Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1916)
Trc af mine Vcnncr. sibetaläss pas min Girld .- af — en gammel Fritz-»ein Foriqttet til »Er-Osten si Krisen« og til ,,Ellen«. GortlctJ Med ham duvde jeg dog ille tage det, lom med Spren; jag begvnsdte derin med at tage min Swld komd, og lagde faci: »O vil vel sagtens indrjnmny at der er llcet paa begge Sideri« Gan spat-ede: »Ja! kære Fruel dct er vilmol sandt, nnar vi kommer i Gu, at der er ingcn Ietfærdig lot End, ikke en enefve; men for Reiten tror jsg dog not, at i denne Sag er Retten hos os. Jeg qraniler i migt like wer det; thi et ved jeg, og det et, at hvor den syge eller saarede ligger, der er min IMP« Heller ikke hos ham fandi jeg nogen Trifft; wert lmod, wi, jog satte stor Pris paa hans Ord Jeg forfsgie det san med Mai-own. Denne er jo en lærdeles velvillig og imødekosmmende Mand; han ialer tysl fom isit Moderscnaah hat levet mange Aar i det fydlige Dolsiem er gift med en toll Korn-, saa der ondogiaa altid dates Tyfk i bang Hieni. Han hat gjott alt for at lette mit Arbede og han har i Sandheid Tettet det, hvor han hinde, med en saa nainklig Venligi bed, at jeg ikke kundc andet end forljge, om han lunde leite denne Byrde for mig. Jog ansaa det for diplomatiil rigtigt at gaa endnu viidere i min Jndrsnimelse end med Overlasgecn og tol Le derfor fsrft om alle de Midler, der var anvendt for at forfsre og .forlokte Folcetx hvilke Usandheder, der var udgivet for Sandhed; hvor vi nwiten maatte have wermenneflelige Evner, hvis vi flulde lunne have fri gjort os for den Tonle, at vi var nndertmkte og for Ilkctksc - F Han fvawde blot: »An-re zwei lad os ilte be wnde at politilerex jeg behnver ifle at minde Dein, en Prwsts Kone, om det Ord, der er en ganimel Sol dats Valgsprog, og lom altid hat været min iilrc og uroiikelige Ledestjerne: »Amt« Gudl Ærer Kongen!« og der fsjes nol ei Stcd til: »Da bland dig ikte iinels dem Qrørske« (Ordspr. 25). Jog er itke nieset siiv i «Bibelen; inen jeg lender dog en Mand, der iagde oin line Diener-m »Nam- jeg siger: loml iaa koinnter del og gal, laa gaar del — Jeg er min Konges Tjener!« sp Jeg fandt ingen Trost hos hamz jeg criarede lun Sandheden as Gudö Ord: »He-ums Bud strcekker iig Haare vidti« , o « - Sau lom De og skulde praidilc her; jog gil i Kir ien for at hsre, om ogsaa Di- vilde iige dei hsjt i Guds idns til alle dem, der var forscnnlede det: »F bar Ret Len, eders Fjender Uretten!« Hufler De de Ord, hvors med De fluttede2 De talte ille om Ret, og itle om Uret, men De nkwnøde Ordene: ,,Naar J uddrager til Sttiden intod eders chnder, da ladet ilke eders Hier-te blive modlsstx iwgter ikkc og foriwrdes itle og grncr ikke for deres Anligh thi Herren rders Gud er den, Tom gaar med oder-, at stride for oder imod eders Fjens der, for at frelfe eder!