Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 12, 1916, Page 2, Image 2
Dej, der bestaar Bot Guds Lkd bestaak evindeliq. · (Ei. 40, 8.) Paulus-F- Tale til stong Agrippa. II. Hatt-Z Lmvcndelse ug ’lpuftelkald. Tarsen Hang Jligrtppak bis-J jeg jfke ulydig imod der himmelffe Syn Ap. G. ZU, 19. Læs Kop. LU, 12——23. Eidste Lisfnit sluttede med at formelle-, at Baums i sin Zorføls gelsesioer jmod de heilige endog drog til 11de111-«.-1dske Bot-r for der at iurkølge dem. Nasrværende Ils snit begynder saa med at form-Ue et Effempel Paa et saadant Men 1andsk Forfølgelsestmzt Forf1)n.-t med Fuldsmagt sog Mvndighed srn zstmcrsiepmssteme i Jerusalem, satte han med et Folge ud med Tamafsuss i Zurien Tom Maul. Ta Jan jeg undervejsz midt paa Tagen, o Konge! et "L-.1)-3 fra Him molk-n, Tom onergik Eulen-: Man-is, omstraalc mig og dem, susm reiste med 111i-.J,« jiger ban. san gik med Fuldmagt j Lom men Hm Mondigyederne i Jeru salem, mcn Ver maatte Forfølqes ten absolut, Ewig imn ikfe oilde forinrrde fig, enkexsde Ilaabenbass relsen as en imjere Maqt og Mon dågk)ed. Zauan N de, sont sulqte tue-D bamz Ealdt til Fordem og han harte en Nost, sum faqde til Kam i det hebrajfke Imag: ,,Zau!! Saul? kworsor forfolqer du Inmi det bliver dig Haardt at sman jmod Brodden.« Vj standfer her og Mr et lille Tilbageblik. leostelen lasgger Vasgt paa, at del var ,.misdt vaa Da«gen«, ban faa Et)net, og at Los-et ira Him melen ovekgik Zolens Glansx det: te fom Vevisii paa, at det umn ligt kunde vcrre et Sanft-be , drag. Og Risiem fom Forfølgeren htt te, talte i det hebraifke SIPWO Mutes Modersmaah her, book Mus stod ikke alene over for sdng Agtippa, men oqu haode ist-W Festu8, Kriggsvers Kerne og Btyens yppetste Mem-d (25, W) fdm Ich-vere- her talte han natur-ling erfh det davces rende Ver-anas Mvllet ,,dot blivet bis haardi at stimme inwd Brot-den« var en Stegs Qrdsprog og referede til dmdabtugte"MatdriveA1 bei-Wasser frem med en Pigsksw. Om de ikke vilsde frem, men flog Mad, saa flog de imod Brod dew Altsaa et W for, at del var unyttigt at forspge at gm Mai-stand — en Formaning til Saulus som ikke at for-the fig. Han forhærdede sig illa Han Durste stecks: »iva er du, W?" Herren spare-de ,,Jeg er Jesus, som du forfslget.« Det et nok nmligsh at Saulus allen-de un der siu Ists-Wie of de hellige hatspltnogetsfeandisiU Whed uden dog at me overbevist ow, at han gjorde Ursei Wunerhasnwerbevistomat Hm et ftisllet over for m ,,-Hetre«, III ftraks er han medic-selig for helckrelsr. Her gtt Paulus inqm For-fiel hälhsmpmVejemoghvad Im tr- Dase feueve soc-de til ham Tiordasrsvelsh mcn ogsao paa Guds Villix1 til at irelse alle. Sau siger Ilwfwlen til Kongent ,,!T-erior, Konq Jlgrippafblcv im lkke nlydig iniod dist bimnnslsste Son« Tot ntaatto dennc jo kunnc satte, at Ulndiqhod over for dettc Inn og dct Naiølgmde Kald oildo have onst-et Forliasrdclfe og deriok Formastclsc J Siedet ior at Unsre nlydiq ,.f-ork1)ndte den otnoendtc baade farst for dem i Danmikuss oq iaa i Jerusalem og over hole Judasas Land og ior Hedningcrne, at dc ikulde satte et andet Sind og oms vende sig til Guid og gøre Ger ninger. Omoendelien vækdige.