Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 26, 1916)
I Det, der bestaar par Guds Otd beitaar evindelis.J Es. 40, s.) Paulus-s Reife iic Rom. · I. Reisen-s Begyndelsc. Venlig Ve handling. L,1 den uæste Das anlle vi Eidam Og Julius, ssom be hanhlede Paulus venligt, til stedste ham at gaa hen til sine Veimer og nvdc Pleje Ap. G. 27, s. st Kap. 27, l—·8. Da Landshwdingen Fesuts havde hprt Paulus-?- Forspakstale for Kong Agri.ppa og beimes- Erkla ring angaaende den nurrkelige Jan-I ge, var han ftraks paa det ten-e med, hvad han fkulde skrive til Kessel-en om ham (25, R—27) og altsaa færdig til at affende hom. Dette fremgaar af, sont Lukas bogynsdcsr Kap. 27. Han fkriver nemligt »Men da det var besluttet, at vi skulde affejle til Italien« uden paa ringefte Maade at antyde, at der laa noget Tidskum mellem Agrisppas Erklækiug s(26, BL) og Landshwdingens Beflumiug om at offen-de Paulus og de andres Her siges intat am, hvad Festusz skrev til Kaiser-en, men at hans Sfrivelse hat været ij temmelig nsjc Mkensftcmmælse med Kong Agrips pas Erklæring, det tyder den Ven lighed paa« der viftes Apostelen un der Beis. Paulus og nogle andre Fanger overgaves til en Hwedsmcmd (Centurion, en Ofer over hundre de Soldat-Ir) vod Navn Julius af den kejserlige Ajdeling. At han saa hat haft en Afdeling Sol-data med Tom Eskorte, det et seh-sagt, og el Ieks kan det fes af B. 42. Lukas ikrioer videke: »Vi gik da om M km et ammyaist Seit-, som skulde gaa til Siedet-ne langs med Meng (L-lllecsfiens) Kysteh og vi fejiedc as Stier-; og Raitaro-ZU en Mast-dankt fra Thessalonika, var msd ask Vi lwgget her Meer-te til, at Atlas fom strev i firste Person «(,,vi"), da hau for-kalte am Bat-lass Ankunft til Jerusalmr (21, 17), tm awer Myndesst flklve »vi«, sog han hat KWW var-et has Midas ellet i W Nah-d shele ciden W, ogfaa i W. der W san tilliqe en anhat af Upd fteleas M, Krisis-tus, Tom M med baut i Eisin- (19- SO øg les-ev- hmr til han- Reises-las Oc, 4). At disse Venner sit Lov til at ftlge med Paulus og gaa ham til Dann-de og overhovedet være lyam til meuntring paa Reij til Rom, det offen at Feme behandlede Pau lus densynsfulsdt og ikke fom en al minidebig Jan-ge Vitdere læser vi: »Og den nieste Dag anlle vi Mon. Og Julius Oom behandlede Paulus venligt, til Jtedte ham ckt gaa hen til sine Ven ner og nyde Pleje.« Her sjges det ligefremt, at HI vedsmanden Julius behcmdledePaus lus venligt, hvad shan rimeligvis hat gjott efter Instme fra Fe stusx og det var jso en sjælsden Ven Isqshsd at bwife simod en Junge at ladehamgaaudieandeans III-, for at bei-ge Venner der, sfelv om det kimeligvis er fiet under mi Ittæt Wing. Vi hat ille hsrt om Evangeliets W eller en stiften Wenig heds Stiftelse i Siden, men da he nævnes »Wartet-« af Upostolem iaa hager det nærmest at antago "quawdet ved wirken og Pame Iien og var naaet til Myra i Ly kien, kaa Sydkysten af Lilleasien, fandt Hwedsmsanden et alekfandrisk Stil-, som sei-lebe til Italien og bragte dem over i det. Ente-n der nu var en Forundriug i den oprindelige Mjfcplan ellek ikkc, faa var det nied dettc Stil-, de kokn til a: foretage den skasbnetunge, men