Det, der bestaar
Bot Gad- Ord bestaar evindeliq.
(Es. 40, 8.)
Paulu« Tale til Koug
Agrippa.
I. Ha dtimsiei for Jstaels Saal-.
Og nu staat seg her og døms
mes for Hat-bei paa den For
jwickelse, som er given as Gud
til vore Faker
Ap. G. 26, S.
Læs Kap· 26, 1—11.
Landshkvding Festus havde be
troet Ledelsen as det fokeftaaende
Forbør til Kong Agrwpa Dei
var naturligt, da dette ier gsaldt
Iorbrydelse mod verdslige eller bor
gerlige Lode, i hvilken Henseetrde
Festus ansaa Fangen for uskyldig,
men mulsigvis Forbrydelse mod Js
dernes Religion, som Romerrsiget
havde taget under sin Besinne-Ue og
Agkippa var som Jøde og opdras
gen i Jsdelansd kendt paa dette
Omraade.
Agrippa begynder da mcd at si
ge til Paulus-: ,,Det tilstedes dig at
take om dig selv.« Det ligner jo
en Dommets Tiltale til en ankla
get.
Paulus udrakte da Haanden og
begyndte sit Forsvar sanledes: »Jeg
agter mig selv lykkeng, fordi jeg
i Tag lkal forsvare mig for dig
angaaende alle de Ding, for kwilke
jeg anklages af Jøderne, Kost-g
Agrippal navnlig fordi du er kendt
med alle Jødernes Skikke og
Stridsfpørgsmaal; derfor beder jeg
dig om, at du taalmodig vil bot-e
mig.«
Der er ingcn Zmiger i denncs
Giltale og Jndledning til, hvad
Apostelen vil sige til sit Foksvar;
Wenig Agtipva var, som allekede
sagt, kendt med disse Ting, og det
gab Paulus Zkimodigbed til at
tale til bam derow
Tet ladet da ogsaa til, at Pau
lus mener, at Agri.wa ikke er gre
hen Es Jsdernes mod Kristendoms
Zweit Hab-sie Fanatistne, men at
han fom Regent under Nomerriget
» M dimme retsætdigt.
Efter ansirte Jndledning gaar
W over til at skllsdte fin Ung
M »Mit Levnet fta Ungdoms
wen of- lom fta Begywdelfen her
Met sitt blankdt mit Falk og i
M, vide alle deerne Besked
Im; thi de Lende mig i Fowejen
Karls-a Wt of (om de erste-s viae
W),atjeghctlevetlomsarisæet
efter det strengste Patti i vor
erelse,« Tiger han besan
M.
Som vi ded, var Paulus eller
Max sldt paa Øen Tarlus
CO, 11), og ligesaa ved vi, at han
der all-lett ved Gamaliels Eil-der
l Jerusalem (22, 3), men hvori
war eller i hvilken Ader han kam
til Jerusalem, M ved vi Me;
m M hatt lice- her- det »der
paa,a:thannmavækekommender
aller-de i en uns Alber, namlig
order-e «fta Ungdommen af, lom
spi- Begmtdellen hat vætet ftrt
blandt mit Fall og i Jerusalem«
Paulus losgger her ngt paa
qt deeme kender ham og ved,
at han hat let-et som Farisæer ef-?
ist det ftrmgeste Parti i W
ses Wödytkelse Det hat jo sinl
ftp-re Wuing i den foreligqende
,
Nu gaar han et Sktidt Were;
es mitalet Guds Forjtettelfet til;
Met- og Wall-«
III Nil-W o- set-J
Instinle at dej
Sagen er den, at alle Jidet jo
kendte »Ich-s ekf NazaredM og
Indile at han var dsd paa Kot-fet.
Om han all-san page der-es Mes
sias og den« For-starke pegede
hen paa, det bekoede Iljeklt
paa, om Gud havde op
rejst ham fra de dtde Var
-l)an ikfe opstaaet, faa var han ikke
deres Mesfias, var han det, faa
var Guds Forquttelser Ja og Amen
i hom.
