a
Trc af minc Vcnner.
Afbetaling paa min Geld
.- af —
en gammel Feltpræslt,
For-satte: til ,,Prcøslen i Krisen« og til .,Ellen«.
(Fortiot.)
Han sbnttede fanlex s: ,,Hvad der nu er det mast
telinfte er, at lntn nor det altsammen nted en iaadan
Gliede, at jeg läge saa lidt tan «forstaa det, sont hvori
ledes lmn iaak Krwfterne til a« flaa til. Vi Mr alle,
kwad ivi 1kan, for at ikaane -l)ende, tlii vi holder nirlelig
af heade; men ital det blive ved at gaa saaledesz ret
lustige, iaa lofler det liendes Lim. Jea liar i waak sagt
til lmtde, at jeg tcenkte paa at drane non iKroen, og
at lade andre, der Here mindre llleilighed Flotte ind i
Prasslogaardeih inen hun bar sbedet niig saa inderlig onc
at blive, at jeg bar opgivet niin Bestennnelse. Dersom
De des-ge- Pmitöx en De few endl- Viduc tit, at
der illyendes lielel Lade at nnaaaeis asz paa er en
Kierliqded on en L-I«nln)gsqelins.n«d, ni ilte er vante til:
og det er ntiq endnu en Gnale livorfra den striver
fig, eftekfoni lnin tidlinere Inn bar staaet i meget lidet
For-hold til Dunste-«
Mannen-J Stildkinn on den Diver, lwonned lmn
gav den, bavirkede, at jeg satte inin ior at bei-ge Pras
stens, og fog gjokde det, da Ridetnren oar endt.
Priesten traf jeg i War-dem det var en nieget l)øj,
mager Mand nied et Par niasdvanlin ilore szemy og
nied en iaa masrtvasrdiq bøjelig Figur, at. naar vi an
dre nistkeda bntkede ·l)an, eg, naar vi but-fede, bejede
lian niesten sit Hat-ed neo til Knaserne Oan tog ivenlig
itnod mig, og vilde, for at vife fuldendt Hsilighed, tale
Danslz han beginnle derfor med: »Ou! vi flnlde gaa
eiter Etnen eller iwtte os Pan lians Lade?« li Lllltkms
iet, die Laube). Im valgte Stnen fremior Laden, og
traadte da ind i Familien-I Dsaaliaftlle, WM fu«-den et
Jsavekannner dar det enefte Vier-elfe, der flod til dens
Raadialied Det er softe gaaet niig saaledes, at je,1 bar
onlevet nagst som, nden at synes at staa i nogen Entn
menlnrng nied det Sted, lwor det oplrwdes, bar pknsnet -
sig ind i inin Erindrinax i sent-re Aar er Stediovhols
dene saa dntlede met-e on niere frem, de nar lngt W
onnrsna det onlovede som en Ramme, og derved gjort
det met-e levende. Men det er oalaa aaaat inia saaledeH
til andre Tider, at Ztederne, lwor jeg modtog Jndtmts
teue, lige sra Wywndelien er jaaledes sannnenvorede
ined disse, at de ille mere ladet- iig adftillez ja! del er
itet, at Steder lige ika Begyndelsem ist jeg endnn ban
de nonen Anelie oni, at de iknlde iaa Vetvdnina for
min, bar aiipejslet iig laa levende i min, at de tiarioni
ck blwet den Grund- lyuorpna Blinden-sie bis-» jmth
lia, iaa naar Mindat vender til-dage, vendek Mag
Steh-L . - ssp — «k -·'1
Saalksdes man belle Tlliililsstucs cwok Wl irllldc
fidde faa oite og nyde aodt ai liendes niineline Winkel
ie, allen-de den leiste Tag have teanet sia i min Zsjwk
tlii ieg shak aldkig glemt den fiden: on Gnd MI! der
var knn lidl af det, der tiltaler Sanferne Den sag
innig nd: En qannnel Kanavö med lijlniiiilegjort'V-.k
tasrnet Betrieb et iirlantet inalet fenwetascs Ilsoid til
at slaa iammen, leis Stole oa et lille Bord i et Hier
ne, livorpaa der stod en Gnldenlatx det var det fiele
Mehleinent, livis dertil itke flal renne-Z et gannnelt
anlt Litoaraii af Luther-, sein bang over Asanapten
Men der var noget venliat alliqeveh Solon i Rest
tastkdz sine Afitedsstraaler lndad Vindnot, og de blev
ikte .foldt tilbage ved lange ellec ftore Gardineh de
taldt paa det lwide Sand, hvormed Guslvet var be
ftrøat: On det laa vel i Brod-singen nlod alle de inma
Sandslom at de inntes at iordele jin ovemlt og at
asre chver en Man las.
