y«s
s» -.
Hinsides de mørle Bande.
En Fortcelling af A. L. O. E.
Oversat af N. B.
(Fortiat.)
,,Men Slangens Bng bar betet-i dem alle,« mum
lede Ost-are
»O, itte alle —— itte allei« ndbrød Jo, idet slinn
tasntte paa Billedet i Manns sprgelige Sang. »E«
Knsrlighed sont vor er en af Paradisets reite, dnitende
Blonister—den ligner denne.« Jo plntkede en inmet
sinnt Rose. J de sndlige Lande hat nmn Roser i No
vember og December Maaned
»Der bor en Drin i denne Rose « sagde Tl)nd:
»ser dn jtte det lille, runde Hnl i den-S Vnsger2«
»Du bar et starpt Øie sor Fejlen ned det stenne,«
bemerkte-de stcar Eoldstkeant.
»O, lo- W bat Pf lmkkknt "Lllil,« sagde Tintlndi
des That-n ined en lelvtilfredss Mine.
Kirer vor itte langt dorte. Forsamlingen var
knn lille, inen sor Joe var det en slor Gliede atter
at sidde i Gnds Hns og here Bonnenss tendte de i
hendes met Spross. Hnn sang Lovsnngen as sit snlde
Hier-te, stsnt Musitten dertil tnrppe var saaledeT at
den knnde tilsredsstille et tritisk Tre, og den d1)be,
klangfnlde Etennne, sont iorhen plejede at blande sig
med bei-des, var stum. Knn en Gang herte lsnn lmin
fynge et eneste Vers as ,,As Dybsenss Rad, o Gnd, til
di;1,« og derefter var han atter taus. Qscar var tavs
under Vennerne nndtngen naar ban i en sagte Tone
gentog Innrene i Litnnietx under Tatsigelsen knnde
hnn itte here hans Steinme
Forsainlingen i Kirten i Monlniein var tnn lille,
nien den blev endnn mindre, da Altersangen begondte
Jo san nied Sorg, at Osenr sorlod sin Plads og git
ud ai K-·irten, inden denne Dei as Gndstjeneiten bmnnds
te. Tlntd var gnaet, inden Velsignelsen blev lnst over
Meniglieden Han aik ikte lisetn nted Osear, nien slnts
tede sig til nnzse Beginn, iwiks Zelitab belmgede lmm
mete.
»Im sinnst-, det nma naske behageligt sor Dein at
hcwe soa lnn en Rede at bo i og en sinnt Zøscer til at
holde Hns for Dem, og en munter, liolig Fiannnemt
sont Coldstream, i Siedet ior at nnmtte med Albnerne
bane iig Vej nennein Beide-m sont W nma,« beinin
kede Pagsmh idet han tiendte en Eindr.
»Munter, livligl« gentog Thnd nted saa mmen
Forbanselse, som bans tykte Ansigt tnnde ndtri)tte.
»»Lscar, som er saa alvorlia, saa d-n1mende, jnridisl
og kriminel. — Giv miq en Eisen-F Thnd fvntes, at
det gav Anseelse at mai-.
