Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 2, 1916)
In « E T , l ..Dansneren." ? Es W oc Okskccslssss "I-«v tote vtk Durst-s tout l M Wut It Us- xtmta Paduqu Ins-. Visit, Naht-Ists Mit-IF mässn Ovid-s l lack Use. Pfls III-. Ast-guts IIMW scttet Obsc. Udltmät UQO Mut bot-les l For-kack Isslllss. set-link AMLMDC. Its. Ists Usåtssslss It sichs-s til III-lot- 1otldoltl Ida-sen Dmsll LM. PUBL. AMI, Miit-, Nebe. Alls Bis-us til Blsdsts lvcksslå — stscek, Amscllagstossaclts Mklsk — sendet til klet- Rats-km A. U. ANDERSEN. Kluft-, Nebr kutsmä st Blsit Post ofllce u second ils-s Inner Mvottlslns nos- mscke known upon Mantiss-. l Tllssltle sk, tt Als-let ileke stocktasos Isclssssslkt, M msa klsge til set »Ist Fuchs-ist« Skulrle Mo lkks W, Me- sssv des-sowie ils M Ruhm-W Kmäor. Nur Wo sie-sendet- sig vil Noth — IW l wasch erstes kos- st« US Ic- dss onst for It tu Oplymäss - Ost »etwas« bode- ele IW o-· Ils. It el- su Avsktlmmsstsi l Mto Ists. Der vil sure tll sen-lass MU En Pressekomitr. — Not en Zy node bar befluttet herefter at nd nævne en Pressekomite minds: to Uger jorud for dens Aarsmøde for at sikrc fig Offentliggørclse as dexs Fordandlingcr i Lluifer. Tet er du engelske District af Missouri-Zyan den. Komiteen er bemyndiget til paa Synodens Bekoftning at fier sig en kompetent Ztenografs Tjeneste. ,,«chbraska Profperim League«, en Jorenith der arbcjder vme Jalou nens Bestaaen i Nebraska, altsaa imod Prohibitiotk hat sblandt me gen ansden Littetatur sendt os en Fortegnelje over Foreningens Vice prcesidentcr med debydelse til os vm at flutte os til Foreningen. Det ener kendte Navm vi findet blau-Ist de 38 Vicepræsisdenter er S o pl) u s I. N e b le. Etableret lutherik Hovedkvartæ Et Kontor til Brug for Lutherw nere, som tilfældigvis maatte rejse igennem Pius-durch Pa» er bleven anbietet i Forbindelse mied det lu Me Forlagshus der-.- Kvntoret er M Liberty ss Muth Street, to Mktaler fra Union Jeknbanes Mon, og det et aabent fra Kl· 8,30 Forwiddag til Kl. 5 Efters M. Kontorei omfatter bl. u et QPlysningsiB-ureau. Heimneligt Poljti i Regeringens Tjeneste Vor rapporteret tLl Wash ington, at en ny Revolution i Mexi co, med General Jacinto B. Tre vino fom Leder er under Opfejlinsg. En Forftaaelfc mellem Villas Van de og misfornssjede Carranzister skal være opnaaet. Caranzas Ordre, der fjetnede Trevino fra Ebihuabua og sendte hmn til Monterey menes at have vceret et For-sag paa at uskadcs Iiggtre den Storm as Uvillie, der var rejft imod de facto Regel-in gen. Norsk og Engelsf· J den Stati stik, der var udarbejdet til den forenede norfte Kirkes Ausnme giveö en Oversigt over Forhobdet mellem norfke og emelfke Gudstjes nester. Dette Aar-I Rapport opgis ver syv og tredive og et halvt Tu sinde Gudsitjenester i det norske Sprog og næften ti og et halvt custnde Gudstjenefter i det engels se Spros. Antaklet af engelske Wter er wer to Tufinde W end Idst Mttal, der gaves I 1 halodes blive holdt Foredkag om Jndremissiom om Menigheden og sociale »Dng (Reformsp-rg—:smaal og lignende), om Foreningsarbejdc indenfor Wenig-beden. En Del cis Tiden vil blive anvendt til Samtaic om Pkæsternes Undekftsttelfesfosna En standinaoisk Kvinde blivcr »Mas1er of Laws«. Etat-Zuwideer tet i Teksqs hat tifdeli Nits. A. O. Sandbd Graden »Mastet of st«. »Hu-i bcwdc fsr med Hæder erwer vest sig bot-de Baccalauteusis