W
Trc af mtnc Venncr.
sfbetalius pcm rni- Geld
—af—
en gammel Felix-rein
Fokbttet til Mkcvften -i Krisen« og til ,,Ellen«.
WITH-)
J i blen, og det var ved denne Lejliglied, at jeg
sprite Gang fil et Eigeniplar paa Helaeiens sei-under
lixi fkarpe Mit og praktifle Sandsx tlii, da Frnentims
met-et, der for mine Øjne saa liviigtiqen nd sum et
lyvert andet Frnentiininer, ou lios indem det var miq
umnligt at se noaet som lielst Mistwnkeligt, kom ind
og ncermede sig Sengen, saa han kim et Lieblit paa
hende, og sagde da straks: »Du er io slesiiixilnslitenfl
Nkarketeiiderskel" dg, da him benmitede det, madte Van:
»Na Sludderl hold Kwitl tror du, at dii tan iastte en
gammel Soldat Blaak i Linenes saa sliilde ieg itle
kunne lende en Marketensdersle imellent himdrede an
dre Kviiidek. Red i Llrreiten med liende!« Det var
maskieligt at fe, lmillet Jndtmk del ajorde paa heade
chi lnm faldt tiliøje da tilstod
Fra den Tag on indtil den, da jeg i mit eget on
hans Beim-ers Naon stod ved hancs stifte, for at dringe
ham vor Tal da dort FarveL levede jea enten samtnen
med dam eller i lians Naseliedz og jo nøjere ieg leerte
bain at tende, desto lastere blev lian min. Eiter liansz
Død dad ilere ai innig Veuner niig oni at fkkjve lians
Leviietsbisflkimslse: jeg vendte mig sderfdr lien til de
iorikelliiie Etedeiz livor lian dasvde levet sit beinisgede
Lin, ior at faa de Qplysninger, im manglede; men
det sticaterialc jeg fil, var saa lidt on iaa ipredt, at
der lilen store Hallen sam det ikle var muligt at nd
sylde Tet liar dog bestandig iurelommet mig, iom om
jeii inwde en Gield til yam, iaa lange ien ifke navde
saaet mit Fiedrelands Immer da Detke sagt: »Einem
Helneien egentlig vors-« med lwilten siasrliqlied lian
elslede TanmatL og hoorledes dem nendte iiq til det,
da mange vendte iia ika det, og lod det siaa alene,
eller vendte fia endog imdd det. Lin det vil linke-:- miq
paa de eiteriølaende Blade at gøre bang Eiternicele
dyredart ior den imlevende, og nforalemmeligt ior
de kommende Elasztten det ved im ilte: niin Kierlizis
bed til liam driver min til at ikrioex tlii iom Aarene
ana, trceder del bestandig niere da met-e irem for mig
at jea bar gsre mit til, at vi, der iaa liam mer ded,
ikke ilulle gaa dort, iør det blivek sagt til alle ie un
ge: ,,(Vlentmer ille at onst-ge for edeis Fisdreland, san
ledes iin han veergede for den«
All-erede sdeiine lille Jndlednina slal dozi ihn-. at
jeg ille bar i Zinde at stritt-s et iamlet Levnetssleb af
inmi- ei lieller at give en udieilig Fremitilling as
Kamden lelu i Fredekilimd da denne allerede et de
slkeoen iiodt og tydelisat for alle, fom vil vide Bested
om den, — men tun, lwad jeg ior Ztøkiiedelen selv
lhar liørt tell-et ieet, eller i al Fald anier for nødvens
Neigt at tage med, for at det lan tjene til at Wende
gste Mandens Villede
Den 4. Oktober — samme Dem, sum 37 Aar ei
ler fliilde blive hats-Z Oktdekixdazi ——- 1793 indtes Hans
Helgeien i Oele ved Clikiitiania Hans Faden nied
iainme Navn iom Sonnen, dar giit ined Kaki-n Hans