»Gott-streuen man da viere bleven nieget iomndret
sisden sit (iliiterniaal,« sngde Paalan »Im san nol,
at lmn saa meget alvoklig nd; men im tæntte, at ban
altid var saaledes, naar ban vr i Kirsc«
»Im lmk en Vori, at Ægteitckbet gar Miendene
alvorlige og bastidelige,« scmde Timd ,,Ægtestnbet
gsr dem gamle. Im hat itte i Sinde at giite min,
ellet tillnde, at nogen Rinde ins-ver paa at sei-andre
mig.«
»De mener vel, at innen Forendring tan bevirle
en Forbedring,« sagde Beginn nted et Smil Bat-tas
nien var spildt vaa Tliokn, lnm forstod tnn sjirldent
en Innre
Gliede og Sorg, Frnqt og Haab var blandede i
Jo Coldstreams Hierin da sinnt vendte tilbage til sit
nve Hieni. Gudstsenesten havde oplivet hende; det var
velgikende for den nnge tristne Zwinde at prøve paa
at lcegge sin Bin-de ved erlserens Fsddetr Hun tnnde
end-m ssle, lyvor urolig Zangen havde gjort hende;
hendes Sle klagede. Atter og atter genialdte Ja sig
sin Somit-le nied Kapellanen anqaaende Oscaks Me
lanloli. »Musik« hellige Mcend har Anscmtelser og
mennesteliqe Fristelset,« tcenkte Jo. »Juki-stiller itte
Bnnvan sin Kriften og Haabefuld i Tonne-us Zlot
under Kannpen Forwivlelsens Tyrannix de var oft-eg
ne im den sniwre Vei. Jeg tan ikke tro, at Oscar
nagen Sinde er asvegen sanledes, inen desnagtet kan
han have sin Kasmpe at fasgte nied. Kristen bavde For
jasttelsens Nøgle hos sig· Det er im vis paa, inin Os
car msaa hak. Jeq vil veere Oser Haabefnld oq vi
vil nndllippe i Fasllesstad Jngen Magst nil i lang
Tid tnnne holde dein iangne, sont er irigjorte ned
Sandheden.«
Jso fandt Ost-at siddende paa Verandan nied et
Bind as Herberts Digie i sin Haand; inen lmn syntes
itke at lasse deri. Mr. Toldstreatn reiste sig, da han saa
Valentini-m m git ned for at hiælpe sin Huftkn nd of
den. Sau beugte to Stole og satte sig ned lios Io. Den
ne vilde gerne lede Samtalen hen paa religisse Emnetz
og begyndte at tnle om Kapellanens Priediteiy den
iskite, de Mc hjtt as hont·
»san dn iste, at Pkæsteiis Ord var meget
trestsetigeW sande Je ester en Bat-se Hnn selte, at
hnn maatte viere den iskste til at Ihn-de Tavshedem
JFamlendh tynd,« var M.
Eil hvilken Dei of Prasditen hentyder du,
»Ja-re Odem-f Presdikenen gik nd paa at sslge Herren
oq lsve under han« Vetsignelse.«
»Sie betinget VentgnelleA sag-de Osten-.
»Nei, vislelisen Me, min Im. Vor Freise er
fri. Mr. Lawrence tsremhævcde snetap bitte-« bemitt
Hsde Mes. Komm-ein«
»Im-ebne der ikle noqet i Predikenen om at
We sin hjjre »Dann-d of og ftikte sit bist-e Øje nd?«
Jst-Weis M Rates-eile »Wie er fo um en Bill-d
qu kalt-«
»Ist All-Mo Tale. qu bedet dis; men Tun
svr at W Virtelighedem Menwisene er tilbttes
Itce til at ico- M alt det Welt-e og triftende i
men del-Idee se alvorlige Wer Iiggr.
M Bill-de fis-r don, fom overqiver fis til Herren,
qthanWWieElxbvcddet hindre-: W, omdet
see W Uns M- en Gesund eller et Die«
M hat W; M W Je kmligt sin
end-WORK end denn-«
www,mwwimmmåxme.
hmihiwwwpnww »mei- «
Hnn blev glad, da hnn saa Mr. Lawrence nærsne sig
Ida-set
»Jeg vil geta, for at Kapellanen og min Man-d
kan tale roligt samtnen,« toenlte Mrs. sColdstream
Jdet hun reiste sig, sagde hun, at hun endnu ikke hav
de bedet med Mathe, og gik derefter ind i Huset.
llnder sin Vandring til Culdstreams Hjecn havde
Mart Lawrence opsendt mannen Ben. Lørdasg Akten
havde han san-list anvendt til at lasse i Strister, stren
ne i den Hensigt at itnødegaa Vantroen og til at op
klare Tvivl om vanskelige Lasrdonnne
Oscar tog imod Kapellctnen paa ssin swdvnnlige
heilige Munde-, og han opsordrede sin Gasst til at tagc
den Plads, sont Je nylig havde sorladt
Kapellanen hsavde overvejet, hvorledes han bedst
tun-de sure Scnttalen nied sin Ven til det Punkt, sont
«l)an snskede at bei-ere- tdcm maatte ikte saare, han
mantte ikke 1sorscerde og stemsor lt, han tnaatte ikkc
formt-knie. Ester nogle intetsigende Bemærkningcr. som
for vor tilbageholdende Nation synes unndvasrlige,
ligesoin et Stol)orn, stsecnwrkede Mr. Lawrenre: ,,De
reiste jo tilbnge med «Argn—3«.«
Coldstkemn bekreestede det ved en let Bevcegelse
tned Hovedet
»De mødtes vel der med en Passager ved Navn
Mace2«
Atter den samme stumme Bevægelse gav Sam
tykke.
