Stokmagtet og Stotmagtm
Man plejede van at regne med
feig Stormagtek i Enropa, Tosk
land, Ausland, England, Frankrikh
Østrig og Italien Lm man-end
nu anwender famtms Iliognemctodm
er jeg kkke helt klar Wer, og jeg
er endnu mindre klar over, Ihvors
længe de respektive Lande kan
hol-de sig blandt de store. Men ioa
er klar over, at de nu soff-get at
udfolsde al den Magt, de sidder in
de med for, om det var nmligt, at
thsc hisnandens Mast. Jeg er ogs
iaa klar over, at Stokmagten over
alle Stormagter er Nnd i Himlom
og at hans Stornmgt udfolder sig
her paa Jorden gennem hans For
Qynsstyrelish og at for den Magt
maa alle de andise btje fig· Dei
er saa bettyggende at vide dettc.
M er jo ian Grunden allede
maet frem ttl den Kendsgcrning,
at lkkc alle StormagteV sont kører
sflg her i Ver-dem kan tælles efter
Lamdomraadcs, Jndbnggcmntal ol
Ier Rustninger til Lands og til
Bands. Man maa regne med
Aandsmagtet Men Aandsmagter-"
ne aabenbarer sig ogfaa i fmaa
Lande oa blandt Folh fom maalte
med Politiklens Men, maa laldesJ
.1maa. Et inadant lille Falk er jol
det deutsch og et endnu mindre cr;
det, vi lalder Dansle i Amerika
Ton anndeliqe Stokmagt, sont er
videst nncrkendt i vore Dage, er jo
nok don, man plojer at beim-one
Videnskaben At ignorerc ellcr
overie den ek jo oasoa dmnt, og
-s. det nntter ingen, entcn man laal
I
staat paa en venskabelig Fod med
den eller ikke. J wkigt er det bei
tryggende her at vidc, at der er en
Magd fom er stttre blandt os end
Videnskabm Det er Kristentroen.
Tot er med Villie, at im ikke Tiger
siriftcnsdmnmem thi drt Ord er fkn
midbrnnt nu om Dage. Der et
wegen sfom basrer Navn as Kristeni
dom, sont ikke fortiener det Nam,
sfordi Kriitnis nat saa lidt eller
maafkc flkt intct nnsd den at gsre
Mcn Trocn er III-unten Ewhver
Tro er for Wriqt zllkagt Den kan
værc stor rllcr litte, men Magt er
,den. Misn den altbefejrende Magt
vi! nok sn Rang viso sig at være
HKriftentkoem Men oqfaa det Uds
Jtryk kan jo misbruges. Ulykken er,
at der findes intet Navn eller Uds
tryk, som jo san midbrugeQ Kri
stentroen er ikke den moderne, ka
tionalististr Opfattelfe af Krsstew
donnnem men den er Ojertets
Forvisning om, at Kriftus døde
for vore Syndcr efter Skrifterne,
og at bcm opftod tredie Dag til vor
Netfasrdiggørelfe, faa den, som
tror paa ham, er retfærdig for
Gnd i hanc. Det er den Tro, fom
er den største Magt i Verden, og
Jokxcnnes sigcsr om den, at den al
len-de bar overvundet Ver-den. Dct
for jskke fanledes nd overfladifk fet,
nnsn i Virkoligfpeden er det san.
Hvis Werden og Verdens Fyrste
havdc faaet Lov at made, saa hav
dc den Tro aldrig faaet Jndpas i
Verdin Men de kunde ikke hin
dre den, og der-for er de allerede
overvnndne af den, og alt, der end
nn staat tjlbaqe, er bIot at nsre
r
su
P RO H l P l T l 0 N
«THE cRIME most-km
All must admit that it will take many years
to overeisisie, either hy law or mural Huasion, the
criminal traite so long kosteresl hy licencecl saloons,
end perpetuated hy their degenerate personnel in
«alley joints" and Soff H) drink eniporiiitiis.