« Paulus-'s Forkyndelse over ,,l)ele Judims Land« bar Lukas ikke let del iom fin Opgavc at fortwlle som, men Paulus reiste ilere Gan ge igennem Jud-av, iaa han havde Lejslighed nle til ogsaa der at for kcmde Evangeliet lse Kap il, 29 og 30; 15, 1——30: 18,22, 21, 17 ilg.) Naar Apostelcsn taki-, som vi llvier i V. 20 :.,at de fksulde satte et andet Ei nd og omvcndc iig til Gud og gsre (Mninger, Omveni dellen kundiqu laa kan vi, med wogen Kendflbb til hanss Alb-terr ikke godt blive fri for at mein-, at ldisfe sOrd ogfaa hat bait direkte IAidresksse til disse. J lwert Feld peges der paa, iwad det gælder jmn for høj fom ior luv til Arkwer Tit-, at Omvendelssen bliver Sindsi iorandri11g, oq at den bliver gen iieltigribcndcs, saa den Vlier iig i Gerninger, der er Liiivendelfen vækdige. »Im- denne Saqs Skyld — for di ban bovde onst-et lydig mod det himmelsike Styn og Herreng Kald — grob nogle Jøder mig i Hel ligdommen og forisgtc at flac -mig ibjel", Tiger Atpoitlen vidcre til Kotigen (se Kap. 21, 30). Dei var ko Begyndelien til hele den paa fsjlgende Forislgelie og Proces. Saa bar Pmilus endnu to Ding at Tige: Dei et oed den Hin-sp han bar faaet fra Gub, han hat staat-i indtil den-ne Dag og vidnet baade for fmaa og«store. Dei er det ones havde det ikte været for Guds Hjælp og Befkætmelfe, lau var han blevon slaaet ihjel af sit eget Falk. Dei andet ek: Han hat intet sagt ud over det, fom baade Profetetne Vngfeshatsogthelke-cl Krisms stulde lide, at hatt fom den ftrfte af de djdes Mwitdelse skusls de Wde Lys baade for Mel (Wbet) og for Mai-nam Det var Muen om at g watflaafasttilSM,atha-1 var i gvd Overensswmelfe met M vg Prome Vet- han hav de fotkyndt Det var Wollet, del ikke twede M W as FA Wiome til Findvene og Spat dommme om Muts M Kristus her W sont »den fttste af de W Opftandels lex im man her wies pwa W fom den first-e, der er opfwet for Daust Bogqvl 1915. En Overfigt—af H. P. Hausen. Der bar W nogen Sinde i daan Litteratur væket en faa fro dig Mk inden for det trügt-se Ommade siden Refornmtionstidem da den religiqe Diskussion qonsse naturliq i færcvg Grad nwtte af spejle fig i den Miso Bitt-m tur, og der book-ten fandieg nagen Whig Würme-Our eller vi.s Wig Wink paa del dan fse M J de fslgende Perioder er des alt andet end den relsigisfe Lit teratur, der spillet Hovedrollem li gesi Lwievrønek sein ai Henrik Pon wppidan og Jakob Knndsen Oliert Ricard, der er vel kensdt im sin Bog »Sie-r os« at lnsde«, der er ndgioet a7 Missio nenijs Jst-lag nat nylig ndsendl et Par nindrc Vind under Fuchss tixlenx »Med Mund og Pen«. Den kendte Zorfatter hat her smnlet en Nackke Taler og Artikler, han lejs lighedssnis lmr holdt og skrevet i Lober 07 den sidste LJalve Eneis Flor. Fornden at tjene sont histo rifke Aftstnkler, der basrer Vidne om det Apbej-de, der i den scnere Tid er ndfoldet for at komme den daner Ungdmn i Tale, indelwldet niange ai Vidrogene en umiddel bar Friskhed og Tankerigdoni, der giver dein en met-e vakig Vkerdi. og de vil lasses med Interesse ikke sminsdst ai Ungdmninen. Den kendte kobenbavnfke Zog noprwit, Z. Fibiger, hnisJ Von «Gnds Lam« link fnndet saa man qe Lasset-e ogsaa vaa denne Zidc Atlanten, bar nylig ndsendt en Pendant til den, ,,Gu1d-Kristne«, indeholdende en Gennemgang as leoitlenes Gemingey alrsao Tiss Wen im Menigliedens GrttndlæggelU se vaa Pinsedkmen ved Orlligaani den-Z Ildgndelfe til Evangelietsss detog i Rom, Verdens Hoveds stad. Pan Baggrund af en rig kriftei lig Erfaring og i et lige saa leer nefnldt soni iatverigt Sprog op rnller Foriatteren det ene gribende N fkønne Villede eiter det andet as den ierite Meniglwdizi Etrid