Familiens Blomst
-qf
Ist-. Instit-.
Gunst-)
Lin-n fisndc iinidlcktid ittc lau let blivc Amsel-in
»dcroni kon, di- mnwdc lieiidc og gjordc lycnde nsoplagt
til at whom-. Der-for faldt dct hendc iklc laa sonstt
at Folge nasd Hirt-ten Prigott, der øiislcdc tycndcd Rand
vod Kurs-selbige findt-b til dct nnc Hut-n Hun blcv da
ilwbt im Bittik til Vutith og var meinst ndniattlst og
trat naak lnin ttoni tin-in. Kette gelitog tsia firc wr
ldagc oftm- «ly«inmidcn, nim tlaa var oiiscm alle Jndløbenc
Momde
»Ho» du irr tmst -nd,« mal-te »in-lett lotstmsklct
den sisdste Lin-dan. »Hm linn nn endle Hitset «ia-rdig
til jin Matth«
Luni lo.
»Ja, drt in a a do tin-to Meinunan wedle His
lcn, »du for niizi gerin-, naak linn lilot lod dig vnsrisi
.F-risd.«
»Am linn slkir vix-rot nieset geb intod niig,« spa
rcde Wen. »Im for-stam- niig aldcch ittc paa at lobe
ind, tin-n alt, limd im fandt Mit, tksbtc listin, og ct
Vasrelfc Milde aldcleg iiiiiblews after min Entom iaqdc
hun. Nackte Lordag vil lmn licsntc osJ til-we derben ior
at si- den«
»Im vi- godt nol, nwn im lan ittis gaci nied, for
Mai-n skonnncr og vil tilbringe Dom-n lios inig.«
.,.it·iindc linn isktc tax-n- nnsd oLs tdcvlnsm tlii Fristen
Priwtt oil lieiito osI i fin Bonn Zog Alt-into at for-·
nun-, at Elyun lim- købt baadc Heft og Vogn.«
»Nati, den Mond tun da Isiziiy at lian got et godt
Parti,« lo Helmi.
»An, Poe-lind linn vil ists glitt-IF
»Ja, incn lwad vil liini da nie-d et lielt Dust-«
»Ja, spøm miq insan s—- Mein Helen, vcd du, at
im trat ilkcs lwrt nimmt-e fra lnart i fike Ums-. ch
besinnt-er at blivo bange »for, nt noqen of dem er sog.
Im vor faa vis paa, de ftmkss nich besvarc Dante-Si
Btw.«
»Vat- dcsr Zmdonh sit du det fikksert nok at vide,«
spart-de Hebt-n »Mit-n sc, der konnner Manto og Papa,
on bcgac to bat Brcvc i .daanden.«
«To til anv on st til .dclcn,« sagde Hin Whittiot
Wsint
»Du-g bar okpsoa faaist et fra din Moder, kærc Etuan
iakidc slicnch Amme
any benannt-e tin Tantc incd et lpøkgmdc Mil.
»An- bar vckket Zog-dann til-n- Barn,« bedle
sFru Mit-rieth »mei! nn er de raffte igcn. Bette var
Grimdcn til, at din Moder ikte lttw ist« idnn tan ittls
·(sndim sink, oin lmn kan bei-ge os, nicn er ganstc villig
til at lasdc dig blivc tyos os.«
Wen Instcdc i lit Hjcth at lmidcs Moder ikte
liavde Mt Mc; nim da tynn licwde lasft Artlinksz
Buso, der stronmuede over at Tat og Mast-e over de
tislfcsndtc Wonne blov limi gladens til Mode. Artlint
fortalte mtlam at den-H Diin liavdc sitt-met oni Jotm
og lmst at Mai-ic- hain on gvd Ztilling, noar tian
vilde opgwe Stett
O «J«·ngvn,« stra- hlt-thun »Im ioa nieset at taksc
Gud for, sont im."
Og Laien tasnstcy tmn tundc iige dct sammt-.