datteis og vacIowalter ved Anmut-riet Familien an
taaes i tidligete Tid at vcete indvandret ira Even-ig
Allerede iom lille Dreng udmærkede Helgesen sig
ved at viere den iørste iblandt sine Kammeratec i alle
legemlige Øvelser. En ai dem, der git i Lolo Stole
med han« bar sagt oni 'l)ani: .,Allerede fom lille Bat-n
spaa ist«-l) Aar tlatrede han ein paa Dasein-, hour in
aen anden vdvede at komme, ior at finde Ftikilekedekx
dei- var en Uiokicerdetbed over hinn, iom aisprieziede
sin i lians bete Vaslem saa de ældre Drenge beiede iia
for darn, da valgte liam til der-es Auf-ker.« san-Z For
mldre lod licnn gaa livor lian vilde iiden noqet som
helft Dpsym og det var i dette irie Liv, at lian ilte
alene lærte at elste Naturen og Dorene med en indeks
lig Kastlighed at han wede lit Øjes Sitterhed iok de
Dage, da det gialdt om iioget niere, end oni at trasife
en Rnpez men det var der, at lian ene henvist til si
ne egne Hjælpetilder lærte at liiælpe sig lelv, og ikte
at jtole paa andre end sig se1v. Dei er alle-rede ira den
Tid, soni otte Aars Trenn, at hatt-z Selvitasndighed
og kriitialied havde saaledes aiprieaet sig i hanc- liele
Mii, at, da han en Daa leb ned ad Haoedstadens
Gaben stawdsede nogle as de farbigaaende, sont itke
Xendte hanh og sonde: »Den Gatten, han set ud, sein
am han sskulde made Basen over hele Verden!«
Helmssens Feder oidite vel, at ielv oin Sonnen
ikte tastede nagen Zemndrina i sin Still-nun saa vils
de der doa list-e noget met-e til, iok at lian timde lum
me igennem Werden-, da derior satte lian Drengen i
Christionia Latinstole, da han var i sit ellevte Aal-.
Dette var en ster, inen ingenlunde noaen behagt-list
Fokandtinq for bein; »blei- han end i iine seiieste Aar
set en Boaornn hvis itsrste Lyit det oak at let-se, laa
var det andekledes denaana. Han gil vel de tke Klas
fet iaennetm nten det var ltke, iordi det ialdt i hans
Smag at sidde over Gleich-geh Grammatik oa la
tinftesstile Dei var ikte alone-, kam et Vers ika band
Stoletiid ndtwsker det, set-di han ansaa det for user
ivarliqt at nocet Meinteste vicde gjre Bæien ai. at
lian beugte Pran »unte« med Adlatin me
dens alle andre drum-e Ackusatim og det var itte alene
sei-di han allerode dengana ihm-at- em, hvad Gavn
san senere stubde have ai en Mom, Dis M han
Ist sorfwd, at han itlte merk ca mere Ulqst til at
sind-m nejl Mende bei-til vak, at han lyver
Don ltqe for sine Øjne saa den Livsstlllina, hvortll
dont Du bestandig itod, den mildere- Latinstolen
san denqu nentltg liae over for Landtadetssltades
W- M Im hatt lud msd de lett-M- Muttert
stak W ksde Unisoem dam sededes i sit-ne
athonWstntDmnme ein en delenden Vordem
Wsidtr tndimn at der mantte sites en
For-MAY sc Im sII better Sinnen ind lom W
m W Of l. Mc lsll. san Vom i sie
E finM liae over for E. U.
m Mm Oft-can de lom lau
dan at hme W t- M, spklod denne Stimm
- es Uti- M. Denn-e idktæller ein
sei-www Eise-os- iisds ists-»so weis TI
tor M-« W.M vg M
-. . : dssiksW w
Minnnaftih Ridning, Svøiiiiting, Støites dg Stil-ben.
