kx .
Familien-Z Blomst
—- as —
MU. Practisc
Elutstitig. , «
»Tal ifkcs unsre-, fast-c Art-lum« fogdc Lucy mat.
»Ja-» M gør qu qsodt. ch lasngcs eitel-, at du
skal fimy at du er glasd ded, at jeg faar bort fks dWW
Verlust-. Lxx dkay Omsforg for vor stakkels Msoden trøst
Deswe, mmr im er »dem-, sogsaa Hono- Jm tæuter Tau
mmct Pan spende; var jeg ika Jan wag, vildc jeg sigc
via mere derow. Du maa fitre dem alle til Jesus. Mo
der vjl lkjascpse dis, Jesus vil lset-v hjæUpe dsg. Om de
Mc- fkulsde last-e nagst andet, det gør ingen Ting. Jsg
for nu, shvor værdilss den bcdstr Uddannclsc vildc vasre,
hats jeg ikke Thavde noget met-c og lusde
iOchr faa bange for at sladc diq tale met-c, kasrc
Aktimr. Jeg vilde Haa gerne heu- dcst, men leg vded-, at
det nackter dig.«
»Nei, dcst Mr miq audi. Im uma sige cndun en
Sing, fort-i jeg ved, det vil twftc dsg, naar jeg csr
dorte.« Gan Wdc et Øjcvblik og vedsblesv fau: »Im bar
tasnkt paa den Dim. da oi i H. sbcftcg den itckle Skmsnt
for at fe den deiligc lldsigt Tot var tfaa svært at naa
derw, vore Fødder Gleka saure-de as Stmicnc, oq oi
blwc tkasttc als Bannen. Jeg nackt-de first der-ap, og im
Mode san ondt ckf dia, der mdnu lmvde et Smklc til
Kcmcs m wa. Mcn ssaa tasnsktc im: naar bun koncnusr
herum on fisk, Zwar fusnskt der cr, da vil lnm almqu alle
Anfcrcnchchsn La saaloded er Ort nu« ijeg et stmrt der
otwe, slu vcd jeg, at om ou fort Tib, da lommcr d«
bwcsfter. da vil du alcmmc, »Wer steil og llwor anstren
genle Vejrn Tau tit var, naak du ser alt dot stimm, sont
im un fnart fkal sc, oq faa stulle nsi lwile lzos Jesus.
fwrsmar du««.- for jcg er der allen-de mi. Jseg san ikkc
Läge mer«-. « Gan vfaldt udmattct tilbage paa Pudm
dct vnrede «lcrnge, inden lmn koer til sig selo igm
L v Lam) lcsls ein-r vlink- Forasldrc «;ll-rt;mr var bespinnt
- CI vg
Bisse udmllc fmnmcnlmstmcude Tonkcr var lmns
sidstcn J idc fslsgcndc Dach lwisfkede ban kun entoltc los
revnc Scrtuiimer ellcr Ord. Hast blev spagcre Tag for
Tim og laa stille oq lnttcde M, Imar en as dem Jana en
Salmc csllcr las-sie i Biblcn for thanu undcrtidcn gjorde
stlmn en bonI-Fig anasrkning om, at »dem skulde lnakt i
Stole bos Jesus. Staflcls Halm var lws ham Dem
og Nat. Hun bohreij sfig dybt sin Tankeløshed hin
Tag, da hun havde strammet lhcnn med lsin heftige Sorg,
men ils-m ist-te sfg oasaa tjt trøsmt wf nimmt et lcrrligt
er ollor ømt Kasrtmn cff den MAng døende Bro
der.
Tilsidfh med fin ellfkcdc they-s Haand i den one
Axt-and og med sin Modcrs oq Hatws i den andeu, ask
Armut fwgtlss gemmn Disdcnsts Ihmgedah m de, tfom
kcndtc Muth wiledc intct Oft-bli! onl, at Herren-I Engle
bar sbsmn til det drile Land, lwor der er evig oq sa
liy Glase
—
Xxl l l.
Den btndte listed-.
