Tre nf minc Veuucr.
sfhetalins pas rni- Geld
— as —
en gammel Feltpræiy
Foriatter til Mrwiten si Men« og til »Ellen«.
Gott«-)
»Gr. Borgntesterl Vi lender Dem, og ved, at De
vil, hoc-d De dil; jeg antagcr det fsor en Selvsplge, at
en Mand, der langtfta at se paa line Medsborgeres Bed
ste, modsastter sig M, heller ille kan della-de det Ein
dede, De bellcrdet Men felv ont De nu holder fast ved
Nægtelsen ai noget Bier for Dem selv, saa spornt-r
jeg Dem: lwilllen Smn vil De tegne paa de stott
Marstejerei Beque, for shvtlte de indtil nu hat været
Wundertat-iule Jeg deder Dem hemmte- at De her fid
der imellem en stor Masngde Medborgere, tyvoraf enhver
er rede til de allerstjrste Ofre for Fasdrelandet, og sont
ved at flatte Mligheden til beendet, men smn alligevel,
hvor itor Agielje »den end bar for Dem, vil, läge san lidt
som jeg, das-re i Stand til at bestytte Dem imod dem
der af Jver for den gode Sag maafke kunsde mene, at
Deres Mille-g ikle bin-de gaa upaatalt hen.«
Blodet var faret op i den gmnles Ansigt, da han
dtrte disse Ord, nien han reiste fig og svarede:
,,J del-es og i mit eget Navm sein'-i Heller, ikle
en Skillinql thi jeg vilde handle imod niin Samvittigs
bed, om jeg gav Vidrag ai andres Ejendom til denn-:
Seel«
Apastelen Paulus sinkt-: »Ved Santhens Anden
bateltle anbefale vi as for alle Menneslekd Samvittig
ded« (2 Kot-. 4); men vlst er det, at dersom Sandhes
den lan seine derved, at den faar Satnvittigheden i den
hundes Ernst til Olin medforlmnsdne, faa er det just
ogsna —dette, der opikrer imod Sandheden, sont intet
andet, at Sanwittigheden niaa give den Ret, men Sam
vittighedens Vefidder mater Retten.«Just fordi Sand
heden ille den-der sig til Erlendelfen, vil altlaa ikle
.«»tage imod reisen-Z men den gaak lige lsts paa Sam
vittigheden, derfor er Fjendslabet imod den saa bittert,
og den, som gar sig til Bæker af Sandheden, han maa
finde sig i, lelv at dlive meget llet ,,anbefalet«.
Med de Ord, ljvokmed den gamle sluttede: »Im
vilde handle imod Inin Sanwittighed«, rette lyan den
hele Mængde paa det smmeste Stad; og damals en flet
Flnbefaling for hatt-. Forvirringen i sSalen var grcrns
selts; alle davde rejst fig, og raadte i Munden paa
dinandem og dog, forunderligt maa dei vel synes: ikle
en rsrte hatt-. Gan git fra lin Plads, dg, ligefom Jl
den ftandler et Øjeblil, naar den mjder en Mut-, fsr
den lan antasnde den, ellek, ligesom Sneen lægger
sig tundt omkring det enlige Hus ved Vejen laa heit
at den naat Taget, og dog lader en lille Sti aaben
nærmeft Drangen paa den ene Side, saaledes standsede
de alle, Mode sig tildage for Ehamx lom Liidenslabers
nes Trcelle altid inaa vige et Øjeblsit tilbage for dem,
der ligesom Apostelen »tjener Gud i en ren Sanwits
tiabed.«
Nolig gis han ned ad TrappetL den over Torvetx
ingen forfnlgte han« men, da han traadte ind of sin
Der, og hun, Lhans Dotier, der ester hans Husirus
Ded var ham niere end Bat-ten band troiaste Stein-,
sont hver Dag bad for ’l)atn, medte ham med dessZpskgss
. moalz ,,quer! hvorledes er det gaaet?« da fvarede
« han: »Mit Born! alle Haarene paa vore Hoveder ere
taltel Leider os iovberede es paa, hvad der stal soimnel
Er Gud for os, two san da væte imod ost«
Gans Anelse flog isse feil; der var noget at for