til sidft dog lnktelige Streife Det var jo ·Sejlskib, saa det var afshængigt af Binden J mange Dage , efter at de vor feilet fra Mym, git Zejladsen langfomt, og med Nød og naspipe nasæede de hen inwd Knidn-:—, en Bo, der laa pqa en jwmspkingende Hab- paa Lille asiscnszs Soweit-syst Og da Binden ifke føjedc dem, holdt de ind under Øcn Kreta, i Eydveit dekfor, ved Zalmone paa denne Øes Øftende. «Med Nod og nasppe«, fkritver Lu kas-, »Hu-de vi der forbi og tom til est Stod,"fom kaldcs »gedeHavne«, nær oed Byen Lasasa.« Denne By ligger Paa Kretas Sydkyst omtkent mädtvejs paa Øety der sttækker sig fra Øst til Pest Her koste-de de Anfer; de haode allekede fang en Fjlelse as. at Sejladsen vilde blive farlig. Det var allergde hen paa Efteraaket (rimeligvis September eller Okto ber). « Men —- det er egentlig itte om denne Reise eller Z-ejlad5, Lukas vil berette, det er am Paulus Reise til Rom, han vil for tælle Paulus havde eftet fin lange og krang Virkfomhed i Efesus selv sagt: Estrr at jeg har W der li Jerusalem) bsr jeg Oasen f· Nota« (19, 21), og deckte Apostelens Øtsspe hat-de Herren felv RAE-steh Edet ban om Ratten, mens Paulus sad fangen i Bot-gen i Jerusalem-« hat-de sagt til han« »Da-r frimodiq, thi ligesom du hat vidnet otn mig i Jerusalem, sauledes sial du ogfaa vixdtse i Rom.« (23, 11). Dei var alt-san Apostelens eget Ønfke at naa til Rom, og det var Herrens Beftemmelfe med darn, at han stulsde ma der-til- Nu er han paa Vej dertiL ttods deetnes Bad og Efterstrrwelser og under den ro merspe Verdensnlagts Befkyttelfe rictiigwk itke sum den frie Apostel, men fom Faust-: men paa, Bei mod Rom er han alin og nu ligiet soc for Ause- vsv M m mikr Wsiater form- stg l W Stimmen hin-ex end met truende, hvowm twstr Gang. W Den ktisielise Situation. Foredrag ved et eksttaordinært Felles · Stywlsesmsde i »Ah-nig hedsforbundet i Menlmvn as 1898« Af Professor Turm. J. J lange Tiber bar det været saas sledes herhjemme, at stsrite Delen as dort Kirsvsolk ikke hat bekymvet sig meget om del store Kirkesams fund og dets Ordning. Naat man fsik Lov til uhindtet at forkrmde »Er-ds- Qrd, fokmlte Sakramentetne »og ijvrigt arbejde for Guds Rige, saaledes som man selp fandt for gebt var man tilfreds derived og tænüe flet ier wer, hvilke Farer sdet et forbundne med en TUme hvor et Kitkesamfund ganske er un sder Statens Formyndetstab; hvor Meniqhdden med andre Ord fulds stændig mangler Selvbesvemmelseis ret i sine indre Anligqender. Fva Ttd til anden sit man i Kraft af ist-läge- enkelte Begib-W Jud ttyk af det Wkdige ved Säften den; undettiden gjovde man bei-id ningsifulde Anstrengelfer for at im indfstt en Kirseforfatning, d. v. s. en fandan Wing, i Kraft af holl Ieu sit-km sont den etng Jud Mfe i alle indre kivselhe Glu lisqemdet. Ren for-dann- Beim-bel iet Ach W M M til Jot sdmz man bjjsde siq da og lod For holdene udville sig Ade-e ven, at « sit wi«. W E l I bar ikke længere Lov til at leve blot i Øjeblikket og glæde os over de Vilkaar, hvorunder den enkelve for Tiden endnu kan txt-beide Vi maa forderede oks paa, at den Mulig-hed san komme-, hvor den statskirkelige Qrdning ier kan