,.Hvad syntes De om hatn?« spurgte Kapellanen
»Hast var en dannet Mand,« svarede Qsear, ,,men
han lmvde indsuget vildsarende Lærdomme.«
»Im ved det, jeg ved det,« svarede Mark Lato
tence. ,,Mr. Mace gjokde insgen Hemmelighed del-of
Talte De nogen Sinde med ham om religiøse Spukge
tnaal?«
»Meget oste,« var det rolige Sonn
Mark selte, at bnn var ncer vod Mantet »Man
jeg spøkge, lkwilket Jndtryk Mr. Mace gjorde zum
Dem?«
»F Førsmingen et sørgeligt, men Mace var na
benbiertig on lod sig overbevise Hctn kom om Bord
paa Argus sont en nantro, tnen sorlod Skibet sont en
i Sandhed omvendt Mand·«
»Er det mnlint ndbred Prwsten glad; on De, De
var Redstabet til shans Otttvendelse?«
Oscars Ansigt soa itke saa lytleligt ud sont hans
Von-Z. »Herr-en bmger nndertiden besyndeklige Red
staber.« var ltans Svmn
Wette nma viere en Glasde for Dem i hele Deres
Liv!« udbrød Mark. »Hm De aldrig selt) væket an
swgtet?«
»Nogle Vanskeligheder havde jeg i den Retning,
da jeg var gansle ung: men de lignede Baugen, som
indhyller en Klippe-, men ikke skjuler den. De fette til
nasrniere lindersøgelser og til at befæste min Tro. Jeg
kunde altid se Klippen gemiem Tanne-m og jeg har for
lasnge siden sat min Fod den«
»Tai Gudt Tot Gudt« sande Mart til siq selv.
»Men der-sont det ikke er Tvivl angaaende Religio
nen, lmod er da Aar-sagen til ntin Vens dybe Melan
koliP Coldstream er lyktelig gift; han hat en god
Stillinq, han bar et godt Navn: lwokfor er han da
som en, der trykkes af en hemmelig Sorg?«
Atter koni den førgelige Mistanke: »Kan det vckre
Sindssyge?«
10. Kapitel.
Skorpionens Stif.
»Hoer Var du nasrkt Thnd·.-« spnrgtc Jo, da den
des Vroder noglc Tinnsr estcr hendes Tilbagckoxnst ska
Knien slentkcde ind i Dogligstncm dampende paa cn
Eigan nwd Tonnnelsingcren i sin Vestelosninc.
»Im bar gaacst en god Stnnd og reget tilligcstned
Pagsnn,« smrede Thad, idct lsan smcd sig paa Zo
saen, »og da nie-gen Tale og Tobak lsavde ndtørret vore
Stknbetz sit vi us nogct at dritte. Pagsan dritter ikkc
Band som Odem-A
»Im tkok site, at Pagsan or godt Sclsknb sur
diss, Untd,« sagdc Jo.
»Det sonder du itke,« Var cht gnavnc Sonn Thud
nat ulsjslig ntod sin Zustch naar hanc- Zvogcsr var
smvnsrcndcn
»Es-und drcsede cders Emntalo sin usw« spnmtc
Jo. —
«O, onc en Mnnnsdc for-stellsku Zinss, baadc widm
sknbcligc og nndrc Ting: Incn Pausan er Mc oidenssns
beliq dannct. Hnn lo knn as min Vori- at der sond
tcsz Dnr lissriaavel i Jld sont i Vand on Lust. Hnn
sogdc-, at im havde brnsndt ntinc Fingrc vcd at søno
ester dem, sksnt det dog er sikkcrt, at lwad der finde-J
i de trcs Elementen-, nma osssaa sindcs i dct sscrdc selv
om Filososetnc cndnu skke hat snndet det.«
»Bei sornndrcr mig Me, at Pagsan site sontciz
om saadanne Tom-den« sagsde Jo. »Maaste din Ev
gcn esthr Dyr s det brwndcnde Lys kunde ledc til den
state Opdanelse as nonle stakkels Natsvasrmcm sont
bar brændt deres Vinger i Zlantnterne.«
»Vs taslte ogsaa om andre Ting, ikke vidensstnbc
Lege-F sagdc Thad, soin tankeløft sad og pilledc Ist-nnd
serne ud as et smnkt Bordtwppe. »Pagsan sortnltc
mig en Dcl om sin Reise med ,,Argus«. Du vilde