Ned ad de fteileste Backen nielleni Kratbnste og
Kaknpestem der ragede truende ireni ai den dnbe Ene,
, lød lfan paa Sti, fnart ligefrem i en snorret Linie,
fnart i siinzag da Krnnininger i en flnvende Fakt,
niedeniz den sogende Sue indllyllede hani i en lwid
Etenstn, nden at ieg tan mindest- jeg nagen Einde faa
liant tade en Sti, fnuible ellek styrte onikuld Hatt dar
en meldig Jasger for Herrens- Anjigt; lfans Riffel
fled alsdrig feil, lians fkarpe Øje og fifkre Haand for
lod lfam aldria. Han var en regte Nsordmand med et
aalient, asrliat, troiast Getnnt, medens nun-J Vasfen
var iasvnt, ligeireint on fordringiiirit.«
D. l. Januar 1818 blevfltan dimitteret tned Vids
nessbnrdet »Wie-get godt«, og ndnwvntes til See-and
lientenant; allerede i Sept· Maaned samme Aar blev
l)an Premierlientenant i det Teletnartfke kiiegintent,
fein laa i Garnifon i Frederiksvasrn til Elntning af
Aaret, da det ryktede hen til Grcrndfen paa Grund af
Krisen tned Soertig. IHelgefen blev fat til en Jasgers
division, fein var dannet af to Kompagnier, der blev
fett af Sclilenpeakell J Felttdget fik Helgesen flere
Gange Leiliglfed til at itdiiiirrke fig, blandt andet Ved
Jnaedals Kitte; og det var Oiitnot ved den-ie, at han,
ocn jeg tntiter ret, fkød sit betendte Tellfte Sind.
Ta der i fin Tid blev talt meget ain dem-, sinng
te iea naim selv eiigaiig, lwarledes det fokljoldt fig
hernied; og lfan gav inig de- felgende Oplydning:
Kompagnie-i navde gjort Haldt et Ztytke fra den am
talte Kitte, da det vidste, at Evensterne var i Nin-kne
den: dsg, da« en lief, nna fvenft Liiicer koni ireni ioran
Kirtem toa Helaefen Gevieret ira en ai Wider-office
rernse, fintede i en Haft un sted dani. Liget ialdt i
Netdnnendenes Hasndeiz og, da de narfte Officerer
stod anitring det, talte de onc den Zitkerl)ed, ljvarmed
Helgefen ·l)adde findt Zchleppegrell var doa itte af
fannne Meninzi iani de andre, ag Helgefen felo aav
hani ftrates fom altid senere i Livet, Ret, ferdi lian
lfaode figtet paa Broitet, inen kamt Hohn-den lian nnd
ftnldte fig tnn nied, at det dar et frennned Heda-r, lian
aldria fee ·l)ande liaft i Oaanden Da de andre intids
lertid deddlen dereszs Paaitand, ialdt Schlewegkell dem
i Talen nied de Ord, at iaa tendte de aldeleis itte den
Eiklerlfed, lnmrined Helgefen elleksz ftød; nan var selv
rede til at lade hanc skyde en lille Knap ai fin Elfato
i lW Etridtci Iliitand, inedensJ l)an liavde den paa
Hain-det: da dan vilde vasdde med dein, at t)an l)ver
ten fknlde finde farbi, ej lfeller rannne liani Vasddei
niaalet blev indaaaet da Helaefen vandt det. Da lian
fortalte inia det, W leg fande: »Ja-g inne-J dag, at det
var en iarlia Zan: lian dar ja dektil dereö dedfte
Ven!« faa fvarede lian mig: »Na! der var aldeleö in
tet at riiilerex denaang var jeg faa fikter paa mit
Eind, at jezi tnrde have findt et Æble ai inin Zeus
Hoved; Te tan vel til-nich at om jeg maaite lfavde
stndt ior lnIit, for laut fknlde iea not voate niia for«
at findt-. Vi øvede es i de Tage niange Gange i at
finde iaennem et s"iort, en t)aldt i Haandem det er det
ein-fie, ieg dar haft at gern tned Kett i init Lin. zor
reiten hnfker jeg aodt, at, da Zchleppegrell ljadde ftili
let iia op icnod Vasagem ined Aniiatet iinod min, dad