IHun var Mc i Stuem og lnm kam ilte: dekicnod
kam en Izu Dema, am hvem Prassnsm da jeg jandt lnnn
ltor ai bang Alt-eh Mrede: «Jal jeg ·l)aaber, at han,
naar han bliver dankt Soldat, tan blivc «Fl-jelsinand»
nzlaimandw Med denne Yttring ioklod han mis, nien
kam lidt efter ind on bad mia nnditylde, at hans Kone
itle lod Isig ie, da hun var brilwftinet —
En « Tand Tid eiter koni ien atter til Mien, on
da Majoren igen omtalte den Kasrliailied der blev viit
alle, sont kein i Prassregaardem inen tilline paastod, at
det var umnligt, at Futen kunde hol-de dct nd, efteks
iom Aktieij voxede, og hnn inaen Hin-w tnndc finde,
ja! det spntes endoqlaa Moll-amt, oni hun vilde have
Hin-sp, da dat forekoni hani, at hun var allerniesl til
freds, naar hendes Gerning gvar 1wvertonnnelin, —
laa sagte jag atter at blive betendt tned heade, og git
derfor over i Daaligstum
Prcksten var whe, men lidt eftek tom Feuen ind;
hun vidste ira Kiesen, shvem jag var, on modtog mig
med stor senltshad dun var en lille, spintel Stittols
le, let bwægeligz men, derfom nagen vilde spat-ge mig,
om hun var fmuh da vilde det full-de mig vansteligt at
spare bei-paa: jeg trat tun at tut-de sige, at lyvls den
spannende havde iet heiidh da vilde dette Spangsmaal
ilet sit-te W ialsdet hani ind, tot-di der var noget i
lieu-des Anstat, der ttsaadte ikem nisd en iaadan Be
sienkthed, at det iille tillod Systgsmaaleh am hun var
sinnt Der er Wen-seiten hvis Tretet i hsj Grad
indtagende nden at væke W; hun vakat af dem:
dssaqnaqatihendessknilqt, icmmsiten vildehave
M list til en Pkoianation, om man havde kaldt heu
Mi W hele Willst var en M: der itod at
lsfe i M ccrash »Der-sont du er« et aodt aneste,
MMMM,att-umaabliuvodatværedetz
M er du det iste, laa bed am, at du maablive den«
W ltvd for nrla iocn en Mutteasrellewi mes
lich-Weg MW,ntenog-iaa —agdet span
qtkaietWerdetden—-afdenatvelie
C M» MMde en M- der langt
vss W W et mit-et Wi, lom
L
men hendes Øre og hele Sjcel er alltgevel ved Siden
af; shnn er sont en sremmed msisdt iblandt «sine egne.
Tet var tydeligt not, at der sauledes bestandig var no
get, der taldte ipaa hende, men jeg forstod iste, hosad
det nar, og der gik en Tid,« sjr jseg fik idet at vide. Da
jeg tog Asstied, havde sog vel en Fnlelie a·f, at nn vislde
lnni glnsde sig edel-, at hun knnde «slippe«; at hnn
uforstyrret tun-de saa Lotv til at »gaa ind i det andet
Vaseelfe til det syge Vatn«; nien jeg havde tillige
iaaet en Anelse ein, at der var nieset, der tryltede
l)ende; noget sont hun tun manglede en Lejlig-l)ed til
at blive lettet sor, og jeg syntes tillige at knnne snle
paa den Mande, hvorpaa hnn sagde Favoel til mig tned
Ønfte oni titensyih ait lnin vilde Viere glad over at sinde
nogein til hveni hnn kund-e betro fig. —- Visst er det,
at jeg saavel fom Maiocen og de andre Officerer ine
ften salte dot sont en SamvittighedsssVinde, at denne
svage, oposrende Kvinde stnlde salde sont et Osfer for
den Oeeranstrengelse, vor Rcervasrelie fette nied sig.
