»Es
Trc af minc Vcnner.
Afbetalins paa miu Geld
en gammel Seneka-in
zorfattek til ,,Prcvsten i Ktigen« og til ,,Ellen«
GotttaU
Hatt nat en hel- lnatlennnet dredbrtnste o; beed
stnldret Mand, hvies hele f.’)dre, liae til han-: Ted, U
nede »in stdr tegetnliq Etmte ..et intste IndnnL er:
ftennned its naat han trank-te ind, dg Oelnesen t-e.fte
sig un idr at gan ltatn i Elle-Oe, nar, at dxsr l.t.: Jtnaet
strenat i hanc- thtjigt, et JndtrnL Der see
ftentlaldt ned hanii stdre da nat-te Ehr-;
na:«tnete, da sna han, at lmn intui, tin-f "«:": Linn
Vilde da andaue, nteft dntlth XENIEN Tsksm Title,
et »Im-t, der nndertiden tnnde -.,;i«-e inne zllnfigt et
ventddigt, ja! et nsiaelia entledigt lldtenlf Nat-«- Inn
sttd i No ag tad ellet tun den«-, tinadte dette nentedige
san imsrtt seen-, .at det set nein nmnae scSange har
naht dejt unt nuet mduxsrtep interteljgt eller bun
det stunk Jntn san til at tak, thn i Rande, da,1e·t
tsjl itte iUe idri:sandt det. nun iat ttaadte det lanat
tiltuqiz da lktiIein det nat- Plads for et minnt Entkl
saaledeis tnns.«.- der dafaa konnne et lnnt, rigtint nd
liit Jst-ask, ant satte sig ned Eiden as det.
Llllan inn- i Bildt-rede nced nans rette Klio-et» th
tnedenis Jnnsk Hang E. CH- derde hant celdre end nan
pas-, :·.«.-de det drnne Haar, Inn hehdldt til jin Tod«
lsatst stritt-e san Sande Eine innider da sntaa Alte-den
en d-: mindst intnlte Adi- lsmn rsar hatt-;- «S’-.nm, der
tust n.«,1et rollende, tnaafte nnrtneit en Folge as Hint
teii, knaaile das-net, idrdi hatt-) llnderfrdp itte stnttesi at
st.:.t i Enld Hartndni tned den intntte Ottertrda Bilde
nun ie !).ttn, sont tun tdg ng dedst nd, iaa ntnatte
man se thn t.l Heft; der nat det en Gliede at ie han«
— da itan sdrsted at täde en Heft
Hatt-:- Ztetntne vat· itke nden nlanax naar han
linken-de les, kam der noget starpt ind i den, iatn den
ellerss ilte nande Hatt talte rent Danft tned inld nerik
lldtale· nagtet nan i iaa manne Aar hadde varet harte
fra st: Fasdteland imnde Linn dog behdldt det ndrite
Taneiald saa beste-tit, at nnm ved det første Ord, han
lande, nta«rlede, hnad Lattdisnmnd han dar. Hans
Entde nat rentz on nan dtaidede itte frennnede Zproa
ind i det, stønt to andre Entdg laa hatn llge satt let
paa Siedet-ne ldtn Medersintaaletx eilde lian drnae et
stennned Ord, jaa dar det nassten altid et inmit, nten
han sncnglede det ilte ind sent idr at eise, hoilten Free
digded hatt besad i at tale Eprdget, han lagde alt:d
til: »Ean Franittnanden sincr«. Hans Tale dat· fort,
deitentt, dg han eidste godt at trassfe det rette Ord
nden at tede ejter det
»w«. V
! « ai.-J Ulckk
«
)
«
txt Ite Atti
Soldat var han tned Lin dsg Ztasl; da nan hande
gdde Tanler dtn den danste Soldat Hans Jiøit tan
itte lasngere lyde til Opntnntring jdk dein, der ital
txt-inne for Fasdrelandet; nun tnnde han tale i dissje
Tage, Faa ved jeg, lsaade til ltnetn han ziilde itade
vendt ita· da hnad ltan ntlde hatte sagt
Hatt nilde have vendt jin til eder, den nnge Ein-at,
der enten er eller stal date Soldaten da han nilde
have tnindet edet oni, at det er en stdr Tian for en
Soldat at have en god Vxllie til at Lamme sur itt Rasds
reland, nten det er itte not.
