Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 20, 1916)
tx- A .Yansneren." II Nsm 00 OPVYOGMIS M cos. Dsk DANSII lot-s I W. cht It US Lukas- Pshllsdisk sen-. Miit-. Nebst-im Mitta« mich-!- Oasdss i bvek Use. Pri- pr. Angst-O II toten-de Ststck II M. chlamiet 02110 III-lot bot-les I For-kuri. sicut-z heult-IS Atmufmadring· m. Its-l Utah-soli- si sichs-g til Musen lud-old altes-eke Vmskl LUTIL PUBL. HOUSLJ Miit, Nebs Allo Blüt-IF til Blsdsts Its-Lobi — Mikeucktnceh Amt-stinkt as andre Miklet — sendet til dets Rest-Inst A. U. ANDERSEN. Miit-. Nebr Ibtcked It Blsir Post ottics ss second ehs- Ist-ten Advent-ins kuts- mtcke known upon Anmut-ich l Tilsslcle ti, st Bis-let ikke malt-gos ksselstssssth. Me- msn kluge M Kot Glis-s Postkontor. skuleie tiette ikko hisle bode- aun Its-wende sis M Undanks Kot-tor Nuk IM- hoavenckok sig til Poli sss svoktekek I Als-jet. entst- fok tt W ho- clsm ollek for It tu Oplysaisg i- ckst not-tende. bode- cke sltls on Ulo, It ils us Avenissemeatcf l dem IIILL Det vil feste M sen-selig Stirbt-. Man-L Jkke mindre end tre Artikler mudtug oi i Ncmr Eiter ntiddogs, Iwis Jndfcndore bad om Plads i dette Nr. Men Pladsen var allekede optaget og Tiden for langt fremskreden til, at vi kundc imødci komme disse vore Venncts Lnskc. Hvad man vil bcwc i Bladet den paasølgende Onsdag, maa assendesti faa tidligt, det kcm komme os i Hirn-de Mansdog. Vi maa jo vidc mindst en Doqs Tid i Fordeij bvad vi fsal Inlde i Zoolterne N e d. »Dei, der bestaak«. Eiter at jeg var færdig med Gennemgaaelsen af Apostlenes Gerninger i demu Spsalte, skriv jeg til flere Embedss brødre og bad om Raad — l) om jeg skulde sortssætte denne Spalt-IF og 2) hvad jeg saa stude toge fat paa at skvive om i den? Jeg hat« da dettc skrwes, faaet Evar fra alle dem, jeg skrev til, med Und tagelse af eeu, og de, der hat fvas ket, raader enstemmigt til at fort stktte denne Spalte-, Ovad der stem mer med min egen Tankex men an gaaende Punkt 2 er Evarene for skellige, saa jeg ikke endnu bar kun net deswme hvad jeg skal tage fat paa. Haaber bog, at jeg skal faa gjott Balg, faa jeg kan begynsde i næste Nr. A. M. A. En Jndfender i »Lutheraneren«, striver en P. Dahl i dette Blads str. 37, ssler sig Joaret over Uds tkykket »nur-sie Hedwinget«· Ja, de er slemt, menek P. D» men dei værste er dag, at Tilstanden er saas dem. Hmd er de Mennefker. fom header sig bort fra Gud, foragter M, Kirke og Kristrndmm og le Oet i aabewbare Ws Gattin-gen ein ikke Schwinger-? Hur den Stegs Msker Mc »bsjet Knæ for Walf« Jo, desværm og at sige, at »Gott bar sine blandt bisw Ist er at til-hatte Mtften mellem M og Mttdets Mge, hvilket er Ver-deu- Vis, san der ingen fynlig Ists-l N vore. Oele W Vesockuing ten-: We Ist Wlige - konsellge III-W Selssab i Wien 1800 Mienen Oder Modelen af düsse M, nemlig 910, Millioner M i W. Zustian er Tollet for W Monat-um tun til ’ W W, da en vix-selig F —I den opbeoarcs nu i Epiditus paa Hofpitalet. Kvindcn er reist leem igen i god Helbredstilftand til stor Overraskelse for heudes bekendte, og Hospitalet modtager mange bess gende, sum nil se den masrkelige Rand —- »Kirke og Folf.