Videre fortæller Aposteben saa
am sit eget For-hold til Kristus og
til dem, der troede paa hmn, fsr
han blev omvendt.
»Im selv mente nu ogsaa at
but-de gtre meget inwd Jesu, Na
zaræerens Navn og det gjorde
jeg ogsaa i Jerusalem,« Tiger han.
Paulus havde altsaa ogsaa felv
været en nidckcer vantro, fanatisk
Jsde; han havde ligefrecn weni
at han but-de gsre meget
imod Jefu Navm faa længe han
kun kendte hicnn fom Nazakæeten
Sau rnegct mere but-de deeme
kunne flatte, at deck maatte have sin
tvingende Aarfag, naak
»der var sket Osmflag i hans For
hol-d.
Wus- figer her (V. 10 og
11) udfstligere end nogset andet
Sded (sml. 22, 4——16), kwad og
hvor meget. han gjiorde inwd de
Kebswe: »Jeg indefpærrede mange
Of de bellst-e i MUM da jeg
hat-de faaet Fulqugt dertil as
Yppevstchttestrrm og naar de ble
jve slaaede ihjeL gav jeg min Stem
Ime dertil.« Her tales i Flertal,
.og M tyder paa, at Saulus var
med til fletes end Stein-nas?
Drah.
Videm »Og i alle Synagvgetne
lod jeg dem ofte straffe og wang
dem til at tale bewotteligt, og
rasende end mere imod dem for
Wste jeg dem til udetsandske
VyeU
Vi lægger Mærke til, at alt
dette var Virkelighed, og at Js
derne kendte det. Der-for var
-det ledfindigt ellet ogsaa trodsigt
af dem at antage eller mene, at
hun, en sm rasende For-folgt
fcnlde væxe bleven W til at
blwe en Leder for den fomgtede
Madaer Sekt«, udeu at del
varfketvedetditektedndgredaf
den Gut-, poa hvan de twedr. En
polig Ovewejelse of dette Omflag
Wie bringe deeene til at lytte
tilhanisstedetforatdjmme
vatdsifslleOM-Mhan
its-de opfhkldt
Efter csjestetetsdommm
As Henry Usling.
Sau er den Retssag til Ende
hwri den store aundelige Kamp
fom ligger bag ved Arboe-Rasmuös
sen Sporasnmalet i lang- Tid hat
haft sit Brændpunkt
Naar Usdfaldet blen, sont vi læs
let det, hat det sikkert for en ftor
Del fin Grund i, at Sagen sra Be
gyndelsen af var anlagt paa mindre
hele Monde. Bote Biskoppet greb
i et sidste Øjeblisk til denne Benut
;ning, fordi det fyntes dem, at der
ikke var nagen anden Udvej til at
vætge Kirken Dg uagdet adfkillii
ge nærede Tvivl am, at dette var
den rette Bei, og at den vilde five
til Maalet, tav vi loyalt, fordi det
»vor Kirkens anspatlige Værger. der
hat-de taget Sskridtet Og laa bad
vi —- og det hat mangfoldige
Mennefker gjort i den danske Me
nsigshed — mn, at Herren vilde fsre
Sagen igennem til Bæm og Bel
sdgnselse for vor kære gamle Felle
kirke
Vi ncegter icke, at Dom-neu var
as en Skaffelse. Selv am So
gens Anlwg sont en Strassesag
let kunde faa Bcsgtskaqlen til at
synke til den Side, Mk vl W
at Gjesteret havde kannst stre
fotn man starr, at den often hat
qjow le dort fra de formell-Sims
digt at komme ind paa de eigentli
ge kirkelige Livsspørgsmaal
Men dette vil jo fige, at den
evangeliskslutherske Kik
«ke i Danmark er uden reis
ligt Vasrn og Værge Og
