Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 19, 1916)
..Yansneren.« II MEDI- OC MADE-Ists IAD M M DANM Vol-I l W Its-ins It Ists tut-tu Pollqu soc-. Bltly Naht-Its. Mai-« assist- 0atcltg i hvek Use. Pkls pr. Ast-tas I Ists-od- sutet ilsl Ucklsaclot I2.00 M bot-los l For-kod « W, set-Uns. Ast-usw. su. sit man-seu- -s Dian- m slqlsts lockt-old altes-eke Dmss PM. PUBL. Sollst-, ««- « Klost, Nebr Alls sich-as til Bis-lot- larllsold — Moos-, Wadiusekossndte Mklok — set-cle- tll elect Redskttn A. U. ANDIRSUU Mle Noli-. Futen-l It Blslk Post ofklcs ss second Clu- Inner Mvsktlsiag ist« Insel- kaovn upon Miso-Mk l All-läg si, It Blscket llcleo most-set Mlsmlgh bede- msn kluge tll set Mk- Postkcanm skvlilo klett- lkks Uslptz bekle- ana lieuvemlc Ils til »Don-bena"s Kontor Nuk We dem-endet slg til Feld I- svsktekek l Blutst, euren sm- It U- lIos ele- sllok lot It is- Oplyssiss - M two-, Mo- cls sltitl os tsls, It do m Avektlssssew l sei-to IM. Da vix am M ges-Mk stim. ——-.----— Augsburg theologiske Seminar, der agter at holde 50 Aarås Judi lasum i 1919, hat besluttet i den Anledning at arbejde for at samle et Juhilccumsszonsd paa 8100,000. Bibelen i de offentlige Stolen Uden en assoigewde Stamme vedtsog den fvenfksäuthersfe Auguftatm Sy-» node oed sit Augurs-de forleden en» Resolution, at isywoden vil ausede samtnen med andre religisse Sam funsd for at indføre den helljge Skkift L Landscts offentlige Zkoler Den svensde August-Inn Synode Hat anmodet Ssoerrigs Konge om at sende en Nevrwsentant for den M M til Symdens Ankö mwg som skal holdes den Z. Uge i Juni 1917 i Rock Island, Jll. W bar sitget sor. at de skal strives en Kantavr. som skal synoes vdd Ante-dalagen Mr. E. B. N. Olfon of Rock Island vil Krive Wer-, og Prof. J. Mc tor Berges-säh Aug-nimm Konserva torikets Leder, vil komponere Mu Esset-. Wrdagsssieligionsunbewisnhls « Esset steke Aars spng Be stræbelfe af sde lutherfke Priester i Toledm Ohio, bar Skolemodet i denne By vedtaget en Befcutning, iislge Ewilken VII-n i alle Skolens Grader eiter deres Forwldres An modning oil blive givet en Time fri Zwet- Uge for at modtage Re ligionsundervisning. De lutberfke Prasftet i Vyen raadslaar nu om at gøre Brug as denne Vedtægt spaa en systematifk og famftemmig Mande. New York Ministerium Var stemt for at tilvejebringe et Juz bilæumssSkolefond paa 8100,000,H Pittssburg Zynoden vil smnle slöcpi 000. Synodalkonferencen et i Fast-d med at somle 8500,000 for »Ehurch Extension«. Pennsylvania Ministerium hat sittet 8300,000 af sit 8150,000 Fond. Canada Sy noden har, fammen med Central Ema-da Synode, sat sig for at famle 8100,000 for det theologiske Seminar i Vater-loo, Ont. Ohio Distriktssynode bar opnaaet 25 JE af sit W,000 Jubilæumsfsond. Wen og Salt-onst Bad sit IMM i Aar dir-stehe Wis Wwwden filgende The-fer- »t W- det er Fort-nd smod « MO- W M Mc spiris Mich Mmm Symdens engelske Organ: ,,Vi kan lmidlers tid ikke unsdlade at udtrykke en Danke, der atter og atter er kom-( men frem for os. Bilde det ikke vcere Inskeligt og tklraadeligh at de spenka norsle, -danfle, finske vg; islansdske luthetske Kirker i Amerikaä begyndte asl udtænke og droer Pla-? wer for at komme samtnen i nogeni Slags Forening, der vilde vise sig Essamrüg for alles »PedcdrFFm-nde? Dei foxekontmer os, at en Sam mmskutkiing as disse mrmbmiund man blive det fpkfte Skridt i Be strasbelfcn for at forene Luther-a nerne i Amerika til eet «Samfuwd. Der but-de ingen virkelig Hindring vlrrc i Vejen for en faadan For euing. Fall fra Island og de skandinaviske Lande er as samme Mod, og Finnerne bar en histo risk Forbindelfe med de skandinch fke Falk sont med intet andet Fell Dissfe Landes Kirker hat mäaa stot Fællesfkab med Hean til Historie Tradition og Kirkeforfotning. Dei fynes os, at—det ikde butde vakc vanskeligt for dem, der frommer fta bis-se notdiske «Lutheranere, at sluttc sig samtnen her i Amerika, smlig da alle bar fcnnme Bekendelsesgrunds lag og væsentlig famme kirkeljge FFDkaing.« Mexico-Problemet. Hvotledks fkaI det Mes? Mexico er vor Nabe, ug Ewem vil jkte gerne have godc AkaboetP Luther regner jo endog »Hode Na boer« med til ,,-dagligt Brød«. og vi giver Lzam Weh-hold Men Mexico kan ikte godt reg ncs for en god Ambo, ifke god mod ser egne Husfolk, heller ikfc god mod fine Näboer — derska Pro blemet Mexico. Men Ewem skal Is fc det? og kmorlcdech . Det fontcs for en Tid til dels Flsst under General Porfirxo Diaz, ’;der i 1877 bleo oalgt til Prass dent og siden, i 188-1, genoalgt:i dem-Z Venuer fik nu en Lov, der forbød en Prasfident at blive jin egen Efterfslgen forundret, og saa vedsbslev Djaz at blive fin agen Es terfjlgeh indtil Masern-Revolutio nen for. fein Aar siden from-de hanc Problemet fyntes som sagt For en Tid løst under Aas, idet hon staff-de Ro og ovdnede For-hold i W. Wen hcm ster met-Jem hagird, og den jcwne Befolkning U ftothig Uret, faa Moden-as Reiss ning vandt rig Tilslutning af Meximnem og den vandt Sym pati i Udlandet ikke mindst i Uni ted States. T Dei-for haabede man ogsaa fnaUJ »at se ordqu Forhold og bedre Ti Jder i Mexico, da Moder-o var kom men til Statsroret Men dette Haab tilintetgjordes ved Huerth og Felix Djaz’s Op— stand, i hvilken baade Præfident Modero og Vicepressident Staates sblev dreht M Motdet paa Madew vakte Hat-me her i Naht-landet, det maa ingen forundres over: men her be gyndek for vott Lands Oel-kommen de sidfte szqce af Mexico-Proble met. United States og dets Rogering hat i Grunden ftwse W, at de viide lade Mexico gmnemkcvmpe sine egne indre Anliggettder og ordne sine egne —S-tatsfmäold. Trods san-den Teori greb vor Regering ind og bwitsede buntes Fab. Den bogunstigede «Kvnstktus tionalistserne« under carmnza og Lille ved at sicsse dem Dauben dg Wunition m· m., og der blev for enxid cagt W M Och nestaden Pera Crus. — Oben fa vmäiersde man for en Bd M M Tonkunst-, odequ Mensde W Muse fom de im Prok gering, der en Tid havde favoris serct hat-I, nced eet flog am og anerkendtc CorranzaZ Var dct Vil la, der absolut var floact saa jnrrt um til det vasrny cller havdc jkkc vor Regt-rings Omslag nogen Efle deri? Og endcslig vor Strafjeksipedis tion ind i Mexico. Her kan Rege ringcn i Washington undfktnsde sig med, at Catkanza billigedc dcttc Indfald Mcn sdet mexicanskc Zoll kan ilke betragte General Pctfhingsks Etrajfckdpeditimt andcrledes end sont en Krasnkolse aj Statcng Su verwnitct, faa dct er flet ifke un derligt, at der fka Mexiconerth Sidc er gjokt Fordring paa, at vo re TwPPer scal trafkes