Dej, der bestaar
Bot Guds Lkd bestaak evindeliq.
· (Ei. 40, 8.)
Paulus-F- Tale til
stong Agrippa.
II. Hatt-Z Lmvcndelse ug
’lpuftelkald.
Tarsen Hang Jligrtppak
bis-J jeg jfke ulydig imod
der himmelffe Syn
Ap. G. ZU, 19.
Læs Kop. LU, 12——23.
Eidste Lisfnit sluttede med at
formelle-, at Baums i sin Zorføls
gelsesioer jmod de heilige endog
drog til 11de111-«.-1dske Bot-r for der
at iurkølge dem. Nasrværende Ils
snit begynder saa med at form-Ue
et Effempel Paa et saadant Men
1andsk Forfølgelsestmzt
Forf1)n.-t med Fuldsmagt sog
Mvndighed srn zstmcrsiepmssteme
i Jerusalem, satte han med et
Folge ud med Tamafsuss i Zurien
Tom Maul.
Ta Jan jeg undervejsz midt paa
Tagen, o Konge! et "L-.1)-3 fra Him
molk-n, Tom onergik Eulen-: Man-is,
omstraalc mig og dem, susm reiste
med 111i-.J,« jiger ban.
san gik med Fuldmagt j Lom
men Hm Mondigyederne i Jeru
salem, mcn Ver maatte Forfølqes
ten absolut, Ewig imn ikfe oilde
forinrrde fig, enkexsde Ilaabenbass
relsen as en imjere Maqt og Mon
dågk)ed.
Zauan N de, sont sulqte tue-D
bamz Ealdt til Fordem og han
harte en Nost, sum faqde til
Kam i det hebrajfke Imag: ,,Zau!!
Saul? kworsor forfolqer du Inmi
det bliver dig Haardt at sman
jmod Brodden.«
Vj standfer her og Mr et lille
Tilbageblik.
leostelen lasgger Vasgt paa, at
del var ,.misdt vaa Da«gen«, ban
faa Et)net, og at Los-et ira Him
melen ovekgik Zolens Glansx det:
te fom Vevisii paa, at det umn
ligt kunde vcrre et Sanft-be
, drag.
Og Risiem fom Forfølgeren htt
te, talte i det hebraifke SIPWO
Mutes Modersmaah her, book
Mus stod ikke alene over for
sdng Agtippa, men oqu haode
ist-W Festu8, Kriggsvers
Kerne og Btyens yppetste Mem-d
(25, W) fdm Ich-vere- her talte
han natur-ling erfh det davces
rende Ver-anas
Mvllet ,,dot blivet bis haardi
at stimme inwd Brot-den« var en
Stegs Qrdsprog og referede til
dmdabtugte"MatdriveA1
bei-Wasser frem med en Pigsksw.
Om de ikke vilsde frem, men flog
Mad, saa flog de imod Brod
dew Altsaa et W for, at del
var unyttigt at forspge at gm
Mai-stand — en Formaning til
Saulus som ikke at for-the fig.
Han forhærdede sig illa Han
Durste stecks: »iva er du,
W?" Herren spare-de ,,Jeg er
Jesus, som du forfslget.« Det et
nok nmligsh at Saulus allen-de un
der siu Ists-Wie of de hellige
hatspltnogetsfeandisiU
Whed uden dog at me
overbevist ow, at han gjorde Ursei
Wunerhasnwerbevistomat
Hm et ftisllet over for m ,,-Hetre«,
III ftraks er han medic-selig for
helckrelsr.
Her gtt Paulus inqm For-fiel
hälhsmpmVejemoghvad
Im tr- Dase feueve soc-de til ham
Tiordasrsvelsh mcn ogsao paa Guds
Villix1 til at irelse alle.
