Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 2, 1916)
UU M Irr af minr Vennerz sfbetalius san mit Geld —- qf — en qammel Fett-presst Fociatiser til Wien ei Krisen« oq til Ellen-O W) Ter giveg TanteiorbindelieL Jdeeaissoeiatiouen iom er oc- uiattelige, iordi del ille er muligt at finde nogen»ion1 helft Traad, ider bisnder dem til liinandem og »der give-Z Tankeiorbiudelier, der synes os at falde sont leg-renne Stimmqu livor det lan trwfse iig iueu der gives ogsaa Tankeiorbindelser, som virtclig liar en dnbere Nod i uort uranssogelige Naturdvb, Da fom derfor nltid, uden lludstagelie, oeuder tilbage, uaar vi itilles under de saiume For-hold Det er in iaaledes Tiliælsdet, at vi ved at kein-me tilbage til et befteint sStod i en Bog ogsaa lau blive ilnttoi tilbage til de samme Omgivelier. lworunder ui lnsite dot Wanst-Um fa! Sonet ai Bogitaverne lau basre eu Melodi til bage til os, ioni ellers ille falder de iud, iordi vi lwste dem, niedeuss andre sang on spillede denne Me lodi. Saaledes gaar det min: lyver Gang ieg begyns der snaa Joh. Evangelium l—ide Klap» saa vendek dis se to Dnge tilbage; ieg maa derben, den til liaus Sen-i; ieg ser lians Ilniigt, linker lians Nest, og jeg man up holde snig der, iudtil jeg naar Enden ai det 17. Fiapt tin ior mig er diciie slsapitler og Engevasreliet i Fre d.rik«:«itad notiet samtnen in lusad lasrte ieg ille i die-se to Tage. Vi Priester ital jo nassten alstid unsre de given de; Dort Kald ist-er det med sig: og, naar ui blioer deutet til de snge Zeuge-, er det io ogiaa for at vi ital viere de ydende: det venter den inge, dg det venter liausz Onigivelser. Men lworle vil det viere muligt altid at give, naar -vi aldrig modiqu naar vor lHer re ikke var saa naadig at lade as lwite i iamme Stund da vi saaede, saa oi tunde erfare, hvad Paulus taler eins »At vi has eder maatte opmuutres stilianunen vad icelles Tro, baade eders og nun-« (Noiii. 1). Hvilke Elatte bar ilke den Priest, der liar siddet ved de ret sasrdiges Oeicy baamt sbjem med fig! lwad har lian ikte nun-disk for sieslelig Ier ved de Ideendesz Bengel Jeg for min Tel tuaa vel taniie paa de Ord lios Pro feten: »Da samtalede og de, senu irygtede Herren, lwer itned sin Ven, oii Herren gav Flgt derpaa og harte det, og der blev sit-met for liaus Anfigt en Jmtlomnieliess bog out dein, sont irngter Herren og tasulte paa lians Navn!« (Mal. Z): tlii titine ilønneste Jlnikoiiiiiielses hager er ille im ,,(W1-itebn-döbusein-«, nieu’ ira »Borge liusene" iPraId 7), oni man ellerg tsr lalde det »Ist neliuie«, lyoor Sorgen er dorte, og Døden allerede er opiluqt sannedelft Seiren Evadanne Timer og Tage hat Jndholdz de veier nogetz og diesie to Doge vejede iaa iueget, at W iite tør slrive licle miu »J-l)ut’annnelse5bog« om dem, iuen lun »der-re enkelte Tele af »den Tale, «lwormed Degen gil. — Zorn im allerede tidligere tiar bewertet var den gamle altid ovewrdentlig net on mittinggelig paatlnsdtx smu den snelwide Wicetsliorte aldrig mauglede, med det iine, brede Wi, iaaledes heller aldkig den store, tilluktede litulsdbrystnaal midt i dette. Jeg ihm-de al tid tasntt mig, at den indeiioldt en Los as haus as dpde lisones Haar, nieu det var ikle iaaledes. Jedet imn begnndte at tale om iin Vertiiang ira as, seiede lyan til: »Vat- Herre shak vel beialet iine Engle omlring mig paa alle uiine Veie; og Jndtwldet as denne —- her pegede dan paa sin Vrnitnaal —— hat met-et mig en tro Felgesvend, der incmtig og iandi dru dar talt til iuig alle Vegne, siwor ieg firvdedea.