on Sein-. Vezme Vøger fortjener den videste Udbredelfe, ikke mindst blandt sde unge. der-, om de ellers hat anndelig Interesse, ikke vil imst tes as at lasse disk-se Bøger. En ganske fasrlig Sstilling indtaky qer den fkønlitterære For-kalter Laut-. PeterseXL der list-er til de sau, som kan fktive en vir kelig ged, nnderdoldende og laste rig Form-Hing, og sont tillige fid der inde nied ikke blot vfykvlogisk. men ogsaa dnls re’",;iss For-staa elie of det menneneliqe Ejæleliv der er bam exten. »Zum- meget lmk vi ier set ai den L:tteratnk, der ikke roher Gnist of Forstaaelfe af fand Kristendmn, inen eiter beder Evne stget at spille Vold med re ligiøfe og lasddige Vasrdier. Her hat vi en For-fetten der for staak at behandle aandeliqupsrqss maal pag aansdelig Vis, og Isom ist-er fin Pen saa gosdt som noqeih ja nden Tvivl soin de allerbodfte Han fis-der inde med et aandeligt Klar-ihn og en stilistisi Erme, der better hans nger op over det al mindelige og griber og fcrngslet Lwierm Tag f. Ess. en Bog sont-»Am Prcestefrues Historie«, der nun-sie er den bedsft kendte of Forfattekens Btgett Det er ikke chstmkte Uds viklinger, man her mtdety men le vende Mennefket, fom vi sei-v trivi fer dem i Midas-Eva Der hvis let over Fremftillingen et oite overmfkensde Wapt Los, saa Pec sonerne staat lygleveerde for os: viforstmrbemoglevetmeddew ja Wes-at vi selv sendet hin Ptces W J weist et det jo en forholdss vis rig Pwdtckttom Laut-. Peter sen kan se tilbatze paa, nemlig for Idvbere end til 6 Maaneders Tie nestc i Kongens «ij. As itke mindre Interesse er et Foredrag af Hans Koch: Tidekness Tegn sog den gryende Dag, lwori non bl. a. figet i Zlutningem Saale-des tasnker jeg mig, at ivä gaar nye Aandens Tider i Me de, sont maafke bliver ret forskeli lige fra, hvad vore lutherste Zasdre og Vedstefædre levede i, men soin blioer langt nwriiiere ved det Me nighedsbillede, vi nieder i Paulus sVreve og i Aposilenes ist-ruhiger Endelig hat Lutastirkens Prasst G. Münster stdsendt en popu læt Fremstillingx ,,Vdenfkcan og den bibelske Stabelsesberetning«, der vil læsesi med lldbytte as alle, der interesferer f:g For Videnslkak«l »bens og Bibelenis grundige Focholds li Spergsmaalet om Guds nmjestcr— tifte Stabervasrt Forfatteren oplyolder sig bl. a. ved Jpptgsmaalet om Forsmaelsen as Udtmkket »de seic« Dage« og flutter sig til Godetss Fortlaring. Den goat ud paa, at den bibelste Stichelsesberetning er fremkomsmet ded, at Gud bar aalsenbaret den for et Menneste, mutig-ais Moses, og ladet denne fkue Jordens Tilblivels se i sets Villoder ellcr sets pas liinanden fjlgende Aiinit. Udtryls ket ,,«Da-g vil da bewde det Afsnit, der for Seerens Eine er stimmen ttcengt til at ftues soni paa een Dag· Det fokckmnmer os deg, at tnqn ikke er nsvfaget til at antage den ne Fortlaring, hour sinnt den end et, fom den eneste inulige Naar Crdet »Was frigeres fsor de Be grcensninger f. Eis-T som Tidsbes ftennnelse, sum da ikke fandtes, be holder det dens before Vetndning as en Tilstmtd fault-des sont Okdet jo paa Dunst hinges- i Ord som Riggdag og KirsedaF J andre De le af Bibelen bruqes Drdct »Tag« ogsaa i en wertids Betydninq, sau »ledes i Udtrtykfet »Hei-few Tagci jdek er giveer uailmsngig as Edle-n » Anim. Hele den øvrige Ver dens Skabelse ligger ifplge Eta belseäthisfkorien for-nd for Mem-e stets Stabelse.s Terior man med Nidvmdiqhed Beretningen omGuds ftore