et Prisspjrgss
maul: St alt muligt, og m
hvilten Munde er det bedstqsrligt at
optaqe til Agetdyrtning oq Sten
vekst de We Maqu de
W t Nitwjyllsndf
Den udlCtte PW «ett W
dalje var qod sont tolv M«
satt-endlos til Aner, Enge oq det
ltcestovt Qghtmcivertsm
der en lentinistration med en wit.
Generaldirektør. 1
Regeringen gav sig faa til at,
søqe tnste Kolonister gennern en
Konnnizfasr i Frankfurt om Main,
og nagen Tid often 17 II, sit man .
llndarretning ant, at der nn var
Kolonister paa Vej til Tantnark.
Det var ikte Brander fra dct nord
lige Ti)skland, Lyntborg eller Bran
denborg, tnen Haanderkere og leise
Falk fra Egne ved Main og Nhin
med mildt Klima, og intet var i
Stand til dem paa den judske Heda
Te maatte Vinteren over indkvars
tereii i Kolding, kredericia og Vi
liorg. Farst Aaret ester koni de nd
paa Hederncy hvor de inderligt mis
fornajede med det ngasftmilde Kli
ma satte igennein, at de kotn til at
bo samlede i Vom-, ikke ndilnttede
lwer paa sitt Lod.
Heimneligt eller aalnsnlyst sagte»
tnange bort igen. Tet liele var
tiwrrtieft forfejlet. .
Men destiagtet lilen der arbei
det i Zagen tned ikke ringe Energi.
Der blev btvggcst en Kalt-, og Hedes ,
kolonisterne flcd ltaardt i det.
Den refornwrte Prass( i Fredei
rjcia Jean Mark Damm-, der ogsaa
var de rcsformerto Kolonisters
Proeft, skrivcr otn fine Hebel-vere,
at de særlig led under en stadig
Mangel paa Vinterfoder til der-es
Kreatnrer. Ja, han ndlirnder: Ten, «
der kunde varre faa lnkkelig at nd- "
finde et Middel til at Halse knnfti
ne Enge paa Helden, wilde vise Fol
kene der en ftor Velgerning og for
tjene en offentlig Velmniing.
Noget faadant kunde Datiden dog
iste, det var fsrst Paimr Talgas’s
Erwies-Im der blev Hebengs Bel
gnrer
Zamtidig rned Kolonisationen sor
føgtes en Trasplantnina ma Hedem
tnen det blev dog tun ved et For
spg. Senere blev der dag anlagt
ilere Plantagek, og der valteszi stor
re Interesse for Saal-n, bl. a. an
lagde Staten flere Plantager og en
Pastor Bjekkegaard i Hiermind
tuetlent Randers og Viborg anlagde
en Planteskole paa Oedejordcn ved
fin Prceftegaard. Ein-. Moll-ert, der
i 1828 foretog en Jnllandsrcjse,
var stærlt optaget as den ,,brave«
Præst og hans Mannsijt-, tworsor
der Arn-et forud var ndletnsret BLI,
lnm Frugts og Slovtrwplanter Og
han tiliøjer: Hin-J Jnlland i lnnsrt
scserred havde en Lsicsrrsegaara oilde
man let otn hundrrde Aar ilfe ate
ne kunne eje Etove as Millionen
Virrdi. nien agsaa en tned ntange
Tuiinder Mennefker for-get Falke
inængde. Man tan nemlig iste,
strivet han videre, dsrnnre efter ,,de
uheldige og kostbare For-sag" paa
Ahlheden og hermed sigter han til
Ztatsplatitagerne.
Men dette forargcde Zten Vli
cher sig over, oa fra fin Prasfte
gaard sirev ban da: Jeg laa dct
fsrste Epadesnt gar-ess, det sprin
Frø nedlasxigeszs paa den sorte Hebt-:
jeg har set disse Traser opvokfe, og
derfor ifær ajorde det mig ondt at
se en Tadel, sam nu atter uden
Grund spran
Der opstod herved en ganite livi
lig Pol-eint der havde til Islgen
at der vattcs øget Interesse for
Sagen, ligesom der anlagdes sleke
Statsplantaqer.
Men Livet paa Geben var og
blev dog langtfra lyfteligt.