Da jeg dog ißke seliv ljavde fast stlwld der i Bin-n, nien
knn af og til kam der, var jog iiwppe personlig kom
men til at tane Del iSagem lyvis det Sitte var lonnnet
liaesom as lig selt
J den folgen-de Bid kein seg after-e igenneni B1)en,
nden dog nagen Sinde at have Lejligslied til at op
bolde inig der; nien da jeg paa en ai niine Resser list-te
derigeniieni, sbavde Majoren stillet sin Oppasser paa
Udtin for at liede inig oni at komme lien til Stab-s
warteret, da ban ltavde nogset, han gerne vilde tale
med mia onl. Da jea kom til l)ain, bad lian inig mn
at staa sia bi, esterfom han var vasrgeløs ligeoverfor
Frnem «ie,1 snidste, lmor overanstrengt lnin «var, at lnm
ikte ten tin den nllerniindsste No« og nagtet lian og den
mirine Jndtiiartering insdskræntede deres Fordringer
til det allennindit innlige, var dette den nieve end nol,
san meaet niere sont hnn selv syntess ast søle Trang til
at yde niere, end der blev fortangt For et Par Tage
iiden Onr der iinidlertisd braut en lille saaret Horn
dlceier ind, en ntoniirineret Dreim inaa en 13——l4 Aar
on, da Frnen liande set den Vogn komme, der stutde
lere l)ani til La«3aketet, liaode lnin nied al Mant mod
sat sin, at llan blen føkt viderez lnin liaude paastaaet,
at hatt liok liende tnnde finde lannt bedre Pl ese end paa
et Satan-U at lian lnsr liavde en Liege saa at fine ene
for iia lein, nieden: lian, naar halt loni tsaa det store
«Einieliiis, Inaatte dele lmni nied manne andre; at Land
lnsten var den snndeste, og at l)nn, der selv liavde
Vorn, bedst vidste, livorledecs et Barn skiilde plesess
o. s.«o., o. s. v.
»Im fovsikrer Denk« slnttede han, ,,at lncn talte
sont en Priest, o-; mengte iaaledes paa, at di maatte
give eiter. Trennt-n er tier: Pisa-stetig er ielo jlyttet op
paa Zeiten on bar ajort deres Senelannner til Zy
neltueJ inen Te ilnlde virlelin, naak De fee l)ende, tro,
Jt der var niort nende en iwr Tieneste; og nn sidder
linn og vaager oni Nattern saa lwad det ikte ·l)ar vasret
galt ser, saa er det nu blevet det.«
Tette iølte jeg felv, og da jeg nn, ial Feld sum
Drengens Priest, bavde en vis Ret til at le til ham,
ais ieg over til han« silrere end jeg ellers vilde have
nasret i imit For-fast, at ioreliolde liende det uforsvars
läge i at sastte sit Liv til for os. ,
Vi mode beqae ved Drennenss Seini. Det er sor
nnderligt, lwok Sygdoni, der er alle-k- Arv, ogsaa nd
skrvnek al Fopftelx livor alle Former i en Fort over
spkinges ved s Iygesengem og hvor nian ien lort Tid
stonintek hinanden neu-. Bette havde jea vel easaa gsort
Reanina paa i dette .Tilfa-lde, og Paa en Maade flog
det til, forsaavidt loni vi bogge selte, at vi heb-wede
innen Jiidlediiiiiger. Men paa en anden Maade flog
niin Vermnina feil: thi fordi jsg lslte niig sitt-ere, i
en saftere Stillina, da jeg stod i mit Kald, faa havde
jeg tanitt, at fea letter-e ilnlde have faaet Magt nied
hende, nien det flog ille til, for-di ien lnwde glenit at
taae det med i Vermninaeih at onsaa lnin inente at
vastei sit Kalb: saaledes stod ogiaa lnni ·silkere, on
lod slet itle til at ville give eiter.