Helgeien satte odre Zoldater lnsjt; han saade tnnnE
ge Gange«T-e tan gaa paa saa gddt sont nogenx ncen
de lot-staat itke at gasa tildagez det liggek ntaaste i en
Mangel ved deres llddannelfe, at de itte er nat ind
evede, thi det er en itdr Kunst at tnnne bedare den
fuide Ne, naar ntan gaak tillsage Men ex can de
bedre end de ileite andre: de tan «itaa«, iaa ingen
staat dedre.«
Ja, det hat edel-S Fcedre viit, at de tnnde «itaa".
Gtves der dog itte en Mand, sont i et leoende Sei-da
vil bestriee alt det, de led, da de stod paa Dom-eh og
da de holdt nd til det sidfte, længe efter at alt Haab
var dorte, -— at Fortasllingen herom tnnde bljve lasst
i ethoert Hus og i hver en Stole, laa It tnnde lcere at
staa, saaledes lotn de ftod
For at »staa« oq holde nd, er det itte ndt at
eilte jit Fasdteland: der herer ogsaa til, at S tnaa have
lasrt Lndighed Tez tan falde eder intert at leere den;
dtsle Tider er itte Lydighedens Tider, dg hvad Werd
iLydigheden hak, det iaar J ist-it at vide, naar det
niier its-, at det er ved den, at J ital irelse ederg Liv·
Beter eder under den tned et dilligt Vierte-, ida hinter
den letteke og lettere·
Der er nieset, sont J inne-:- tunde vaste andern
des, meget, hvot der tnnde slaas en hel Tel ai. Men
lad eder itte vtlsdleda Jeg talte engen-I tned Edelge
ten osn Patning af Tornyitkene, da innrgte, onc shan
dog itte dilde indmnnm at det dar Pedanteri, naar
enhver Tingd Plads, telv den allennindste, var ordnet
efter beltetnte Regletn Han lvarede: »Jo, ganite dist;
men vt Zoldater er nsdt til at vaske Pedanter i
-Freden, elleks bttver vt Svin i Krtgen.« Entwer Sol
dat vil give hatn Net.
J hat let, at det var hand Færdighed i legentlige
Heller, tsr hatt blsv Soldat, da medens han var det,
der gjorde ham de sttrlte Strabadtek lette, og hevarede
hans Sundhed oq Starke ltge tra hanc Ungdom til
hans Dad: to edek verfer, hvdc da naar J kan det:
agter det for en Bett-its J gar eders Welt-nd, naar
s med andre unge Mennester tan forderade eder i
Ind, medend det er Lea, til at temp- lor Alvok t
Orts. »
Gold eder det alttd lot Die, at det er eder, der
fiel t Oel-we, eder til hvsm Fwdwlmtdet uafladelig
raadert Mundl« fordt det er til Ida-, det letter ltt
Gesi. M dirs Troste-b t Juden, Gders Alt-or i al
M M. es ndsn edetd dastan- Mtqud san det
Maal M- W, fant Motoren lvvser am:
studith vnndet,
Dei er WI Maalt
as des v- taa tin-sey at dat- Mqat vu otive
naaetk Jat dit ex ritt- det se faa W ldm trog-et
marvtknntstalunmetdth Mdidsværn
J den allerhelligste og udelclige
Treenigheds Navnl
Hans Majeftwt Kengen af Prenssen og Hans Ma
jeltwt Flejferen af Østtig har, besjælet af Ønfket ein at
qengine deres Lande Fredens Velsignelser, befluttet
at omdnnne de den W. Juli 1866 nndertegnede Prak
liminarier til en definitiv erdstraktat:
Art. V.