oprethokdes, fordi den hele Tiilftand bliver altfor sor akgeth. Hvis den Muligshed fkuisde blive Birkeligbed maa dens Birke liggørelfe ikke trceffe os Morden-Mc thi i saa Faslid vil vi med Rette an klages for at have forssmt vor Pligt. ! qu mig Mai-e km at san-H fast fslgende Grundsætning: det et en unatuklig Qrdniing, hvis Staten er enekaadende i alle kirkelige Ord ninger. Frikirken var den kristne Menigheds firste og mäurlige Til værelsesfokm Da efterhaansden de statskirkelige ellek folkckirkelige For-. mer blev til»—— og uwivliogmt dlev tik efter Herrens Vilje, hvorfok de ogsaa hat været til swr Belstgnelfe, —- saa blev det ogjaa nasften over-alt fauledes, at Kitten felv bevatode ens strre ellcr mindre Jndslydelfe is Isine indke Anliggender. JgennetnY JAarhundreder var det endog tnange Stedet sanledes, at det snatere var Kikkem der havde Mast over Sta ten, end omvendt —: en Tilftand, Hsom for-prägt ogfaa er unajutbig JMeu few i de sidste Aqkhundkedex, hvor Ztatens Ovekhettedsmme i sti gende Grad er blevet qmtkmdt, hat man alligevel de f1q«te Siedet ind wmmet Kikken noget Seltitym Man hat etkendt, at Kitten eftek hele sit ejendommelige Lassen ikke ubetiuget tan nndercafte sig Staæns Bud- faa fandt den ikke tan Dinges til UlydigThed mod sin egentlige Der re og Nester-, Jesus Kristus. Lande »in-m Danmark vg Not-ge er vel not ;de Lande, lwor Mrken hat ver-et Inteft afhængig stillt-de over-for SM magtem Dog hat ogsm her s. EN. Vifsoppens Kultus-Reh som il disfe Dage er bleoet qu moqet out-i takt, væket et Vidnesbyvd am, at; man paa Visse Punkt-er bsjede sigl for Kisten-Z Sætreijigheder. Endog under de eneoældige Homer var man klar over-, at en Konge ifke kunde tvinge en Ptæst ind i et Em bede, nzedmindke Biskoppen vilde anerkende hatn ved det hoftidelige Brig-, sont man talder en Rollens-. EndnudenDagiDagstaatder i Gleis-Atem udstsdt ved fier Anwele eftet Wen as den konseer Kobele fjlgende Ord «ali, sauft-eint fjkmwnde N. N. el lers eher foregaaende er i Lærdvm san dyqtig i Liv og Levnet san Mkde Windes at heim Præsteembedet san betroes.« Wen til Twis for dette kqn det ikke befwides, at her i Dammes Wen fckttsi von de ollerflefte Punktet hat verket nnderkasietsiatss meistens Afgsrech secv Inm- bot drefede sig om dens mest intime Ettlinger-der Man burde allerede for lang Tid fide-n have vix-rat klar over, at sca ledes kunde det ikke blive ved at goa. Det er, fom ovenfor sagt, en unaturs lig Ordning for et Kirkesantfund En san-den Tilstand er i Fslge Sa gens Natur kun udholdelig, faa længe Statsmagten i sine Asgsrels set vil tage Hensyn til Kirkens kri ftelige Kot-after og fasklige Krab. Naar derimod msodsatte Tendenset faak Magten indenfor en Regt-ring kan man sige fig seh-, at alvorlige Konflikter man komme-. Pan ask-stil-: Lüge Punktet hat vi i den fcnerej HTid sporet Overgreb fra StatensH lSide msod Kirkens Jnteresser. BLJ Ya. san man minde am DE. Lnrsensj Judas-Mem tii Fcksmdek soc Sieg-; Irup Siemsinarium Dg vi hat nu U Yflere Nat haft en meget alvorligs Pan-m otn m enden Sag, den san-; HXalste »sehr-e RasmucfenWe Sag-« JDen Sag beut-ones efter en en-i keu Pest-ou —- meu dreie- sig cms Imaget meve end en M«Mn.! ZMan hat nnd-enden i W innf Den Sag W den Wim:; »Bi san ist indir, et SM; Iet om Bester Urba- Mnmsfensi Wir-en ellet W W bot fon« stor Midas-; disparjodoqmdelvmtwthfter ös midxøid M ists- Ja L neste, hat man Ret til at Ilutte, at , Wirken staat insde for, at hans For fyndelse er Mist-enden Jeg be toner often man kan ikke flatte, at Kirken Sammet-eh at «han person lig et en Fristen Det kan ingen Kirkefmsfte stea inde sor. Men en Menighed man have Lov til at figec naar en Mund iendes os som Kir kens Embedsmand, fein Kirkens Tjener. maa vi knnne stole paa, et det er den nystestamentlige Krisan dom, hon sotwndet os. Hvis Kitte swrelsen sen-der osJ en Mand, der prcedilet noget ganike anidet, hat vä Ret til at anklage den for, at den leder oö vild. Kirlesamfuttdet og dets Swrelse fokspmmet da den Pligt, sum det bar over-for hvet en kelt Menkghed i Tonmarh faa lasnge der er et samlet Somit-nd som bed det den denfke Kitte. Og her hat den enkelte Prasft eller den enlelte Kästen ellet den enkelte Mighed ikke Lov til at sinc, at det ikke vedkommer dem, om der til en an den Menighed sendcsis en saadan Mast- Som Medlem af et Som -fund hat vi alle vor Del i Ansvaket for Samfimdets Sprudel-. Vi kan ifke styde det Ansvar til Side vi fkal tage det on og bin-e det sont en skpek mrden Vytdeh der Paalanes os as End. Decier hat da oglaa i de sidstr Aar en fresse volfende Skare faaet en M Ftlelse as, at den Arboe Rasmussetcfke Sag er as vidtræki kende Betydning. Det er ikke en Sag, fom vi efter en Hijesteretsdom, der oven i Ksbet intet ais-k. lau lade glide hen i Forslennnelfen Dertil Ihm-user den i altsor hej Grad samtnen med Spstgsmaal of indgris der-de Wning for et sitt-Mam funds W Liv. For at gske dette met-e indlys sen-de, man jeg minde ow, lwad det ek, som binder et Mrkesamfund sam men. Det, sont vinder et Kirlciami fund Musen, er jo forsvkigt nei aqtigt det jamme, sont ogfaa et Stel masriet mellem de mange jin-stel bige West-nimm eller Kunst-Liin ner. Og hvod et dette andct end Kirsslmnfundenes Astendclser og deres RitualerY J den faslles Be kendelse og de inslles Riitnalek dar man Usdttylket for det religiøfe Trog ,indhol«d, sont man hat Mlcssfab som, og fom med Livetg Mast dri Iver de enlelte kommen til faslles LGudstjeneste og faslles Arbejdc for theds Riyr. Naar man rprcr ved die-je starke aandeligc Buond, de cncftcy sont cr i Etand til at holde ist sum-sank fund sammt-n, s- naar nmn rollt-r wd den faslloszs Bekendclse og vrl til ladc Prasstcsr at furkynsdc nagt-l gan fke andct end det, som dennc Biska delse j11delmldisr, --« nam- nmn sanns dig lmsmsr fliltnalsrilnsT d. v. s. Ophasvelsc af de fasllcö Nin-achr saa fort-kommst det mig isidlnscnde, at man er ved at overskcrsrc Zum Tnndelszs Finster og cnleltc Mc nighoder sama-tust den-Es Miste-tho limen Eamnmdet er vcd at gaa i IStykken Lg man maa da alvorligt sbefinde fij paa, om man nn oikkelig «vil anfc del for tilstrcrkkebigt, at »den enlelle Menighed Mike-mid lertidig kcn sortfasttc sit Liv ufori styrkot, eller om dct ikte mogct ina vete er saaledcss, at war det itore Samfund