Drenaen fov eiter at nat-re iokbunden; der snar for
Lljebliktet intet lwerlien sor den-de ellek for iniq at
gere; jeg bad ljende derfor oni at gaa med niig ind
i Tagligsmem da im bovde en San, lworom jeg maatte
tale med hende Deren sted aaben ind til den inge
saa den folgende Sanctale blev fsrt heilte-we
Eiter at lnwe sagt hende, lwor taknennnelme vi
alle var ved daglia at tnnne viere Vidner til liendes
Opefrelse og Kasrliasbed tilfssede feg, at hnn inaatte
tillige vlere owrbevidst din, at det ajorde os ondt at l
lworledes lnm Mransstvennte fig for vor Sknldz og sen
bad bende am icfremtiden at tage mere Hensnn til
sig felv, end lnm didtil havdc niort
Hun spat-ede, at det var lieu-de en ftor Gliede at
bire det ndttalt, sont Aun allerede lwnge havde hast en
Fslelse af: at vi var tilfredle nied den Smnle, lnm
kunde aire for os: det var desvcerre tun «lidt, men lnin
Morde det med en aod Villie. Hvad Overanstrenaelien
angit, da maatste thun vel indwmme, at hun oite
lunde ivle sia tret-t, men dette kam ikte ai heudes qlk
beide sor os, det W hun vglaa fslt tidligere
Da leg hettiil dem-wiede, at vi to maatte vasre
blinde, tyois vi ilke Kinde fe, hvotledes hendes Krasiter
tog as, og Akbejdet mere og mere tog paa hende; at
nun maatte dog viere overbevift em, at iaa ftor Pris
vi end satte paa alt, hoc-d hun ackorde tot os, faa var
hendes Helbred og dog iaa dnvebart, at der, for at
Winde heut-es Mel-stand villde blive ajort Anstalten
eil, atWotvn kunde lüfte hort, — spurgte hun mia
ganer alwvlia, oen jeg tkoede heade, naar hun fonfiks
rede, at alt, W Ihm giovde, ajorde hun mod Glasde;
vg, da sog del-til Mode: Jal vedblev hun, at iaa
matt-e jea dog vel vi«de, at medenö Sorg nedbwd et
Meunslkec Heil-red, foryngede Gian det, oa dette
vilde oaiaa ske nie-d heade; felv om Arbede blev end
nu wann-fole end det var, saa vilde vor Herr-e net
ap ved den lede, at soæve W for andre, give hende
de fern-due M.
Dct Mitk- Tth TM W W migi disle
Wie Ort-, are-b tea da soebe
Wi maa vel voqie es for ett tro, at vor Herr-e,
sprdi vl Mtraskset en Gern-ins i det Witze, langt
Wu, end band Menina bar W used den, des-for
Man ital give set Kraft vertil; vi M taae es i
Escmvmeamtdanserttlthpey oa
Qui-W des-Herz vl litt dvg del shuste
W five such vm dsg, at
.M« TM M oa M Ihm
II M vl
de, den melden hører til Herren-Z Tjenere, til dem, om
lmem det Weg-: »Hm foin trot, haster ilkel« (Jes5.