iea lfant at vende iia eins jea var bange ior at far
itnrres i mit Anlasg ved at lian faa paa uns-«
Krisen endte ined Norges Affiaaelse, og man for
ta-llet, at Helgesen efter Fredekikitads Quernioelfe ai
Hakine sanderdrød sin Kam-de ioran Fronten af iit
Kompagni. Selv otn dette ilke forlioldt fig saaledes,
faa itennner det dog tneget gadt overens med Helgei
fenszs hele Charakter: tdi liaefaa add og niednørlia lfan
ellers var, faa knnde tfan doa til fine Tider iaa Ber
faTtegcina, og raie foni en Befat. Saa ineget er nist
at lmn delte Nucdnmsndenes almindelige Had til de
»Im-liste, asg at dette liavde inndet Ohrring ved Prian
Christian Anqufts pludfseliae Dad, sont l)an tilftrev
Snianiordere Mod Vernadotte nasre s han altid ftar
Illoillie, fordi han betragtede hans Optrasden iindd Na
poleon soin Troløshed
Eiter Freden lnnde Helaesein liae faa lidt fein
Nye og Schleppegrell, finde sig i at tjene under den
svenste Kanne: d. Z. Marts 1815 dwg de derior alle
tke til Dacnnark for at tage Tienefte i den dankte Ar
mee: d. 20. Febr. afikediaedeg de af den norer Tie
nefte; det blev dem tilladt at teile, lpvorlfen de nilde,
Inen det dlev dein fordndt at biete den norfte Armee-I
«Uniforsn. Te tre unae Mennefker havde finagt mi
aen, oa de lasngteo eiter den iaen; da der denn-de var
Fred, legte de om Tilladelfe til at træde ind i den
ipreusfiftie Armee fom Ist-willng og den iit de. De
toni tidsnot til, at de knnde tnge Del i Felttoget insod
Napoleonz Helgefen iif Anfasttelfe i Bliicheks Armee
,kokpø, da deltog med dette i flere Stag; navnlig ved
Waterloo var band Bataillon ftmkt i Jlden, og bled
nassten aldeles opreven. Helgefen felv ndmærtede fig
sauledes, at ban sit et ineaet ferdelagtiat Tilbu-d, lyvis
dan vilsde tkwde i rusfift Tjeneste
Med Blitchets Korps drog Helgefen ind i det
Land, der ftulde blive ham faa tmt, Frankrig, on
han deltog i de Fasgtninger. der gitiorud for ParigUs
Kapitulatiion Alb-rede under sit Ophold ved den
preusfiite Armee var han bleven udnævnt til Peemiers
lieutenant i det holltenfte Jntanteriisiegiment; vg, da
den preuslifte Hm drog ·hiem, gik Helgefen til Hol
land, for at melde fig has Prins Fredetik af Hei-sein
der fjrte det faakaldte daane ijlpakorpd, fom i Zor
ening med andre Trepper fkubde holde en Del af
Frankkig befat Modens Hean Moldt fig i Vi
tty, gav en uns, ftmet og meaet lisvlis iranfk Pige An
ledning til en Duel mellem de to hauste Officerer F.
oq L.; Gelassen var dog den, der vansdt Ptifem thi
dun blev band Kette; vg, naar han i sit help Liv, baas
de denaang sont ung, og ienere iam aammel Mand
faa hjetteIig var knyttet til Franktia, da var det nist
not for en ftor Del Wide- SMd, kam han aldrig, i
de fidfte Aar, da ieg stendte dam, Wde uden med
den stirfte Venemäom og aldcig kaldte andet, end
»min ialige sonst «
Du det sdænfke Ofwlpecsows 1818 veudte tilbage,
var Mit agekede im stætkt sknW til Frankrig,
at ban ille betænkte fis Pan at Mitte sin Stilling i
dendansiewJotattunmbdtvedes Hundes iaa
Vorwissen-weite- Nathan
spl des mindst- to Sinn-eh der boqge blw Jngeniw
Wideutrausiedchsahvowtdenenelms
vm jq w, ian m nein-, dem Mk fernsten meaet
»- ims MW « —
- - -.,W«xgtamim
« Mk Mitten Aar s .