gaar til Grunde-, lasages der Værdier Ide, iom Mc bot lass qes ide; den enkvlte Meniqhed vil inart komme til at mifte sin Ststdr. fom den maasie uden at bete-nie det fattisk ejede i del at me Led -i det state Samfund, og Dir-en vil blive mal-net for Tilstande, hvot det vil blive vansteligt ellek endoq umuligt fsor de mange enkelte ladenka Be folkningens btede Lag at saa Klar hch over, thd fand Kristendom et. Dei er det Minute-L fmn vi Wes til at tage Stilllnq til nu. cn Fljj indenfot Grundbiglanetne hat cease forkyndt os, « den liebste Mng var den, hoc hvet ensslt Mensch-b ltaax sanfte skor sie set-, who-gis as au- de andr Man plejer di Leide W for det independentifke W. Dei ta disale Regel-know bar nu offi ciett magst M von sit Brocken-. Man etklæker pqa deri- Prosmm at ville nebelt-e for MW M den fcvlles Bekendelfe og as Fælles-« findet am Rimalernek Eilet vil vi foretrwkke at arbefde for en Ast-stil lelfe mellcm Kirse og SM, sau— ledes at Kirken attcr kan fita Rau dighed i sine indre Anliggewder i Stedet for idptig at me pkisgwsd Statsmagtens VilkaarligheM Swret vil for manch Mmmfker belvis komme til at afshasnge af, hvorledes en sawdan Adskillelse km! tænkes at ville foregaa, —- især af, om den vil komme til at fitde Sssted under en bitter Kamp cller mu ligvis Wider fredelige WAG ger. Adskillelfe under Kamp vil al tid baade for Staren og Kikken være meget betænkclig. Storc Jn veresser kan derved for bogge Parterl komme til at lide ilde. Man gaar derive ikkc gerne til en Kaum-Ad stillelse, met-mindre en alsdeles win gewde Anledning forcliggek. Daumakks - Kirrespsudaucr. Dyttibrw . Kobenhqwn i Juni, 1916. antidcns llammc Haand hat feloiølgelig ittc fluppet sit Tag i Daumark — snarcte hat den kne bet lidt yderligcre til, sidcn jeg fidft stildrcde dens Virkninger. Et Lysdpunkt er det da, at Brsdpkis fet- ne ikte er stegne —- bortset fta Rranskbrødct — og at der er Udsigs der til en god Haft i Aar. ngaa for Mel, Gryn, Smar, Mar garine, Ost, og Fist gælder det, at en Stigning i Priserne er undgaaet ——— men dermed er saa ogctlig ogsaa alt sagt, hvad der kan sich af godt om dette Ernste-; og saa maa man ja ensdda erindm at Prisetne paa disse Fadevater er bctydcligt hsjere end fsk Reigen Tsrrode Akbler og Abrikvscr et gaaet 10 Ørc op pr tg. og Svedfler og Rosiner ftiger ogsaa stadigx det samt-te gwldet Grausager — ogfaa smktoflcrnc komme-r nu godt med ti Howdftadcnj — ag Øllet kostet ogsaa merk-, nemlig 2 Øke merk pr. .0alvilasle, lwiltet felvfplgelig tmr foranledigct Nestauratsrerne til at lasggc en Fern-re paa; ogsaa det flattefri Øl er fasset Bart Smertensbarn —- stet — der jra Marts til April stcg 50 Lre pr. tg., hat faaet et yderligcre Paa læg til Mai spaa 10 Øke Klost: og saa er det end-da, og fertig i Provinz-danach næstcn mnuligt at opdrivc st —- navnlig Dksektd — selv til de warme Priser. Adenfok Wemes Krebs indtager S oda en fremtrædende Plads paa Prisstigningens Omtaas de; den git up til 27 Øte pr. Eg fra 9 Øve i 1916, og der er da nu saitsat Makfitnalpris, 20 Øte pr. tg., paa denne Vate; men der er viit ikke mange Kila as den i Lan det. ngaa Petkoleum er paa