Sau siger Ilwfwlen til Kongent
,,!T-erior, Konq Jlgrippafblcv im
lkke nlydig iniod dist bimnnslsste
Son« Tot ntaatto dennc jo kunnc
satte, at Ulndiqhod over for
dettc Inn og dct Naiølgmde Kald
oildo have onst-et Forliasrdclfe og
deriok Formastclsc
J Siedet ior at Unsre nlydiq
,.f-ork1)ndte den otnoendtc baade
farst for dem i Danmikuss oq iaa
i Jerusalem og over hole Judasas
Land og ior Hedningcrne, at dc
ikulde satte et andet Sind og oms
vende sig til Guid og gøre Ger
ninger. Omoendelien vækdige.«
Paulus-'s Forkyndelse over ,,l)ele
Judims Land« bar Lukas ikke let
del iom fin Opgavc at fortwlle
som, men Paulus reiste ilere Gan
ge igennem Jud-av, iaa han havde
Lejslighed nle til ogsaa der at for
kcmde Evangeliet lse Kap il, 29
og 30; 15, 1——30: 18,22, 21,
17 ilg.)
Naar Apostelcsn taki-, som vi
llvier i V. 20 :.,at de fksulde satte et
andet Ei nd og omvcndc iig til
Gud og gsre (Mninger, Omveni
dellen kundiqu laa kan vi, med
wogen Kendflbb til hanss Alb-terr
ikke godt blive fri for at mein-, at
ldisfe sOrd ogfaa hat bait direkte
IAidresksse til disse. J lwert Feld
peges der paa, iwad det gælder
jmn for høj fom ior luv til Arkwer
Tit-, at Omvendelssen bliver Sindsi
iorandri11g, oq at den bliver gen
iieltigribcndcs, saa den Vlier iig i
Gerninger, der er Liiivendelfen
vækdige.
»Im- denne Saqs Skyld — for
di ban bovde onst-et lydig mod det
himmelsike Styn og Herreng Kald
— grob nogle Jøder mig i Hel
ligdommen og forisgtc at flac
-mig ibjel", Tiger Atpoitlen vidcre til
Kotigen (se Kap. 21, 30). Dei var
ko Begyndelien til hele den paa
fsjlgende Forislgelie og Proces.
Saa bar Pmilus endnu to Ding
at Tige: Dei et oed den Hin-sp
han bar faaet fra Gub, han hat
staat-i indtil den-ne Dag og vidnet
baade for fmaa og«store. Dei er det
ones havde det ikte været for Guds
Hjælp og Befkætmelfe, lau var han
blevon slaaet ihjel af sit eget Falk.
Dei andet ek: Han hat intet sagt ud
over det, fom baade Profetetne
Vngfeshatsogthelke-cl
Krisms stulde lide, at hatt fom den
ftrfte af de djdes Mwitdelse skusls
de Wde Lys baade for Mel
(Wbet) og for Mai-nam
Det var Muen om at g
watflaafasttilSM,atha-1
var i gvd Overensswmelfe met
M vg Prome Vet- han hav
de fotkyndt Det var Wollet, del
ikke twede M W as FA
Wiome til Findvene og Spat
dommme om Muts
M Kristus her W sont
»den fttste af de W Opftandels
lex im man her wies pwa W
fom den first-e, der er opfwet for
Daust Bogqvl 1915.
En Overfigt—af H. P. Hausen.
Der bar W nogen Sinde
i daan Litteratur væket en faa fro
dig Mk inden for det trügt-se
Ommade siden Refornmtionstidem
da den religiqe Diskussion qonsse
naturliq i færcvg Grad nwtte af
spejle fig i den Miso Bitt-m
tur, og der book-ten fandieg nagen
Whig Würme-Our eller vi.s
Wig Wink paa del dan
fse M
J de fslgende Perioder er des
alt andet end den relsigisfe Lit
teratur, der spillet Hovedrollem li
gesi Lwievrønek sein ai Henrik Pon
wppidan og Jakob Knndsen
Oliert Ricard, der er
vel kensdt im sin Bog »Sie-r os« at
lnsde«, der er ndgioet a7 Missio
nenijs Jst-lag nat nylig ndsendl
et Par nindrc Vind under Fuchss
tixlenx »Med Mund og Pen«. Den
kendte Zorfatter hat her smnlet en
Nackke Taler og Artikler, han lejs
lighedssnis lmr holdt og skrevet i
Lober 07 den sidste LJalve Eneis
Flor. Fornden at tjene sont histo
rifke Aftstnkler, der basrer Vidne
om det Apbej-de, der i den scnere
Tid er ndfoldet for at komme den
daner Ungdmn i Tale, indelwldet
niange ai Vidrogene en umiddel
bar Friskhed og Tankerigdoni, der
giver dein en met-e vakig Vkerdi.
og de vil lasses med Interesse ikke
sminsdst ai Ungdmninen.