« Den politiftc Kumpagnr. Der er noget ved den politijkc Kampagne Der i Landet, fom man ge forarges over, Og sont andre i det nundste ikke synes ani. — Men — lad us tænke os lidt om — Lan det viere anderledess2 Er ifke netop dorte, at det ene Parti kritisercr, dedømmek det an der, set dets Administration efterk i Emmnene, et wede, en Belsigil iielse for Landet og FolketY Der republitanske Parti var i lang Tid betroet Ztyrelsen af Etatsfkibxm og hver Gang et nyt Præsidenwalg ftod ior Teren, var det Genjtand for uvarmhjertig Kritik, og det var i sin gode Or den. Te, der betroes de døje Einbe dek i Landct, iordrer man med Rette af, ifke blot, at de er g o de Mcend og lasgger god Billie for Tagen i deres adminisirativei Virksonihod, man fordnet noget meil re, man fordrer Dugtighed, Ztatsniandskløgt. T Der er meningslest at vasrcs fkaansom i Vedømmelsen ai ens Statsmands Virksombed Dei er Æqligded, Dwtighed, Engliykieds Grundighed, det her kommer an Paa. J 1912 iik det republilaiiikc Parti sin grundige Oingang, og baade det og Landet i sin Helhed fik en Følelfe af, ja blev overbcs vift onl, at intet Parti klar Privilegium paa de politisfe Stil linger her i Lande-t. Der fordre-s Ærligbed, Dvgtiqs bed, Inn-Malerin liegemmttiglwd, Henfnnstaqen til Landen-— Da Fol kets Bedfie J Aar er det det demokratifte Parti, der staat ior Tur. Det bar været betroet Styx-elfen ai iLandets volitiske Anliaqender de sidste site Aar, en Pkckiidenttermim nu fkal dets Adminisiration be dsmmes. At got-e dem-, det er ikke Hoers mands Jag; men —- Hvermand skal jo være med at beste-rinne, hvem der fkal administrere Landets po litier Afsasrer de nceste site Aar. Begge de store Partiet — de mindre forbiqaaet — hat valgt hver sitt Firere i den politifke M, hver sin Præfidentkandidat, og nu gælder det Bedsmmelfen af Styx-erriner og der-es Gemein sjrelse i Praksisk Og er faa Republicanernes Wogidetheletageidette M lebende Mai-nd i Stand til indgaaende og retiærdigt at be dmmie Madpartiets Administrai tim? Te hat en Chance til at forspge det; men Demokratetne har akku rat sammt-.- Chance til at for-spare den Administration, det hat gjsvet Landet de sidste fire Aar. Dei republikanske Patti udscetter ssig set-o ved at angribe den indes-ce rende Styx-elle. Gaar det over Stregen og bedjnnnek Modpartiet uretfærdigt, iaa skader det sig selv og give-: Demokraterne Vaaben i M. « en er den, at Bælgerne Landet over ckjlger moulunde mod, M begge Mt aber til Bedstr. Dei er as Mete, der Mist Nytten af den Kamp, der fsreQ Der et fertig eet, da et kom men ftem under Wu, og km istse tjenek til det dem-IN fra North Carolina holder en PL 500 Regcringspoft og hans Dotter en Stilling, der hetaler 81,440 om Aasret Senatok Gore fra Oklahoma Kone og Broder er paa Uncle Zamg Lsnntmgslifte. En Ssn af Senator Tilmqn er paa Alaska-Jembane-Kommissisonen. Senator O’Gorman opnaaede for sin Svigerspn det fede Embede som Kollektsr i New York Hann En Son as Kongresmand Pan fra North Carolina drog 81600 om Aar-eh medens han studecede Ved et College og gjorde aldeleiz intet for Regeringen, indtil nogen — itke en Demokrat —- gjokde Jndsigels 1e.