Anmer lille Rasseln-, i twillet lmn lmude ndøic
.-. sit heimliku Vierte iok fi» Mut-, blev nn et ,,«Lkstiltel«
for met-c end en as den sorgen-de Familie
Der lnaslede lmncs dModer dies-, mode-II Verm-ne
sov, oq lmd oni Trifft for im og sur dem, og der tnede
they ind for under Zanilale med sin Mud at liente
F, - Kraft til tauslmsodig oa fasrlig at ndiøre de Pligteiz der
lwilede vaa heade; sselv Halm stjal iia ind i denne lille
Helligdocm skknlle Ansintet i Arthurs Honedonde og
grasd band-e Sorgen-S op, Anaerens Tom-er, niedens don
des Miste-C seinende Gier-te lidt efler lädt lnllede iiq up
for den evige Zweitens- Klilde, og thun fandt Soile i sin
Frelsets Arme
Selv de sfmoa Brødre listed-! fig ind i »in-re Ar
tlntrs« Ver-tells Jan paa bang lmult ordnede Vogel- og
lmllede pna de man-ach lærlige Ord, lom hon der havde
lalt til dem.
For Ansehn-s Forwldre var denne Sorg en wi de
fidite straawr i det Some-is Ver-geh der act-lieu var
fnldt til Rande-n Dog var dette en nn illrt alf Bis-volle
kbi del som- det ferite as detes Vern, der blev taqet im
dem, men Savnet wi Akt-Mr blev isse mindre, fordi der
endnn dar en flok Flol tilbagm lians Pladss i den
kiemlige Kreds knnde ille ndivlsdeszs. Hans Plndcs i Un
rns Hier-te Inn-de lieller ikle 11dinldes, hole Vekden inn
tes I,.-n» fes-: Cskeh iiden Art-link lnwde fvrladt den;
IF men livor dyb lsiendpt Sorg end Var, gslemte -l)nn dog
«" all-rig- at lmn iklc var ene oni den« oq det Oblev tliendes
daqlige Omove ved for-get Rastliqhed at spgc at mild
ne Savnel for de andre. Men Sorgen «ble-v for bende
lelv til den rigsste Vol’lignelie, toll-i den lmng fliende tast
tere ind til Kessels M og dwete ind i Kastligbedens
Fami, dek, hvor et Gabe Born cvldrig forgcwes ital
inge Trjst og Amst
Fru Gmnls Gelb-ed hatt-do l del sidste Aal-s Tid
Mel mindre godt, men tm M Artljuts DO, blov
heudes Mit-r bestandig lvogere Der-var Dage, hvor
hun M holde lig i Wo M llt Beet-Mr Glere Timer
slå ad Gange-m og mai-ge ckf de Wage Miste-, der i Aar
da M bavdc lwilet wo hende, maatte hun een efter
. anden lergge over paa Luey eller Halm Dei var sau
ledes navnlig Lum, der blw baade Moder og Seite-r
for de lmam og atter man-Ue km M ler egne Jn
teveiiet til Side- men hun Ciordc del mod et glad, et
Mat, ja et taslnemmeligl Gerte Qg bog, hvillen
Mag lfor bende -fra lMte Mute-r l hendes Onlels
Gus, lhwe slyun var omglvet as alle Livets Behageligs
lieber oq klev beundret Efcmvelll Himmel Tom paa Kut
lulet Wen alt dette evftattedes l rigt Maal as leden
over at kunne feel-o om line Jota-ler lldste Aar og of
den esse W, fom vhun sfandt hoc dein alle
si link-a oq few-. De lange og lmllge Bewe, som -hun Tid
estrr M medic-z ste- lln Dante, lfra Helsn oq Im
Lee, var her-de W Alter meumring, Festen Pri
gotts lsovlllllwe M sandt ogfaa undertiden Bei til
den likle Why oq deelm til Dachs lfor al Kastligshesd
modmeliee Glut-. «
MW Miit-de Jchn M stot Jveh men i
al WIW M l WH, W M havde lndrets
let llq et Mich. W M Wlbte vllde Mauer
unmqmststh MMÆMWWMO
dkszeqMW. donors-Neu nu Glis IMM
MOHMCWMJMWUM
-Wgsam.»uwkngcpsm«m,
K
lkan holde tnde derived, naar Billedetaf den elfkede,
tavnede Mr vtste sfig for ham. Endelig kom ban en
Dass inid til Lucy med et straalende Anfigt sog udbwd
tvimnsferende:
«Maskinen er i Gang, den arbejder, kom, smey,
og sel«
Hun fulgte med hom, sog hatt -forkl’arede liende
Vrimen af den og alle dens forfkellige gode Egenskaber,
indtil lnm delte bans Begejsftting.
