Tre af minc chncr.
Afbetaling paa miu Geld
en gammel Feltpræit
Foriatter til »Wer-Ren i Krisen« og til »Ellen«.
(Fortfat.)
Nonen Tiid var gnaetx der slnlde Geldes Altergang
for den i Byen liggende Afdeling; men, dels paa Grund
af, at Vondem der sslnlde Here mig, var ntødt for sildig,
dels tfovdi Vejen var bnndlss, kom jeg isvit til Kirlen
i det iisdste Øjeblil, san Kompagnie-me allerede stode op
stillede ntdenfor Wirte-deren, da jeg let-te ind i Bin-n.
J Kroen, der laa Inmnest ved Wirken, tin-die jeg mig
ein; og da jeg gisk over Vejen, kom Majoren for at fige
mig fm Frnen, at hnn haabede ikke at jeg havde noget
imod, at lmn gik til Alter-I. Da han paa mit Sipørgss
maul, tsilfsjeda at lieu-des Mond oglaa vilde gna med,
dnnde jeg intet hatve derintod, da jeg visdste, at de for-find
saa nmzet asf Stil-Weh at de lnnde sfatte Striitetalen
Hom- er Vor Hei-re dug altid en velsfignet Fonnynder
for os Prwiter. itle alene nnar det gaslder oin at pras
dike Ordt eller at ndloegge det, nien ogisaa om at finde
den rette Betst Jeg new-de den Tag, da jeg forderedte
min Striftetale, itke Tanle onl, at lynn vislde gaa til
Alters, on doq var »den Teilst »der lna til Grund for
Talen, netop den, der passe-de bedft for Il)ende; det var
nemliq de Ord: »Ved dn itke, eller Ihar ldn itte hørt
det? en enig Gnd er Herren, han kan ikle blsive trat,
men lmn qiver den tmstte Kapit, og sformerer Stnrke
hos den, sont ingen Krtlsfter har. De nnne «st-nlde blive
trastte og fortsmthm men de, ckotn fowente Herren, ital
fornn deres Kraft, de fkal opfare med Vinger sont Or
nene, de ftnlde lebe og ifke iforimcrgte gaa sirein og
ikte blitve tret-tie« (Jes. 40).
Co lnin kotn øp til Ollteret og lncklede alene, for-di
F « der i Nil-lerne i Sydlflesvig ikle er Kinnlefktnnmel til
flere pan en Gang, var det mig Pasofaldende, lnmr af
iasldig hun svar blevenx hendes blau Øine iyntes nie
get lylere end spr, og spaa hendes Kinder troadte de
snma Anker foa tydeligt ironi, at de lignede et va;
men for-reiten vms det finerteline Udtryk i dendes An
iigt horte; linn tsna inareke nd sont et Menneste, der bar
' tobt noqet men inndet det isten, eller sont en, der bar
faaet sdet alt gjort godt iqen, sinnt llntn hat syndet Og
sanledes var idet ogiaa.
Dienesten varede tennnelig lwiige, Inen bande lntn
og hendes Mond blw til del fidste, og Ida jeg koni nd,
stod de ndenfor, for at bede ewig oni at gaa med niem
Prnsiten Mode til, at lwis nkin Tid pan nogen Man-de
tillod niig det, vilde lmn bede mig om at blitve has dem
«om Efternviddagem og han flnttede favledes: »Im beder
Dem om det, ikte iaa meget sfor min, som vsor min Ko
nes Styld; hnn hat en Dei paa Hier-ten fotn lnm gerne
ldil tale med Dem om.«
Jog tun-de ikle 'aiilaa deres Vett, git altfaa med og
delte sderes tarvelige Mnaltid; eiter at dette var endt,
bad Praiten mig nndflylde, at han gis dort; tlpi »lelv
om jeg gsodt ved alt, dortd min Kone vil We Dem, faa
tror jeg don, at lyun vil lnnne ndtole sig mere morde
Jholdent, nam- jeg ikske er til Siede«
s- Dq shan var dorte, begtmdte lynin at lsle Gan-den
for neig. Jeg trot, at jeg ved at lade hende sielv tale,
kan give det most levende Billede cis hende; og Wulst
jeg natnrlsigvis ofter san inange Mars Forløb itte lau
indestaa tot-, at ethvert Udtryl er hendeT iaa er Frem
, fiillingen i det lyele dog l)ensdess, og itte min.