tilbagc. Vor Regering hat i det ljelc ta get —- Im end vel ment —- ind taget et underligt famlesnde For hold over for Mexico, i Grunde-I et drilagtigt For-hold, som ingen stasrk Nation oilsdc have taalt. Spitrgsmaalot over for Mexico er ganske simpelt dettez Skal vi lade tlliexicanekne selo lsse lekexico-Ptobletnet og saa sok vor Tel nsjes med at holde Mut-nimmst og fordre af Mexico, at det ftrafsek dem, der forbryder fig imod os? ofo., ellet ital vi Lage os for at løse det? J sprste Tilfældc maa vi abso lut befatte as langt mindre med Mexico, end oj bat gjortf og er Amerika-ten i Mexico saa ikke nsjs et mod Forl)oldcsne, san foar de komme l;jem. Jsmodsat Ulfcrldc nma der absolut tages fat med Fast Hat-nd og med Kraft Vi man da begin-de med at fkafende Mexico Ret til at ver-re indem-n Etat og san bewde og gennemfstc dette vort Standpunkt United States hat lsst andre Problemet Dei lsste ETlaveptoblei met, men det var et indenlandsf Anliggende, san det vcdkom Fælless was-ringen direkte-. Jngens Suvers asnitct undrrkcndted denn-d st vi laste- EudaiProblcmet Mcn i Cuba kunde vi gaa ind sum Tubanerness Lscnner for at be fri dem fra et tungt Frennnedaag. Tet, vi qjordc vaa Tuba, var en Venncstjeneste nwd Oan Vesolls ning. iLa Filippinernr —- — de er tilsolzdcn os fom Krigsbytte. og vor Henfigt med Vesolkningcn der er knn at civilisete den og udviklc Iden, faa den bliver skikkct til Selvs stvre Met hvcd der er Dom-diesen vcd vor Ooeklvgelfe as Filippinerne er« at ingens Swerænitet derved blev keimten ingen Folkerettighed blen« gen-et for net Folket kom derinwd under et langt mildere Ovevhetves dumme og blev givet Haab am i rette Tid cct naa Selbst-NR Fortwidet til Mexico et W fotfkelligt Mexieo et et gannnelx selvftæns digt M: det hast et Arg-l of 765,5I5 eng. Mrotnrih th ist-Mr,ogdethquevedsidste Medtäling ITMM W gete. M diise er cu. 19 Æt as rent hvid Oste, 43 as blendet fwttsisindicsifk MO- sg 80 Iw oent er as tent W M. J Diaz’s Regt-rings Tid m der i Mekiko va. 100,000 Mage, af hvilke de ALM var Ameri kanete. . sct ftktte M M en W BWWMW et ingen let Sog-Mvillefvtenfwtvgmwgs tig Nation fom United SMA MJWMØUGM W,Unclsiecdekis Mississippi-w -:IIOÆ Jsstunlikiks( »Wede« af 13.ds,. sure-( kommst filqu Kommentar tiil Ptæsterne Hinttsvang sog Andrea fens Wier her i Bladet: »M. W«o J »Oui«-rem- sidste to Numve er W en listig M W to Wien Den one as dem, c s den I , W ander ..Ie.W-aith Im W,LM,MMM for Danmaxts Konsehuä qutor Hjortsvang mensexy at han »som Krjften itke kunde bede den Gin msn) med!" Hootsork For-di dien var »politisk«l Her-til sont-er Paftor Andreasem at stønt kenne Bøn var »a flisp of the tongus« Walde vel være tongne) bad han dog ingenlunde »tantelIst« for Danmarks KongehusL lldcnforsmacnde fmiler og nn disk-IS' Dei est-en ren og stær Fordrejcls se of Saul-heben For det firste er det tisatkdt, at der »et« fort en lyftig Krig melslem to Preriter«. For det endet er det nfandt, at Past. Hjottsvang bobrcfdede Past. Androan, at non ,,havde bcdt for Danmarkc Knagehnsz Og for det tredie var idet flct ikke Bsn for Kotigehnfet, Post. Ilndreasfcn kaldte en mutig »Sitz of the tongue«. Vi kan ikte forstaa ,,1lgebladet«s Kommentar andctledes end sont en ondsindet kadrejelfe as Sau-binden Bote Lasset-e ded, bvad sde to Prceftrr stren, og de vil frikendc dem boode for »lystig Kris« og Past. Hjortsvang for at have noget imod at bede med for Doner Kongehus. Mn detfvm «Ugbl.