Da Blicher cunde paa den Tid
bestrtve den »in-NO Hed- ist«
Lende Ord:
Brokfuglen sad enlig paa fin
Tul oq gentog halve Dage sinc
langttutne, tungsindige Fltjtetonek,
Moielærlen widrede fvagt og stiege
ligt fta Persbustem Ackean ene
ste Tre. medens tun Hyrdedrenqen
amgiven as noglc vantrevne Faar
mindede om Dedens mennefbliqe
Bei-vere, der havde Hemmt i en
ligt nagende, mostækkede satt-le oq
lave Ombe, der ikke aplW vcd
MIM W; thi det Nat-n kmtde it
ke W en lille Manard M
Wer var kantede med W
torkwnwede dyldehufse, ca over
W en aammel Nin tut-mus
demsewisrsiosvsietssvew
Besteutxindr.
Dei var first med Mfm as
det Mike Welstslh hvortll Kav
net Eurico Dalgas er Wti W
tei, be der blsv Stab i Irbcjdet
for Gebetne- Wle til W
hart W.
Wer-e heim l tu fM IM
W
W i W m
J M ika ji«-us M»
l
s
i
s
ten var Jesu Samtale tned Kvinden
sed Jakobs Vrsnd Denne Sam
ale ist-te til et berligt Resultat
det Kvinden selv blev greben as
ten Hei-re Jesus, saaledcs at hun
Ilenne Vandkrnttem lob ind i
Etaten da fortaltc der, lwad bun
mode Dort og set. Dette fette« vi
)ere til, at der blen en tswldig
lievwaelie i Vveih faa en itor Dei
If Beioltningen ait nd ior felv at
vwre ag se den underline Profet
Tra Nazareth. Da de tom tilbage,
vtar de ogiaa breben as Kristus og
ndnede for Kinnde Nu tror vi
tte lasngere for din Tales Skle,
fbi nn bat vi felv eriaret, at Je
ne er den KriitniT Werden-S Frec
er.
Mndstienesten slnttede paa almins
delia Vis, kworefter Kredsformans
ten erliasrede Krediens Aarsmsde
tabnet i d en treenige Gnds Nat-n
Derefter bød Stedets Prasst paa
Meniattedens Vegne de tilreifende
ijerteli,1 veltotnmen ndira Salmen
KL, 5 J disfe lceaaer David as to
Tina vaa Gerte-: Fsrst at Sjaslen
Jliver stille ior Gild. .Dern(1·ft at
1i iarventer noget fra Gnd
Lin Attenen var der Ovbtmgelsesks
neider to Zteder, baade Tit og Vesi,
Ia Foltet lever saa spredte. Paa
Dstiiden prckditede Paftor P. E
kanlsem Jens Tiren og Pastor H.
R ti. Dante-r Paa Veitsiden pras
Iitede Pastar N. C. Carlsen on
Nr. Z. P. Znendfesh Illbert Lea.
Fredaa Morgen Kl. 10 iortiattes
Mødet Paitor H. W. Vondo onlws
ite den 15. David-J Saline oa lede
Ie i Ven. ITeveitet aptoaes Navnes
liste, sont vate, at der var ankom
Inen 8 Prasfter oa 12 Telenatet
Der kein fiden eiter 1 Prirst og 2
Teleaater niere, saa der var i alt
!- Prasiter og « Teleaatee En
ltaniite til at gennetnqaa Kredstob
mandens Jndberetninq blev nu neds
iat oa toin til at bestem as Pras
sterne: F. Peterer Talm A Hot
aaard ag Teleaat Z· P. Trom
borg. .
Eiter at en Zalme var innaem
indledede tTaster O. M. Hausen
Kredit-nis- Etnne: ,,llnadonisarbejdet
i tlredfen.« Jndlederen bkugte 9.
oa Il. Vers ai Sal. 119 sont
Grundlag. Post-or Hausen frem
satte det Zpørgstnaal sont man
nieder faa oite nde i Livet: Er
det nødvendigt, at der geres et
fpeeielt Arbejde iblandt vore unge?
Stal de itte frelses ad famtne Bei
da paa sanune Maade fom de
ældke? Jndlederen lagde itor Vægt
paa, at det er nsdoendigh at der
avresd et specielt Arbejde blandt
de unge, iordi. at tnedens der Ins
der de gamle een Fristelse, er der
10, sont niøder de unge. Ligcles
des iordi der er 100 Arme Ude i
»Bei-den« der aabner iia for at savnc
de nnqe og trastte af Sted med dem
i Hunden og tadeliqe Forlttftelfet
Der er ogsaa en anden Grund,
tyvorior der ital get-es et sasrliat
Akdejde dlandt de unge —- fokdi
Ungdamstiden er en Fpldliernes
Tid, en Tit-, tyvot Karatteren dan
nes on Villien ital wies-.