pberede sig paa. Hvod der var sset, som smrt til alles
Kundssaly der-for dlev der sei-get; ioui en Nobeild gis
des ned ad de snorlige Gatten laldte Bchoerne ud of
Diesem-, saa der dannede sig sniaa Grupper hist og her;
der bleo sen-get for, at de smaa Grupper samslede lig
i stsrrex den vckrfte Mel, hvokai der oltid er nogen
i entwer By, dlev saldt frem, som til den Ære at itaa
i Geled nie-d de-andre, fslte sig sinigret derved, og be
gyndte at flaa Zonen an. Der harte-s enselte U«draab,
sont snart sacnlede sig i dette ene: «Til Fasdrelanst
iorrcederen!« Mel-ferne oasltede iig op og ned asd Ga
derne, men, hver Gang de sont til den Gade, shvor
den gamle «boede, drog de forbi; de sunde jra Hist-net
hvok den stsdte til den enden Gade, fe hanc Dus, nien
de drog fokbi; der var -altid noget, der drev dein til,
jske at ftaa stille. Een Gang og to Gange drog de sam
nie Vei; endelig blev der anvendt stasrseke Midler: Op
inuntringer i Forening ined Vrændevin overvandt til
sidjt alle Vetasnseliqsyedet, de diejede ned ad Geden
« men, sont de ncermede sig Hufei, gis de iorresie bestan
. Jg langsosnmere, Raube-ne forituinmede, og, da de en
( E- delig stod sotan den lille Tot-, var der ingen Lyd at
« here. Oq dog samledes de Hundrede for at sitide til
Angekl- poa den ene.
Den gacnle hat-de sorberedt fig. Han havde befa
let sin Dotter oq Dotter-dami- at blive i den bageste
Stuex selv gis hon over i Guardem som tilbage nied
en temmolig stor Tredunh fom han satte ned ved den
M l Vutissen, der var lige over for Jndgangsdsrenx
san logde Wet, der lignede en tynd tos, paa Dissen.
scoledes var han fort-credi, sein sand, der vil
W for sit Liv, loa lcenqe hon fo , sssnt hans
wrse er den Tro, at han staat i Herrens Haandx
lao var han færdig, fouledes Tom den Mond er fan
dis, der hat W ql dipl, sont er paa det rene
its-Hin M-MMM-bv«d hdnvklgmi
Staren stand-lebe uden for Dir-n; nogle holdt
com-den« nien der blev lsse kostet en entfle.
male M lrem i Osten, og spuvgte, om de
MotiqlemedlyamP Dervaringen, dulden-da
men- W M lit SpsrgsmaaL traodte en ssums
me - fom st- var fra Ftedetisttad, lmn og lag
de: lUW,qtdeserenUret,atDeikselt-m
alle re sit einqu til Kanonbaodty san vi san
Mspbtd be spart de somnier·«
pud- mit Ova- oppe spaa W. do
UN-chderdetoe·lm herl«
der As en stærs Mumlen
Is
sen
Den
I
Za
Var en W, ein sligt fsulde
. Den M W flq midt l »den
med Haar sit-get
- fsr. Dext kan verre, at jeq imod min Villie hat gjdrt
Uret intad nogen af eder, maaite uden at vide Ich thi
jeg et knn et Mennefkex ijeg beder enhver, mod hvem
jeq nagen Sinde har handlet ilde, om at trcede ice-n
og gaa i Rette med mig. «
Der kom ingen
«Det et mig en Tit-st, at ingen trceder frem inwd
mig; men det er mig ikke not. Det e. oqfaa at nsre
ondt, naar man tan gtre det gosde, nien gsr det site,
detfor vil jeg gøre eder et andet Spsrgsmaal: Var der
nogen iblandt edel-, fom besserte at komme igenncm
denne Der, Elyvor jeg nu maa staa som en Vogter intod
oder, og Jndgangen blev ham nægtet2 eller Var der
nagen, som git derintd, og sont git ud igen, misfornsjet
og vred, fordi han var gaaet forgcwess — Jeg tror at
se een staa der-denne iblandt eder, sont belegte mig, da
din Kone og Bsrn allesammen laa af Tyins, osJ all-.
