Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 19, 1916)
Det, der bestaar set Mc Otd bestaat windelw (Es. 40, 8.) Paulus-? Tale til img Asclppm II Des-e Tales sich-inq. Men Agrippa fagde til Fe stus: ,,Denne Mund kunde were Ist-Jlde dersom han ikke havde skudt sig ind under Kei leren.« Ap. G. 26, 32). Læs Kap. 26, 24——32. Pauluö’s Tale til Kong AgripH pa var til Ende. Han hat-de forj den jjdiske Konge peget paa sin Ungdom og fin Oplærelse i Jerusa lem, paa sin Stillin i Forholsd til Jødernes Gudsdyrkelse og til Tolvstammefolkets Haalx for hvils set Gaab han anklagedeå — Vi dere havde han peget paa sit For hobd til og jin Forfslgclse af de Kristne i Forstningetn Eirdvidere paa sin Omvendelse og sin Lydigi hed imod sSynet og Kaldet fra Him melen. Og endeng havde han paa vist, at del var for denne fin Mig hed og sin Virklomhed i Guds Kalb at Jsdetne føgde at flaa ham ihjel men ved Guds Hjælp stod han fast iwdtil denne Tag vidnewde i Oder enöftennnelse med Profeterne om den dide men genospftmwne Kräms for deer og Hedninger. Hvilken Virining haode denne Tale nu gjort paa Kongen og dc andre høje HerrerP Vi lasgger fvtft Mærke til Virk ningen paa Landshsvdingen Festus Da han fsorfvarede fig faalcdes, lagde Festus: »Du rafet, Paulus! lden wegen Lin-dont gtr dig rasen de.« Den romerske Statsnmnd, som intet Kendfkab havde til den jjdiske Religion. lmvde Paulus’-3 begei strede Tale gjort den Virkning paa, at ban ansaa Talen-n for en over-« spcrndt Enthusiast Han bar faaet et Jndtryk af, at Paulus er en me get lækd Mand, men saa mener han, at den wegen Mem har gjort html overfpcetrdh rasende. Men hversen Paulus eller den Sag, ban hat-de viet sit Liv, var. tjent med, at Landshsvdingen Kul de gaa bort med en saadan Fore Mäng Og der er Rand til at fsre Vom paa andre Tuns-er- Den nærværen-. de miske We hqk desdgt i del Ung, Thau hat talt ow, og han er je netop til Sie-de fein den kyndlqe for at glve Wingert M i en Sag, som liggee uden for den nes Kundskobskveds. Paulus svarset detfor Landshsw dingem »Jeg mfer ikke, mwgtigste Festusl men jeg taler fande og be tænksomme Ord. Thi Kongen ved Besked mn bette, og til ham taler jeg frimodigt, eftekdi jog er vis paa, at slet intet of dette er stjult for dam; thi dette er ikke sket i en han« Kong Agrippa kan altsaa vidne for Landshsvdingem at om Fan gen end bat-be talt begejstret, hvad der var naturlig«t, san havde han steilt sande og bettenkfomme eller Men est-et at Paulus saaledes hat koskdt Kong Clng til dewe ji«-, at ban ikke ,,ra·sede,« henven der hqn fis direkte til denne: »Tro: du« Kvng Aarippæ Profeterne2 IV ded, at du tm dem.« TIng Wer iköe par-Spirng mai-let, men figer til Paulus: »Der lidet -i, at du ovettaler mig at blive en Mien« ’ LE set Z T ? Z- ? Z « ? e E E «Ix l I ? ? » JE Fll . ZEIT ; ZZZZ ; ZEIT-s « k k s: ? Lg F ; sc Wen vi fmr intet videre at vi ,de am, enten Talen fis nagen va fkig Vickning pqq nagen as with Irekne personlig euer sae. Dst kcm vel nok med nagen Ret siges, at Idset ille var Luft-M Opgave at efters spare bette; men. det er at befugte at ingen as dem blev Mist-en, hvor overbevfste ewd særlig Agrisppa og hans Ssstcr Berenike kunde file sig om, at det var det rette. Lukas fortsætter nu: Da stod Kotigen op og Lawdshwdingen og Vewnike og de, Tom fad has dem. Og Ida de gsil bott, talte de med hveratfdre og sackdc »Denne Mond gst intet, fom fortjener Did ellek Lænker.