« - Ovisnstaaende er medsdelt est-er »Toledo Blade«. Saadant er jo nagen der kcm anders-ges, og kan Demokraterne modbevise det, saa bar de en god Anledning dektiL Mcn det er altfammen noget, der vedkommer Vaslgerne, Offentlighei den. Der ihr-s intet om Utroskab el lek Udygtigbed i Embedsfokelfen og intet om »Er-aft« uden i de TilfceldeH book der er Tale om Sinekure cllor Lon Udon Fortset ning eller Arbejde for Regeringen. Mcn — det anscs ovoralt Z den civiliserede Ver-den for ufsmmeligt af en hsjtftaaende Embcdsnmnd at forctrække sine nætmeste Slcrgtnins ge, naar der er andre, der lige saa godt can sylde Stillingm Endfigc saa for Demokraterne, der bar klaget faa haardt over sligt bos Modpartiet - Og eudnu eet —- ved at en hsjts ftaaende Embedsmand onsætter Eslasgtningc og nærpsaaksrende i Zitillinget under sig, gioer han An ledning til, at der kcm begaas Evig og daskkes over det, eller i det mindste Num for Mistanfe der am. Vi siger —- lod tun Valgkams pagnen gea, san længe og foa langt der tales med Agtelfe for dem og for hvad, der er Astelfe Mo, og soa længe der gaas ad paa at lasgge Regerinqsssrelsens After klatt from i Dogslyfet. Det er offents jlige Affætey der er Tale om, og zde bsr droftes offentlig. j Partierne bar Iige Chancet, og Idet Parti, der ssrer den« retfcerdigs fte og grundigste Kompagnie, ht ster selv Frugten dems. Og endelig —- Offentligshedcm checgerne hister den Fragt dems Hat de sættes i Stand til at opgtre Ideres Mening om, book-codes de stal koste sin Sman naqr Ti den der-til komma. Oplyjeuie Bemerkungen Til Post. W. C. Nielsensts Styl ke »Ach-sinnen i Auftraljcn« i ,,T-anskeken« Nr. 30 jial jeg her med give nogle oplosende Bein-Ists Hin-ger Past. N. itrivser at de: er ,,uden Parallel og Logik«, naar jcg hat fremdraget det gamlc er om »den sattigcs enesle Fast« og mindet om Erstatningspligten. Mon dct er's Pastok Bock er Pisa-it i Maja-ice ville, New i;ealand, og Samfundet kalder bam til Japanmissionew Den-ed blivek hans Plads tom med ringe Udsigt til at faa den fyldt, uden det ster med on Mond fra den for. Ritte. Er del saa »ulogifk« at tænke, at Samfundet btr antfe sig fowligtet til at fylde den win me Plads, san meget mere som Mc nigheden i Mauriceville bar sendt Kaldsbrev til en af Kandidoterne sra vor Skole i For-waret? Og kan det ikke kaldes »patallelt« not at mene, at den forenede Kirke vil bruge samme Frangangsmqade paa New Zealand sum i de Zor. Stam. Der tilstræber den at Mylde op sliaaede Vakamer med det fskftr. Da t. M. Ptcsften i Plaiwiew blw kaldet til thtnicsionew Dom der med det samme en enden i hans Sded Jeg indrmunet, at det ikke laltid et läge let at finde thsdttw lderenx jeg ved heller ikke, hvor let eller hvot M det vil bitt-e at faa en til NM men ak, jegfyneshelletikkr.atderernos sen SMI derimoh og man kasn da heller Ue We, Use-It N. schn detpmdenchisinsrttkel Ilme Wangen til at ftjtde Missionen i W vil Past. N. »Hast htte fta Past. Asqu seh-, ellet de Fell, hqn aibejder iblondtk denne Zag, da skal hatt not faa ide sont-due Qplysniinger. Jeg ital dog indfkyde folgende Ventwrtning af et privat Brev fra Atti-. Ligaard til en Beninde: »Vi trot, at yet er en Gerning for os at øoc i Vriiidane, dlot det ladet sig gørc at jaa de form-due Midler, saa dct blioer muligt For us at faa Qpljoldet.