»Es-vor sdct er udmcorkot, Jaliii,« isaade slymh ,,nten
det blisver itsdvendtigt at du leerer noget rigtigt, at du
komsmer Paa et mekantfk Værklted, Isaa kan du«drive det
vidt, men der-til heiter Benge,« til-fehlte hun gmmdenda
»de dig ikke derom,« sagde John glad· »Onkel
hat- sprget derfor. Hatt that lendt mig Penge til alt,
werd du let Iher, og hat losvet at shsjæbpe mig frem,
naar jeg kunde lcwe noget nyttigt Dette fkrev slmn til
min, da Gan bctd mig om at dpgive at blive Sømand,
thi, den Gang, ban var iher i Besøg, kfaa lian et Par
Stimatiiig, im hat-de ladet, og liian erklnerede »da, at im
hats-de melaan Talent. Jeg shar ikke fortalt dette tisl
and-re end til ArthlurN
Laien var thenwkt over, hvad shlm her liørte, soa ittc
en Maaned after denne Samtale bavde skendes Onkel
skaffet Jolm i Hutspt shos en Hr. Haslim ihvor hans ide
stvidelige Eimer lom Mekanifer skulde gøres fragt
bringeng
Saale-des var der løftet en Byrde fra den bekomres
de Moders Still-der
Tidskig »ou- Foraaret kom Rebekka lpjem for at blive
der notile Uner. Hendes Mund tmvde sat ssia i Hovedet,
at deres Gaard statt-de bygges itørre, Hortalte hun, og
niscdeus dette sskete, var der ingen Plads for .l)endc der,
og lmn var smeget glad over at kunne blive en lille Tisd
i sit aamle Hieni. Da Olrtliur laa sw, lmode John
Wrsigth ogfaa rwret sengeliggende, og Rebekka hade
iskke knnnet for-lade sham: niu var shun dersor smere end
taknemmelig over at kunne faa talt med dem alle om
den Mode Vroder, og tmn kunde form-Ue Lucy mange
Ting dm limit, lom kim thun vidfte.
»Im lagde Mcrrke til slmns Halte og talte til Mo
der om den-« lagde beim, ,,mc-n Moder nimm-, at den
lignede din Doste, og at »den not ivilde gaa over.«
,Ja, las-re Rttbekka," sparede Fku Gram, ,,jeg kan
kniste, at du talte osm den, men jeg lautes, at lian svar
taa ruft og jeg havde laa meget andet at twnle paa,
oa var solv begvndt at skrante. Dog, det var jo Guds
Vilje, at det stulde ,fke laaledes.«
»ng bar nu aldvig troet, at tmn vilde sblive gam
mel, men dog kom det alligevel saa pludseliat Ifdr mig,
og det var daardt, at im ikte kunde vaske sber da Ost-e
lians sldsste Ord. Men «l)evefte«k vil ieg iskke faa oder til
at græde, som mi, ved at tale om han« strats inmde
im Eli-am saa mitget, laa jeg tkke kunde andet.«
Rebekka blev hos dem itke blot nogle 1.laer, men
hole Smimieren, og ilmn var til megen Rotte og Gliede
for dem, tlpi slnm liavde forandret sig nie-get til sin For
del. Hendes Mund var god og kasrlig mod l)ende, men
et mmmlede i deres Lykke: et Vorn. Detsfor under-hand
lode lmu nu med fin Moder om at faa Loo tisl at tage
en crf de sama Vredke med stig, naar hun igen lkulde for
lasdcs lit Varndomsbjenh
Da made Fm Gram qg Lukr- Iyutegs a: de iase
limde unwert-se nagen af dom, blev Sagen forelsbig
stillst i Vero, til Tiden for-Afrejsen kom nasrmem
XX1V.
Et unt Hieni.
Den Westenniielse sont Litcns Venner lmvde tnget
for den inngaaende Sonnnen nien socn da blen hindret
as Tantens - Smdon1, Edle-o nu bragt til Udførolse Te
tom alle til H——, der laa i en sinnst sbjergriq Entl, og
indrettede fig der et ilwimclige Hielt-. Nu licwde Linn
den Wust s at se, slwor inmet Mondes Moder og Tante
følte sig viltrnkne as liinandens Suska inedensz det
samtidig glasdede whende at liøre de t-- Vatndonistens
indes-, Jst-n Grant og Fru Lee, tale oni de fornejeline s
Time-r, de i deres Skaledage lnwde tilbragt Ifasnsmen.
