samiliens Blomst
Dir-. Preuss-.
(Fortsat.)
Knn innre-J lnnt, at dct var tin-get bedro, om Dat
ty, der var san ked af at vasrc spaa Landct, ssil Lin-v til
at indtaae lnsndrsss Plads, ljnn vilde gerne omlvc
alt for blot at konnne slpjenu lmn tasnktc paa, lwor nnsnst
Ins-Ich Moder nn lnwdis at ntmy lnm tmnkte »Wa, at
Rebekka on Oatm nn bald-de lmnch Arbcjdc foruden de
res entst, m Llrtslnm lnwk toq sin nn crf slnnn Nei,
an snntcsii j·kkc, lmn knnde Mist-, oq ltendcss Fade
maatte opbydc al sin Maat fior at overtale bende til at
blive, ved at sowltillc heuch, at det Bunde bliw til Mavn
for dem alle, noar lnm fcncre blcsv i S nnd til at over
tage en sclvstasndig Li-vs«ftillitn1. Oele-n kmn nn ind,
Log any i sinc Arme oa dann-de rnndt tin-d lpcsndc of
Glasde oper at ffnlle bis-holde lnsndlx
»F Momm tkdlkn man im nllcrede Uner Wo
Hienwejmh Ilnnss dn Oil slrivv th nma dn der-for
sskyndc di»1,« nme lnsndrss Faden on Linn lod fig det
ikkc sige to Nnnnm lnsn ndofns rigtig iin Zoer for sin
Moder on tilføitsch en Hilft-n til Hain-, fmn ont lmn
gjorsdc Ilnsnde en itisr Urct ivcd at blivcn Moden-;- Wonne-n
fle hen over Papst-eh og alle de laka Ansian nass
fercsdc Nenn for lnsndcssrs Vlle, klang det stadin for Luan
Ørct »Jex1 san ilkc blink, im vil l)jmc,« Inen lncn nnmts
te lsnc at dann-W den Ztonnnc oq Nie liq glad on Ven
läg do fjdftc Linn-L in.n Var samtnen med iin Faden der
var san Inmct lntn sknldcs slnsslcs ma, san inange Hilft-nor
til des laser dersnennnc
»An, min Gut-d, Ildjaslsp Iniq at qøre din Villie,«
fnklode an cftcsr sin Fndcrs Vortrcjsa Incn Intn lnndc
oglaa trøftc sisg 1msd:.x3an, fom lnir ljjnlmst lndindtil,
lnm lnaslpcr nok lnswstcn lmn alnd knn dcst lnsdlns Dil;
tin nan «er Alnnmtskmsfnst
S-østset, i Stedet sor at ideie heudes Gliede; tin nden
deres Syntpathi vilsde Pramiien viere nden Vierdsi for
«hende; shan sorskansdsede sig bog Undskyldning onl, sat
than mente dset ilke saa slemt, og at han tun havde sagt
Sand-bed, naar vden sag-de, at Mary var sal.sk, dg Ihan
syntes, vdet var san nwrsomt at «drille Helen.
Da Or. Wiyittier lidt estek skom «t)jem, gik de til
Vords, nien ihr-n savnede strals Helen. Frn Wijittier
viilde ikke fortielle, at hun sad inde spaa sit Vierelse og
grad lyvorfok »in-n imstede hani med, at thun kom stritt-J;
sinen Charles sortalte nden Videre, at nnn grad »Es-nnd
gen-der inm sor, simr hnn itke sanet Privitiien,« ndbrød
Or. Whittier, «det Var da godt, jeg holder ikke af den
Maade at sremknlde Flid og Kappelnst paa, saa knn
thun incmsle for Fwtntiden glcede os Inere ved sin Rast
vætelse end i den sidste Tid.«
»Juki sisar netop Minnen Prcemien,« sagde Frn
Wi)ittier.