»De vil maasle synes Dem, at naar jeg nn hat
figit Lejligklyod til at sttiite for »Dein, laa er dette ilke
paa rette Wö, eitel-sont Striitemcmlet jo rette-it mnats
te dave gaaet fovud ior enin Alter-gang. Bette tun-de
" det dog itkke; tlyi jeg bar haft en haard Kamp ined mig
felv, ist ng lbar bestemt mig: i Mai-ges havde ieg itte
Mnd til at gsre det, nn deninrod bar jeq det: og im
tilikaar gerne, at det var oppe ved Alten-et dette Mod
blev nrig givet Dei er i Dag gar-et mig, Fiom saa ofte
spr, at ieq ved den heilige Nadvere er chloven beftyrket
i mit For-fast, del-for er jeg ois paa, at lsigefocn jeg fsr
bar vasret spaa nrette Vei, laaledes er jeg nn paa den
rette. Nun-r De hat bitt mig til Ende, vil De not for
staa, at jeg hat haft noget nt kmnpe imod, inden det
sont siaavidt; og jeg set nn, at nnn Vestemmelie at ville
til Alters var Begyndelfen til Seiten
Fssrit man ieg give Dem et gansste fort Omrids
ai niin Fort-id. Jeg og min Vroder neditasmnter op
· rindelsig im en itaan rsiormert Familie, der i det 17.
If Anrhimdrede ndvandtede til Holstenx niin Feder var
Militash faa i mit Barndoms Hjem bar jeg aldrig hørt
andet om Kotigen og om Den-now end shmd der var
loyalt og godt. Dette er min Fadeks Nos; nein Mo
ders er den, at ldun var en faare gnsdfrygtig Konte, der
lsige fra min tidligste Tid leerte män, lyvor jexx shilde
den for ast ihente Zwit, og hvor jeg stuldse finde Los
wa mine Befe. Da jeg blev konstituieren havde jeg en
ixte almisnsdolig W til min Bibel, og tdenne Kund
fkab, der dlev mig given dewed, at nein Moder bver
Das ltqte et Weitel for mig, hat været en Veliignelse
. for mitg, Taa fes i Sakrde kan füge, fom den IM.
«Salme: »Der-kam din Lot- ikte lnwde været min Glade
lau var ieg forqaaet si min ANDRE-F niedens ieg
desværre i dette Øjeblik maa debrefde mlq lieh-, at jeg
M, bund der staat i den sqmme Schne: ,,Asf dine
Oelelimer bliver jeg flog; der-for hat-er ieg ane sat
sike Vejel«
ng—jegvarkun16Aar-—bleoieg
lockt-M med min Mund, og to Am- siter gift. Dette
Kmde lade lig gere, iovdi sinin Mond bestentte sig til
at itge st of de mindste Øtald Oe i Bestandet-eh hvors
til innen enden AMer var; paa denne Munde sit jeq
et Gan, o- bco due-miser ndngese end de sie-ne De
hats-l W om Wer-ne ca om det Liv- der fereez
man M W over, at nieset Menneske Kunde In
ot W det, osmchnu mindre at blive det; oq
lMingMqlch,-nmostemeitfor
newsM-davikomdetim,fqaftaakdet
M,viisttedet-Mivrnngidenne-Stundietlaa
Wie-Ist Mist LUS- at leg Ul- msd »den lallte Ves«
tot Hie, M M, at vi alldqu var We del-fra
etchtheksstes-anevel
M
si
Eige: »Se, dette er nytl« Mut-d 1.) Et fornnderlig ubcs
vergelng altid i de isamime Kredse tilbagevensdende Lin
var det for os. For min Mund var der grunvme lidt
at bestille ssom Prasstr thi hele Øen slsavde kiun omtrsent
80 Mennesker, saa der f. Els. nceppe blev findt et Varn
oni Aaret; men det hjalp, at lsan tillige var Stolelcerer
for Øens seks Vorn, og i sdenne Gerning understøttede
jeg "hani, sor at Tiden ikike skiilde gaa nniyttet «l)en. Av
ling lkavde vi ilke, Hasven var tun 20 Alen i Sinfoni