i FranskriiL ttten vedblev dag bestandig at ftaa i sta
dig Korrespondanee med sine gatnle Kaitnnerater, nann
lig nted bline Hatt drev i disse Aar en tetntnelig be
tndelin Handel med danske Heile, sont blev opføbte
lterl)ientnte, dg sotn hatt tnodtog Paa Grasnseth for at
fere detn til Velgien ad Veje, der generede Tinde
senet satt lisdt sont tnuligt, ind i Frankrig. En Tid
ltavde lian saaledeiz paataget sig Leverancen af Heile
til det franske litendattneri. dg netop dette Hverv bran
te dant til Paris i Julidagene 1830. Hatt var paa en
Reise, da kliensnlntidnen ndbrød, og kørte sin egen
Bonn dii Heite l)enttd Clmnsseen; nten han kotn tem
ntelig mer lien itnod Paris, før lJan into-de nagen
:Ilnelse unt, at der foregik nonet llsasdvanligh enden
dtt lian var knn et lille Stykte fra Byen, Var der itt
tet, der overrasiede l)ant. Bed Jndkørsslen til Staden
fis nlt et andet Udseenidez den store («8"lendarmerikas:
serne, inwi- lian plejede at ailevere sine Heite, nat
sbrwndt, og efter at ltave sat Besordringen ind i et
fitnpelt Gnsstgioerited, for han« ind i Gaden, i Zielet
sen af, at der dar noget for hanc at gere. Langt dar
itan ddg ikfe tdnttnet, iør l)an saa en Barritade, on
ioran den en «l)el Tel betnrlniede der da de sit Zie
paa ltatn, Iestitnlerede svtert, ag sgr ind paa itant for
at tntgnqel hant ned; i dette Lieblit bleu lJan iirebet
i Ratten dg kaitet ned i en sktrlder. Tet var staslderi
tnanden, sont gjerde dem-, og sont da Helgeien i Ras
seri nilde slaa fra fig, fik lmtn fortlaret, at han derded
inwde reddet lians Liv; tlii Helgesen ltadde endnn itfe
tientt paa at tage den gamle runalistisske dearde af
iin Hin-, on det dar ded Innet as den, at Falkene var
dienen idrbittsede Tet kostede itte Helgesen stdr
Linswittdelse at taqe den at dg bittte den tned en an
den, ligesaalidt sont at søge en Plad5, lwer lntn tnnde
tonnne til at tage Tel i Katnpety lnng dennc skulde
brnde las igen Hatt tnnde den aldrig tale oni disie
Tinte nden nted et Entil, naar han tienkte paa det
Eelftab, lnnt i den Tid dar i; tin en star Masngde
fastnisede niere for Byttetijs end for Zrihedenö Skyld
Tet er en Ære for lnnn, at da der en Dag i en Ka
driJl totn tørende en Hei-re on en Dante (Laim)ette)
til den Forpdst, ltvor Helgesen nar, on de idrlnngte at
lsltve braut til den tennnanderende Liiieer, vleu han
faidt til l)nnt, on lietwet til at for-e en Estotte, der,
sein det seneke viite sin, liande bragt sitenjnnelerne i
Sitterlted J nagen Tid tjente lian i Natiettalgnrdem
nien ltanis Hand unt at dlioe optagen i den franste
Uinielnen lnfkedes aldtiii Hatt iik Tillntd dtn at ind
trasde i den tntkifte Hase, tnen Jean d’Ilere-:- Fald for
ltindtede liatn derfra
Alt alle die-se Rat-, lwdrtil jeii tender sna lidt, un
tnn lniiltie jeg tned Vnnstelisglsed kan faa nie-re at vide,
linr tneret nden Zutun-, trdr jeg ifke: i al Fald dar
der een Zorn, der iultite itatn fra hans Vugqe til hatt-:
Mran, det dar Petigeiorg. Han havde aldrin ’l)ait, on
iik heller aldrig Begreb otn Penges Beerd; lian ansaa
det ier en tennnelin ligegyldig Sag, naar hatt gav en
Zeddel nd, dnt der itdd t« eller lW paa den, on
demf fnlgte Trans: tln denne kotn ikte ai, at ljan
satte ndnet til paa sig selv, dertil var l)an altfdrtarneliii
on ietdringsirL Jlt dissfe Ftirlegtstilteder, idnt Benge
tnangel iøker tned sig, ikke bar vætet sretnncede for