« (3 Mol. 20). Det kunde De . Ike have sagt, hvis De Mc havdc haft Overdevisning · om Dei-es Sagt Meerdighed Hver Dag bragte sit Arbede J den ssrste Tid var jeg glod, sjo sværere del var; jeg vilde spaa ingen Maade have Hielt-; thi jeg vilde gtre Bod, og jeg vils , de W dei alene. Ganike dist, det isler jeg nu, var Ar bejdet over mine Krasfterz jeg man-lode, at de lvandt bott, wivlede vel oite onl, at de vilde holde ud til En den, men i Begondelsen Wrede det mig itie, sdet var inarete til en Tilfredsstisllelie end til Bade-weile for mig; jo meke trwt jog var om Mienen, desto gladere « var jeg. Dette varede dog itte længe; Stuffelserne tomz alt hvad jeg stech, laa forflog det ille; det er iple nu, ist-it i den lenete ED, at det er gaaet op for mig, at jeg stted for en fragtest-s Sog; fes hat længe gqaet med disfe Trinker, og da de satte sig fast, da var det ogentllg, at min tunge Gang ret begyndte; thi :«.:: anbejdede jeg first i Wir-L sont blev stærlere og imsrtere, laa til sidft i Haablsshed; inen ieg dlev dog ded, flsni jeg nu var iom en Masche i hvillen Olien et heut-tret, og lom dog maa holdes i Gang. Lea havde en Anelie om, at De en Gang vildc sige mig, « lwad De lagde mig: at min Kamp var forgasvesz men da jeg endelig hjkte det med en usigelig Snierte, saa var det i Gvunden ikke fordi Dei-es Ord sunde mig f- Wer w, heuc- ikte, kokdi De tog et icon Haar- im mig, men fordi De Tun udtalte, hvad der længe havde boet i mig: De bekræftede, hvad mit eget Hier-te alle rede havde spat mig, at iog hat-de begyndt paa noget, iom jeg iIe kund- bildende Kan De nu ilke for-staa, lworfor det var mig ocn at am at komme til Herrens Bord? De haode sagt, — og dei W jeg Dem for — eller rettere, De havde minder mig am, livad jes laa godt vidsie i Fowejem meniomdernuialdtetstarpereszysoverendnogen Binde str: at der kun var en, der hat-de gjort al Ting . qodt, og til at dumme til hom, ilke ad min Fslelies dedrageliqe, men ad Sakramente-is nbedragelige Vei tmsnate jeg laa aligelig. Det var jo dog hom, der itte alene talek om, at hele Werden ikle lan etltnite et Men nelse det, naar han tat-er Mo lelv«, eller naar han ta qer Skade paa lig ,,ielv«, heim, lom ille indfltænker cis dektil, men lom dalag siger os, hvorledes denne Ska ersicttes, nemlig naar vi findet hamz dhi laa fin ivet, og dette et mere end Erliatninq. Ol jos Rade paa »mig lelv«, det ftler jeg; derior at lau mig ielv tilbzige ai hanz Mand, siae Dem: leg file-« et dem hat liebt kfbiieo hat soc-stetle- lvm «-i den M Tit-. W Mdstwnnderligt,—illeatieg an ill WI, nun at -jeg netap vilde gaa lmnmen DMIY M W hetiil var denne: Naar mit M om at lunne gsre rtt das i det mindsie godt iqen, DIMMatledstdaaXllgeimitFors In F IT V ssgsx .å" T Z g T II Z Z OF TZF E Es H da im M is on fordsmte mig, og jeg month at jeg maafke dewed knnde faa det til at tie. Jea er altiaa hele Tidsen gaaet, som den, der er njdt til at afbetale tin Gwld, fordi han ved, at hvn ellers kaltes i Fænglelz ikke for at vve , hvasd Ret er. Jeg hat ifke betalt af paa inin Gasld af Mrligshed men alt, hwd der Wes uden Kastligshed hat ja itle mindfte Vætd; det state Bud er dog Rettig hedl De sidite Dage hat vwret meget svasre for mig, just for-di jeg i dem gjorde den Opdagelse, at jeg intet havde gjort af Kærligshed; men, mar jeg faa fristedes til at lade Hirtisderne fynke, til ligelom at scrttc alt Oaa eet Kort og sige: Alt elsler intetl —- laa fandt jeg Erstastnsing deri, at der nu virkelig er vaagnet Kærs slighed til Danmank hos mig; jeg hat fundet min Born doms Erindting igen, at det er Danmark, der er mit Fcedreland Men da jog gjorde denne Opdagelse, iaa maa De ogfaa kunne for-stach at jeg icke for alt i Ver den viilde mifte det, jeg havde fundet, at jeg derimod nu trængte