But «lligh lieenee with liegulation" has hacl
a teir trial, and has been found wenting elilce in
homes, eommeree, industry and eriminel eourts.
No amount of l)olstering hy e pro-paid »Im-s
perity league" can rule the eumuletive evidenee
out ok puhlic eonsicleration in passing a final juris
ment on the whole hooze business-.
(0muha Bee. Get· 12, 1915.l
«Closing snloons in Chioago on sunday for
the first time in kortyfour years resultesl in the
dny pas-sing with the lowest erime record known
to the poliee depnrtment. Chief of Poliee llealey
announoed today.
«0ut of the 7.152 saloona in the city, only
twentysight were found to have violated Mayor
Thssmpson’8 elosimz orils·r, whieh lmeame okteei
tite yest(-rilay.
«(?hieago for the most part stayesl at how-.
There was a marked increase, however, in the
theatre attendanee, the movies doing a rushing
business seloons in the Suhurben ilistriota, where
the state elosing law was not enforeNL received
en unusually lnsiak trat-le from out»mohile partie-L
«(’losinjx the saloon gave 20,000 sah-on em
ployees a ilay off, it was figurech Lichts-r interestii
pointed out that the snloon keepers eolleetively
lost nearly s400,000 yesterday."
0n October 23rd the saloon heopers attaeslcing
the legality of sunday elosing met dekeat, when
Indge Windes, in the eireuit oourt after listening
to long argument, retused to issue e temporary in
junetion restraining the eity euthorities from en
foreimg the oloaing rule. A nimilar petition had
heen deniod by Jud-ge Mutehett. In announeing
hie deeision the oourt Haid:
««Prom long experienoe in the eriminal eourt,
I have found that epproximetely 75 per eent of the
erime tm- whioh person-I are punished is the re
sult, directly or indirectly-. of drinlc, end l will not
interkere with the mayor’s netion without a com
plete hesring upon the merite of the ease."
The following editorial appeerecl in Ci)llier’s
Weelkly of date July 29, 1916.
The County Jail wes the subject of an edit-or
isl printed on this page some weeics ego, when we
not-d that the Denver Highway Departknent now
hu to pay real money tor the roohs it is using
in roed its-Eins simply because there ere not eon·
riets enonsh to serve on the roelk pile. All thet
hss heppenod sinoe colorado went dry, and it
seen-s to us thst it the roelc·1)ile industry has been
ruined, it is sll the kenlt ot the drys. But Denver
isn’t the only sukteren Down in Wilkes couaty,
Georgia, they’ve been hevins trouble floding
enoukh oonviets to work on the read-, and tried
to borrow sen-e iron- Riehmond eounty· Accor
dink to the August- «chroniele" however, Rich
tnond wes short herselk- «Prohihition,» it seems,
hod he to get in it« worl- in Biohniond es well
as in ilihes." The sevsnneh «Mornink News«
eomments on the seine shortsse in chsethem coun
ty, where «prisoners in the oounty eonviot eemps
users-ed sbout 100 lese then the previous month-«
The Alente «Geovgisn« reports still enothor
County—Pult-on——that ie has-ins trouhle because
there arn’t boozers enoush being senteneed to
M terms. In Pnlton oounty come Akty or sixty
depnty werden-, guerds end other otkieeholders
see-n to be doomed, or hsve elreedy lost their johs,
sud there sre to he only 5 eonviet ostnps insteed
of s. This dtuetjon neturelly slertns the Augu
tts «Chponiols." «Whet on earth ere- the coun
ties ok Geer-is keins to do about it —- with pro
hibition do Livius the-n of their eonviots in this
Weis e sitostion «is heeorning Ierions.«
Veto seht-Ists Vry snd stop suchen sntl
M
kscss cOUMM
Wulst-km cum psy. mer-tm
sse
Sejren fuldstcendig. At gøre Sei
ren fuldftændig —- ja, det er jo
det, vi arbejder paa. Og det er faa
betryggende at vide Udfaldet forud.
