Trc af minc Vcnncr.
Ifbetalins paa mis Geld
—- qs —
en garnmel FeltprEH
Forsatter til »Bist-isten i Krisen« on til ,,Ellen«·
Gottlcu
Onsaa eed sieldinn vnr lian det iolnensde Aar
nied, on da Konininndoren ior site LiiiiesVatnillon var
salden, betroede Villin den lil Helnesem der oxisan iori
te den saaiiel iinder Veiesringen sani under Zlnziei
ved Fredericia den li. Juli. Zan sorsvandt linn izien
Skont lsan nenilin san oite linode niii siii Tiiziiänlieix
blw lian don ille oetragtet sia saniine Inn-spinnt soin
de iasie Oiiieerer, on «lian bleii dersor ille oidiazien i
Linien, nien sind Oesinndin i klieseriien Inn lange Felt:
tonet varede, var van nied, on niorde Tieneiny inen,
saasnart Hast-en nil i Vinierloaiier, trat lsan iiq til
bage i sin Ensoinlsed, og lsnldi sig san langl tilbage soin
nnilint. Saaledes onsnn i Vinteren iniellein 1849—-50;
b. Vatnillon iil en nnden Disonnnnnden on Helnesen
sad omie i ·csisi«iisiis:—-Exiiiisii, Treu Jngt am Deinem lasste
oni Alleinin --— an neun-de Den ene ni de to nanile
Veiiner ialden oed Frederirim knii Schleiipenrell var
tilbane: lian nat Heini-sen den kasreste2 og saaoidi inn
lint sonte liaii at vasre i Nasrlieden as hani. Dei var
et liesnnderlint Forliold, on dog et sna inderlint Ven
stali, sont det sjnslden iindesx liegne var de liidsine,
Vlodit rnllede rastt i dere: Ilnren on del lileii del oed
iiied indtil dere: Ted. Dou- Mornen indiandi Mel
gesen sin iiied det Epomsinnalt ,,.doorledes:i deiinder
Generalen sin?« on iiaar liaii san var vel sat, riigcnde
iin Pilny knnde inan unsre ciierbeiiisi oni, at det ille
tinrede lnsnne, inden de »rein saniineii", on nianlnnde
iiiidertideii liore en Randeih san liest, at man inantte
stille-J til nt tro, at det oilde loinme til Hnnndnribes
linlieder; insdtil Helnesen nldeleis rad sinrtede nd ni Do
z ren, ior at naa til sit Konrterz on —- ior aliid siinrt at
I
O
komme inenx sordi linn besinndin indsna, livnd lian ilere
Aar eiier fande: »Im ved itle, hvorledes det var, iiieii
det er del samtne, nltid linvds chsleppegrell Net!"
Jn! Schleiipenrell iinvae i Helgefens Eine altid
Netz i en sandan Grad saa lian on til liain, at linn illi
alene iar inldt Alsoor pnnstod, at der innen intelligen
tere Oiiicer end liaii var i Flriiieeih inen lian nav liain
altid Ret bande i lians Lin-J iilerninn on i liansJ qSald.