«i Denn-! Virkning hat Pauluö’8 Tale som Fokfvarstale altsaa haft ikke alene paa Agtippa og Lands hsodinsgen men pas samtlige Til hsrmy at de i Fællessfkab frkkeus der Tham for kad der fortjenet Dsd ellek Lcenket Slldttelig faar vj Clng per sonlige Mening udtalt til Festus: »De«nne Mond kunde vckrse l-sla·dt, der-Tom bon Mc hat-de ftudt fig ind under Nieren-- T Ogsaa denne uforbeholdne Ers klæring om Paulus til Festus ty-J der nætmest paa, at hcm maa op-» fattes ligefremt, naar hcm siger: der satt-es lkdet i, ekt du overtaler mlsg til at bltve en Kristrn Agrippass Slægtning Herades ARE-pas hat-de til sine Wer trosds sit vellysttge og letsitkdige Liv gode Impulsek (se Mar. S, 20). Hast børte gerne DIE-even, men fiden lod shcm sig alligevel bevæge til atJ slm bam Mel J hvert Feld Iægger Aarpr baade Dtmmekraft og Retsindighed for Degen efter at have W Pau lus. Sammenlsign henned deetnes fanatiske Had. De havde tillukt de res Øven for al Rcesoneting og ccl Sandhed. Selv et vekdsligt og vellyftigt Lin gtt ikke et Menneste foa uimods tageligt for Sandhed eller Frelse fom religiss Fanatiömie gir. s Mc under-list at Jesus san oft-e locke- »Den- Tom TM Øten at b iU M- M Wi« Det bedftr. TilGerhardKristofferson iAnlednkng af Konfirmationsdagen Væt tro imod din Gub, Ver-r tw imod din Neste — Jmod det store Bud, Og du skal faa det bedste Det bedste er ej Mad, Dei bedfte et ej Benge. ijlp Næsthsr ham alsb, Om og du felv man Menge Det Wie et ej Mast, Ei jovdifl Gunst og Ære For Syntd dig tag i Agt Den vil din Livskraft tm. Strwb altid her at ftaa Med Gud i Pagt og Fæstr, Sau skal hans Fted du fact, Gubs ffan et det bedstr. J. J» Juli 1916. Den amerikausie Bibel. As H. P. Hausen. Liqe saa vel som man takes om den hebt-niste, den gkæstr og Ia tinfke Bibel, km man ogsaw tale daidsewinditforoi,dek1evek-i III-cita,væreligesthct sowie-Im meqetmevesom WMwharværet We inmitte for-lade deres gamle Ojem i Europa, fotdi de elfkede der-es Bibel shtjere end jordisk Besser-ro Holla-note, Tyslere og Englændeve, fom nedsatiie sig i New York og ved Delawarcflodem flygtede bokt fra Religionsktigenes Tyranni og tyes de til New England for at nyde Samvittighedsfrihedens Goder. De fort-e ikke blot Bibelen med sin paa »Mayilower«, men hidkaldte i Lis »bet af en Sucs Aar over 20,000 IFolk fra det gamle Land, der ligci som de selv hovde maattet lide for JTroens Skyld. Og i 1689 hat-de vdisse Donner genivemfsrt deces «,,Holy Experiment« i Pennsylva Fnia paa Bibelons Grund. « De franstrs Hugenotbet tyede til »New York, Mawland og South Carolina med Bibel-n i Haanlx do LGenindfistvlfen af det nantiske Edikt havde forbth dem Grasen of den ne Bog i Hjemmet; ligefawflyqtede de itjske Mennanitdet og Palatinek fra keligiøs Undektrykkelse i Tosk land og bosatte lfig i Pennsylvania, og Presbytcrianerne fm Ulster, fom tog Tilflugt til Carolina-ne og Georgia, var fromme Nenne flvr. lom lagde Bibelen tiUGrund baade for der-es private Liv og den fælles Styx-eile Dei qwlder om den hele ist-sie Udvandring til Amerika, two-d den romevfke Katolik Vrunetieke iiger som Hugonotterno, hvor han toler