og Ma gistetgmden ved samt-e Unwetsitet. Wirs. Sand-be er welka cis-JOH men gift med Advokat A. O. Satt-d bo, fvm høter med til det forste Kuld as Collcxxeäsraduenter wd St. Olaf norssslutkyerfke Colloge North fielsd, Minn. Mrs. Sandlw sial Ida-re den enefte fkandimwifke Kviw ide, der bar opnaaet Graden »Ma sm of LetwsC Forhvldkt mellcm Ssnimgsskolc og Gtidsxjenefta Bladet »The WatchtnawExsaminer« (Bap:kstisk) spsrgen »dem mange. forhnldsvis, as idem, der sdeltager i de state or .gqnise-rede Bibelkkasset i Landeh Wer i Kittens ÆötjcnefterZ M hat httt om een Klasse, som skkyttg hast-de 200 Mckap i DIE-» dassfkole, m tun 50 of dem zip-ten tH Fotmiwddagsgudstjsenejten. Det er formt-deng en link-tagele meu vj shskde Ins-te at bsre fra Psreeften i W Kikker der er store Bibel Hasse: for McmdA —- Tet er en« anniman Klage blkmdt den kein-Z met-te Ortes Breiten at altfot Lille et PMal ogjqa as de Birn det gaar i deres .Z-ndagsskole, bli ver Medic-unter If deres Menisfs heben Dei gamle Testamente og Sand hwstilsmndetr En Gemmelszestas wem-Student hat iflg. Am. Luth. Zuw. samlet en Del as de mofaifkc Love for at vise, at Moses i femme Hensænsder var forud for vor Tids lovpriste »Sanitation« og Hygiejnc. Hatt siger: »Es-deute der boede i et halvtrapisk Land, var Aartusiw der fsr Kristus fotbudt at spise Flæsk eller Skalfifk, og Male var betragtet Tom eti Smittekilde J Talmud var sder soreskrevet en Me thode for Stagtning af Kreaturey som i vore Markeder betragtes sont den mest sanitæte Fem Tusinde Aar-, fjr Koch gav Beiden Resul tatet af sin Wologifke Forst ning, shavde mosaifke Love peget vaa Faren for Mennesker fra Tut-erku Iofe i Kreatureh men de hat-de site fochudt Nydelsen of fmittede Fugle Det er kun faa Aar, stden tyske« Speeialister opdagede, at Fugletu-» berkulofe ille er farlig for Mennesj fsetx Mofeloven spande Jfolering I af smittefatlige Pdieniey og at de bm dtde af Smitfyge, skuslde be graves uden for Vom Disse »dints« fatbede den gentile Werden ise fuldt ad indtil for et Aar-hun der eller to sähen. Den viie Lav givet forestrw ikte alt-ne Feste til viise Tiber of Aareh men Forstyts Use af hele Familier om Somme Ga ud tit Lejkptwdsey hwk de so en Tid kunde leve i me direkte Wndelle med Naturen.« anopaswrigeus audet Aar. Ei Tilbageblik. Lord Kitchener sagde, som bekendt, ved Krigens Begnndelfe, at denne Kkig kunde vare i tre Aar. Nu hat den varet to Aar, og der er ingen Udfigt til, at den ital Amte i en næk Jst-antw Kitchener havde naturligvis paa» Fovhaand Forstaaelse af, hoor langJ Tid det vilde tage, ftr England: sog dets Allierede vilde blive iStand til at msde Central-tqu med fuld Kraft, fuldt Morast-de Da Ihrigen gil ind i det andet Nar, var sde Allierede endtm langt fra at væte fuldt nd Massen-die Fkanktig var den Magi, der var bchst findede naar undtages Eng land til Sis. Der-for begyndte ogsaa Werts endet Aar med store Not-erlag for de Allierede, bog —- paa Bester ten var Thsteknes Frmrykning ves Lg dog ——— dcn kutifjjke Hin var jkkc slaaet anderledch end at det i «Zlntnjngen a; September inf kddcis den jtffc Jem- at staudfe Don .x;1indetwurgi3 Frcmrnfnj11z1, men enng drco den 25 Mit Tilbnge ug HELng srwrke klingt-ed paa Duan Tnfkmusii Maal -- at gøns dn as ntcd Russland -- Ver ikke natur Eaa i Bimmdelsen as Oktober bcqnndte en xnsk osttfgsk Hast ona IWJWI Mond