have hast Fornsjeuse as at him det, thi han taltc me
get om Odems «
,,dvad sortaltc han iocn nsin Mand,« spurgtc Jo
med Interesse
,,O, at lhan var tneget selskabclig, og meget under
holdende; san sang sog sortalte Anekdoter, unsdtngen
naar ban gaaende op og ned ad Decken hinde alvors
lige Samtckler med en Mand, som heb Mate. Undcr
den skdsw Oel s Nessan var Oscar imidlerttd meget
optaget as at lasse Poesi, hente Stole og være tue-get
vpmcerksom imiod en ung sinnt Enke, som Vom am Bord
ved Malta.«
»He-ad var det (s—or en EnkeW spurgte Mö. Gold
stumm
»Ist Dame, We Mond var dsd paa Malta, og
som benyttede Lejligheden til at vende tilbage med
»Man-C Passe-n ssogde, at hun senden var en Ben
inde as Osten en smdeles god Minde, sormodentlig
W W Wtermaal Simon-g for-kalte Mis, Mar-«
M, saalsdes bed hun, til Wssmh at W havde et
Bill-de, hvovpaa hun sog Osmr var tagne as sum-men,
M MMMMMLWIMIZWMT
de en M«
»-T-l)nd, det er Usandhed,« udbred Jo harmsuldt.
Heudes Kinder blas-sede, niedens hendes Hcender strei
vede som of Kulde
,,Jeg siger ikte Usandhed,« svarede Thud nced
sorneni Mine, ,,jeg har heller ikke Grund til at tro,
at Pagsan sarer med Usandhed. Entens Fornavn vor
Adelaide, det samme sotn Dronningetis. Hun taldte
OLsmr ved Formen, hoiltet viste, at hun tendte ham
non-, og han tog sig meget as l)ende. Men du kan jo
spørge Oscar selv deront.«
Jo haode en Følelse som om shendes Hierte var
bleoen til Sten, nien lnm bebrejdede sig straks «selv, at
have laant Øre til saodan -Sladder. Hun vilde ikte
lade Blntd unerke, at han havde saaret hende; inen hav
de hans tykte Fingre ikke været saa optagne af at ede
leegge Frnnserne, lnivde hnn blot et Øjeblik betrngtet
Jo, Vilde han i hendes Ansigt have liest den Missors
nøselse, som hans Ord ireinbragte
»Jeg vilde anste, at du vilde lade Treppet vasre
i Fred,« sogde Jso sknrpt Hun vilde stjnle sin Beine
gelse nied» et Vredesndbrnd
Des-« .« iige saa haard som en Krebsestal,« sagde
Tlnisd, idet shan smed Tasppet til Side. ,,Jeg tan ikte
se, at du bar hast Nytte as at gaa tKirte, naar du
lonnner hjem i et saadant drarligt Humør « Jdet lnm
sande dette, sorlod lian Værelset
»Dein det er taabeligt, absurd og sorlert as Inin
or iasnte derpaa,« sagde Jo til sig selv. ,,Min kasre
Liscar er altid beflis, og iinod en Ente vilde lson vaer
det endniere: og angaaende Villedet, som den ensoldige
For liar omtalt, da skasnker jeg det ikte en Tonke ,,Ade
laide Martimer « Je søgte at erindre, om slnm nogen
Einde licwde hørt dette Naon paa sin Monds Lieber-:
nei, lnm tun-de itte erindre nogen Sinde at have lnert
liani nasnne denne Veninde sra fordutns Tid.«
Ter var endnu en Time til Middagen. Denne
Time tnnde behageligt tilbringes nied at lasse, især
flwisz Osmr vilde deltage deri. Jo valgte en Bog og
git nd paa Verandaen for at se ester Esin Ægtefælle
Lssmr var der ikle, cnen hon lJavde esterladt et Bind
oi Herbei-ts- Tigte paa den Stol, paa hvilten ban hav
de iiddet under sin Satntale nied Kapellanen.
»«Jlogle san as Herbei-is stønne Digte vil oplive
»Im-« sngde Jo. »Jeg bar aldrig selv ejet nogen Uds
gane demj. Hvilket sncutt Bindi« lsun tog Bogen op.