og usden Frngttrasen faa mit Arbejde sont Hnsmoder
var beim-get- Nsaar faa Astenen koni, Dagsgerningen
var endt, Hat-et brølede ndensfon Balgekne vnsltede ind
over Øem saa tog vi vor Bibel frem, og De maa tro,
at i siaaidanne Timer, i de stormende Nackte-r, naar man
«lIun kan here Vandenes Buldeiz nien ikte i Mørlet se,
Elwor høit det inner, lasrte at give as l)en i Gnds
Haand, og aanske betro os til l)am. Ja, det lasrte ieg ad
mange Bese: ifaaledes er niine iire Drenge fødte, uden
at der stod nogen Hinsiperinde ved min Side.«
»Da jeg, nden at tanike paa Idet inwrlelige i min
Ytrina ndbrød: »Na! livor tnrde De -dog!« svarede
hun smilensdex »Jo, De maa tro, vor Herre ved not
at han maa tage sig nie-re af Mennesler, der er saa
forladte sont vi, end af andre«
»Et Savn led ni under, og det var ille til at er
statte: nemlig Mangel Paa Læsnsing Vi var iattige;
nisin Mands Thele aavlsige Jnldtassgt var vel omtrent i alt
300 Rdl.; det var unmligt at sfaa Naad til at ausstaiie
os Bogen selv en stakkels mager Zwis, vi noldt, niaatte
vi sige af, da de to Drenge blev sødte Dei kan altsaa
ikke unsdre Tem, at vi levede saa ais sige belt ndenfor
Verdem alle de Politier Mut-gessen der foreail om os,
børte vi na·sten slet intet om; dersom nogen dennang
var kommen over til os, on hat-de sørt de Last-dumme
nu har nett prwdike ifka Bogens saa vilde saavel min
Mand iom iea udsen noaenssomlselst Vetamlning have
kaldt am en For-hinder- Vi bavde hidtil nndgaaet at
spise af Knindskaibens Cras, men Slanaen kom, sor lidt
eiter lidt at søre os ind ,,paa den ialssle Vej«, eller for
dog i det minidste at ilde os.
Hvis De hat vieret ved et Badested, ved Te so,
at nan eiter at blive lselbrodet og styrket, er dct uigtigs
ite det, l)vorpaa der spelsnlercs »in-er Time paa Tagen:
thvorledes ital man iaa Tiden til at gaa, hvornied ital
man more sin. Paa et saa aissides Sted, sont For lsar
dette Isin Vanileliglidd maasle dog nn mindre end den
Gang, —- og da Øen selv er fattig paa Naturstsnl)eder,
lwrte det mod til Badqxassternes Didszsordriiy at de
foretog sig Sejlturc til de nnsrligaende Smaaøer.En
sniul Sommer Eftermiddag iblev ogisaa di ouerraskede
ved, at et Danwstib nasrm de sig vor FI, og en Del
Gassier gil i Land· De befaa alle Tim: byde dem no
get, sfortnaaede vi ifle, men de betragtede alt i Hiiset
med ftor Fortbau-Nie spnrgte nd om hele Livet lsos os,
og -det var li)deligt, at enslwer as dem i«sit stille Sind
tænlte: ,,De staklels ulytleliae Mennesker, der saales
des ital leoe lebende begraves « Jscer var der en
Man-,d der med stor Interesse sulgtc alt, isvad han
Ihsrte; denne Manid bad om at le min Mands Bogsanv
ling, og da denne indstrasnkede sig til nogle faa Bogen
sspnrgte han: om ni ikle holdt af Lassning2 Da vi sagde
band at dette vel var vor Lyst, men at vore Jndtcegter
ibte lunde slaa til at Mr Bogen ssvarede han: »Im
stal se, mn jog ikke kan bøde noget paa Deres Zaun;
thi ellers sfoketonnner det mig, at iDe maa gaa underl«
Da vi svnrgte om hans Nam, vilde han ikle sige os det,
men lovede. at Si WIN- faa det at vide, naar VI
gerne kom.