om den Welæggende VirkningWs hoffteka as NamessEdiktet hav de vaa den momlske Tilsiand i Frankrig: Dei wang de Msfer tilLands flygtighed iom kaldte siig selv Bibel iolk, og som ftrte Oder-es Moral Tro og Jntelligens de sie over alt, hvok de kom. Men eitechaanden fom Befolls ningen i det nye Land sptediaes mod Best, nedfatte We Nybygs gere sig i Egne, hvor der hverken fanbtes Kitte, Præft eller Bibel, og da det undettiden var forbundet med VanskeligW at faa hell-ists Sckrifter fra Europa, chrettedes der hift og her lokole erlfkaber, f. Eis i Philodelphia Nkw York og Post-m der trods alle Vaniieligs hedet givtde god Tfeneite i Retning af Bibelens kaetmina. Tot oin i Roman-: lsl(;, at Re pmsientasiter Tor ikke mindre end iein og tiedincs iaadannc Bibrlfels ikalicsr famlechs i New York ior at drøitc LILuliglwdcsn Tor ct Samar bcsjdec og Mknnden lagdes da til dct amerikanjle Bibelselsfad Solshbxm lwis istste Opgavc var at arbcjde for den helligc Strifts lldbredelse i Amerika, hat for længst udstrakt sin Virksomhed til at omiatde saa godt socn beli Jorden, ganfle sparde til det » bkitiske Bibelselskabs Virkfomhud.( Det hat i de iorlsbne 100 Aar nd leitdt 110 Millionek hellige Sktifs ter i over 150 Eprog, lidstr Aar udssendte det silxsz Million liellige «Skrister, over en Million inere end Aar-et samt-, et talende Vids neslnyrd om den itadige Vaskst i Selffabets Virklonched Men det hænger io for wrigi nsje samtnen meld de oabne Dtve for Missionen alle Vesne i Muingeverdenem og det nye Fremftsd i Arbede for Verdens Evangelifering. .Bi maa ogsaa tro, at den nu vasrewde Vekdcnskrig vil bidrage mægtigt til Sprednsing as Krislens dommens hellige Skkifster og ba ue Vej for den til Siedet-, hvor de endnu aldrig fsr hat været til gcengelige. Og Videlen er lom en Mission-kr, der lureder Los i Ban ttoens Mit-le alle Beque, shvor den war den, faa del bliver nmligt for Mssioncecekne at udfsre dete Geming msed sttrtv Dir-bring. Sei-Weben besidder en fkjlllt Magi, fordi den Womit-Erdju ÆWtetwng,ogdent-ilals tid bltmdt de stotk Wasser siwde Ilvorlige Side- der et tche til at de Dage, Wtimod, saa vift som Bibelspvedningm maa holdeskridt mesd Missionens Fremtykning i Hedaingeverdotw. VMMW forfyner Missionærekne med enAms Hnunition, uden hvilken den-S Ger ning vilde verre mer cller mindre Jvirkningsith ; Dekfå nat vi, Iiige im ch som zvi ststter Missionsselfkaberne, væs ire mdd til at bede for og skcenke Vibelsekskgbernie vorc Gavetz at de res velsiguelfesrigc Jlrbejde maa viderefftes, saa det kan imsdekonp me de stiqu Kran, der ftilles det. Nimm-da Dur Voller-, Mann-. Fredag Fomtiddag den 2. Juni samledes vi fra fjeknt og mer i Menighedens Mgelige Miit-te »for- at bogynde vort Krodsmtdr. ; Msfokmmvdem Past. C. N. Anderfem tjente ved Aiteret, og Past. J. Oc. Larer sprædikede over Sal. 86, 9—14. Her fslqer nogle san af de man ge W, som udtaltes gen nem Predisenem »Den du stod over for et Men neske; hvisi Ord for dig gjaldt Liv eller M, da vilde du lytte med spasndt Opmærdiomhed; hvad du her skal W, gaslder Liv ellet M —- evigt Liv eller evig For tasbelse, faa wit dog San as dg htt, hvad Herren din Gud vil tale til dis. »Der-sont du lægger Øret til, for at hier, saa faar du Velsignelse.