,,Hans Maieslckt Keileren of Østrig overdrager
Hans Majestcet Kotigen as Prenssen alle de Rettigbes
der, han ved Freden i Wien den SO. Oktober 1864 hat
erlkvervet til Hertngdnmmerne Holsten og SIesvig, med
den ncermere Beflemmelfe, at Befolknlngen i Slesvigs
nordlige Distrlkter naar de ved frl leftemninq give
Ønsket em at bline ferenede med Dannmrk tillende, fkal
afslcmes tkl Dannmrk.«
Jkke alene der-for, men fokdi vi hat et andet Ord,
skrenet med en anden Haand, det er dette:
»Dg skal ikke lage Herren din Guds Navn foks
feengellg, thl Herren stak lkke lade den Heere usinng
fom lager hans Naön forfængeligl« CI Mol. 20.)
Dei er visinok godt, at Maalet ikke er naaet
ti—dligere: tbi Vor dette stet, soa vilde det være gaaet
fom hin Das i Jerusalem, da det nne Tempels Grund
·vold blev lagtm ,,de gamle, fotn huvde set det føkfte
Hass, gmsd med hpj Rest, da dette andet stod pncx sin
Grnndvold for deres Øjne; inen nmnge oPløftede Re
iten med Frydeskrig og med Glas-de saa at Folket knnde
ikke fielne Reiten of Glasdens Frodeskcig fka Reiten
nf Folfets Grund lEska 8), fordi det nne syntes de
gamle i Smnmenligning med det fertige at Dei-re sont
intet for der-es Øjne Gaggai. 2): — men nn, naar
Maalet nn neces, san vil- hele Felsen gamle
og unge, tun have e e n Reit, »Glædens Frndeskrig«, og
det vil samles i del ene Raab:
,,Lader os vandre op og takke Herren, sont holder
Lefter evindeligl ham og ham alene tilkommer LErenl
Amenl
Hinsides de morke Bande.
Ln nvrtalti n1 as A
Loersat as N. B.
l. WJtsl
Te Montemur
«
Je Tfal se, Mr. Sinon-nein ja, Te stal Eaa at fe,
altinzx zsil disk-e sorandrct i Emlond nn. da den
Haian Kanne er dod, og Williank er kommen naa Tro
non. Rthet tsil Imoe Forandrikw det maber iua Ne
ionn, sonx ont der nat Brod til Erwer Bosan og
annlmdding.«
»Ich-n Summen da disqondte Mr. Lnlnencex
Inen Doktor Bin-old asdrod Imm- inden han tnnde
snldsore Ewininaen
«Jor1!5nsrtnacn for naa Falte-: sont en Mand, nten
inn- knn lade Ookndselfen lcmge sin, Weslnsinster er
ittc War-thun ons Londonnerstslket lsrolor not· saa ntes
get, kan dan ikfe sige: »Du Soldaten paa de1n!« Her
tngen tan We sna lidt ftondse Stronnnen, sont Imn
used jin Feltnsarskalftav tan stondse en of diese nnoui
fnndno llthnsr af Mafkiner, sont kostede Dattel-I Quid
kMsn »Amt«
Tk to :V’n-nd, fokn di-: future-de politiste Ilnl Hagen
der dar Kirpellanen i Akkonlmein da Lassen sannn steds
Te oandredo paa en Bef, lnmr Ziderne vor lnsolantede
Ined Kattnetmden Inn-J tunzny gronne Mode as Ja til
luftedes as Binden og deroed frenwiste den ant, der
dannodeirs under dem. Te to Mastidiz Udfeende dar me
aot forfkelliat Prassten oar litle og bleg med kmstia
Haaroasstz Bauen fnldig nnsd araaspmsmte Lkeztbrnn
oa Inldftasa Hon oar nteqet optaget as Posnib Ine
denizs Borsten tnn stantede tsans lldtalelfer lidon Op
nurrtsomkjed
»Etkn)ert Ztib fsta Enjlond bringet fordaosende