Men der er noget, fom er mindre
betroggende og det er, at medens
»Kann-en staat paa for at fulds
lsmsndiimøre Seiten, faa ligger der
Jfaa man-Je døde rundt om paa
Zlagmarkem som git tabt i den
sZtrid Diet tan itte u-ndqaas, men
Ton Aarfag til Bekmnring og Sorg
er det, og ftal det ogifaa oaere
Men rart er det nu at unsre med
«i Maximen, naar man blot liar
Ixchrtct ima rette Zted og er paa
den rette Side. Der plejer jo hvert
Aar at ftaa nogle for os faa og
sfmaa Daane ftore Slag, fom vi
kalder vore Aarsmødek Dct er it
ke længe ’ftden, et faadant Slag
ftod, og det var egentlig det, jeg
vilde ftrive om.
Det var et godt Mode. Det haa
ber jeg, vi alle er enige om. Men
feg fynes nu alligeveL svi tun-de
have godt af at minde hinan-den om
det inen Saa fynes jeg ogfaa,
det knnde lønne fia at fremdan
fiiwad der smktigt var godt vsd Mo
fdet Jeg nat sqa stkaks nng, at
idet bedfte, faadan fom feg nu for
’ftaar det, var ikte de nvttige oa
aode Veslutniitaer, fom toqu, ej
beller de aode Prcvdikener og Fore
draa eller den aode Sang. Der var
meqet aodt i alt dette, og der var
maafke noqet, fom knnde vwret
endnu bedro, maafte vi kan bjwlpe
binanden med at rette paa noaet
af det fiden. Dog vil ieg fixie, der
er Vcekft i os, og det paa mere ensd
een Maade. Og det er jo da no
qet, fom not er vasrd at glasde
fiq over. Men det bedfie ved det
bele iiølae mit Inn, det var det
Sind eller den Tone eller
Aand, ilwad man nn vil kalde
det, sfom Var lferftende under hele
Modet Det var Krifti Sind. Og
det er nu Krifti Sind, fom er
Stormaaten Man er io ellers til
bsjelig til at regne med Stemmes
flerbed fom Stormagt Men l
Guds Rige lan en ejeblikkelig Seit
ved Flertal godt vcere en Pyrlmss
fefr eller, paa rent Danft, Roder
lag. Virtelige og vorige Seite vinil
des tun, naar det er Krifti
Sind, fom fejrer. Det ask vi nul
i svrigt vel i at merkte os, enteil!
vi faa tasnker paa Aarsinødek,
Kredsmødetz Menighedsmoder ellerw
det daalige Liv. Og nu findet jen
en ny Definition til Trom. Den
er ny for mig i dette Ofeblih fordsi
den, faavtdt jeg bed, ikke for har
formet sig i mine Dankes under
netop den Form eller med de Ord.
Her er den: Tkoen er Krifti Sind
i es. Det betnder jo faa for Me
dets Vedtommende, at Trer fejres
de paany, og at vi for faa vidt er
nwrmere den ftore oa endelige
Seit-.
Men der var for mig en Und-»
tagelfe. Nu vil jeg fe at kommeJ
hurtig over den. Den gjorde paaf
mig et ubehcnxeligt JndtrnL og det«
nsbelisagelige omgaas man jo itte
gerne. Det var det om Prassterneis
Lignitig. Jeg fnnes, det var noget
fmaaligt, fom kom from under Af-1
aerelfen af den Sag. J og for sika
er fem Dollarss am Aaret jo ikte
nogen ftor Sag, felv for de af os
fom faar en lille Len. Men man
fokføger at anvende Tvana, l)vor
der for lnsrfkede ftsn Vroderliqhed
i System-et i det mindste. Det fkuls
de fagteits viere en Paafkyndelfe
til dem, fom bot ncerved at komme
til Mede. Men det maa ja da
ogfaa viere en Opfordring til os,
fam bar langt dorte, thi man vil
jo da itte være faa nretfcersdig, at»
man for-langen at vi, fom boer
lanat borte oa gerne vilde viere
med, stal betale Reter for dem
fom fokholdsvis let tan komme.