Den folgende Lordaq loni Festen Prigott cltcst
ko mcd Wonne-in og dc tre unge Pigcr kstte med
. bende til W nor Mem Det blw nn genmsmlct
fra Mk til ncdctish og dct me Udmab ai Henwttolte
tulgtc elfm- det endet.
Dottc vor navnliq Tilfnsldet, da de koni til det
Besteht-, fom Lucy lde udvalgt klile Msblmncntet
til. Lum var itask benwkt over et nndcsligt lille Bog
fkob, link-M nsed gode, elegant indtmndms Vogt-r- sFrMcn
Priqosdt opfovsdwde dem til at lade, foin oni de var
Man-me og Luni tog da en ckf We og satte tin
tilrette i en of de magelige Lasnestole.
»Nei, se,« nicht-d Osten leende, »in ugenekt
hun liddtsr der, gansse soin om LWlsset var sticndcss
mer« "
»Er-Im Prith gned sig sfotnsjet i Hændcsknc
»Im tasnkte not, at De vtlde syncs soni det, fast-e Bat-M«
Wir him. »Da et sogsoa beste-ritt ifor scn ung Dame«
Händ Ehcdder hanc-« spurgte Gelen.
»Bist fiel J faa at vidc nasite Gang, J tonnncr
bot-. Oin vtte Dusie inaa J alle Isonnnc og fnisc til
» Mit-das hos mis«
Da Vogncn senkte holdt for VII-en for at tm- de
unge Pigcr Mein, Iltat Jst-ten Prigott en ilille Lap
Panir i Witten paa Luky og «l)viftedc: »He-wo
staat den ungc Dankes Navn.«
llirder Ksretntvn lpastiiarcde Helcn on Man) mun
tett sei-innen om Dosen-z shogiveitlyed Lnon sad derimod
tovs og stjal lig til ckt oalmc Mirctx mcn hun blev
gmilte bles, og Idrt var, foni iosn en told Haand grob
hende mn »Hier-ten da bun last-: »Am) Grant«. Hnn
Multe hurtig W i lin Lan-ne.
, »Mutter sendet godt Fristen Mond Fortid,«'
II sagt-e Man- sm »Me- viu W irre W.
Macht«
»Jo, tnn gir, man liwd hat- det med Fristen
Brig-ou at gsreW
Mit-De end du wor- Dun M bin Feder lfom
ung. Bau var da Malt-ask Student Sitten Pfigott
skthMOUMWG Mwlb
det«spucgte« «MMduvca-etsfavrlofmn
J.enå’i«t.« -
,-« Mw,mMWWWtatsn-rtvsd
fkyndcte lmn fig ind til sin Zaum gav bendc Scddelen
og fortalte ihetrdiy lwad Ins-km Prigott havdc sagt.
Jst-u Whitticsr lo.
»Mit law Varnl« fetng «l)1m, «·lwor set du tdog
oplyisdfct udl Tror sdu do, at vi visllis tillwdes at du
fkulde begmvc dig has «l)cndc?«
»Ja, mvn cst Asfflog vil laare klycndc san dybt.«
»th du ganlke vollg. Dei skal din Onkel nok
ovdue sfor dig. Dcsudcn can Fristen Brig-ou da umsus
läg »Um-c saa tawbolig at ijrdsbfldc Tig, at sdu hielt og Ilon
dont fkuldsc oftc dig for Llycnde.«
Dm -na·stc Dag gilt Or. thjittier til Izrøkcn Pri
gsott og bmgtc dennc Sag usd as Vordem Gan fsores
Flog imsidlertid, for at bøde lidst tma den HENNIle hun
ilod vorm-T at Lucy lfvulsdc tilbriwgc snogslc faa Uger i
de sanucklke Vasrclfch der var bofwcnte for Oben-de, og at
lnm lfva Tid til andon i Aar-ones Leb skuldc lusuytte
dom, som iosm de W lxsnch cgnc
Akt-den Prith sammka und-er Dann-h idct lyun
erkürt-ode, at dem- var oglaa Isaalcsdes, lvm lmn fra
Vexwtwclsen af »Wde Haltet dot. Tidlig Den følgcnde
Mandag gil Lucn «l)cn til beim-, og lnm atwendtc et
ilyvekt lcdigt Øjoblik spaa at gsre dct «l)-t)ggvligt og godt
for den gamle Dann-. Dissc Ugcr Nov noglc al sdc
lykkeligstc, Lucy niogm Ein-de Thavdc All-ragt
xx
En ikke behagelig cvenaskelfr.