og undetfnldc Etcheroasrk vaste ten guddonimeliq Aa "benbaring. Enten denne Guds Aa benbaring san er givet til Adam eller til Moses eller til bewe saa er den givet til et Wonne-site efter at Zolen var sat paa Finnamentet og bestetnte Daq og Nat, asltfao til et Mermiska der Ihavde samme Begreb om »Tag«, fvm vi hat-. Dei-for er det for-muste— lsigt at ville lcegge et forfkelligt Begreb ind i Oedet Dag i Ska belieshistorien Vq naat een Tag er for Herren som Miit-de Aar og titfinde Aar fein een Dog, san kcm Yanjige iaa qodt have fkabt Ver den i 6 almindelige Doge focn i andre Perioden Vi forettceksker at Tode Drdet »Da-« hwe Hin Be tyduing og san im over for Ska berværtet ioIn et Guds Un der. Da faa Wer vi med Brot fom »Qp al den Lin-, fmn Gud TM gith haus WW It pri ieJ det mindste, han hat M er Jtvkt oq tan band Most bevtfr. Ost Wer irem i Rad sl Wt qu,demi-gted ejdetminsds sie W at feste M en ME« Alle FOR-S M at im Stichel Mstorien til at W med Mc Bestehe- et tun läge tm W Fort-e ps- ot M Linde-et og drqqe End ned tde mcnneskeliqe Begre sers Stein« sied W Taster af Livets Konten. Eis x.) Det er ikke uden Grund, at Hed rcingerne, de dannede M dem, betragter det store grusomme Dra ma, der for Tiden usdspikles paa gmnle Europas Skuepladsgnod den dybefte Interesse da —- For-Oct De fleste as Pqtthqverne i Kri aen er jo kristne W, how Mkolkning er ordnuqu i den wilde Leere, Tom den hvide Muts for kyndte vg Wlede med det sitt-ste det umnefseligt kan gis-es Lævenomatdlske dacht-erha det sen oq est sen onst: osm We at We siq Immer man over W: om at veadk venstee W umr Fig-den sinnt en pac Lue og vislde Flamme-r. Nu er Kri stt Mode Lære san-ten i Kuts. Nu gwbdct det i mere end sen For stund om at sifke, mens Vandene er ksrdez Men med ryftende Alb-or Inder vrcntdesples det gamle Ord: »Ja-r cdeks Skle bespottes Guds Wann blawdt dc vantro", blandt Min gerne Og for nu at blive ved os solt-: De Krstnh troende Prasster i Fas dkelandet, mon de erster »Arm .fjenden?« Gaar de foran i at ind stærpe Kernepunktet i Jofu Laste? Eller gaar de mon foran i, ved Opflammelse af Fadrelandskærligs thesdom at afvmbne Kristenkckri lighedenf J Zige«Maade de kristne, ttoendc Priester bog os: man-set vi fjernci steSpor as Kærlighed til »Am fjendcn«, cllkr met-riet vi Jubel og Gliede, hver Gang der bringes Vud om, at 'han der og der led NedcthgE Mvn vi ikke, formt-helft det poli tifkc Stadts, vi Mittagen fjger at bortxsorklarc Horte-is Ord, der for dømmek vort Stadt-, sqa vor »ew gcssis'« til III-isten. til Jefu Lan-, lsber Fare for at blive til »Mit Jesus«. , Det var dog viftnok værd at oveweje. ,·Ot·det af Mnndcn og Ztcncn as Hamman —- oocr dem hat nmn tobt Mant og Jndslndclscr Ja, ntcsn dog liagcr der en nbei nidft Villic i Mennefkcsts Vassem fom sont-TI- nt sorndswitc, at man nmasfe dog alliaevcl not kan have faadan on lille Znnile beste-Inmde Jndflochsc pna Etencnäs THqu es tcr at den sløj af Haanden — eftet In den-J Fordindolsc used Energie-m der lsosnstntc den-:- Hnrtighed og Rtstning, var onna-yet St-, en Flok nnge Mel-nd spils ler »qnoit«. Vettagt hom, den slankc, kmjnge Yngling, der nn kaste- sin Ninq. Han ser strak5, at den jssc njl trwfsc Etagen Dei-for Wac- han dvn Ined nsravcndt Op tnasrksontind idet han samtng mcd halotløftet lHaand bøjcr sit Legcme »i Retning mod Singen — for der Fved at note fin VllickI sndflydel-« sc gasldendc paa