»Hvorsor gen-der "l)nn da?« Eisarles nmatte nu
sin-klare ssin Feder-, iworsor Helen gut-d, at han havde
driiiet hiende nied, at isendes Veninde svar saisk. Eiter
Middaqssbordet nik Linn ind til Heien for at søge nt
troste «i)sende, sinnt vidsn-, at inm var ovemnfirensgt og—
trat: men seien vilde ikke lade sin traile, sør sisendes
Moder kenn. Hun sinwde en Kin Te sog risiet Ver ined
sig, sont bnn nødte innide til at sein-, og sørst nn sit
Helens Zorn Luft» Dn nma ikte tro, Moder-, at jeg
·i)ele Tiden -i)ar grnsdt over Chor-les Driiieri, det giem
te sen lnirtig, nei, jseg lmnde glasdet niin saa meget til
at vinde Bekennen, og nn da W limr inaet den, inne-Z
jeg, at det ikke var naird at gøre sig san megen Unmge
"for.« Mon det ikte altid gaar dem, der lnn arbejder for
at vinde Ære og Anseeise for Iliiennester, pan snnnne
Munde sont vseien: ncmr Mimiet ior deres Etrnsben er
naaet, er de ddn ikke tilsredse, det er dem ilfc not, de
res Ein-l inger est-er noget niere, ester noget sterne
Keertegnet ai sin Moder saidt Oeien stinkt i en nei
gørende Zinsn: inwi- gerne imdde ikle denne ønnne Mo
der inmret alle Bat-new Sorger on Sknsseiser, inen det
var »i)ende ikke nniiig, intn funde tnn bede ior sit Var-n,
niedensI inm magede ved detst Leie.
Denne liiie Begsivenised brngte seien pan alvorslige
Junker-: inm san, insor enenkasrlig on pirreiig inm time
de unstet i lang Tid, sog saa at vi-de, at ·i)ende-I Benin
der missnndte siienls Prasniien on iwislede okn, at den
enentiig ifke tiikoni vi)ende, nit dette beim-te lieu-de um,
at det ilie Var vierd nt trngte eiter Oerdstslig Aste, nien
at det var inngt bedre at søge nst einde den Linsens Kro
ne, der venter paa iwer nsriig Korsocngen lnm lastede
sig pna Kna- oq bad·
Lyktelig og giad iiede Heim derpaa ned; i En
tkeen traf lnun sin Faden og insde i Dagligstnen sad
Charles og Ferse-nie at lasse den stansle Bog, Seien inw
de isovet at lasse for imm. Inn gis llien og basd imm om
Forladeisse, sordi sinm san hurtig var bleven snknasrmed
Charles sbiev ganske soc-legen Oed at se sin Zusters Ztolti
shod brndt ,,Efter Tebordet stai sen lasse den Vog for
dig, iyvis du bryder dig om det,« sngde Heim
»Ja, Tal, det vii jeg gerne ilnwe, Hart-n og sog
har dispnteret om den, og derior vii seg imre din Me
ning om den«
Den Dis-ten svar Helen atter sig sein lia, inni lieste
ior Climrles, inm syede og var saa munter og glad, at
hendes Fader nicd Glnsde bettantede «iiende, smedensi nun
var optaget as de sokskeilige Entna-Arbeider·
»Vcd du, kasre Helen,« lagde Friu Whittier lidt ef
ter, «at Fru Lee that invilseret Lucy til at tilbringe Hel
lisgdagmc hos fig, hun vil ikke fielv tage Vestssmmelse
deronn men hat overladt Afszsrelfcn til mig.«
»Im kan ille undværks Lucy,« klagede Helen, ,,jeg
Ved ile- hvorlodes det skal gaa, naar Ihmi AUGan skal
forlade os; vi havde lagt faa mange Planes-, der nu
blivcr til inte .«
Ta Hin Wshittier senere kom «l)j-em, spnrgte Fvn
Wf)itticr ham til Raadsy tsln thun kund-c ikke fljulc for
sia selts, at ogsasa for bendc wilde det vasre en Staffel
fc, om anys Reise bloo bestemt; smen besudein Mond var
of en anden Menin-g, llzan mentse, at Helcn maattse vix-n
nc siq til ikke at virre csgenkasrlig, fom sder var stor Fa
rc for, naar slnin blev føjet i Whver Netning, dcsuden
mente ban, at det vildc ver-re en Vinding sfor any at
laer Frn La- mrrntere at kende; Ebensdes Nejfc blov alt
saa besteml
annss Oplysold blev virkelig asf itsor Vetndninn for
Ilnsndes sen-m- Usdvikling, thi Frn Lce var en Dmnm der
formede sond, alnorlig Kriftendsom nnsd den inderligstc
strrbasrcnbsed ined sde frage i Tun-m slpele blinde-Z dag
linsc Lisv Visie, at lnm var grvbcn af fand Kristi Kasrs
liqlnsd, men sdcrfor siaa slntn quing ikke ncd paa dem,
lms slmem der knn var lidcn Frugt at spore.