EFaa Tage isitcr a Luci) vor insiidt tildagc til jin
Onkel, ·fit linn Bist-v ita sit Hieni. Hun tog dein nicd
til sit eget Vasrelsc for at lasse dein der, og Heu-n sou,
at lyun Wessodc dom, da lnni gis ou ad Travpen Oclen
gik tankciuld ind til sin Moder, lisvor linn traf Char
les nimcst ivrig niod ack isokclarc licnde Ulødvisndigslw
dtsn ai, m llyan snart silk m RidelwsL
».,Lnry sliar samt Brcvc lljcnnnc «fm,« saadc He
len.
»Er dot disriim dn set san lottaabt n-d?« smirgtc
Cl)arlc-.«-.
»Bist im for-tobt nd? Tot vidstsc im illa sen
tnsnltc kun paa, at Mim oiit iklc vil sonsrc tilirodii micd
in blivc lksr i Sammet-. Tror du Monta, at di- immer
lusiidc i lkmchs ask-int«
»Ja, naturliiwid sama-r di- licnsdis, knsrc Vorn.
Tit-til paa de iimngc ltnaa Vom, der altid trasngcr til
Lassnn on Hin-lu«
»Er oil dog iklcs scwne licndc lau mein-t, soin »vi,
livics lmn iorladcr os. Aa, im ler limdc san las-! Hvor
det vil blivis inmcligt, livis lnm rejfck bei-ita, iog
trot, at mit simc vil brisns cii Euer disroinsr.«
»Ist-L Hislen,« ndlwd Clmplcii, »Willst Anfisgt
dn doq swtktsr ow. Nan, im for min Tcl ausser ogsau,
at Wen nma lunnc blin lust, og i liendes Hiin inak
dc wie-J in(·d dc ni andre »Bei-n, der er tilbaich
«-Mwna,« saqdc Helen, »jeg vildcs stifte- .n Luci)
aldrig flnldc fokladc os:-. Im lmr altid Ifcwnrt en Za
sicsr saa nimcm ou jm twr og«saa, at lnm er lnkkclsig
ilyok liois o:«
Honch Moder finil-(-de, og for-end lnin felv rot
vidsstc dist, undle der licndse en niorligtig Mri1m,
Ider rohe-de de slnsnnncligsc Planet, ior lisvilfe Lucy let-n
ac lrwdc W Gmifmnd
»An Ruder III-flet- oglaa tin-get tu hinne- behaldc
Wen licr for bissiaipdiq, og lmn slm slrcsoct disrom til
lxsndes Forældre.«
Bisse Ord, .som »Im Wliijstisek for-trad, ligefoni de
var udmth sam- Helcns Jnsdbildningskmit i den livs
ligitc kafc Wild m· Henwkkelle laa lnm ind i en
Frau-fid, iom hun oq Auen bestand-is fluldc delc inod
lliinandtsnv Gan blw sokswrtct i dir-sc Lkstmgkningvr
vod Lunis andtmsdolsc
,.lsmd, lim- dn qmsdt, Lim)?« spnrgtk lmn, da liim
saa sin Kniines Ansigt
»Jo, —— W hat saaet en Mralftende Nnhod stijmni
nie fro: Rebekka et lian forle og skal snart Tliavc
lelup.«
Dissle Ovd satte Familien i den ftsrste For-bew
solle-.