« Han aabnede i det iamme Iiaalem oa i Estedet for en Lol« Haar laa der en lille, gammel og gul Lan Papir, sont lian bad inig tage nd og lasse. Zedlen liavde mangfoldige Gange W aabuet, saa den var ved at ialde ira hinandem Striften var blegnet, og iile lot at lasse lot et irennned Øiez men der stod, ilravet med en gauinieldags Dann-d paa shollandih Jer. 29, il: Waut iet wete de Gedachten die over u denete, spreeclt de Heere-: Gedacliien des Bredes, eude niet des Quaedes, sdat iet u gve het Eyude, ende de Verwachtingex Don sullet go um qenroepem ende henen gaem ende tot um biddem ende iek sal nae u denken lPaa » Dansi lyder Verset iaaledes: »An jea sendet de Tan ter. lom ieg tasnler angaaende edel-, iiger Herren, Tan ler oni Fer og itke mn Ulritke, for at give eder en Fremtid vg et Saal-. Og J stulle vaakalde mig, oa qaa lieu og bede« ti( mig, og ieg vil share edek·«i Da ieg basd « -t en Fortlaring, fortalte hau »Jea var tun et Varu, da ieg sprin- Gang drog biemimeira for at ·gaa til Sys; uien ieg vliiavde haft en Moder, der ret inderlig hat-de indprentet mig, baade i Ord og Gerning, den Tro, der overvinder Ver-den Da Afskedsdagen kom, tog hun mig sind til fig, og da hun havde bedet en tax-i Bin, isiede shun til: »Mir! Drengl Du ved io not, at ligesoin Herren hat sagt til sit Falt: »Du ital lawe mine Ord paa dit Dies-te oa paa din Sie-l, og binde det til et Tegn qu ein M, at des ten me tu et Mindest-gis for dine Hine« G Mai. 1-l): saaledes har- ieg altid lagt dig paa Sinde, at du swlde holde dig Herren-i Bud set Øir. —- Naar du nu kammer ·ud i Werden saa vil d- vcere dig til en swr Its-it at du i alle Ting har Beitr-obs dig sor at via-e End til Wem men der dil komme manae Tiber, da dette ikke sei-lens Du vil blive isot paa manae Mie, Inm- cerrens Tanler ist-se erdine Santer; sor at du da ikce ital iotlaae, iaa W isg Kette Ord om din Hals; naar du altid hat ist Gie: at alle Ouds Junker er til sdin Festl vil Qui-Ih- Nod iaeih vg Mit-e dia i han« · W- Idin sont Mit Wertes Bakni Du io den interne Sm; ice befal sist« at du nagen Binde bliver iam M U vil iea bade diq em, at EZZSZZTT Eiss ; gis-; H ? ? WIM-Wivigwwdet.osdaital dthisatsonnaeWGmiiJaa hurtig studt, oed Nat eller ved Dan, saa er min Kasrlighed »den samme. Linesom Faderett sande til Tjenertte: »Ei ver ltacn Ringen spaa Fingerem saaledeg nioer jen din ntt denne Nin-»t; lasn den evetsst i din lille Stiltskifte, ittdtil den passer ditt Finger, naa saa nted den; on, naar dn ser naa den, »der er ttden Ende, saa lad den sine din: Saaledes er tnin Maders Kasrlinlfed friert indtil Enden, nten Guds Naade er utden Ettde!