So aabnede Bogen for at »se, hvem der havde nd
nioet Bogen. Men liendes Øjne saldt itte paa den-Z
Tjtel, lieller ikke paa Udgioerens Navn Det var ikte
Tanlen paa Herberh sotn lod hendess Kind blive liges
saa lwid som Papiret, lworpna hendes Vlit var imstet
Lin-neuer Bogens Titel lnwde en toindelig Haand
site-nei: «Til Qscar William Coldstreani, sra lians el
slede Adelaide illiartiiner.« Jso ndstødte ikke noget
Zfrig, lnin betragtede Eli-isten i nogle Øjedlille, der
paa lnklede lntn versenkt Bogen og lagde den igen paa
sin Pladi Jo git ind i Linsen søgte sit eget Vierelse
on lntlede Deren iLoa-3: ni.-n lmn git som i Drennne
Lende-I Esasl var soroirret, eg det varede nogen Tid,
inden lnin knnde san-le sine Tanker og ndjinsde Sant
menlmsngen i de forstellige «ch1isveiil)eder.
Jo var stierkt beweget, lnm degyndte i disse Kendss
gerninger at finde en Grund til den srygtelige For
andring, som var soregaaet tned Osmia siden l)an kom
tilbage til England Han lnwde vieret lyktelig, da han
gis otn Bord, elendig, da lian gik i Land. Denne ene
Tante blev sont en Bernh-, der -l)andt lyendeszi Hierne og
inldte den nted lidenstabelige Tanker.
Havde Osscor elstet A-delaisde, sørend lian kendte
Jo? Haode Mrs Mortimers Gifternmal stilt hende
sra hendes sorrige Elfter ved et uoverstigeligt Socelg?
Hemde LImr ester denne bitte anfselse søgt at finde
Erslatning ved at vinde et nncistasnlsotnt Hiertes Tillid
og Kwrliglnsd, og giste sig med en Pige, som han ikle
tnnde byde andet end et tonit Stein, sra shoilket Kret
lighedens Ædelsien var stsaalet? Ved Antomsten til
Malta hat-de Osear snndet, at der var lagt Vro over
det noversligelige Sokrlg Havde sdet uventede Mode
med Adelaide owakt nne FortiaasbningerE Da maatte
Oscar ined Sorg have erindvet, at han ved sit Otd
var bundet til at asgte en, som Tlmn aldrig kunde kom
me til at elske, som han engeng bat-de elsletP
Jo knnde ilte baoe udtrytt diIse Lauter i Ord;
men de arbejdede og pinte hendes Hierte, som en Ma
stine piner og vrider et menneskeligt Lege-ne, der er
indeklemt itnellem de snurrende Hinl. Hun tun-de ikte
tlargere sig Zagen, men hun led meget. Hun besten-b
te sig for at sainle sine Denken hvoroidt denne Opdas
gelse kunde opklare det Motte, der havde beinasgtiget
sig hendes Ægtefaslle, og som havde sorekommet shende
san hemmeligshedssnldt Osear havde ilte modtaget no
get Brev sra liende, medens han var paa Malta, hel
ler ikke da lsan kom ind i Kanalen Havde Ihendes til
syneladende Forglemmselse foraarsaget ham Sorg, eller
maaske en Følelse as Mistw? Havde han klynget sig
til Haabet oni at blive fri? Hvad shavde været Aar-sag
til det sorunderlige SpergsmaaL dengang de «mødtes,
»Er du glad?« Havde ihan øn’stet, at Ihnn havde vendt
sig bort og sivaret ,,Nejl« Det var aasbenbakt, at Oscar
havde ihast sorfasrdelige indvortes Kompe, og at Jhan
endnu led under Folget-ne dems. Var dette en Kamp
mellem Forelstelse, Kærligshed og Lidenskab, iog paa den
enden Side Æresselelse og PligtfølselseJ Ja erindrede
imed Gnsem at IOscar under sin Sygdom ikke kunde taas
le at have hende i sin Nein-bed; at han kun senere taalte