ljatn i Fratttrig, liar jeg Grund til at tra. Hatt-J Rotte
lttnsde lsmgt ltant ndqen Fortune-, nten den var dorte;
og da lnnt saa døde i Aaret »Wi, beqnndte Hjetntnet
at trastte liain til sin, stierlsere end nogensinde int
En norik General, Mattssltacln der paa Reise traf Hel
gesen, befinriede datn i ltanJ Forsiet at nende tillxage,
ag lovede at gere, tivad tian kunde, for at hatt tnnde
saa en zllnsasttelse sont Kantaitt J :laret tysss fdrlod
Itan derior fine Born on Frantrig on dron tisl Norge
Eiter 23 Aar-Z Franasrelse gensaa han sit Fasdres
land; men, var ltan end i tnange Henseendek hleven
rigere paa Eriaritni, end da iian drdg dort sont nngt
Meint-eite, vel onsaa rittere paa den, at selv det sten
nefte Hand tun slaa feil, san var ban ikte bleven ri
gere paa Nod-I eller Penge; tln eiter at l)an ltavde
giort alting i Benge, beløb hatt-J Eiendont sig tun til
omtrent lxttnt Kronen med dem git han Fremtid on
Ventetid i Mit-de Ksort eiter Ankomsten til Morge
kom Koan Carl than til Kriitianim on Helgeien dav
de Audiens ltds dann Kotigen gav l)atn dgsaa Seite
om Anscettelse, tnen det blev aldrig indløst J den
første Tid ai lians Ophdld git det nogenlunst i For
ening tned nonle Venner, ttavnlin Naturforsterem Pro
fessor N» dred lian Saaten tneiiet ivrig. zsli denne
kunde littn itnidlertid ikke lede: da hatt-I Penge san
var slnpne op, greb l)an delzs til at nndervise i Famil-,
dels til at overscette franske Vener; nten det set-flog
kun lidt, saa Reden tilsidst virtelsig ftod for Teren.
At bank- Zind derived blev mere og tnere tnørtt, er na
tnrligt, oii det er derved fortlarligt, at da endelig
nogle af hatt-J Kreditorer giorde Jndfarlel has ham,
lod han dent rolin tagse alt, indtil de gjorde Mine til
onsaa at lawe Veslag paa hans tro Følgesvend,· zagt
huttden Diana; tl)i da rev han iin Bøsse ned fra Vasa
gen og trnede med at styde entwer, der vovede at røre
Hunden. Det var klart, at i Name kunde lian itte
blive, men hvok sknlde han heu? Han git forladt,
stille on indefluttet i sig selv omtring, da saa innen
Udvej. Det var yed denne Tit-, at en« Ungdontsvem
der havde vix-rat Kadet med ’ljam, on som havde været
Kaptajn ved det Sckilsiberqsdompagni. ved lyvilfet Hel
nesen var A«djntant, on som ttte shavde set hant siden,
Vom til Kristiania. Hatt søgte Helnesen op, og fit hatn
on en anden icelles Ven hen paa et Hoteh for ved en
Balle Punsch at apiriste gamle Minder; det lyttiedes
don ikte at faa Helgesen oplilvet; hatt tunde innen Del
tane i Satntalem men forblev taus. Da hans Venner
tog Glasw, og stiftete at ban snart maatte faa en
Anna-tells selv oni den tun var ringe, sande hatt nted
et Sul: «Ol jeg faar net finde mig i al Ting, jegl«
Raar han, der ellers abdrig tabte Mode-t, var saa
tottnyt, san san man være overbevist am, at hatt hat
set Fwinttden l et msrkt Stand
Sam det« gn, runde der nie btive ved at geq,
on da den me af Treklsveret, smn i sin Tid i For
eninn hat-de sprladt Fædrelandet, Rye, kom til Norge,
vg lau- Izwt usselt Held-ten havde det- im tog hatt
dem nwd til Dom-satt Om det var ved dennes Jud
silydelse, eller fovdi Kristian Lden Ottende selv s-lte, at
der var en and Gewinn at am, det ved jeg Me; men
M et visi, at W sra Nuret 1840 ttlstod HGICM en
aarlsin Andern-MAY der vel tun var ringe, wen-km
den vnr ster M til, at hatt tun-de faa sine tat-Mino
MM WITH-M. UW er M at
,« —-..