« Mon didse Qrd behøver Kommener Mcn yvad siger ,,de Sold Past. Ligaard arbejder ilslanth« Det ved vi noget onl. J Llaröberctniugen for 1916 Side Glis-VI lasses en lasngere Skrtvelse jra Mr. st. A. Bolzen Zettetasr for Menigheden i Brig-baue Der staat, at Menigyes den hat looct Post Ligaard 50 Pund Sterling i aarlig Lon, alt saa omt. 245 Dollars, og sag for vcntcr den et Tilslud fka Mk. Jens Dixem dettcs Ztørrclsc lendte de ist«-, da Mr. Valzer streu. Men not er det, sit det liliocr en faa lillc Lon, at Prasstefamiiieu kan itke skafie fig Bopasl og Ernwring for den, faa megct more sum der er Tyrtid paa Grund aei Lllliisoastst i Fjor og Krigen· Past. N. er betæiiteiig Ded, lwad ban lalsdcr »Ptivat szrlpclaisfe for Pastor Ligaard og Hustnrc Er dct ikte ct meget højtideligt :ld.wn, Von bringet-? Men bortset Im Bett-quel scn, saa hat man dozi Tor dort um privat Hier-la J Lebst as det sidite Aar liar Zamfundctis Fortuand la det foretage en privat Jndfamling til cn as vol-e Pkiissicm der limide lattgvarig Evgdoni i sitt Familie Lg to as vore Priester tog oist en sai vore Lasten-) liar nolig indiani let Vidraq til at lciidc en gaumiel Mond til Aldetdomsslijenintet i Gewib- Mange prxxnitc Jndsamlins get lmr der onst-et o-,1 seil der iikkcrt komme i Frenitideti, og oin der maattcs ssgnilcsti til «lLr«1-ite!·olleitc i Briizliancy da vilsde del iklc virus twgct ufwrt Meti isotth lmk im ment og mencr irssiiidclei:-, at den Kasse-, der bnrus stimme-Z italde ver for Mist-with i JlliiiiiidisliJs bed baade i Eiter-Island vzi tun New zlmlandh TM der timde nle Hin-w im den, Zwei- dct t:ltr.1sn,1tsci:—. Mod Henfnn t:l lldlmdelicisnms ttwdot for Past. Tit-wird Einst-got Post N.: »Hm-m iidfcndth Ist kundc da ifle raste Z.ittis"iiiidot.« Ja, lmem lau kidls ME- Jus-I ins dog den Momin at Tun er udixsndt as Zamiimdet Tet mi- tieni·i»1 den for-. Flirtu foin Ule ordiiiethc Kund4 Uigaard Oaa Kalb sra Mc träg-beben i Brig-bauen Var Von-:- Lr dination itte sei-ice Stridt paa llds sendelsessbathtP Vertilgt-de Flirlctaas det ikke tu» Dollatks as Missiotiixi las-sen til Post LAI Reife til Au stralien? Var dlst itke et attdet Zkridt pas-I sammc Vei? Pan Anbe faling of Zamfimdetci Fonnand reiste Past. Lsigaakd noget omkking i Menigkirderne, kalte om den au ftkalske Mission og famlede Reise penge. Var dtst ikte ogjaa Stridt imod lldsettdelfett? Jo, Samqu hat oedlendt slg hans Udfendelsc klart not, om end ikle noget offi eielt Udsendelsesmsde blev arrange ret as det. Men- saa Msdet i Hornplatt, som jcg er kommen til at las-de Uds sendelfesmsdh hvorledes kom det i Stand? Jeg ved det virtelig iste; jeg var ikte med at lcogge Plan for det. Jeg antager. at Menigheden og denks- Præft formtstaltede det, fovdi Mrs. Signoin er batneftdt wo den Egn, og sotdi hun og heu des Forældre oq Sälen-de i Aar og Dog hat-de tillysrt Menschedem og fort-i man wilde glæde og dynam tcv Post Linse-d oa hmsde og vis dem Dritt-gele ist de reiste bott. Post Schultz var faa vettlig pas egne og paa Menighedms Beane at iudbyde mig tic Mit-eh og je- tpg mod Gliede og Tat nwd WI ieu. Neniqheden l Sind-Durst blev W lndbudh og en ftot Del cf Minsdr. Detvat eienstor M at være til dette M i Hmptm M deei i Wen Usv hom Damms l politlik Heufeeudr. Undec denne Overstrlft læies i Danstrken af 30. August mu, hvad Danskeken er i lau Henßende Ja i diese Tjder er der jo daglig Tale om Politik: det siges ofte Mond og Mond intellent, at om Dansteren vllde bringe lidt meke politisfe Ny heder, wilde det vel være gavnljgt for den selv saa vel sum dens Las sere, da et Ineget stokt Flertal af Befollningen jo like hat Kkendskab til alle de jorskellige Kandidatet uden gennenc Bladene. Men nidlnds til synes der dog at have vætet fuld Tilfredshed med at overlade Dan fkerensidoldnlng til Redakwten, ind tll vl ser, Past. Atlef J. Hausen-Z Artikel, bror han