Den lange Vinter kom og gil som smdoanlig.
Winden gik mod Søndcn og drejede ssig om motd Nor
den; den gis frem, idet den altid drejede sig din, og
koin tilbage til sine Medfe«, men den bragte innen Be
ger med sig. Vi bgywdste allerede at tro, at Manidcn
havde glemt litt Laste, dsa der en Dag nieste Foraar
antrede et Skiib oip udenior os, og en Matt-as lom i
Land med det Bud, at han havde to store Kiste-r med
Voger til os. Min Monds sørste Udsraab var: »O,
Gud velisigne hantl« men det nieste var: ,,Hvor skal vi
dog faa Penge fra til Fragtent Hele min Esendom er
en Valek?« Oet var med· stor Uro ni saa Baaden komme
i Land; nien vor Glcede dlev iusldkomnieih da det af
det Vrev, der fsulgte med Vogel-ne, iikke alenc visie «iig,
at Give-ten var den store Voglmndler V. Leipzig, men
oglaa, at l)an lsavde betalt Ucagteii
Vi patlede nn ud, føgtc at lfaa Plads saa godt
vi lunde i vor indstræntede lille Leilighed til en Del
Of Hekligiheden Give-ten hast-de ikle spat-et, itle gioet
os det ringeer af Literatnrem toertimodl Mn des-dastcm
ISlangen var der ogiam thi i den Mening, at vi doa
iogssaa flulsde »f-lge med Tiden«, lliavde lian vedlagt en
stor Tel ai de utalsliae Fliwestriitek, der dengang nd
kom for at fordert-de og soksvare —- ial nu tan ieg
Asige det —- prwt; vi knnde nu folge dem Stridt for
Silridt, og Vom saaledes lidt eftek lidt ind i den ma
dende Tankegang, der hidtil havde vertet stjult for os;
det var aldsammen Anklage Pan Anklage imod Dan
niarl, aldrig her-te vi et Ord til Fovsvar.
Samt Dem dog, slwad dette vil Tige: Dag for Dag
at blive sindwdet det samme; sra iiin Slwgt og sine
Venneiz ira hvert ·fremmed Mennesles Mund, der tm
der over ens Dsrtasrlteh altid at here det sammel og
aldrig nun-mer sig en Rest, en Sandhedö Nat-st, der adva
sker eller viser Vei. Jeg Tiger sdet itke for at undstylde
mig, nam- ogsaa mine Tanter begyndie «,o-t dreje sig
i M«; men Ifor at De iksce iflal dennne mig for
haardt, naar jeg, der »vor bleven cklog as iderkens
Bei-Linsen ikke hadede de ialsle Veie«, istedeiisor at
lade Jordbunden bewdes til at tage imod den onde
Satt-, der blev Ist-societ
Nogen Tisd est-er at vi avde modtaget Bsgerne, var
Kongen laa naadsig at befordre min Mund shertil,
vi tog indepliig glade og taknemmelige for, at vi var
geiigckvne Bei-den Ial vi kom rigtignok ud i den, aglaa
i den volitistm vi ligge her paa alfar Vei, ligefom for
mäne Dire: met-e og meve traf-weidet samtnen, ind
ttl bei M its over vove Hob-den Reiten hele Me
mghchen den-e de obs-Mc Tau-m Emdnek og Lok
Oeller tm ssra alle M: den lovciige W maatte
Use M for den ulovliar. At min M Walde
træde oip imod sdisle Sordell-, ctmde Inn ikse tæirke paa;
Mk lisgekdetissesihnsns Charakter atmfde Mod
staid med M on "Mt, dels var shan i Ølwet ble
venifMckorMafdeM, derbetstuvde
I
han var sri for alle verdslige Forretninger; jeg mit
Hns og minse Bern, og inkkade esiter Ro, idet vi haa
lsede, at den vel maatte komme engang, uden at vi stkuls
de stilles pasa shaardere Prøue J een Hewseende hade
vi det let: vi shavde knn een Øoriglhed og hasode altsaa
intet Valg; den loolige var langt dorte, og stille-de endnu
intet Kmv til os.