Ästen-en after Linch Affked nie-d denne moderligm
knsrlige Vcnindc. var Tr. Blwrnton i Veng ljosks fin
Zonen de lasste est Vrov fra »decm yngre Proben der
oxllwldt fig i Udlnndct. »Der lau dn fu« Isagdc ban,
idct lian pogcdis ilma en Saitning i Amort, »Edgar icr
ikle af «dmn, der olfkcr fnart sdcn one, fnart »den andeu:
vol lmr Gan knn set Lucy en Gang, mon den cnc Gang
var nol til at vaskle en san-dein Klangle sont intct
iornnmr at ndslcttc Lmn ntiencr jo soc-u, at sdct var Her
ranI Villie, at shan ffuldc virltc bendscs Vrodcr sog der
msd komme til risse bcndes Xørendcy opofrende Pleje
ai den Me, for dcriqonnem at konan til at elfle "l)ende.
Lan Masrke til, ihsvad chg iigcsn Enlen giitcr Edgar fig
inod Fkøken Lucy cller aldrig med nogen andeu, entcn
flal Altare Herbcrt blisvc tnin Huftrn ollcr ingcn·«
T
»ijllcn lfast, nbøjelig Villie, kz maa virus i Ve
iiddelfe af,« saqdc Frn Lee ftnilcnde.
Owerflsagct,1sklv udvaslgt hiver sen Tagstcsn sog Mk en
Vjælke Jeg brød mig ikke am Menneikers Spot, og tit
1. Mai kan Hulct tages si Brug.«
»Du kan tro, at shun skal giftes,« shsviskedse Heim
leende til Laien
,,T-n-3, t1)s!« fagde any, og Frøsken Prigott vcdi
blan:
»Ist-g hat ladet dsat bygge under et andet Mian
,,H-v-orledcs lyder det?« sipnrgte Fru W-l)itticr·
»Im Trogip.«
»An, det er det Has, fom Papa bar talt om sog
bcikrovet for os,« udibrød Helen.
»Himrdan isonisss than am det?« spurgte Frøken Pri
gott iurig
»Don fagdc, at det Var et imukt Ins « men He
len nanunsdc ittc at tilsøie, at lhendes Fader ogiaa Ihav
dc sagt, at idct ivar daarligt bygget
»Men, kcvrc Fristen Prigottl De -vil sda ikke alene
bebo dct irorc Sus?« sinnrgte Frn W«l)ittier.
»Vi ssaar at fe, « sssdaredc den lille Dame i en ins-in
nieliglicdsxinld Dom-·
Hin Wsliittier kom nn hjein til M·iddag, oa Fristen
Priaott ndbrcdte sig cnsdnn en goid Stnnsd og nnsd me
gsen Vaniiitring og Stoltzhad over de mindite Enkeltlies
der, vedrørondse den nye Vygnsing Ved Middagsbordet
jin-rate Ort Whittier:
»Im Wander- at De ikte sliar tabt Penge wd Ban
kcnss Fallit, Fristen Prigott?«
»Ist-li- cn Lin-, smsen lworlodies svar dat: havde Te
ille on iiile Sinn i den?«
»Jo, »den inar beste-tut af min afdøde Fader til Inin
lille Ilrtlinriki Opdr«agelic. Jeg svilde heller-e have mi
stet en andcn større Snsm send sdenne, uagtot den io
iktc kau fonnne Inin Søsn til gode, for ham that Gud
WANT-«
Her niødte Or. thitticr et advareiide Blik fm Viin
Huftriy Inen dist var fsor sent. any llkasode !h-ørt, hivaid
hendess Onkel sinde sagt, og ljun Iforstod det kun alt
for incl.
ikogot i Artilinrs iidsite Vrev, ur liasvdc benwdet
til nne Vanikeligiioden som slsavde dist sig mod Herrin-n
til llians srcintidsiqc -Udsda1nialse, slwiikct limin den Gang
ikko rot foritod, bist-v limch nn klart: Vorigen-e, iom Oben
dciks Onkel slnwdc ldvct iliaim dort-il, Var ikte -blevne sewdte.
