,.Yanskeren.«
ZU- Inm oe cis-wesweg
- Im to- vkk vom tout
I W.
Ilsivst ss
U litt-m kam-III set-,
Mai-. Not-ruhen
Pius-» wiss-r costs-g i hvek Use
Pri- pr. Ast-kons
II Ist-Mc States UN. Udlsoclet IT.00
W diplo- l Ist-M
Uhu-« . set-MS -MM.
H He Its Einst-gelte Ihmqu til
M last-old altes-ins
DMSU LUTIL PUBL. KOCH-.
shlr. Wohl-.
Alls sichs-s M VII-Ists lodlsolcl —
Mpoadsacer. Ammilingek og andre
Miit-I- — set-cle- til dcts Rednktpn
A. U· ANDVRSZZL Miit-, Nebr.
Ist-M It Blsir Post ofliro an second
shss mtter.
Ackfettlslng Ists- mscke known upon
Miso-tieri
l Tilfslde si, It Mode-c ikke nie-Unk
tesrisskssisz Me- msn kluge M des
Its-Mk- Postltontor. Stall-le dette ikke
Liste. Mes msn dem-»als sis til
,.Dsaskeksn"s Kot-tot
Nur Los-onus denn-mässi- sig til Folk
Isl- svektekek i Binde-L entea for sO
W ho- cksm ellek sm- It fu Oplysaiss
II set svektemäe. Wes de sltitl ons
tsls. st, do sa- Avektimmentss l Mtc
III-C Dst vil »Im- kil sen-Mk Mitte-.
Adresfeforandrjng. Post. H. J.
Dahlstrøm er klomm faa dani
Adkesfe nu er: 701 Lafayette Ave»
Rat-ine, Wis
Mr. Sprich hvis Iwertszement
sorekommer andet Steds i Bladet,
er Medlmn as den luthetske Kirke
(Generalfynoden) og frekventetede
Midland College, Atchinfon, Kan
sas-, sanktidig med Prof. C. X
Haufen.
Alkohol paa Rennen-. Avismels
dinger fra Lincolm Nebr» saa
slangt tilbage som 23. Sept» lsd
paa, at ForbudsiAmendementet ri
meligvis vilde blfve vedtaget med
et Zlertal af op imod 20,000. Qg
fiden den Tid er der for Alvor
toget fat paa Arbejdet for detI
Bedingelse
En katolsk Lord-Meyer Den 9.
November vil London jndssæne jin
833te Lord-Mayor eller Borgme
ster. Den nye Borgmester vil blive
Sit William Henky Dann, der er
Hatt-lik, og den 3. af denne Beken
delfe, fom sbeklæder dette Embede
Lorde Embedet i London op
tettedes af Kong John Aaret 1214,
da han gav Borsetne i London en
ny Thurm-. Det siges, at en Sag
stret abdtig hat været Borgmefter
Ei Mon, medens næsten enhvet
W Haandtering eller AUGU
cinq bar Wet reprcefenteret der-.
Oder-dass Bibelskole St. An
M Mewdistkirke i New York
Tity, der erklmr. at den proteftans
Mo Mrke altfor længe hat over
Isdt Religionsundewisningen til
Me, vilde iflg. »Ehr. Her-« den
IS. Oktober (altfaa i Tirsdags)
We es Stole fom Forssg i Ret
Ikuq as Religionsundervisning om
Mag-me Rev. H. W. Fort-ing
Isth der fst hat Vætet i Cory
Jtd., vil foreftaa Skalen. Eleverne
III komm fra Htfskojen i Nærhes
ja iog fra private Skalen Forst
sst states ask Metadistkirken i det
Ue og bele. — Hvilken Anerken
Itye ckf det, fom vi i vor lutherske
M stadig bar hcevdet Nsdvens
« W af, men Horn vi hidtil hat
W aitfor lidt
enkelt Tilfwlde, begrnndet paa de
We Mcknds Ukendfkab, skete der et
Sammenstød mellem to Unda
grundsvogms, lmowed et par Men
nesker kom alvorlig til Sknde
Det er qodt not at Arbejderne Enr
Lov til at ,,strike«, og at de kan
got-e det fom Forening. Men Er
farinn nifer after og ntter mon,
at do ikke nmgthr at scrtte derei
strdringcr igennem Tot fnnes oJ,
It Arbejdcrne snart maatte komme
til den Ovcrboviksrti11n, at de var
bedrc tjent med wungcn Lsoldgist
grundet pas retsasrdig Undersøgeliu
Past. P. —.V Ilnunentorp i Quin
ho, Neb» bar i-"li. bvad D. d.