Den kendte kobenbavnfke Zog
noprwit, Z. Fibiger, hnisJ Von
«Gnds Lam« link fnndet saa man
qe Lasset-e ogsaa vaa denne Zidc
Atlanten, bar nylig ndsendt en
Pendant til den, ,,Gu1d-Kristne«,
indeholdende en Gennemgang as
leoitlenes Gemingey alrsao Tiss
Wen im Menigliedens GrttndlæggelU
se vaa Pinsedkmen ved Orlligaani
den-Z Ildgndelfe til Evangelietsss
detog i Rom, Verdens Hoveds
stad.
Pan Baggrund af en rig kriftei
lig Erfaring og i et lige saa leer
nefnldt soni iatverigt Sprog op
rnller Foriatteren det ene gribende
N fkønne Villede eiter det andet
as den ierite Meniglwdizi Etrid on
Sein-. Vezme Vøger fortjener den
videste Udbredelfe, ikke mindst blandt
sde unge. der-, om de ellers hat
anndelig Interesse, ikke vil imst
tes as at lasse disk-se Bøger.
En ganske fasrlig Sstilling indtaky
qer den fkønlitterære For-kalter
Laut-. PeterseXL der list-er
til de sau, som kan fktive en vir
kelig ged, nnderdoldende og laste
rig Form-Hing, og sont tillige fid
der inde nied ikke blot vfykvlogisk.
men ogsaa dnls re’",;iss For-staa
elie of det menneneliqe Ejæleliv
der er bam exten. »Zum- meget lmk
vi ier set ai den L:tteratnk, der
ikke roher Gnist of Forstaaelfe af
fand Kristendmn, inen eiter beder
Evne stget at spille Vold med re
ligiøfe og lasddige Vasrdier.
Her hat vi en For-fetten der for
staak at behandle aandeliqupsrqss
maal pag aansdelig Vis, og Isom
ist-er fin Pen saa gosdt som noqeih
ja nden Tvivl soin de allerbodfte
Han fis-der inde med et aandeligt
Klar-ihn og en stilistisi Erme, der
better hans nger op over det al
mindelige og griber og fcrngslet
Lwierm
Tag f. Ess. en Bog sont-»Am
Prcestefrues Historie«, der nun-sie
er den bedsft kendte of Forfattekens
Btgett Det er ikke chstmkte Uds
viklinger, man her mtdety men le
vende Mennefket, fom vi sei-v trivi
fer dem i Midas-Eva Der hvis
let over Fremftillingen et oite
overmfkensde Wapt Los, saa Pec
sonerne staat lygleveerde for os:
viforstmrbemoglevetmeddew
ja Wes-at vi selv sendet hin Ptces
W
J weist et det jo en forholdss
vis rig Pwdtckttom Laut-. Peter
sen kan se tilbatze paa, nemlig for
Idvbere end til 6 Maaneders Tie
nestc i Kongens «ij.
As itke mindre Interesse er et
Foredrag af Hans Koch: Tidekness
Tegn sog den gryende Dag, lwori
non bl. a. figet i Zlutningem
Saale-des tasnker jeg mig, at
ivä gaar nye Aandens Tider i Me
de, sont maafke bliver ret forskeli
lige fra, hvad vore lutherste Zasdre
og Vedstefædre levede i, men soin
blioer langt nwriiiere ved det Me
nighedsbillede, vi nieder i Paulus
sVreve og i Aposilenes ist-ruhiger
Endelig hat Lutastirkens Prasst
G. Münster stdsendt en popu
læt Fremstillingx ,,Vdenfkcan og
den bibelske Stabelsesberetning«,
der vil læsesi med lldbytte as alle,
der interesferer f:g For Videnslkak«l
»bens og Bibelenis grundige Focholds
li Spergsmaalet om Guds nmjestcr—
tifte Stabervasrt
Forfatteren oplyolder sig bl. a.
ved Jpptgsmaalet om Forsmaelsen
as Udtmkket »de seic« Dage« og
flutter sig til Godetss Fortlaring.