Ensdelig koni der en Tilfigelse fra Provsten, at
alle Priester-ne iknlide sum-les ssor at drøste en vigtig
Sag, l; min Masnd Inaatte altsaa ogsaa Inøde; han
gsorde det itke gerne, inen l)an var nødt tsil det, og da
ldet anede os, at detfe Møsde var sannnenkalsdt for at
satte Beslutiringer, der knnde blive saare sknsbnefvangre
i Freintidem vilde han Thave mig nied· Baute til, lyver
paa sin Side, aldrig at gøre noget nden at tagie hinanden
paa Rand, og drøIfte Sagen fammen, — et Samliv,
der nistnok paa,«Øen haode ndvth 1siig inderligere, end
idet elilers vilde lhave gjort — tsansdt jeg hanss Ins-te
ganske i sin Ovden, saa meget niere, som jeg ved samme
Lejlighed knnde tbosøge en Halvbroder, jeg lasnge ikke
havde set
Danen til Msødet konn; vi drog til Byen Ved
Te lwad det vil Tige, naar sman feler sig nogenlunde
vel, at drage ind i en pestdefængt By? itke at høre Tale
oin ansdet, end om Sygldommem ikke at se Fell be
sskasftige sig med anidet, end at sinde de mangfoldige
Synwtomer lpaa sogen, ikte at here om andet, end oni
at nu er denne og ins er hin ded; ikke at indaansde an
den Luft enld Apothekets Luft; ikte at se andet bevwge
ssig paa Gasderne end Lsigtogene, — faa kan man selv
blioe smittet, aller i det innndste blive saa new-S, at
man tror at man er det, ellcr kniest Øjoblik maa blive
det. Vi kom ind i en saadsan By: sra Ihvert et Hns
vajede Oprnrsflaget, selv ned sra Kirtesspiret; der lsørtes
Bonn-fange i Gaderne, men det var Sincodeviser over
alt, lmad der toar Das-nist; der lyørtes Nester paa Ga
derne, men sdet var Opkørssangene, syldte ined Zubel
over de tilkonnnende Seite, der snart sknlde sølge de
nne Inner; jeg sorsikrer Tem: vi indaandede Op
ror—:«lnitseii: vi spiiste den ind i Maden og dral den ind
i Banden »den trrengte ind, som de smaa sorte Cholera
slner i Øjne og Lren og lod Isig ifke jage bort.
Vi tom til min Vroden Hvilsten Jubel over vort
Komme! ikte den, naar en Vroder eller en Ssester mo
desjs ester lang Adslillelse, nei, Jnlzel over, at ui ,,kom
med«, at vi itke holdt os tilbage, at nn var Kcerlig
hisdssbaansdset fnldskomment, da den oprørsle Vroder saa
det ssannne Sind ljos »sin Fasten
Lwor var det »ein gesegneter Tag« (en as Gnsd
velsignet Dag), at oi kom, 'sagde de; og nu sfit vsi at
vide, lwad vi vftulde J 9lsviseii, fom laa paa Bot-det,
stod det at lasse, sor at Vefolskningen tnnde støtte Sagen,
naar Asgørelsens Tinte kom; alle Præsteriie sönlde neds
lirgge Jnldfigelse imod den as Kotigen sattte Mkiglhed
stulde vedtende sig, ved siu Ilsnderstrist, de Ord: ,,Gra-n
sen er naaet, indensot lwilten Gefstligheden kan lyde;
den anser sig for Gar-d og for sin Sainvittighed sor
pligtet til at nedlasgge Protest imod Øvrigljedens An
ordninger. Folgerne as dette Nødværgeskridt lægger
vi paa der-es Hemden som har tvusnget es «derti"l!«
Medetimen koni, min Man-d maatte gaa; blivse hvor
jeg var, var mig umnligt; komme op i Salt-m lwor
Modet holdtes, tunde jeg itte; jeg valgte at gaa Halvi
vejen, at sslge ham lyen til Hufen og staa ndensor og
vente Jeg gil srem og tilbage, det var for mig en
Enigched; Jnsdgangssdøren er, — nu kender De jo Ste
det, — i Enden af Lin-set, og der ved Siden er en
Arag, hoor man lan staa nbemasrilet as dem, der gaar
forbsi Ipaa Gaden; jeg git derind, lagde mit Hoved op
til Muren og grad Jeg visdsste nceppe kwovfor; nien
det var vel muten-D fordi jeg selte Sinitten tkasnge ind
i mig, og jeg haode Villie, men itke Evne til at »mod
siaa Iden; llisiükerheden sit mere og mere Magt over mig,
og jeg vilde dog ssaa gerne ,,bwares sor de salske
Veie«.