at gua los pas dct ljlle Jud-en Bnlgarjceu sont Jmn fort : For vcjen Entsde betrajtet fom smrdixH til at flnttu fjg til de Miicredc. slnttvde siq Im Irl Ecntmlnmgtertte,« Umwan a; der-PG Eviriqåartkh Nu gis dkst Usft jgeuncm Zer-; bien da mle Usnmsm tlkcdntencss gro. Te snmn Landes« ichrsc sor» flog jssc tii n: statt-die Lmsmmqtonsz Inflemp opnamdc at VI Rot-bin deife med Tokikunime VI fknl ika msfonere over klar f.1-,1emr rjl Einst-kann memnsgn Eer bicn U Munmxeqnn men Faktum er, nt dct inaom regnek fdm en as Centralnmzxmnesss nor-.- Zesrc — dcn fjdstek Tot skaj i dennc Fprdmdelse liqe tin-ones-, nt tWenlnnd under Kvnn Okonfmntkth JndHlndekik im Zoo nemh Kessel Wtcbelnh skammelig Winke-de »in Ame-rede Eistbien Tusker-wes nasste frore LEEenfixH njaldt Verdun. Tex var den ZZH Februar, Bronnen drød los jnwd Verdun. J Mrninaen vandrTnskers ne nof san rast Etemad men det pmrcde ifke lwngr. Ist de Mcv stand fct, san nnlitirre Ast-Eifers dmyndte ut Wan, at Tnfketne Vibdcs dløde sig Irsnsl ma Verdun. Lq Im i den sidste Tid san en err jndfcn at Tyskernes chsnskv nnd-) Verdnn er ntjglnkket. J Virkcligdedeu bar Central-nag tvtne ikntet andet at owife som Sei re de! sidfte Aar end Felttoget imod Russland og san de: inennem Zet bien. Men de Allierede2 Det mest frem« tmsdende paa deress Zide er selvi Eølneliq Weder-law jkke alene Rus ferkws, Zerbemes og Moment-gri nerth men at Brjttekne og Franffnmsndene maattc tmskke siq tilbage fra Tardanrilerne dg Gellf poli, og at Brittcrnee Rettwq j JTigrisdalen ntizlnkkedes, det var vg «saa Reh-klug »Da ikke desto mindre bat dirigen Ji det andct Aar vendt jig til Gunst for de Alliekede Te fynee at have Jasrt as den detsmte Rassen Peter den Store: »L«ad Fjenderne flaa os Itil vi leerer at flaa dem.« Jnitiatfvet er absolut gaaet ooef sra Centralmagterne til de Julie tjede Disse, fastlig Russerned bar i den sidfte Del of Aal-et ogsaa vuns det Zeite, feist inde i Armenien mod Zykkekne og sent-re poa Østs fronten. Men det betydeligste, de Alls-ere de dar udrettet, de: er, at de hat forberedt del-es forenede Mit-usw« Centralmagterne var fra Begyni delfen af yderst forderedte paaKrigJ de dirigekedes af eet Hoved, og de davde saadan Jembaneforbindelie, at de med Lethed kunde Lende Trop per fra den ene Front til den enden· .. .,..-.- — Nu hat de Aldietede opnaaet Enigbed i dekes Migsfstelsc og nu angribet de famtidig paa alle Fronter. faa Cemkalnmgteme in gen Lejlighesd gives til at fende Tropper fra en Front til en andeu Qq nu hat de Allierede melflvde Neigt-here vg For-Mino of al mu lig Migsnmteriel Medeas Central mogterne hoc tæket pas deres M ter i enhver suchende- har de Al liersde for-get W Ogsm m den Technik-stric fse kat hat der W immer oq l ’I Og der ek i Lobet of Krigetth andet Aar stct dette bewdningssuls De, at Jntttatinet soim sagt et gaaet im Cetttt-.1ltttagterttc og til de Allj est-de Etwgskntaalet er da -— ntcnness steligt set — kan Centrnltttagterne ntter tut-nner dette FortwldP Ventvetttttsdente de stdste Bat-J :!It’n.tncder : strikten-:- ondet Aar ta-l lets dernnoxl Te Ailterede er ble otsn de otTlegne ltacde kund Hast-: sttnfc ng at Ktigssorsmtitm an« zltMlH Lwor msk Udtnkkingen vil gar-, skttl tsi ikkc Torsønp at stntn ant: tncn Jnittattvet er atmet sra Central tttttgterne sont-r ttl de Jlllterede soc at blitte der, on det et Dtst andet