»NM!« irdbtad Glmtleeh »Mein skal lnm doii
glile niedl«
»Mot- Jolm Wrigllit Im link altid tasnkt inni,
at dcst vislde M, mit-n nsu loni drt sdog lau nvcntist ior
mig.«
»Hast ci- io sont lfabt til gannncl Jomfru,« ded
blw CllimlcQ
Ast-u Wllyitticr weilt-de paa imm, incn Helm spums
to sfinld of deoelle: ,,Lucy, sial du reife bij til
Amlluwet ? "
Ja, og nam- Nebckka for-ladet vokt Hieni, fan
im ikkc lasngcsw susndmsrcs den« svawde Luni stille
« Qz ljvor sum-n der end fasldt Nur-n at man pcm
Stils-Mission fm sin Onkvls Discm og vaa säumt-lieh vils
de khnn dog gerne straks ilc til sin Moder for at
»ja-we ihendc med alt det, der Huld-e ordncs til Bryllw
spot. Dist blw sdog bäte-tm at him Wt fkulde reij
fault-des, at lhun Ounde naa sit Sie-m et Pai- Dogc føk
Brylluppet W finde SOed All-e Theil-des Venner
nimdefaa med idot Bsdwoelisc lwndes Asiszliy sinen last
l«ig var doq Holon lyolt betagt-: cis Sorg dewoer on
nackten uinwddagselsig for al Trift. Hun skimdc fcht iltskc
jmtke fig, shwrledes hun sstnlde Kanne mvdvaskc lin
leinh nagcset W jo dog midnu nat-rede et lvagt
M mu, at Lim) Eiter BWIIW vilsde komme til
bogc Eli-l herude Dei var set Plar Gage ifsr Afrejsom He
len ihovde haft en Samt-alt- mvd lin Mr og var nu
til MS swre Foumdrnig ikkc mu- lcm for-kam soin
·hun i M siditv Bd Ihm-de IM. Lum var derimod lelsv
Mel Wvdig sinnt Hut-. M den Das sagst M
Wd med sit kasre Kiirius, mtsd Laswce og Kam-meinten
og dem- bavde ilkc via-rot lot sfor liende Or. Jakob-n
var umsoan am at Wille wilde en san begwet Etw
det var on Pmd lfsor hol-i- Kmslwfet og blondt Benin
«detne var illa-r kay Minnen bade-ver Herren hav
de Wie i Murm- SfceL der tidlligove lhavde mkot
Im Westan MS Ding, wit en M
selespkctlsinderdnvdham:iWN-dwsdehuit
da til. Such, der mod sit Liv vg sisn Mund bit-de vidnct
om list Mel-lec- ltwe MU« so Qucy
W at lfve denbageSjasl M i MS Fahn.
JesMbsbewdribOefvtdiq,«WL-my
MWMMMMM-»smendet
aMM,dah-Wug,oqutvlhm
Det varede vliellesr iskkse lasnge efder Mich-J Aftein iøk
Helen i et as ·si-ne Vreve knnde fsortaslle sin Kniisne: »nn
er Mem blenen nlad og lnkkelig, linn ifriver snart lselv
on siortæller di » vor sisod Zeugs slmr merkst iinod liens
III-dies i MS - Ik « « z- «
»:llaa, kasre Vatn,« spurgte Frn Wkl)itti·er, do Lu
rn fad still-e osg taivs sved Bsordet, »vor det smcert at sige
IFarvel tecta Kiirfsufet?«
»"A’sk, ja, Ton-te, nien dag ikke saa sper fein det
nil bslioe ast skulle stillt-S im eder,« fort-rede any nie-d
dasoende Stienciine
Vesd disfe Ord kastede Helen ssisg grade-todts, osin sin
Kniineg Halss.
,,leaa, nan, Børn,« isagde Hin Wliittier »Ist-eide
,,nn-d Wust idjasllp fkal J oel liess igen Men sig mig,
Lum, hvk du We Ltyft til at sl)øre, ilwor vi dar tirnkt
at tilbringe Sociiiiiimii?«
»Je, fast-e Onkel, jeg hat Here Gange vilslet spor
ne dig dero-1n, nisen fua bar jeg isgen glenit sdet over mine
egne Tisng, Vortrejien lliersfra og Rede-Pfui- Brysllnp hast
jo aptaget niig faa nieset«
»Man jeg fsdriaslle det?« usdibrød nn Helen, itdet
l)nn sinilede gen-nein Tentam-, og Ida l)un haude sfaaet
Tilladelfen dertil, vodblev klinn gslædeftraalendm «Vi
sfal tilbringe Emnnteren i H» knn fein Msil fra dit
Hieni. Its-ten Prisgotl Lager ined dg, -og Frn Lee med
alle Vørnene Papa liar lejet Vasrelfer til us alle der.