da nn Var sinle Sitnnncn tabt. Dct ikar bende i Hier
tcst at twtiko idcvpaa
Eiter Bord-et tog lnm det lille, kostbare Ur, Fritken
Priaotst liade Iliavidr givct lieu-da og shsiidte sig med det
list-n til den Vatik, book det Var købt Paa Vejen denlien
taniktse lmnc »Im er nwsten bang-e fsor, at jeg gør no
get nriatiat »in-d at saslge sdet. O, Herre, shjælp -mig og
iør mig, Dis niig, lyvad chg skasl gøre.« Dathun stod med
Vntifken, var linn cnidnu tviv-lraadig, men Billedat as
Armut-, der niite iiig for lhcnst boitomäe band-e, sog hun
gik ind og ialbød iit Ur. Et Øjseblik efter shavde Thun
de dyrolmrsc Pean i sin Haansd, ia dyrebave, for-di de
kund-c bringe Glasdc og Hjælp til Arthnr. Eftser handei
Hjmnkdniit gatv den Tante l)cn«de idog ifke Ro, sont shuu
itksc lnirdc iigc sin Onkel, «hsvad shqu Ihavde gjsort. Hnn
knndil itke san-e derfar am Ratten, og den nasste Dag gik
lenn da straks after Etat-nisten til Or· Whittier, og for
staltc liani det «l)selc.
»Er dn vred Paa mig, Onkel?« spnrgte hun.
,,Nic-i, iog er Oded spaa mig .selv, tfiorsdi jeg bar giiivet
dig Gvnnd til at chandle «saalodes. Jeg vsil nok sing at
det vol ikke var gansfke rigtigt at gøre «dette, wden at
raadførc dig imicd ien af os, man jeg ioviiaasr dig nsoh
mit kaer Vani. Sagen er, at jeg ikke that haften at
sdin Vrodor aller-ehe Inn-de have Vtug for Pengsene nn,
micn niin Fejl Lskal inart blive gjort god igm Nu maa
sdn intidlcsrtiid looc mig een Ting, faa skal jeg glenmse
diu Egcnraadiglyed i Dag, vil du det?«
Lucv nikkode imilcndc til char. x
»Hm-· saa: jag vil en Gang med det førfte give
dsig en Fosrwring,san1 diu slyverken maa afflaa, give bosrt
cllcsr icvlg«e.
«L.nky lovedc det, og licnsdcs Onkel svar tilfredå
XVI.
Orient-en
Uncn un Orten lustnndtly san snart de toin til
Q- Bnckk at Hatt lnn .Itiirsn-:s; i Beatmdelfcn var dct nan
stellst for Lin-n at folge nied, da den Last-dann Linn hav
de iaact paa Landm, jttls imrede til de unng Wink-ri» lutn
laitc sannncn unsd: nnsn tntn anstrcnate flg san unsach
ot lntn sitt-r tort Tidgs For-lob tunde Halm- nnsd de andre
slnsnch Emaa var nduttlct og hendcszs Jndbjldninasss
trait san leidend-a at dvt nat lwnde til nor Rotte Quer
Um zun- slnsndcsi Laster lustide de striitljzw Optimum
Stils oa Rtwusftuttor tilbaqe Ined manqu rasende Vis
ninsrtninqen han valgtc Amor til lnsndch rnite Elende-:
Frcssnstridn ja i fin Beacjitrinq ftrm lmn c Vms til
neuch Formldrcs, slnwri lmn Priftc dem li)tttsliqc, nt de
bavde en faa bmavct Dattel-.
Dr. Wlnttier var iaa alad over-, at lmn Stande Lin-u
med sia Zukun, tin ritt-r lmnsd Mouina var Iniu lttls lle
Vcn til-stra-ttoliq statt-It l iit die-un lmn kiiiriite,nt-1mn
vcd sit korte Wes-a i Mondes Ojetu hat-de oudaaet Mu
chi aliinrrnde Gunst-; licm lnrodc solt siq tiltalt ai lnsndc
den tsrftc Gang tyan san hendin
Tot laa nask for Lurn at blive fristist til Liniqu
oa Stoltlmd vcd den unsacn Ros- og lldumsrtelily scr
blw ilycndc til Tel: nien Herren shade ittc ior intct
ved de mangc Aar-J Lirtuntelsc qismst Grube et Hirt-tin
s der tunde nøjes incd den Nod sra ldann «Min Runde
er sdig not;« sbnn blisn bovarct for de maan Friitclsvn
der tout over lpeudty ttn lntu spatc ittc Manna-strer Ærc
oa Nos, nten End-S DER-.