stritt-Haus Omtedfnktnnt Skabelsesbeketningeu — kt Gknsvar. IS D. V. H n n s e n. Man Im t Anledntng ttt Red. Estersttst ttt nttn Literfiqt over dansk Linemtur frentkoxntnc nted folgende Betnttkckninnet Ekønt jeg j Prtttcnmist nattste fttn sltme tnig til Redi- Ettlltttg til den Tielligk EkrtEt sont Wust nttttenbntede Ord, in Lnn Ftrjstttc nltetittget maa both tot-, sure konttncr det mig dog It tnrre en tttteretttget Dom. den tnslder over twende Teologen der nat osret Td og Ktæster pmt at trtrnge dy bere ind j Gab-J er sog ande in dtsrligere Forstanelie ttsp Wabenba rjngeniz Feindin-den on sotn nted Rette nnder sortsent Anseelse indett for den protestantiFfe Ktrte Forttden i den Kellye Strist hat Und ogsaa anbenbaret fåg «t Natu ren, sont er hatt-J Zwbemnsrt Hatt taltc, saa stets det, kmt bod, saa stod det der. Naturen er jo iske over Und-J Ord, der er ins-sen ftntligt Tor o—:«. Lsg san sandt, de: er den satntne Gad, der bar stabt Ver-— den, og ska ibvetn Vibclenci Etabeli seåheretnäng statttttter. er dct felv sagt, at der ikte tnn tut-re Uover mciittsttnttetfek ntolLetn Ietn Lg fu ttes der for tttennestelnte Tsnc at sindeg saadatttns, tttn Ost Inn vastc tot-di vi ikte sorsttntr ktk lasse den one eller den onden .ts« de to Fla benbaringek statt-s Mett naor troende Ttsolotter sont E. Ets. Moden dtsr sont satt hat .,,tt«ttndet i Dem-ne Tempel« on as Und kamst Rande ttl ttt trtrnzse tnd i erets List-den nnar stms dantte Masnd sogek at nanotse Dverensstemmelsen tnelletn -den sitt-one Ilabvnbarjng og den Aa benbarittg, vi tut-der i Naturen saa kan matt, bot-J tnon er nettig nted dem, intodeqaa dem paa sanlikt Grund nten man bot itfe ve fknlde dem for »Ist-sog paa at san Stabelseshtswrten til at harmoni sekc nted ntcnnestelige Vegtebek« el ler for ctt »Im-He llttdetet og dram (M ned t tnennesteligc Bcgreberiz Sfære.« « Det santme gaslder en engelst Teolog —-s jeg er ikke her i Be sfddelse at bang M —- der ogsaa hat gjort dette Emne til Genstand sor aloorlig Granskning paa bi belsk Grund, og sont spgct at paa vise, at Ordct »Tag« —- skte sotn noget, hatt vil lwgge ind i dette Ord, men i seive den hellige Strift bruges i to Bettydninch nemlig fort-den den almtndelige, sparen-de til den holde ngm en enden videre Wning, sont vi sor svrigt ogsaa sendet i vort Spros, se ntin Mist Name saadanne Bibslstudier sket i Ækbpdighod mød det mäenbarode Ord, forecommer det tkce mig, at man tst kaide en saadan Poet-tö »svmtastelig«, fordi M Wie-c Im dont Holdbavhed Dg det bit l Det hat slg jo vgan med Gadd Ord sosm med Flodem Profeten Efekiel omtaler, at der baade er lavt Band, hsvori Bat-net kan wide-, og saa dybt Band, at voksne kan sonnt-v dcri — med andre Ord, at Zktiften indeholrder ikke blol Maskk for de nmnndlgc, mcn ogfaa aandelige Dybchz der give-r Vis manden merk end Stof not For Granfkning. Hvowldt Siedet-s og andre tro ende Twlogers Fortolkning as Ot det Tag i Rabclsesbcretningcn ek rigtig eller ej, skal jog ikkc udtalc mig onl, men de bar cftcr min Me ning ikke lastes, name de paa bl belsk Grund og i dybesle Ækbjdins hed stack at tmsnge dyberc lud i Forsmoelsen af dem on paavile —- ikfe »Hm-meinen inellem Eta lbklscsberetni.ngcT on tin-uneinsle Bestehens men den nsjc steten-J 5nsunnelfe, der et intellem wild-: er og Guds Handljctg, og end nn mindre M de nndtamkos For nenne-n denne