Kirkes Formand mcddeler i ».Kr
Sml.« taget mod Kald fra St.
Johannes- « kenigbed i Zeattle.
Werkb» og deutet-, at flytte dernd i
Januar-. — Og Post N. C. Mel
sen, Ema, Nebr» bar taget mod
Knld i Kemnarc og Flartom N.
Dakota, og vil flntte derop oms
kring 1. Jan.
f
Arme-r facr der-eg- Fribed Blandt
:)l-:ssam—:s Bjcrge Ulfrikm bringe-r
Emngelict Fribed for de bundne
En kristen Høoding, Branntwe
skrev ifle »Aug.« nogle Munneder
efrer sin Onwendelfe til en Miss
sionasr2 »qu bar jeg befluttet for
Fremtkdcn at tro paa »dude Ord.
Der-for bar jeg i den Herres Jer
Navn givet As Zlavefamilter i
min By Frihed Nu bar jeg, til
Ijge med alle Medlemmer i min
Familie-, gjoet mig til Jesxe Jeg
er meget lykkelin.« Denne Hand
ling bewder et økonomjsk Tab as
over 1000 Krone-.- (aar1ig?i. En
enden kristen Høvding i »Als-sam,
Hrangwuga, bar frigivet 41 Els
vefanrilier og skrcv fauledes tiL
dem, han frigav: »J den Horte-J
Jefu Navn befrier Ieg oder fka
Slaverier Om J nu ogsaa Lager
imod Befrielse fra Sondens Eleme
ri og Troen paa Jesus-, vil J faa
evigst Liv. Sksnt J nu ikke lasni
gere er mine E"laver, er J dog 1
svasr Trasldorm faa lasnge J ikke
er fri fra Zmidens Zlaveri. Je
sus led paa Korieffor at befri
os Era Trældom og give 05 evigt
Liv ved Troen paa hom. At ef
terfjlge Jesus er mager nsdven
» digt daade for eder og for mig.«
Rnadfkue i Forbudssiater.
Fslgende meddeles wesentng ef
ter »Reform«.
Prohibitionisternes Centralkomite
"har samlet nogle ,,Head Lines«
— Opersktister — paa Arttkler sra
» Pressen i Forbudsstaterne Der er
saa mange, som bare læser Ovets
fkristerne, og de fkal jo umwe
lyvad der ftres from i Artiklen
De Overskrifter, som her føres frem,
er heutet fra e- eueste Post paa
Hovedkvarteteh og de er et Tidens
Tagn
«Eolorados Bankiers Jndskud for
Iges under Prodibitim En For
sgelse as ikke mindre end 12 Mil
lioner Dollars meldes om i Sta
ren, siden den Tid, da Saloonerne
swa W
»Det ,,vaade« Pennsylvania hat
9,606 Mennesier i sine Mhuse,
medens 9 wrre States tilsamsmen
shar tun 6,824.« Under denne Overi
strift giver «thladelphia North
American« pas fm sprite Side en
Del werbenMnde Tal angaaende
Prchibition. Dei siger, at Penn
fyivansia hat 196 Pers-mer for
hvert 100,000 i Staatens Sindss
fygeasyler. mens 67 for hvert 100,
000 er et hijst Genneminitstal for
de »terre« l..-tater.
Det »W« Der-set Wer til
nyt Ltv —- FreW Meer Pro
hdbitwn.« Dette er over-strikten i
W City »Stat« over en Oele
qrofist W fva Gewer.