det nagtet Grundlooen tilfiger den
ne Kirke Etatens Ratte Kirkemd
nisteriet dar i hele denne Sag
for-samt at vxrrge Kirkenz ja, Rest-s
sagen vislde jo slet ikle være blevet
anlagt, Ewig Minister-let ikke havdc
befluttet ligefkem at udlevere Kir
kens Bekendelse Lg da Kirlen saa
vender fig til Højefteret, njjess
denne med et rent inridifk Svar og
findet det ikkc nssdvendigt at optage
de støkre Ting til Afgørelfe
Men hvad fører dette til? Lad
osS strafs nnderstrege det: det ist-er
til, at der igennem denne Højestes
retsdom lyder et masgtigt
Krav til Menigheden i
Dancnatk. KTavet paa, at den
for-staat, at den iske blot maa W
ge sig felv, men maa overtagsVasks
gemaalet for Kissen Og det lan bli
ve en ftor og god Folge af Dom
tnen, om den lebende Menighed ret
vil vaagne til at sorstaa dette. Thi
det er jo i og for fig som det skal
væreJ det er Herren-Z Menighed,
der bar vom- l)ele Kirsclivets Sub
jekt; og i lannne Grad fotn den
vokser from til at iokstaa og optas
ge det fulde Anfmr for Kirkens
Liv, naar den lcrngere srem mod
Monds Modeiched og Kristi Fyldes
vvksne Aldct·
Men hvad indcholdek nn Dom
men iiærinerc, lwad sigek den, og
ihr-ad siger den ilkek
Det sidite maa man lfom saa
ofte i juridiske Sager) have Klar
bed over lige saa moget lom det
sprste Og her er sdet sævlig nøds
vendigt, fordi den taalsomme Fol
kekirkes Venner allerede hat for
spgt at slaa Mant as Domnien ved
fejrsglade Slutninger, sont Dorn
men felv ingen som helft Ret giver
til.
Rent juridisl siget Dsmmien —
eitek nogle Jndledningsbemasktnins
get om de starre Ting, der ligger
ibagved men som Retten ikte findet
det nsdvendigt at aigsre — at Il,
R. ilke kan ital-Nes, lokdi han hat
vasret i begrundet god Tro med
Hensyn til sin Vreettigelje til at
iremkomsme med diese Udtalelser.
Sagen er anlagt som en Strasse
sag, men under disle Diana-Endig
shedet san der ikke idsmmes Straf.
Dei er alt, hvad den ligen Den
siger intet om, at Ell-Cis Anstu
elser ifke er i verfentlig Uovekensi
slsmnnelsse med Kirkens Lære (saa
lidt sont det Watte), heller in
tet om, at han fra nu af hat fuld
lovlig Ret til at være Ptæst i Fol
keksirken Den ligek heller isie, at
A.-R. hat hqu Ret i, at han hav
de Lov til at angröe Kitkens LE
re, men k-·.;, .:t LJLJ felv bar troet
det og at der var Grunde, der
tun-de bestytke hanc i denne Tro.
Med andre Ord: under Fvnn
af en Frifindelle for Simsanpar
nnd Henlyn til at fremlcette disse«
Weller) er Daumen vcsfentlig
en Afvisning ai hele Sagen, for
san vidt Wldet Waar. Ogj
det vil da satter lige: Sagen staats
efter Dommen i juridifk Forsvand
ganste paa famme Standpunkt spinl
fst Sagsanlcsget. Bilde man havel
ham dmlt, del lan man ikke iaa
fra dette UdiMnkV og vllde
Mrken have en Afgtrelse af, hvad
der er den danske Mrkes Late,
faa san den,heller iste faa det«
Dette er det bele. Harten mere
»als- mindre.