as Reden, bliver tvnnget til at sæste Be i det Land
der siden sit« l)-ain nødi,1, og sont lian heller ikke feig
tede; on endnu nnderligere csr det, at, da han var kom
inen til T«niniart«, bleo lian itlse iert til en as de Eg
ne, der tin-kniest stnlde snneiz at passe sig for has-ti,
nien til en as de ineit nbekendte og iiernestex og det
lilen netop den Em, lwor lian i otte Llar sknlde ster
de-:, og l«ere lnier Etka on Eten at f«nde, for deived
at ninde Adkonist til at lietroeis Forsnaret af den, da
Lomrerne nilde lieinwgtige sig den, neinlig Oniegnen
as Feederitstad
J den sndsoeitlige Del ai Elecsoig, i Landstadet
Etapelliolin, liager et Sonn, Veraenlnisen Tet ligger
iinellenc Treneiloden, der lmor den aør den sidste itore
Vending inmd Best, og den gainle Eorgflod J den
nordlige Tsel ai Landet finde-J Stein inen i den sndliae
stoke Eng- og Most-drum saa der vel nasppe finde-I
Inange Ztrækninger, der egner sig dedre til at deine
Fisteri og Jaat end denne Egn vHer opsloa Edelge
sen, soins ssormodentlig liar saaet Ilnvisning paa Stedet
of Nin-, der selo nat Tut-gen on soin i lasngere Tid
lnwde ligzset i Garnison i fliendgliorxL sin Volig i en
tareelig Bendestne, sont lian lejede as Ejeeen, Hans
Miililz oa lier lenede lian et Nimrod Liv, saaledesxi som
lian satte inest Priiz naa det. Lin Morgenen tidlig
saa man liain insed Fistes og Jsagtredskaber eandre
nd sra sin «"oli,1, sor i lisoad Vesr det end nat-, at
nandre inanne Mil oinkrin«s, oa for otn Ilitenen it den
de dient, aldriq nden Lintte
En ni ban: stets te Vedriiter nna Hain-used tet sat
i denne Tid at t«e11nn«s en deer, sur at tnnne den-I«
den sont Fisletr Jan liande del fanget den sont inni,
iil den onlaa san tain, at den laa osnad inmi, naar
iian sad i sin Zoiaz nien at dndrane den til Jsiifer
toitede lang Tid on en grasnseløss Taalinodialised Han
liaude et Vaand oin denszs Halss, on lod den saa springe
i Vandetx dette var en let Zag, ligesoni ogsaa at iaa
den til at sange Fiskeiu inen at saa den til at konnne
ined den, istedetior at slnge den, og at saa den til at
slipne den, naar den oar trnlken til Land, det syntes
i lang Tid Innnligt Hatt iad i Titner og Tage oed
Floden on enede den; hatt laa sele, saa lang han var
paa den inntige Flodbred nied Vaandet i den ene og
et Etntte Wd i den anden Haand, for strakg at knnde
erstatte deeren Kisten; tnen det var iørst ester slere
Maanedercs daglige Øvelser, at lJan knnde brnge den
sont Fister; sm det Øjeblit ai belmoede lian intet Me
detei J denne lang-e Tid tar dette Dyr sblevet liam
saa klett, at lian aldrig tilgad dem, der flog det il)jel,
da lian i 1848 slngtede sra Bergenlynsen
Tet knnde itke tin-re andet, end at Helgesem
stønt nsasdoanlia lnerdet into-d al Elags Vejr, oed dette
Lin nmatte liente jin den (sjigt, der senere hen pla
isede liani saa liaardtx niien ved dette bevcegede Liv,
itte alene itnelleni Don-ne, men ogsaa imellem Egnens
Veiolkiriiiq, vandt lian denne saaledes ved sit jasone,
ligeirennne Ver-sein at der senere tilslød "l)ani, sont Kom
inandant i Ffederitstad Eiterretninger ira hans gamle
Rennen der bleo as stor Vigtighed for Forsvaret Zelv
gleinte lian alidria dein, iblandt hollke han dengang
leoed«e; da lian bleo en flierønit Mand, en sesret Helt,
oinnitkeis lian enhoer as dein, der kom til dann paa
sainine Munde, sont da han liaode vandret iblandt dem
nied sin Odder; og en’hver, der sra hans gamle Zagt
egn trasngte til Oiælp og Bistand henvendte sig itke
sorgteveszs til litt-ni, der talte deres Modersniaah del
plattnskse Epron, ligesaa slydende sont de selts.