Jen iied aldrin, at sen linr liort nonen Mund onitnle
en nnden, itke aleiie nied en snadan Flasrlinlied Iiieii
nied en sandan Æreiriint, iani Oelziesen Eclilewenrell
Ter linnn et lille Billede et Taniierreatiili, ni Schleppe
arell over Helnesencs Zoia, an iaasnart Talen inldt pna
Schleppegrelh sor Helneseniz Lje lieii over deiie Vil
lede, on lian opton dei i sin san bestenit on llnrt, at
man san pan liain: nn var lian rede til at iarsvnre liansI
Ret i alle Zinn. Der var for linin iniet :lnun, der
lliaede en saadan Klang, on lieller intel, ior livillet lian
saaledes var rede til at gan i Jlden Folgende Irasl
vil inaaste dedst oi-se, lioad linn troede at stnlde Schlep
pegrell
Eiter at Krinen oar endl, on Heini-sen iiar bleveii
Ronnnnndnnt i Eli-einig Vo, iit lian atter No til at oire
Janteii mere Tid: Janerne i Oinennen blev onst-nie
on, oni lian onssaa gansle vist lalte den Mund liasit,
der i Vaterstiden liavde bevaret sin Troslab iiiiod sin
Kanne-, san var det don nninlint at overse en Mond-J
Disgtiglied lom Slntte, iiaar der i lians Nierlied oar et
godt Jagtdistriky selo oin »von-z Fortid itle liaiide onst-et
nanske ren. Der var i Ncrrlieden ai Eli-sing en Forst
niand, oin livem alle oidste, at l)an linvde onst-ei nieget
iorig i Oproreisz Tienesie; inen linn onr siiild not til,
ille sont san inniine andre, at lobe siii Vin eiter
Sanei ved Jsied; liaii blon, og blev Oliddeiide i sit
Stadt-de Der var mange, sont sandt dette liesniiderligt,
og soni talte nied Heini-sen derein; inen deiine uilde
ille iiide noget as Seinen; lian sksd den besiaiidin ikn
sin, lom noget, der iTe vedskoni hat-i; lian gil selv paa
Jant ined «liain, on dewed blev det i leenaere Tid sen
kendte nodt dette For-hold, inen blandede iiiig aldrin ai
rnig selv i slint, og liavde altsaa heller ikke talt iiied
Heini-sen devoni. Saanieget niere overraslet blei- ien,
da lian en Diaa koni op til min: on, idet lian brante
Sanitalen hen vaa Ekovriderem sortalte: »Da ved nol
at ien bestandin liar lioldt paa Mandeiu nien nn tan
sea Elle lasiigere: at linn er sledviikholstenslsindet, det
liai sen endda iile briidt niig saa nienet oin; t.ii dei
er de so allesamnien niere eller mindre; nieii lian Liar
iarestaaet eller iiivet Lliiniszninn pna Udlingningerne i
Stoven ned til det Sied, hvor den Bro oar slanet
over Langlscm over livillen Fsenden ryttede, da lsan
anrettede Ulytken i Sult, llwor Schleppenrell faldt; Sinn
liar ja altsaa paa den Maade taget Del i linns Tod«
Manden saldt virtelig sont et Osser ior Schleppe
nrells inanes. "
Denne gennasldte tilsulde Helgesens irosasie Ven
stab; thi han var ikle alme en tapper Mand, nien en
»nol)el« Mand, en Haiderömand Det, hvori alle hans
qode qunstaber handeln-, og hvovsra de hentcde deres
Pan-d, var hans eedle Minister- Han vidsie, livortil
,-.?elgosen var at drum-, on del give-de hani ondt, iiaar
an blev findt tilside; da Krisen derfor brod ud i
1850, sttmdte han sig med at est-enge ham soni Adjutaiit
l sin Stab. Da dct lsr Siegel yed Jsted, medeiis
Plan-en til Angabet dvosteides,,tom paa Tale, oin det
vilde viere iiniligt lor Fodfollet at komme over Gam
mollund Male uden at synke i, lendtes dei- Bud ester
Gelassen, i den Tro, at lian maatte tende Terrainet
Det njorde han dog Me, nien hanc Etfating tlarede
ltraks qumaalet idet han lod heute en Tot-v sra
Mitleid ca da hatt saa, at den nndeksiie Sisde var nie-get
lMdet- Wche han det lot got-list
Ist lelve Pagen havde "S-chlappograll bester-it. at
Gelassen M folge Wie Brigade, der under Oberst
Krabbe dann-d- omfire Ilsi, on foin havde det dankte
lslqe M, at holde den taugt overlegne fjendtlige
Stocke banden til Wie-ans Pol-let Der var en tin
Lellialisd for Mo in qi one-»in iin nkofi pg Deg
tiglsedz like alone W Minnen islv asorde det n-d
" vendin, on ievdi de mang- denti oq Mr qjorde det
til en Welle- at han maatte W alle Steden
inen lot-di han hard- mere ltie W til at handle
nidelleks. WMAUWMWMIJM
tilde-Ost l KATER
W M M st- W
iiem W M llsiiiie Moos-l its-W du«-sit- .- .