« «Saa lyssede hun ntin on san-de Farvel Her er Ringen; da jen var Baru, svar den for stor, da sen ltlett voksen Var dett for lille; tnen ttn pas-set den ntin -inen. Den er linefoni et Billede paa tnit Liv: der var Tider i dette, da Gttds Naade itke var tnin not, andre Tider, sda jeg linesont var ootset fra den, on skønnede itke pao den; nn er det, sont sdet skal verre, nn pagser alt saa sornnsderlint nodt: Gnde Naade er tnin noll« Hatt viste nein Ringen, en tetnntelin lille sin, Ins Gnldrinn, besat nted sntact Rost-neu sont til Etette ior Erittdrinnen Den nantles sidste Ord frentlaldte den Beniwrts ninn ai min, at Profetens Ord: »de natttle sknlle drøntnte Dronnne« Jorl Z, ttiftnot opfnldtess ille alene paa den Mandi-, at de paa det sidste tont til at slne levende Frenttisdsltaabet tned dets Herlinlsed on saales des kont til forttd at føle nenet af det, «l)norotn Johan nes siner: »Det er endnn ikte attbenbaret, lwad vi slnlle vorde« 1 Jo'lt. B. men onsaa paa den Maade, at de knn ser sderes hele Lin i detsri store, ophøfede Trastc saaledes at den ,,fta«ktede« Trcennselci Tid, de ltar onleoet, itke alene forelonttner dein ntenet tor tere, end den i Virtelinlteden var, nten den er nanfle forfottndett, saa det lotntner af jin seltt, at der fra deres Vierter tan lnde Tat for alle Tinn; Elle fordi Bejette seltt er blenet inere klare on forftaaeline, nten fordi det erkettdeso saa tndelint, lwillet velsinnet Mital de alle lmr fort til. Man tait fo not drnnttne ont en Enterte, nten man kan itle drøtnnte den faaledesI frem, at tnan foler den; saaleded tiettter ten ntin de troendeö Drennne i Alderdontttten: det er vel en Erindrinn ont det snterteline, sde ntaaitte inenneinnaa, men det fiele-S ils-e, Brodden er dorte, Smerten er snteltet i Naadtn »Jo,« svarede hatt, saaledes er det i det ntindste naaet min. Jsen finer i Sandlsed Und Tat for alle Zinn, for Modnann sont for Mednann, for det bitte sont for sdet fode; tslti det, der lyoer for fin itavde en Sinon, ltar nu, da det er dlandet nodt samtnen, en del attden; jen lfar nn intet andet end Lov on Pris on Tal for alle Tinn, i det ttnteline sont i det aandes line. Naar ten tænter paa dett iorste Wann, da jen traadte tter i Land sont en fattin Trenn, da tan sen del ttn fine nted Jakob: ,,J-en er rinnere end al den Miotnndinlted on al den Trosasthed, sont du l)ar vist intod diit Tit-neu tlti ined ntitt Etao nil jeg ooer denne Jordan, on ntt er im vorden til to .dære," l Mos. :l:).. IOn De, sont ved hvor sen sætter PriS paa Venner, spaa trsochtTWetsneh Pna dein, vder, udetaleline sont de er, saldes ,,L.ivet-:s Lmiedoin«, lwor tnaa jen don vel tatle Herren sor, at sltan itar ladet tnin finde saa ntanne as dem; at jen i dentte Stand lan linne ntisdt i den store listed-»s, se dent alle, besone dent alle, stønt de flefte er naaet fornd, on venter Paa at tage intod tnin.