Bei opeftck omcnd fokeljbig med fmaa Stridt Og som Rosincn i Pfl enden sial jeg som iædvaiüigt new ne Kul- og KÆ·P1-ifetne· Det er jo selvfjlgeliq mcd bange Lin-elfst, man i Husholdningetne jin-dein den kommende Vintek, idet Pttfen fra M til Mai i Aar alene steg for Kotö med 60 Øre pr. pr cyl. (til 4 Kr. G Dre) as for Kul med 1 Kr. G Mc (i) pr. hl. til 6 M. 30 Dre; disk Tal qældet Hand-stoben — Provinis hast det lidt bedu, ag bog er den gen nemsnitlise Mspris for disfe ste set fra Rai 1916 til Mai 1916 med over« stock Prooentl Da iaa miser vt mdda Me, am vi kan iaa M M Mut-et i det hel- taget Judsamlinseu til Danmarts Luftværn. En Samtale med Prins AxeL J tidligere Korrespondame hat jog fortalt om den tmle itattede Forqursindiamliag Mietmm, der gaar ad paa at flaffe Midler til Bygning as indttl et halvt hundre de Flyvemwskiner med tilhsrende W, Mater etc. — en Plan, der absetede hast staut gsodt an (det sr forelchig indtamnet ca. 200, 000 Kr.), og kam Fotsparsmäntster M hat givet sin Tilflutnstng, idet hatt hat erklætet fis oillig til at mai-Lage den Sum, der irrt-kom mer, os anvende den i det paatcmks he Diomed. Der er aller-de over sivet Music-en et Wißt se l« os e. Hat W er fett k Itbeide M W. Den how-lese W Its-ver Print stel, er som omtalt Pto Wt fo- WW- Hasspm han er en of dem-es W, et IN hold- der umst- mtvvssat tm gw msi Gasen W, bl. a. fovdi W Prinsm der hat sin Pri.vatlcjligs heb i »det gule Pola-T Prins V a l demars og Prinsessc Marics mangeqarige Hieni, tagt-r med stor Elfkuasrdigkxd inmd mig. Der er over Prins Axel udbredt noget Pan een Gang officersmasss siqt oq spottsmansdsagtigt: hans Bljk ejer iamtidig det giodlidende danske Udttyk og en Genspejling as noget fjemt fom has den, der hoc set det hele fra even, set ad over W, hvor saa weset Bliver fmaad sovdi man faar det paq en passen de Asstand. —- Hvordan gis det til, at De flog Dem paa Flor-um« ftp-mer jeg. —- Det var optindelig som Pag hger has Robert Svmdiem spat-et Prius III-L at leg isrste Gang fil te den For-umwele at Jotden gli dek bort under Isidor-ne Jeg fad i ,,Mnmeret« bog paa Symb fens Naftine og how-de den wer M- Sein-re steg jeg to W —- det vak. da Mrik Stuf-, Pre mietlsftmnt chriftianieu II leg M til W es bis- w l is Wert Und oq M Mc difdr. Sau bestqu its mi- tic at kenn-usw en foll- oc arme-is Ub daM, es her m Miit Ul IVQ Erd es W min- SO M a M M Ost set « Ub m III-It M Æ H Fsrft og fremmest maa man va rcs Sportsmand, og man maa væte komplet Mcfanitct Og saa man man ikke fidch dekoppc i Lasten met Hiervon fuld af andet ewd det, det ongcmr Flyvuiugm Og er mai ssrst fuldstasndig Her-re over sin Ma fkinc, faa finde-s der ifke naget fu« dejligt som at fidde oppe i Mind Meters Hsjde og ivcwe over ,alt » det jordifte —- — — t A propos selve Jndfanrlingets fortfættec Prins Awlx jeg havdk fort-»den en FRAUng fka M Landsmand i Udlandet, om has Bunde Rque til den. Jsg spskedk secofslqelig ja, og bet· vll W med færlfg Glase, ieg apfjrer Bidråi fra Dunste i Udümdet i Regnskabet —- enten de indckchet km Enkeli mand direkte ellet ftv JUNMUUCD W, der nemlbq maqtie blivs W, s. Ess. mellem Wisse i IM.