Lkncy imr tillige läge-from lyktelig over at nmsrch lnmr
nieset dislfe kivre Venners Naswasrelse bidrog til at op
nnnitre lieu-des Moder-, det vak, ligefonc lntn lenede on
inmnn
Helen var «fnlditasnd·i,1 tilsredszi, naar lynn vslut knu
de unsre i Slcævheden af any, osg fnart levede sinnt sig
aldeles ind i Familien Hain var nieset indtanet as
Halm ntotede sig over do fniaa Drenge og Isandt Bre
det og Sen-tret bedre end alt, ihimd lyun ist slnwde sincmi.
Hnn medibmqte gode Bogen on niedens Oncn pag-jede
ssine slnislige Plinter, laste Helen let for "l)ende, eller
til andre Tisder overtog Rebekka Styx-et, og de to Fin
siner fvretoge da Swdieketnre sann-ten.
Saaledes hengik Sommer-en forwjelig for dem
alle, og da Vennerne reiste bott, var det med »de: lyfe
Hausb, at de ssnlde mndes igen paa Ifamme Sted til nir
ste Sunmn Men med dekes Atfrekse Elukkedes med det
Mune M i ist-. Grants og Vørnenes Hierier on1
den Taste Modets kdelsbredelfe Det havde knn vasret en
Iort Opblusslen asf Livslnset Hei-des Kkasfder spandt al
deles, og Inm laa Tyjælpeltö fom et Bin-n Rebekka »blei
nu kaldt lhjem til sin Mand, sog de site mindste Ost-enge
fulgte med hende paa henldes indstasndige Ven. chucy og
Gatwsuwde l »Sode Mloa Erkenne til at være dein
fern-den, slyi de fik Brug for alle deres Meister
Det blw en lang, Cornelia Winter-, knn den taaltnos
dige Patients Smil oplwede den for dem, thi da de
saa shendes nonhsrliige tLidelser, Tsnnde de itke Ifinile, de
knnde lknn ils-ge at ligne hende i Taalinodiahed Pan en
rolig Fomarsimovgen otplwkte Kot-Wem on dettc Ansigt,
»der i otte Manne-der Ihavde været pro-net wf Adel-sen
lvste nn i den nforswreede Hviles Ist-when Hain havde
iske bete Mute-den igetmem lignet W ielv sfaa nieset
sont n.u, da Tit-den gav Gen-de idet til-hage, M Sysdoms
men Ihm-de stataget heult-. Jugen, ider siqa dettc Anstat,
Inn-de wwle mu, at olst var wel, og sfvenrfor alt knnde
innen, der hat-de W her-des Liv, levet under Herrens
Rande og i Gans Kaskligshed While det. Hendes spr
gende M begrgvede hende ved Ell-Ohms Abt-. De tro
edse, at de Wie, W Sorg var, iden Gang Juden das-k
sedei ever W, men denno Sorg M en We Be
tydnkisgz cii i del-e Baden var der idog Inn een Moder
spt dsml
Put- mmlie tin-W alle deriqe Pligter Cl-«
kreistan now-Und- str. Zither-de
« M W
der vilde komme tilbagex niedens liendes egne Taarer
faldt Wo de bsjede isoveder," havde slnm dog et Sinil
til dem, for at Gemme-L iskte stiilde blive dem for singe
ligt: treftiesnlde er til -«fin Fader on tirrlige Ord til
Hatte nmnglede hun heller ikke. Men gennein Sei-ger
ne lwrte Lincn dette: »Hei-ten vil lmve Init liele Hjerte,«
og linn gav «l)an1 det.