28).«
Hnn forstod niig itke wldeles, thi lntn mente dog
—- oq dec lnn et Udtryk i shendes Antsigt, da l)un fagde
det, saa anbent on ækligt, at enshver, der faa hende,
inaatte give lyende Ret — at det var for nieget 'fagt,
at vor Hei-re ickke svilde kendes Oed den-des Gerning
loin sin, da lmn dog vidsfte, at den blev gsjort i Lobi-g
lyed og Kasrlighed
Jeg bad lyende viere onerbeviidst oni, at derom
Sande sjieg aldriig tvinlet, men leg nmntte tillige sige
l)ende, at Kscerligslieden netop hat den Egetiskab, at den
lmaiber alt, derfor tan den give Tid Jeg kender faa
qedt den Zions Mennessker, der svirkelig braender af
Kcerlighedens Nidlasrshed og som derfor itte mener at
turde give sig No Nat ellek Dag; de vil nied Vold
trwnge ind i Hinnnerigesss Nige, og de formaar i al de
resks Varme ilke at bie og at vente; de ftornier frem,
nden at gøve fig selv Regnskab sor, ein de, l)vi—«:s jeg tør
lirnge det U—dtri)t, giver Vor Herre Tid til at lonnne
nied; og det innn vi dog alsdrig gleni·in:e, at det ikte er
not, at vi stritt-er us i Bevægelfe, der er ineget anbet
der inaa viere lagt til Rette, svwre modent og fcerdigt,
lniiis Vor Gerning ftal Viere til Velsignelse —- For oi
ilke liørt oni Ziel-k, der var fornd for deres Tid; «s—olt,
soni den Zlcmh hvori de lenede, flet ille forftod, og
foni der-for fernere-de der-es Kraft Tot-gewes; saaledesss
ganr det, naar Vi, uden at spørge om andet end nur
eqen Bill-ie, fsarer frem og scetter Kreeftserne til; det
sines jo dog netop ein Kierligljedem ,,at den ser ikke
paa iit met-«
Onn sinnrede l)ertil: »De nma ddg indrønnne, at
dsersoni man, før man iik noget glorh fknlde se baade
l Høsire og Venitre, san fit man intet gjortz Deress
Lieimgtning er deg nift et farlint Vaabeni donnes
oq ligsegyldiges Hanider.«
«qu bar ikte singt, at ni isslal Ise til Højre og
Venitre; nien det er niin Mening, at vi i al vor Feerd
ital se ennsd, Tal raadførie os med l)am, uden hvem
vj intet kan agre, og zliaescm vel wogte os for at gaa
for langt, sont for at gaa for skort Hvem hat givet
et Menneste Losv til, naar vor Herre har gioet ham
Fltnsiten der er» lbestemte til at strnskke til en lang
Tib, og slwein lJan hat besluttet at brnge i niange Aar,
at satte disfe Kriester overftyr i kort Ti-d; og det er
den det niange ger, itke alene Frandsere og Drnnkem
nien selv de, der virkelig arbejder i det godeis Tjeneste
Lnd oss vogte sog for at Ttpildeandiks Waden og bit-re osZ
ad sinn den Sasdeniand, der snar altfor ttht, for at
foncnie af med alt det Swdetorn, ban lnereri Stet
lenx ni er dog ilke vor egne; ogsaa lyeri ilial der Unsre
en Forstel paa den-, sont drives af Herren-J Aand, og
dein, der drisveis af deres men. Hilft paa, lyvasd Her
ren fnaeer sine Brødm da de ville frenituinge ljans
Reife op til Løvsalefoitem »Min Tid er endnn ilke
kommen; nien ederd Tid er itedfe for Haanden!« Joh.
7«): glem dog ikte, kcere Fruc, at den Kein«de, Herren
gan det herlige Bidnessbyrd: ,,«Hnn gjorde, hwd hnn
knnde!« lMatr U) linn hed ikte Martl)a.«
Hnn begi)iidte paa at ville vide, livor Griensen
var; men, da Trengen i det sainnie naagnedse og kla
gede ·sig, fiik lnni knn Tid til, idet lnm rakte niig Hann
den til Rissen at sige ined et Vemvldigt lldtryl: »O!
De niaa ilke itandse mig! Te ved ikke, der kommer en
Nat, da ui ikte san arbejde, hsvor langt er den harte-?
De forstaar niig vistnot ibkex nien livad jen ger, Mr
jeg, fordi det er en Nedvendighed for mig.«
Nei! jeg forstod lieu-de gonsle vist ils-tm og det
saa inesten nd til, at lwer ais os siltnlde lmve gaaet sin
Vei, nden at tin-re konunen til lForitaaelse, tlii i den
nwrmeite Tid eiter denne Saintale kom jeg nogle Gan
ge i Priestegaardem nien traf hende tkke, flønt jeg
state tyende, on det lod ncesten, som otn lynn tvilde
undgaa at tale nied mig.
