«
Hinsides de møtle Bande.
En FortaIlling of A. L. O- E.
Overfot os R. B.
(Fortfot.)
l5de Kapitel
Nssted.
,,tdai hol Moster Thnkydides Throns-, De gør
oobenbort Fordring poo ot veere en onden Don
Quixote, belavet poo Æventyr, ellers vilde De vel itte
medtoge en stor Poic os fort Hosfteplosten bnndet med
rede Boond, der ligner Blod, hængende om Dei-es
Holsi Der stol maoite geres FortetningP Ho! hol
hol«
Det vor Doktor Pinsold, sont lo og slndrede sooles
dess. Don vor kommen sor ot se Jo toge os Sted poo
tin Udslugt, og blev glod ved ot se sin Yndling sc sao
stist ud. Jo’s Sind vor itke niere nedtrykt, Llorsogen
til hendes Sorg vor fjernet tdnn vor soore sten, do
hnn glod og leende stod og betrogtede Elefanten, tren
kende poo, htmrledecs hnn stnlde komme op poo dens
Rim.
«Lod Dunst tnosle ior sin Frisch sont det iig hører
tili« raubte Doktoren til Dritte-rein sotn sod poo Elesons
ten-J Hals. Monden rnftede ooo lSovedet og tnucnlede
time-t, sont vor nforitooeliot for de fleste os Selstobet.
»Don sitzen ot denne Elesont ikke er ofrettet til
ot tnosle,« sogde Ogeor, sont ncermede sig. ,,Vi hoc
en tort Elefontstige, den vil oi toge tned os, —— terre
ste Jo, er dn firrdig til at bestige Elefanteii?«
Ved sln Monds on Doktorens Hjcelp totn Jo snort
i Zodlen, og hnn lo ned til dein, der hode hjnlpet
hende op poa hendes høse Sæde
,,En lille Dtonning poo sin Throne,« roobte Dok
toten.
»Na-It- ogsao Moho herop,« sogde Jo.
Men den lille Korenpige trængte itte til Hjælp,
soin en Kot klotrede hnn op od Stigen
.,Lod os nn se eder, Nidder of Hositeplostereh be
ftige eders Gottger,« sogde Pinsold muntert
»Det er ikte Oosfteolosten ton De itte se Sedlers
net-« roobte Thnd »Im vil gemtne olle mine Pro
ver dert — det er Kannen til mit Muleum««
»De vil not lomle kostbare Stotte deri,« sogde den
muntre Doktor. ,,Jeg hoober, ot De ogsoo hor en Lom
nie til Bandoger oo Solve, i Tilfeelde of ot De stnlde
blive sooret poo Tore-J Preise-sagt Poo hvilten Moo
de resser De, Eoldstrtsoiit?'«
«Til Fods. Jeg holder tneget os ot goo,« svarede
Odem-. ,,Vi got tun snioo Dogsrejser. Jeq ton meget
let holde Stridt med Elefanten«
»Men turppe med Gongeren Sol hol hol Sig
til Tlsnd, ot De goor; Doret ser nd til ot ville bide.
Nei, nei, goo itte bogtied den; den goor boglastidsss,
den sporler.« "
,,tdold poo den, oo lod viere tned ot le,« sogde
Thntydides Thom. »Im holder itke of Dyrets Øjne.«
Den ivære unge Mond steg til Heft. Hon ongrede
llheldet med »Letfod", fom forhindrede hom i ot soo en
god tdest Gangeren sro Birmo tunde have sot en be
dre Rotters en Thuds Mod poo Prove. Mo Ping, det
vor Heftens Novu, beslnttede itte at rsre sig os Plets
ten. Forsckves optnnmtrede Thud den til ot goo. Der
poo betet-te hon den sorsigtig nied Pisten, medens Pin
sold ioo til og lo.