Vi mager osgsasa Vsognen nied, sog sfaa lan vi being-e
lnserantdsm saa tidt vi dar Liyst.«
Hini var gern-sie lnsnkykt red den-ne Udsigck til sfnart
nien at lifnlle niedeszs ined fin Unsinn-, og denne mir
ifke mindre glaid del-over. Qui-n iovswd snu ogsaa, at det
te var wrnnsden til, at Helen den Tag lnwde vasret
Inindsre Tot-sagt end sfer. Da saa eindelig Affkedcstitnen
koni, var det ogfaa Haut-et oin dette «fsnarlige Geniyn,
der gjorde Afsseden mindre tung jior dein albe. —
kenne icm Oel ordnede Pilam koni imlidlertid ikke
til lldførelise. Frn WEliisnier blev sog sog sengt-Umstande
og al Tau-be sont at reife nmath opgives. Helen blev
fin Moder-«- kasrlige sog ønnne '3i)geplejerfke, og lfoa lam
ge Smdoinnien varede, gleinkte lnin sin store Shikssfelie
over ifke at knnne reife til sin Kuisine Men da szsru
Wliittiier astter Var fnldkoinnven rast vaagnede Lasngs
selen efter Luni, og den dlev faa nieget stasrkede, sont
Hausbet eini, at Lucy vibde vende tillbage til ·fin anels
Mein, blev mindre og mindre· lei fkønt Lucys Brod-c,
isin nndeir Damens Zog-dann aundede den inderligfte
Invrligllyed til dein alle dg szulffelsse over, ai deves
Esonnnerplnn dar bleven usnmliggjort, var der ·d-og asls
drin inlindsste Heinmdning til, at lljun selro tasndtte paa
igen at lfsorlade lsit Hieni. De lasste tderriinsod gen-rein
Lisnierne at linn havde taget fin Beflutniiig: lnni muats
ste blive lyos fin Moder, sder mmtligck skunde nndvasre
den-des Hin-Un nu da Rebekka Var bot-tsc- Vel leaivde
an end-tin ifke gier iine Forwldre bebendt msd denne
sin Veslictniini, inen Helen forfvod dog scva til-Net, at
intet, end ier cForasldkenes Overtalelsey vilde ruf-te
lnsnde sderi. Dem- var Heleng Muste, sucere Prwelle
Nin scwnede Lucy i Inn-r en Krug, i Hieniiniet ssinn Paa
Zutritt-seh iog iksnt liun og Many nsu sogsfcpa kninde tale
Iannnen ont de thing, der Eli-ver Givds Rige Lil, san
knnde hendes »Ewa Veninlde,« sovm 1hsun spr havde
faldck Mai-y, dog langt fra erftatte lyensde Sovnet a«f
Lin-n- J denne trmme Tid qjsovde liendesI Moder alt,
Ilyvad lniin kund-e, «for at opinsnnckre »den stavkels Helen.
Hnn foreilog Iliende da ogssaa, wu at ndføre lden Plan,
soin de tidligere havde staat: at sen-die nogle gode Gaver
tsisl aslle de smaa og iwre Medlennner af Familien
Gram- Med stor Gliede gisk Helen sind der-paa, og lnisn
sog Cljccrless atmend-te nn al der-es Oufinsdelssesevne for
till Ilwer enskelt af Visrnene at ndfsiiwde de «Tinsg, der Vil
de Lea-re til størit Gliede sog Nytte Ogsaa Fru Wlljittler
dog lebende Del deri, og snart var en Kasse wkket med
man-ge qosde og notkige Sagen-. Da idet alismnnoen var
Fasrdigh Vom Ok. Wier og basd ioin at lfaa en stille
leds i Kassen, da den ogsaa havde en Gewe, der siuls
de med.