blodigbed, end Esterretniugen derotn. Tet er betettdt,
at Krabbe tatkede Hclgesen sor den Understøttelse, hatt
havde tsdet tut-tu det er ntaaske ikke saa bekendt, tsvnd
seg selo slere Gange l)ar hart as Helgeseth og sottt det
er ntin en Gliede at gentnge, at lsnn sagde ont Krabbe,
lwad der i Helaesens Mund var en stor Ross: »Seit
oar dett :.5. Juli Vidtte til, at Krabbe var en niodia
Mand.«
Helgesens oartne Talsntattd var tttt borte; tuen ved
at sttstte lsatn til sørste Brigade, on derved gioe lsnnt
Nesiiglted til at otse sitt No on Dtmtia·l)ed, lsnode hatt
vist lsnnt dett sidste store Vettnetseneste; tlsi nnnr Hel
gesett ester Slnsset blett attsnt i tredie Vriaadeo Ztab,
lntis Opksnoe det sttnrt bleo at taae Frederikstad tilbnae,
san onr Grunde-n dertil oistttok ikte nlette det ttøse
Kendskab, ltan lsavde netott til detttte Ean on den-J Be
bot-NR
Esterat Vrianden ltnode ittdtanet sitt Stillina intel
lent Hitsutn og Frederikstad, lsctsoede Oberst Echepeleru
Helgeseu Wedel-sen as Avnntnarden. Det var Hensigten
nt srnvriste Fsenden Frederikstnd for at aere dett tii
tsovedpunktet ior denne Enns Forsoar. Farst senere
sit Fjeuden Bettidnittaen ns dettne By at vide: dett
var dersor kntt besat nted en. 250 Mand oa 4 Kanonen
on Delaesen ton Bttett tted det ierste Anareb Jdet
lsntt sanledeki lsnode sat sia i Besiddelse as Pladsett, itavde
ttntt seltt erobret den P«lad—5, lntorpnn ltan stulde ftan
on oinde sit berotttte Rath ban bleo Viseniz sinnt
tttnndant, og ltatt viste, at hatt sortsente at tut-re det.
Tet er itte tttin Henfinh nt ttiile aive nonen Stil
drtnn ni Katntten onc Frederitstadx dett er bestreiten
san oite as Saattntdine, at selnesettrs Nnon itte lan
da, snnlasttne der lever Kasrliatted til Fasdrelattdet iblnttdt
os:s; tlti seltt ont ltan ltnode troinste Enkel-Deren der bar
dereiJ Tel as Arbesdet, on selo ont det ttattsteliae Ter
rain kotn baut til Ostle onn tttnnne Wander; dett
euerste Ledelse as Forsoaret, den ttrokkeliae Fasttsed,
intornted det bleo ledet, den Nasklted og llsoriterdetlted,
sulat as et alat Eind, der altid oidste at note sknrett
san lille, on lldsiatertte san node sont tuulig, — det
var dsog altsauttttett ltnnsz alette. Terior ltavde en af
band linderaione Net, da ban, esterat ltan i en stredsz
ns Lisicerer ltattde lutrt nan, at en ltøsere Lisicer, sont
lod tJl at onsre noaet itslsout sor den ERer Helaesett
sit, bande udoitlet, lntilte Fessl der vnr blevett beaaaet
ttnder Forsttareh on detttte san vendte sig til itnnt ttted
det Zuorzsdtttaah »Er tin«tttasnen itte enia nted tttin
-deri«.-« ——- anttste tørt sunrede: »Im oil tun tillnde
tttin at sont-et Hatt lsoldt Frederifstad!« —
an! det er «3anett: Hatt itoldt Frederitstad
Naar sen don paa den nttdett Side lseller iste, i
en Fretnstillina ai tttitt antnle Bett-J Lin, annite tan
iotsbianne disse Dane, san lianer det deri, nt sea, pna
Grund ni tttitt dnvtereude Ztillina, bar asetttt ett Dei