lDetetderforsptiqtigtaltenten
Jet M paa manglende juridifk
Gesteh ellet en stor DklftithA
Inmt den nye Mkseminkster straff
seita- Dotmken hat abstat- zt vi un
ihak Wiese-dem for en tumme
s
T
k-? L
IF
Es III
vkntzr
l
at denne Dom paa ingen Maede
vilde ftre over i den tasalsomme
Folkekirle Det Beet-gemach Mr
ken forgcwes des-de sjgt hos Hefe
steret, vilde den da have hoö fin
Minister-, hvot man onst-e but-de
have Lov at vente det. Men vi ved
jo alle, at den nnvaskende Kitte
minister beade fjr og eftek fin Uds
ncwnelse anbent her ndtalt, at hans
Man-l er den taalfomme Felle-Arke
For os er det ubegrideligt, at
en Mond med de Anshtelfer tsrl
iovertage Anspaket for den danskh
Kirkes Ledelse, tsr med velderaads
Hu beuge det Vwrgemaal for Mir-l
ken, Stolen langer i hans Hat-MAY
til at vol-se eikkeng Vetmdelsz
Grundlag og aabne vor gamle Kir-?
IesV-re for Laikekz der sit heim-I
spe den kristne Menigheds Tro. Wen
saaledes er det fo. J den Henkendes
her ingen Grund til at vente ern-l
det. Den evangelisblutsherfle Kirfe
i Danmark hat ikke blot ingen
Stein-, intet Basrn i Reis-orden.
Deus Styrelse er hetroet et radi
laslt politisst Ministerium, der her
dist, hvokheu det figter med Felse
kirkem og en Kirleniinister, der
mäent hat udtalt, at han vil fsre
an i Lampen imod den Klrkeordem
Korn vi unser for en Grundbetingels
Jse sak, at den das-ne Kirse can de.
Epc misti gem.
I Vi lan de heller ikle tvsivle em,
Hat htm vil udnytte Dommem som
»om den fagde, hvod han givek den
ud for at flge. Og del vil jo sige:.
vi maa være iorberedt
daa meget vanflelige Ti
der.
Arboeickatmusckens lldnasvnelse »
til Vaalse maa jo antages at blive
det strite Bridt Og ollerede det.
vil de ftre til m) Kirselamp efterl
Bistop Wegeners Udtalelser i New-I
sagen. Maasse det da heller ilke rit.
vare lænqe, ist udtaltc Nationali
ster beredet sig paa at mkle insd i
LKirscan Entdeder. Eaa dar man jo
ellerede bebudet videre Neidrmer
i Netning af et unt Tsaabsritual
og nted Neddwdelse ai Visioppers
nes nedarvede Rot og Pligt til at
ver-ge over Kirkens Last-e og Lie.
Vi header deg endnu paa vorc
«M-fkowers Mgemaal Te dar it
ke neaet noget Resultat i denne
Bewies Men vi hat hert ai derecs
’-Udtalelfer i Rest-Klagen at de staat
paa den beketidende Menigheds Zi—
de. Herren give dem Klarhed, Vie
dom, Stocke og Frinwdinbed til at
ftaa fast i Vasegemaalet ior den
Kiefe, lom de er indviede til — og
for Guds Ansigt hat lovet at tjene
og mgel
Vi header ogsaa paa, at Kiefe
ministeren og det regetende posi
tiske Pakti dog ikte hat ntistet al
Befiwdished, —- at de itte vil pas-l
re nffllomme for det vasldige Ansl
her ved at refse en stor Kirkevanny
i Damm-ri- tiltned i Tidetz der i
)Feweien er saa dunkel-ge
, Men — sent vi desde paa det
si Besondelsen — Wirkens sidslte og
dede Bærn nma dog leges i Me
nigdeden fett-. Den er det derfor, vi
vender es til. Den vil vi schande
atdetikkemereertidtilatbluns
de i ftetskirkelig ngded idet man
geat- nd fra, at Autoriteterne not
Ist-get for Kirkeveefenets Takt-· Den
. l
—
vil M indtrængende opfordke til
at fmnle fig, ise blot i et sonde
Iiat Tropfen-sm, m i en m
dan Samntensiutning, as den i Ti
de san pxeje Raad vg finde dvn ret
te Vei, at den tillise san have
Mund og Mitle, faa man ded, hvad
den vis, og at ogscm Ver-den kan
vide, at der bog Ordene staat en
bangen Meniglyed, der kan hcmdle
i Fasllcsstah naar det blivcr nsds
vendigt.