·..Ji-th,atde ! Murr- der W for W M i W Wohin-Weh ou hu M eka M —- — — Ja, del er tausen. Og M mai i merk-tu sonst-ge en Worüb M W, Inn jo nmet til bavende finde M. Ja. m Ist to cum im W syn- ds ovre os finde Mit Sau W Ost je en site UMW Ost W Its-M W — fdsnd spon Xw - Q- Nigclige Korn - Avlingct Q.- · -« —- Sode stark-der —- pvie Prim Bmmier tildelt set vesilise can-da for cui-. — Danke, Wis- sllfalsa es Gut-Eh n en as M Mut c Tom-km nd Imknsunksnkktiutnges PMvIc vor en let Sake Wien murikat-sc Hvsde Okzvm Ins - Ums, de Marions var Prwmiknie for Oboe m ravke o · sagen I nur Jndsatfck for Achtsa. e Wildn- isigrm knd den udmmtkdc mmmu us tat tumm adao Dort-c og nnd-c umnspmk kk M udnmsrssdk umk drk m; Redning kmu Mmo I bette Lunt- In us H Mo Fuhrm- ns mukg m Cbtcago satte Tom-unstet 1«.d :-«..1rtstsss soc utmiitcst da VIIser. Dei new-e miqu- nsdsemse I 1915 eaff Indiede kam due-e sah Im Ist. Staat, euer over sw,000,m0 But-m cannkm lnk l Rorbod m stxlsmmnndon » Win- Nin-Us Lisuskud n« Ovid-« but-s Mut end »Mit km l Wut s ’ og m d. Wunsan PH« kim Be kpapss YFI ) J J su Pksnbuirchp I dst Hminc Cmmth m( Te ·. EIN »Mo kcdcr, usw«-ihm- ?k«srr, uannmdkxmc H n s- .1«:.:.«ds. Nest-U « inmi, Ha nnd» non Punkt-»und Ist n its-u Amtesqu Ins Laus sq Inst-I lldsitlnamg SNE- Utut ist-Muskel Brod-im N frsm eskn nd««s-N Icndnnrmxnr. ils-darein mx m dm dam- Mjiggcnskm sic. cum-nic Mmän cost ei cost-Ils- sum-III 0 ZU Jsehscs 51.. sc. kut. III-· W. V. KZNNFPL Room 4, Zo- Zlds., much-. Nobtn can-dies Govemmmt Agksnt. No puspom »so usw-akz- to sam- Casal-. m »F FOIKMIMKMKWIMKMKMIMIØZ J - I s g skandmavisk settlement. g c 83000 Kau kein-Ob Arke dytkest kam-. do Aefo ryilctpt Framss llns c ä og Lade-. ZE-; Mit tm Bat-mun. Minn. III-Mo Iontsnh Reste-n l Z F Uklige Ist-dunstges- UI 6 p(’t. Keim-. c 81200 icon Echo 40 Acri- dyrlket Fsrm Uz Mit im Nennuij Mlnn..8 Z I Mil km link-sum. blind Frsme llus ug Unte. 8410 konnt-L Res- I Z stkn m 6 pu. neun-. s c 035011 Ratt Lobi-. et WVssnlsers momsmo llntesl ved lssknnm. Muts-. 0 ; Mein-Mk Lys og Dampvsrmisuppsmt sl.000 konsont.1cestcn H z tu o pu. neun-. S c s. h. c. Savios-. vernimm minn. Z ZIJMRMJMRMRWRMJMGMI — »Tai-»dem de kom til Taten-« En Række Foredtag, hvokaf fslgcnde bjdtil er udkoumustx l. A. Fibigcr: Apostlka Paulus-. 2. Vo l d. A nnn un d sen : Augustin-. 3. Als. Th. Jsrgcnsen: Martin Luther-. is. J. Siren: Frnnts as Mosis-. o .—Holger Vegtrup:N. F. S.Gkuudtvig. Disse fern Fokedrag havcö nu paa Lager og fass tjlsmnmen For en Ordinasrpris af 50 Centö. Danifh Luthekon Publifhing Hause, Bleir, Nein-. F I· i l! lndtil videre vil enlnseh sit-r slmffer us en IV Hul dek til »Volkes«-few- ug medskndck nett-hu 81.50 sum Vorskuclsbemling for for-te Aas-Lang as Binde-h kunnt fan en Si diese Rauscle Hist-In og IIWCC stule frit mod at hetle Forsc--ulelsesumkostningcnue km Fabrik kets, sont er beliggende i Ist-einen XViQ »Ist-ins« Junlor. Nr. Zl-J. 12 Tommer hoj. Pris- 81.00. som lllustrqtitmen wiss-. sum stolen lægges sam tnen, sss den nptagek ubetydclig Find-. særdeles be kvem til at medtage ps- Udflugtcr. vanlnlt Luth. Publ. Konse. — LIE—————:ED