Min Mand lom lniktig ud og kaldte inig ved
Navm da jeg traadte frem, san jeg, at han var gan
sske «bleg: han hoistede til mig, at Protesten var sores
-lagt, at ingen havde modsagt den, og at man var be
gvndt at understrioe den; l)an falv var endnn whe
stemt, tftsidt der var truet med Aifsiked, lwisI lian ikte
stren, med -L·oerla-si as hans Meniglnsd, naar l)an tosn
tilbage til den o.s.v., og lian spitrgtin ,,.L«,svad stal jeg
gere? Du maa raaide m·igl«
Hund var det, der drev mig insd ,,paa den falls-te
Vaj«? det var ifle Frygt sor at miste Einbede og Udi
komme; thi jeg haode i ilere Aar vceret vant til Knar,
som itke var langt fra Fattig-doni; det var itte inine
Varus Freintid; tlyi de kom mig, underligt not, slet
itle i Sindex og det var itke, — det er just det, jeg
bebrejder mig, —- at jeg var bleven overbevist oin, at
det var Net, Ret sor Guid, at imdenstrive Nejl det
var Frygn jeg harte de vilde vilsde Hyl paa Gaben, jeg
saa i Tankerne vort ævlige Navn slaaet op paa Stam
Paslem og msin Mund og mig givne til Pris for en
itbarailyjertig Wehel; jeg ges ved Tauten: sde senderiver
os, inden vi tonmin ud wf Byem og ssaa sagde jeg til
min Man-d: ,-O! nnderftrisvl skynd dia, at vi kan komme
herfra.«
Jeg var bleer bange Hvokfra ckom Frygten?
Jeg havde vasret, fynes det mig nu, i starre Fare str,
og havde iske ssrygtet Alsdrig tan jeg glemine en Nat
cpaa vor lille -Ø: Der lmvde i nogsle Dage blasst en
steck Østenvind, som hen vod Middagstid sprang om til
Best; Vandmasfernie tiatte mere og mere ind paa os;
alleMde ssør Düften vasltede de ind over Øen ssaaledes,
at de flilte es alle fra hinanden. Hufene ek, csom De
maafke vod, byggede lpaa only-jede Jordvolde, saa det
lavereliggende Land rkan ligne et Dav, lyoori tnn Gu
sene rager frem. Stormen tog til; det «sidste, vi den
Elften saa, var at Vandet shavde owvanmmet alt, sog
allerede gijiort det nnmligt at komme over fra det ene
Das til det andet, Ifor at række bittenden nagen Hjcelipz
Solen lfimck blodrjd neb, dt sidste Stern den kastede over
vö, viste as Ihm de frygtelige Mc beide Stumkcmmie
der reiste sig i Vejret, for at styrte lud paa vort firs
belige Mem; saa blev alt smsrkt Min Mund stængsde
wirren, W Skodderne sfor Vinduerne; vi vidste, at
svi var i M; M Vandene fteg hojere og Wievie, og
endnu var der tfem Eimer-, — ifem Timer i Nattens
Entonched oa Masse, —- M Flodtid, Og fsr der tunde
viere Tale am, at Band-et viwe falde. Vi taenidte LUS,
men talte imstidtttlhi M var W muliqt at rat-be
MW,Watmo-nltmdehsts minM
M- iss M oa Wehe mit spottet-Ue
M Dädth-WMZWM-V—
T
T
g
F L
det bnlidrede imod Aren, saa det syntess nninliat alt-dei
end at den maatte snart give after; del traadte lud til
os,kan1 øjere og hssere det lastede en Pind, der las
paa Gulden og soin Vorn-et havde leg-et med, det les
1 tede en Tra·skanm1el, og endnn var der længe til, at de