Ovekblevue Stykler.
Ved L. sahns-im
Ost-O Ptyd et den« Fedkr.
Otdsp. 17, 6.
Udgmtgspunktet for en fund
Vskneovdmgelse er et godt Ojem
Og det gdde Hjem bliver til ved
et godck Ægtefkab. Jeg vil da for
ssge at lage for mig et Rates-lab
lsokn det aktek sig i iin jtwne Al
mindelsighed, og se, hvorledes Be
tingelferne der stiller lig for en
Opdmgelfe, der kan love et godt
Resultat Jeg ladet ude af Bett-ast
ning de enlelte, jeg kan vel kalde
dem ideale Ægtecklaben lyook For
sholdene et faa helt igennem harmo
niske, at Vanilelighedekne lun i
ringe Grad Mes. Ligesaa set jeg
dort fra de helt ulykkelige Fachin
delfek, fom er stiftede i Mndigs
-hed, og lyoor alle Betjngelfer fet
tes for, at et Samen-beide mellem
Mund og Hain-u kan blive muligt·
Men altfam lad oö tage et Ægs
its-flach sont Jenas Lie san ypperlig
bar skkldket i »Es Samliv,« book
Iorboldet bogynder under lovende
Aufpieien bvot de to uden at vcete
Undtagelfesqnennesker holde-r If
hinanden og hat alle gode For-fast
ter.
Hvedebtsdsdogene er soc-bi, den
späte stormende Lykkeperiode, da
alt var vel, som den enden Pari
gjördch og da hver anstrengde sig
for at væke den anden til Behag;
den Lylke vil vel ofte formen at
las-e et Poesiens Skcer oglaa over
en Mist Styx-et
Det kolige Samliv begyn«det:
Kritjllen bogynder at ligge paa
thr; det blivek llart for den ene
euer for den enden ellek for dem
begae to, at Jllussonen bar dkwet
sit Zeit mcd dem; han ellet hun et
ifle fom den anden Pakt havde
twnkt fig.
Vi ved alle, at der er Ægteskas
ber, sont stkasndet allekede her. Der
et Naturer, fom ikke tommer ud
over -Sckuffelsen, Bedkageriet, lom
de oftelaldet det, selv om del blot
et Selvbedrag. Jsær er det vel
Moderne, fom hat vanskeligt ved
at »«llaa as«; de hat vel oftslt W
den, naar den ægteskabelige Lykke
sit-ander ma dette Skckr.