Endnn en Gang skulde vi rundes-, og dette Møde
gav mig for en Tel Nøglen til at forftaa slyenide
Den fnaredse Dreng var bot-te, da sjeg kein til Byen
for at begraue en Soldat, der var einkommen ved et
Vackdesknd To Vegravelsen Var endt, bad Prwiten
mig over til sig i sin IStIne for at dritte Koffe; Frier
var til Siede, men, ligefom hnn modtog mig nted de
·Or·d: »De jik iaa dog Deres Villie fat igennein, at niin
Hornblceiek fein dort lyerfral« fauledes fyntes der i det
Ohele at viere noget Foreeret over hende.
Moden-I svi fad ved anfebordet, blov Prmften kaldt
nd, nien lidt eiter kem en af hendes Jst-enge og sag
de, idet han aabnede Deren paa Klein: »Moder, kotn
shserusdl« Jdet lntn reiste «ng for at aabne Deren nied
ide Ord: »Nei, vist Mel lom du lyerindl« sprang Bar
net ind, kastode sig om hendes Hals, og fes-jede hende,
idet han gav ihsende et Æsble. Da han var gaaet nd,
fasd hun et Øjeblik tavs, nten sag-de derpaa:
»Don har Ivaeret nartig, og nu kom han, som De
saa, fsor at gøre det gedt ägenl«
»Ja, det er meaer gndt, at Betnene gis-r sig disse
Denken naar de blot leever at flippe dem i Ti-de, før
de faar Tid til at vokfe fast hos -deml«
,,-Hvillöe Tanter mener De?«
»Im noener den Vildfarelfe, at vi ved en efter
Mgende Gandling tun gøre et foveqaaensde Fejltrin
gedt igen.«
»Weil-er De det en M«ldfatelse? Jeg kalder det
snarere en Dyd, en af et Mennefpes gode Sider.«
»Ja! jeg kalsder det en ftor vg en farlig Vislds
farelsez ithi dessem vi sprer disle Tonset- wer med os
si en leid-re All-den tyvor kommer til, som Luther siger,
at saa med vickelige iclie med malede, Synder at gere,
faa er det denne Vilsdfareltse om vor egen Evne til est
gm noget godt igen, der avler den store Seme
digihed og Wink-lachen sem til sidst endet med felv at
tage Even for Mitwelt-sen asf vove Gnaden i Stedet
for at Tode hom, Ezvem den ene tdlkommey behende den·
Tvo mig, det er alle Visite falfbe Bemer, som saa man
ge dagltg gaar og ndstsder paa stg ielth der forhindrer
dem ira at komme til hom, der hat udflettet hebe vott
Gældsbvev.«
»Man De vil dog iste nægte, at der i Bibelen fin
des Eköanplek paa Mennestetz lom hat villot gøre de
res stsl sog W Cvde MU- vg for M M ogiaa
ww; jog visl blast nat-ne Dem et, Zell-even sachte
ns; nagt han, da Herren tret-der ind til hom, bliver
MtWNTtWW Obst-EIN
Gods giver jeg de sattige, og derfom jeg bar bedraget
nagen, saa gioer jeg det fiwfeld igenl« (L«nk. 19), gar
han saa ikke del-te, for at gøre sin Synd god igen, og
kan vi nagt-e, at han ogssaa gjorde det?«
»Vi vil lade det staa hen, om Zachæus giver sit
Gods iiden Genügt at gøre alt gedt igsem jeg for Inin
Dei kan gerne intdresmme, at det var sinns, den Mund-I
Tanfeh der var under Losvsen, skønt jeg langt fnareee
tror, at hatt-J Tilbud shavde en anden Grund, neni’:g
den santsme som den, Herren selv taler om has Kvsindem
Handel-indem der nasdede hans Fødder med sinse Taai
ver, og asfstørredse »dem nnd sit Hovedlyaam «Mange