Hin Jactsou hade beqnndt dcttc Kursucs ntcd at
udfættls en Ekslønuina for lmer Wasse, nudtaaen Lu
cnsx imendclfen var Oel-en ittc cniq nch siq Mo, tun
tnm ftuls . toututrenrc nusd de andre om den, suen lnm
beste-into sia bog ttlsidst til det. »Im den Tag var lutn
moget flittla og viste ftor Interesse W Udslyoldcnlwd For
sit Ilrbcjsdm sluin hande ittc en Gang Tid til at las-se en
traust Vog for Csimrlcs, sont thun saa lwnge bande- lovet
Thaur. lyau plagt-de sbcndc stadia oa drillcdc Ilicudty tot-di
han«-var saa flittia, indtil stntn on Dag, for at bline fri
sur hans Drillerier. brtwede lMun, at lnin arbejdadc taa
flittig for denn-d at viude Prnsmirih ist-. Jnrtfon havdc
ndsat: tutn llmvde tnsntt fla, at dot stulde uner cn Honi
sncliglnsd, slworincd tutn Gattin-de at Viude fiuc Fort-old
tcs Vilald oq Ross, lutn alt-into alt ansda for siine math
tnattstc ou acoinetriftc Vogt-von Fristen Priaottss Mnats
s z te var laat til Eisde, stsnt slnsndcöz stdsclssdng unsrunsc -
sig.
Nam- hnn oin Atti-neu var fasrdia nied alle finc
Arbeer on tom lud paa sit met Bart-Ue war lusn saa
tratst oa hendes Tanter saa optague af Prnsmien oa dct
Arbeit-h det tostede at «an deu, at tnm tun npdia toa
sin Bibel freut tot deri at faa Kraft til sin Gerniim,
mcn strde Ein i Sena. Hun filtc godt, at drt ittcs var-,
lom det burde We, hun sjgte at Mfe Sanwtttiahedcn
ned mod at beflutte, at nackte Dog ital-de intet faa va
til at tuster shcndcs Tantety hun trøftodc sia soasaa
med, at den Tid vel snart var tot-bi. Man msaattc have
I more Erfartna, end Oele-n hande, tisl ikte at ftole spaa
tin eigen Kraft og Villie, men vi man lære, at tun i Kri
stns, sont gsr sos starrte for-um vi alt. "
Tkods Oele-us godse For-fast am Asftenem rette-des
W Wer strats den nasfte Morgen paa Lekticrmv
es W Hunde tun med Nod og næppe holde dem ude,
msdsens hun bad Heut-n oin Kraft og Velsitgnelsz erls
lesen foa stktert nked Glasde spaa Isin soc-ge Dilci.peh der
twmpsde on ærlig Kanvp mod sit Vierte-, sont var .laa
let at drage Oft-a »den rette Vei; tyan bar sittert ttsftet
hende med, »at hans Kraft Huldtommes i Strybo
Its .'« ,
Ewig var EWUMIM spubi og Beben den
» J Wltsqe M If Pkcsmtem der blov Esensdt »die-m til
T heade; W M Mag chende med et tærbigt
WL tdm IMM we heude not. Oben-les hwde
travlt med at M Neunten ad) den beiwd i en »me
get M W. »Ist var da umsonst, at du vimdt
demte M Pult-« M hatt til Helen, «-din Musikdr
L « den talfte M Numm, vtlde ritt gerne shcwe sholt
« · den« W at M sitt Minde, MU, fastedes omtalb
- brastWtMngMWlQMksderM
non-Jst Abends-Mod- ttn MMM til JUM
; th MMMMWCFMQ. Du
tm var W, W Im W M
is- W «- soM ges me soc ou
- ( · .
lell
Lucis-s Bkknmkingcr og Fristen Ptigotto Befug.