det villieløsc Od jscft, Ringen Man om dennc Yngling haode end det most niagnstisfe Blik, mes 1nersft Kraft og Villdessmrkh over Ringen dar han nnfnst Magt og Herkchnme ibct Lieblih hand» Haand lod den ihm-. Tn vil have set »den Ting i Li vexii Virkclighcd Lasset. — Zum man da nn ved ihn-r digt Øvelse can dlive en dygtig Qnoirspillen faalcch ogfaa nnsd idensnn til LIde as Man-den. Nam- dn fom usvct kostet Etsc nen, rller Ringen, mod sitt Maul, nIaa du oftc tilstaa, at den ikke tog den Flugt, du vicde, den skuide —- -— Da mangom mangen Gaan vil dn have sagt om din men MImdg Ord: »Bist var da rigtigi not ikfc saadan mont« — sea dan mttilig, sont andre optog det vg fortalkede det. Jo, der maa Weise til, skal man faa Evncn usdviklkt til, at eens Mmrdö Ord tager den thning, man egentliq vilde, det fknlde. Skråften taler otn at tsjle Jungen; lmgge Haand paaMund: fette Vogt for sin Mund; itte at være snar med fin Mund; samt flere Ord i sum-ne Retning —- ja, mdog, at den, der ved Jud svclse hat faaet Hornes-innre over sin Munds Ord, er den fuldsomne Mand. Mand, nsdop — ikke Minde. TM ttl Winden- »W liae Sinsheim-« (1 Um Z, 23.) dmr ustridigt den at lade Tun duvmkaew I Mensvelfeftaldek til-han« demMcgw-iqugpgs MgM-mdettefmrx-ns’ stetige derived-man W Wai. Den- der das-im ca langer-, M W Inst Ma IIOIWOUIOI W MXWNIM F ; F I III-; III-I WMIM Tre Hundtede Millioner Bufhel Avling i 1915 Jana-me ietqler Ist sit Laub med et Ante leins es qldtis var Orts-anders iqa im-. Med Denkt-n m det vestllqe cum-da fvm m nam pkotmernt figu- m fkrmkageuvr Forteinlnuskmsmds Man-wag Stumm wag er landete end neg- »Hutte. Der et met-c Unde, mcns Darm-, merk Hut-n soc oder, Lus- inm- Kvasg end itdfte klar og sit-re via. Krisesmnrkrdct t Lin-Um namer vor- Erd-»r bcdotdnumkr. For Dvcdcmakccdcsmc et wann-hu vq er et Mindrskmnkc for Sturko as - occetntngss Ullldsl at bquts var-, der svcmcmr dc molk apnnnstme Jorudstgclfcc est Ist steunnasumlg t lesiä san 25 stsheli ft. Akte see var staunst-uni- t 1915 spei- 45 stiftete Ie. Akte II bat steunmsamtg i 1915 over 40 Lust-etc st. sete Pktfkme et bit-. beweint tu Inmiqu umarmt Land m imst- Wsksr, kntm ov dtzkkct ktler audetledM writka hu zu ti- s In km Aue Im domsttsodikums or drr c Nerslnd tm Mo tnkmt tm chrnhnnltukrt oq bctvsmx tll oodc Zkotcr og strick- Ottlmalrt er sank-L kee et tuses Iris-Ist Is- Lsstet, Its Im ist-Im »Mit-usw« For futdstændtg tlw betten-Inn osn m bei-ne Stet- s- net-tunc w. kkcsutcm Zornwut-mer ou denkt bknde tllnftkmt Brot-hoch Mr M ZWEITEN psflo Of cis-sitt case-seit - · III Jst-Iso- st., st. Psihsisk - W. V. ZINNITT, Zoom 4, see Blitz-, omhq Nebr. Cundiav Goveknment Ase-nd No pmports Ist-s neuen-IT to entei- Casal-. IMIMIMIWIMKMIMKMK skandinavisk Settlement. IM. chm koho 05 Arke dyrket Pum. 50 Acke- kyitciet. Pfanne llus og Latie. Its-H Mit km But-um« Minn. CLM dont-at, Renten l artige lsetaljngek til S p("’t. Kante-. 81200. chn tot-do 40 Arke dykltet Psrm lsz Mit tm Xemtulik Minn.,U Mit tm Kommt-, Minn. Preise 1!usogl«m1es· St· o konnt-L Ro sten M 6 pcr. Reute. IM. Rin kobo It Osvsntsets mater-no llotel verl list-num. Mitm. Etsch-ist Lys 08 DamvakDSDppamt shooo konnt-L Rest-n til C pCt. Kante-· h. c. hin-on. list-num. minn. OMIMOMOMJWOMJMUMO WOCOIIKICMOIPZ POOMIOOCOIICOOOO km »My Star.