Trast irn den Tid, sont er ret lnsteattettde, tttedettci ten
itke ltidtil bar set dettt anfert; on de tunde doa ncaaste
tut-re ttasrd at taae tned, sont Vidraa til ltanis Billede
Den 27. September var sen sent kommen itjent
srn en Etttbedizresse, sna seg serst tout til No ltenintod
Miduat. Jeg lan ettdnu og laste, da sen harte en sor
underljg hvislende Lod, sont sen ikte ilmode lsørt ser;
nten, da den stknth bleo nentagen, on Horttblnsserne
satntidig lod sig here, Draaoner anloptterede igennein
Gnden, stod sen ou, tastede nonle ttlasder unn ntig, oa
lob lten til Helaesen Tit tnin store Foruttdring blev
der ntia sagt, at i)an var annet i Zeug; ntett, da sen
harte, at hatt ettdttsu ikke soo, aik seg ind til baut. Hatt
sortalte tttia da, at den onttalte Lyd strev sia sra et
Pak Natetter, der aar kastede over Floden intod det
der lingende Fasrgetstt5; lsatt vhavde nentlig lntrt, nt
der blev tentret deravre, on yan oilde vide, lntnd det
t)node at betyde. Alle-rede uoale Daae sør isaode lsatt
sagt: ,,-Se dette Fast-gehus; der liager deroore i det
heilige Rotnerste Rige: dersor er det tnia sorbudt at
rote det; utett seg sorsittrer Dein, at ved den alleriokste
Meslintted stal det bliue studt tted, otn det san laa tttidt i
Ntteland!«' For Restett var han form-set, og geutog sles
re Gange: »Vi er fast-disse; lad dein tun kommt-; tttine
Jyder er paalideliae, on Tysterne stnlle san at sale,
at vi er itte alle. san nodntadine, sont Bat-deuten sor
ledett Dag.«
»Da seg bad hntn otu en Fortlarittg, sortalte hatt,
at en Sappetm der arbesdede ude i Nærltedeu as en
Bottdoganrd i den oderste Linie as Bein-sinnigen, liab
de tasset en Sattsnld Grase sra E-serett; herover var
denne, der var bekendt sottt en isidsin Mand, bleoeu
rasende, on bande, idet tsntt brugte lldtrtst sont »Tai-ve,
Rauere« oso. flanet Soldaten pan Kindett; on, ungtet
der stod ntaaste 50 Mattd onttrina l)ant, tog den-te dog
ganste rolin imod sit Øresiaen Derved vilde det kan
ste vasre blevet, der-sont itte Helgesem sont sra den tid
lige Morgen indtil Asteu var alte Renne, on tned sitt
Sorittgstot sprang sont et ungt Menneste over de dobe
og brede Grave, til Mandens Forsasrdelse i det samme
var kommen, on lsnvde spurnt, hväd der var paa Fast
de. Da hatt havde saaet tilstrcrttelia Uttderretttitta,
stulde der get-es Line sor Nat-; Monden on Zappeuren
blev benge kaldt frem, og nu besalede Gelassen den sidste
at ttsre Genau-IN det kostede et alvorligt Panlasn at
san hain tisl det, on da ban asovde det med mindre
Innd on Klem, end det ansaas sornodent, mantte der
en ttteget streng Besaling til, for at san Soldaten til
at ovewinde sin Sty for nt flan onst-gelte Mand;
sinkst dn blev Vesnlinnen adlydt. Da det Oele var sor
bi, tont Moralem thi det var Helaesen aldrig bange
sor, etwen det var lige over sor Overordnede eller for
«Underordnede, at ntve Forklnringer og Dplysninger
otn, hvnrsor han ·hnttdlede, som hatt asotde; han sande
til Banden: »Man du dumme Mennestle itte sorstan.