Eiterkettksinger,« fortsatte Doktoren »Har- Te lwst Blo
dene for i Zagt-« ·
»Nei, endnn itke,« foarede Kanollanem »ieg kmr
vasret optaqet of at lasse Breoene fra Hiennned Jea er
oaa ingen Maade ljkwnldig sor, tnmd der ster oaa
den dnrebare nacctle Ø paa den onden Eide Jordem
nien de nolitiske Esterrotnikmor fm London om on
rorfte Folkenobe on odlndfondk Taler berstet miq her
c Monnnein tun sont den fix-me Lnd of Beinen der
drndes intod Ztran·dl)kedden.«
»Ja, sann-des aaar det til,« demasrkede Doktoren
filosofifk. »Ter, som er oss nun-mein interessiert-r oLs
niest. HoLder man en Ting nasr ind til Lied forsin
der Uandftabet, ja endog Eolen udeluttes. Det er for
nna en oiatigore Sag, at min Kot koqer Suppen efter
min Zumu, end at Iorierne blioer Majorttet i Parla
mentet. Maasse eders Menighed, hvis den overdooei
det kan kaldes en Mensikxded —-— eders Haandfuld Zol
dater og nogle faa Emopaere —- interessere eder mere
end baade Englands, Skotlands og Jklands Affasrer.«
,,Maaste,« lvarede Kapellanenx ,,mon hvad ntin
Interesse for Siam oa Virma angetan inditrænker den
iig Paa ingen Munde til, hvod De kalder min Menigs
hed i Mem-nein- Jeg met-er megen Sympati for oore
amerikanste Vtodm der arbejsder ihrerdigt og med Held
blandt de indfodte.«
»Die indsodte!« gentog Doktor Pinfald, i en for
agtelia Tone. »Trot: De, at Alverdens Bonner og Pras
dikener san vaske Negrene hoide eller drive det fortk
usd ai deres Mod? Yankernc kon lige iaa godt for
oandle Granatwbler til Kartofler eller Aber til Men
nester.
Mart Lawkenee havde en anden Montag bewuc,
men han indian, at det for Øjebltkket ikke vilde viere
ttl nogen Nytte at paatvinge den etfkværdige, tytte
Doktor sine Ansiuelieh M dennes perionlstqe Veloæte
udelukkede alle Jnteresser at en shojere Art. Doktor
Mittade Balgsprog var: at leve og lade leve. Det
ftrfte og for hom det rigttqite Ord of Ordsproget var
ensbetydewde for ham med at sptse qon ikte sidde paa
en Twitoh men i en wlwlstretWtoTz Me leve tar·
«veltgt, men faa en god Middog do fkvlle den ned med
gommel oflyoet Mo. Dog maa bot bemerke-, at hatt
pco Wen M gslemte den fidste Oel of Oodsprogot
Doktor PtnMd var moqet oniet fotn Mo, og det Mo
Orden W M W « M M en M W
kinnringcsr on at ie Folk li)kkelige. Han var iiclvillii
niod alle iine L.iiid-3inwnd, ioin trængte til ijlii
itønt liaiisks litisdgørenlied var ai den Flugs-, imi altiT
inznindor i steniinet og ndiirwkker sig til en iiinssi .
lille Sirodsk i distsri Niisrfnsd
»Im-Mk niizi lidt din den Fniiiilic, finn i um«
icon sicrtil dier in Kalkiitta, Familien Coldiii«e.iiii,
iniiss Hjein Te isil indføre sing-« sagde Mart Lainisisiiin
idet liciii initu Exinitnleii over paci en nndisn tiieiiiian
,.«!Ei nirrnnsr nits iiisiiip nn del-es Viiiignloiu: den ier iif
til iit innre nie-get sinnt« ,
List isr si qlinireiidc djeiii,« lnsiimsrtisdis Dokt.