Seinniernmmiederne bragte atter Lnenss Venner til
Te fan, ilworledes lnm nn liavde rodfceftet sig i den
ne lisnkslige K«red-T-s, og nt liendes sbedste Ilngdomsnar vils
de nengna ined dissse nmnge lnislisge Pligter og Bekom
ringer. De søgte at indvirte Ipim liende ffior at iaa liende
til at ttaane «fig lselv, men lnni sind nrottelig fast, linn
stiilde lilisne ipaa Tin Post. Derimod ønistede l)«nn, at Hattn
nmntte faa en lislle Heilekfra dette anstrengende Liv, ezi
lnin lmd derfor lssin Tante om, at de vilde tage Sesteren
nied tilibane tisl deres Hieni, on ilyeller end gerne espfi,lde
de en Wen nsf liende, der var dein foa tier. Hattn vilde
ferst itte iorlnde Lilien, dog nnmite lnni til sidft inlde til
freie oxi reife nied iin Onkel niem. Jdilnt Var iretndelesZ
lieis .c5r. Hei-Stin, on den mindste, lille Dreng var blenen
liess- Nebektn. As de iire andre, der var nnder anns On
ii,1t, nnr Tom den (eldiie, og Lucy atmendte nn i de lnn
ne Viniernftener «sine Knndstaber til Furdel iet- klan
der niste siq at lmne lanqt bedte Evner, end link-s For
ieldrss neuen Sinde linvde treet. Dsette fortfnttess i to Aar,
eg da ilnwide lnm den Tilsiredsitilslelse at knnne siortnslle
sin Faden at Tom tin vor san -vidt, at lmn jsztedet
ier Olrtlnir tun-de tonime til« Kollegiet, lniis ilmnss Feder
lnivde Rand til at betnle for «lmni. tllled Fovlmnlselie aq
Nlnsde liørte He Grant dette og gav villsig ssit Minde
til Licens- Fovflng. De mindre Trenne lilen ddg lieller
ilte nlenite Lsiicy nnderlidldt dein sinnt forftellig Mande
lkerte dem nmnne nnttige Ting eg aierde Liliet lnttelint
Tor den-. Saaledes git Aar ester Aar. Cn Frisitellfe til at
dann-Je sit Dies Gerning, før den var Huld-fert, inødte
den Linn, nien lnin niedsitod den, ein intet lilen ierandret
Tr. Ltkiliite lnwde nltid sproieteret, at den nnne Mand,
der Inwde nieltet Arthir onitnild nilde nende tilbazie on
Inn lein, men —— Lin-n lsleu den innnne ioni ser. Onn
Eile-r iin Inder-I til-klim-, trosinsste Ztøtte on Pleierste i
linnsxs iidste Leut-nar, til lian i Jeden lnttede tine Linn-.
Hattn lmvsde da nlt iaaet Isit eget Hieni. derene dar
Etli- lnsnnere Vern, nien var nde i Verden, on of liele
den net-e Gnsdoldning var Lney den eneiie, der var
tillnme Zelv Heleniks Jennnerbeføxi dokterte til iidit:
Sinn nur nn onsna Entstrn og M.eder Til lnn ltet 1i de
inan Hieni, der tawligt misbnede «sine Jlrnie ier Lum,
»it·nlde lnm da tn? Onn tmiede itte nenne Ined at be
ilennne -s«in. J et sinkt, tonit Hns boede der en lille, num
niel on rnntet lieinde Hnn Var nn asldre, niere ensieni
og niere ryntet, end da lisun sier senkten Aar siden til
Insd den unge, sniutte Pige et Hieni. Til liende git W
en. Onn var heller itte nng leengere, nien i stimme-s
Nin-.- ear slnm isnnittisre end fer. Fristen Peinen-J gam
le Hierte imdede siig Ved at medtage liende Te fnd sank
nien ned tin-mitten, tnlte onc de Anr, der var glmede, og
eni del ntendte Lin eaa den nnden Zide of Graden
Lllderen liande timet lnmrdt stma den enionnne, binn
løsse Keindes lldieende, nien det meine Oierte nar libe
rert dems. Nn ieltos det en Lytta tsoni det aldriq lex
lmvde tendt
Det lijktelige, asgtnftitbelige Lin, sein IHelen fette,
linede itte fernnndstet liendes Kcrrlinlted til Auen Hnn
bed denne Ivelltemnnen ined den ganisle Linded eg iandt
i any den sum-nie trofaste Veninde lsont fer. Helen for
sstod nn den ltedre end tidligeke Velsiinnelsen ned at
tunne wire fixi set andre-, og —"l)un biialdt gnusse det
Hieni, fein Micy havde valgt fig.