« vil frigfkc sig for uhasdeklig Journalistisk, faa Optaget det de to Prassteks Artik let in extenso, saa ogsaa dets Lee serc felv kcm bsive i Stand til at dpmme om det winkte-one Hvotdan Als-Russland ftelste chfekdsmmen Williant M Einn115, on United Preis Ztabsloxrcsngkmcnt, skrjoct sra Petrograw Sangs-onst — sont cn jin-much der Ast sig scrrdig -- san-let Ausland, bjsmaet as doti— alxnsndolsge All-soll nsng, Kræstet J Inn nor Ort on Hast paa 50 LIlilLsoncL der arbei dcr for det. Tcttc er ille «.s«.«-c1«s"p.rnsdt .chtcrj. Tot or Rindin Ton til-Einska Ilka et- FOR-ti Ktiq. Mcd den-is nimmneljncEtnr kc bssmar do Osaer :1.Iacnsordc11s cjcndommclig Manny nosis Luk ilkc sindcsz i non-It nndct Land Enva J Ennlnnd Oxl Franer s. Eli-. arbesdcsr Roger-innen sum-s ntcn nwd industrielle Kowotath net Ost Bank-tot —-- nnsd lldcslnl s kclse as »Borgen-flossen ---« M van den Munde holder Nationen Hnsrcnl sorsnnct J Russland erbost-er Rom-ringen og Hast-en samtnen tut-d Bomorbcs solkninam Dr atbejdek fmmncsn J nie-d ist organiseret Folk genncsml npoljtssfo Gruppe-L sont er dannksts wer Mc Lan-del —- Borqcrsorenjn l» gek, Wem-mich «chslabcsr, Bondcssj Uniotwr — Og hol-Z Opgaoe ers kun at tjene Russland QI sa: or der en Central-Konti te as Einle til at ordnc Gut-over nrs Vestmsbclfcsr og til at time imod Hasrcsns -errer. Saale-des er noglc as de 50 Mil livnct ved Fromm, i Unisonn, un der Banden Andre es bog Linietne, hwr de ever sig og for-beredet sig titl at gaa til Fronten Reiten er spredt over bete det rusfifke Rige og atbejdet hver med sit, stort eller IM, men for Nationen De er Jokdckmtgere, Stirn-Were vg Hemi kerr. Romagete og Lassen Apotes kere og Sygeplejekstet, Syetsker og Marm, Maskinistet og Daglejerq men alle mobliletede ligesaa effek« tivt, bvad MEttelfen as Krisen engem-, sont Soldaten-ne i de frem mefte stegwæ Wertes Organisationer for at W Landel og W teile- bog ftqwligt i AM, men de fle ste as demJan gruperei under en eller enden af san Wisse Nav lne. Der er san-lede- Merkmaqu Ine for de Miste syer. Der-nett Rkigsbeskwstigelses - Icreninqerm sog soa et der Wrenins TM, sont tell-e ZEMM M kaum-, meit III-lieh es hold M tivitst pas en ellet W M Mut over W us M rudsiste Brit-lian T Mdabndgsiqesmetkous W, at miser regnet met So M Z ? E : Es samt-der AMICI-dam M—.- EVEN-WIN soviedeme WMWMMDM MWNWU,M UWUUMM M »Wie-stei WXW.IUIU» f Z T II --) . « - II « US F L Centralkomitsen om Ojælp Central tomitem Her fac- ud over de umaadci lige Hjælpekildeh der staat til den-s Raadiahed, og med Traube, der naar til Rigets fjerneste Sane, ski den straff-, hvatø der tan gjres, og den gtr det hurtigt og effektivt Der er ikke den Gren of mennei stelig Fiid, sont ilfe paa et Vink staat til Tjencfte for disse Bot-get organisationer og genncm dem for Centrolkomitecn og Roger-insect Alle Vi«d,cnstaber, Kunstey Hat-ind vastket og Vesiæftigeiser er paa denne Maadc mobiliseket De er itedfe rede til at anstaffc bvad sont helft lige fra sjd Mælk til Sinon bøtn indtil de hsjeftse Eksplosivcsr for Gast-en Alverden ved, at Russland ved