tworsor du nmntte have Progl? Er det ttoget
at tnne paa Vese sor, en san ubotydelin Ttnn som lidt
Gen-St Denne Gang traf du pna et taalnwdtnt Fas,
ntett det er ibte sagt, at du nsr det nieste Gang; on,
bvis Falte-te nsu ifse lyavde var-rat Pidne ttl, at deres
Idammernt bar saaet Ovrestnimn hvad vtbde du faa
sine, Zwist de, nanr sen var dorte, as en Festtagelse
stak en Wink til W, og din bele Gaard brændtei«
Banden tatst-ad ncdt Oelneiens Mentnn; de blev
node Rennen on han brante bam ira den Bid under
tiden Unserscktting om etchver as Fsettdent Weisen
totn han troede at spore. Da hatt sottnlte min Histo
rten, Mede W tkl used det uettdeltg ltme Smih der
var hnm spen: »denn-Uti- stvk Pri- ttaa ins Mk
«(W NR et dct M W vt Latinen
W« sue-· —- « « -«
Helgesen troede itke, at Fjenden paatcenkte et aloor:
ligt Angreb, og denne Nat git rolin heit, ligesotn eg
saa Tagen efter; dermed var det sorlti. Zøndagen den
ZU. Zept. stnlde jeg have Gudstjeneste i den littheritil
Kitte; nten Kl. 7 ont Morgenen, da jeg var bleven Vel
sat, og stren paa tnin Prasdiketh for den første Buntbi
ind i Vyen Jeg vidste ntt Bested, da, eiter at have paa
lagt tttin O«ppas:sfer, at hatt stttlde patte ntit Tøj ind,
git jeg hen til stotnntandantien Jeg traf hatn staaende
roliq i sitt Der, og se paa en StintnteL der var studi,
og sont lan paa Torvet; og, da jeg spttrgte hatn, oin
det un blem Ali-or? svarede han: »Sei jeg tror det na
sten! —- jeg hsaode sor Resten ntin Morstab for et
«;?«sjel)lik siden nted en Elhngel as en Strteddersvettd
der oovede at gaa her sorbi nted Oprørstotarden patt
sin Hins; jeg sit dog saa ntegen Tid, at jeg tttnde give
hattt ett ordentlin Tragt Pring, og san fastte hant i
Hitlletx der knn han ntt have den Fornøjelse at sidde,
indtil ,,Vesrierne« tontnter og tager hant nd.«
Bette Veje jaldt itte den Tag sammelt; jeg ratte
cHain Haandett til Assked nted det Anste: »Vorherr:
bei-are Tem!« on saa git hver til sit.
Hund havde han ikte at gørty at oaage over! Dien
der sorttden og foriitdeth ioran og bagtted: Jld fra Ka
notter, og Jld im dett brttsttdende By; ntidt i en Vu
solining, der i sitt Angst tun bad ont, at den nntatte
fan Loo til at sorlade alt, htmd den ejede i Hsttszs og
Hieni, og sont, sur hver der git dort, gav Plndsz iur
en Bebel, der tun ttenstte paa at time og plt)ndre; et
iaa dertil ett Vesttstninw der stnlde strrdesz i en Vi
hniiJ «"t-l)oere hattde giuet alt til Brig-, og sont det dozf
sittlde anrec- hegribeligt, at den nntatte agte Eiendontszsp
retten, seln ho-: dent, der haode vist jig sottt thettder,
Un sOlU Opgituet den
Konnner nn hertil, at Brigadensz og Helgesen-.
Tanter lltngt im saldt iatttnten, ltuerlen naar det gjaldt
Westtstningenö Moditandszstraft eller Plndsenci Bund
ning, ej« heller naar der var Tale ont den llttderstøttels
se, dett ene ntente at tnttnie nndtntsriy eg sont den cntdett
ntente at have Net tLl at fordre; san vil tnan tnnne
sorsnnt, at der hørte en tneve end altnindelig Verirrung
hed til for at holde nd, liqesont der ltørte en ntere end
altttindelig stitsrk legetnlig sienstittttion til for en teldre
Mand at vange den ette Nat ester den andett, og faa
dog unsre lige rast og isltierdiq otn Tagen Han var
dog hele Tiden munter, rigtig i sit EI; okt, naar hatt
i de entelte Hviletimer santledesz ttted sine Ossicerer for
i Hast at nyde et taroelint Mattltid, stnlde innen hatte
tt«oet, at det onr hant, der itte alene var rede til at
bit-re det Anfvar, hatt-J tntsrtttefte Forescttte vilde lasgge
spaa hant, nten ettdttn en hel Dei ntere. Da de sitnledesJ
en Middag sctd oed Verdet, og der i det sannne tottt en
Bontur-, der iørte en Miettgde Etøv og Kalt ind til hant,
sande hatt ganjte roli41: ,,3aa, ntt forditsrve de sitt-l
trinzter osz endogsaa Mitden.« Hatt talte jenere ostte
unt, itt der i alle Tagene egentlig knn var et Øjeblit,
da hatt-:- szertte flog ltnrtigere end stvdvattlig; det var
under Ztornten, da det lied: »Der er snart ikte tttere
Atnttntnition;« en Frugh der dog snart sorsoctttdt, da
den paalidelige og tnodine Lientenant Lttdoiqien af
tste Jltsgertorpe saacs at føre strudtoognene igennetn
den drttsndende Vo.