»Slao til, Thudl« roobte Doktoren, idet hon til
delte Besten et godt Flog med jin Solskærm
Det nventede Slog bogsro gjorde sieblittelig sin
Virtnitig. Mo Ping sprang srem Poo en Moode, soo
den nær hovde kostet sin Nytter os. Thnds Slsr og
Hat soldt os, nien hon selv tlnngede sig sortvivlet til
Sodeltnoppen, med hvilten de indssdtes Sodel oltid
er iotsynet llden denne Hierin vilde den nnge Mond
sittett vcere kommen ned poo Jorden
»Dort Ivondt Gilpinl" ndbred Doktoren imm
tert. Men de, som site tendte Cowpers Digt tunde
itte have set Thud nden ot erindkes om ,,Niddeken
nden Sode1'«. Hessens hnrtige Vwaigelser havde lis
net Thuds sorte Pose, som, hokttgende i de rede Saate,
flæbte som et Flog ester hom.
Gangeren vor imidlertid stondset ved en Kottuss
herk, hvor Thad, sorpustet og sorsækdet, ventede pao
Elefanten og Reiten os Selstobet.
Tlsnd giorde endnn et Forsog poo ot ordne det
sooledes, ot Moho stulde indtoge hons Plods, Seiten
vilde vcete god til en Kot-ven, ertlerrede hon, og hon
vilde sotetrcrkte Elefantsodlen Men Oscor nosotede
det. Don sokeslog otter sin Svoger ot blivc i Monli
mein, men det vilde den nngc Mond itte Proveposen
vor otter poo stn Plods, Hatten ordnet med Sloreh og
Thnd steg til Heft under gode Bettngelier.
Jo vor fornoiet med sin Plods poo Elefantens
Nygx olt vor soo sorunderligt og nyt sor Englænders
inden. Selftodet totn sorbi Msniorter, hvor Mænd og
minder vor i suldt Arbede Foltene stondfede dckes
Arbejde os ftirtede sorundredc Poo den smukte Dame,
og denne bettaqtede dem til Gengceld med usordulgt
Aussen-Umh
,,,O Oscoty se den Dreng der, tom rsger en Ei
sen-, tte Gange soo long som Doktor Pinnys, desuden
hoc hon en til i hvert Drei Boot olttns set sorunders
liqt nd tot mine enseltke Øjnel Colltet fornnderllot
longt Orie- vt nu nækmer osi Det tunde næsten itjule
min Elefant, Gonqeren bltver nldeles borte i det.
Ovilke yndige Bombusrtrl med hvlllen Verdiqhed de
reitet deres Siedet-fromm dette er littert et Bonontrce,
om hvis Fruqter jeg hor liest Ioo tidt. Det ltqner et
mtkseqrtnt Tag, hvllende poo snoede Billet-, hvor
starke Isdder slnnoer tin ved Faden of Stummen
M Fusleperspettiv over en ny Ver-den er nieset tn-«
terettout dritten Svcmn as Puppen-irr —- sinnst
Imme- Munde Popeooierl og le den Inst der med
de stroolende blao Vinqer — ligesom stinnende Metal.
J Sondded oversoor vore enqelste Fuqle dtose t
Sons, too overooor sit-no Fuole dem t FiederdtogU
Under soodon sont-selig Pludren fortortede Jo
Beim M opmuntrede ltn Hustrn til at tote, hon
Iomlede Bilde- stmm Month-r til hende, oq lod Wahns
Mk IMM- fcetks satt-Wer dems til clesants
todten. Don fortnlte stchlftprjek oi lovede lln du
ttru icrtkelltoe Funke- tow lnm Umb- tooe bjem med«
Hatt havds W Mc Ilsmi sitt stift
»sectror,otcsmwotnrtootlitsladestndz
denne Fort-M strW cost-« dette M tot
tsmusds W ist Jt MÆW »J
hvile, og de reisettde selv ittdtage et Maaltid, sont de
allerede sattdt tilberedt, da Oscar havde sendt Tjenekne
« i Forvejen sor at ordne alt
»Im-ti- O, nej iste det mindste,« raubte Jo, da
hendes Ægtescelle hsalp hettde ned as Elefantstigem
»men jeg lcettges ester at saa noget at spise ester en
saa bebagelig Ridetttt."
»Jet, et« ttter ved at da as Sultl« udbrnd Thad.
«Min Ridetur ltar vtrret alt attdet end bel)agelig. Jeg
et· saa stiv, sont ont jeg havdc saaet Prygl.«
»Der er ettdtttt Tid, hvts dtt vil vende tilbage,«
bemærtede Osear.