Pacwisning at villc .,svwk!e llndcret oq draac Gud ned l mennelkelige Bemeer Sinn-ist« Tor er fm Bibrikritifkens Zide gjort unsre end not af erspg i denne thning og mod den tot oi tncd Grund akwenzde Drdet »for mastelig« ellcr tflraabe dem, lpvckd Wilh Bock engang paa et offenti link Mode tflraabte teolsogsske LE rere ved Ksbenhavns Universitet: Pera Kna- for Bibelem Professorerl Men vi bar jlke mistænkeligs gøre vore Vennek eller udtale en Misskectdclsc as et alvorligt Ar beide. Etiller de fig paa et ellek endet Punkt trittst, tan vi paa tale dcck og note deckte fkawt on beflenkt, men lad os like tillasggez dem Henfigter eller Auskuelsek, sonti de ikfc giver os Grund til at tro, de unstet-. Der er flfkert oqfaa i For-sma elsc as Gotdets foktjcnftfulde Ar bisjdc paa at sprech dybere Zor itanelsc on inderligcre Knskllghed til Gude Ord, at Post-It Münster i Kobmslmvn hat srrwdtaget, hvad donne Mond hat jagt i Spstgsi maulen Vidcnstabm og den bi belike Elabelsesbeketning. Im ital for wrigt minde am It Hoden disk med Rette nnder An kcclfc sont Bibelteolog inden for vele den prolestantifkc Werden, itke blot mu-f Profetzfok l Teologi. men tillige usdfulsdcsdc en udsnallt og velfignelsetztin Prwslegertiimj. Og drt kalt-r ogfaa til bang Fort-eh at Lmn udtraadte af Statistik-ten og blev Mel-stiller af en Zrifikkc, da der l 1873 blev givet en ny Kitte lov, sont erkleckt-de enhvet sie-umc betettigct Zwtdvorger nden Zor ffcsl isor Medlem If Kisten og ind førtc ubunden Prasstefrihed uden no gen som helft forpligtende Laste bckmdelse fsor Ordefs Time-e Dei var en Mand, der tut-de ofre noget for fin sterbevisning. Tot lieddet om ham i Wirt-elek iikon for Norden: Svcn Laster for xeologer var han i Mdelse as en sur-M dra gende Petlmlighed, gennclnaandet If Troslivets Jndeklighed, umset lende oq sin Donnele en klar og starp Tause, gltdensde Mighod til dicken, trde Lævdom og Be gefftking for den tosologslske Ung-« doms Ilndewisninq. Saadanne Mann-, der gennem de kez Tale og Skrift hat værot til Velsignelse for mange Mennesket, san man me ueniqe med og da lmsdegaa dem, men man san We med Rette befinde dem for »For fjg pas at M Underet oq drage Gab nsd i menneflelige Begkebers Sie-L Tit bedte Foksiaaelfr. Det er med Foru-jelse, vi »ma ger vor Ven og Medarbejder H. P. Hansens »Gensvak«. Men det ntds vendiggsr en tængere Udtalelse as vs til bedre Forstöaelfc De Udtryk, Mr. Hausen unser over, er maaske lovlig ftærkex Red. gsr itte Krav spaa Fejlftihed. Wen — det var hverken Go det eller andre troende og frem ragende Teologer. der hat jorfjgt at finde Hatmoni mellem Guds Aabeanring i den heclige Skrift og hans Aabenbating gen-nasses niagen Cellet Naturforsiorneg Ode lultaterx vi M m U BW ds bis-se W· Dei var de mo deuce Müssen- dek vkl skabe M i MS Mode og til intetgfre UM, der stod or os oq ers-ver Tinwd disse, merkte og menek vi, er forth Mdenklig sttnt hat W -—I « stoben of al Mast nedlagde JndfiU gelse iniod Tognict oni Mennesteij slnsgtenis Enljed Den beranbte sigj Wo Nacerneis anntoinifle og follo-l logisle Forstelligned og nanltod i den niest nfgorende og flixsrende Tone den fnlditasndige llinnllgded of at aflede denne im et enkelt Par. Men nu viger den sinnnie Videnllab ilke tilboge for et i onrigt langt farligeke Forfog: fra en ene sie organill Colle at ailede liele Alleiitieslejlaxiten Ja ille nol der nied! Alle Menneslek og alle Dor. Ja det er endnn ikke noll Alle organisle Vasseiier. selv Planterne -— alt sckal Unsre nokset from as en ein-sie somanisl Telle. O Videnskab!