« Noa- du Man i Dag sidder fom et ufrelsy th Menneske, iom — hvis du Me i denne Stund vilde gaa fortabt, da et det, for di du hat last det dsve Øre til, naqk iHerren talte. Mem set fao lidt Fragt af Or dets For-Wiß- i ooke Mem-sho det, Wfokk — Tot er for Man gel af Trang til Fresse. Du kan ikke here Heer er am Fresse, ftr du hat bsrt Order om Syst-d, Vantro og Fortabelsc, fpr du hat skælvet for Gild. Naat Herren faar nasfkct den hellige Bwven i Hierm, taler han om den ftore Rande disk borttagck alle vore Svnder. Ester Prasdikenen »Na-rede Fior manden Kredsmsdct nahend othcs dets Mk, Past. H. Meist-m bsd Vellommetr. zkedag Eftktmiddag. Kredsend Erim-Z ,,.LwlligaaudI-:s Gern-ing« jndlcdcsdcs of Past. Mag nussett Tot isr so et temmcsltg brcdt Eintre, og man tmi gaa tun-new langt nd, udcn at man del-for san siges at raste gaaet »den om Em net. En mfeltc lldtalelsc af Zud ledeten, cg l:gcledc-:- en Bomer ning as en Drwgmand i Forsamlin gen, kan, cfter min Mening, gan ske fort gxsngive Ton-en gen-tun Jndledningen og den derpaa spl gcnde Trostelse Jndledemr Wer-: »Der er For skel paa at have Guds Aand i Hist tet og saadan med NO og nasppe tsr tro sig som et Guds Barth og san have Aanden sont en Kraft tisl at vidncs og stride. Lasgmandcns Beinen-bringt Va stok Magnussen sinkt-, at der er nogle, som hat ikke mete af Guds stand, end at de saadan med Nsd og ntwpe san tko Jig iom Wde Birn. Jeg maa tilfma, saadan erl des mod mig —- hvorledes bliver det bedkeJ Der hat vi Ringen, indenfor holl Ien vi bevcogede os under For-hand linqen, fom strtes used Livsjgshed od Alver. —- Nogle vilsde maaste not Tige, at Jndlsderens Mal-He ftcejfet ind paa Besen til Symb frihødslæren o.s-v. M, men den Bei vil vor tm deet alliges vel iksr. han ved M, at Cum-le M endnu lwet vq et i bedspe Mast-we Frchag Akten prM Missio Tause, Ordet indeholdt i Betragts ning af: 1 Adern 2 Vor egen perspnlige Livstid, Z Herren kan komme brat og 4 Dommen. , J Dksftelsen af dette Emne fom i det fotegaaende deltvg baade Prasfter og Lcrgfolk, og mange dyhe og der Sandheder blev stemholdt, ved jeg, ti.l Velsignelse Judas. er vor Herr-es Dag, synger vi, og det passet jo dog vift godt not. Det var ogsaa den jidfte og store Hei tidssdag under vokt Kredstnsde i Dane Ballen Ved Fomäddags gudstjenesten talte Kredsformanden Iefter at Postor J. A. Larien hav de holdt Skvifttale Paftor Ander sens Tekft var Aal-. 2, 1———7. Den fskfte, stonne og opinnns trende TanM Herren holder Mc niglyedens Forsmnder Grunan i sin hyjke Haan«d. Vandker l sin Me nigzlped for at Menigbeden ital kunne vcere Lyseftagen og Lust rerem for at den skal knnne væte en arbejdendc Menlghed. Hvor Wenigle ikke arbejdek, indtrws der Stagnation, og derndfra igen sorsnmper Livet og blivcr stinken de og ilke sont det skulde vasre — en Vellugt. Herren-Z Gang i Mensighcden dringet ndhotdeuyw Begejskking kan andertiden faas tnoget billig nsen lwholdenhed er en sjælden og kostbar Varr. Sendag Eftermiddag Bornegwdcv tjenefte ved Paster Carl Nielsen llngdomsmydh hoor Pastor Mag· nassen og undertegnede talte. Af ten —- flere torte Taler og Neues vord. Sau er vort Kredsmsde til Ende, og vi spejder nd over For satnlingen og spsrgen you-d jit J ud af der's Nogle iaa ligegyldige sont altid, andre vender og dreier