lhendes Nærvasrelsh da Brevet, som Btned ·t)avde holdt
til-boge, bavde vist shani Dybden as en Kærlighed, som
ban, tcenkte Jo i sin Angst, aldrig suldt nd kunde
gengælsde
strar havde ikke fastsat nagen Dag til Brylluppet,
sit-end bcm tndsaa, at hviö han Mode sin Forlovelse,
vilde det bringe Jo i Fattigdom og Sorg. Oscar
havde ædelmodigt osret lsig selv sor at redde shendh
idet han ssoretvak Æven sor Men, givende Medlidens
hed i Stedet set Kastligkhed Je vred sig under dlöse
Tau-ten
,.«O, Wsor talte Oscar ikke til mig? Hvorsor
sogde ctnm mlg iste, at ·han ikke kunle give mig sitt
Hjerte, da dot ikse mere tilshsrte haml«f ndbrød Ja i sin
Sorgs Bitterhdd »Jeg vilde ikke have bebressdet ham
nvget; joq vislbe ikke have givet basm irix jeg vilde W
senderrevet Banndet mellem os, som ogsaa mit Gerte
vikde bitste Med. Osmr but-de akdrtq have smaet ved
Alteret ssor ot give mlg sin toll-e ltgavtlge Hemd,
sller give Mer, som nn er en utaalelig Byede sor
hans imme Soweiva
- Stets-l- M, som ladet legens Skor
ein-M M i W W Dass-M
med fig en Zum-m af andet styb —- saarct Stolthed,
urimelig Misfornøjelsm Tvivl paa Saus-heben af men
neifclig Kastlighew og altfor ofte Tviol om sGuds Kærs
lighod. Staffel-«- ,,Haabefulsd« var i Sundhcd i Ferng
fel yos Kasmpcih Vandli-lien, som svønnnede paa Tviw
lenLi Baum-, var i chrrd med at visne, var soed at d
af Dritten, sum hemmeligt guavede i dens Rod.
Midt i fiu Sjcrlcangst var Jo trofast imosd jin
Mand. Htm ringengtede ham itko lmu var ædelmosdikk
god og kasrlig. Ja følte, at Oscar gsjorde, hoad han
fornmascdc for at holde sdet Løfte, han aldrig but-de
have givet. Han prøvede ved sGodhed at erstatte Kærs
liglnsdotL Hvad «fkul«de hun gøre? Hun kunde ikke gøre
undct end at tage into-d hanc- Medlidenhedl hoor Je
lhadcdc det Ord, og lwor shun badede sig felv, fordi hun
Morde det! Lin Illkomisnisn Paa deuue Sønsdag kunde
huu jfko lmvc tasntt, at hstn kunde være falden faa dyvt
Hu« syntes at vaer en andeu, end hun var i Denne
Morgenstuu-d, da hun fuld af Frei-, g"i«k til Kitte, Iw
neudc jig til Isin Ægtefaslles Arm. En uventet Fri
stkslsu kan pludselisg aabne now Øjne for vor Karakters
thkcslnmdigslyexx vor Svaghed, Dort ringe Værsd og vor
Sond! Vi mcnte os felv at være sikre og ftcerke, og vi
faldtl
Amen- Jo fad kasmpcndc i ;t Værelse, knælede
Diskurs i sit Stil-derevwrelse; hans Hænder var foldesse
sont til Vøm mcu Qrdcne, som han ·l)v·kfkede, var ikke
Ydtnyxrhchsord «Et’lwcrt andct Offer, kun ikkc dette,
ordnet-: ander Kurs-, fnn ifkr dette,« var Ordene, det
mutato ji« from fra hats-J pinefulde Sjcel.
llte Kapitel
En Forskrist.
Litiddngsinaaltideh soni kort ester skulde indtoges
as Familien, var alt andet end hyggeligt Jo sad mørk
og taos ligeooerfor sin LEgtesælle, meppe rorende de
Retter, sont bodes den-de
»Er du itke vel,« spurgte Oscar ængstelig, «jeq
bnrde ikke have ladet dig gaa til Kirke i S-olt)eden.«
«J-eg tog ingen Skade deraf, det var jo efter mit
eget Ønske, at ieg gik dertil,« sagede Jo koldt.
Odcar betragtede hsende med et sporgende Blit,
men hnn nndgik at mode hans Øjne. ,,Jieg trwnger
itke til iman MedlideiilJed,«« sag-de hun til sig selv.