lukkede Derene for dis, at de ikke skulIde blive finittet,
——— lnktede jeg ikte op for dig? oq du paa den auch
Side, tom du itte engang en Aftenftnnd ind til ung,
da Cdit Hns fknlde sælges? og dn derbe-unse, kam du itte
en Dag, da Vansdet var brudt igennem og truede med
at styrte din Ejensdom i Graden; — jeg spsrget edel-:
var J vredey da J gik dort fra mig?«
Der tom intet Spat: alt var stille.
»Im figer det itte for at rose mig: thi deriom
jeg bar haft Eone til at gsre godt imod nogen, san er
Æren den Her-res, der gav mig Evne og Villie derm,
og itke min; men sderfom nagen af eder, Btrnl tmn soc
at hente Bistand eller betro eder til mig, saa ved fes
ikle, at jeg nogen Sinde bar lultet min Dør for oder;
og jeg Tiger det atter i denne Stund, heller itke i Frem
titden stal J finde den lukket, lige saa lidt som i denne
dersoni det er i en soadan Anledning, at J vil tule
med mig. «
En enkelt begynsdte at snige lsig bott; det be,;yi1dte
at se ud, iom om det hele femæves var sat i Seen-ex
de bogesm som itte tnnde fes ira Dørem begyndte der
for at trykte de forreite irem imod den; slsnt de ftred
imod, koin de dog iiærnteke og nækmem og sda endelig
en inde i Flotten tog Mod til fig og weihte
»Hvorfok derer J paa al den Sluddek2 Ned med
Forrcvderenl« — trnede de med at trænge ind ad
Toren.
Da den gamle ihskte Rat-bet, fteg Vlodet ham op
i Art-listed han vendte sig ons, tog Stoffen fka Disten
og sagde mesd M Rsfu
,,«J taslder mig en ForkæderP Er der da en eneste
iblandt edel-, som jeg i disfe 60 Aar lJar forraadt, naar
han betroedc sig og iin Velfwrd til mig? hvor tan J
faa tro, at jeg nu skulsde blive en Forræder imod Sand
shed og Ret? —- Jeg hsrte det Ord ,,Sludder«; jeg
fpstget oder og beder edek spare mig: »Das jeg nogens
Sinde givet smit sOrd og btndt det? hat smin Tale til
eder nogen Tid været jal nejl eller neji ja? —- hat
jeg lovet noget, som jeg ikte hat holdt?«
»Jngen fvaken saa maa J vel give mig Ret; men
jeg ihm-get eder atter: Tror J, at naar jeg i denne
Stand lover og forsitrer noget, saa svil jeg holde det?«
»,Jsa det tro vit«
,,(!lo'dt, san hist-en Denne lil«lc Stok er en Lunte
og den lille Tende, der itaar hist l)c11ne, er fyldt med
Krudt; tror J mig, naar jeg her lovek og forsitrer,
at i dct Øjeblic den ferste af ede: vover at tmsnge
lIig frem over denne DørtckrfteL saa fastter jeg Lauten
til Tenden, og vi alle, J med mig, sprænges i Luftenl
Jeg siigek eder: det skal blive ederg Modtagelse i Tag-«
Saa stot var den Mant, der laa i den Monds
Tale, sont i 60 Aar aldrig havde sagt nogen llsands
bed, at ilke en as dem, sdek tendte l)atn, wivlede om, at
han vilde gere, hvad han sagde. Massen fäle ad;
der hertes otn Aftenen enkelte Raub paa Gadenz men
lkte en Rude ·blev slaaet int, og ikte et Menneske traadte
End ad Deren· Nasste Morgen gis «Grossvater« fin
swdvanlige Tut dem-ver Tot-net til sin IS'-Im alle de
der medte han« hilsve ham sont fasdoanligx det var
som om Gaatsdagen skulde glemmes paa begge Sider.
