Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1916)
Det, der bestaar Bot Gad- Ord bestaar evindeliq. (Es. 40, 8.) Paulu« Tale til Koug Agrippa. I. Ha dtimsiei for Jstaels Saal-. Og nu staat seg her og døms mes for Hat-bei paa den For jwickelse, som er given as Gud til vore Faker Ap. G. 26, S. Læs Kap· 26, 1—11. Landshkvding Festus havde be troet Ledelsen as det fokeftaaende Forbør til Kong Agrwpa Dei var naturligt, da dette ier gsaldt Iorbrydelse mod verdslige eller bor gerlige Lode, i hvilken Henseetrde Festus ansaa Fangen for uskyldig, men mulsigvis Forbrydelse mod Js dernes Religion, som Romerrsiget havde taget under sin Besinne-Ue og Agkippa var som Jøde og opdras gen i Jsdelansd kendt paa dette Omraade. Agrippa begynder da mcd at si ge til Paulus-: ,,Det tilstedes dig at take om dig selv.« Det ligner jo en Dommets Tiltale til en ankla get. Paulus udrakte da Haanden og begyndte sit Forsvar sanledes: »Jeg agter mig selv lykkeng, fordi jeg i Tag lkal forsvare mig for dig angaaende alle de Ding, for kwilke jeg anklages af Jøderne, Kost-g Agrippal navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsfpørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodig vil bot-e mig.« Der er ingcn Zmiger i denncs Giltale og Jndledning til, hvad Apostelen vil sige til sit Foksvar; Wenig Agtipva var, som allekede sagt, kendt med disse Ting, og det gab Paulus Zkimodigbed til at tale til bam derow Tet ladet da ogsaa til, at Pau lus mener, at Agri.wa ikke er gre hen Es Jsdernes mod Kristendoms Zweit Hab-sie Fanatistne, men at han fom Regent under Nomerriget » M dimme retsætdigt. Efter ansirte Jndledning gaar W over til at skllsdte fin Ung M »Mit Levnet fta Ungdoms wen of- lom fta Begywdelfen her Met sitt blankdt mit Falk og i M, vide alle deerne Besked Im; thi de Lende mig i Fowejen Karls-a Wt of (om de erste-s viae W),atjeghctlevetlomsarisæet efter det strengste Patti i vor erelse,« Tiger han besan M. Som vi ded, var Paulus eller Max sldt paa Øen Tarlus CO, 11), og ligesaa ved vi, at han der all-lett ved Gamaliels Eil-der l Jerusalem (22, 3), men hvori war eller i hvilken Ader han kam til Jerusalem, M ved vi Me; m M hatt lice- her- det »der paa,a:thannmavækekommender aller-de i en uns Alber, namlig order-e «fta Ungdommen af, lom spi- Begmtdellen hat vætet ftrt blandt mit Fall og i Jerusalem« Paulus losgger her ngt paa qt deeme kender ham og ved, at han hat let-et som Farisæer ef-? ist det ftrmgeste Parti i W ses Wödytkelse Det hat jo sinl ftp-re Wuing i den foreligqende , Nu gaar han et Sktidt Were; es mitalet Guds Forjtettelfet til; Met- og Wall-« III Nil-W o- set-J Instinle at dej Sagen er den, at alle Jidet jo kendte »Ich-s ekf NazaredM og Indile at han var dsd paa Kot-fet. Om han all-san page der-es Mes sias og den« For-starke pegede hen paa, det bekoede Iljeklt paa, om Gud havde op rejst ham fra de dtde Var -l)an ikfe opstaaet, faa var han ikke deres Mesfias, var han det, faa var Guds Forquttelser Ja og Amen i hom. Videre fortæller Aposteben saa am sit eget For-hold til Kristus og til dem, der troede paa hmn, fsr han blev omvendt. »Im selv mente nu ogsaa at but-de gtre meget inwd Jesu, Na zaræerens Navn og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem,« Tiger han. Paulus havde altsaa ogsaa felv været en nidckcer vantro, fanatisk Jsde; han havde ligefrecn weni at han but-de gsre meget imod Jefu Navm faa længe han kun kendte hicnn fom Nazakæeten Sau rnegct mere but-de deeme kunne flatte, at deck maatte have sin tvingende Aarfag, naak »der var sket Osmflag i hans For hol-d. Wus- figer her (V. 10 og 11) udfstligere end nogset andet Sded (sml. 22, 4——16), kwad og hvor meget. han gjiorde inwd de Kebswe: »Jeg indefpærrede mange Of de bellst-e i MUM da jeg hat-de faaet Fulqugt dertil as Yppevstchttestrrm og naar de ble jve slaaede ihjeL gav jeg min Stem Ime dertil.