»Du-d Mit-Most hat irij ist
W. En For-esse as JUNG
M i MW i W
i de 6 Mannedey da W bar
W Mike-U
»Hu M Mlion Mc i
det forstaaeligt, at Zinanstninistre
ne, trodcs en stigende Opinion i Be
folkningen, kniede sig for at rot-e
ved den Zag.
Men da Ministeriet Morenujkin
i Februar 1914 blsev dannen siger
Finandminister Bark, tog Zagen en
nn Verwian Jeg dlev dengang
Finanisminister og nwdtog ned min
Udnasnnelse et Nestript im Haken.
knwri ban molngde mig at trcrffe
Tispnfjtimxer, sum eftershaanden
vijde note det nmligt at balancere
Bndgettet nden Mondpolethijjwlp
Der var dengang Tale mn en
sskrjdchs Udvjkling den jxnod dette
Maul. s
J nnn første Tale som Finanzwi
njster i Dunkan nævnte jeg, at;
Ruslcmd havde 2(3,000 Brust-demska
ndsalg, nken knn 8000 Zparekaizsetn
Det skal Unsre ntjn Opgnvc, udtali
ite jeg, at arbejde den jmod, at det
Jte For-hold kan blive dntoendt. Qg
Ida, eiter saadan gradvis Jndskrasni
Yning, vil Tiden komme til nett at
Iajskaffe Vmsndevjnet («Wodke).
Jnlidlertid kenn Firigen og kuldfas
ftrde alle note Beregnjnget Eiter
en Konserence mellcm Krjgsmjniftei
ren, Jndenrjgisnnnjneren og mig
blev dct befluttet, at alle Tit-sende
ojnsudfolg fkuldc lukch under Mo
bkljferjngen Enkelte ntveldjge For
nold under illcobjlisetingen forud
for sirjgen nted Japan lmvde uner
beuist o-:— om, at dem var nndvens
dist.
Og jeg ter not fige, at ni allere
de med de: sannne fit et fnrrkt Jud
tmk af LETWUDVinSwrbudets utmre
Vetndning. Dei var utviulfonn en
nf Oovedgrundene til, at Mobilijei
ringen gik san gljxnrende —- langt
nnrtigerc, end note Fjender Mode
deute-L
Este-r at Mr. Van hat umtalt
Forska M at san WodkesHandien
qenjndført og saa gaa inere grad
nig frem med Afsfnfselsem sjgek has
videre:
Hans Majestrkt modsauc fjg
imidlertid Forslag i den Rctnjng.
Don Lmvde lvvet sit Falk at standse
al Brmxdwinshandel under Krisen
og faa maatte fie· Begivenhedekne
bat paa ethvert Punkt givet Zaren
Ret. Han handlede utvivlsomt i
Overensstetnmelse med en vix-selig
Folkebevwgelse, og det bar ivift fig,
at Forbudet hat haft de gavnligste
Istger.
J det sidste Aar fst Krigen viste
Jndskuddene i Spatekasjer en Stig
ning as omkring 60 Million-er Rub
ler. Men nu, efter at suldstændig
Forbud er traadt i Kraft, hat vi set
Eksempler paa, at Jndfkuddene er
steget med 120 Millioner i en en
kelt Mauned —- ligefrem en enorm
Stigning. Jeg er ownærkfom paa,
at denne Stigning ikke udeluktende
skqldes For-baden den vældigeVirk
fmnhed indenlands, som Kkigen hat
freut-tobt hat bidraget sit. Men
Hovcdgrunden er uden al Tova at
Falk nu sætter de Penge i Bauten,
sum de fsc drugte til Wodke
Dewed hat Staten ogsaa poa en
Mai-de societ, hvad den tabje ved at
give Afkald paa Monopolet. Spa
kekasserne hat neinlig for-straft os
med en bewdelig Procent af vore
insdenlqndifke Stets-Inan. Disse Pen
ge er selvstlgelig dyrere end Ind
tægterne af Monopsolet. Tet er
Lean, som man fortentes og afdras
ges, men Mionalskonomisk er der
ingen Tvivl em, at Staten er jmtgj
bedre tjent med dem. Og sanktidig
med Sparsomhoden et Arbejdsotnhei
den .og den almindelige Tilfkedshod
steget.