es det er wish at han huskede aldfig mere deres An
sigtey der hin Eftertniddag havde staaet udenfor hans
Ter; hans Haansd var lige faa aaben imod dein, sum
imod alle.
Et Fluren-d var gaact ben; Dprsrct, oppustet ved
Lsgn og nastet of Fal«skhed, bekedte sig til den sidfte
Kam-p· Veswtelseskommissionen sad i Flensborg, den
oprsrske Negeving i Nendsborg; fra degge Sider udgik
Befaling til Befolkningen om at indbetale Stamme
og det harte til de allerftørstets jcrldenheder, at nogen i
Sydslcsvig fettdte Pengene til Flenoborg; felv om no
gen havde Lyst dertil, var Terwrismen saa stor,
at de ikke tuvde Der blev holdt Moder rundt onl
kring, Øvrigckyoden stillede pro forma de forfamlede
det s- Zpsrgsmaah hvorhen de vilde sen-de deres Stat
ter? npen Sparet var alttd det famme i de sydlige Gans-:
,,iTil Rendssborgl«
Amtnmwden hat-de indkaldt et saadant Mode-; alle
de store Jordojere medte; det scedvanlige Spergsmaac
blev qjokt. lSvaret lvd som sædvanllg. Den gamle re
præfenterede den stsrite Stattesum; men sda han blev
spurgh svarede han: »Ti-! Flensborgk Forbavielien
var ikke san stor, Tom man stulde have Met, forma
dentlig fordi de forfmnlede lyavde en Ariel-le ein, book
W Svaret vlllde komme til at lode; dg da de fendte
den gamles bestemte Narr-steh der ganste vist ier lod
iig rokke ved de Mtdler. sent Wte Gang Aev anvendt,
bestemte Almtmemden iiq i Begnndelsen tll at tage Sa
qen gcmske relig, og spurgte derfmz om de Me maatte
erfate Grunde-n til, at than, ene as dem alle valgte
Gen-borg.
Hans Spur «l-d: «Det undket mlg Ins-geh at De
Heu-er san were l Don-l em, bqu Grunden er. Jeq
ssal like optage det som en Forncermelle into-d mig,
men sjeg troede, at de manqe Aar-, jeg hat levet Mandt
Dem, oqsoa meet-te have overbwift Dem pen, at ieg bar
bester spratjvelmltLiMqu lckiel
jnckn Birne-Mem »Ist Underfaattee M case vor
ww- oo Miso og rissest Gemme-, samt
ftp Der-r de DUW inwd den« sum Ort-r imed
Sud oq M band Imman
W We: »Im detme Wie Mex- vl
viiieltq alle, ca teuer den bot alle, hwr den sindedx
mujustderfotthSkMMWrO
bot-di den lot-Use W er den«
vor allernaadigsfte Konge hat indsat Vestyrelseskonp
missionem og hat befalet os at ltyde den.«
»Men, Gr. Borgmesterl jeg har altid anset Dem
for en sbeskeden og en ydmyg Mand; hvor vil De da
tro, at De skulde vcere den enefte af alle, om itke i
begge sdisse Amter, faa dog i dette ene Amt, der fkuldc
vwre paa rette Vej, medens vi andre alle skulde
være i Vilsdrede. Maasse er det, fordi De endnu hat
beholdt den dansske Konges erke (l)an var Ridder as
Tannebrog), sont andre allerede forlængst hat fenidt
Hans Majestcet tilbage, at De føler Dem i leere Grad
forpligtet imiod ham end alle svi awdre.«
»Im kan kun dertil spare, at en «saadan Ytring
af Dein, Or. Amtmansdl bedre end noget andet sviser.