»Jeg,ttil isse vende tilbage, ntett jeg vil ride paa
Elefanten, dett et- et toligt Don Kan Tiggerpigett ikte
ride paa HeftettZM
Atter et bestetnt Asslag sra Oscan
,,Det stntes itte at vcere nødvendjgt at slaa Teltet
op ttu,« bemterkede Oscar til Jo; »til Natten er det
tidsttok.«
,,Jlke endnn, O nej, isle nu! vi ltar so de nndige
Takt-, sont kaster deres Skygge over os, og drysser de
tes goldne Blontster tted i ttort Sted,« var det ster
lige Svak.
Thud spiste graadigt, og vederkvcegede sig even
paa sine overstaaede Farec og Ansttettgelser ved at so
ve paa- et blødt, kostbatt Treppe, som var lagt paa Jor
den. Oseat, sont var træt ester sitt lange Fodtnr, og
sont ltattde et lignende Tasppe soran sin, stralte sig ag
saa paa Jotdett, ntett hatt sov itke. Hatt litttede til
Jo’s Stetnme Hnn sang, sont sur sig seit-, en yttdig,
lyltelig Sang. Jo sang. sont Fttglene sauget-, ttdaans
dettde de rige Toner- sottt uopltørligt trcenger sig srem
sra et talttetnnteliat og tkoettde Hiertei
O lsavde jeg dog tttsind Tttnger
Lg alle Tomer ltedsie Klang,
Hin-r sittlde ijlenss Lyst og Hunger
Til Gttd at prise dentte Mann,
Oprette sig et Paradis
Og ttttette sig i Herrens Prisl
Bettasges alle atttnne Skove,
Lad here lwert et Blad ditt Lod
La ltjteltter ntig ntitt Gnd at lave,
Staat samtnen ltøjt til Sang og Frydi
J Blotttster, bøier eders Pragt,
At cere nted mig Herren-z Magtl
,,Syttg det igen, nttn elstede,« sagde Oseatc
»Jet] vtdste ist«-, at dtt lntrte tnig. Jeg ttsoede, at
jeg havde sttnget dig i Søvn,« saade Jo. Du holder
altsaa as denne Sangs-«
,,Din Sang et- ett Bedersvægelse sor mig,« svarede
Oskar. »Den stger mig, at dtt er lyltelig, og det er
Opsyldelsen as tttit ltøjeste Øttske.«
,,Jeg latt ett Sang, sottt du endnu ikte kender,«
bemaztkede Jo· Melodien ltar jeg stjaalet sra Verdens
Bern, det er en gammel engelsk Melodi.«
»Et)ttg den sor tnig«, bad Odem-, og hans Hu
stru adlød
»Nam- mit Øie
Trtet as Msie
Vandt og ntørtt as Taatetegm
Stedt i Vaande
As Gnds Aande
Lsstes op til Lysets Egn,
O, hvor klarer det da brat
Satt tttin Sitel saar Dag sor Nati
Da jea sttter
Dine Dktter
Vitttræ sandt tned Livets Fragt
Edens rede
Roser møde
Mig ttted paradisisk Lust
Den ask Støvets Aandedrcet
Evig srit og bitntnelsk let.
Jo ttedblev at synge, den ene Sang ester den att
den. Oscar stnttes, at den ene var stønnere ettd den
andett. Kunde itte denne slsnne Sangerittde boktsage
Sorgens ntsrse AandY Fnrst da Solen sank i Vest
blev Muldttrene atter belæssede, og Jo med Malta steg
attek op i deres Sudel.
»Det bat- vasret en lnikelia Dag,« bentasrtede Je
til sitt Ægtesælle, da den lille Ssake atter satte sig i
Bevcegelse
Mett Dagen stttlde ikte ettde uden Æventyr. Tlntd,
sont var sed as sin stcedige Gangeth bad Oscar otn at
skette sig ep. »Du kan maaste saa Dyret til at lttstke;
jeg vil saa gar-. Maasse sen sittder noget til tttitt
Pkøvepose.«
Men Tltttd blev sttart sed as at aaa, Stubjorden
var ingen Mark, der egttede siq til hanö Musenm, on
Vejen var bedtettet nted et tykt Lag Sttm Gangerett,
reden as Oscak, gis meget rolig, og Thutydides Titottt
ytrede Ønstet om at preve den iaen
Oscar steg ned ag holdt Hestens Tumme, sor at
hans Ledsager tunde tonttne op — en Tim, sont itle
var let sor Thud, da hatt var meget ttbeheettdig. Mett
da han sad i Sadlen, vaagnede hans Selvtillid aner
han besluttede at vise, at han tttnde maqte Gesten
»Na kender ieg den,« udltrtd Undlinaem idet han
strantntede TItnnten og svingede med Bissen »Jeg hat
last Werke til, at et Dyr snart meet-ker, hvent der
sidder paa dets Rim. Min Teoti er —«.