»Du gør Fristen Prigetts sidtste Dage mere end
li)ttelige,« sagde ilnni, »inen «-l)u·st, at dn nieste Gan-g
komme-r til innig-«
Ae nieget sovitellige Veie hat-de Herren ført de to
Veninsder, men deres Hjekters Maul og Ocengsel var
det samtne. Midt i al ssin jsordifte Lijtte ltnnde Helen dog
ined Sandthed sinc: »iLige nied dig lmr ieg ikte Lyst til
noget spaa For-den«
»Du er nn mit eget Barth« sagde Fristen Prigott
hver Das til Lum. Dette var tun et Udtryt isor den
gern-le Dame-Es Kierligslicd til then-de, inen der er niangse
onde Immer og ondfinsdede Sjcele i Verden, og disse
spnvgte: «Hvad andet end Miq Iovdel M vel
kunne thatoe forsmaaet en nng Pige til at iefre sig for en
lunefusld u«beliagelig, gannnel iDmiie2«
Denne uretiasrdige Atti-Stanke naaede Lunis Lketn
og for en Tisd brante den Uro i liendeski Sind, nten de
onsde Tunger blev bragt til Tavshed, da Fee-ten Prigoitt i
Fred lnttede iine Øine Hnn inne-de nenslig, spaa Linn-Z
insdtrwngende Bøn derent, bestemt, at liele liendes For
inue ftielde anvendes til Arbejde isor »Und-Z Rigesz Sag
Eiter Ersten Prinotts Ted epinldte ann sit Beste
til Helen on fiøgte on limidt siit Hjetn slyoO lJende. Der
vilsde di med Gliede ildaee Fiorladt lieu-de, lwisz itte en
Stenmie cbeistemt shcwde leitet fig derimod· Den toin fra
ihendes eget Vierte-I Dyb og slwiiftede oni lange Aarss
Taabniodigxhed Trostaib og Dpoirekse, og »den talte oin
et Gerte-, der elttitede den-de, og osm en -S-jæl, der lielt og
fnldt shavdeihengivet stg ttisl Herren. Tilsidst lyttede liun
til idenne Stemsme, fis-law den-s taldende Nøst og blev
ntodtnget saf et varmt og nmndigt Vierte Der levede
Thun sine ssidste og ssine ibedistse Aar, og tsaoledes git Dr.
Wormtons Spaadom i Opfvldelse
Trc af minc Venncr.
Afbetalinq pqq min Feld
— as —
en gamniel Feltpriesst,
Forfatter til ,,Pkatite11 ii stehen« osg til ,,Ellen«·
Rast jeg bar taldt de efteriølgende Stildringer
«Afbetaltng spaa min Gæld«, ttnn treenger dette svitttoot
til en nimmt-e Fortlaring
Alters-Ist maa jeg da beimesse, at slier er itte Tale
sem den Groll-, itwortt jeg ftaer til vor Gerec; tlyi as den
ten sjeg intet Walc, ligefmflisdt smaa som stehe A.fdrag;
men dertnwd otm mln M til sdet Lan-d, hvori Gud lsod
msig Im, sit det Fon, fiwinet sit-g hat min Rot-, og
fom jsg Mut Mk over alle andre, eg endelig til
dem at mine Den-new der er bot-thue »so-r wvtere el
Utm W »UMM W tin-n W «, lidt af ihele Gekl
MUitetre:M, FollogBenner.erjegten
WM DIREWOCUMSÆW
H
den. GaElden Esel-U kan jeg aldrisg faa «betalt, iaa fvisit iom
Finsrlsisgsliedenis Fordring aldrig kan iiidtøiiisnies; og det
snilde ogtiaa gøre rinig ondt, oin iea var nasldiri ligeovers
for idisife niine Kreditorer. Oder nilde ieg dog viere
iilnkfel5a, derioinden Tag nagen Sinde kenn dsa de intet
inere Tliainde tilgade ihos inia, eller densin ieg dar et af
die-se iilntfelige (:lIi’eiIiieiter, der ikke kendek eller Ie
Haar deres Gwld til ,»a-dreland on Vennen Tet ei iiiiii