Wer: »Vi, som er fornsjet med den nuvasrende Ad miniftration, føler os irritekede ved at le Billeder as Hughes og Fair banks« oh Omd bar de to Mit-nd for-bde det er io ikke endnu af qiort, om de komme-r lidt længere frem i Stemmeantal i November end den inwasrende Administtation. Dog er det meget muligt, thsl en twer. som oil se Tinqench lom de bar vceret under den nuvasrendeAds ministmtion i dens MericoÆolitih de nmnge Amerikanere sont er goa et tobt, de mange Millioner Dol lars, som er udsst der, og den vak lende og famlende frem og tilbage med at fløtte saa den ene oq san den enden Oprsksleder, er ttcrt af det: kwad er Resultate-M Nul. Vj nna tillade andre at have stinkt-elfen der er sorfkellige fka vore. Hans Josbnsen Rids fra Liveis Skitfedog. thtf X.) Tausen. Lin-ist im din Zaun-. Tit grad den jo for mig. Und mi,1 den klare Perle, Tcik Mr du sa.1 its-n, san rig. Fastnij at sc djg grade III-Etext mit Onskc var, Ists-e Tut-ou jka var Emcrtenö EIN-m km j Ojcrm du bat-. Tmiinuimk Bad Fred og Bisc IJ Un Unions- Ums-. Wxt LUIc koste skal holdes-J, Un Sorg jnsnsnusltc i Trost s sur Harren-:- insljjgc Alter Im steuer djg Ilchmc i Haar Eaa ital i Heil opfuldegs, Vom-t, sei qjordc i Baar. . . . Tor or et Macht as dcu eugclske T:·J1111i11-,1, Elizabeti), i fuld Udstafs Ccrjng. Tct fangele Wuandt er over saact ncod bkoderedc Maxime-than ,u-r, Ztrjdglmndskeh samt, meft tu rjksst, unsunesfcsligc M u nd c, L j n c u g L r c n. Tot virket not saa barbakift. Men ganske visi, hvad tunde man deute andet as Henkik den Ottendes Dotter end darbot-ist Juki-kugelig bed og Pyntsyge Mode-ren, den ulyks keligiy fnmkke Anna Bolemh blev halssbugch da Elizabctb var tun trc Aar sammt-L Oa Faden-m Breit ban var, hcrdcde bcnde altid Men Zum or tkods alt en stor Trunks i Englands Historie-· Bi maa altsaa vænne os til Nav net Gnade-L For inden længe header, snfteh denn-r, attraar oq trok vi, det vil hedde Pkæsident O u g h e s Godt og vell Men hvordan uds sales i Grunden dette feste» leddes Mc Nava? Ja, blandt Danfkerne i al Feld er der flere Meningek om den Ding. Nogle mener. det ital udtales, Tom det strives: das-des Andre heldet til den Influenz at Pyg staveme d oq e er stumme, iaa Nav net aldfaa er sags. Atdet andre var-staat- at det sfsvste Bogftap ital lyde sotn J —- altsaa omtrent Juki. Ren andre memr at vtde, qtdetenqueulyderomtrentiom denkst Htsaa Mö. Scuttelig er der et MindretaL der dar womiqu atianekststolqhudfalesfm f amn for M- slaM Ader jo Wes »W« —- aMm fi. Ren den, der, alle disfe Ists-g use-Itali, stqek Man noqet som 0juhi, vll menlunde tkæsse det rette Alt-W. Monden few er knapste ftillet M den steht-de Mo der san thun M HI- var JMlad hvad de kaldet mic, W de Eise tardex mig M og des-mer miq wer dumm« sen M Md Mc et Gott di Mk) en W, der jdssee,euM-dekvllaoqet,oc «-· sont oirtelig tan noget. Didse Linier oilde gerne opfordke alle Progres sioe til at gleinme cet og ander for vigangent og stemme paa Hundes. Ruvasrendse Pen hat føk beundret Rososevelt -— inaaste loolig nieset Men han hat ved entelte Handlins get stillet sig selv i sorkert Velyss ning —— hangs Tid sont Leder i oort Lands Politik er nist onnne Gan ste vist tunde man have stiftet, at Zremssridtspartiet hande inndet for nsden Tilslutning til at nan skeni til Seil-. Men dektil syneszs Tidcn endnu ittc at Unsre moden. Gam niel Elendrian