lEnnder er nendse forladte, efterdi hun elfker meaet!«
Hendesjs Taarer er Taknsemmelighedens Gield, lncn nan
de intet andet at belasle med, sdet var en Traun for
becrde at arasdez oa saaledes var sdet en Trang, Dat
nennnelisghedeng ag Wassdens Tran.g, for Zachwnss at
give Pensgene —bort, sent for lJende at give Taarerne
Men bestenit Inaa jeg Dis-nagte, ljuad saa end yans
Tanler lyar toter-eh at han, ned det lian gjordth virkelig
njorde «sin Inn-d god Irgen; ihn fast endog, at det yasude
vanet Oant niuliat, fwad det ikike var, at vansdre ksit Livs
Bei tibbage, og finde dem all-e, lwem l)an-i)a1)de bedru
g-et; faet end0a, at ban, lwad ljan dog ikke hin-de, traf
dem alle, og as dein alle fjk szvar paa sit Zpørgsnvaalx
«·Hnor tnegset er iea dig fk1)ldigl« freut san, at han havde
sagt til dem alle: »Um-drin J nasvnede 5, 10, 20, cnen
J- alennner Renterne og Rentes Renterne, lader os der
for siae ZU, —l() ug 1()»!« —- faa bande lmn je doa ittse
anrt sin Sand iniod dein and Zaen Kunde lzan «-.1nsdre
tilbaae ng sanke den Esp, al den Sorg, han hasvde fsrt
over de dsedraanei Hufe. Kunde Jan gaa ilnsn esg Mir-e
re alle de Vitvernedens Taarer, l)an »Dann-de afpreszsjet
dem? eller fnnde !)an drage alle de ljadefulde Tankek
der for liaan llreriasrdialnsdsi anld var optonnnkni i
der-es Werten nd af dem? ndfletee de Forbandelser, der
i Ztilyed Var lwsifkede inrudl)a1n, den rige Mand, xiden
at naa hans Øre, men fom havde sat et uudfletteligt
Man-le paa dem, der liavde ndtalt dem? Nei, M
Frnel ov-et·flasdis:k, letssindig betragtet ladet sdet fig gere
tnsen ikke saaledes, «at en Monds Samvitttigsheid san
still-es tilfreds for Gnds Aasyn.« De nmvnstse Zachceus,
lworfor toa De ikke et andet Etsejmpeh der ligger eu
hel Del nannten-, og sanor der ingen Tvivl kan væve
ons, at Ileennesket prøvedse paa at gøre iin Synd god
igen? De kender ham not, den Mand, der kastede sine
Penae «fra fig, ind i Templet, hasni, sfom aabent betend
vet »Jeg bar fyn·det, at jeg forraadte uspykdisgt B«lod!«
og sont saa endte nced at kaiftc Livet heu, ligessom han
havde fast-et Penaene ben. Han er et talende Eiksempel
paa »at gøre godt iaen«, lwad vi bar fokbrudt; lwors
for tnevner Te ikkse binn? fordi Die godt viidste, at has
sprenede derma, nten det lykkedes lige faa lidt for lvanp
sont det lytkes for noget andet Mennefke.«
»Im tasnkrte just ikke paa Judas idet Øjebliks
men, feliv om jeg havde trenkt lpaa l)am, havde jeg doq
ikke inwnet l)a:nc, tlJi med hans Synd: at forraaide vot
Herre, kan jo ingen anIden fannnenlignes. Men sdet
er dog en hel anden Sag i de jordifske og timelige Fior
shold: i dem er det mit faste Haab, at det kan lade sie
gøre; ellers var mange Miennesker ulykkelliaie.«
,,·De Isigen at i de jsovdifke Forliold maa alt das
knnne aøres gedt iaen Bel! lad os faa sda tagse det
EksempeL der ligger os- allernasrsmeish det, shvorundet
basade De og jeg i dette Øjeblik slider faa baasrdt, denne
nfalige Krisi, lwor lindersatter liar vejst fig i Oprøt