« On lyvor tnaa sen tatke Gttd sor mit Barth sor alt, hvad ilntn var on er for min; onsaa fordi hatt, naar ntine Øjne et lntlede, itte bar behao at oandre nd iblandt frentmede, men lan berede andre et »Die-n ltog sin; don fremsor alt, for-di ttan nao os at blive saa lænne paa Besen tned l)inanden, at lynn er votset on blevet starrt i sitt Tro, on i den Kasrlintted til Herren, sont overvinsder al Fristelse Don stattet sen itte Und alene, fordi sen sltar faaet Iid on Velfinnelse til at sorne for hettdes Fremtid, nten onsaa sor, at jen tan betro cnin Fretntid iblandt Mennestene til ltende sen vil saa net-ne efterslade hensde ntit Navn sont et ltasders lint Nat-in sont et, ljun latt bcere med Ære, on fen oed, at vort sælles Navtt er lant i node Hemden mens thun basrer det; tnen sdet er ntin tilline en inderlin kær Taute, at det, naar sen er dorte, er et Menneste, sont bevarer ntin i en Erindrinn, der itte forstnrresz af nonet. Maasse ltar sen ofte oeeret nrintelin on paa staaelin, hidsin on opfarendex tnen sen ved, at naar jen sorlasder heade, saa taner sen alt dette nted wink nZar sen sdraner ud, draner ensaa alt dette nd as ben deo Erindrinn, saa hun hufker det ikle ntere; nten tnn det er blevet tilbage, sont shun med Glasde tan hol-de fast ded; tlti, out end det er ntanne, sont efter nor Tod findet Fern-pfeife i at dvcele ved vore Zeil, ltook mig kendcte vi end san være af andre: i vore Borns Hier ter, der hat vi et Fristed; alt del ende, sdet —bitre, det, der itar bebt-net dem, oplsses med vort Lenetne, sont Stristen siner: »Sotn sittilsdt Best- virler paa JO, saa slnlde dine Synder soinde hcn«, Syr. s; nten alt sdet node, det, der bliver ndfort i det smaa, det bliver stort; lyoert as vore Senil vokser on blfvet til Glæda on sltvert et lasrlint Ord, vi nav dem, tomtner slnvende til-dane, sor ikke oftere at sorlade dem. «Naar tnin Moder onstede altid at hol-de ntin det sor Ost-, at alle Herrens Veje er node, for-di de stal tsene til at nsive sos en Zrenttisd on et Saal-, saa er sen vls paa, at klntn tæntte soc tysjt til at tunne nøies med den Mit hernedh eller med den, Oi leoet i vore Bornö Hinter- Naar jen »der-for har sagt, at det var min en leer Taufe-, at mit Navn sittlde bevares rent on tebsesmittet hos mit Baru, saa er - natur-lin vit- tkke dette, der hat- været mit Livs Matt ; imen det shar oæret min en ttsstoltn on trosstrjrkende Tonle fordi »den hat sværet mig et Vakfel om Oudö Barm hserttnhed over min. Det, at mit Bat-n nletnmer sitt Fadens Sbynnessider, on fen konnner til at staa i lntter Sys, det er mln et Tenn paa, at Gnd sonsaa vil nlem me mine Amt-det, — son det er uettdoltn money der maa glemmeh Ame Beut Linesotn det Isaa ofte i mit Liv hat vceret nein en Trost, at der er innen, font tatt hnske saaledes satn den node End, der jo onsaa sdersor sinen »Man vel en stünde nlotnme sit Ren-de Parn, at tnnt ikke sotbartner sin wer sit M Sknz Om onsaa de- tnnne nletnme. da ivll icq den tilde nlemme din.