Den goat ud paa, at den bibelste
Stichelsesberetning er fremkomsmet
ded, at Gud bar aalsenbaret den for
et Menneste, mutig-ais Moses, og
ladet denne fkue Jordens Tilblivels
se i sets Villoder ellcr sets pas
liinanden fjlgende Aiinit. Udtryls
ket ,,«Da-g vil da bewde det Afsnit,
der for Seerens Eine er stimmen
ttcengt til at ftues soni paa een
Dag·
Det fokckmnmer os deg, at tnqn
ikke er nsvfaget til at antage den
ne Fortlaring, hour sinnt den end
et, fom den eneste inulige Naar
Crdet »Was frigeres fsor de Be
grcensninger f. Eis-T som Tidsbes
ftennnelse, sum da ikke fandtes, be
holder det dens before Vetndning
as en Tilstmtd fault-des sont Okdet
jo paa Dunst hinges- i Ord som
Riggdag og KirsedaF J andre De
le af Bibelen bruqes Drdct »Tag«
ogsaa i en wertids Betydninq, sau
»ledes i Udtrtykfet »Hei-few Tagci
jdek er giveer uailmsngig as Edle-n
» Anim. Hele den øvrige Ver
dens Skabelse ligger ifplge Eta
belseäthisfkorien for-nd for Mem-e
stets Stabelse.s Terior man med
Nidvmdiqhed Beretningen omGuds
ftore og undetfnldc Etcheroasrk
vaste ten guddonimeliq Aa
"benbaring. Enten denne Guds Aa
benbaring san er givet til Adam
eller til Moses eller til bewe
saa er den givet til et Wonne-site
efter at Zolen var sat paa
Finnamentet og bestetnte Daq og
Nat, asltfao til et Mermiska der
Ihavde samme Begreb om »Tag«,
fvm vi hat-. Dei-for er det for-muste—
lsigt at ville lcegge et forfkelligt
Begreb ind i Oedet Dag i Ska
belieshistorien Vq naat een Tag
er for Herren som Miit-de Aar og
titfinde Aar fein een Dog, san kcm
Yanjige iaa qodt have fkabt Ver
den i 6 almindelige Doge focn i
andre Perioden Vi forettceksker at
Tode Drdet »Da-« hwe Hin Be
tyduing og san im over for Ska
berværtet ioIn et Guds Un
der. Da faa Wer vi med Brot
fom »Qp al den Lin-, fmn Gud
TM gith haus WW It pri
ieJ det mindste, han hat M er
Jtvkt oq tan band Most bevtfr. Ost
Wer irem i Rad sl Wt
qu,demi-gted ejdetminsds
sie W at feste M en ME«
Alle FOR-S M at im Stichel
Mstorien til at W med
Mc Bestehe- et tun läge
tm W Fort-e ps- ot M
Linde-et og drqqe End ned
tde mcnneskeliqe Begre
sers Stein« sied
W
Taster af Livets Konten.
Eis x.)
Det er ikke uden Grund, at Hed
rcingerne, de dannede M dem,
betragter det store grusomme Dra
ma, der for Tiden usdspikles paa
gmnle Europas Skuepladsgnod den
dybefte Interesse da —- For-Oct
De fleste as Pqtthqverne i Kri
aen er jo kristne W, how
Mkolkning er ordnuqu i den wilde
Leere, Tom den hvide Muts for
kyndte vg Wlede med det sitt-ste
det umnefseligt kan gis-es
Lævenomatdlske dacht-erha
det sen oq est sen onst: osm We
at We siq Immer man over
W: om at veadk venstee W
umr Fig-den sinnt en pac
Lue og vislde Flamme-r. Nu er Kri
stt Mode Lære san-ten i Kuts.