at De aldrig har kendt mig, sog abdrig vil De komme
til at ·kensde mig; thi vore Veje Sommer aldrig til at
lebe samtnen«
»Ja, saa inaa jeg gøre Dem opmasrkiom Paa, at
Dei-es Erklæring bliver at føre til Protokols; og jen
antagcr, at jeg ndtaler den almindclige Meinun, naar
jeg tilføjer, at det er med stor Jndignatiom at vi bar
vceret Bidner til, at sen eneste Mand hat shaft Hjekte
til at bmde den Eniwhed i Opofrelse imsod viort Fcedres
land, der ellers lyser alle Vegne·«
»Die tager atter feil, Or. Amtmand, lyvis De trot
at jeg flulde modsætte mig, at mit Nej bliver indført
i Protokollen, «fom det cnestc intellem alle de Herr-ers
Ja’er; jeg vilde wertitnod have forlangt det, for at
niine Medborgere i sde kommen-de Tider ital kunne se
at der dog var een Erlig Mand i Frederitsstad Oder
ken vil ellser kan jeg være med til at nedkalde Straffen
over en By, hvor jeg har levet i 60 lykfeligse Aar-«
Jlmtmanden lod Sagen føre til til Protokols, sont
han vilde; faa Mauneder efter lsb han bort for den jin
nærmetvde Dom. Den gamle blen, sam altid, tolig i
sin Gekning, og dlev Vidne til, at Utrastabens Man
bleo betalt af dam, »der ladet Stenene tale, naar
Mennesfene tie.«
For entwer, der bar været Vidne til, hvvr abe
regnelig en oprørf Stare er; hvorledesis den, ligejotn
Lavinen ftyrter ned over Ade sSneinarter, men ogfaa
over de frngtdatefte og yndigfte Egne, saaledess ogfaa
ftyrtek den retfasrdige til Jorden nied den Uretfærdige;
hoorledeis den, ligefom Jlden fortan-reif alt uden For
itel, ogfaa i Forvildelfens Tisder sdelasgger det llerftati
teligjte og irdlefte, tratnper sdet under fine Inddeh
uden at ftelne niellem godt og ondt, maa det Spørg-3
vel ligge tneget nær: hvorfor man veg tilbage for en
enlig Qldings Modftand, nden at gøw alvorligt For
søg paa at bryde »den? og hvorvad han opnaaede, at
ftaa foin den enefte fric blandt alle sde nfrie. Og da
Inaa Zoaket viftnsot sblive dette; shan hat-de ved sin Kast
lighed og Godgsrenhed, oed den rette Brug af sin Rig
doin i de ntange Aar, ftaffet fig alle til »Wenn-en tnnttet
et Vaand intelletn iig og dem, fom selv i faadanne
ulnttelige Tider ikte kunde bcydes. Hocrt Efteraar git
Than faaledes f. Ets. nd paa fin Ejendom og ndspegede
den bedfte Offe, han hande; den lod han føre til Byein
flagte og nddele til de tret-irgende; de, sder paa denne
Man-de i den lange Tid havde "fidsdet til Bord-Z hos
hatn og fpift hans Br-d, de følte Ifig trytkede ved at
stillle leite deres Haand into-d l)atn. Og viftnot maa
der ncwneiI bans ussvigelige Ætligshed og Nedeligshed,
Ordljoldentyed og Troiaftljed, iaa l)an virtelig, uden
at frogtc for Sparet tunde taste det Spørgdtnaal hen
til den uroslige Masngsdu »Hm-m af oder her jcg gjort
fUret?«
Men dette aiene vilde dog itte viere nok til at
for-klare Sagen; thi felv oni der tan oasre niere ellcr
mindre af alt dette hos et entelt Menneste, det er
dog itte af Naturen faaledes fceftnet shos noget, at det
til enhver Tid sholder nd; det vil, lwiö tdet tun har fin