Men de fleste Ægtefoll kommer
over dem-, ille uden et fttkte ellet
mindti ngari. knen dog med Fi
lelssen for den enden Pakt schnle
uskadt. Eiter den stkste Oben-unde
ting og den Undewurdeking, der
feiger fern en natuklig Reaktion
kominet det hos dygtige Natur-er
derttl, at de to leerer at holde as
hinan-dem fmäedei Iom de er, med
F —«l
———
seieunra- pg Sei-ethis
Det et i Stunden Lier store
Muscatkmmefedetqedehos
laue-w Mem-net mel- aptadp øjs
Ine, iamtisdih fom en et bleven var
ideres Ufuldkmanenheder. Odem der
Inm da, hap euer huu tm i an
fsald en væfentlia Betingelfe for
at holde Hatten fast
Det inste Bat-n kommen Oustrui
en bliver Moden Her trues Samlis
vet atter af en Fore. Manne Kvini
der, blandt de bedite, tager dette
deres nye Wald faa alvorliqt, givek
sig saa helt den til det, at de det
under er udsat for at glemine, at
de Maa hat andre Pligter, —
Pligtek mod fis felv —- Pliqter mod
Wes-wen Vi skuwe je dog sue mit
tasnte paa at leve vott eget person
ljge Liv, at udvitle os fer fjceles
ligt og intellektuelt; dlot deriqens
nein vil vi blive i Stand til at
fylsdejtgsre de Kran, iom vi selsv i
szidene Leb vil komme til at stille
til os. Madetiskaldet stiller en no,
en spæt Opgaoe, det et klan; men
den maa kunne rsgtes famtidig med
at Arbede spaa ens egen Fuldkoms
streng-reife i den ene og anden Ret
ning soregaar. En ny Interesse
kanuner til ; men de gamle Interes—
see behyoer derive itke at stydes
kent til Side
Og nu Monden —- han feler iig
ligefom til wers. Der er blevet et
nyt Aädwuntt i Gemeinen han er
blevet Nummer to. llnderligt fein
det tan her-es, det er vist ilte faa
sjasldem at han bliver flinsyg paa
lsit eget Vani.
Vanspeligere blivet det, naar
Byrneflokken Wes; Stpskgsmaalet
reiser sig om Opdragelsem om yvils
tet Prineip der herjtal lccgges til
Gmnd Slal Mildheden kaade eller
Streits-beden?
Hoad det her fskft og itemst gasls
der er, at begge Forældre tomnier
til Eniqhed, saa at der bliver Plan
og Javnhed i zorholsdet til Birne
ne. Mildhed tan give gave Resul
taten Strenghed visselig ligesaas
men afvetslende Mildhed ogStrengs
hed vil der vanfkeligere komme no
get godt udaf.
Nu er det imidlettid faa, at
Manden og Kvinden netop paa det
te Punkt — eller i alt Zald den
enlelcke Mand og den entelte Kvinde
oste set for-skelligt paa Tit-gene
Og det er secundäre-, iaaledes3, at
netop paa dette Punkt hat de saa
sog-et vansteligt ved en Gang for
alle at komme til et Omsr. Ofte
Haar det vel faadan, at de ten-Mr
hvet sin Bei, og i Regelcn er det
da heade, som raader de fleste Da
qeiUgenDeteeialtFald det
natur-lieu i de allerfleite Tilfekldc
er det jo hendr. kam hat meit med
Ismene at gere; Manden liar itte
Tid et for optaget mod sine For
retninger, for trast i de Stunden
«l)an er hjemme Men iblandt vaags
net has ham Zflellen af, at vg
saa hatt hat M til at tage iig
as sine Born, og da kan det blive
Uveicsdage i Ofen-net Det hasns
der vel, at Hain-mit EI. san tabe
Taalmodigshadem og at hun lan
lade det itinne iqennem ogsfaa for
Bat-neue at hun og han Var hver
fin Mening. Men det er klar-t, at
faadant iklie ster, uden at baade
den ene- og den andent Author-ils
lider del-under
ct Wade lvazkt Punkt i
mange Hjem er fremde-les det ske
nomifke Problem, landan losm del
skemttwder i Forholdet til Birm
ne. Den voslende Familie stiller
stican Krab; de lau i mange.
ja maafke de flefte Tilfælde, ikte
til-des uden gennem for-get Arbei
de baade fta Mandens ag Halte-nen
Side En Grundfejl er det eitet
min Mening her, at Sausen et
san lidt vaagen for, hvad der ka
wdrettes vad SpariW i det
lmaa Vi et for flotte i vore Lins
vaner, og vi vamner like vore Bitt
til at have Agielle not for Söllin
gen.