« Her tales i Flertal, .og M tyder paa, at Saulus var med til fletes end Stein-nas? Drah. Videm »Og i alle Synagvgetne lod jeg dem ofte straffe og wang dem til at tale bewotteligt, og rasende end mere imod dem for Wste jeg dem til udetsandske VyeU Vi lægger Mærke til, at alt dette var Virkelighed, og at Js derne kendte det. Der-for var -det ledfindigt ellet ogsaa trodsigt af dem at antage eller mene, at hun, en sm rasende For-folgt fcnlde væxe bleven W til at blwe en Leder for den fomgtede Madaer Sekt«, udeu at del varfketvedetditektedndgredaf den Gut-, poa hvan de twedr. En polig Ovewejelse of dette Omflag Wie bringe deeene til at lytte tilhanisstedetforatdjmme vatdsifslleOM-Mhan its-de opfhkldt Efter csjestetetsdommm As Henry Usling. Sau er den Retssag til Ende hwri den store aundelige Kamp fom ligger bag ved Arboe-Rasmuös sen Sporasnmalet i lang- Tid hat haft sit Brændpunkt Naar Usdfaldet blen, sont vi læs let det, hat det sikkert for en ftor Del fin Grund i, at Sagen sra Be gyndelsen af var anlagt paa mindre hele Monde. Bote Biskoppet greb i et sidste Øjeblisk til denne Benut ;ning, fordi det fyntes dem, at der ikke var nagen anden Udvej til at vætge Kirken Dg uagdet adfkillii ge nærede Tvivl am, at dette var den rette Bei, og at den vilde five til Maalet, tav vi loyalt, fordi det »vor Kirkens anspatlige Værger. der hat-de taget Sskridtet Og laa bad vi —- og det hat mangfoldige Mennefker gjort i den danske Me nsigshed — mn, at Herren vilde fsre Sagen igennem til Bæm og Bel sdgnselse for vor kære gamle Felle kirke Vi ncegter icke, at Dom-neu var as en Skaffelse. Selv am So gens Anlwg sont en Strassesag let kunde faa Bcsgtskaqlen til at synke til den Side, Mk vl W at Gjesteret havde kannst stre fotn man starr, at den often hat qjow le dort fra de formell-Sims digt at komme ind paa de eigentli ge kirkelige Livsspørgsmaal Men dette vil jo fige, at den evangeliskslutherske Kik «ke i Danmark er uden reis ligt Vasrn og Værge Og det nagtet Grundlooen tilfiger den ne Kirke Etatens Ratte Kirkemd nisteriet dar i hele denne Sag for-samt at vxrrge Kirkenz ja, Rest-s sagen vislde jo slet ikle være blevet anlagt, Ewig Minister-let ikke havdc befluttet ligefkem at udlevere Kir kens Bekendelse Lg da Kirlen saa vender fig til Højefteret, njjess denne med et rent inridifk Svar og findet det ikkc nssdvendigt at optage de støkre Ting til Afgørelfe Men hvad fører dette til? Lad osS strafs nnderstrege det: det ist-er til, at der igennem denne Højestes retsdom lyder et masgtigt Krav til Menigheden i Dancnatk. KTavet paa, at den for-staat, at den iske blot maa W ge sig felv, men maa overtagsVasks gemaalet for Kissen Og det lan bli ve en ftor og god Folge af Dom tnen, om den lebende Menighed ret vil vaagne til at sorstaa dette. Thi det er jo i og for fig som det skal væreJ det er Herren-Z Menighed, der bar vom- l)ele Kirsclivets Sub jekt; og i lannne Grad fotn den vokser from til at iokstaa og optas ge det fulde Anfmr for Kirkens Liv, naar den