Ovad Ohttds Port bestpd si sonblev nlendt, thi
Tonarten asotde pludselia Lustsprina, vendte otnkring
eq ljlt hastig as Sted i Retning as Maultnein
»Step denl Stap dens« mal-te Thad, og da He
sten vilde lsbe sokbi en as Muldnrene, prevede ett as
Driverne at aribe Tsmnten Besten deejede as og
saldt, og Thud laa, saa lang han vak, paa den stsvede
Beil »
»O, les ttor don, at han ikte bat slaaet sta,« ud
ltrtd Jo, setn var neer ved Stedet, hvor hendes Bro
der saldt as, ttten httn tunde ille stiae ned uden Djeeltt
Sparet com sotn en Blanding as dyl os Bkede sra
den saldne Retter. Oscae ilede hen til Stedet, bnor
Thal-, sont ntt havde reist siq til en siddende Stillltta.
grted sont et te Aar- Barm pressende sit Wetsttlæde
til sin Mund.
»Die-It- mia, Osten ies moa se, We meaet mttt
stakkels Prena hat slaaet sta.«
»Der er site sket noaett sendet-Its Stude, « he
meerkede Nr coldsteeatn — »Stat« pp es ryst Stsvet
as dis, dtt hat jo We Mit betten-; Lesen er blsd
hold pp tat-d at set-de Und. keaeek er tttttekdiae see
äwwcklttekamtdsttnttdnlatvau'
»En Ubetydelighedl« hylede Thad· »Vilde dn
kalde det en Ubetydelighed at saa dine to Fortænder
slaaet ud«.-« og idet Thud ssseknede Lommetørklcedet
viste han et taarevædet Ansigt, og en Mund, hviö
Skønhed itke sorbedredes ved et Gab i den overste
Tandraskte Tlnid gern-te ombyggeligt Tasnderne Dok
tor Pinsaldg Forudsigelse var sand; disse, i det mind
ste sor deres Eier sjældne Statte, var det første, som
bleo opbevaret i Forsøgsposen
16. Kapitel
Den ensomme Lands-by
Man knnde ikke sei-maa Tlnid til atter at bestige
Ma Ping. Jo bad am at niaatte gaa i det mindste en
Del as Besen; lnin og Maha steg da ned as Elefanten
og sor en Stand ljavde Tlnid Elefantsadlen for sig selv
alene.
Senere lod Coldsireain den lade Dreng stige ned,
og Jo nied sin lille Folgesvend indtog atter deres
Plads. Thud snrmnlede lidt og tasnkte, at Vejen als
drig sik Ende. Jmidlektid naaedes tilsidst Holdeplad
sen sor Nattenx den var under et svcert Banantrce, livisz
tætte Leu vilde bestatte dem, der stiilde sove paa Jot
den, for Nattednggen Tjenerne var ivrigt beskcestige
de med at opstille Teltet, som Coldstream hane taget
med til sin Hustm
«Jeg san ikte sove paa den bare Jord,« sagde Thnd
gnavent, »den er saa haard, og jeg knnde tage min Død
as zorwlelse.«
,,Jeg sover paa Jorden,« sagde Oscar, ,,vi har
baade Tæpper og Kslædningssti)kker. Jeg bar oste hast
inin Seng under et Troe«
»Du lan inaaske gore det: men med mig er det
en anden Saa. Jeg hat en Teori, at Udoikling as
Hier-neu get Lege-net sensibelt, oa at Filososer trcenger
til at have et blødere og bedre Lese end andre Mænd
»Du blev advaret om, hvad dn inuligvis kunde
inøde,« var Ogears roliae Sonn
»Naar man ligger paa Jorden, er man ikke sit
ier sor alstens Krle —s—- Mi)rer, Skorpionen Tusinds
ben eller Sneglel« raabte Tl)ud, idet han lnevede sin
Etennne, esterhaanden som lian naaede sine Rasdslers
Hosdepnnkt
«Det er so Ting soin pas-set sor din natnrhisioriske
Samling,« sagde Ozean
»O. Thudl« raabte Jo, ,,betragt den glimrende
Fuldmaane, soin hæver sig over Sletten; kan du sor
nennne den skiste, dejlige Lust paa din Kind. Det er
sornejeligt saalede5 at slaa Lejr i det sri.«
»Ja sor dein, som ynder det,« nunnlede Thud
Natten sorløb stedeligt for de reisende; endogsaa
Tlnid havde itke Grund til at klage. Eoldstream stod
on, da Dsagen dirnirede En stor Kesserdue og to
grønne Fugle, nedlagte as hans Besse, asgav en god
Frososh og satte Thnd i sorholdsvis godt Humor. Han
geinte noqu as Fjerene i sin Taste.