Tet var saa Iidt of et Rundfkue
i Fotbudsftqtet Vi ital ikte fortset
te, men Ottlsfsjh at det ligefrem sor
bavfek vg, naat vi for-stiller os,
hoc-klebe- den missier Reqering tun
de drase ÆUWt of Me
M og W vidmde em
at Miso-ten af dem-e M
Dom nd cf Nrbejderens W, alt
Fss blw Muts-i det, W W
WIMMMHJMCM
MW winkt-erste Birk
uisp -
MMMMWMVUSM
Jmmigmntmissionen
Tct bekcndtgsresz l)ewed, at leg
hat kefigneretssom Jnnnigrantprwst
i New York Harbot, og at den for
enede Hin-fes Kjrkeraad dar kaldct
Freien Mal-le Haus«-n til dennel
Neuling l
Allen-de under Tllarizilnødest i Har
lan, Ja» indsendte jeg Inin Resigs
natjdn til Zanlsnndetss Fornlands
da jeg ved den Tid forstod, at Ar
bejdct under min nnmrrendc Hel
lmsds Tilftand okldc blive lnjg for
nleget. Thi her er nok for en Per
son at gøre Oele Italle am Gemm
geu fkal nasses-, sont den but-de pag
fes; Incn naar man saa tilllge skal
detjcne to Llclsltjgxwdm oll cnhver
kunnc fknnney lwad Arbeij der maa
gen-s i den Tin, man bin-de Will-.
Tet gaar, saa lasngc man er rast,
anen naar Helbredet folgten man
der gen-I en Forandrjng.
Den andcn Oktober indførte jcg
Festen Hausen i Tllrlvejdet paa El
ljci Island og frenlsnlllsde lnsnde for
Kommiesionasrem der gau hende en
venlig Modtagelfe og ndftedte Pass
tjl hende Han bad nng belwlde min
Pass, indtil Fristen Hans-en var blei
ven indsvet i Gewinnen Hun Var
nu onktrent ptsvet alt nndtagen at
appellerc til Waslnngtom da vi i
;denne Maaned jagen ,,appeals« Var
Idelmvet at indsende.
l J Fristen Hanscn faar Sammns
del en vastdig on ocliljklcl Arm-l
der i denne vanskellzlc Usemjna Hnn
hat form-n —- jndtjl LZ rlllaaneder
efter zlrigens lldlsrnd --- vasret an
fack sont Lasterindc i OfterlandgijS
sinnen i Zyrien Hnn er tjlltals
uddannet Insoweit-rni- oa taler og
sit-mer flere Elle-all Famden naa
zModeeraalet kan nun stelle-granste
ipaa Engelsk og Tnss sann tale del
isnrjfte Tungcmiaal
Enkwer san tmkl benoende iia
til hende i alle Eaaer angaaendcs
Jmmiaranrmissisnen. Wonne-. sank
as Falk i Besten fonds-J ilertjl til
Jnnnigranter, der seine-J Ika Hieni
landet, san nted Frische-d fonds-J
til Jst-ten Men·
J vanfteliae Fano-la all leg med
Nllkdls llall helldc bi.
Sktiv til hende i Siedet for til
mig om alt angaaendc Jnnnxgmnt
lniiifianen Men inne der cr lldnlE
tcr sorbundet nnsd den Tit-Heim no
gen beder hende am a: ndsørlx lmr
de man ist-status lusndc def, da Lsn
nen er laa ljlle, at lntn We bar
Naad til at lnsqgc saadant ud a«
,sin egcn Bang. Jeg hat tjent for
zvalu Lon, 820 per Maaned, lisgc
Htot til at dwkte quistcrne for
bundendermedx nnsn naar Festen
Haufen skal leve as slll oa ndredc
line Befokdrjnaiimjdler detaf, san
lblivset der jun-t, slm jntet tillmge
Det kostet ljl Eli-. 536 Eritis, lmcsr
Gang hun sial aaa over til Flajlsm
lwok de dankte Zkibe lasaaer til.