Nu det bele forekom mlq fmaaliat,
oq det famme ajorde en perfonlig
Mistmäe, fam nogle tkte stamme
de fta ved at rette mod mis. Men
ieg gider Me tsre mere vod det.
Dog vil jeg fige: Lad as vogte
es for al Smaalighed, Bis-die tht
den hat intet med Stormogten at
aste. Sau et ioa færdia med det
og vt vil vende sos mod nieset af
det met-e alt-hellge.
Det glcedoligfte bettete vi io al
letfsrft, oa det bliver faaledes no
get af det næftbsdfte, tom vt kom
mer til. Det fsrite, fom jea faa
vtl den-lebe Mkfomhsden pqa
et
Morgenrots-tecta
Vu haltet vt vel net, at det var
thellæsninqens, Denn-us oa Sal
mefanaens Wnina for book
Dag, fom var de erhabne Sinnen
ksss Mel virkelia, vi ifkelder en
lBaktilbamellerdemJomtraf
den Debatte-. Ren vt Wider vir
W- seien « VII-nd Tat lvm
ritt-ne deu. Ost et is M- at
Uq . . . EI
kun clwor Gwd taler til os i Ordet,
og vi til bam i Bønnen og San
gen, der kan et stand velsignet,
rigt og srugtbart Menneskeliv
leves her paa Jord. Og det kunde
Werkes, at alle de Mir-nd, som var
valgt til Talsnmmd for lwert Em
ne, ikle blot havdse siuderet det paa
den Maade, sont det at studere al
niisnsdelignis sorslaus:—, men at de
felv til daglig ever Kunslem oni jeg
maa brnge et kejtet lldtrnk. Jeg
lmr beuaret andtmkket as disse
:ilc’orgenandagter, nien Ordene lius
sker ieg ikke Dessnden iorekoininer
det mig, at vi blev lovet dem alle
tre i vore Blade Til Dato har
ieg kun set et as Lasterne indsriet.
Maus-te de svrige indsries senere
Men netop den Atti-Hel, som er
sremkommem Insker jeg at spie
noget til. Dette get ieg itte, fordi
den ikke Var god not, den var saas
nur-nd bedre, end jeg selv kunde
have strevet den, esheller sordi den
var usnbdstcendig, inen alene sordi
W ønsker. at vi nivrmere stal over
veje den. (Sl11ttes.)
Eint-us Menighed, Nncine, Wis»
fester sit 65 Aars Jubilirum.
Den sørste skandinaniite, ev. lutl1.
Meniqhed i Racine, Wisc- nenilig
Esnnns Menigsbed, seit-ede sit 65
Aars Jubilreum sra 22. til 27.
Aug. Et godt Progrmn var legt
sor Mødet as Meniglnsdens Prassh
sPastor C. O· Jensen Folgende
JEniner: ,,Taaben, Ommsndelien og
Eselliqqørelsew drøstedeskk Dres
telfen as disse Einner i Forbin
delse med Bidnesbyrd on Taler as
de deltagende Prrester qkw Festen
et Oelliedens, Harmonien-is, Sten
liesdens og Opløstelsenss Prim, un
der hvilket vi meerkede Nnds Hel
ligaands kalden-de, onlnsende oq
lielliggørende Naade Og i Erken
delsen as Vor egen Synd, Ninched
oq Uvirrdighed og Gudis Naades
Rigdoni on Kasrlighed i Jesus Kri
stus stemtes mange Hjerter til
Tat og Lovsang.