mi: der iindesx itfi inqet itønnere Lin-J i Abt-ihnen
Tct er indmätil nie-tot fnmiiiiildtx Lgiciir Ciilditrexi
linr ielzs iirisninieisist dct fiele. san linr lnizigisi ug disk
ist-ei Knie-i Edi« den iiiigis Piziiy linn licir niisict bildin
nnd dzi Tons li.iii nii kmr limqt liertil sinn iin Oiiilrn
Ersldiirisnni inne Dei-til Tisi« to Aar iideii int- iit drin-Dv
nlt i Orden List ii.ii·, inne-J dist inni, bistiiintiirsint krier
tlii dnt er ifte rigtigt iit For-« en iinzi, iniiik Pigiy linn
isixkikni iiiviiisn iiiir et Num, Bei-til, on liide liisiide i« ’·
disn lifiii,i.ii-, inni finde-:- i ist liedensk Land fini! dett«-«.«
,..S..s.-rlisdisss isr :l.!i’i·. C«)ldiii«mni?« iiiiirkitn :I.Ic’iii«i
Palmenin »Juki liidlder cis .it fisiide Iivisrl Illiisdluni «
niin MunixiliedA
»O-3cni« Esildiirennr ljniiifr itke nimm c: sinnst «
innig Doktor-on niiintisrtx Linn iigiier met-e en triftii
di drisiizi Hin-di, dor, lii Juderniss Selt, knnde vInz
in Linn ved Etniiet kller en ikiiii Diizi odiisroiiifks
tiiisiiipe on sinnie Ecilnicr dsii niran
Den nniiis Qiiziellans lidt tiiniiiiidiiis Ali-tin noli
::«-dc—:—. »Ist-g Ein-der iiiiinike en Siaslinsi i iiiiiii,« lic
iinrrtedis Linn
»Ja, Cgldiirmiii er en nf eders,« Tit-cis Pin
inld ined et let Eitisrtrnk pin Pronoinenist igni 7tii.
finis, ,,ikki« en iii iiiiiiis.«
»Min( lnin isis en nnd Finniiiiismt iiriiiiisi Inin si·
nennt as en iinsiiq Piiritiiiier. Coldiireani ei« en winkt-i
Etntm sog liiin ei« ndiiinsrfist inm en Jiizitistspediiidn
Tini tnn fortirlle Dein en Oiitoriin im Dis biiitisr i
W iti on lian er läge iii munter, nam- lmn dritter
lildt Band, sont de klein Mwnd, imm« du link driiktct
iid Vin. dein hin- oii ndniwrket Forreining iiode iied
sJikiiiiii on øfler ittis iinsd Nimieriie Im inn- nie-get
iiiiiiinen ined Coldiiremn i dist iiirliilnie !llnr,« iicdlilen
Doktor Pinfald, ,,tlii im er en naininel Veii ai Familien
Tit-tin hinn- tian fnndt fin Diislrn Jisxi link luget ined
lnsiidsch iørend lnin koni nd if Svøbet Jezi iilcjedc at
liiltc rnndt nied liendis i Vasrelst iiiedisiici inni iad pna
niin Hulden Jeq tmr siolt, imar ieii lisqedc Heft nie-d
der inde, liscsnch niiirtnjede Varu, tin-dein liisndisis lnitiedi
Hiitind lidldt just i niit limdne Howd iinn i in Tniiiiiie.