;Og tnange Manne beder Folk i Ves
sten onl, at man ital mode dem paa
Stationen i Jersey City eller andre
Siedet-, hvor der maa betaleszpoki
vognspengo slere Gange. Enkclte be
-talet bis-se lldgfftet (dek er daglige
Udgiftek for Jmmigrantmislionas«
ren) men de fleste glemmer det.
Dei-til kommen at de fleste, man
gaar for at mjdcy ikke ten-st, for
di Tid og Eil-d er ufnldstcendig op
givet, eller sordi vedkannnende tei
sende er kam-net for sent ellet gaaet
en anden Bei uden at under-rette
Misfkenceren pr Telegkatn deeom —
unwillng Paa den Maade maa
ja Missionasten lelvftlgellg selv be
tale iUdaiftetne svr at være Nar.
Men det tænker de flefte Fell ikke
spalt. De menet Del, at det er her
sinnt i en lille Stationsby, hvvr
IFoll i en Haandevendwq can gaa
Eben paa Monat
; M Inming Mc
scmpog pas hvilken Klasse de
teilst-, d- Jmmlaranter W
M foMiae Siedet-.
M Rufens Ut. er
M Mark M
180 Prospekt sue-,
M, M port.
W We den Sag M W
M Welch
J« J. slIdIls.
sites-Mk Nil-ante
— OW-— - T
Det andet Emne: Binnen og
dens Velsignselse, Joh. 16, 24, blev
indledet af Pastor H. Melken Baa
dc Jndledningen og Fokhandlingem
der fulgte, var velegnedc til at vise
oss noget as Ztorhcden i Herr-Ins
Forjasttelsek med Hensyn til Van
nen, men ogscm paa den anden Si
de, hvad der ofte biner Bsnnem
Vønnen fremtrasder særlig under
tre Fiormerz l. Den udenadlcrtte
Ven, der egnet lsig for Born. Ved
denne Form er der særlig Farc
sor, at det kan blive Drd uden
Jndhold. 2. Den volles Von. Tet
Maine-sie der er bleven vwkket ov
oq ser fin fondiae Tilsland og den
Farr, det svasver i, raaber i sin
Red. Z. Bsnnen i Jesu Navn —
Barnetik Bin
Naar vi beben fkal vj vogtc 043
’sor at tage Herren-I Norm for-sinnge
«ligt enten ved at bede taufeløst el
ler ved paa uhyggelig Maade at
raabe og gentage Herrens. Natur«
Imak man intet hat at bedc om.l
Himet er kamt l
Der gcrlder om, at der et Jud-l
lwld i non Von. Vi kan ikke for
l«1nge, at Wild ital toge Henfyn til
vor Von, naar vi ikke selv ved, hvad
vi beder out. Farisaseren i Telimlet
fortalte Mud en Oel Del. Det blev
kuu overflødige Ord.
Der fortalteci um en Mand, sont
lasftks sit Feder vor hver Affen. Hatt
stachl- ma sit Feder Vol-, fkøut
like pag rette Maade, thj han le
Wdo et Mildele Lin og lagde ffn
Famille alle muliqe Hin-dringet j
Beil-n for at here Guds Ord. Lev
ika i Eter med Wid: det hindrer
Bannen og san-r til Foktabcslse Knn
den, der slever VII-month Liv, sam
Bønnens Velsignclfe Tot ei Nudis
Island, der alone kan hinser oz der
til Dom maa vi ikke blot bede om
men spge i Ordet.
El Vom beder om noget, og
Kam-ten wirkten at derfom han gi
vcr Warnen anI det bedrr oms bli
ner der glad, clllsrsJ bliver det Umn
ten. Et anle Vorn kommcr og ta
ger Fabel-en om Hallen og figcn
»O, Fabel-, jeq et sao qlod ved
disk Enjwer Ist-d, Inn-m der glasder
T Poren most
Ton trandløsc Ielegmj er een of
de umsrkcligste We Opjindelfer. Jn
ftrnmcnteme for Affendclsen og
Llladtkmclfen as Telegramncet nma
mer stmtte for l)inanden. Naat
lszuds stand Haar Nov at ftemme vo
rc Vierter ester Herrens Villfe, da
bis-der vi i Jeju Ell-wir Og Jer hats
itte lvlot qioet og Lov til at bedel
Max-des Inen befolet oLs Tet. Lus
M, l: »at de but-de nltid bede og
ikte blive lmsttM Luc. li, lo:
»Hm-r den, fom bedery hatt sum-K
o.s.11. Jotly Isl, 13: »de fom
helft J bebe om i mit Nava« o. f.v.