til, at min Kærligshed maatte blive styrket. Derfor er det blevet en Nsdvendighed for mig at tjene, fordi jeg nu get det i Kærlighed, osg deri ligger «jo netotp Mrlighedens iSthrte, at den bliver Bringt; jo mere der tages af den, desto more bliver der tilbage. De hat fet, hvor vi er forladte af »vore egne«, hvorledes alle helft gaar asf Vejen for os; De ved ja, at min Broder lhar skrwet til min Mand, at han ikte i Fremtiden en ster at le nagen af os, ifteksem vi, ved vort Venstab for vor Jndckvartering, hat-« forneegtet vort rette Irr-dre land, og omgaaes dets Awefjender lom Venner; De kender jo selv de Trudsleiy der er udfth imod os, hvorledes stiulde det laa knnne være anderledes, end at jeg mange Gange har felt mig forladtP Alligevel vidste jeg iste, hvorfor det aldrig er ialdet mig ind at gaa den modiatte Vej ai den, jsg hat iaaetz Aar-lagen erfarst nu hleven mig klar: mit Hier-te herer nu virtes lig Danniark til. Derfor vilde min Mand og jeg gaa til Alters samtnen med de andre, ikke alene for at vile dem det saawdeligt fom vi Hunde, at vi hat kastet Brer af bog esfter os, faa ethvert Tilbagetog er umuligt, men for at lade det blive aabenbart, at vi i Fremtisden snftede at vaste eet med dem. Ligesom det i nogle Egne af Wfien er Tegn paa, at et fremmed Menneste optages i Stmnmen, naar han spisler af femme Brsd og dritter af lanmie Berger lom Gusets Vern, saaledes hat vi nu lpist med dein as det ene Bred og dritkket af sden ene Kalt, for at hente Fern-helle as vor Kast lighed til ham, der hat gjort alle Ting godt og derved Styklelie i den indbykdes Kærlikxhed til hinanden. Vg, naar jeq nu laa godt ved, at De vil svare mig, at det glasder Dem, at ieg er kommen til Erkendelse as det sckeslese i mit mjjiommelige sit-beide, fordi De mutigen at jespi nu er kommen til Ro, og jeg altiaa lan spare paa mine Kiste-steh saa tager De feil: Nu er det mig umuligt at lade Arbejdet fare: hvor stulde jeg dog nu kunde taale at fe, hvorledes de alle taaler Savn og Futen hvor den sitnple Mond bærek alt uden at lnurre, men ogsaa uden at brovte eller prale, hvor han gsk sit yderste, for at bringe sit Land de ftørfte Oste, —- hvorledes stulde jeg da tunne viere den ene ste, der ftod ledig? Nei, Te maa itke sige mig imod; De har hjulpet mig as med en Viidiakelse, men De maa itke her-de nng min Gliede: thi nn gaak jeg saa let og frejdig til det altsamnten iinod ist!« Jeg vilde visselig itte tage hendes Glæde ira ben de; men jeg mindede hende om, at hun kun havde iaa Mr at lcette til, at dem, hun hande, skyldte hun dog first iin Mand og sine Bern; og da hun der-til svarede, at ligesom hun havdi hort, at en danssl Mo der, lom havde mistet sine Sinner i Krisen, stulde have sagt: »Im lhat« givet dem, jeg havde: jeg har ingen flere: havde jeg haft flere, vilde jeg have givet dem!