Der sbleo en lang, tryktende Pause, sont Ihn-d
udsnldte oed et traftigt Ilnfald paa Faarekødet: han
haode iiasieii tilsredsstillet sin Appetit, og var be
gyndt at holde Foredrag, da Kredsen sorøgedes med
Doktor Pinfald
»Ha, lia, book heldigt at tmsfse eder oed Mid
dagcibordeh jeg boaber, at min Ven Thud bar levnet
noaet til niig,« raabte den lystige Doktor, Medens han
lagde sin Sollmt sra sig tilligenied sine Vriller, og
tot-rede sin opliedede Bande Derester ncvrmede han sig
Bordet, liilsende oenligt paa sin Guddatter. Doktoren
inente at han liaode Privilegium paa aldrig at behove
at vente pna en Jndbydelse, da ban var ois Paa alle
Vegne at oasre velkommen.
Mr. Coldstream niisbilligede i høj Grad sin
Gassts Fainiliaritet Oscar havde tendt Pinfald under
sit forste Opliold i Moulmein, nien han havde alsdriq
staaet paa en sortrolin Fod nied hom. De to Mænd
haode intset tilscelles; den enes Munterhed var blandet
nied fin Ironi, lig Lnsglimt over de dybe Bande, den
nndens Zpog lignede Lugten af en osende Olielampe
Men Lsear lhaode besluttet ikke at vise sin Misfornøjelse
imod en, soin Jso betragtede sont »sin kldste Ven: Pin
fald stnlde altid finde en ledig Plads ved hendes
Bord, sont haode sidoet paa hans Kna-, da hun var et
lille rodtinsdet Born. Osear vilde tciale Doktorens
Selskab og ikke røbe, oni tun med et Blit, at det ko
stede liain Seloooervinsdelse
«Hoorledes har du det, min taste,« sagde Doktor
Pinsald, idet han lienoendte sig til Jo, »du set ikte
vel nd; du mister dine Rosenkinder!«
»Im er ganste vel. Sisd ned, tære Doktor Pin
fald. Zog er bange, at Moden er »bleer kold.«
»Im smaa komme tidligere en anden Gang,«
sagde Dottorein idet han satte sig —- ,,nuvel· Und
shvilke nye deagselser har De gjort Paa Videnstaoens
Oniraado O, Colsdstreani, rast mig noget niere Koo
»Jeg liar sasstet niin QpniwrksomlJed paa Maanetx
sagde TIhnd l)øjtideligt, idet han lagde Kniv og Gasfc1.
sont lian liaode brngt iorigt, sra sig.
,,Uden Toiol søler Illtaanen sig sniigret oed oen
Opninsrtsoinljod» De oiser den- Hat ha, ha! jeg er
ikke fornnsdret o-oer, at Der-es Tanker gaar i Retning as
Mannen; book oste lbar Te set Nmnaane her i Ists-Ink«
»Meget ofte,« sagde U)usd, idet lian saa 111e.1et
sorlmoset ind
»Ist var nnerkeligtl Te bar da set, hvad innen
anden Var set!« raabte Doktoren.
»Die vil da ikke paastaa, at Mannen altid staat
op i Østi« ranbte Dhud, lwiltet atter bragte Dottoken
til at le. To Lian igen var bleven aloorslig, fortsatte
han ssine Spørgsmaai. »Man jeg sporge, theilte Opdas
gelser De bar gjsott paa Maanens Omraade2«
»Ein-g bar ikte gjort nogen bestemt Opdagelse end
nuz scnen en Teori bar efterliaanden udviklet sig i niine
Tanker.«
,,«O, sdisse Trinken det vil vare nsogen Tid, in
den de lslisoek til Virtelicklnsd on tan bringes M e:
Museinn,« ndlsrød Doktoren.
»Im hat ikke noget derimod,« sagtde den nnge
Filosos, som .sølte sig stnigoet ved Tanten om en Op
dagelsse; »men det bliver sorst efter min Tod«
Dette Svar var atter Anledning til et Lotteruds
sbrud sra Doktorens Side.
»Lad os hoc-e Deres Tseori,« sag-de han, saasnart
som han var komm-en til Aar-de igen. "
»Im tan ikke tolo, saa loenge De ler saaledes,«
sagde Wo
»Tal kun, jeq er san-bis med at let Jeg vil gern
hore Deres otiginale Auskuelser anaaaende Mitten-«
lag-de Piwfald
»New sFtMoser erklærer, at Mannen tkke bat
nogen Amosfære," begyndte Thud sit For-dras
,,·D-ette tror jea er almindelig anerkenth bemess
tede Gowstroam »Die bedste Oel-Mr er donate til «
at toattaqe Mem og der or Mc opdsaqet Mr «
umsome « Goer
He