Lyk, Li-.i! tm! lnmr Froh-non tnnde tviiiziis niig til at
lob-: ved at nim- liejtiziis Lievasqelscr nied iine iiiia.i Rod
derl Dette glade Vnrn ozi ieg var gode Lenekiniiineixiten
wonnig-it da lniii bleii iiørt Forklæde, og nendes Lottisr
lilun til Flotniiiqim foni lniii og opinnntrede niin til en
List Jeg ser l)ende cndnii, jagende niig oinkriiig Zio
lcne, npiordrende rnig til at finde hench Stjnlesicd, og
dei« site-r iorraade distte ved en nsiandseliq Sattel-. Cdlds
streain lnii nistet iig nendisliat over niine «xiirt.1«llinaer
tnn Tuns fdrliiziedit Mit «L-3i·:iskiib til Tsjuisiiszs inn- Iiii.-1n
dct nielleni dei; iiii link tin-gen Linde en Mund onst-et
iorelfket op over «Øreiie, da lied Monden Oscnr Eolds
iir.-.i:ii. Og visselig, Jo’) er en Monds Kirrliglnsd
: iin er Mr. Coldstream en lyktelig Ægtes
iii.iiid,« liciniisrfode Lawrciice, niaaske ined et Iliiitrøg
n- ztsiiisiiiidelse, thi shans egne Forhaabninger i den
riiistiiiiin isnr blegnet ved et Brei-, han havde inodtagot
im England
.,i::i iksi :I.Ii’nnd er liiin iiisselig,« innre-de Doktor
wan ,,.s«;:i Inn er lyttelig ellcr itte, tan jeg itte
: .i - .i i isi set harret eeii Gang siden An
toiiiitcii. Zog var ved Havnen for at byde dem Vels
toniinen til deres nye Hjem i Moulmein. De ved, at
Stil-et tdin i Gaar Aftes, dir ivar tun Tid til at mit
Ji iige et lsille Ord til den innitte liilsc
. ...iii- niisd Vanagen Jeg kan fortwlle Disnt
nur«- ..:i ;ix:jii-i-.-, inmi« iexi link set deni i deresz exiet
«-«- .- mein-ins im »den Tvivl nicget linke-litt
- Ists :i, »Ein lim- alt, linnd der Lin
:.":..«-.I: lniteligt.«
X ..:k· inm« ioraiidret,« sagdc Dottorcii,
— : .i:«! lldiint Ali-d iien over Linn-J etlier
skn guts-«- .·i:i’:-i -.Lisnldiirisiisin inne-J iiirsteii itte at tw
« :. . . »Hm-m Es«i nn« inisppe ct Aar iidscn, da
srxii :.--«-:- zip-sie Fiiriiaabninger gik oin Bord i Sti
bet for at aisejle til England lPan løb soin en
; ...., ..-:«..- «- insm ioin oni Glasdens Bægeiy der
..-.::».i: .i-.::i:, unt-rede navde beknset hani. Men der er
c.-i cn nor zoraiidring.«
»Es-unten zorandring mener Def« spurgte Mart
Lampean
",,Teii iaiiinie Forandring, fom der er mellem en
sinnst, lyiciide Lampe, slivis Flamme brænder opad, og
sii iaiinne Lampe, M W W vg«er nær ved
at starkes-. Osear iaa nieset celdre ud --. som en alvori
lin, tantoinld Mand, — oq var ikke en qlad Brudgom.«
,,Mnnfte lzan var fyg,« indvendte Kapellanen
»Don iagde nei, da jeg spurgte ham derein. Den
yndige Brud fortalte mig, at Toldstream havde vceret
moget iyg før Vryllnpped inen at han var rast igen
Jeg hat nu mine cgne Zenker deroan vedblev Dok
toren, idet hatt Mit-de M M. ,,Et Mennefke
iom Colditream taber ikke fit gode TUdseendc, hvis der
ikke er noget i Vejen Jeg tun-de have Syst til at spir
ge mig for for at faa Rede paa hans Tilstand —
nien nu er ivl ved Maalet, her staat en Tjener til at
imodtage Deres Kett. Jen« vil ikke afgive mit Visitkort;
det lieh-des Me. Jeg svil vedblive at vcere Jo’s »Dek
tor Mund-« lige til Enden«
—
2. Kapitel.
Eis ismnderlig Fremd-sind
De to Bennet blev fsrt genuem en lang Veran
da, dvis M var belegt med Mosatk af ngede Ste.
ne, on fra hvis Luft der ihang sblomstrende Slynsplans
ter. ’
»Eolditteam Gar med egen Wand plantet Slyngi
plantcm,« bemerkte-de Mvem da hcm ha, at Kapa
IMen strndtede tot irrt bemitdre en sperng ikin Womit
»dan« Mira elsier Momster. Da Thun var Bam
PMØO W at MM en Meinst i mit Knaphuh hun
vMWMÆMWMMUO If Wirt-d M
sät- - Ins-»Und Mit We snix M
"l-.:- alt-is Linjigt antun-sind et fan—
mir lmn talte om sin lille Gnds
sinds wirket til Gliede for d.-·: zwilc
;?.."«.i.« ask nn; lsgrnlizie n."lsi«li31lled Jst-Je Ute
..i lniilsni ninn ei Eint-I Medkkiisininger.