Maaden, hvorpaa dette Arbejde
ital ledes. tan man vist itte tastte
Regler for. Det gælder blandt an
det am, at de unge felv tommer
i Arbeidic Det vil vtitnot ogsaa
vcere en itor Hjælp for Ungdomsarss
bejdet at faa et Kredöforbund ?
Der var tun tokt Tid at drejtes
dette Emne i, men der var flete,i
som tog Drdet og talte i denne Saal
Der blev sagt: Den Gang, "Livet
var varmt has as i vor Meniahed,
var det tkke vansteltgt at arbei
de blandt de unge. Wen —nu synes
det, sont Livet et aftslet, og dek
for bliver det Ida-et med alt det
aandeltge Arbeide. De unqe maa
have et Hieni, et Seel-, hvar de
kan samt-, Mc blot tot at faa
noaet at spise og dritte, men hvok
de tan taa en aandellg Paavttks
ntna. Det golderl em- at note
die-m maa W saadamuh at de
Im M den rette mlstgmde«snds
flhdeltemdeunaathiasrde
sOIYTHERN MINNESOTA. —- Pok Salp ---- 240 nor-(- im
pkoved form in the oldest scandinavian settlcsmpnt in Buntb
ern Illinois-obsi. 41,X2 miles from Keny0n. Good l10ns(.s, hart-,
Sle, melan wells, grannky. com crib nnd other lmilclings
ijte kot- free map ok Minoesota also desseriptinn nnd prim·
ok this farm barg-sin. —- 0. B. IM, Ksnyoth Minu
FUKMKMKMXKWIINPKUPKIHKMK
Skandinavisk settlement.
QML Kein kobe- 95 Acke- rlyrlust Fastn« 60 Acm mirs-L Fraun- Uns
»F 1«u(l(«. cle Mil sru Ihm-um Minn. ZUIIJ lspntmlt, lkektenl
mirllges lletnlinger tll 6 p(’t. Keule-.
ALle Kast- lwloo 40 Acro dykket Fimn 12 blil lm Nein-Oule bllnn..8
blll km Hat-sinnl. Minn. Fraun- llsm ng Halt-. slso content. Ro
stkdn tll 6 pct liegt-A
Isöosh lim- lmbe st UND-Elster Immer llnnsl wul llsmum. Mitm.
Elektrlsk Lys »F Dampvnrmtmppamt BLOW Uman Restes-J
til 611(’t. Nenn-.
Is. c. Hansom sama-m minn.
AMUMJMMMJWGMOMJMO
INCIOKOICKOCCICZ : W
I
c
g
O
F
C
g
O
v,
c
J
c
tz
c
q,
O
Iz
T»
W
UND I UOMÄNÄ.
Mem-l smxllmrL rlyrlcsst nk nclyklnst slorsl i Nwrlnsslisn If Jismlmnok
og do Nil-le- Muklctsslcsr. Rast-list pas-South for Uns-»m- og Nun-lot
Aspkbrugmvl til Pris» fm Bl5 on ins-ri- pr. Aser kam lsstles Vilkank.
skriv oft-It Boskriwlspr etc-.
PIONZZR MALTY COUPAML k.W.1.iugqni-t, Presislcut.
seien-. Manna-.
swswvw Wi- J
KOSIBUD- OC MDZBÆLTL
Vl but 125.000 Aas-n- l mlmlns ng glitt-n- Rlyklcssr Jonl til Print-f
varlekvnsle sn 87 til Mc pf. Amste, nasc- ls’mj.stslati»nssrn(s sung-the Rom
bml o- csrtisksvlllts. Komm-tend- lomtcskl liebstes-we — lkunlc of Pom
mism, Forsyllk Mantua-. sktiv eilt-r Oplyaninmsk istm
EMSON s- 20LLZK, Forsytly Montana.
0T0 NORTH REAL EsTATE.
Montana Lan-l- Yellowstone co.
12.0«0 Arm mal AVL lkmsslinssnsqlesrx 15 IsH kommst Nobel-link
Rost-n l 10 Anrtil 61)(’t. lhsnus isq ils-l lmlve uk Avlocs l«vcrt Aur.