Stifte, iiiit Lin-J itsore Vielsiiiinclie at ieii er en Sknldner
saa lasnzie ieg leder: tlii det er in Lieiiiiet sor, ast dei· er
iitslsetalt inig inere gudt, end iea ice-gen Sinde tan Jen
qwlsdtk
Mit Sankt din, sont liisr iinod Beit, imin der frei-e
Hain inaa krumme din Rna sfor at tage jinsod Sitz-net
lira de inagtige Bande-! du, foni niiod Øit niaa reib- de
niimthie Tiaer for at Wirt-nie lfor dset lanc, og sie-in inin
Sud inaa ligge tin-denn fordi «L«edet er ai Lave, aiDent
inr dein, der nil tririisae Liia irein Stridt fdr -Skridt, sog
linin ikle en Den-nie Jord kan furiuaregs ued sil:::.c dg
Diissiz nien Inn sued »levenk.l Genie-! csndr Gan iexi
iileinine diii, at du dag, alle Vegne sliuor ieg sendet inig
lieu, alliaevel lim- et Smil tiloners til min. idet dn
raskler iniig inist dagliiie Brødl Heer itnide ieg iiinne
Ilietale dizi for link-r sGanii iea nik -ved Strandeii H laa
diiie Etuoe nitte til sniig i det iliite Band, sont set at
mit-: KlitiIiieiiS Fee-d ned over niigi eller for ihver Gang
ieg sur-Jedes paa dies-se store, nsbegriendiiede Sletter med
de lange Udssigten der iørte insii Øie nd til det Punkt,
jin-or Oininiel on Jord medic-T nki inaledes Eint-ts- min
Siresl lasnnere end sniit Iie iiaiiedin Jea tan itth .-.,iale
det: inen ieg vilde gerne Hin-e din et Viidneslbyrd om
niin .QiI-i«li,1«l«sed: iexi nsilde sina qui-in iIi .il«le.I n):-. »
iaa tiknlde elife dk,i: at de namle nied Tafsigelie niaatte
se tildaae spaa de Trin, de qik, sog at de nngse inaatte
skeininie til .it ie »Na di,i ioiii man »der Iielslizie Lsiixs :
lielli,it, itirdsi dii er note Andre-J Land, ginet osz ; Arc- Es
na Eise-! —— ;
Mit Wolf! d«n, i innin Sind iea blen Diødt cis-! AP· ·
iditret, din, foni intet «forlioldt niia ai ilwad dn Siede
dii, sont osulud dine Minder isor inni, at ieg ganite
kund-e imkie sinnnien ined dia, on lmsis Glasde oa klisvis
Sinerte ieii derfsor «l)ar tinnnet iøsle idm niin eiiens du,
sont ireininr alt aaii niisa en Plads iblandt dein, der
nnd den Æde at knsnine for dia, ssoin kaldte paa inig i
iiiin Ilinideni oa ier tikød niig tiil Side da ieg var ble
neii widri: ilnmr knnde iex deii zilennne inin Gast til
din? Jea niaa vel lnskende det, at naar inan idet mind
sste liar iaaet en Asnelie osin deres Knar, sder siad oed ,
i delons Moder, ian alannner inan ·i'kke sit Futt, ser - -
nian qleniiner iiiii »sein, on før man ikte lwngerse kan »in-re f
«iit enet Hiertelflaazsjvor iitsulde ieg vel stcenke spaa at
knnne betale niiin Gasld til dig; men jeg vilde saa ger
ne, at dn tiknlde kam-nie til dig fest igen, at ,,Mist3unds
lied da Zandslied inaatte niødse liinaniden, Netiærdigihed
oa Fred kiisjiie shinandeiu Sandhed vodie otp ali Jordern
on tiiiItiiierdigElyed sie ned ira Hinilenspaa disg (Ps. 85):
ien nilde iiaa gerne give niin Stark-n til, at lniad der
ital mindes, ikke niaatte iblive aleinit, for at »Hei-ten
knnde «find-e Velsdeihasa si mit Gott« (Ps. 149).