ckf tilfreds tned det forlmotidenvækende Hugkieiz synes for-neigt tun at Unsre belnrftet nied en enkelt Ska vank, at dein-ne efter deniotratiske Binde-, den, at tian hast-er Fuldstasg. isllt det forrnkte Nonsens, der ilrives onc non-J »aljalsa«, kunde nassten lade mic, at chIberen begit en lstrnndfejL da ban ndstnrede Men nistet nied Ekwgvaslst I . I Hei-, du unge. Oel-, dn nimm Ved du and, Tit kan sagten-Es viere glad· Altinq ifnder dn tilrettcs Laut ai dem, der niødigstmstte Ilndertvang :linnarl’ens Vildbed, Eaa den nn er lntter Mildlied, Ean dn nn, ned rings Mee Med at lieste og nt pløje, Vinder Levebred oq Penge Ein-interne i Mart oq Enge-: Hei-, dn nngcy ved du limd Tat kan sagten-I- ntrre glad Feinti Aar tilbage gis :Illtin»1 ein-r nmnnnsl Eth. ssksen sann oed Trwetd Redder. Lfsen trat nted tuer Føddetx Hut-einand: droq sit Las ai Vordem Man-den, Kinn-n, Pigen, Horden Ren-it et Blut-lutes niaatlc bnqgesz Ternwit stnlde Kvasget Nyng Eiden tslojedes der Roland, Vondenmnd ten tat ved Bymand; Ten, der Hiem sig vilde have, Manto r«idde, ntaatte grave, Eli-de i sit Anfigth Eved, Alt inenszs Taaen trnslsotnt gled: Feniti Aar tildngc sit Lilltjng estcsr ganunel Ztik. Men det LImslag, der er stet, Tet hat tun de crldre set. Danip og Was er Tidens Dein-, Faa tun stetter oni sin Nil-ste. QJ elettrist Ztmn iordinder Alle Horden-J ijerne Ender. Lg Maskiner for og stritten Vasver, formen Unster, ilitter; Graver Panainatanaler, Regner nd, tsvad sig detalerx Lasgger saman, trassfer fra, Lager vores Bjllcd a: iItnkter Vier-ge ai Zwist-L Nicht-leerer Aktieprisen Taler, junger, ler og spiller, Laver Mitslnr, lover Billet-; Viser Livets Gang paa Steinen J innngioldiq, vid Forgrencm Ja, med Nlrsstensfvuglcvinger Luftan Ninc undertvingerx start-sagt, bvad de ej kan tun-ate, Det er itke vcrrd en Orkan-: Men det «Onrslag, der er stet, Tet hat tun de widre set. Den sinI-pleste Maade at blive po pttlwr paa blansdt -de vasteasgte Acnerikanere er at rose alt muligt, man slunwer paa — gsre sig til en Rosislængius. Jlle at Monden er at anbefale — tmsrtimod Men san-den hænxxer den Ting nu engang samtnen Man kan staa med den saste Overbevisning i Sindet, at det, der forwises, ek det pure Peit: vil man asre sig godt ltdt, siger man »T"hat's the best J ever sam.« Det er den saftsatte Formel i sbige Til sælde Bell, der er desvætre adsktlltge as vore Landsntænd, sont hat til mikx sig des its-wie must-ten Kunst sttytkr. De hatt-estimate siq noget —- skatnme slg en dvgtig Portion Fsor ved slig Falls-ed saurer man sin egen ststte nordlsse Karatter. san sikkekt som noget. Tilltge falder man adskilltge Grade- l erste nordtske Messer-ers Agtelse Og her man Rest as Mkrittk igen, desuden ussen t eqen Agtelse . . Se M var io san Met Ps stgt gis-et, near- en cost Samtk dslg qreb den gyldne sinle til, da vor qamle Ben, Dunst-M stre- om Je Mem-other on site Mc at stille W 4 costsan smaemderttbvtdstebsdrhmes wwuopscmsskosiw Monumuvmmsv RWMIOMWeVOts " »O PM- sc Carl) W. · « Rogle Bemæclnmger. Man tun underiidcn ljøke Folc. fige, at det betnler sig ikte at nde til Saininndetg Zlolcvcklklls Vukk itil Missionerne, eller til HATMS Sag i det helc tagel. Man tnn end onsaa here Priester og steinrngens de Medlsxnnner i Menjgliederne nd tale sig tritiserende oversok Stole gerningmn og Etolens Bestyrer og Lierere Ilivek Genitand