Tet var natttrligt, at Helgeseit, der set-o havde gjort
Frederitssstad til det, den tut var, on sont selv nirrede
den allerstørsie Tillid til Stillingem søgte Paa alle
Mander at indnyde, itte alene Bein-innigem tnett ogi
saa sine nnsrntest Fort-satte dentte Tillid Med Hen
syn til de iidste lhttedes det hant itte; dersok ntente ntan
at kttnne forsvnre det, naar ntan dersra ikte gav hant
den Optnttntring til at holde nd, sont hatt mengte
til; thi, tttedtenis der sor hatn ier var Tale ein at mitt
nte Stillingen, i al Fald itte saa lustige, sont han hav
de noget sont helst Herab ent, at hatt tnttde holde den
endnu en Etund, lotn der idelige Paantittdelser, ottt
itte at opsttstte sit Tilhagetog for lasnge Den aller
førsste Dag, da Fienden overdassigede osJ nted en Regn
sra 44 Stit Eint-H, intod heilte Helgesentnn haode
setz at stille; da zsjendensz store Overinagt havdc pru
vet paa at stornte, tnett var blevet slaaet tilbage, selu
da, Kl. Zyz Ein-ein sendteiz tilligented den Bitt-anst
nittg, der overbragttsLs, de Ord: ,,Tet overlades Hel
gesen at bestentnte, naar han ctnser det nødvendigt at
ierlade Fredet·itstnd;« og Fil. ils-H ,,at nn uilde det
viere rigtinit at tiltrtrde Tildaztetoget.«
Vi hat«-de den listing itthen Telegras; enhner Med
delelse tttuatte sle tted ridende Ordonnantser ad blind
løse Visie; on det tog Ttd Det var ingen Gliede at
viere i Helneseng Nitsrliod, naar en Ordonnantsz tont;
tlisi der tont nldrig Stutt- efter hansz Hooed, og naar
lian hat-de litssi den ntodtagne ZeddeL tttnde han blive
rasende. Hatt lmd ont en Forstwrtitittg, der shntes at
viere højst ttødtteit.dig, der blev hatn «svaret, at han
tunde ingen satt: hatt settdte sitt egen Adjntant hen
for at indgnde Brigaden Tillid til, at Bhett lunde
holdes-, og hatt Irit det Svay at Vesætningen ikte tunde
vente at blive asløstz han fik Paalasg om at bestentttte
Gilbagetogg Linien; naar hatt havde lasst det altsants
men, stættdte han; men hatt stod i Grunden ligesont
Nebst-n, der satte sitt Kistert for det blinde Øie, for
ist«-e at se Signalet til at gcta ud af Slaget Der tout
Sttrivellse hvori det blev hant atebefalet, at tage en
nævmere angiven Disposition, men hatt "svarede, at en
Anbefaling ttntde han itte tage sor en Besaling. Den
tsidste Ost-dre, der iaaoidt jeg ved, kont den 4. Oktober
v.5T«l..4 Eftertttsiddag, ,,iotlanger, at Helgesen, huor det
lheles Velsasrd staat pita Spit, adlsyder den Vesaling,
der givesl Den Usdholdenhed og Dygtighed lwornted
hast forsvarer Pladsen, lmastønnes i højeste Grad,
nten det tan ikkte ittdrøitntte-:-, at Frederitftad sbør an
ses sont en sand Fastni1m, der er i Stand til at holde
tsig, hvis det wriige Kovps er nødt til at gna til’bage.«
Kl. 6 samnte Dag lad Helgesens Meldinm Fjens
den stormet.
Kl. 10: Storsmen er afslaaet.