« laaledes var det nu ogilaa hensdes Pligt at tale, —- saa maatte jeg vel iige hende Farvel med Tal for alt, hvad hun havde qiort, og for alt, hvad hun vilde gsre fos os. Hun "holdt. shvad lqu havde 10vet, irrem-des aldrig under sit Arbejde og tjente os i Kasrlighod til der sidsm Krigcu onst-te Treppe-rni- vendte for jtørfte Delen hieni; jog blw tilbagex mkn da der intet Militær fom til at ligge i hcndes Landsby, kom jog der Inn engang intel lem pau Ewnecnrejse til andre Garnissonsftedcr. Kort ester Krigcns Stutning mai-L- IE-. at hun var blcvcn sog, og da jcg fandt det ganskc natur-list, at ihm-. :::-. da Smwdingen var fokbi. og den doglige Forum-»He deraf satte-des, faldt sanune11, rekste jeg til hende, og dct overmfüsde mig Me, da jeg fandt hendes Udserndc fauledes, at der nmppe kunde vcrre nsoget Haab om hon des Hechte-derse. Hun modtog mig med det samtne velfigncde Zinil , som altid, men i alt endet syntes hun at vmse faa for andtcst. Jkke hendes Magerbed og Astræstelse, itkc den Vanfstelighed mod at heute Amidedtasttet, hvokaf hun ch, flog mig; mcn Aarenettcst paa henides Kinder traadte faa stætkt frem, at bet nassten smttes at ligge udetwaa, hvortil kom, at hendes Ansiqt var befat med smaa kfde Wetter-, og at hun, da jeg vislde tage hendcs Hemden Miste mig, at Blodet ttaadte ud af Soedeporers ne og laa som fmaa rsdc Psletter. Tet var mig unmligt at vasrge mig imod det Jndstryh dette er en F:lgc af Overanstrengelsc, hun er bleven ei Osffer for sin umri tvlige Gengivelfe; ogsaa heim hat givet sit Blod for sit Meland. Da jeg siden talte med ngem vikde han vel forsikre mig, at det var en temmelig unlinindelig sSygdom naanig i san M Grad, men at det var en amng Swghed, kworpaa hun shavde baaret fra Ung dommen af: men jeg Lande den Gang og har ikke se nere binnet slikvpe den Tanke, at hun var et ijer for fin Dpospelse for os; oq jeg man spie til: jeg undte hende at We det, 4aa Ast fom jeg, ncest ester at ds i vor Herres Wien-sie ikke fett-die noget hehre at d- for end mit Malqu Hmt tanlte Me at Mc wi tuequ i faa Ord saqde hun mis, at hun vide gebt, at hun ssulde gqa hersta; men hun var rolig og akad, idet hun ruf-jede- »O! min Gudt hwr et jeg doq Weltg, at dct Me er mig, der ital ssre alt gebt, men at jeg hat kam Nat-be til d betw min Dem bei allsmnmem min de og Stle min Monds og win- Ms MI« , »»,. - - Det havde under Krigen von-et meget fædvawligt, at Soldaten-ne havde nogle ganske inma — vist itte over et Par Tommer lange —- Nne Testamentey fom de altid bar, indiyet i en lille Bryitloinme, Oaa fig. Da Majorens sksiskkelige Siren, der, fom de fleste af sine Kammerater. var scerdeles taknemmelig for den Godlyed der i Siliktelse af fri Spiie m. m. var vist hont, ved Ass fteden følte Trang til at viie sin Tasknemmeligihed, og intet andet værdifxrldt ejede end det lilile Nye Testamen te, bad han Freien om at modtage det til en Erindring om «sig. Hun var nærmest begvndt med at druge det sont Sproglærer, men lidt ejter lidt havde lyun faaet det kcrrt; det begyndte at tasle et andet Sprog til hens de, som lnm gerne liytede til; og der gik ingen Aften, uden at lyun havde liest et Stykle i det. Da jeg sasd ved hendes Sygefeng og fik Øje paa Sørens lille Bog, der laa spaa Bordet, tog jeg den i Haandem og da hun saa det, fagde hun: »Jeg har en Bau til Dem, fom De ilte vil nagte mig: De ded, at jeg altid hat fundet det dankte Sprog saa fni«ukt, det har en Klang for mig som intet andet, tjen nrig i at let-se et Par Vers af det nye Testamente for mig.