Eadel lagdesrs paa Elefanten og paa Hestem og
as Zted git det atterl Efterhaanden, som de rejsende
koin skem, sorandredes Landslabet
J Stedet for Rismarlen Bambussror og Grupper
as Trceer blev Terrainet batket, og det blev vanskeligere
at særde—:i. Elefanten loni til Steder, hvor det syn
tes nninligt, at saa svære Dyr kunde komme frem. Et
Sted var saa stejlt, at Jo, som ellers var usorsærdet,
dog lilen noget asngstelia
»Im tror ikke, at vi kunne komme ned her-« sag
de hnn til sin Ægtescelle ,,Jeg vilde viere æiigstelig
ved at se dig ride ned paa Hesten, og Elefanten vil
sikterlig komme til Stude.
,,Kan den gøre det,« spnrgte Oscar Føreren, som
sad paa dens Hals-. ,
»Tet san den,« var Svaret
Dyret udsørte Nedstigningen En pludselig Be
vcegelse, sont kastede Jo og Maha tilbage i Sadlen, saa
de klyngede sig sast til dens- Sider, viste, at det svære
Dyr havde tneelet paa sine Bagben, og idet den kastede
de tykke Farben sremad, gled den sagte ned ad
Skrænten
,,Det kalder jeg godt gjortl« raubte Thud.
»Im tnrde ikke have siddet paa Dyrets Ri)g.«
»Min kiekte Hustru!« udbrød Oscar; »du saa ikke
sokskrcektet nd.«
,,Men ieg var det alligeveL jeg holdt meget sast«,
var det oprigtige Svar.
Nedstianingen gis ogsaa godt sor den lille Heft
og de sikre Muldyr, tun Thud viste sin Færdighed ved
at salde oniknld i Støvet
Ester en Tiines Marsch site de rejseude Øse paa en
Lands-bin som laa i Lce as en palmebevokset Haj.
«.Lmilken inalerisk lille Hle med Banibughytterne
med Stmatagene,« udbrød Jo. Jeg vilde ønske, at du
havde taget din Stitsebog nied tilligemed din Bisssek
»Wind-Ihnen vllde tage sig ndpaa et Maleri, og
den er sornøjeliq at se paa Asstand,« sagde Oscaix
»Den ser saa sredelig og sinnt nd; nien hvormegen
Last, Elendighed, Overtro og Asgndsdyrkelse sindes ikke
i disse Voligek?«
»Jeg kan ille lide at trenke derpaa,« sagde Jo.
»Se dog Kveeget groesser rundt onikring, og Gederne
med dereLs Kidz se Beslerne, hvorledes de sendet sig i
Vandet, man ser kun deres Snuder oq Horn paa Overs
sladen
»Hvor der er Zwer, maa ogsaa sindes Mælk, « be
mærtede Thud »Jeg er tørstig som en Frø og liges
saa træt som en Drostehest i Hallborn Hill.«
»O, det vilde være dejligt at saa en Drik Meelk,«
raubte Jo.