, Vidt vandkede lian oinkring, nien alslevegne, hvor
tian i de sidste Aar koni, befandt han sig i Onrørets
vasrste Entn- Had til alt Danskx den fastere og sasterie
tagne Bestennnelsm at tage oed Plagt, hoad man ikke
liasode tnnnet iaa ned List, bredte sig sotn en Zarsot
sra Soin til Eognx den lioimede sont Jlden en Sons
inerdaq i den terre Luna sra Zted til Sted, og hvor
den kom. tasndte den? Helgsesen var godt tendt med det
altsannnenx thi, naar lian oin Astenein vaad og udaset,
kein dient sra sagten, og sik L L- og Pibe tændt, scta
stnderede nun de tnsle Blade grnndig; inen, som han
ndtrytte sig seiten-, lJan trosede dog ikte, at det var
tonnnet til erdentlig Kris, ,,de :- sordi det Var et uens
deligt Vrøvl oin et eg det samtne, dels sordi Tysterne
jo lider as en nlnttelia Sygdoni, der kan gaa ooer
nden videre Folgen netnlig Blætdisasrrlioe.« —
Men det blev ikke ved VrøvL og det git itte over.
Eitertetninaen ont, at Rendsbora var overruinplet i
Mart-J Maaned, kein snart til Vergenhusem den ganile
Soldat liegnndte at lngte steigen, og det er dog altid
den interessantestie sagt; da dertil kocn Esterretningen
oin, at slong Fiedel-it den Etwende holdtess sangen i
slvbeiiliaoln saa greli Helgesen Italien, sorlod den
Sinnle, lian esede: alt det levende og alt det lioløse lod
lJan i Etiktein on vansdrede til Reiisdszbora Han liavde
destandig en Anelse onl, at liele Zagen isfte sorlioldt
fig, saaledes som den blev sremsstillet, og, da han der
sor vendte sig til den saakaldte Kkigsniinister, for at
tildyde fin Tjeneste, ertlasrede lian besten1t, at "t)an vils
de have fiel-d Bished om Kotigen-I llsrilsed sør han
sbandt sig. Krolhn viste liain til Prinsen os Noeiy til
hvem shan gik nwste Dag, og som, da lian havde ncevs
net sit Nonn, stratcs sag«de:
»Im herety De stiller Betingelier.«
»Ja vistnokl Er vor Klinge nsri, saa er det min
Pligt at kæmipe for limit, endog imod tnine egneiandss
merkt-M men er han ski, saa bevare Gud mig sta at
iøre Krig inwd mit eget Land«
Samtalen var ineget kort, men sdog lang not til,
di, da Priwsen atter viste ham til Kvohm og Hei-ge
sen devefter lagde sammen, hvcvd hcm Kette og saa i
Bvem saa «lngt-ede han Lunten«, dg, uden at betwns
ke sig, vandrede han msod Nord, for at saa suld Vis
hed om, hvorledes Sagerne stiod, og for, hvis det sor
hsolidt fig, iom han antag, da at søge de gamlie Kam
meratek Rye og Sehleppegrelh on lege om at faa Lov
til at kwmpe ved dereö Side.
Hatt com til Mann, meldte sig shos Krigss
ministeren, og fik Ansættelie sotn Drdonnantdoffioerx
Its-ed det Flankekorps, der f-ra Als og Sande-ed sknlde «
under Schleppegrell existe ind i Slewia At Oel-sehn
nu alle Weg-ne hvor det paa nogen Munde var Iham
mulign ogssaa var med, fulgte as sig selvx i alle Tiresi
ningeme ved Silesvisg og i Suwdeved legte han et ltortx
Mod for Degen. Det halte almitvddlks Rumpeint
Glaubt Soldatemz da de den P. April IRS såssp
hom« »der end-tu vasr ulendt iblmvdt dem, M notic
gaasremogtilbcgemedsinstotiscewipeu
Wesw, spmblwkertomdetsiww«
es keine Ican M Sie-sti