Krisan Bcgvndelfe manglede til ftrasktclig Atmnunition Ligcsaa gjotde de andre Allierodc. Menzors stellen mellem dem og Russland vat: de var ftorc Jnduftrilande, Russland var det iktle Rusland can-de ikke rette wo det i ecn Dag, iktc engang i eet Aar-? Wille-nd lksiwde for lang Tid prak-« tiik talt holdt Moan paa Fa— britsaktitlcr, Kentiklier ofv. i Rus land, vg, sont den fsorkigc Pwmii ek, Greo Kokovtsow, paavifte, dettc havde vcrwt en Ulykkc for Keller dsmmet Da Krisen satte ind og overitar Ruslands Forbindeliik med dets tfdligere Hjælpetilder, splte det Tkyttet Det værfte ved dennc Situation for Ruslonsdg Vedtommende var-, at Monglen ifke Bunde afhjcclpes i Hast Afl1ængig of Tystland for iabritcrcde Genitande manglcde det Mafkincrne til Fabrikationen as dem. Vant til at tsbe næften alle iine Mikalier fra Tyikland, kun de det ikke sieblikkelig begynde ielv at tiloittc dem. Og saa iremdeles. Tettc bringet os til denn-e Blut ning: det knssistc Folt hat gennem finc Leganisationer udisrt næk paa Mit-allen og det gsk .dct endnu og erstattet iaalcdes tidligere Mang lct: Gcnncm dews iorenede Vid og Neiouriek ligc ned til de iierneste Bandes i Sibcrion bar de und «mact, two-d cllcrsz lunde blevet en Muth-. Brev im Japan. N r. ZU Heu mod Lyfet For godt IU Aar fiden var en godt Itaarlg Trcng paa Bei-g vcd Hat-et lth fast Ocsroed Unmatnotox m at Lmnizs Elasgtningc hat-de en Hutxslcjcrsk Eøn til Ven. Saaledesz Jst der :11, ot den lille Drcng jta Wicht tout ud at feile i Hotcsllcts Ltmtd m :’lftcn. Mond do festem-, bcgyndte en as de unzu- Mwnd i Banden at formt-J Ton ljlle angt havdcs aldrig hart» nocht lig det; han var melankolski anl.1z1t, Jst Sange-n bcgyndtc »Midt i den uftxsdigc Verdens Plagt-H og cndtc mod »Hm stutdc jm ej syn gc«. Tist vor lmm san betagende dcjligt; mcn han var tun H, og den unge Mand, der sang, var Me» alone ukendt og en Dol asldrc men hat-de oglaa Stoledragt paa, bon var ,.'Student fra Kumanth saa der var itte Mod til at lpsrgH Meu den sprite og sidste Linie hav de faitnet sig nudflcttelig i hans Erindking. Syv Aar sent-re var III-engen Soldat Hans Regiment kam til Formosa- Det blev sendt nd mod Govedjavetne· Mangen god Kam metat sacht, lelv blev han angrebet "af Tyfus og spævode længe mellan Liv og M. Den »u·stodiqe Ver dens Plager« var lige ved at over vcrlde -l)mn, hcm led sfkygteligt, lfæt paa Sjælenz thi M Wtsde Di den, og hqn kunde Mc ,,synqe« men een Ttng var Mist-D blev han rast not, laa stulsde shan not chltge wog te, der kunde lasse ham den Hem Mist-ch. Omsider blw than rqsi not til at sende- md til M. Der fandt han en Kirse oq fik Lejliglyed til at somme der en Sindaw oq to Onddag Aftner. han kom til at tote mø Brot-sten, der gav ham i faa Dkd hele Kristmdommens Ho vedtnshold. - Jst-M MW- III W i at Mc g IT Ess ; Es IIIng s OF I - : Es de. Zaa kein ban i sei-or til Poesie og dad paa sanstne Tid otn Titel og oin Hin-w til at blive nddannet til at viere Priest, san hatt kunde last-e andre at ,,st)nge«. Hatt plev inedt nted en hel Dei Mistonke Tet, at lmn pttikede at blive nddannet, inu- fikkert not et Tegn paa, at lian nat øtiftede at foa Del i »Bist-dem eg Ziffene« og den Sle ernd tmsnger vi ikke til i vore sinnst Meniqlteder. Enden« paa sdet bleo dag, at