Tet dy.1tiqe Mandstor oq Sang
kor, ledet as Louis Miktelsen, den
med Blomster riat sniytkede Kir
le, det store Pibeorgels blinde og
dog stasrke Toner ydede store Bi
drag til at stemme Hierterne til
Hsjtid
Felgende Priester var til Stede
oa deltog i Festen: H. J. Dahls
site-m og E. Prsvenssem der begge
bar været Praftek for Menigheden,
C. H. Jensem Meniglsedens nu
tnrrende Præst, samt C. Christen
sen, P. L. C· Hatt-sen, C. M. Ol
sen, P. B. Nielsen og Th. N. Jer
sild, Byens Prwster as D. s. d. ev.
lntl1. Kirke, neinlig N. J. Bittg,
M. O. Block og V. W. Bondo
deltog i anilasumsfestem saavidt
sum deres Tid tillod det.
Adslillige Gasster sra Cbimgo
og andre Vner var nied til Festen.
Email-Z Menighed er, om itte
den asldste —- saa dog en as de wid
ste ev. lutl). Menigheder idlandt
Dort danste Fell i Amerika, og
den har wet en stor Jnsdflydelse
ikte blot i Racine, men ud over
det store Land iblandt vort Kitte
solk —- større end mange —aner.
il Priester i Den s. d. ev. lutlJ.
Kirte har været Medlenimer af
denne Menigl)ed, nemlig J. K-.
Jensem Prrest i Standard, Alta
Canada, C. M. Olsen, Kredsfors
mand i Wisconsin Kredö, E. R
Awdersen, Kredsiorntand for N.
Dat. Mein-, og L. A. Laut-sen,
President for Trinitatis Semina
rium og Dana Col-lege
Menge at Menighcdens Med
lemmer er hiennne hos Herren og
andre er Paa Hierin-ej
Fjlgende Menigheder er sriske
Sind sra »den gamle Emaus Me
nWs Staintray plantet ornkringk
i Byen Racine, og i kraftiq Gr-de,
nemlig: Den norske ev. luth. Me
nschen ftiftet 1873, Jmmqnuels
Midnight-d stiftet 1889, Bethania
Menighed, stistet 1896, Vor Frels
jers Menighed- stiftet 1896, og
Gethsemane Meniahed, stiftet 1913.
Stint Eniauö Menigshesd under
de manae Udtrwdelser i suldt Maul
hat ersaret, at Herrenö Kirke paa
Jorden er »den stridende Kiefe«,
W sktnt til vtsse Tider Sturm-en
bar været stasprk og Bølgegangen
sh-i, saa ihar den ogsaa saaet at
mittler ·
Eli Stoom og Belaeri Brus
Ei kunde stvrte om den« Hug.
THE-ad iden bygged’ staat sorvist, »
Gmwdvold er den Gerte Krist."
Under Pastor C. H. Jensens nids
km og trosasste Arbeide og deg
tiae Ledele men strst og sidst ved
s rtge dee og Volsianelse
er Hinau- Wed- meet srem
til icon at have de stellte htdragts
ydende Medlemmer, den stsrftc
stindeforenin-g, og den størsto
Ungidomsforening iblandt de dansko
Menigheder i Racine.
Store Løft shar denne Wenig
hed foretaget, og vigtige Opgaver
shar iden last. »
Det var denncs Menigheds Prasft
C. H. Jensem der i Forbindelsch
med 4 af dens Mcdlcnmmr, num
lig: M. C. Hause-In J. C. Haufen
Lars Mogetrfmh og C. T. Skuw
ued Hisrrens Hin-by vor den løs
tende og dkivende Kraft under Op
førelfen af dot fmukke og fonds
»Lutl)cr College«, sum nu, eftcrs
som Byen grot, ligger, faa at si
ge, midt i Bven og ihar paa den
ene Side en dejlig Eil-ad og en yns
dig Pack.