lcrngere srem mod Monds Modeiched og Kristi Fyldes vvksne Aldct· Men hvad indcholdek nn Dom men iiærinerc, lwad sigek den, og ihr-ad siger den ilkek Det sidite maa man lfom saa ofte i juridiske Sager) have Klar bed over lige saa moget lom det sprste Og her er sdet sævlig nøds vendigt, fordi den taalsomme Fol kekirkes Venner allerede hat for spgt at slaa Mant as Domnien ved fejrsglade Slutninger, sont Dorn men felv ingen som helft Ret giver til. Rent juridisl siget Dsmmien — eitek nogle Jndledningsbemasktnins get om de starre Ting, der ligger ibagved men som Retten ikte findet det nsdvendigt at aigsre — at Il, R. ilke kan ital-Nes, lokdi han hat vasret i begrundet god Tro med Hensyn til sin Vreettigelje til at iremkomsme med diese Udtalelser. Sagen er anlagt som en Strasse sag, men under disle Diana-Endig shedet san der ikke idsmmes Straf. Dei er alt, hvad den ligen Den siger intet om, at Ell-Cis Anstu elser ifke er i verfentlig Uovekensi slsmnnelsse med Kirkens Lære (saa lidt sont det Watte), heller in tet om, at han fra nu af hat fuld lovlig Ret til at være Ptæst i Fol keksirken Den ligek heller isie, at A.-R. hat hqu Ret i, at han hav de Lov til at angröe Kitkens LE re, men k-·.;, .:t LJLJ felv bar troet det og at der var Grunde, der tun-de bestytke hanc i denne Tro. Med andre Ord: under Fvnn af en Frifindelle for Simsanpar nnd Henlyn til at fremlcette disse« Weller) er Daumen vcsfentlig en Afvisning ai hele Sagen, for san vidt Wldet Waar. Ogj det vil da satter lige: Sagen staats efter Dommen i juridifk Forsvand ganste paa famme Standpunkt spinl fst Sagsanlcsget. Bilde man havel ham dmlt, del lan man ikke iaa fra dette UdiMnkV og vllde Mrken have en Afgtrelse af, hvad der er den danske Mrkes Late, faa san den,heller iste faa det« Dette er det bele. Harten mere »als- mindre. lDetetderforsptiqtigtaltenten Jet M paa manglende juridifk Gesteh ellet en stor DklftithA Inmt den nye Mkseminkster straff seita- Dotmken hat abstat- zt vi un ihak Wiese-dem for en tumme s T k-? L IF Es III vkntzr l at denne Dom paa ingen Maede vilde ftre over i den tasalsomme Folkekirle Det Beet-gemach Mr ken forgcwes des-de sjgt hos Hefe steret, vilde den da have hoö fin Minister-, hvot man onst-e but-de have Lov at vente det. Men vi ved jo alle, at den nnvaskende Kitte minister beade fjr og eftek fin Uds ncwnelse anbent her ndtalt, at hans Man-l er den taalfomme Felle-Arke For os er det ubegrideligt, at en Mond med de Anshtelfer tsrl iovertage Anspaket for den danskh Kirkes Ledelse, tsr med velderaads Hu beuge det Vwrgemaal for Mir-l ken, Stolen langer i hans Hat-MAY til at vol-se eikkeng Vetmdelsz Grundlag og aabne vor gamle Kir-? IesV-re for Laikekz der sit heim-I spe den kristne Menigheds Tro. Wen saaledes er det fo. J den Henkendes her ingen Grund til at vente ern-l det. Den evangelisblutsherfle Kirfe i Danmark hat ikke blot ingen Stein-, intet Basrn i Reis-orden. Deus Styrelse er hetroet et radi laslt politisst Ministerium, der her dist, hvokheu det figter med Felse kirkem og en Kirleniinister, der mäent hat udtalt, at han vil fsre an i Lampen imod den Klrkeordem Korn vi unser for en Grundbetingels Jse sak, at den das-ne Kirse can de. Epc misti gem. I Vi lan de heller ikle tvsivle em, Hat htm vil udnytte Dommem som »om den fagde, hvod han givek den ud for at flge. Og del vil jo sige:. vi maa være iorberedt daa meget vanflelige Ti der. Arboeickatmusckens lldnasvnelse » til