for ntirri lig Onnnle Lg seid oni der inno ile er nogen Sandhed i, lnnid der — fige-:s, saa er det dog sont oftekt tun lialu Enndhed Men saadonne bin-de hnske Paa, at et iilwrligt og nbetcentsoint Ord oite tnn Tnnie dnnrlige Folget Maa fte en nnn Mond eller Koinde navs de tcrsnkt pna at lief-me en ni Zank fnndets Stolen inen lileu ailioldt dersra ved at here dein iiferdelngs tint onitnlt Hvek Prasst i sin Kreds on eiiknier, der liar Entbede i Me njnlieden, in lwert Gnds Vorn bin de see-me tin selv og andre: livor mnnqe nnne Mwnd og KVinder im vor Meninlied tnn jeg opinnnlre on manirte san de bestennner Hin til at reife til Stolen i Plain eller Kiennmrxy eller Ell Horn. Vi lnirde alle arbesde lien iinod det Maul, at vore Stoler ikle alene liliner iri For Masld, men nt de vg saa linert Aar lan blive jnldt as Eli-ver. Sriillen Lmnnnlring vilde det Unsre for de Manid der ledec vore Stolen at iiide, at der i Einer Lllleninlied i Dort Zaniiund sandte-i Mnsnd on münden sont bnare bad « on nrbeidede ior Stolesagen Sen geniieinlnsite ior en Tid si den Kntaloqen ira Stolen i Plain CDen inas nratiss ved at sende et Vrevkort til Prof. L. A. Linn-sein Blnir, Mel-U Pan de sidfte fire Zider ni Kataloqen finden Navnes O ne on Ildreiiserne panEleverne fid ite Anr. Man lan derni danne iig en Meninq oni, lnmrira Stolen iik sin Beginn-L Der er selvsplgelig flest ira Eteder, lwor Zmniundet lmr Meninlieder. on Vlnir on Lim eqn er io itirrtt reprnssenteret Men sra man-Je Zteder i Zainfnndet, lwor der er en fior danst lliigdonn er der itke et eneste Nonn. Og det er da sittert itle, sordi de nnge i diese Menighedek bar mindre Biere lyst nnd andre unne. Nei. Men mon ilte Aar-sagen oite er den, at ingen liar iorsøqt at paavirte dein til at gcm vaa Zamiundets Stolen Nonen liar maasle sont, at State stolerne giver bedre og billigere Iliideroiåsiiiiig, on saa dar man sendt sine Bei-n der-til Man hnr inent, at det itte betaler sig at sende fine Zønner on Time til Zamfnndets eqne Lnsreanitalter. Men mon del . nn nlligevel itte betnler sigP J« For crldre, der link en Treng eller Pi ge, soni J Inster at give en Uds dannelse, prsv at overvese Folget ne as eders Bei-us Stoleginm. Halt paa, at nanr J sendet dein tilBlair, ellek Kensnam eller Elt Horn, da kominer de nndek god keistelig Ind ilydelie De litten ser on leerer det, sont Z uil can-e glade net-, at de hat fet, hart og lasrt Og inaaite de trmde blive paavirlede paa en saadan Munde, at det tunde iaa Evikwedsbetydning sor dein, oq en eller enden maaste der giver Her ren det Leite, at han eller nun vil vie sit Liv og sin Freintid til hans Sag Alle tender Fortwllingen ogZans gen oin Kotosnsddem der drev oins tring paa Havet og var niizsoknpjet nied jin Stadan Men da den saa endelig sandt Jokdbnnd, onootsede frn denk- Kasrne en Palme, og snart var den uirugtbare sØ dættet nied en Kotosskon Menge Mcend og Minder, der staut fdm Lodere for Menighed el ler Smdagsfkolr. sit gennem en el lec slere Mut-des W paa vore Stole-r deres Mike opladt for, at Herren hat Btug for dein, og at det gælder am at arbejde. mode-is — det er Dag. De liqnede Kebsw den, men kom til at lsigne Palmen da de blev sunden af Herren. Do lau W paa, J For-liste der sendet eders Ost-n til Stole, Mlcm Ost-de J W dem. Jeg er Wt sm, at entwer, der f M M Col-« vil lenere M TM ssm den sksns ask Es E E . ki