« En ny Sang med Piano Allompagnement Underlagt Teilst poa Engelik og Tny En danst Dvetscettelfe af Teksten leveteg ster skilt vedlagt hoert Herste. Melodien er arrangetet daade for Sopras no oq contraalto Stummen Man bedes opgive, hvilken man Inskct Bad specielt Arrangement med Udgiveken et vi btevet fat i Stand til bereitet at lælge den smdeles smutte og stemningsfulde Sang til halv Pris —- nemlig 25 Gent-. Hast den findet udsat baade for htje og lavete Stein-nein Des. Luth. Publ. Hufe Blair, Nebr. drig more ritt-age- Tyi erct as· Wunden og Stencn af Haandenl hat man iksc lasngerc Kommaudolv over. - Men dog » der kasn gørcs no get. · Som de ftore Digtere og For-« satte-re ofte i den modetne Alder ,nægder at kendes ved Ding, de ftkev Hi den forste Ungdom (f. Eis. Dic Jkens, Martenfm, Lyttvn, ofo.), san-; Eli-des er dct ogsaa oi Tusinmch chrs Rock at nasgte vors tidlsich IEDrd Vierfache-Ue Og uaor vj da Ived vors nuvasrensdc Versteht-num lover oks sclv vifck, at vi bar vasrct ji Stole hoc- den gamlch haardtmsr dedc Meilen Erfakingem heb-ver de unqe Steue, de unge Ord jo ingen blivewde Sorg at wide . . i Der var cu yngkcy amerikanitl JSfribcut as Kviudcksnnct, der blei begejftret over Ideen og strcsv et Roma-L formsulsdendt Tigt over den. « Ideen var »Swimmiug by Nin-bit Ah, saaledes at vugges af Ha vets bslgcnde, bruscndc Barm; fast-we sig fremad, udad, ftadig Iængete udadz ud under de blin kende Stierners Hort-Many wor? sEnsomheden bygger og Ucndcligs» wedm bot: sank-des runde jog komd spe, sue-be til evige Tidert ( J Tet var heudes Mening — i ,M- t » Sig du uu din Mai-am Leere Mit-ex Nin kydek W: JaJ Jda svsm date Its, Ende FrtkenL »Am De hat-de det ud — Heu-er itruscler det fasten« Fomsjelfen be· For paa Dem seh-. J ; I · i « V Der var m Mustoledreng. Ved egen Kraft var han gaaet »fremad, opod nwd det Maul, han« Whisigwothaen sod· Odem-esse og siqe m hcive tit« nagst · Gan matt- altsm arbefde sig fest-. M W sit han mwift at welke et Bat Eier Morgen sg Gansce naturligt kandt Satori-I er ham i Einde —: »Don old foo1, J wish you were here to tty your band, and find out for yourself how pleasant it ist« Den Dreng var ikke san uefs seu. — W Euselen i Stein-. »Und set du ocl i denue Sten, Som hasdan fcmgslar dig'2« En Kunstner spukgtes af en Ven; Te ins-dies paa en Vei, Eidam-d der loa en vcvldig Sten, En Sten, sont ej sig flier lod Ved Mrz Kraft, faa Eier-en Den qlemde helt; ved den nu stod »Den unge Billedhugger, fom Hver Dag forbi den kom. idem spawd drimmendu »Am Ven, Hin Mods fqa grim og ftor Qg mosbegro’t, er ej blot Sten, En Engel i den bot As han« sont sendet ifjulte Tim, Jeg den Mode fis i Nat — Hsnt den vil blive fvæt og streng, Jeg stmks man tagt- paa den fat — sAt udfki Englen sksn og ren, Sinn fængslet er i denne Sten — Anna-— Et Otto til de nagt i det tyvende Atthundredr. Akt-d Anton Lassen, Fremont). cSlutning Hm Nr. LH Med Drit og«Rygning fslget tidt on mon Rached og Plump bed i Opfsrsel og We, fmn ubes vidst as Mennestet few trængcr sig ind i dets -Sjæ1e· og Tanteliu Et Menneske Lan jkke stre daakliq Tale og lntte til saadam uden at dot vil prwges dems, og Bis-knist aernc vil vcrre walks-, ogsaa naak det kommer i det gode Selstab og snstrr at optræde anderledes. Virtuingeme vil trænge ind s dette Mennesies hele Natur og viröe som en Obst, der faar hvet gvd og samt Blomst til at visne og käm-, og som Idelcqxqer Men Ws M M at M fis wer det, der hat vix-selig og M M. Dei loqqer et Oltt over for