»So-d iniig Ile, lwor nieset den vil Holde, Papa-'
lag-de Helen, »Ein der er nasiten ist-te nieve Pfade-A
Hemde-Z Fade- tog en lillse ginlnet Lkvp Paipir og
lholsdt don op for Helens Øine
»le, er »der dem-, ldu vil lnwe med. Er det det
lyele stad er -de«t'.-"
«Roget, der That Værdi for Laien-· for-rede Hin
III-Wen
»Im nien ctwo-d vic Ilyun da gsøre ined — det, PapaW
»Am-noc- det, ais-Lager ieg,« spare-de den-des Fasder
sitnilende «
Oele-i Iblev alideles fnkvirket, inen nn fsorklarede
hendes Moder den-de, llwæd det lille Stoffe Pan-it be
wd Da ioriwd Oelen til fiidft, at naur dennie lille Pa
spsikslaip ifke var til niere, da var Eben-dec- Onkeles wasld
sndflettet, da der-used »vor der tasget en stor Vor-de baade
im limis og fm Lunis Skuldre
XXL
En botttaget Binde.
Eck Pak Dagc vfter att Solon hasvdc spottet og af
lendt Massen med idens iforskelligamdc Jnidll)sold, sswd
Mucv iog bende Moder somitmsn ’i Lucys gmnslc Mem
1" ·f«ortwl-ig Smmcklc mod llpinansdem
»Bi! du vimäslig cblwc lkr »du-J III-ig, mit fern-, kas
w Verm« spurgtc Fvu Gram, sncodcns Zaum løb nod
asd hat-des wagt-m blogse Mit-den »Im-n im tun ikkc tagt
·mod Iaa svovt et Offen«
»Min ogem skasrc Moder! im vil alsdrig »Hm-lade
diq mrw,« udsbwd Lucy og ssaq mit-d Sdom spaa De man
ge grau Haar-, der hat-de sbifwt Fig md mellmn bondses
Mks fisr saa III-vie Haar, og ma idsc sdybse Furt-r i
hensdcs Bande.
«Rej, jog vil aldsrig for-lade hensde mrw.« gen-bog
htm for Jig Hv, «-oy Herren vbl hjwbpe msiq at ilas-c
smit Oitv ’i Ambigthod vsg Taalnwdigtxd Staskskels Moder!
slnm er blauen ti Aar asldre ·i den Tib, sog bar W
harte-R
««Det gslmder mig«« sagst-c Hatt-v sauer-c paa Da
gcn, «ot du vil blive ihjonrmc swu, du skan hiva mig ast
fwitsc msit Haar oft-er nycftc Mode, sont tdu jo -nu man
skewde.«
»M, nej,« udbrisd Larv, «-d·.st hat jvg We msindsftc
Begreb mu.« Dem W Isiq faarot wd MS Tau-ke
W, msn denm M:
M Wlti Lenkt-,de del-M M foa
nujsgolsirft liosz Ort-Nil diog lkmgtcs saaslwes efter os, at
Idu nmattc tngc lijrnt.«
Tit-finde Ssvar svasrnsdse an paa Bisher-we met
. - W MAY : Ider vidsm
lwiorfvr lnm var even-M tislbams til Tit Hieni, for lvdank
lder vil give den suagsc Kraft oq den for-idede Sisjri
Da lnm ksom til-hanc til Sturm snsodwogses Lin-n ak
alle Vsørnonw Odie tlyngodc sig vil slwnddcs —og gav Tinsnoe
tnsfisndv nnnnr Mann-in milden-J Arrlynr sna span wende
nrcd srmolcnde Ali-We; llmn fundr ifle sfnmy at sjmic
shcwdc litan life-inne irrt-n on for dastand-ig.