»Jeg vil stkaks gaa sor om muligt at skasse no
qen,« sagde hendes Ægtesælle
,,Kunde vi ikke alle gaa derned?« sagde Jo
vilde være noget saa nyt, saa mai-samt «
Jo’s mindste Ønske var en Lov sor Ostern Den
lille Stige var ved Huandeih og han hjalp sin Hustru
at stiqe ned sra sit lustige Siede. Maha trcenqte ikke
til nagen djceln
»He-n er en Staag Abe,« bemrkede Thud med
Foragt
Selskabet tog Vejen til Landsbyem Jo ved sin
Æqtescelles Arm Ved Siden as Besen sad en gammel
M. can var Kribltng. Don ltstrbe sit Hat-ed da
dem W noqu nærme sin, oq Coldstream saa da, at
han var blind.
»Mind, sattiq og samme, « udbrsd Jo, »Oscar,
har du Penae has blas-«
En Msnt blev sunden, oa Jo lod den sagte glide
ned i den amule Monds damit-.
WMUIMF GENUS-KOMO
W- l Ost Mjsms
I de
E
Coldsti«emn forundrede sig over Udtrykket.
»Du nur haft det besvcerligt i dit Liv, Fiider,«
sagde Jo blidt.
»Der iominer et bedre Uiv ester dette,« suarede
Kaki-nen, ,,jeg skal fnort somleiz med inin Frelser.«
»Hm-in er din Frelser?«
»Den Heere Jesus- Kristus,« svarede den blinde
Karen, idet lmn cerbødigt bøjede sit Hoved
»Einem lmr fortalt dig otn l)atn?« spurgte Osm
ined Interesse-.
,,Det liais vor Bisoder Ko Thal) Byn,« var del
sagte Even-.
De niødte ogsaa en lille Pige, som var meqet let
tiasdt og sugede med et glad Sind paa et Zucker-rot
Hun tog det ud af. Munden og ftirrede sorbavset
paa de sizi nasrmende Europreen
»Halt ital uasre vor lille Fører,« beinætkede M
»Mit Bann« sagde limi, »sei· os til din Moders Has«
Pigen iorstod l)am, men hun rystede paa Hovedet.
OLscar gentog sit Spørgsmnal
»Mein-r er deroppe liess Herr-ein« sagde Brunet
idet lnm pegede op iniod den styfri. blaa Himmel
,,-Ls11eiu sagde dig, at din Moder er gaaet hjein til
Dem-HI« spurgte Jo.
Tet smnnie Staat-, sont fra den gamle Mond-.
»Ur-oder Ko Thal) Byn.«
,,Dette er sorunderligt og meget interessant,«
sngde Jo. ,,Hør! Er det itte Lyden af en Gongongi
Der ei· en Del Drenqe smnlede under hint Træ.«
««.Ilaturliguio for at tildede en væmmelig :Ilfgud,«
fomcodede Tlnid »Der ei· voveligt at forstyrre de vili
de ned dereiJ fisngtelige Gndcstjenester.« Tbud havde
ikle forsmaet et er us siareiiernes Sprog, og licms
Begrels oin de Bilde liavde lian liovedsagelig sm »Ro
binson C1·usoe.«
»Der finde-:- ingen Asgndisdyrtere l)er,« bemærs
kede Jo. ,,Drengene sidder, som Skik er, i en Kredt
Det ser ud, som om det var en lille Stole Gongongen
kaldte Bernene sammen.«
»Lad os gaa hen og sPørge dem,« sagde Oscar.
Ja, det var en Skole i denne afsides liggende
Landsby i Sinne Læreren var en bondefødt Knien.
og hans Loerebog et Udtog af Bibelen. Coldstreams
havde en Følelse, som om de uventet havde faaet Øje
paa en Ædelsten
«Hvem oprettede denne Skole?« spurgte Oscat
Læreren, da denne sorundret reiste sig, medens alle
hans unge, halvnøgne Elever gleinte deres Lektie fot
at stirre paa den hvide Dame, som bar Hat med Sltr.
»Mein oprettede denne Skole?« gentog Oscar.
»Ko Thah Byu«, var Svaret.
»Don man være en nicerkværdig Mand,« beimes
kede Oscar. »Jeg er ked af, at jeg ikke tras hom, di
han var i Moulmein.«
«Jeg vilde have givet meget til at have faaet Ka
renernes Apostel at se,« sagde Jo.