»so-«- 25 »Hier-usw« a stun- sjl Cis »t- pr Anse. -—- skklv pag enge-Mc
Ists-.- nssrmcsris «plygnmg(«r. 0to North Keil Stute stillhng Nimmst-·
MONTA NA I«AND.
OTSO tll OTTOO ps- set-s.
l60ti13·,00» Arn-H sitz-theilt- l·’arii«« tsltsr ktnre mlyrlcocke Land-iust
nlmxim s rlv pas onqelsk cslter lkegltnwslsor
Mathesowvrcdendurgh Realty co., Butsu-w Montana
wohn-Am Umso.
Dswsoa county, Manna-.
Tro- kam-» lnisk Ils« Arn-i. lsLn »k- -—« lallt- Mil fm liiuitmlisn.
No. l lssr Nilus-Izan lmr H Umll tr-- szasssslqsn lln«4. still-l fil l» Hokus-. to Brjtk
·lt«. l(».-hsl«l. 7II Apr« missl ll0·l. 275 Arn-» «l)«rlklmrl Lin-J. Rost M
Uns-mitspe. Pris- Will-Wid
Nm Z. llnu »k- NssliL llrmiiL Willst-Uan »I- Ist k. il) rklmrl l.nn«l. 125 Ar-I-s-«. jin-m
Lan-L kun list-tm- lklnslsmslss Yisissl »so-T Isn l)i«l us Lan-list. lldt «st0("k
vmltsr" uns-km l«--l-- Aufs-! rsnnlt. Pri- PHORA-L
Nu. ti. 320 Art-Um nsd Sitlpn nl No. 2. llng. Still-l. llrmsiL lncllnsgnosh 100 Acr
lcsn lmumh 95 p(’l. ess- godt dyrlclmrt l·nn(l. Pris 87200.00.
Disse- trts Farmp «-r sonst-- Mang og Print-n fu«-got las-. Mr. kanns-er llnsk
pu- Iit Montana »Hu-mir Hilswr amlosn Nun misil Ininilrp links-ad »F Mai-m I
dist ystlige Montana vil tman uns-gen tlots Ost-me still Iowa- slkriv ska man-M
Oplysvivttssp M C. s. III-UT Clemjivy Kot-Mk
holst Fajl I
To Do Your Dutyl
lt is tlus tlttly »l« ewsry good («lt-l:-.(Zn of Ne
braska t» g» t» this Polls un Nov· 7th. and
VOM Los Mk MADE-M
The Prohilyivory Ame-aiment will appear at
(
tlm top of the ballot substsntially as follow-: J
shall the Constjtutjon of the state of Nebra
ska be smeudml by adding there-to the following?
du smi sit-or Usy Int, 1917, Un Animus-,
th- ulq the keeping tot als or Wer-, the als (
ot W under say Ist-text, of only spmtuous,
Man-, or my other intoxlmt qunokh us com-r
prohibitosl in UUI IM, swopt for wedeln-L sein« «
Mie, mach-M or Wut purpose-. l
M
M lx · shall the above and korogoias Amend
UO ment to the Oonstitutiov be seloptodl
D0n’t Fall!
PUBUCM sow.
www-s com-» v» rede-stic
F
di til at bede. Jesus tunde afkorte
sin Nattehvile for at bede, men hatt
kunde ikke afkokte sine Bebt-stunden
Det gaar vsst ofte i omvendt Orden
med os. Naar der er saa mange,
fom ikke ibeder. faa er det fordi de
ikke sendet detes fande Zustand
men money at det heb-ver de ikkr.
ngaa dette Wurde Emne
blev dristrt en kort Stund. En
sag-de noqet som heite: Rosen starr,
at de hat bebt i siere Aar uden at
dem biet-en bit-hat Der maa pas-;
te Uket mellem dem og der-es Gub
-:s-·-elv bvor taugt jeg hat W
bot-te sra Gad, var der eeu Aus,
jeg aldrig har winket om, at mine
Forældres lsudsfrygt var Birke
llqhad og ikke blot Tomhed og
Vanekristendont. Leg det paa Dier
te, alle Fædte og Msdret Ved for
eders Birn, —- men frem for alt
Lev for edeks Btml Det ital blive
vedattale,esteredersR-ster
sorstummet i W
Det aller-cost- Adaavykd os