J nnnel Det tan inaatike tinnes eder nnderligt, nsaar
jeg einsaa sbelkender rnig iom ederslc «"-,ti)ldner og tilitaaty
at ien ier i en nlbsetaleliig OGasld til eder: og dsog er det
iaaledes3. ForiitaarJ sitike not, at den inaa være en an
denss Sknldiier, iosm har faaet Lan til at traskke Vekssler
paa dani, oak Xer netoip dem paa slivein svi gamle liar
faaet Don til at irreer Veerler. J er io dort Freintids
Oaaln set ier edel-, til lwem Vi better, ier alenc idet
Land on det Noli-, di modtoa ira vore Fee-dre, men
isaalbet ielsn for nort Fiedwlands Aventin-d, det Hand fix-m
di i de inansgse Aar liar betiaret tioim stmrt Wertes biedsteI
isorsdiflk Stat. Naar da tii, der agtedes vierdige til at
taiie Dei i Iiort sFiisdrelansdsI li-aarde Kaum-O vi, itnn
ivar Viidsner sbaade til dets Seier ioa til detss Nederlaa;
ni, soiin liar inblet nied dest i dets Jirbel oa grwdt ined
idet i dists Graasd: naar vi, siosm netoip der-for asldrig, lisg
ifaa niange andre, bar opainet Haalbet om Genonkeiss
nina, iordi Kasrlialieden tliaaber alt: naar vi, idsrt vi
itaar i Veiirab ined at naa dort, ser os om efter Miend,
i lniis »Ja-»der vi «kan nedlasaae note Bank-en oa kmis
Oferter vi kan eiterlade vor Kasrliailied iiornngeh naar
vi innen andre iindIr end oder, lios iliveni vi ltan gern-me
svort dvreibarse Haab den Tro, at J ibte vil ilaia idet
teil —— san er det don Iiel os, der ·i·taar i en itor GaIld
til eder. Se! den OGaIld san ien ikke destalel nien iea
tiilsde «iaa inderlia gerne etiterlade eder et Ord, der san
sertaslle oin den Gland, Tistnn enaaniii lddede si dort Falk,
on kaldte det til Trolikallh lTaasslinndiaTtied on Tantieme-d
Ifor at Veksrslen ozilisaa tan blive inidlølst ai eder. Tet er
et Waslnnssvannert Mehl-it da den ifisdinI Man-d a- Ne
ierven spres leden, iaa der er ingen iflere titlbaaez nien
det er et Fole Dedsnieblilh naar »den sidste Mand ai
dani, der led oa sftved fsor det, naar dort, oa »der et in
aen tiilbage, sein kan wtike idem on iorttiastte Kaniipen for
dets Liv, —- og sdet er oder, der nn fkal rnkke frem.
Hvor wilde iiea Ivcere gila«d, osm J, efter at liane let-it
denne liille Von, kund-e tiiaex .,Vi ded, lwor nor Plads
er, on vi skasl ikke forrnasde eders iHaab.«
Det er eder, der iliar ainet det fønite Stød tii, at
iag bar fkmvet de Ifelqende Wind-e: tlisi sisea nisødstie et
Par aif oder, on slnierken linnde ien kiendesJ ivad den For
basrdelifens eller lved »den (Iil—einiioinsl)edens Eiland der talte
iaennem dani.
Der kam en isnsinandskone tiil nisia nied et Mein
lnin Mode iaaet tm iiin San, og Ilnin lvil«de, at soatiaa jeii
Milde del-e ihendes Glas-de her-over Sannen ihasvde lasrt
et Haanidvæck, reiste paa dette oa wholdt isig nii i Vier
lin. Mode-Den tm alad ever, at Sonnen bavde ibestaint
iin til at blive Vorw- inde lhan var skonnnen nd »wer
Lmsrnailigtssllsdereiy og shun var glad over alt det, lian
tisik at »sie. Hinab Eliasndse tian da iet? Eiter at licwa be
itreozct andre Ding, ifortalte ihsan li Ver-det: »F Stindaas
var im i Tøikiulfet, og du kan tro, at der var noget at
tie: men sdset inniiktoste af idet altfwmmen var det dag, «
da feig tin-m derinid, slyvor der var fuldt af Kanoner vg.
Danniibwasflaa seist-» Tom var taget M Mil«
Hut-er I dot ret, tivaid basn sen-tot sharer J dat,
ssaalsdes sum ieg ihm-te det? ittie mod M, men misd
GREer ,,iMen det inmkkeste of M altiiannwan var det
dag, da iea koin der ind, lhvor der-var sfnldt aif Kaido-net
og Dannebwasflag v«.,slv iiomvar tandewa
ÆJ,MW.,WUJO"WÆPÆMW «
døewde Dis-www mid, de We- W d
lfadeklsies GWM sonstwie-wes W— M « «
z
E
?
;