fig, cr site helt vel til Pas, men synger endnu paa Sangem »Weil der nat der ingen der vtdite." Jo. min Ven, vi vch det, vi Ihn ielv »Da-rot l iamme Stole. Andre duts ter Oooedey naar vi fpsrgen hoad sit du«- Se ntje til, du vil da fe cn Taare sowe, lin, og du htrer et Sus, omtrent focn iaa: O, gld jeg dog havde Fred nted Gut-! Jtte san-ot, ntin Ven, du var med denne underlige jtønne London — Og du var der, du« sont fang »Na dar jeg fu«-det, det jeg grunder mit Selighedens Anker paa. Kæke Ven, saa pas da paa, du ikke taber det sigcn — Jo, det vac et godt Mede ntvde, dt as disse Wider-, sont as noglc aldrig vil qlemmes Der et en, som her jagt: »Der findes niere Speermeri i N. Dak. Krebs end l nogen anden MS i Zatnjundet.« Macer der str, fanvt est det, at der er en forbavs sende Stank-ed i Lasten boade det ene og det andet Etw, oq det most lyakntfulde er, at det hos manqe tnstap ndtydcs fern Tapmaalet for fandt Troslin ? Er Det san, at Sværnærideernei flpketer, iaa lud os, fein elerr vors lurherske Wirte — der, hvor vi fandt Lioet «i M —- fom elsier dort Seinme vor M, vore. Meniqhedet og vere Memäqhedöfolh ftaq samtnen poa Ordets Grund oq bedeomeniandogspwdwie i vor Kredi, faa dir nogle af diss Meroander, og andre, hanc-er vi, bliver helt onwendt og fther os. ( Saa siqer vt Tat til Presstetn hans Mira oq gen-le Moder oq alle Venner dersvre i Done Balle-; Ebers Niels Dantfkov, Sekt. 25iAats Fahnen-w Den 7. Juni kunde Pastor P. M. Petetsen IS Hain-m Northfield, Minn., se tilbaqe paa 25 Aar-s Virtsotnhed i her-W Timeslv ssi den danste wangeliske luthetske Mkke i Amerika Postot P. M. Peter-sen var med i del fstfte Gold, fom gis ud fka Stolen i Plain Sen-ten med öcmvatdercandre,smnblw ordinetet i Unw, Wis» den 7. Juni 1891. nemlig J. Mut-hassen, J. Simoniem C. Wmsen og Ofettspcmg. De manqe Aar ivmwi heu, at se tilsbagc hvpt et de? at fe fremd-, Msen Udl Jubilcatmsdogen blev til en Fest-das. Messer-folgt Mnnede willst Duqiu strd ttM i Crit-set oq streute-de i Melea- Glans. Den liqesom vllde siqe: »Na-b W over den Its-, der M, oq deu dag, og spart sittlde vi je og here dct st;1df.1-stet. Tklegrammer Vor indlobct jra Pra-slebkdee Wcjszmamh J. Zi monsen, og C. Wilhelmim Mrev nmdtoges fka de andre to uasvntc Prasskcsbwdre et Var Tage ejvec Reste-U «Lsmkring Kl. 10:30 bogyndtc Mcsdlemmek af de 3 Mcnjgtxsdek at samles i Kirfen i Normiield, og snakt vor Kisten jyldt til sidstO Plnds. Paftor H. W. Vorwo, Luci, WILH jvar indbudt as Mcuigbodcskne til( set viere til Stede iblandt og og holde Gudstjenefte den Dag: cui-n paa Grund as indtrufnc Omsmsus diwbeder tun-de lmn Mc komme, mcn i Stcsdet Wie-des det lmsm at foa Pastok N. C. Carisen, Mill totvn, Wis» i sit «Eted; Von glas dede os saa mod fin Naswætclic baade under Gudstjeneften da ri ter. Post. caklfen talte over Orden »Og vi saa hans DURCH-, en Berliqu som den Cenbaormss as Feder-km fukd af Nat-de og Sau-d hed·« Eos l, 14). Natu- Pastok Peter-sen i Daa fa fejrc 25 Aal-s Jubilæum sont-Durst i Dem-us Kitte, er im vis paa, at Ihan vil kunne strive disfe Ord over Anme, der spandt: »Og vi faa hans Herlighed, en Herlighed iom den Eenimaknes as Fodekcn, Huld af Naade og Sandhw.