Rad i vove egne Hier-ten og ikte andetfteds, dog ikte,
uden at rottez knnne mode ener Mndftand Men
dekfor ftod det faft lfog hat-i, fordi sdet var hanc op
rigtig uskrsmtsede Tro, der gjorde hani "ftcerk; det var
hans Merligshed til Vorderte, der bar «l)acn over alt
(dette, og over tin-get niere, uden at Jhan led Sstibbknd
Regen Tid efter hang- JDID Idrøftede jeg dette
Spørgsniaal tut-d hans Dattek, og sdet Svar, ljun gan,
er maafte det, der tydeligst og smutteft fortlarer alt·
Hun «fagde: »D-: faa fo not, at Iader vandrede for
Gud; han holdt altid faft ved Idette: «J-eg staat for
Gut-s Anfiigtl« og enten han ftod og handlede i Bu
tifkem ellek han git Paa Tat-den eller syan fasd paa
Raadhucket ellek t)an var i Kirkem sfaa ftod han, saaledes
fom den ftaar, der i alle fit Livs Øfeblikke komnier i
Hu, at Gertens Anfigt lyser over hasn Dette Iholdt han
faft vsd, jkte alene fordi han troede, at han, for hvis
Awfigt llfan itulde tonnne til at takte for Frelsfe (Salme
42), var hanö trofaste Hjælper i alle Fing, men for at
afholde fig fra det Unde- i alsle Skitkelfer. Faders
Pan-bring for Guds Aafyn var altid i LydigThed, og,
Gnd ste Lovl naar jeg tænker Paa det Spørgsmaal
i vor Katekissnus (det 176de): »Hm-ei beftaar Lydighed
mod Gott«-« eg der faa svareö: ,,Lydig·hed imod End
bestaar i Forfaaelse af vor Egenvilslrie, i en beftandig
villig leven og lisden under Gwds Villie, og i en gslad
Overholdelfe af hans Bud, ogsaa der, hvor Lydigsheden
er fvær,« —- -faa var ialig Faders Liv, laalasnae jeg
ban mindes hom, al«drig anderledes.«
Der er innen le om, at i dank aptigtisge, Er
iige Tw laa Gans Magt; ved den stosd han fki og fri
modig, og vch den stmalede da noqet af den Herr-es
stand nd fra baut, am hvem der staat fkrevet, at
fksnt han var i WAGNEle iaa stod ban dog altid
som den der havde Myndighed En fand Krisvens Liv
er ikte alene at ligne mcd den Konnte-s Salve, der
bredte Vellugt over Phele Hulet; nei, der ftraaler ogsaa
noget af sden Moor nd fta det, sont minder om Herren
eaen Alver, der W ikke alene sderpaa, ast hans Di
feiple hat-de Los-it til at prtrae dann-ou de tut-de doa
M, men Wa, at hanö Mender faldt til set-dem
da hats traadte from for dem. Der Ihm-er meve Mike-b
til at mit-handle et Barn end en Possen, oa der betet
met-se Whævdedfe til at falde over den, der i Sand-heb
W Herden til, og paa lwis Ausfyn der stues ligesom
et Forllarelsfens Wen end over den, der ikke bietet
Gen-en- qun paa its. Og det liqaer visselig ikke
qlene deri, at det taqer Ttd inden et Mfse halt naat
til at mästen Insekten for W oa for det gede,
men ogiaa deri, Hat W seist-n bissivm mitten
dommm si N del-, Melea- i tin W beken
m,«msWW-mu, means-i
—-———-—
baster Seitens Vished paa sin Pande Vistnok vllde
enhver ro!ig Tilsksncr, baade da han saa den garan
sfidde paa Rand-buer og da han faa ham ftaa i hans
aabnc Tot-, Cyavc set noget over den aabne Pan-de sou
ikke var af disnno Vordem lsau stod wirkeng som des
dcsr som- Sisptcrim og alle de andre bsjede sig for halt-.