,,.LJvorlcdc-s:i synes diu om at vaw ilifentsnnh mer
Varn?« spumth lnsnich Rai-der
»Wald-L kaer Faldcri sbedre md wogen Sind-c »Joh
ssnimidio inni, lnffxslig out-r, at «l)snn i sit Lønknixinnek
llisos ssin Gnd lmisdk llieu-rot «an »Gle oq Jst-ed, der
aiord(-, at hnn niied Sandhan slnnsdis fnarc fimlcl«:—.-.
»Moder, Msosdcsr!« masbtis Juli-n, Her nn lonc TM
tisndse isnid i Oktroi-seh »der er en sur, sur and-D ::1
Dili, og et Brw stsil L«nr«l).«
Alle Bonn-ne City-ich iig nd og kund ulsoagc »O
lnsndc Klassan nmd sin, oq n«n blov dsor on ftor Inmle
nnssd nt Ifaa den lntstct op, szsowwlnistvg jtsoid mutet i
likvscsrt Jlnssigt an la·fto sitt PM; det var fra TM
Onkel, og Iden Amme gsnlsc Lasp Papir, »der var als lsm
itor ««LTiz1tig-I:cd, Exil-M nd ai Brequ ned i hisndrs Sko
ndrsn at lnm sna det.
»Der snil im nun-M fixdu Hokus-eh sog lang si
lsaand psasn Pai)irs:slnl;s«;nsct. »Ja; visl bmsnsdse bot-«
scmn band-i- .fin gasnrlse Syst til at innic nit i mi
belnvnom og da any wu var fwndig mir-d at lasse sit
rBsruo og ssna op, nor lmn nllsewdc bonan vie-d MED
nrsr Lucn law Mser unsin, nien Irr-Wem »der nnina M
slyelc for Sspøxh ishynldtc ssig saa sniogot niere, vg før Lu
cy kund-e lhinsdw det, var den l-illc, gule Lap Papil
bkasndt tisl Ast Sisndsibcmsgvlsen fif Lucy til at grcvdc
Wova Bann-: blov yderst umkkkslcisg og other og M
bad osni Fiorladclssc Mou nu stoint Bsørncwe Ifarewde, des
sen-.- -1nicd —d(-tt1e, den asnldein nin «l)Iiwt Kllwdsningssswkke
cllicr Lesen-j- Dg icn sone sinseve lykkelsig end »den wird-en
Jiinisdlscrtid tmle Mucy fin Fast-r til Ssidse og fort-ali
tliant om den glth THOde «sont henldcs Onkel lmtvde
givct Incndc for at tiliiitctsgørc, og hvorlodcs Horai-e
nn liasodc gjart bot sfor ilmidc
dFrn Gram kom nsn ogssao ljcn kisl «d«em, sog Mond
sog Hustm von-favide hin-Indem since-Ums Ha Gram Ide
vwgct sagde:
»An er jsog, Herren ldanke .lo-vset, befriet for sdses
itusngsefrc Binde-, jeg Most- at sbccre.«
Einen mirs-Ich nn Artlhsuh der var gaasot til sit
Viktorie nnsd sisne Zorn-umger, der sbcsstod i giosde og
Isininsfke Bogen og fortasltse hin-m osm den Gove, ihm
Eljasodc Ofaaet frei ssin Onkel, en Gove, Ifsom han komd
Ihavdc sagt Eli-ende, at hasn vibde sen-de heade, og foim sha
-l)avdc lovet under alle Omstasnbligihodor art tage iton
Wiua Art-our snydode sig Wer, ack sdcnnc Byvde var ta
gct fra lyaais Forwiidrcs Swldm
Xxll
Skyggedalen.