« Naak »Zum blev Pmsst i Kristi Wirte-, og naar han fortsctte som fanden, var det, fordi hcm i Aanden havde set Her-MS Herbst-d- og da han hav de set den, opfwd der en Wsel i hanö Sirt-l Hier at andre Man maatte faa Gen-end Hetliqhed at seogmsddetMaalforsøjesze hkm sit Liv til Gerte-It Tjenoite Det, der var bleven ston for darn, vklde ban gerne gis-e stock for andre Naat hatt san nu bar vir Vorn. Lckfor ssigcr hver traten-de chri: vi faa hans Heriighed, da vi faq ham Tom den, der er full af Naade. Da blev han den aller sksnneste for os. Naak faa man jaar Lov m at vasre Pkæst i Herrens Kirch san bar nmn den allerstpkstsz Mannig, et chstmäte san faa paa Jord. iisrdi Lack- ersWeufge Instit-, act gælder. Den Gernins var jeg ikke i mig selv onstdig til min asldre Brodes-, Paftor Wer-. vil fige det fannne for sit Vedkomi mende. Lad os mastte os, knmd Toben-n Johannes Wer-: »in-it Sfotvinge jeg ikke er vkrrdig at l-fe.« Gan agtode fig ikce værdiv til selo at vaste Kristi ailerrxngeste Tit-net Dog figer Herren: »Zau bele Tiger jcg oder, iblanot dem, saxzt m- fpdtc as mnndst er in gcn sttrrc stets-staunt end Johan ne-:«.« Mcn kwad ssal vi da figr. Ek vi Odem-ne Tit-neun saa er M Urdi vor chlscr er fuld af Naadr. Hoiltcn Naadc at faa Lov til at forkynde Lioets Ord. Hvilken Nac dc, naar vi iaa Nacdens Drd freute sig sont law-two Basiam ncd i en Eyitdeks »Ein-L Nogle af de lykkk ljgftc Time-, en Prasft von-ver- cr. nanr en Sjcrl kommet og spitgen »Hm-d ital jeg agre, for at jeg tat blive frelftA og vi soa Lan fa Naadc til at hjælpe en faadan til vor Fretsrr. Den ene Sle op vejede mange Gange, hvad oi maats te ofrc for Gnds Rige. Og naat nu Pastor Pistersen i Tag for til baqe over de 25 Aar, og han san mindeö en Eja-1 her og en Sirt-l der, sont san fik Lov til at hjælpe hen til Herren, faa vil han not stat. naar det blev min lykkelige M er« det itet af Herren, for-di han et fuld af Rand-. »Zuk- Cf M-« vil Psstvt Pe terfen og Huftru not jige, naar de let tilboge over de 26 Uqrs Wirst i Mut Odenw- Men Iet Pkwstkfoll i des-I eset Mem vix L Manard-m lau vil de sich-ex Use-. Wonne todt us pm de cis Iss sit-E M M et N « sltjoktst, Insekt-M sei-km Dan- s- o ijutkjmpey Miit-proz Antomohiltsppon Wärst-ringen Skkiv ekle-s vor-i Rat-sing mvd Print-r og Prsvcsk pfui wir-s can-. Vi ksn spsre Dem Pisa-zis- Vi got-untere at sllø vore- Vørcs giwr fu« Tilfkedsstillelsh ellor vi give-I- Ptsngxsne tilhsge, De tagt-r sag-m (·huns--r. Gomit-m 27 Aar pu cis-L gsmlo stock Isitohssld UTCIIIILD Idol-IN MLLS Wu. contral Minncsota. 80 Arke-s sodt Pistol-nd vssd Amomnlslle udmiktket Nahm-K Ia Mil til Skolh 40 Hoch-« lungs csn Smnk Sp. kun s1,200. 8160 sollt for-te Udbetuling, Ruh-n i Imm- msrljgo Afdmgz 6 sich Roms-. P. L. ALLE-UT DZBZWOOU MU II J — — lndtjl videre vil knltvestx tim- Slmsser 08 en ny Hul dek til »l)nnsk(-ken« »F used-endet Bekleidet sl.50 sum Fokskudohetiiling for fort-te Aufgang of Bis-klet. kunnt ksm en as clisse stimmu, Hist-he og nymge stole srit m()(l St betale Fursendelsosmnkuststinken-ne km Fabrik L ken, som er beliggendes i Racicun IVis P «Racino« Jus-loss Xtu Zl-Js 12 Tummer hoj. ijs 81.()0.. som lllustmtionen rissest-. lmn stolen likgges sam met1. san den uptoger ubetydelig Hast-. sænleleo bee kvem til at medtnge pas U(1ilugtrr. El lsastlsh luttlh Publ. Konse LE Z - E E =-....