« Jes. 49, innen, »der saaledes sont hatt see en unter paa M rinne, saaledei er det min Trist, at sder heller tagen er, der kan glomme- lom hatt katt nlennnh alt Elt, Ost »Mit-M som det Mee« Dok. msesusckistuskcldersissslv«den bar skinnet for mig. sLige fra den Tib, jeg laa i Vngs gen, mindes jeg hom; tbi dat fsrste, mine Øjne sandte naar jeg vaagnede, var et Billede af ham korsfwstet, shvovpaa der stod en gylsden Stierncy og smn min Mo der ined Villie havde bængt faalodes, for at jeg oni Morgenen skulsde se inmi, som »den føvfte«, og mn Aftenen sann »den sidste«. Hvor hat dette Billede været til Velsfignelfe for mig, og gjart mig gsodti Da ieg kam i Skale, og sad og lasrte disk-se Ovd i Katekigtnncs: »Derved er Jesus Kriftus vor Yppersteprcest, at nan, der, iotn det nsøsdvendiqe, eneste og sande Offcr, irivillig og i sulsdksonmisen Lydigljad, efter Guds Raads slntning, er død spaa Korset til en Forløstiing og en Forfoning for den faldne Menneskelyed, endnu bestan dig renspr os nie-d sit engang fior os udgydte Forli-s ningsblod; tratder frem fsor Faderen mad fin Forli-m for os, og velsigner as med iine himmelste Ga-ver,« da syntes jeg, at det var noget sammelt, jeg altid hav de vidst; saaledes var hint Billede og lyans Gerninu vol-set samtnen i mit Vierte Ha, han var min Morgenstjerne, har .van-dret forau mig. Hat der vwret Tiber i sinit Liv, da den stjttltes, Gnd vasre lavetl de var dog torte, sont naar Morgenftjernen bliver borte for at forvansdles til Af tenftjerne, og til l)am, til ham alene staat alt mit Wab; Oan er mit Alfa og Omega, Begyndelfe on Ende! Hast er knsist Haalx Ved ham forftaar jeg det saa godt, det Ord min Moder lagde paa niine Lasber sum Baru: »Da-od! waar is uw mittel? Graf! waar is uwe Werwinning!« (Dø«d, lwor er din Bros? Grav! lwor er din Sejerl 1 Car. 15). Hain tunde Dødens Strikker ja ika holde, da sdse lag-de sham ind i Fanden-: Ztød, men ljan opstod paa Trediedagem lworlech lau faa det Hjecte "dø, der elsker l)mn, fordi han lmr taget Volig i det? Hvor maa ieg dog ogsaa i denne Time takke Gud for det levende Haut-, shan bar vcrret saa naadig at give mig i fin Zon, det Haab niin kære salige Moder mente, da lnm tog det Ord, og skrev det paa Sedsdelein sosin Die-den itte lau tilintetgøre, men tun opfylide. Mannen dejlig Sommer bar jeg ladet der er altid kommen en Winter, selv after den staune ite: nu er jeg i Zcrrd smsed at gaa insd i den Sommer, lworpaa der aldrig følger nagen Vinterz jeg s1)nes, at jeq allerede er midt i Forum-et: jeg ital ikte faa det, ncen jeg bar det allerede: det evige Li’v!« O Den sidste Aiten, iea var liocs han« —- ieg Inaatte taae Ilisted sannne Asten, da ieg stnlde tidlia ai Sted naite Morgen —- bad lian niig taae sin Bibel og lasse lieit ior liant de -i Kapitler 14-——17de i Juli Eo. Da iea nar iasrdig, beanndte lian at tale oni ,,at nirre eet i nristnizs« oa beniasrfede da: »Der er niaaste oite aaaet Dein soni niig, at paa niainie Zteder i den heilige Ztriit tonnner Stutning eller Estersietiiiiig aanste aiiderlode5, end ieg havde tasntt mig· Saaledes niente ieg altid, naar jeg lasite nor Decke-J Ven: »Hellige Faderl beoar deni i dit ·:)«’avn, lsviltet du liar gsioet niigl« at der i. Ets« niaane folgt-, »at de ilte inaa rives nd ai niin Haand«; nien Herren deriinod siger: »At de maa oasre eet, liges sont oi«. Jea ved natnrligvis not, at hvad han siger, og soin lian fixier, er det rigtige; men det er dog forst lidt eiter lidt, at ieg liar lækt ast erkende det rigtige. og