- wide tiinidte inJ i et fnlnkt Vier-Eife, som
»Ari« its-::«-«:i’«: U selig-h i illiiidiitckiiiiili IT. Deinen
.. «i«. I; .i.«:-«’,e III-US um« dsgl-Jede n:.;« Jullie
·» . . « Tiisiltet Arbikde Iinziiinemx . Ilion
U ..·::i—1«e,ist sinnst Pan Vimgene ins-) es- ogiaa
n««-»l. .«.-«-Iiclecier, ndsljrte i Vandfarviy as Sei-; Evid
Isr Lenne hade betydcligi Talent i den :·c«e1«1ing,
. . ktfde nlalst «:E:IT-»e-:!dte Zlitfer Hin-O f
E. Ind, Tor nt Indus sur-im lnnde nlnrde sici sek- die-le
«lIiinu.« « « Wennnel stind as en Tiger, en essen-n da
»Im-arti Tdni Liur sele haede newng Var
sm«edl. ,. T.:·:1n.sr.:;-.s«i dgl nied Manttsp isflnqte
lsinln
letur Pinkald sdri sig »in efter sine Wen-text knen
des- s«' Werk-Un lnni lsefnndl Tizi i Metell-w .«::- en
;!liiqliii-7. «-»i Jnitrent lii eller l? Aar, jin sad nied en
» .«;s;..-..«:· Lin inmn ji,f-,, Imifonde sit EIN-»O nnd
- TI»:. tsiflc Risnldstt Fllnglingen innre-J Lin
,- « Mk lwi lgifxic cit frin i Forslnins .: Ekte
,i.-«.- :·l,it »so-an de indiriedende Da Doktor Pius-nd san
»in Eside Jan inn re i on idrbcwfet end : ex- kilad !
Inte
.S"!s-rle)ess. er U- ihsp Thus-? Er del . ;;c,:t«.’«
. Z thut :s-««i.: ikt .1-;n inin Inixi ) nd
ikmll JJKninik
El.«:-«»«2en, sont bleo tiltalt iaaledes, reiste sig
l.,..ini«:n: H tre:)ellt, gil r Vir El·ridt Erim- ; fna
ilie Hasen-» snd mitedss dsei ikdslritte dann Us: ) en
Il- VIII-« 7 s- Istn Un ..!i« fis-d lif it Ein .?- Mille
«1:::;::::e. i,; ghxss . Ixxd
»de i Illnerden been-get Dein til at kein ne tier
ot-c1?«ndbrod Doktor Pinfald
,Eeln-ol zieliqt nma nmn rejle, nrmr man Vil und
faime kan Idee-U nidenftnbeline Epørgkniaal —«
»L, unt nie-d Videnfkaben,« raabie Doktor Pin
fnld, »Mit De nied Dei-es Bruder og Enkel-P
»Du-g kein med min Zeller og liendes Mand,« our
Zenker Tknid san ned paa den aabne Bog, som om
lmn tasntte, at det var at fpilde Tiden at føre en saa
alniindelig Samtale
,,·Lwoi«ledei5« tun det niere, at jeg ikke san Lein i
Waar, da im var um Bord? Jeg laa Dem itke, da leg
liialp nied at san Vagagen i Land«
»Ist-g vnr ikte nced til at biete Bagagen i Land,««
finide Tlnid i en iemgtelin Tone »qu aik bort fra
al den Etin on Um iaa snart sen fande, og drev am
krjii,1 ned Ztrandbredden for at finde et eller andet
Sk.ildm·.«
»Ti- er altid Dein seln lig,« mnnilede Doktoren,
,,i1ltid bette, naar der trwnges til Dei-es .i)-.1·li1.«·
.,lindertiden er jeg feg dog til Ztede,« fagde Thad
»«)lldrig sagde De et sandere Ord i hole Deres
Lie, ntin Ven!« raubte Doktoren leende. »De er ofte
til Ztede og qanr de andre i Vejen.«
Tinid lud ikke til at blive vred, han var altior til
sredsjs nied fig selo til at føle Satiren At ramme Fo
ren var sont at flaa paa en Uldscek.