« Godet hast-der Troen paa Gnd som alt Sind Lplmo og non Zskriii ten-I lldsngn i saa Heciseende Men den E l n t ning, lian koni nier til ongaaende Elabelien i de « Dage, ndtryller han saiiledegn »Mose-:- taler onl Tage; og dog er det Perioder pnn Millioner ni Aar. Vi vil ikle Oer bemalie ois non den nie-get nbelteinte Vetydi ninn, soln Ordet Dng oite lmr i eriiteii, nien vi vil spotge: Nani Hnd bar nillet lade Moses i kokt Qinridsz se Hovedtrineiie, genneni lwilke Skabervmket lmr udoiklet fig, var der da nogen bedte Munde til at give bcnn Jndblil deri end at lade lmni beskne lwer entelt Periode i et eneite Maleri, sotn i et stotars tet Skne steinstille del Punkt, livord til Vasrket nn var iteedet frem? Etlmert ni digsfe Malerier nat i Moses Linc en Tag; inen i den ne ene Tag var alle Tagen-.- i den fcnnnie Periode freiiistillede. Mel lenitiden, foni stille dette Maler-i im det iolgende, var da en Nat: i denne Nat var alle Nackte-nie i den sann-ne Periode afbildede; oq i dem fokbisredtes langsonit den fol l— k gende Periode. disse seli de niest Molekier, laratteristille Tenn i Saaledeo wissen-de soin nengive det ltele VasrL sorbi liancs Eine« Fette .r i Kortlled lilodetsz Teori nngaaende Isolielfen i de ti Donoj Dei kan nok kaldes et askliqt For-J TM Wo nt finde Hornioni mellenis Moses-« Elebelsesbeketning ogi Na turforskninqensz Resultaten Vi fkal nn lnde en enden, nein lig den norsle Pkoi. Fred Peter sen, ndtale fiq ongaaende Periode Teorieiu »Don er llellek ikle Periodelni nokllesen nden sine Belienleligoes der. Isomentmelia to Tinq iorelonis iner as wittlsomme, oni den bar be noret lannne Troslab niod Slrifs ordet sont den ganile Lvekleveking? og om den viklelin bar reddet Rucklefslgen i Bibelens feig Tag von-L Vi trot, at den itle hat gen givet Skkiftens Meiiiim, nncir den oinfastter Dagene i Tidslob.«. Han vedbllver lau nt iiiodben.i-. Ni,:t«:5«tedeii as Periodennnotlieleih og felv sum-s lian at ville lofe Vanfkeligheden Ved at fastte Tag o cerk i Stedet for Dag. Men livors om alt er i denne Forbindelsm Her et altsaa en af Nntidens Gran flete, lin gaar imod Godets For llakjng af Tag fom .,Perioder paa Millioner af Aar·« Peterer komme-r til folgende Slutningt ..Periodelmpotliesen sones laoledes ikle at have boldt, lwad den lade-de Deus Ret til at onna-t te ,,Dagene« i Tidslob mao kaldes tvivllom, dens Sammenitillina ai de enkelte Tages Værk nied Jord udviklingens· Historie ladet sia ilte gennemspm opfattet foin Ver-dens tilblivellens Hvorledes er og for blivor Moles’ Fremitilling l be stemt Modliqelse med Foklcningen Det tot der-for mwile ogsaa anta ges, at Periodchmvothesen i den vi denstabelige Mogi allerede hat meet st- M.