« Hvem en sawdan Fordring stilles- kil, tager jo aldrig feil i at ackbne Johannes-'s Evangelium; jeg las fte derfor de fskste Vers af det 14de Kop.: ,,Eders Hier ter forfærdes iste; tror paa Gud og tror paa mig. J niin Faders »Das ere mange Boliger. Men dersin det ikte faa var, havde jeg ifagt eder det. Jeg gaar dort at bekede eder Sted; og naar jeg er gaaet bort og faar beredt eder Sted; Xommer jeg igen og vil tage eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogfaa J være.« Hun takskesde mig, og da jeg talte til hende om alt, hvad hun havde vceret for os, og at jeg vilde være glad, oni det itod i min Magt at gøre hende en Elle-de, svas rede hun: »Der er een Ting, der trykker mig; det er min Broder; hvor vilde jeg gerne give meget til, om De kunde bringe ham til mig, men det er nceppe mu ligt!« Da jeg tog Afsked med hende, den ·fidste, var det Ined den Veilutning, at jeg Vilde gøte et Fotføg has Broderen, nagtet jeg kun havde meget lidet M om, at Opgaven vislsde lykses for mig, tilmed da hendes Ønske blev frembaaren af en af hans ,-Aweijensder«. Jeg Inaa dog sige til Mandens Nos, at han var langt mere medgorlsig end hans Kone, og at han felv indrøms niede, at her maatte al Politik vige; ligesom han ogiaa siden i flere Aar, ttsods sin lille Kones artige Had til os, vifte sig som en omgwngelig og fredelig Mand. Han reiste til sin szters Dsdsleie, kam tidsnok, sasa hun døde med fin Monds og iin Vrodets Hænder i sine. - , is-»» . Le- . t-, ,q· usw« - .«-;,-s---Wcs -.«·- «:.·-««" — - Tet var en inmk Jordefærd Alle de, der havde været Vidne til hendes Anstrengelse, og nydt godt af den, dar til Stede, og der var mere end een Sol-dat, der ved sine Taaker vidnede om, at hendes Arbejde ikte hovde met fotgasves. Majoren og jeg iulgtes ad fra Graden; da han spurgte: »Bei-sont vi sætter en Sten paa liendes Grav, hvad sital der faa staa paa den?« foarede jeg: Mener De itte, at vi bør swtte: »Am g-jorde, hvad hun kundel Sie hat gethan, was sie konnte!« Jdet jeg ilntter Fortasllingen ont mit Mode mcd denne Kvinde, der vilde bcere mere end et Menneste ban biete, men som endte med det Selvopojrelsens og HengiVeIsens Liv, der er Kcrrlighedens Kendemasttw og som blev Ved deri, saa lcrnge til bendes Kraft var sortceret; idet jeg iorlader den simple Prasstekones Grau-, lhvor hun lagdes ned i al lsin «Tra-thed, og hvor jeg ikke kunde forsvare for mig felv at lade hendes Geming gennneiks i Forglemmelfe, eftersom hendes Liv dog visfelig er Efteriølgelse værd; —- faa vendet jeg mig til eder, mit Fiedrelands KninderL til eder alle, lige fra dein, der danser paa de bonede Guer og hviler paa de bløde Swdety og ned til dem, hvis Batnefødder beerer Spor of de spidse og haarde Steue, og hviis Hasndek oidner onI det strenge Arbejde; jeg vender tnig til eder med det Zisørgsntaah om J i vort stelle-S »Ja-dre llandt Sag hat gjort, hvad J lande? itte i alle de andre Kalis, der bleo eder betroet fein Huftruey sont Mindre Inen i dette ene Wald: Eders Fwdrelands Mav til eder om at bedare dets Fortids Minder levende i den unge Singt, im om dets Ret til Opofrelfe as dem, var det endog deres Liv? J tender Fortasllingen om den peksiske Kotige, der var bange for, at han fkulde glemmse at tage Hirt-n over Grækerne, og sein derfor homde givot den Befa ling, at en Tkwl lyoer Dag skulde trwde frem for ham og minde ham tned de Ord: «Herre! hu , paa Athenl« Den unge Elasgt hat den dagslige Minde se bel)-ov; tnen denne Hilsetn «ank paa vor Fornedrelset og houfk paa vor Qprejsning!