Tot er zwdt, Jesus begrwnlek For
jasttelfen med «i mit Natur« Oder
oftcs bedek vi" iklc om det, der vilde
blims skadeliut for os.
Vi lau i Sandhed sige, at vi er
Fiorjasttcliens Born. Ovokfor skuls
de vi ikke bede? Og lud os halte,
at medens Jesus bad, fowandiedes
hang- Ansigt. Luk. 9. 29.
Jesus tilgen Deriom to af edel
blivek enige paa Jorden om hvils
ten fom Thelst Sag, hvorom de ville
bede, da fkol det blive dem til Del
fra min Fadetz som er i Himlene
Matth. 18, W. Lad vs blot faa
Benuemsdey men lad os bede om
nsoget
Ftedag Akten talte Priester-ne J.
P. Naarup oq A. W. Land.
Ost-das Morgen samledes vi om
Herrens Vord. Eiter Programmet
fkulde Past. H. J. Dahlftrsm hol
de Skriftetqlem men hon var paa
Grund as Wagele hindket l at
vcete til Siede. Pl iavnede denue
km gamle Weder-, thi del er os
altid est-Gliede at have ham iblawdt
vsogfacetdtdfradennegmw
le wehe Hemns Stridsmaud Wen
vk That-de en velsignet Stand om
Herrens Vord. Vor Milde-acad
Past. C. W. DAM, Mk Hälfte-.
W
W We vl ellets Form-»
Hi
Es
xsk
It I«
IZTZ»Y
Z
?
Skulde vi tærcke as et Forsng
der ikke aav bedre Resultat end de
Tillølx der hat thct gjort hidinds
til, mentc visit nogle, at vi var be
dre tjent med at lade det væm
Brænüt Vorn flyr Jlden. Tude vi
derimad Mahl-, at Skalen kunde
ist-MS i Virklombed til Vslfignclfe
for Ungdommen og uden at give
et linderskuty der oversteg Offewils
lighsesden Glaitdt os, da var vi vist
alle enigse am at hilf- den Dag med
Glase
Hvor Skoen tryklede, Var vifts
not ved Spitgsmaalet om eannd
til at fiokeftaa Stolen. Maaste flere
bavde ·l)ver sin Kandidah iom de
mentö swrlig kam-de til Pladsem
man et beftemt Finger-M fta Kir
lekaadet cllcr nagen« anden favnci
des-; fDet var maaske heller ille
let at give- et saadant.
Trods al Bogejstking og Bel
talcnhed bit-v iaa Forhandlingen
om denne vigtigc Sag aibrudt,
udcn at vi naaede et Refultat. De
floste af oc— Miit-de det viit audcrlcs
dess. Mcn numle netop det, at vi
kiqtig sm- vok Magtcsløshed lundc
serv til mete- inderlig Vsn til Her-»
ten am, at han vil aive as den rot-;
te Mand on i lin Naade lade ogsaa
dennc Geruhig lrykkes iblandt os.
Da der fokelaa to Jndbydelfek
til nasftc Krebs-unde, og vi gerne
vildc modtoge dem begge, var vi i
en slem Knle indtil vi fik at vide,
at Menigheden i Hartland i For
bindcslse med Modsnmdet sitlkodc at
ieire Halwtrlsdsindstwc Rats Ju
«bi!asmn. Tette alefokdc Zagen til
Form-l ior desnne Meniqbed, sinnt
vi cllcrs gerne liade tagct imod
Jndbndolscn im Wenig-baden i Oliv
insb.
I Da jeg paa Grund as en Osaka
Jlsclse maatttc reife bit-m Lardaq A!