hatt blev dsbt, tnen det Var ogsaa alt. Sau traf jeq at høre den Mond bede. Jeg tendte itte noget til hatn ttten faa tneget Lre hast-de jeg dag, at ban virkelig forstod den Kunst at tale nted Herren sont en, der set Silnfigt til :’lnsigt.ff Lg sdci jeg sna sit lidt at vide otn ham og out Von-is Linle gik jeg flink-J til Dr. Vrown og bad out, at lmn nmatte iaa Lov til at udiulde nogle afHullep ne i ltons Stolelundflab, san han senere knnde komme ind i Zenti nat-iet. Vkown var ftadiq skeptisk. Zaa tillntd jeg at jeg vilde tage inig as baut, otn lmn vilde belt slcm Hann den as hanc Nei, del oilde lmn da heller ikte Hatt sit Lov til at galt med til entelte Unter i Mellemskw len og til at itndere samtnen nied Tsnsbvike, ntod at l)an felv afltoldt alle lldsgifterne Saale-des gis et Aar. J Forum var der ingen Tviol tilbage. Man den var wrliu oq opkigtig, est det var den nnderlige Frigorelfiy der unt kommen til dont ved at hjre Evangeliet, der luwde gjort det til et brwttdettde LAnste ltos ltatn otn Jelv at komme til at lnnne forten dc det til andre. Hver Tirsdag Aften tager jeg to ellef tre as de imge Etudentek ud at pksrdite altid fanden, at det er een sont hat haft en bel Del Erim-inq, sann-ten med en ellek t.), der ikte bar tat-edited isr de fins paa Setninariet Tals-se, det er den LIaarige Maus-) Nnvm lxwde aldri.1 prasdilet for saa hon kotn med samtnen med Llunm im stumme, der er fast-fix Mtig. Men bavde lmn i Fior- iorhtvset niiig ved sin Vin, set-a iorbaniede non tnig endnn mere ved sitt Pras diken tin. Hatt mitede ganfke mit lldt: men der mt Maan i det, Linn icgdez der var et helt Genug-limit der nat et inderligt Vaslteliesrakth eg der var en linderstrøm as Gle de, der betog mig og glcvdedsk ini«1 over al Mande -Saa tont jeg til at tale med stan oin, ltvorledeis hatt var lomtnni til Busen oq ieg fandt, at das nunm være en as de faa Sjcele, »z: nir lelig lasnge lpar gaaet og wen-i tos beredt vpaa en saadan Manok sit saafnart Evangeliet naat dem, er de færdige til at tro det lige niez et. Te O lange Aar tned Hssngcr at Unde over, hvokledes man Zog kunde fynge midt i den n·t.1)ige Verdens Plaget efterfulgt as Ilerd flerne i Kann-en tttod Hoveotxegers ne og Tyfuswidemien heim tot-be redt ham fault-des, at en et!!.-ltPra diten gav hmn mere Jndsiqt end ellers et Pe- Hnndrede pkcjer at stre. At undervile Tale-le derer til en of mine store Glieder-, og Jan et tun en af de othe. Selv dkakzet hen mod Lyfet tnster de at state »in dre. » Miit-ne og Ksawajirier to store Landsbyey 6 og 10 Mil im Ku mamoto; her er det, vi gam- nd for at prædike og undernise tot-sinn ae hver Mauned paa hvett- Sied. Vi hat hidtic haft Wet stor: For famlinger at tale til. As Bsrn konf met der gerne en 40--80 de fast first en Nimmt-, lau latet vi alle tisl de vokstm lau vore Mede- meet oft-e tre Tim, og W keck vi hast temmelig mange läge fka Be gytvdelsen til Enden. " Og twgle as dem lytter ,1odt« en ten det saa er Lake-en eller Eli-ver ne, der lalen maaike der er nogle, som l Mich-d Inst-r at last at some- f En Ding er IMM: »Alle-: er det Falk, der for-staat fig paa Los kaiig.