mod der-es retnnessige Kanne osg Herre, hvor et lillt
Falk raser iniod sfig sei-v, hooor det jo er Dem betewdt,
at Vroder staar nie-d Sværd i Haand imod Bruder
Fader incod Sen; lwor Hufene sog Familierne er wi
sriaajort med sig fiele. Kan De tasnke Dem nsogen Od
osfirelse eller nogen Hengitoelse stor not til at gøre
derte aodt inson? tror Te, at sellv om de Mand, der ved
S?--gn on Falsklied bar bedraget Folket nu vilde be
nm at de wi, og arm-we den firdohcienc Tid pas at
faa Sand-lieben frem, at ide faa xknnde avresalxt godt
iaetIP Jea vil ika tale om de Vyer, der er brændt,
de Mai-ker, der er sdelagh det snrt erlwervede Udkosms
me, der er tilintetgsjort; ej shieller om de mange Mars
’:’lrdej7de, der er sorftnrrset, saa der Inaa begondesss for
-fra; ntsen ten snil spøraie Den-, Inn noaen san lnae det
Tsnedraatenszs Ukrnsdt ep nted Rode, fein er udfaaet
iblanldt os; am noaen san afstørre de Taare1·, der et
fasldedih lasge de Saat, der er slaa-ed«e, eller give de
Falldne tilbage til LivetP Der laa san nn nnlig inde.
»den stamle sann-de, iattiae Trenn, der itke sont-es
at lmsve andet at tnifie end et lidet nlignndelfesnasrsdigl
Lim: hatt dar ldog en Moder, en fattia Kante opspe i
Jnllansd, nn dør Drenaen, headesks Hackb og Gliede;
aaa nn up til den-de, og aør det aadt om sDe kan; pwv
paa at bijde Erstatninm liøjere og »l)øsjere, og se otn De
kan faa det Ord af liendeszs Mund: »Na er det betalt
altfantmen!« Hørte De ibte forleden om den Dis-i
cer, der af chemnsftrsenaselfe ais fra Fortstandem es
blsev braat paa SindssyaesiAnftkAwm sbed sdoa lde Tol
dere og de Bedraaere, der have ført alt dette over os,
at gaa ben stil ham oa lians Familie, for at gøve det
gadt Herde De ikke sont Sonne-fanden i K» der for
noale iAiftener lsiden fallsdt Wer iin sisdste Søns Lis, da
Oti j-ovdede de faldne, m fom aik bort med det, saaledes
ssom Priamns drog bort med Hektors Sig; tret De, at
nagen kan gøre alt dette gsodtI Tcenk ikke spaa fliatx
De skan liaefaa godt treu-Te paa at gaa tilbage og gen
finsde etlwent af Dei-es Fodtrin, eller ma at ftandse del
Ovd i Tdets Lab, fom blev talt for lasnge sidem ligefasa
godt tænske paa at finde det Spor, W bar efterlckdt
i Vandene Mjl kæve Fmel det er ilkde sog, der Ean tren
ke vpaia at gøve nsoaet godt igen, laa-Mut Rom vi kan taense
spaa at gøre det gjorte eng-im: sder er kun en, en est-eite,
lwmn Idennie Ære tilkommey det er den Herre, ot
lyvem Felldet lande: »Da-n lhar gjort asl Ting giodtl"
i(Mm-k. 7): M edisle Ovd tat vi nok forftaa, ise alene
faalodes, at wlt,, M Than stande, var godt, men W
ssaalodes: «At alt ved hqm er gijort avdt for ost«
Hun bavde siddet wldg, inOdtil jeg kom til at I
rere Krigenx men da jeg Its-m destil, var det tyW
atihun fadiSpcendimax ogda leg taltemig W,rm
wg W Mist et faa usigelig samt-nat uvtkyr. o
hunvifteetfwadant Billvde pau et M, der set
wagiwwienhaardnmwfoksdnbedstew
dom,at M ikke Mkebe mig, da htm vestsiqw
gis tod, for sikke at komme tüchng M jeg. antag, at hem
var VW M GOWJ
L
T