Menigsheden hat ogfaa for 2 a
3 Aar siden bygget en prcegtig
Præstebolig, der koste-de ca.« MOOO
og dens fnmkke og stilfque Kirkcs
er holdt s uidmanrket Stand.
Følgende Priester hat berian
Menighedem
Past. O. Andrewson 1851—1858
«
O Hattleftad 1858—1864.
J. P. Giertsen 1864—18(37·
J. Møller Eggcn 1867—1870
Adam Don 1I871—1880.
O. L. Kirkeberig 1880———1882.
Th. Lyngby 1-882—1888.
H. J. Dahlftrøm 1888——189:3
V. Halm 1893—1896
C. H Jenfen 1896—190-1.
Prøvensen 1904——1909.
E
» S. C. Erikscn 1909—1918.
« E. H. Jensen 1913 til Dom
Om Lørdagcn da Eftermiddags
Drøftelscsn var tilendobmgt, mødto
man med ct Dusin Automobilcr
ved Kirken og gav dc tilrejfendse
Gasster og andre en Køretur rundt
i Byen Racine, fom vol tasller heu
imod 50,000 Jndbygsgere, og langt
nd paa- Landet, tisl stor Fornøjelsr
for Gaste-Mc
Jdet Nedfkrbveren af dissfe Linier
skner tilbage over J1tb-ikcrutwsfc
sten, fyldes hans Hierte med Tat
tisl Emaus Menighed og dens Prasst
Past. C. H. Jener mod Familie
for Kærlighed og Gæswenlisghed
ndvist imod ham under Mødct;
men fsørst og sidft er hans Hierte
fuld af Tak til Gud, fom for Je
su Sknld gennem Festm gav os et
nyt Bevis paa fin Trofaftbcsd og
Naada
En Deltager.
CODMØK PM UONTANA
UND. 9000 Aste-.
Den hemmte Zelt-as Dtl i Montana.
Ksa set its suts cspltolet.
Alle stjmselsek paa« kanns-,- 40, 80, WO,
320 G op
Kreitut-»Rsnches".
VlGTIGTz
seies- Dtlen bat den lcknggte Kom
avlskeson l Montana, klet- kkugtbarcsste
Jord, rigelig Regukulch stok Kot-mik
grddc og limkoncke Markt-disk
ste P sek. Laus Titls Amt-link
ste Renten skkiv im Engel-DR after
fri Beqkriwlsek og Brit-Hahn
Ksh direkte-ex spat Fesse. skkiv til
WDSTERN sTATscs
LANV AND DTWLOPUBNT co»
Zielen-. Most-us
MORTANA UND.
Dyrket og udyrlcet Jonl km 815
pr. Arke til hpjcsnk PritzerI l sama og
share Areslcsr for Kolonistsring i Ju
dith Basin miet- thsat Pallas Mont.;
lett-s- Vsllkur. skkiv om Oplysaitp
get og Pkiaer. Notby stos» Stett
Fall-, Mantua-·
Binigt nvedeianct
Isjlligt them-tunc i tlut oskligts Mon
tsns i Fugu-IF lmwsmk Pallon og Hul
rlo (,?»utttis-s fra slo til 8201)r.A(’r(-.
Les-Ue Vilkkmt skriv pkm engolsk sitt-r
lieskriwlsim Osbome Woll- LIIIC co»
Miit-s (’-jly, Montana.
Land tilbydkö hauste Formel-e paa
færdelei gebe Bilkaar.
En stor Bank ejer fleke 10 og
20 Acre Tracts ien danfk Kolcni 1
den hemmte »South San Joa
quin Jrregation District«, som den
unstet at fælge til Danfkere paa
mange Aarö Afbetaling. Bauten
vil forftraskke eventuelle We med
Penge til at bygge for, Mc Krea
turer oq lign., shvis Unwes.
For nærmere Oplysningek til
sskriv
J. S. Leute-,
Room 4. J. O. O. F. PM»
Suche-h cal.