’tcn, bar im for iaa vidt intet at
moddclc ira Sondagcm der doq el
Jltsts oloier at vcrre den state Hei-.
tidisdazp Tot var det not ostiaa i
Milwautcc. Andre, der var til
Siede, bar kricddelt mig, at de hav-;
de en velsignat Dag.
Smliq bidrog Korsanaen til at
aørc det boitideligt Foruden Me .
piiqbedcsns Kot var Kiiigos Monds
kor fra Racine og Kot-et ira Ke
noftia til "Stede. Det istste er det
bodfte Kot-, jeg hat hart inden for
Samiundet, og idet sidfte er efter
Zigmde ogsiaa lærdeles vel ind
Oet Hvoi er bog god Sang en
Velsignelsc i Wenigle og Hiern.
Maatte vi ket lcrre at junge yndes
ligt for Herren i vore Hjcrter.
Hermcd en kastlig Hilien til Pras
stesamilie og Meniqhed Ins-d Tat
for Gasstsrished og alt det gabe, vi
delte samtnen under Mtdet
A. W. Bund, Seiten-im
Eu Tut til Wmuipezz
For 4 a 5 Aar sidcn modtog Pa
stok Magmtcsien ist Bei-v im en
dansi Mond i Wiiittimsg, Manitoi
ba, Eanada. Der vlw fpurgt i
Neu-t, om vor Mitte ikkc knndc
gøns noget for dct danskcs Falk i
angpm Vreuet blw ovcrgioet
til restn1 Vedkoinnteiidc, cui-n blw
vjit aldkig besvaket.
Visd iidstc belegt-rede Mode be
slnttcdis N. Dasota Krebs-, at un
dcktcsgnedc skulde reife cyp til Win
nipcg for at underspch om der
endnu var en Tel ai vort Fals,
fou- ønskedc tiirfclig Bctjmitig.
Naak jeg skriver lidt out min
Reife i ,,«ka.« er det iærlig af
Hisnstm til dem i vor Mediz, sont
er interessiert-de i Sagen, men itte
faar Lejlighcd til at vckre mcd vcd
Kredsmsdet i Sidney.
Past. Magnusfen hat en Mis
ssionspiads ved Reh-vers, Camdm
sont hatt betjener en Gang om
M aneden. Ved at kIre der til i
t. Mognussens ,,Ford«, made
vi spare saa tnange Reffepenge,
at vi begge kuiøe gtte Tut-en til
Witwqu ligesaa billigt, spm jeg
atme, war jeg siulde reife hele
Vejea pr. Watte M besluttede
at islges ad. Jeq var glad ved, at
faa Gemah
Jeg fort-d Kamme den 2. Ott.
om Morgenen M. 6:30 og naaede
Florida en Time-,me, bqu Pa
itot WUW Most-de mid- vg
di M ud M han« W.
It TM nd paa en 40 Will
Tut i Sne og Muddet et lidi be
MMCD selv med en Forli- Dei
sog tisl Kl. 2 om Athaqu
streifikbescuttetatvoveosud
Dei gis W, vi naaede vor stei
fes Maul, Ws Mira Øth M.
»Z:80. J W SEMM M M
godt i Togey inedenis del rnliede
rafs as Sted nnod Winnepeg.
hvoktil vi naacde sil· UJZ sannne
Tags Ästen.
Wiitnipeg er en sior Vn ca.
2W,000 Jndbyggerex det knnde vi
fe, oin vi ikke havde vidit det, nd
get for vi naacde dektiL paa de
inange Los-, on det merkte-des stinkt,
da ni traadte ind i den sntukke
rnnnnelige Etationsdimiiing, hvot
Menneskcr mnldtede intellcm hveks
and-H sont Mater i en Tuc. Win
ninen er ei indiansk Navn, for
talns man, og bewder MudderpsL
Vnenci Nrnnd er lav og flad og
bar nok enaang versteh hvad Nav
net Nimm-L inen det er Iangt sra
Tilfasldet nn. Winnipog er den
kenefte og vasnefte Stotbn jeg hat
fet.