i dette Lieblit er jeg saa tatnenimelia for dette Ord da oi tre, der er saa soritellige i Stilliiiii, i Alder og i Spvog, oi doa er eet i Kristnsz Jesui- vor Herre. Det gaat niia nied detite Ord, sin med et andet, Herren sigerL ,,:lt lstnid sont helft i bede ziaderen oin i niit Raum ital lian aioe ederl« J niin Ungdoin, naar ieg tasntte over dette Led ,,l)oad soin lielsi«, saa niente jeg, at det, lioad det io egentlig oasaa ger, rninniede i sig alt, lwad der er i Hiinlen og paa senden, oa at jeg i inin Von vilde iaa Vrna ior det i dets hele lkdstrasts ning, sordi niit lHierte begærede saare stieg-et. Sin ieg er bleer a-l«dre, er den Kredcy sdette ,,l)vad sin helft« indesliitter, vestandig blauen tninsdre og mindre, og i dette Øieblil indstrasnket det sig «i lGrunden tun til dette ene: ,,.Lserre! lad niig vandre i Fred ind til din Fred!« Saale-des ozifaa nied dotte Ord, »a: oi er alle eet i Kristnci Jesus-"; da jeg var ung, satte iea ingen Pris paa det; ieg satte niin Kristensdoin i de Strrtegin der adstiller o-:- ira andre Kristne; ieg spnrgte over tyovedet itte saa ineaet, om et Menneste var Ksrisietn som oni l)an dar Mennonit; det sidite oar niig Haue-d sagen. Denne Etillevaxh den er tnere og mere salden hort; ieg holder iast vod niin siiatetiisnntz og ved den Beteiidelse, lwori oore Foriasdre liar ndtrytt dereiJ Tro; men lidt eiter lidt er det gaaet mig soin et Litenneste, der af Volaerne driveiz liøiere og innere osp ad Klippen, saa den bliner mindre oa mindre, sniallest aller-verst: inen der staat lsan iast og sitter Saaledes er der man ae af inine Tanter styllet dort af Vandet, men alt det, der er skisllet -bort, hat bragt msig til sastere ast sastte mit iHaab til det ene, at ieg tut-et ved til Saligi bed nden Jesus Kristns og hasm torsscestiet.« Jal Gnd rwre laue-t, at oi i ham er eet, at han er vor sælles Hovedhiørnestem sog at ieg kan sige mod dem og nied alle mine andre Mutter-, de looende som de bortgangi we: «Vi er eet i Kristus Jesus.« Vi hat io en og lam nie Tro, sderfor er oi i sde helliqes Samsundz dersor scærte sog som Bat-n i min Katekissmus: »De helliges i- Iamsunld tendes derma, at de som Lemmer paa eet Lege-nie l)jcelper og tjener hverandke smed ideres Naadegaver og Eimer, fornianer osg opfer drer hverandre til Tro da Kærligshed ou alle gode Ger ninger, og at de beder nied og for ’l)veran«dre, saa de ined og ved hoc-raubte votser op til l)am, sont er Ho vedet, Krisiiis, indtil sde alle iorsamles ved hasni i hans Herlighed.« Dog ist-e alene over, at ieg leerte dotie, er ieg glad, men ogsaa over de Ord i min Bernelcerdom »Bist-holder af det, vi hat at tro som ialigaorende Sand-ded, sinder vi tort sammenfattet i »den alminsdelts ge eller apcstolsisde Tro«, i den er vi io eet. stasl vi dersor Me, mest til Besmrkelse for mig, llpetersde den med been-andre som det Baand, der slutter es samtnen her vg bis-ist« Gan reiste sig M, ton Huen as, foldede sine Hændey eq betet-die haledes »den ene Tro«; vg, Wut den lod , for mig i et MEpr om end i den femme Form som mtn sam« M Mte ieg mig dag saaledes avewi sp» W- W