J disfk Prsoebsens Øjesblikfe saa jcg Uam itte;
forst senere lckkte jeg hmn at tende; men i de mang
tranac Dach der, om de end i mange andre Remingee
stille lersstede Oktav, som aldrig vilsde o-pfnlsdcis, do
dcsimrre vod Uenigbed og Ufred, Vitterivcd og Egert
kætlighdd synes at maatte gøre vokt pFrenu dsfyu tri
steilø1t,—— i dem lyar Mindet om dennc one san-le
Man-d, der backde fik Mod og «Styrke til at uvdnc am
Ret og Rsetfasrdighied Tom overvandt det nnd-e ocd dct
gosdcy altisd merkst mig en kær Crindring, fordE yan ooi
er et Variel om, at 1twckd Seer end ckkal toer, saa vil
den goidsc Sag dog ssejre tikskdsn og det, at oj er et
as Jordend mindstc Folh trwugt og tryfkex paa man-Je
Monden formaar ika at tage- Hcmbscst um en god MO
gang sra min. ·
Ton forste Volum- falsdt J over fjorten Gage hav
do dist Spørgsmaal ftaaet vaa Dagsordenen intellem
os, om oi fkulde komme til at opleoe et Bombardement
ellor ikle Eiter de Forberedelfer, slwortil ieg daglig
Var Vidn«e, oa efter tudokigc Atrinsger af Heini-few tvivs
lede jeg jlet ätte onl, at det vilsde konistue, lmorimod den
aatnle lieftantdig luente, at det dog var itt.rlit«cligt, at
»den-is dank-« itulde ville boiusbardere en Bin der var
nildt med Wonnen J de iidste Dage var der konnt-et
merk No over alle, — en szølelso af, at vi um- fasrdige
med Forlnsredeliertie, og Jndlmggerne then-c ai at
Denn-, — saa oi talte fpøgende om, at smange runde have
været Ideres Ængstelse foruden. Endnu famme Morgen
haode den gamle glaedet sig til at fslge med mig i Kir
ken, hvor jseg Kl. 11 «fkulde holde Asltaergangx thi hmt
undlod aldrig sat gaa med i Kitte, send stille og lhørte
efter livert Ord, sskønt han intet forftod; og naar ti
faa gik tilsbage, var han gla·d, isfcer hvis vi havde haft
en Melodi, han «kendte·
Jeg var paa mit Værelse, da den førfte tyvislewde
Lyd af en Bombe, fulgt af et Knald mosd Stenbroem
der itke kunde mistt)des, hørtes; og da jeg i den Overbes
visning, at ·det nu «b«lev Alvor, pakkede mine Papirer
fancmen, sog vide gaa «l)en til Helgesem for at faa ttoget
at vide om Situationen, tuødte jeg den gamle i Toren
Han var forandret; hans skavpe Øjne var fulde af
tVrode og Sauerte, lhans Kinder brcendte, og idet hatt
greb min Gaand sagde han:
,,O! koere Or. iPastorl faa skulde jeg dog opleve
dette; nu gaar lder Dom over inin aome By. Hvorledes
vil det gaa alle Ede fattige Wenn-essen der kun Var fra
Haanden og -i MundelL Sandeligl jeg havde itte troet
det: jeg bat-de ikde troet detl«
sog søgte at berolige ham med, at det dog endnn
istkc var afgjort, at Fjenden virkelig vilde gore noget
alvorligt Angreb, og at jeg derfor vilde gaa den til
Komm-andeuten og komme igen. Hertil svarede han:
,,Tro ikke, at jeg er bange for mig selv eller for
—inine; er det Guds Villie, at han spaa denne Maade
vil.tage fra mig, two-d »den shor givet mig, saa tatka
ijeg ham fior, at mit Vierte ikte er bundet fastere tiI
dette Liv, end at jeg kan slippe det. Nejl ncen jeg et
bange for, at vi atter skal give-s til Pris for Leim os
Bedrag; og at Retfærdighedens Sag atter ital liigge
under-. De gaar til den gamle Kommendant, oi be)
hasti, sbsed dem alle, om at stride tappert imod voi
Fjewder.« · , - » - —..... . »
Jeg forlod ham og gik til Helgefem men jeg ksom
ikke tilbage tiil Vorgmestcren. Der laa et stort og et
besværligt Arbejde for as alle, og den, der hat Hierbe.