« , Ett enden Ting er fes Wiss M « m:DeretSaIigh-dt« In siegt-Messen Eli xJ Den Maske Blomfr. IM, det var en Hiler fra Dan marks Land. stndt itke ved Menaeskenmndel Der com et Brev fra dort Bam domshjent,» dvoki vi henrykte fuwde En bly, »Alle Blotnst, en Primulm Kodrivcfr kamen-verdientan Fortryllendc ssd og dansk er dens Duft — En Duft, nmn aldrig can Gemme Hvad mutet oi nn vor Vaves Ptagt Med Pnlox, Portulaca, Ver-bena, Petunicy Zinnia, Cosmos og Pinks, Jmens vi dar dcnne ene! Den prangende Cyprefsäjinz Co leus, Caliiopsis og Gladiola Dg ildfuld Dianthus og Buch-me not Kein-Mc mer gute Stole. Emfantnxsnnmh Natteblomst Cetius Begonim SweetsPeas og Panfy Og Minia, Roset, Modena-Bitte Range-r ei mere vor «fancn«. Tvn dødc, mcn duftende Primula Hat vinket vor Bakndom tilde-ge De stren, den vokste paa Grjftens Hang, Boot den vokftc i fordumö Dage Smn straalcsk san gylsdne og sage. Tal ikte om ,,hnphenaded« mer, Sonn Vorgerpligt vil forvnnske; Akt siigt saak gastde til Bands-)wa ’· Sit, For un — for nn et vi dunste. Dek var engang en Jdiot, der udgav en Vog: »Hutt) to live to be 100 years old« —-· jeg sägt-k, detzy var engangz for han er itke mete. Han dsde i 40 Aors Alderen. Naat her nu gives nogle faa go de Leuen-»Ich faa sker det da poa ingen Maade For at garantere no gcn de 100 Aar, men sinwclthen for at give et Fingerpeg i Retning af noget virteligt, noget faktift og praktisL uoget opnaaelign unget, fotn enbver udcn sum-e Anstrengels sc Lan udfoke l. Jud-v den Vane stadig at se Bitte-is Tflstiktelser fm den lyfe Side, Netsidetr. —- Bekomking og Ængstelsek er flemme Vordsællet, men da endnu værke Zeug-stamme rater. Te befiddek en htjst farlig Evaetix atMme og hindre Net veknes og de iudre Orqaneks fuddr. liolige Virksomhod Astqu kravl ikke over Buckel-, ftr du hat naaet den. 2. Det Arbede den Stilling, du for naswastende et befkæftiget ped maa du give din udelte Interesse og Ort-hu. Da vil du baue diq Vej til det, der bedre cr. En ringe, situ pel Ding, nehm-eh er et Trappes trin paa timelig Vesicande Stigr. Z. Jud-v dig i at behandle djne Dmgioelick used Venlighed og Off lig-hed. Navnlig da i dit Hieni. Pan Parade er de fleste nemlig med asrlige not, medenö i Dagligsmes livet mange udvifer det falske i de res Paradekatatter. 4. Jud-v Maudehold i Mad og Dritte Spis langfomt, og du vil vinde dekved — met-e end du aner « ö· Jud-v en barnlig Tro og Til lid tfl Gud fom din Feder, for hoc-m intet smaat er ringe. En nicgetiiqende Taoshcd er at foketmskke for en intetfigcntxc Dis len. . . . - J I Hund man mod dig forbrødk Mast der j Month-is Clo. Tot bitte Vierte blot. Form-ri- vil sig selts. . . I Ptsv nu ectgang, eftet den Atha Ra·dstttxsfcnfke Episode, at samtnen ligssc den danssslntbcrffe Statesicc se med den danfbluthersbe Frist Ie. Bilde en Prcvst, der vedkendte sig en Lasre som den A. R.ske, blive malt i vor Frikittef — Hvoriængef —- Vilde ikke det allerbeste Rats wde tage bestemt Stillitm mod Hin Lære? —- Ja, vildc ist-e Me wiqhedem ban betjente, forinden have ovettakt bam et vist Votumeut m staat Mr. WILL-Ue Mt san vel W· d F tMg end en Iuiheris Papst. Ist kostet Her-ren- fqnde W- « 'Naat den htilckrde AMI Ge- « it Auen bei er io eqqu et perso W Nat-un stM Me,«9t M Ue gest sac- boatdt ill, sum M isnpmkendahmdemauiow Inledninq til at W pm del Of kr Cr. M W M DUWMWUHLNMIO In Met. . m H W out-J « W M at III-W — —