« Alsan —- Iell M Mchele el ler Wem-i all-let den enden, og detie steile-, at hvot del-neanan ningen os Forlogette end kon vere, lau M vl nok med stsrfte Aatelsie for For-femme Zige, at de er tun famlende Forltg poa at finde sden Wl mellem de to ncwnte Magd GMrlnget, loin must foruM, der maa oære. Og nu morgende Forstningens NM,1Uqu paa Oeologieas W Ist di qui-ne M 4000 Aal-« last-k- Waitz deriniod z m lmde Vaskk Hm Iskaturfoifenes Anthcopologi med HCUIW M Men· nefkenes Ekizistend zum JOMU Url· ge mellem 35,U(«) og U MTUWUEV Aar. Diese Ekisempler lasret os Mc tilstmskfclign msor kriegst M Asd« nn nmngler Wsoldgikkl PM Midi ge sittede Resultater netop i de stpsrgsnmah i hvilke den kommer i Gewinns med Bibelen Men ter lend diese Nesnltater er minan kan der slet ikke anstillecs nsogen af sluttende Eommenligning mellem Natnwidenskuven og BAUER-« Endnn e: Citat of Latinide »Nysig imr man wogen suka Aakstqslet 1s71) paa Elecsvigsksp syst i en Tørveittose i Zundved AP daget et zartes med man-se OW sngee Jsslge geologisk Zikn mast tc det viere mange Tusindc Aar gamnielt, men isl. de Minnen Tom iandtesz i Stil-eh er det tidligit sun ket :3-—-1W Aar ester Kristkis.« Vi knnde ans-re nasftcn i det nendeline i samme Retning, men oi fkal ifke tmstte Lassen-n. Lig det behøveszs itke; thi as det allen-de an ssrte vil man skønne, at den soo kaldte Ratunsidegskab er sna langt sm at »Ja-re naaet tilResnstater, sont den selv ellet andre kan Iwiie bed. Natursorskningens Resultater til kommer ifke Nin-net Wider-, saa laane man ikte er sikker paa, at en kommende Zlægts Forsiere ifte vil omstnrte en tidligereslægts Hypothesen Dg saa lasnge Forscerne ifke er « enige om den-d Resultater ongoaens de Etat-essen, da er det næpoe Uma gen vasrd at prøvc paa at finde Ikkibelsesnjstorie Vi wjnlek overnovedet Na, at selv den asrligfie Forsken nagen Linde vil nan til nogen suld Ek- D« »kendelse eller Viden onnaaendeVeV den-J Tilblivelse Eligt ligger over menneskelig Evne Virkeliqheden er sincpelthen den, at Videnskab og Forskning hin kan beikasitige siq med Tiln.1-rel sen: Tilblivelsen, eller Diver zninksen ika ikke at vasre fiil at tur re, kan den iike berste Her forflaar tun Aabenbarinq da Tro. Vi indrennner oilligt, at vi ikte er i Stand til at give en tiäiredss stillende Fortolfning af Moses-Ska belsesberetnimL sasrljg Mc as de setz Dage. Men at lasqqe en anden Betnds ning ind i Ledet Tag end den als « mindeliqe voldek bat-e starre Zor virinm ini der staat so: Dg Gud kaldte Lysek Tag, og Mai-set kaldie ban Nat: im der blev Aste-L og der bleo Morgen den set-sie Dig« og saa videre ongactende de andre Das . ge. Dei inne-J umnliqi at and-ge at Muse-:- kan have iorstaaet Jndet ved »Tag« og »A!"ten« og »Nat« end lwad man axmindclig sorsmak ved die-se Ord. Dei-for mener vi —- og lmr nie-it det nenge —— at vi hellero vil lade der staa sont et Tankekors og i Trer hinle paa, at Gnd er U n derets Gnd, at han gar, hvad ham behagen at has hani er intet innuligt, Tusinde Aar er sor hanc som een Dag og een Ton sont tusins de Aar-: bette Gnds Okd maa vcl bl. a. bemde, at iwad der sor men neskelige Eine at se maatte tage tusinde Aar at steinbringc, det Lan ban frembringe een Tan. Endin een Beiwerk-links Tet he bmiske Ord, der oversænes »vor ede og tom«, kan oqsaa oversættes »vor bleven Ide og tom«, soa der synes at vasre en Muliglped sor, at der er gaaet en Tidzold sornd for den, der beqynder med de seid Da gcs Stabewasrk og MennesketsMos beise. Men det Wommer altsaa ikke de seks Tages Skabervckrt En smlig Grund, hvorsor vi ad varet imod de fokskellige Ospr ser angaaende Tage som lustiger-O Periode-.- eller Tagwerk- er den sey-: ere TM Tilbsielith til C — sdm W — at stehe End OW nessets Billede og MUM ellet i W Icld Morde Unterst Det Hde stol imidlevtid Gebet i· und- have W for, wert