Nu gwbdct det i mere end sen For
stund om at sifke, mens Vandene
er ksrdez
Men med ryftende Alb-or Inder
vrcntdesples det gamle Ord: »Ja-r
cdeks Skle bespottes Guds Wann
blawdt dc vantro", blandt Min
gerne
Og for nu at blive ved os solt-:
De Krstnh troende Prasster i Fas
dkelandet, mon de erster »Arm
.fjenden?« Gaar de foran i at ind
stærpe Kernepunktet i Jofu Laste?
Eller gaar de mon foran i, ved
Opflammelse af Fadrelandskærligs
thesdom at afvmbne Kristenkckri
lighedenf
J Zige«Maade de kristne, ttoendc
Priester bog os: man-set vi fjernci
steSpor as Kærlighed til »Am
fjendcn«, cllkr met-riet vi Jubel
og Gliede, hver Gang der bringes
Vud om, at 'han der og der led
NedcthgE
Mvn vi ikke, formt-helft det poli
tifkc Stadts, vi Mittagen fjger at
bortxsorklarc Horte-is Ord, der for
dømmek vort Stadt-, sqa vor »ew
gcssis'« til III-isten. til Jefu Lan-,
lsber Fare for at blive til »Mit
Jesus«. ,
Det var dog viftnok værd at
oveweje.
,·Ot·det af Mnndcn og Ztcncn as
Hamman —- oocr dem hat nmn
tobt Mant og Jndslndclscr
Ja, ntcsn dog liagcr der en nbei
nidft Villic i Mennefkcsts Vassem
fom sont-TI- nt sorndswitc, at man
nmasfe dog alliaevcl not kan have
faadan on lille Znnile beste-Inmde
Jndflochsc pna Etencnäs THqu es
tcr at den sløj af Haanden — eftet
In den-J Fordindolsc used Energie-m
der lsosnstntc den-:- Hnrtighed og
Rtstning, var onna-yet
St-, en Flok nnge Mel-nd spils
ler »qnoit«. Vettagt hom, den
slankc, kmjnge Yngling, der nn
kaste- sin Ninq. Han ser strak5, at
den jssc njl trwfsc Etagen Dei-for
Wac- han dvn Ined nsravcndt Op
tnasrksontind idet han samtng mcd
halotløftet lHaand bøjcr sit Legcme
»i Retning mod Singen — for der
Fved at note fin VllickI sndflydel-«
sc gasldendc paa det villieløsc Od
jscft, Ringen
Man om dennc Yngling haode
end det most niagnstisfe Blik, mes
1nersft Kraft og Villdessmrkh over
Ringen dar han nnfnst Magt og
Herkchnme ibct Lieblih hand»
Haand lod den ihm-.
Tn vil have set »den Ting i Li
vexii Virkclighcd Lasset.
— Zum man da nn ved ihn-r
digt Øvelse can dlive en dygtig
Qnoirspillen faalcch ogfaa nnsd
idensnn til LIde as Man-den.
Nam- dn fom usvct kostet Etsc
nen, rller Ringen, mod sitt Maul,
nIaa du oftc tilstaa, at den ikke tog
den Flugt, du vicde, den skuide
—- -— Da mangom mangen Gaan
vil dn have sagt om din men
MImdg Ord: »Bist var da rigtigi
not ikfc saadan mont« — sea
dan mttilig, sont andre optog det
vg fortalkede det.
Jo, der maa Weise til, skal man
faa Evncn usdviklkt til, at eens
Mmrdö Ord tager den thning,
man egentliq vilde, det fknlde.
Skråften taler otn at tsjle
Jungen; lmgge Haand paaMund:
fette Vogt for sin Mund; itte
at være snar med fin Mund;
samt flere Ord i sum-ne Retning
—- ja, mdog, at den, der ved Jud
svclse hat faaet Hornes-innre over
sin Munds Ord, er den fuldsomne
Mand. Mand, nsdop — ikke
Minde. TM ttl Winden- »W
liae Sinsheim-« (1 Um Z, 23.)
dmr ustridigt den at lade Tun
duvmkaew I
Mensvelfeftaldek til-han«
demMcgw-iqugpgs
MgM-mdettefmrx-ns’
stetige derived-man W Wai.