Galvansden Time eftek m-el-dtes, at d. Bataillon
var paa Vogne assendt fra Hovedckvarteret l-S«le8vig;
men da fov Helgesem trast ais Dagens Arbejde, med
den vundne Mrans; da var hatts Navn ikke mere
indstrcenkat til den lsllle By; men det var udgaaet, for
at leg-ges pasa et taknemmeligt Falte Lieber; og da
var ogsaa det Man-l naaet, hvorsfor han faa lasnge hav
de strith Mwckatptajnen blesv Oberstlsjtnant i Li
seien, Og haan egen smvelfom fremimede Konger lendte
ham derbere-regn
DafegwwsteDangtilhatmbvededaniJIs
Weit-gern ettet at leg hovde litt-altes heut-« M
Inn« »Wie-i its-· Mehl-e aktive-M
fkønt vi rigtignof itte bar fulgt chleii, at fvendc dck
vcnjtrc Lsrc tit, da ni iit Slag paa dcst l)ø1"re!«
Blicken-de den førstc Boinbardcmcnts Tag vildt
den fwrste Tot af Byens Jndvaancre have forladt den
incn Heda-sen forbød det, for-di han vidftcs, at det nilde
var-i- yain nninligt at jin-hindre «l.3·lnndring ai der ci
turiadte (s3-ud«:s: scncrc tillod yan dscst paa den«-:- ind
itasndizus Bin-, nten dermcd nar Mut-et natnrliziois
nkiiaa opaivvt Tut er et sørgcligt Sim- innr den
-Zoidat, Wein Døden er saa nasc, bliver en Tun: at
sc Luni adrn snigc sig ind i ct Hug, og komme rasende
nd Jam: at sc bam i den, oasritc Vonibercgin hour de!
iiwsle Zocnnd san kaldc liain for lians Domitian af
Bewuin samt-ibi- sig paa irennnod Ejoiidoni, oq
saa i nasjns Lieblit iaidc, nicn itke paa Ærenizs Mart.
Tat itaar endnn for Inig som noget aj dct hinein-.
jcg den Tag oplevcdc, at der lilcn baarct to ialdnc
Ekidt Tun uns im en Musiki, i Tini-J Zukunftsi« sandte-s
Frisdisrikfmds Skntnslanqg Tean as Søln; den andcn
en titles Honiblassen liosz two-n der jandtes niriten en
nd Ton :,.)idt Zukteiz Dct uilde have været aldcicsi
nnrixlgz iar inslgissisn at iurkiindris sligt; alle Tore
stin nahm-, Vanikketne var forlasdte Værelfernc stod
sfnldt niølslereda og det er dog bedre, at dct konnt-er
nagen til ande, end at Jldcn skal fortter det; saalkdcs
cis Ny»fsniisiiixxiist En as Linn-in- fom Hislgoien goa
cndg nisd ad Dis-du« og nnidto en Eakdat tin-d on tum
IWIM lsptndislig Oppaknith: lian for intin liaiu nnsd
Knie-i us- fagdc: »Im du aaa ligc iinod sinni
ntandantew Lan dn iktc findel um ad en anden Nin-P
Der er natnciigniixs ugiaa under faadanms Fordold
Musik«-steh inn- stnr dist unde, og sont iktc taki-se Tut i
slizir Hclgcscn due-de først, inidtil dct bririidtc i Win
dallsJ Hotcl paa Tot-not; men da ogsaa Basrdcn og hans
Familie forlod dercs Hjem og dron bott, maattc iian
sc- at sorge for sig iclo. En Dag var liaus Futter flups
spist op, og han iigcr til sin Oppagser, at lian fikal gaa
hcn til en slnbinand for at faa noget. Tonne gif, inen
dct varcdc tennnclig længc, indeii han kam tilbagc; og
da Helgcsen spnrgtc om Grunde-in svarcdc han: »Der var
ika et LIcciIncsko i Vuti-kken, da jeg kom; saa stod this
og Denk-odi-; ntcn da det ikke lod til, a: der var nagen i
Hnset, faa tog jisg selo et Fiririiiiiicrhiis, og lagdc Zuk
kcret i; inen jeg har vejct det paa Købmandens Vivgti
«skaal, der er akkurat to Pundz og saa sskrev jcg mit
Navn paa en Sedsdel og lagdc den paa Miit-m at han
kan oidc, hvcm det cr, der bar tagct det, faa han kan
faa Betaling en andcn Gang-« Dettc Ter blev sideu
ofte aniørt foin et Effempcl paa Dumhed; men naat
denne Mand, midt i cn Ga«dc, hvor Bomberne faldt
allem-sue hvor Mute og Tagftcn raslede ned, og Jlden
omgan hain paa alle Eidam niidt i al denn-c Fowirring
gisoisr sig Tid til at vcnte, ucsje og give Kvittctiiig, saa
-«l)-ar dsct virrct andct end Dank-lied, der drev ham
dertil; thi selv den dinnincstc bar Lan-:- for Vom-der og
Jld. Da dct nasppc Var vix-rot Fragt for Hclgisfcm
antagcr jeg, at han hat vasret drcven af cn anden zrngt
«
Vinteren iinelleni les-ZU og 51 fad Helgefen og
onagede unei- den Plet, han san tappert hande for
simret. Den 1. Februar 1851 bleo han Ksoinmandnnt
i Jleszsoig Bu; en Plndszs lmn dog ikte beholdt leengere
end til Mai Maaned nieste Aar, da han blev forsat
til Bliendciborg i fmnnie Egenskwd Tet var i de fol
gende Aar en anden Knan lmn liande at bestan, end
den i Frederitsiad; sanvel AngrebEs- fom Forionrss
Vnnbnene var andre; det gjaldt nn ikke om at sejrt
over Oprøret non Val«p«ladsen, men i Hufene, eller dos
i det mindste, at holde det der indenfor.