De reisende blev gæstfrit modtaget i Landsbym
Jkke alene Mælk, men ogsaa «Kur«, brunt Sattel-, os
Ris blev sat frem sor dem, og da Oscar tilbød Beta«
ling, afslog de det. Oscar erfarede da, at Ko Thus
Byu liavde forknndt Evangeliet poa slere Steder i Bir
ma og Siam, men at det var modtaget bedst hos han«
egen Stamme, soin boede spredt i begge Provinser. De
levede som et undertrykt Folk, undtagen under des
engelse Herredømme, hvilket ogsaa Karenerne viste mo
gen Hengivenhed
,,Vore hvide Bei-dre, som kom til os over Havet,
som vor store Feder har fortalt, var som et Skjold for
os,« sagde Landsbylæreren, ,,vore hvide Bisdre er del
kommen«
Coldstreams tilligemed Thud blev en Stund i den
gæstfri Landsby Mauang Hahn var glad ved at være
blandt sit eget Folk, hun lo og snakkede med Kvindernt
Selskabet foilod Maumig med Vemod, og Jo sagde, et
den Time-, liun havde tilbragt blandt de kristne Kate
ner, lmrte til de lykkeligste i hendes Liv. ,· i
l7. Kapitel
J Sinnen.
Atter sortsatte det lille Selskab sin Reise-, og attet
hørte Ost-or en nndiq Stemnie synge oppe poa Elefan
tens Nim. Han vidste, at Saugt-n var beregnet for
hans Ørtc
»Gut) viere lovetl Jso er lyklelig,« trenkte ba
,,lt)kkeliq i de qlnde Minder fra Fortiden, i de uflyls
dige Nin-dei- paa denne Rossi-, i det snste Haab om den
Herliaind der kommen Quillt-n sornnderlig Skæbne
at dette nss1)ldiqe, glade Vassen skulde leenkes til migl
Vil Jo snvne Iniq i Lust-is BoligerP Vil bnn i sin
Lylsaliglnsd lmtns en laanselssuld Taufe tilovers for
den, sont elsfede lnsnde sna heft, sum nogen lan elske?'
Det von-de jkie lasnms indeu Oscarsss Opiitærfsotni
lnsd lnsndrosseo Pan nue Vansktsliglnsder. Stim, thi det
var ingen leerem-L sørte getmmn en stor ’Zkov, lwor de
sonsti-, snnnneiislnngede litt-one damit-de en Barrierg
sont ingcn opsadlet Elefant kunde gennemtrnge.
»O«:scar, lnmd skulle vi gere?« tidbrød Jo, da del
store Dor, sum hnn red, plndselig standsede.
»Bist er nieset kedeligt,« sogde Oster
»Jeg var vis paa, at man kunde gøre hele Rei
sen til Tavun paa en Elefant-J Rog. Jeg vil sende
Folk ltaade til høje og venstre sor at undersege, om der
icle findet- en passabel Bei gennem Sloven.
Te sksgte soigasvesz Der sandtes ingen Wehmu
skuldtl genuem den tætte Skov Oscmy som havde vo
rcst nnd pua Undersegelsem kom tilbage til sin Hustru.
»Bist er umuligt at komme frem,« sagde han, »in
gcn opsadlet Elefant kan gaa under disse Trost-M
«Hvad skulle vi da gerec« geniog Jo, det km
vist ikke nytte, at jeg tænker paa at gaa den lange Bei
til Tavoy,« tilsøjede hun i en venlig Tone: »og hvis
jeg red Besten uden Damesnddel, er jeg bange for, at
sijeg vilde falde as ligesom Tl)ud.«
Oscar tænkte et Øjeblil over Sagen.
»Vi maa preve, hvad jeg engang har soreslaaex
en Bærestol.«
»Flctte en improviseret Bcerestol as Grene,« rad
te Jo muntekt. »Men hvor findet vi Beetere?«
»Bi man helst gaa tilbagc til vore nye Venner i
Mauang,« bcmærkede Oscar; »de kunne sorsyne es
med Materiale til en Bærestol og Mænd til at beste
den«
»Man hvis du gaar tilbage til Land-Ihnen da bli
ver Besen meget lcengere,« surmulede Thad. »Im list
allerede gaaet mine Ben træt, Mitte Stiel-r bat Ball-»
oq mine Fedder er sulde as Meiner-.