Den- der das-im ca langer-,
M W Inst Ma
IIOIWOUIOI W
MXWNIM
F
;
F
I
III-;
III-I
WMIM
Tre Hundtede Millioner
Bufhel Avling i 1915
Jana-me ietqler Ist sit Laub med et Ante
leins es qldtis var Orts-anders iqa im-.
Med Denkt-n m det vestllqe cum-da fvm m nam
pkotmernt figu- m fkrmkageuvr Forteinlnuskmsmds
Man-wag Stumm wag er landete end neg- »Hutte.
Der et met-c Unde, mcns Darm-, merk Hut-n soc
oder, Lus- inm- Kvasg end itdfte klar og sit-re
via. Krisesmnrkrdct t Lin-Um namer vor- Erd-»r
bcdotdnumkr. For Dvcdcmakccdcsmc et wann-hu
vq er et Mindrskmnkc for Sturko as - occetntngss
Ullldsl at bquts var-, der svcmcmr dc molk apnnnstme Jorudstgclfcc
est Ist steunnasumlg t lesiä san 25 stsheli ft. Akte
see var staunst-uni- t 1915 spei- 45 stiftete Ie. Akte
II bat steunmsamtg i 1915 over 40 Lust-etc st. sete
Pktfkme et bit-. beweint tu Inmiqu umarmt Land m imst- Wsksr, kntm ov
dtzkkct ktler audetledM writka hu zu ti- s In km Aue Im domsttsodikums or
drr c Nerslnd tm Mo tnkmt tm chrnhnnltukrt oq bctvsmx tll oodc Zkotcr og
strick- Ottlmalrt er sank-L
kee et tuses Iris-Ist Is- Lsstet, Its Im ist-Im »Mit-usw« For futdstændtg tlw
betten-Inn osn m bei-ne Stet- s- net-tunc w. kkcsutcm Zornwut-mer ou denkt
bknde tllnftkmt Brot-hoch Mr M
ZWEITEN psflo Of cis-sitt case-seit - · III Jst-Iso- st., st. Psihsisk -
W. V. ZINNITT,
Zoom 4, see Blitz-, omhq Nebr.
Cundiav Goveknment Ase-nd
No pmports Ist-s neuen-IT to entei- Casal-.
IMIMIMIWIMKMIMKMK
skandinavisk Settlement.
IM. chm koho 05 Arke dyrket Pum. 50 Acke- kyitciet. Pfanne llus
og Latie. Its-H Mit km But-um« Minn. CLM dont-at, Renten l
artige lsetaljngek til S p("’t. Kante-.
81200. chn tot-do 40 Arke dykltet Psrm lsz Mit tm Xemtulik Minn.,U
Mit tm Kommt-, Minn. Preise 1!usogl«m1es· St· o konnt-L Ro
sten M 6 pcr. Reute.
IM. Rin kobo It Osvsntsets mater-no llotel verl list-num. Mitm.
Etsch-ist Lys 08 DamvakDSDppamt shooo konnt-L Rest-n
til C pCt. Kante-·
h. c. hin-on. list-num. minn.
OMIMOMOMJWOMJMUMO
WOCOIIKICMOIPZ
POOMIOOCOIICOOOO
km
»My Star.«
En ny Sang med Piano Allompagnement Underlagt Teilst
poa Engelik og Tny En danst Dvetscettelfe af Teksten leveteg ster
skilt vedlagt hoert Herste. Melodien er arrangetet daade for Sopras
no oq contraalto Stummen Man bedes opgive, hvilken man Inskct
Bad specielt Arrangement med Udgiveken et vi btevet fat i
Stand til bereitet at lælge den smdeles smutte og stemningsfulde
Sang til halv Pris —- nemlig 25 Gent-.