Vaalse maa jo antages at blive det strite Bridt Og ollerede det. vil de ftre til m) Kirselamp efterl Bistop Wegeners Udtalelser i New-I sagen. Maasse det da heller ilke rit. vare lænqe, ist udtaltc Nationali ster beredet sig paa at mkle insd i LKirscan Entdeder. Eaa dar man jo ellerede bebudet videre Neidrmer i Netning af et unt Tsaabsritual og nted Neddwdelse ai Visioppers nes nedarvede Rot og Pligt til at ver-ge over Kirkens Last-e og Lie. Vi header deg endnu paa vorc «M-fkowers Mgemaal Te dar it ke neaet noget Resultat i denne Bewies Men vi hat hert ai derecs ’-Udtalelfer i Rest-Klagen at de staat paa den beketidende Menigheds Zi— de. Herren give dem Klarhed, Vie dom, Stocke og Frinwdinbed til at ftaa fast i Vasegemaalet ior den Kiefe, lom de er indviede til — og for Guds Ansigt hat lovet at tjene og mgel Vi header ogsaa paa, at Kiefe ministeren og det regetende posi tiske Pakti dog ikte hat ntistet al Befiwdished, —- at de itte vil pas-l re nffllomme for det vasldige Ansl her ved at refse en stor Kirkevanny i Damm-ri- tiltned i Tidetz der i )Feweien er saa dunkel-ge , Men — sent vi desde paa det si Besondelsen — Wirkens sidslte og dede Bærn nma dog leges i Me nigdeden fett-. Den er det derfor, vi vender es til. Den vil vi schande atdetikkemereertidtilatbluns de i ftetskirkelig ngded idet man geat- nd fra, at Autoriteterne not Ist-get for Kirkeveefenets Takt-· Den . l — vil M indtrængende opfordke til at fmnle fig, ise blot i et sonde Iiat Tropfen-sm, m i en m dan Samntensiutning, as den i Ti de san pxeje Raad vg finde dvn ret te Vei, at den tillise san have Mund og Mitle, faa man ded, hvad den vis, og at ogscm Ver-den kan vide, at der bog Ordene staat en bangen Meniglyed, der kan hcmdle i Fasllcsstah naar det blivcr nsds vendigt. Ovekblevue Stykler. Ved L. sahns-im Ost-O Ptyd et den« Fedkr. Otdsp. 17, 6. Udgmtgspunktet for en fund Vskneovdmgelse er et godt Ojem Og det gdde Hjem bliver til ved et godck Ægtefkab. Jeg vil da for ssge at lage for mig et Rates-lab lsokn det aktek sig i iin jtwne Al mindelsighed, og se, hvorledes Be tingelferne der stiller lig for en Opdmgelfe, der kan love et godt Resultat Jeg ladet ude af Bett-ast ning de enlelte, jeg kan vel kalde dem ideale Ægtecklaben lyook For sholdene et faa helt igennem harmo niske, at Vanilelighedekne lun i ringe Grad Mes. Ligesaa set jeg dort fra de helt ulykkelige Fachin delfek, fom er stiftede i Mndigs -hed, og lyoor alle Betjngelfer fet tes for, at et Samen-beide mellem Mund og Hain-u kan blive muligt· Men altfam lad oö tage et Ægs its-flach sont Jenas Lie san ypperlig bar skkldket i »Es Samliv,« book Iorboldet bogynder under lovende Aufpieien bvot de to uden at vcete Undtagelfesqnennesker holde-r If hinanden og hat alle gode For-fast ter. Hvedebtsdsdogene er soc-bi, den späte stormende Lykkeperiode, da alt var vel, som den enden Pari gjördch og da hver anstrengde sig for at væke den anden til Behag; den Lylke vil vel ofte formen at las-e et Poesiens Skcer oglaa over en Mist Styx-et Det kolige Samliv begyn«det: Kritjllen bogynder at ligge paa thr; det blivek llart for den ene euer for den enden ellek for dem begae to, at Jllussonen bar dkwet sit Zeit mcd dem; han ellet hun et ifle fom den anden Pakt havde twnkt fig. Vi ved alle, at der er Ægteskas ber, sont stkasndet allekede her. Der et Naturer, fom ikke tommer ud over -Sckuffelsen, Bedkageriet, lom de oftelaldet det, selv om del blot