« den er ikke betroet en Træls, men et ftit Folts Omber; og hvem fkulde da inderligere og dybere Hunde iniiide om den Smerte, hwrunder vi ink ker, og det ndanb lworunder vi arbejsdetz end Jl — Gar s g’jort, lwad J binde? Hat J intet forspmt2 Jntet at gsre godt igen? J Bedstemsdre, det er vel sjældent, at nogen ven der sig til eder, for at Tal-de eder frem paa Mpiwlads sen; J har vel lasnge allerede betragtet eder selv fom Tritagne for ethvert Dom-, der gil udenifor de fire Vasgge Jeg maa dog allerfsrft tale til eder; thi en Mennestealder er vi allerede fkvedne srem «fiden hine Dage: og det var edet, der var saa lykkeligse, at op leve sden Tib, der var Mdt med en Kierligheds Rand, las vorm, sat, mar J begywdeD at tale om den, da red mer eders gamle Minder, det gamle Hier-te flaar rast-are ved si Crit-ringen at lwe dettse Ltv om igen. Naar sders Bsmebsrn kontmser til eder og beder oder om at fortwlle, shar J da qlemt at f-re dem tilbage til de Minder-, der endnu hat beheldt Livskmft for eder felvf ·Fomlle om dan, der drog ud, og sont aldrig vensdte Silbng man oglaa om dem, der stred og vcendt og fom Folket M i M med Jubel, da de vensdte hjsem? Hat J gslsmt det, faq hat J iste ret »der-tret med« den Geno; thihvo,derharvceretmed,glemmerdetalsdrig:sqa hat J kun væpet til, msn ikke levt med es andre. At mens det gamle tun-es ben Da blomstrer nyt der op igen, Som vinde kan og var-ei J Mødrei glemcke J det aldtig, at J er We alo sat som Vogtere for eders Berns Ører, at J san We de Trotwpetstød dorte, der blæser andre Signaler soc dem, med hvilke vi drog i Strid for vort Fædkelandz nien ot J ogfiaa er ngtere, der skal vække de stum rendeP Glanmer iikke, at Vasgtere som J kan indet ansdet Meint-esse ingen anden Laster, være, fordi J er de ene ste, der hat den rette Rest for eders Bern, den RM der indeholder en saadan Klang, at hvad der boeres ind i Hiertet ved den, saar Magt over Gesteh sont int andet, lwad kyar J sunget ved cders Vørns Vuggerf Glemte J eders egen Viiggesang: Wegen er ifsor stermagt liden Flok til sidst; Men as Danmarks Ære den intet haver mist’. Sslntster Kreds og staat fast, alle danste Mænsdi Gild, han raader, naar vi fange Sejr igsenl« sHvasd bar J hvisket ind i edcrs fskstesstes Øre til Gesmwld for den Fryd, han beredte eder, da J sørstc Gang hørte Moder-Navnet af haus« Mundf Glenite J at si-ge: »So-n! elensdig, ussel, Hjektet fuldt as Nag, Denker seg med Vlussel sPcm init NedcrlagJ Men twds Ve og Vaande, Trods hver bitter SkaaL Holdcr fast i Oaasbet Ida mit FreintidssMaal.« Hviltet Kinn-se har J bundet edeks Bern, naat J lagde dem ned i Græsset posa den dejlige Sommeer Glemte J, at sdet er eder, der er sat tlil at binde de Man-se, der som stærke Baand knytter Bernenes Frem tid til deres Fædrelands Fortid, saa de hat een Glcedtz een SmertcP Er der ikkse mseget for eder at give godt igenJ J Unge! Glennner itke, at J er Bærere af vot Fremtid, at medens den ene as de kæmipensde efter des enden gsaar i Graveu, er hans Haab kun sholdt i Live sfordi J staat tilbagel Ved J, at de mange, der gav de res Lsiv hen for det Maul, de iiskke naaede, og de nimm-. - der var rede til at gøre det samme, men som i Stedet sor dette maa gennemgaa den lange Taalmadiqheds Prøve, ved J, at de ikke misunder eder at komme til ast beste-, hvad J ikke hat saaet, og til at aplwe des Stund, der vel er mange merke Time-.