vilde salde· Vi vi«dste, hvad der var at gere; oi tos;
Vuggen cg sate den op paa Lostet, jeg satte ntig oed
Siden a«s; Inin Mund stin paa Trappen, nied Øset
heftet ipaa Vandet i Stuen, osg med Øret vendst most
IEtorinsidem for at lytte ester, oin det ikke stilede ai
Ten Nat kendte jeg ilke til Frngt, iste et eneste Lse
blit; jeg desalede mig selv og niine i Herrens Haanln
og der oar den hele Nat en Fred i mit Hierste, sont han
gan, der kan sige til Sternlein ,,-Ti og ver-r stille!« —
sTen Nat, da jeg var still sra al mennestelig Hirn-la da
ier en nIsennesfelig Haand kunide udtstrcekkes til vor
Frellscy da enhver Vro ril Frelse ad den Kant var asia
stet, da sorekom Mennestemagt mig saa ringe, at jea
ibke agtede paa, ast den blev ntisg unddkagen, —- nien
hin Tag, da blev seg lbange- Te tnaa tro, at den Tag
gik det up sur mig, lynad Olarsagen svar til, at David,
da Valget blen ham give-t, sagde: »Kærei jeg er saure
angs1;iad ncig salsde i Heu-eng Haand; vhi han: RW
hjeitiglnd er stor;1nen jeg vil nadig falde i Menncs
steile-i- 05aand!« (:? Sam. 24)· Man herer oste Falk
tale oin, at Herrens tHaand hvsiler tungt paa dem, o!
de, der tale saalede-:-, har aldrig sur-wet, hvad dset Vi
sige at salde i Menneskenes Haand; det er langt somiterex
thi Gilde Haansd er dog altid Barinlyjertighedens Haand
Hin Nai, da sog sad ntidt i Bande-nis, da var jeg falden
ne og alene i Gndg Haand, itke en Lilenneslehaand
knnde røre Itrig, dersor stod jeg ’»fast og srvgtede ikfet
Inen hin Tag, da dar jeg salden iclllennestehaansd, der
sor lileu jeg bange, og kam ind ,,-paa den ·sal«ske Bei-.
Og, naar jea nn atter lau lnginrde at sslincte da ji«-le
noget as hin Mai-J Zred, saa er det sordi jeg efter i
lang Tisd at have været i min egen Haand, nn atter er
salden i Herrens.
Vi koin gadt hiern; da Mødet Restes i Waden
kin nagle as Sognesolkene lfsor at takle min Man-d;
rnen vor Glasde var cborte. «T-er var ingen, som sang
til os: »F har gsjort Uretl« og dog oidste vi det ad
den Ves, der gaar sra Guds Mund og ned til Mennes
skehjertet, del itkie klar, men dog saltid klar nok til, at
vi havde mest Lyst til ,,at scjule os«. Min Gliede vac
dorte, og jeg mente, at den alsdrig Vunde komme til
hage; den Seit, hvorom der taltes allevegine, og i
Foroentning as htvislken Folsk sang og juiblede, den vat
misg tennnelig ligeghldig; thi haordan det saa giIk, ssaa
lhavsde jeg rabt niin Sag, det sølte jeg, og jo mere Tiiden
«skred, so langere vi kom bort sra Mødstedet, jo merk
den teue, nsniittade Landlust trcengte ind og sorjok
Byliyiten, desto Insere somidt ogssaa Smittem og saa Bunde
jeg sont-T at dersom seg blot Hunde leve den Dag ot
igen, saa vilde jeg have haft Mod til at gaa Marier
i Mede, maaiske endog have sagt det. «
Seiten, sont alle hernede saa sikkert Ihavde ventck
lige til det sidste Øjeblil, kom ikke; endog, sfterat del
ene Nederlag var suilgt paa sdet andet, ventede de Sejr. .