Hast den findet udsat baade for htje og lavete Stein-nein
Des. Luth. Publ. Hufe
Blair, Nebr.
drig more ritt-age- Tyi erct as·
Wunden og Stencn af Haandenl
hat man iksc lasngerc Kommaudolv
over. -
Men dog » der kasn gørcs no
get. ·
Som de ftore Digtere og For-«
satte-re ofte i den modetne Alder
,nægder at kendes ved Ding, de ftkev
Hi den forste Ungdom (f. Eis. Dic
Jkens, Martenfm, Lyttvn, ofo.), san-;
Eli-des er dct ogsaa oi Tusinmch
chrs Rock at nasgte vors tidlsich
IEDrd Vierfache-Ue Og uaor vj da
Ived vors nuvasrensdc Versteht-num
lover oks sclv vifck, at vi bar vasrct
ji Stole hoc- den gamlch haardtmsr
dedc Meilen Erfakingem heb-ver
de unqe Steue, de unge Ord jo
ingen blivewde Sorg at wide
. . i
Der var cu yngkcy amerikanitl
JSfribcut as Kviudcksnnct, der blei
begejftret over Ideen og strcsv et
Roma-L formsulsdendt Tigt over
den. «
Ideen var »Swimmiug by
Nin-bit
Ah, saaledes at vugges af Ha
vets bslgcnde, bruscndc Barm;
fast-we sig fremad, udad, ftadig
Iængete udadz ud under de blin
kende Stierners Hort-Many wor?
sEnsomheden bygger og Ucndcligs»
wedm bot: sank-des runde jog komd
spe, sue-be til evige Tidert (
J Tet var heudes Mening — i
,M- t
» Sig du uu din Mai-am Leere
Mit-ex Nin kydek W: JaJ
Jda svsm date Its, Ende FrtkenL
»Am De hat-de det ud — Heu-er
itruscler det fasten« Fomsjelfen be·
For paa Dem seh-. J
; I · i «
V Der var m Mustoledreng.
Ved egen Kraft var han gaaet
»fremad, opod nwd det Maul, han«
Whisigwothaen sod·
Odem-esse og siqe m hcive tit«
nagst ·
Gan matt- altsm arbefde sig
fest-.
M W sit han mwift at
welke et Bat Eier Morgen sg
Gansce naturligt kandt Satori-I
er ham i Einde —:
»Don old foo1, J wish you were
here to tty your band, and find
out for yourself how pleasant it
ist«
Den Dreng var ikke san uefs
seu. —
W
Euselen i Stein-.
»Und set du ocl i denue Sten,
Som hasdan fcmgslar dig'2«
En Kunstner spukgtes af en Ven;
Te ins-dies paa en Vei,
Eidam-d der loa en vcvldig Sten,
En Sten, sont ej sig flier lod
Ved Mrz Kraft, faa Eier-en
Den qlemde helt; ved den nu stod
»Den unge Billedhugger, fom
Hver Dag forbi den kom.
idem spawd drimmendu »Am Ven,
Hin Mods fqa grim og ftor
Qg mosbegro’t, er ej blot Sten,
En Engel i den bot
As han« sont sendet ifjulte Tim,
Jeg den Mode fis i Nat —
Hsnt den vil blive fvæt og streng,
Jeg stmks man tagt- paa den fat —
sAt udfki Englen sksn og ren,
Sinn fængslet er i denne Sten
— Anna-—
Et Otto til de nagt i det
tyvende Atthundredr.
Akt-d Anton Lassen, Fremont).
cSlutning Hm Nr. LH
Med Drit og«Rygning fslget
tidt on mon Rached og Plump
bed i Opfsrsel og We, fmn ubes
vidst as Mennestet few trængcr
sig ind i dets -Sjæ1e· og Tanteliu
Et Menneske Lan jkke stre daakliq
Tale og lntte til saadam uden at
dot vil prwges dems, og Bis-knist
aernc vil vcrre walks-, ogsaa naak
det kommer i det gode Selstab
og snstrr at optræde anderledes.
Virtuingeme vil trænge ind s
dette Mennesies hele Natur og
viröe som en Obst, der faar hvet
gvd og samt Blomst til at visne
og käm-, og som Idelcqxqer Men
Ws M M at M fis
wer det, der hat vix-selig og M
M. Dei loqqer et Oltt over
for