- værd; men de for-langer kun dette ene af eder, at ligesiom vort Falls sLisv blsiver fornyet ved eder, saa skal detö Haalb ogsatr. Lyttscr ikke til den daarlige, iskolde Tale: ,,Hoad Hat det hjcelpe?« stiller eder aldrig i deres Rædkety der sigetx ,,Hvad sormaar de faa imod de mange?« eller ,,At tale , om Oprejsning er kun Trods i Asmagtl« thi det ji«-« vi, at det netop er den sande Kærligheds Masrle, at des ,,opbla-ser ikkel« Nil-med eller langt fra Maalet være det eders Livs Opgave, at J kan gøre eder vcerdige til at Fcedw landet maa lægge en Sten paa eders Gtav med des Jndskrift: »De gjorde, lwad de kundel« ! SN,« s ·«’-«-« W«4--.;"«-"--- — - . :«. «-»"·--·c..-" ,-.-. - -. -.-z-.-.2 W L. II. "· « ' ·"«" » Den gamle Bergmestrr. « « . » Den llte Aspril 1836 var en Højtidödag i Byen Slesvig; den Dag aabnedes den fskste Stcenderforsams ling for Hernigdønnnet Hvo skulde have tænkt, hvilkk Ulykker for us denne Dag indeholdt i fig; alt saa saa fredeligt nd. Der var ingen, i alt Fald moget faa Falk ipcm Gadernse eller paa det store Tom, og den Tale, der hattes, angik ika Posllitisk, msm enhvers egne Jnteresser. Der taltes intellent Bot-gerne meft om, til huilken Do pnteret, de 'havde faaet den-s Værelser udlejedc til, ti ihvilkcn Pris det var flet, og hville Fordringer, der fknlde f1)ldestgøres; der taltcs iblandt Tienesteialkene out Storheden eller Lisdenheden af de Drikkejensge, de havde i Ventse, og beregnede dem fornd i Forbold til des indlogeredes Rang og Stand- Udenfor Naaddufet stod en Del Mennefker, da de Depnsterede vandrede fra Gudstjeneften i Dotnkirken hen til Aabningstnødet; men sh)ssgerrigl)eden var knyttet til enhvers private For bold: ikke et Blik gjaldt den politiske Virkfomhsed, ikde et eneste Uiuak Iad fig hart-. Naar man stillede sig ow paa Haiden i den lange LLJLJ ,.onllfu«ss«, og saa ned imod Slottet, faa var der ikke et enestse Flog ;.t alt laa saaitilsle da dndt l)en. iOg nu Forsatnlingen selsv. Ethvert Medlem havde fundet fin Plads, den kongelisge Kommisfirius traadtse frem for de «Højthaedrede, agtbare Msdlennner af denne Forsaniling«, begyndte med at minde dem ons, at det »vor et opløftende Øjeblik, i hvilket de ved ds res Konqesks ng doch Medborgercs Tiltro for førstt Gang tkaadte satnsnen«; -l)a-n usdtalte, «at det pauiotisce Sindelag, fom stodse fremsfor alt hat været Zlessviges ten egen, og fom ved de trufnse Valg atter har traben «baret og bekrwftet fig, og vil derfor sikkert ackbnc Isig Pan-en mod det store Maal, det offentlige Vel.« Han flnttede med, »at Forssamlinqens Ledsager inde var den Frtmsodigthed, san-. sætter sig felv de Des Loven m Sasnwittigihoden foreskretme Grænser; maaitk de Midlek, sie-m sde til Befordring af Almenvellet ville foveflaa, forkynde sig siom Resultate af det hpjhjertsdc Sindelag, shvorfm de er gar-et usd, og -hvorpaa SU vigs Boboere allen-de tidsligere hat leveret et Fuss-— lede. M M hele Fwdreland hsfte rigelige Fus ter dem-f, og vor dyrsbave Konges Wiss-de Villte, d kun er bewendt Oaa vor fwlles Me, gaa i Opfyldelp Forfynet vebfisginc detei Beftræbelssh OS fste dem dtl Maal i Msde, som den bedste Mtes almme Mllglhsd for ssit Falk bar anvist dem1« »Gott-fette»