et Selvbedrag. Jsær er det vel Moderne, fom hat vanskeligt ved at »«llaa as«; de hat vel oftslt W den, naar den ægteskabelige Lykke sit-ander ma dette Skckr. Men de fleste Ægtefoll kommer over dem-, ille uden et fttkte ellet mindti ngari. knen dog med Fi lelssen for den enden Pakt schnle uskadt. Eiter den stkste Oben-unde ting og den Undewurdeking, der feiger fern en natuklig Reaktion kominet det hos dygtige Natur-er derttl, at de to leerer at holde as hinan-dem fmäedei Iom de er, med F —«l ——— seieunra- pg Sei-ethis Det et i Stunden Lier store Muscatkmmefedetqedehos laue-w Mem-net mel- aptadp øjs Ine, iamtisdih fom en et bleven var ideres Ufuldkmanenheder. Odem der Inm da, hap euer huu tm i an fsald en væfentlia Betingelfe for at holde Hatten fast Det inste Bat-n kommen Oustrui en bliver Moden Her trues Samlis vet atter af en Fore. Manne Kvini der, blandt de bedite, tager dette deres nye Wald faa alvorliqt, givek sig saa helt den til det, at de det under er udsat for at glemine, at de Maa hat andre Pligter, — Pligtek mod fis felv —- Pliqter mod Wes-wen Vi skuwe je dog sue mit tasnte paa at leve vott eget person ljge Liv, at udvitle os fer fjceles ligt og intellektuelt; dlot deriqens nein vil vi blive i Stand til at fylsdejtgsre de Kran, iom vi selsv i szidene Leb vil komme til at stille til os. Madetiskaldet stiller en no, en spæt Opgaoe, det et klan; men den maa kunne rsgtes famtidig med at Arbede spaa ens egen Fuldkoms streng-reife i den ene og anden Ret ning soregaar. En ny Interesse kanuner til ; men de gamle Interes— see behyoer derive itke at stydes kent til Side Og nu Monden —- han feler iig ligefom til wers. Der er blevet et nyt Aädwuntt i Gemeinen han er blevet Nummer to. llnderligt fein det tan her-es, det er vist ilte faa sjasldem at han bliver flinsyg paa lsit eget Vani. Vanspeligere blivet det, naar Byrneflokken Wes; Stpskgsmaalet reiser sig om Opdragelsem om yvils tet Prineip der herjtal lccgges til Gmnd Slal Mildheden kaade eller Streits-beden? Hoad det her fskft og itemst gasls der er, at begge Forældre tomnier til Eniqhed, saa at der bliver Plan og Javnhed i zorholsdet til Birne ne. Mildhed tan give gave Resul taten Strenghed visselig ligesaas men afvetslende Mildhed ogStrengs hed vil der vanfkeligere komme no get godt udaf. Nu er det imidlettid faa, at Manden og Kvinden netop paa det te Punkt — eller i alt Zald den enlelcke Mand og den entelte Kvinde oste set for-skelligt paa Tit-gene Og det er secundäre-, iaaledes3, at netop paa dette Punkt hat de saa sog-et vansteligt ved en Gang for alle at komme til et Omsr. Ofte Haar det vel faadan, at de ten-Mr hvet sin Bei, og i Regelcn er det da heade, som raader de fleste Da qeiUgenDeteeialtFald det natur-lieu i de allerfleite Tilfekldc er det jo hendr. kam hat meit med Ismene at gere; Manden liar itte Tid et for optaget mod sine For retninger, for trast i de Stunden «l)an er hjemme Men iblandt vaags net has ham Zflellen af, at vg saa hatt hat M til at tage iig as sine Born, og da kan det blive Uveicsdage i Ofen-net Det hasns der vel, at Hain-mit EI. san tabe Taalmodigshadem og at hun lan lade det itinne iqennem ogsfaa for Bat-neue at hun og han Var hver fin Mening. Men det er klar-t, at faadant iklie ster, uden at baade den ene- og den andent Author-ils lider del-under ct Wade lvazkt Punkt i mange Hjem er fremde-les det ske nomifke Problem, landan losm del skemttwder i Forholdet til