Dei bar vers-et Stil at tale met
Ningeagt om et vift Slags Lise
nomi, lom betegnes ved at ,,spake
M Skillingen og lade Daleren
gaa.« New det, tror jeg, er des
rette Akt-nomi: at spare paa Stil
lingen og ikie vasre bange for at
lade Daleren gea. J det lmaa Rai
der spakeö, hvor det gældet alle
disfe Ubetydeligbedet, kam ingen
Ting er verd. Men laa lkal en hel
ler ikke bete-nie lig paa de ltsrke
lldlasg, der hvor det virkelig gel
der neiget
M slonomisse Simoan For-·
spindheden has Medrene og den ils
ve Arbejdstreethed has Fædteue di
dmger maalle mere end noqet an
det til at gtre Hjemmene ichvggelii
ge og sie-be den Atmoässære ai
Graavejr, fotn er laa lidt tjenliq
ior Barneglasdens Trivlel Advent
ten-der iske til den merke Stemninlh
lom er blwet det almindelige i
mauge Hiern, der beqvndte laa lo
vende? Denne trykkende Tal-IN
denne Gnavenbed, fom Lager An
lednina aj det mindste til at law
ap? · « « «« . scfs
" Dei maa vel lunne fiqu om det «
ltote Flertal as os, fom have hat
vort Arbejde at bygge paa, ikke
mindst naar det ek Aandsarbejde:
Vi lever over Evne. Dei ask Mk
»blot de af os, som brugek mer end
vi tjenet, eller lom i al Fald bru
qer del til sidste Ovid og Stillink
men oglaa mange, hvis Penselaget
tilftjneladende et i bedee Ordn.
men lom llider sig op ltt Tibe
fot at holde »det ganende". Dei
gsk alle de, lom arbejder saa ins
get, at Livsglæden taget Siade der
ved, og fom blivec ude as Stand
til at opfvlde deres nærmeite Plis
ter, —- Pliatekne i Hjetnmet
Tei· klagt-s over, at del er la
»dykt at leve nu. Jeg tkok Me, det
er landt i den For-stand, lyvori det
ofte tagt-: Prilerne paa Livslav
nfdenhader er hjjerr. end de var
for 20 Aar fide-L Men For-dringet
ne -til Livet er steget heil-te end
Prilemcx Det, lom Falk funde hies
pe lig med fee i Tidem da er as
blevet ganste ntilfttækkeligt
Dei et de nætingsdrivende, leis
her llaat Tonen an. De tiener m
get met-e nu end ist-, nogle as dei
i del mindste, eller de bruger i alt
Fald nieset mete, og laa bliver ol
andre mä-; ti! at iølae often
ist-erfas- et vi acht til det? Ovar
for san ice vi stille For-dringen
til Livet efter vore Evner i Sie
det lot after deresk
W
-.Racine«« Folcling Zhairs ancl Seats
Tll Krug vocl Utlilagtok og veil Sitzt-Use Lejllghetler l littliety Poksamllngulolmlek og Wenn
Lotto statt-ke. heb-gelüste. Tages iltke tut-Lea Platt- op.
, »meine« Festung Ghin-. »Mein-« Ideal »Meine» Juniu.
; · — Please Qui. .
N
Nr. Co. 14 Tom-ver bej. Nr. slsJ og 32-J. 12 Tom-net le.
- . 1 h .
»Nng Jksikämsxsssss ZU miqu Leim-e- ........................ 0.90 Nk.31.1. mit-tim- Lesihek ........ um
Nr: 2211 swmds Leu-» «««««« MAY sswmcalsgt UHIUIM Ton-mein Nr. 32-J. spanish bis-thei- ........... QUO
sammealsst DIE-W Tom-ves- Vsst 474 PIML sammenlast 2110115 Tommer.
Alle vol-e stole et fuldtntl Ist-nistet Tilsvskende Zotüe lese-es usw-. En betyclclig Rsbst Lan opnqu ved
Psktiksb, list til Bkus i lcikltek og Forscmliagsloksler.
ANDERSEN MANUFACTURING co»
sATTLZY sUlLDlNT Mcle, Wls.
III-it Ot- usm »Vorhin-. out De sinnt-.