sei-relic- der imij oq offen-is fyu zumanciwiæejmew » »-»-——-—--, nied hvad sder skiltc os ad, forfvandt, og vi falte, U var nirkelig eet i Kristus Jesus. Da han til Slutning mode bedet sit Federn-et for at scette Zegl for fin Tro, troengte han til Ro, di jcg maaitte begnnde at tage Ast-fed. Lige saa lidt isok lyam fom for mig var det skjukx at dct var »Dort iidftc Mode i dette sLivz nien ingen of osz følte Stil-Juriser foin cn Folge af Tødem den var snarere foni den Affked en bortrejfendc tager fta sit Hug- og Oft-in, lwor den ftiltiensde Foriidfætniiig: »Bei kommer simrt igen!« milduer allt. For faa vidt Var Znsr den For-steh at dcnne Forir.dswtniing, der inne-J san imtnrlig on rinielig, kan slaa feil, og bringe ftorEfui felse nied fig, niedens don, lworunsder vi lagdc Farvei til hinandem iskte tunde bedragc os. Fsør lian mkte niig fin Bann-d til Affked tog has fin Moder-J Nin-g og bad imig belwlde den« til en Erin dring, iidet han tilføjede: »Du ded, at deune Ring for tnig lJar merkt noget langt niere, ensd et Minde om min Moder-: den hat talt til mig Wange Gang og ined fdrjtellig Rust; mei onteu den-:- Tale lød for at holde tilsbage vllscr for at tilitnnde til at gaa stein, saa laa Kwrligbedcnis Mast deri, og den skal nok sein-. De bar jo en lillse Butter lijennne, tag nu Ringen, — jeg hat ilfc længer Brug for den —, og naar lmn er blwen hoffe-n, fast den satt paa hcnsdecs Finger, fortæl lnsndc idens Historie, fa —1)il niin Moder-·- Velsiguelse lmile chr Mudiy jaa yun maa daer og altid forlililns Widg kasre Varu; nun vii saa nok selo erkensde, at det er glidt at ligvc et »Bei-In for finc Min on niaaskis Linn engang tun fastte Ixn paa sit Vorn-J Finger-« Allen-de i flerse Aar Imr Ringen fiddct pna en lotkelig Moder-J Finger, ug naar l)un hat baarst den nied Æm vil ilnsiich Vom awe den Den gamless ftasrke Natur niodftod endnu i nogeu Tisd Sygduntsnisein saa gsik hon bort i en god Alderdoiw lnvdret og elskot af alle dem, der havde kendt shamx fav nct af alle dem, der hade støttet sig til hom, og del-es Tal Var stott. Han var en Mond i dette Ords bedste Bsetndninik on jog vil føje til: han var en Mond ,,af den gamle Stole«. Naar Vi brnger dette lldtryk, er det dog del altid for at sige noget godt oni en Mand; dg, nIed alt sdet god-e, vi oil lasage deri, cr det i Almindelighes tillige et llsdtrnk ior, at dersoni han ikke i et og alt er inlgt med Tiden, faa er det, fordi han itte er et Nor, dser dritte-J freni og tilbagse af enshver Bind, nien fordi der er noget fast og itot hos hain. Jeg weiter-. at det or Mit-nd af »den gamle Stole«, der bringet der gode ai don forbigangne Tid over til den nye Ali-gi for at den-ne ital tage de gamles gode Aw, Usdvide den ne on saa felv engang blive Mel-nd af »den gainlt Skoll’.