jinpellanen tom uvilkaatlig til at tænke paa en
Ugle, da fhan faa paa Thud. En bøjet Næse midt i
et rnndt Ansigt, halvt tillukkede Øjne under de due-de
Brun, en lav Bande-, overstygget af en Mængde list
gnlt Haar, og Honedet hældende lidt til »den ene Side,
naar en sasrlig osigtig Tanke tyngede paa hans Hier-ne,
gjorde, at han lignede Minervas Fug-L Det store Ho
ved iad nassten uden Hals paa et fort, svært Lege-me,
Benene var nieget korte Thud var imidlettid ikke no
gen Zwerg, og han syntes godt oni sig selo og fis
Mond-e at fremtmsde paa.
Euer er Mis. Coldstream og Jo?« ispurgte Dok
toten.
»An-d det itte,« var det tot-te Sonn derpaa var-r
dige den nnge Lasrde at tilføje, ,,fornwder, de er gan
ede nd«
»He at finde dem,« sagde Doktoren lidt mut.
»Ein, til Euldstrennn at vor Kapellam Pastor Lam
rence, er tdinniet for at des-ge hinn, og sig til Jo, at
hendeiJ ganile Ven venter Pan l)ende. Vin san god at
tngo Bindi-, Mr. Lan-reine«
»Im vil sende en af Tjenerne —« degyndte
Tlnid
,,:liej, unae Mand, beliag at gaa selv,« sagde
Doktoren, »De finder not Pan-et og kan beer end en
indfødt sige dein, hoeni der Venter Paa dein. Des-Juden
fan Te itke tale de indfødtecs Sproq. Jeg header-, at
Jo klar lasrt en Tel demf paa Reisen l)ertil."
Tlmd lastede et lasngselsfnldt Blik til ifin Bog,
derpaa forlod lian langsosmt aq tavs cherelset; den ene
ste Notits, han tog af Kapellanen, nat at sen-de liam et
kejtet Nik.
«Det er dog den inest innedgørlige Ugle, der fin
desl« udbrød Doktoren, idet lian satte fiki i den mage—
ligste GyngeftoL foni fondtes i Værelset ,,.Hvad tan
dog have bevceget chcar Coldstrecnn til at bebnrde ils
med sawdan en :1latt-eiiiare. Dei er en af hans mange
Handlinger af Selvforncvgtelle Colsdftream har villet
befri lin Huftrns Moder-, fom er Enke, for at under
holde og ftyre dette doone Meint-eite. fom altid er rede
til at spile og sderefter iudgyde sig i videnstabeligt Non
sens, men foin aldrig i sit Lin hat tjent san smeget lom
en Pennn og heller alsdrig vil komme faa vid-t. Nu
can jeg forstaa, at Sømanden Sindbad like følte sig
del til Mode, da ·l)an fan, at den gainle Hasomand fals
te med: Tini-d nil dlive en ligefrem ntaolelig Byrde for
enhver. Jeg er «vis paa, ast Coldstveam bar i et Øjes
bliks Ophidfelsegiivet sin dyrebare iSvoger en drøj Bret
tesasttelse eller maaske endoglaa en velfortjent Meime
derefiter 1bar ban set Jo blive fortrwdellg, og han hat
bebtede läg feilv at have været sfor haavd imad Unless
iog har endt med at bade om Forli-della Coldlttm
hat en Im Samt-sittlichen Jog vil sortælle Dem en W
lom Anektote« form dicken-, hvorledeö Monden er. III
rige Aar Gegik en as han« LIMer en W M
i et StibSrOgdeaL Evldstream anlaa det for W
Mre end en Fell-EVEN bCU WM UMWi ,
Nakwærelfe af et habt M andre for Oel-Mk Jst
neteviitedätsiib atManden XUUWWACZF
Beligtad WJHCUOMWMW
VilDetswdetk CMWEMYW