Nogle Tage sør STaget gik jeg i Herden, netop sont
nogle Wagne, snlde as iswdkaldte ( Soldaten kørte igens
nem Bhen nied den sædvanlige taaibelige Syngen os
Jud-len; de holdt soran Kroen, for at isiyrkes, og da de
kørte dort, raabte de, at naar sde kom igen, var der ibke
en Dansk mere tilbage En gammel Mund stod lænec
op til Havelaagem sog da han saa mig, sagIde hau:
»Nej, Madami Te kan synge, hsvad de vil; de jaa idog
ingen Sest; jeg har selv verret Kongens Soldat, og
tjent i Chans ·Garde; vsi er maaske lige saa dygtige Sol
dater som de, Inen Gud shjcelpe mig, for Ossicerer vi
hat Og saa, Madam! er der een Ting til, ssocn de
Tanske hak lsrenrfax os « Her taug han, men, da jec
spnrgte: »Hvad er det da?« saa han sig first forsigtig
som, og da han ingen bemærskede i Nærhedem sagde
han: ,,!Te har Reiten, sni har Uvetten; det gsar en For
stell« Han sagde der nied en Si«kkevhed, og en Oderdd
visnimg, ssom ikle tillod nagen TvivL am det var sae
lediis; nien De kan vel sorstaa, at mig var det en liden
Trost at here disse Ord.
Slaaet var endck; de slygtensde styrtede her igeni
nein: deres Sang var sorstnnnnet, men ikke deres Had
og Virtenlnw i Ideres Tanker havde Uretten ingen Del
i lldsaldet: det var altsammen sket ved Forriederi.
Te Dansske snlgte ester; sornden den gamle Mand vin
-jeg iniaasle den ein-sie her i Landsbixein der ikke vix
lbang«e; alle sfsalv for Liv ag Bindi-, for Gengasldelse
og Hanni; inin Mand dar bange sor at faa ssiin Affde
nien da de sørsle Tages Sskrwk var our-e, begyndte as
at dlive tryggere. De Danskess Onførsel var upaallage
lig. Jnaen stete nagen Osverlast, og ingen bilav fortne
diget, naar han ikke sselsv gav Ilnledning der-til Der
var «Øssed«likke, sda der skonc onsde Tanker op i mig, saa
-je.g bund-e anste, at det thde vcrret andekledes, da jeg
gerne vislde have opdaget nagen Grund til Beflagelse
og dewed til llndiskyldsning for mig selv, for-di de dds
idke, sosni Man-den sagde, havde »al Reiten paa derei
Side«.
En Undsknlidningl Bunde jeg tun Ihave snnsdset den;
jeg sagte den allwegnie oa til enhsver Tid, vragede in
gen Lejligshed, men sandt alsdrig nagen Jeg var alene
om alt, men Majoren var saa venlig at stille en as
ksine Ocppassere til inin Dispoisitiom og han var niis
sulbetalelig, thi han var tjemstvisllig og (sli«nk. J Begvvs
delsen ssorstod vi ikke Thiinandem men efter nogle Dagek
Goal-b, stunide inine Drengse vcere Tolle, og estet ex
Maaned lforssivsd vi giodt hinanden, saa vore· gensrdige
Missorsstaaalser var swn Kryderi paa Morden- Sebv hos
tham vilde jeg sage en Undfkyldning, og sagde saa en
Dog:
- »Men, Sørenl lhvorisor vil du egentlig shernedk
det sovstaar sag ikkei«
»Nei, Madaml det vod jeg heller ikkei«
»Ja, men er du sda vis wa, at du har Ret tI
s-« sk-«
at være herf« —
«Ne·j, det er jeg Mel« U
»Ist wen hvorfot er du da has-« »F
»Fort-i Wangen hat Tiefe-let mia herhenl«
Jag miöundre det Renneka men jog san-de ins-i
san-Wonne shos iham «
stekleegem isom De jo oahaa sslv W as, iM
alenefordihanerenstw, m
haustenMndasdenMM komherssorsi
setilthstZ UUUWMW
.«..s