sp«
Eftior dcmw Mbcligc Tag kom sdser taugt-, asngtftei
ligc Tage for Oftcrkkcls Num. Arthusr, Ihmdcs højt clTkes
sdr Brustr, Gaddo fsør Lsucys Hjemtmnst vod Fort-lett
Psackdragct sig en torfkvrdolsig sit-im Hostie NavnTig out
Ratt-en lau Mut misd Dlsngst og slytstvsdc mhl den, og om
Dazu-n rsbodc Arvlyuwg blisgc Dlnsigt, der want-s at Mit
svc unanstwa Inn-r Dag disk gick, twor liden Søvn og
Osva slmn Mode ifaact ont Nattern Lucy vilde end-Im
ikkc asngstcs Ofims Foraslidrc uns-d den Frogsh der gnawäe
lpaa Instrde Hierbe; Incn sda werben Modiin cller »Has
msitdlcr freiirbvagtr now-n Foraiktsdrisstg, sumaittc hun nd
talo ssin Fragt til mi, og denn-e bliev sda Hatm Stat
ile Haitnx der onidwu iffc kcndtsc til ask Iwggc fin Sorg
paa Gern-n, blw asldolc tforvivley Lucy talte am
den Ifømcbdgc M«u«l’igshod, at »die bin-dich ntisw Artlyur. o;
usdcn at wemon lwasd Etum gjordith Og span «
kundc tasnfu hvckd Tlxsnsch Mnsigst Wir, fantodc but-«
Wd til Awlkun dser dien Dag Umosttc blive liggcntdsc, fioTs
di Hatt føltsc sig saa trust, og fmstodc sig grasdcnde over
Imm. .
Pan Tranks forsktrwkfedc Swrgisumal om Gran
Idon til howde Stindcsbcsmuislfc usdbswd slmn: »Du maa
Iikkis W, du man ilkkis dok« Artlmr blov tsørst gsanfkc Mog.
tin-n fort tsfter apum-M tmn siin Mo, sog mcd et Blit.
Ifom Ham) nlsdkiu somer fundse glstsnunty sag-de Van:
«Dm«om Idet Mo var for Din, for Momer og Lo
msJ Emld, da visldc im mun- saa ilnykc1ig, »saa liWelqs
visd at komme Ilpjcm til Jscsssstxs.«'
Mr assibrsødes lyan as xst stasrkt ·s)o1·tcanfa·lld, der fsot
tat-im Gang oftrrfulgtrs asf M rød Blodstmnh For-fast
det swrwde Hattsn nd «c«·tor Lum, der laa paa sink- Knie
og sboD om Kraft kil at hast«-, Ovad Wind -i sisn Visdsow
og Kasrliqhod manttsc lwggc ima l)mde. J et Mesbe
Hvod Ihm-n sljos »Ist-thun Da ssvtw lwb cftkr Forwlsdwm
die-r mod Asngsst nsu tførit synstcs at fe, Etwa-d Lucy IW
limde asnrt og fume Asusfavdet var bog slyurtig faul-!
·f-or drum Gang, og than smilede kærliigt til dom, me
det kam attsor sog aittrr tgmr Dr. Whitc san mod Sorg
paa fin YUMMI, og de forswod ham alle-, de visdstc nu,
at Artilmr«f1tart vildr for-lade dun, og at han warnte
gaa gomwm Abend ssstmgddat Det var fmsrt for dem
sog drt lvkkodscg ikke paa ern Gang ot sbajr bot-es Hier-tot
i Taf dnd under hans Vi011i«-, Clwis Norm er Knsrligtixti»
En Akten ifasd mey ved Artliurs Zeug- og hun stroedz
at Ihan sov, da than hvine bonbcs tht
»Im W geme We wart til drin-« tagde ZW- ds
Lum ste have has-n til at tiic for We at auftut-se
fig. »Im fem- det machte awvig more san godt tm
nu· Hm du how Ihsvor Wtsretdu altiids var, ifor et
jeg ssMsdc vasrc got-, sog jewew for at jeg spat-de M
W Mk W im tic en void-e W, un Jene-ich
W Im träg. Qg du stal Me, at »du, kwke Ssstrh Ihbs
vist mäg Voj bithmn JOSMM MWM
shvadModerogWMchJordidemM
Nimmt-me dewrtmsttewaiwt, wendequ
Mmig omatfsgthtd da foMosdjkO Ohms-cis
nmattr owre en Wen for as W« -