« :lIlen, nagtet fauledeO oiftnok cnhver Slægt hat »sen gainnnsl Stole«, saa inaa det dog viere stelle-J for alle de ganile Stolen at de har sderesz Rod i den aslds ste, »i wild-J Stole«. Tit et Betin lIerior har jeg for talt min ganile, elsskelige Vent- Lievnetsløh Ovorfts heim-de han Kraften til lat staa fast og ubevivgelig pas Retfasvdsighedenc Bei? lworira fik hat- Modet til at staa det onde itnod i alle Stitkelier? til at staa uroc kelia intod Tidens Tanrliglnw hvorira fik han Synec for Troikali, da alle bl ev ntro? Tet var ganfke Uist der fra, at han vandrede foi GndL Llaiysih og fordi lIan var en millen, lniigi szertez Begakr det var, at oandre i Herren-I Fodeor. «- - is Og denne siriItendoni nar itle FantaIteri eller Trom, han sang iffe on i de høje Toner, naar han kun hat-de de lavex han oar en jason Kristen, der agtede paa Apoftlslorden »Tragter ittc eiter høje Ting, men holder eder til de laue: mener oder sselv itte klogej Rom. 12: han bevarede Order i sit «HI·erte, elitcde ds soin det koin til hani fra han-s- Bibel eller fra hans Kat-eki-:sning; og det var han-z Bornelærdom der, forsi den blov oeoaret i Klerlighed og Ærbodighed, ogfaa noticdc i l)ani, saa shan fik en faadan ,,Fa-rdigl)ed i Fredend Evangelinm«, at enten det var i Tiber, der krasoode Mod, eller i Tider, der trutze-de AdmarseL scra havde han et Gsiiids Qrd paa rede Haand, og jnit det Ord, der var bestemt til at give ham, lwad der o« Øjehlittet iattedesz «l)ani: det itod altid til rette Tit for slIain, ligesoni da Luther fkreo det Ord, han holdf sin til, foran iig; on faa opfyldte vor Herre, shvad han loner,i»at «9li1iideiis Anhenbarelfe givesz enhoer til dict, sont er nottiat«, Kor. 12.— Var der noget Ord, der altid oassede, altid irod fom det shsje Ihr-, der kaIter Lolet nd over alle de far lige Staat-; sder var fom en Zol, der aldrig gik ned. faa var dot det, hans Moder havde bundet om han Hnlg. Tette Ord var han-J Lin-J Æsdelstenx det var foin en dygtig Balsmand, socn en levende Fortlarins af alt, hvad der mødte 'hain; og jo celdre han bletx desto bedre fsorstod lIan det; den gaimle Seddel tog hat nIed «I«ig i fin Grav: nu har han faaet den fulde For klaring af den Frenitisd oa det Haab, sont Herren vilide give horn. For-di han altid genite Orsdet i sit Vierte der-for Vom der intet saa Miit-eh at det jo altid fandt ham paa hans Pon, med Vaabnet i Haandm og det kom intet VeIr saa pludtseligL at det jo fawdt hatt Itnttet tiliden nrokkeliae Stotteltcw Der gives vel ikke faa Mennefter, fom aabesnloia vedkender sig den Mensing, at Kristendom kan væte and nol- til inanae Ding, kan vel cnsdoglaa nnd-ertiden nee ften vasre notwendig i det private Liv, men i det of— fentl«ige, i Politik f. Ets. har det intet at anre. Jea har kensdt dem, der mentse med Held at Praktisere denn-. Laskdsom og jeg shar. set askl-ige, troende Kristne ptM paa at im sdcn ud i Auen men jeg hat itke set M lykkes vfor nogem Usdsbyttet har bestandlg wes-et Stam, og Minder, de helft Inst-ehe ndslettsede «Og der gib-It dem, fom met-er, at Kristendommen er Jdealeh hvsss eftier der fral strwbesJ vg, fkont sdet naturligvis M mas, saa er der sdog Livsstillingeh der Hammer — mere til Moden niedens der er andre, hear Use-um IW msd Monds-m mar- W saia isjnefalldendq at der ikkk san tcenkeg paa at tu sden, i. Okl. GandelogBandeL «,somW W Man Mach Mr- »En Mmmd ten Wie W te sig for Uret, og en Mem-mer for Sond» JO