Det ist-im vi qjordcy da vi naas
ede Wiiiiiipcg, var at finde et Ov
te1. Dei var ikke vanskeligt· Vi sav
godt tmds Lakin og Ztsj sra Gaden
Eiter at vi den nasfte Morgen inm
de bedet sainnnsn am Herrens Vei
sinnelfe over oc- seiv oa vokt Fore
taqende on spist vor Frosaiy sp
føans ni den daner Konsul for um
ninligt ad den Bei at finde nogle
Tanske Fisoninslens Nenn er O. Z.
Tomeiion san er Islændet oq
taler ifke det dnnfke Sprog. En
ilinkere Mand knnde vi ikke have
main-L men imn iorialte os, at
de ileiie Dunste havde iokladt Win
nineq oa var reist ned til Statist
ne, siden Kriaen begnndte Han
lienviite oss til en Prasst af den
not-sie Znnode, Pasi. T. Erntme
foni vi alle-rede bavde tcenkt paa
at kienvende as til.
Vi inlgte Konsnlens Ansvisning
og sandt snart Past. Castbetgs
Hieni. Han var icke hierinne, men
non-J Hain-n toa meaet venlig im
as:-, bød os- ind on aav og nogie
nindiiulde Livius-ringen Hnn for
talte ok, at nendes Mond bavde
baade en norfk on en danfk Me
nigknsd i Winiiipea. De var beage
finaa, inen der sann-s at ver-re nie
re Frennmna i Arbeidet blandt det
daner end det norske Fast
Tet kirkelige Avbejde iblandt
Not-sie og Danske i Winnipeg blev
beanndt sok ca. 10 Aar siden as
en Past. Tliorviison af den nokske
Snnode. Der blev gjokt en gad
Besonnt-dies Der blev bngget es
rnnnnelia og vel indrettet W
oa en ganske nod Prasstebolig da
fainlet en teinmelia fior Menighed
Eiter at Past. Thorvilson forlod
Arbeidsrnatkein gis det paabegynds
te Dir-beide nasfien fnldftændig til
Grunde Hans Eitersplgers Nam
bnfker im Me. Den danske Wenig
bed oplsftes og den norike var
der ille nieset iaen ai. Eiendokns
nien benoidt man dag. Saaledes
var Stillingem da Past. Castbets
for 2 Aar siden kam til Winnipsg
san hat gjort et gadt Ardejde
med at famle Stunwetne samtnen
igen, men det et, iom enhvet ped
meget vanfkeliat.
Den dansfe Meniahed, sein Pa
itor Castbekg nu hat stiftet, ded
der: Den ftride dankte Wenig-yet
i Winiiipeg. Den bestaar af 20 Fa
miliek og nogle Enkeltperfoner as
ianiles tilGudstjeneste to Gange ont
Maaneden En dankt Rinden-re
ning er der passe-, paa 13 Med
cemmer, sont hat famlet over 8200
med det for Øje at sahe Bygges
grund til en danit Mkke Pisa-stei
on hans Wir-n bar samlet et Saus
kor. Ved Sang-vean indaver man
de danske Salmey sont skal Ian
ges ved den fslgende Gudstienes
str.
Dei notice oa danfke«Ar1-ejds
er« fuldstckndig adfkklt, undtagm
at man bruaer den samme Dicke
ca hat fannne Priest.
Fru Eustberg Wisse as til des
dunste- Menigheds Wird, ht.
A. Wien M sandt ham pas
Arbejdwladsen og hilsie paa hanc -
Han indbjd es M at komme ud til
sit Die-n am Ist-nein hvad di
med Gnade lovadr. Dei var Maa
den-Mistquhuvdefkmä
omatfaadanstPrØftticM
pag. in uns-me en Wie In
ten i Mk. Johaqu Mem dg fik
Tod Underretninq am set-holdem
fvmde MMQIWI der
M «'«
UND-twme
stand as Wem III-. s
Wisiu brboetisimtbss
issar MMIMUD
W fis thu ca M W
Womietthiseckll
Tom-n drangen-instan
akktllM ,
Jst vi W, Whi
K