. Is- « «
Dst Isol- lklee om De ladet- os te
pukste Don-,- Uhr. Vi er Specialister
«mec1 20 Ams- Ersaring, udckannet i
Dunmskh Tysklanch England og Ame
ritt-, og del-for i stand M at bebaut-ils
Dekos Uhr bedko end nogen undan, og
Pritsn Mika ikko uska om De encl
bot-estim- Foksonclelsen Untat-ed mailh
cis-k- loc
csd. CIIIIIIAUIIIL
402 Io« Its-» Ost-lu, seht-.
E kan være sikker paa en Ting, naar De i
kjöber en Weber eller columbus Vogn—De
faar mere Tjeneste for Deres Penge. Denne Tjeneste
er Resultatet at omhyggelig Udkast og Konstruktion,
som viser sig i det lntemationai kemte Hjul.
se ind imellem Frontakslen og Bolstr( t. hvor i
Kongebolten gaar igjennem. Din vil De finde der
femte Hjul (en enestaænde Anordning). Liksg Mærke
til de to maiieable Jernplader med den brede cirkel
formede siidefiade Disse Plader forebygger Brud og
Böiningaf cirkeljerneme, men de foreb gger ligeledes
at Boistret vipper og forhindrer derve at Kongeb l
ten brydes eiler wies Man opnaar endvidisre at Vognforiængelse
Stangen (reach) beskykles mod Brud, »j: Fronmkslen forhincires i
kra at biiie sig ned piia Midt(-i1. lione Konstruktions Punkt Siena s
fort-get Vognens Levetid mcd mange Aar. i
Hvis De vil give Weber og Columbus Vognen
et nöie Ithersyn, enten hos den ioicxile l«"(«·i:::nciicr eils» r
iror illuslrcredc Vngn cirs«iii;i-1«c. k.s-m ih- igixn Lin ti!«-« Inix Init
Furlangcsmisz san viiiks ji«-its iissski nvmshk vi-! m i. ixt den iiiL ; Y «
Dis an-;1(:iffcr bsir were en Weber CLr LE·.!L:i:.·-us, liii Sag i:.««1« De
fuld Var-di sur Dei-es Puigc.
International Hatvester Company of Ämerica Z ,
Asce- tstssh H
M cHtcAco sp« u s A G
. chssspioa Dass-is- Uccomick Hilf-ski- Osbokss Plan Jl
ilil be köbe eller saelgeY
Dersom De snsker at kobe, sælge elier bytte Eiers
dom i By ekiet paa Land, da følek vi os forvisset otn, at vi
leis viere Dem til Tjeneste. Vi hat- tlere gunstige Autod
ningek i ex omkking veci Blair at byde paa.
Bessg eller tilskriv
Rohlnion Keim-. Blau-. liebt-.
Dampskibsbillctter
til og fm Europa
med
Scandinavian-American Linien
fans has
Danish Luth. Publ. Honic,
Blum Nkvk.
We Uimplen
Ægte Filt, blaat og todt. Særdelcs fmukke.
Storrctsc 15 x 36 Tommcr.
Danmark Vimpel i todt og lwidt.
Pris 50 Ccnts.
»j« « ’ « Jkk Use-«
T Hi «Ik»g Fig-nothwde ijissxs
Hm hjkiissssssss·s«1"""
Luther Vimpcl i lilaat og hvidt.
(Engelfk eller Tansk Tekst.)
Pris 50 Cents.
Begge disse smukke Vimpler, der vil vasre en Pryd for ethvert
danlk lutherfk Hjcm, feudcs Portofrit til cnlwcr Adresse ved Mod
tagelle af den vcdføjede Pris. Nam- begge bestilles tilfammen
mebsendes gratis 12 of voer snmkkcs mncrikanfk-fkandinaoistr
Flagkort, sont jo ellers koster 25 Ccntsv
Dantle kath. Publ. Heu-e
statt-. liebt-.