Birm ne. Den voslende Familie stiller stican Krab; de lau i mange. ja maafke de flefte Tilfælde, ikte til-des uden gennem for-get Arbei de baade fta Mandens ag Halte-nen Side En Grundfejl er det eitet min Mening her, at Sausen et san lidt vaagen for, hvad der ka wdrettes vad SpariW i det lmaa Vi et for flotte i vore Lins vaner, og vi vamner like vore Bitt til at have Agielle not for Söllin gen. Dei bar vers-et Stil at tale met Ningeagt om et vift Slags Lise nomi, lom betegnes ved at ,,spake M Skillingen og lade Daleren gaa.« New det, tror jeg, er des rette Akt-nomi: at spare paa Stil lingen og ikie vasre bange for at lade Daleren gea. J det lmaa Rai der spakeö, hvor det gældet alle disfe Ubetydeligbedet, kam ingen Ting er verd. Men laa lkal en hel ler ikke bete-nie lig paa de ltsrke lldlasg, der hvor det virkelig gel der neiget M slonomisse Simoan For-· spindheden has Medrene og den ils ve Arbejdstreethed has Fædteue di dmger maalle mere end noqet an det til at gtre Hjemmene ichvggelii ge og sie-be den Atmoässære ai Graavejr, fotn er laa lidt tjenliq ior Barneglasdens Trivlel Advent ten-der iske til den merke Stemninlh lom er blwet det almindelige i mauge Hiern, der beqvndte laa lo vende? Denne trykkende Tal-IN denne Gnavenbed, fom Lager An lednina aj det mindste til at law ap? · « « «« . scfs " Dei maa vel lunne fiqu om det « ltote Flertal as os, fom have hat vort Arbejde at bygge paa, ikke mindst naar det ek Aandsarbejde: Vi lever over Evne. Dei ask Mk »blot de af os, som brugek mer end vi tjenet, eller lom i al Fald bru qer del til sidste Ovid og Stillink men oglaa mange, hvis Penselaget tilftjneladende et i bedee Ordn. men lom llider sig op ltt Tibe fot at holde »det ganende". Dei gsk alle de, lom arbejder saa ins get, at Livsglæden taget Siade der ved, og fom blivec ude as Stand til at opfvlde deres nærmeite Plis ter, —- Pliatekne i Hjetnmet Tei· klagt-s over, at del er la »dykt at leve nu. Jeg tkok Me, det er landt i den For-stand, lyvori det ofte tagt-: Prilerne paa Livslav nfdenhader er hjjerr. end de var for 20 Aar fide-L Men For-dringet ne -til Livet er steget heil-te end Prilemcx Det, lom Falk funde hies pe lig med fee i Tidem da er as blevet ganste ntilfttækkeligt Dei et de nætingsdrivende, leis her llaat Tonen an. De tiener m get met-e nu end ist-, nogle as dei i del mindste, eller de bruger i alt Fald nieset mete, og laa bliver ol andre mä-; ti! at iølae often ist-erfas- et vi acht til det? Ovar for san ice vi stille For-dringen til Livet efter vore Evner i Sie det lot after deresk W -.Racine«« Folcling Zhairs ancl Seats Tll Krug vocl Utlilagtok og veil Sitzt-Use Lejllghetler l littliety Poksamllngulolmlek og Wenn Lotto statt-ke. heb-gelüste. Tages iltke tut-Lea Platt- op. , »meine« Festung Ghin-. »Mein-« Ideal »Meine» Juniu. ; · — Please Qui. . N Nr. Co. 14 Tom-ver bej. Nr. slsJ og 32-J. 12 Tom-net le. - . 1 h . »Nng Jksikämsxsssss ZU miqu Leim-e- ........................ 0.90 Nk.31.1. mit-tim- Lesihek ........ um Nr: 2211 swmds Leu-» «««««« MAY sswmcalsgt UHIUIM Ton-mein Nr. 32-J. spanish bis-thei- ........... QUO sammealsst DIE-W Tom-ves- Vsst 474 PIML sammenlast 2110115 Tommer. Alle vol-e stole et fuldtntl Ist-nistet Tilsvskende Zotüe lese-es usw-. En betyclclig Rsbst Lan opnqu ved Psktiksb, list til Bkus i lcikltek og Forscmliagsloksler. ANDERSEN MANUFACTURING co» sATTLZY sUlLDlNT Mcle, Wls. III-it Ot- usm »Vorhin-. out De sinnt-.