Alle dil vift give Helgesen det Biminan at
shan onsaa forstod at føre den Stags Kris; at has
under VelejringLstilftandem der gav ham en nieget
ndjrrakt Illinndigned, aldrig ooertraadte Humanitetens
Gen-nier, og at han dog altid vifte den Fasthed, sont
iste opgnn noget ai det, der Var Ret, og soni Fiedrelaip
de Vel krienede
beonnnandnntstnbset i diiendszsborg var en hel anden
-Etilliitg, end den Helgefen liidtil hnvde beklasdt, dels
idrdi det nnr en RiesminkL lioor nnn var den ooerjte«
de iordi den Uni- en Mrasnsglnh der lnn nna den nlinre
enropnsiske Vei; og der stilledeszs deridr ftørre Krat
til liani i vLIenseende til diienrkesentatiun end fer. Hdor
nun lijdtil nnnde ineret, dar tmn lilenen indkearteret
i nnililerede Lejligliedei«; fanledeiz nnr det itte nn:
ljan nnmtte ilntte ind i den store, fdrnennne Win
ninndsnntliolig nun Tornet, on oni nun nn end ilte nat
nødt til at cnølilere den Oele to Etanecs Vi)gn·1n,1, sao
niaattq nan den lnwe en Tel ni den ijnogenlnnde
:hnggelig og jorfnarlig Stand Men lworjra jknlde
sMidlerne del-til komme? Eelv var lian en iattis
Mand, og sfnlde der gøreis Nil-Id, san »vor det dog
langt riniieligere at gøre den for Heste og Hunde,
end for Stole ou Vorde. Han forføgte et Mi-ddel,
sont heller ikke flog feil. Hans- Fsormand i Kot-unan
dantikabet var en østrigssk General; denne nasode la
det Boligen muntere nied Mel-ler, sont oak retvis
rerede fra Plean Flot, on disse stod der endnn, da
Helgesen koni. Da de nn, sagtean paa Grund as Ve
thanidlingetn ikke snntesJ niere at enne fig til, ined
sTitelen ,,Kon-gelige«, at oende tilbagc til «Zlottet,
vendte Helgesen sin til Oderhoiniarchallen nied den
ForespørgseL oin han ikke tun-de faa dein at kobe.
Han fik ftvats Endr, ifte fra Ouer-L)-o.«niarchallen, nien
fra Kong Frederit den Syvende few, og da dette Bren,
der helt igennetn er ftrevet med Konnt-us egen Haand,
og ligger for inig, fordksonimer mig at were ret be
tiwiende for denno, — i al Bald oiser det, ljoiltet
Sindela0, Konker nierode iinod Helgefeih asskriver
jeg Originalen her med Kotigen-s Orthogmfi:
»Da jeg errWt i Eriaring, at der er en De1
Møbtlen du hat laant fra vort Slot Phan- hvorovs
sdn bar indlsendt en Fortegnelsse til min OvechofmarM
sog at du øwsker at købe disse, saa giver jeg dig heh
ved tiltensde, at im ikke agter at felge disse, men det
imod med Gliede oderlader dig disse, til dtt equ
Eie, og nur-der det mig paa dennc Maadeattunne viere
dig til Behag, svelvllligft Fresser ik R.
Frederichsbsorg Slsot, d. 29· Januar 1853.
Til Vor fungerende Eommandqnt i Vor Fesmins
Rendsborg, Oberftlioutenant v. Wein »
Gemme-Miene ask MW « »O. M«
Orden-OR «- s«