lieh-ver tkke i Krigen at klage over ArbejdsløssheN thi
for Kerligtheden er ingen Tjeneste for ringe; der et
intet, som den vifer fra ins, for-di sdet er under dens
Værdigshed Hvor shar jeg i Krisen lært at veliigne Ar
bejidet, og at agte det for et itsigclkgt stort go»de, selv
naar det var møjsionimelizt. Jeg vilde Infte fsor en
shver Vagdriver, som itke hir Saus for Arbejsdets Glces
de, sat shan blot een Dag maatte blive lukket itrde i en
belejret By, som blev bomsbarderet, osg saa viere wun
gen til «at -drive«, til at væie en orkesløs Tillwver os
Tilfkuer, modens alle andre arbejdede; jeg er vis paa
at han viilde foretrwkke at sidde i sdet strengestc Bosdös
fwiigsel. Det er 9lrbeidet, »der, sont det let og hastig
Ebenfarende Lokomotiv, spæiides for de krybeude Timen
og giver dein Fakt; det er Ilrbejdeh og sda især Pligtens
og Kasrligihedens Avbejde, fom døver Ørerne for de
dnndrende Braa og for de flt)vende Jldkugler; og det
er Arbejdet, der lhvert Øjeblik lægger sig innellein den
fsrgelige Fremtids Wint, saa Hiertet itke gruer eller
Gliver mistrostigt
Rear jeg niu mange Aar efter, siger med Brot-fon
,,(C«)ud ske Lan for Dag, som gaars
Og for Dag, sont kommer!«
og jeg ind under »dem ,,Gud ske Lov!« ogfaa san drage
hine Dage, saa skyltdsrs dettc Arsbefdetz at jog blev ag
tet vasrsdig tisl at jage Del i de andres Arbekdc, til at
vasre noaest for funkti- og for inzw, for lebende og for
dsde.
Om Morgenen begyndte jeg, og fsr jog trennt
mig ani, var det blevet Aste-n; jeg var bogywdt i »Spi
skim vg mævkede sdet ille, at SluId og Plceft wisset-SM
vet imosd Hin-set, Amor jeg var: jeg fslte dct ikkih wt joa
fta om Moment-n til om Aftenen ikke bavde fmagt m
Wd Erst-; im holte i faa Hewseende Kaar nie-d mang
an«drc, mcd de fortrasffseliqe opofrendc Les-ger; og i disk
Timer erfarode jeg, at Wennesket har inoget ais-det, kyvors
af det kcm late, end BrO alone. Man M iskke forsholdet
stg sonledes, at Arke-De asf Tvang fordre-: dobbelt Maul
af Spife- men Avbejde ais Lyst- first og fvemM
Arbojde i vor Herres Sag, kun det Gaka
Ncgnen Ifte ned, Stoan piskede den hen ad It
lige Gdder: der var sinkt Ly at finde sfor den; ds
modtog eniwer vetd Juba-mqu sog blas uden Abw
debfe vdd at fvrfslge hmn M MS Ende. For-todm
wr wf Ist-Wem for-m mob- M var de me og imme
men udeufot andre var de gamlse og opflee5 hist oI
hetmmiqlddeaogflsskmchoqsowthw
platt-; W W gijort Jtove W, soc bot
WMMMMMMMMMUMM
MJUCMML . W· ·