Unan vGellired innteis at bedreszs im Tag til Tan
inen en Listen da de alle var inniledeiTiiziliqitneik iik
lnin islndfelia ondt on inldt fnnnnen Hnn kinn don inart
til ii,i ielu inmi, inen liendesks Lnlel on Tnnte ina nie-M
lnslinnrcde pnn liende, Un Pan »Gr. Wlliittiorks ndtrnkteline
Forlanziende sit-Ade lnin dein nlle Nodnnt for at liegine
iiki til Ru. Da lnin loni lien til Gelen, ndliwd denno.
der nnr lilenen snn annitz
»«.’ln, Lin-n, Jet linnmer altiniinnien ai d: Stint
ter, sont --« ---«
Lst lsislireidende Vlif sra Linn limzite Liende til
Tiwkiäied any swndte iig nd ai Sturm eiterfnlgt ni
Frn Wlnttim incn dn Helen Milde iølne nied dein, lileo
lmn itandiet ni iin findet-.
»Und din Moder liiwlpe din sinfine, on liliii du
·lier. Zeg vil vi·de, lnmd dine er til Liien lietød, lwilke
Zkiisrter slienstydede dn til?«
»Du nma ikle fspørge iiiiq, Pciiiit,« fagdc Helen
bedeiide; »tlii det er anys Heinnielinlied.«
»Im fnn itte ndstna Honiiiielinlnsder, on Linn
bnrde itke betko dig non-et, der skal skjnleci for dinc
Fiiriisldre.«'
Helen, der lilev aldeles limxit nd ais Fittiiiiig, ved
at slwre Ifin Knsine bliive angrebem onna-u scratss ast be
vare Heininelialnsden on sgcni sin Inder en tennnelig
isfaninienllmsimenide Fortlaring of de Ord, lnin liade
ndtalt. Hast erfarede da, at Linn Ilmsvde «l)ørt fra fit
Hieni, at liendeci Bruder Jolni vilde naa til Ses, og at
«l)endes Moder svar tin-r soc-d at arbede fig til døde, for
at faa ilmns swakdsevobe i Stand- luwde linn til-b1idt
at himlipe dernied. Hsiin lhtwde da paataget sin at st)
Jolms Stjortek on llmvdc arbejdet tidliii unt Moment-n
og sent oni Aftenen, til denn omtrent var firrdige Linn
Var-de bedt Oelen oni ikte at onitale dette, for at hendes
Onkel ikte sknlde faa Udniit on llleilinlised detai.
Kort efter foni Frn Wliittiek tilbnqe, lntn licwde
spat on fnsnet Forilnrinn Ilyoszs Linn selsn, »der nn indian,
at hsnn ikkellxwde njort Ret i at fkjnle det for sin On
kel og Tanne Zagen »ble-v tin drøftet a«f Helenss For
(1-ldke, inen lidt eiter viste Lincy fin nvenstet igen i Stu
en. Hnn knnde ilke naa til No, fagde «lnin, før lnui on
saa slmvde Time-L sin Onkel-Z Tilginelse Hun var fød
og friniodsig foin nltid, og det simr ikkeiiniiligt ret lasnge
ad Wangen nt sonsre ivred paa «l)ende. Tilsidst fagde Hv.
Wliittien «L«.id inig nn vrdne den Ting nied din Faden
vi findet not· nuget ior solici, der er liedre end at gna
til III-IF
any tastkede tmni kwrligt iog gik da til Zeug-S ined
een Vetmnring sinindm
Denne lille Vegiiveithed fylsdte Geleit-S Hoved nied
tusende Planet oin alt det, sfoin hun vilsde nøre ior
Liuoys Moder sog Ssøskenda Hun betroede iig til sin
Moder, og sde nmnge Planet thva ida til een, der gik
ud paa, at de ved første givwe ILejliglxsd still-de —fende
Lucys Moder en Kasse med Klasder og andre Fosrcerins
ger til alle Bemene
En Dag, da Helen og Liucn fad fannnen i den
sidstes Vasrelse, overrastedes de ved plivdselig at se Fro
ken Pring lille Stitkelse staa fsorcm dem.
»ch komme-r fsor at tikbriinge Degen nos eder,«
fagde thun form-jet. »Sei-g nn eders Sager til Side,«
vedblov hun, sog Wede paa Lsuoys mange Vøgeiz der
laa opflaaede foran heade. »
Lsuky havde paa sdenne Dag netin forefat sig laa
man-ge Zins, der Walde gøres, Tot-di shun var ·fr«i spaa
Kunst-let Hirn havde faaet en etftra Frisdag, sog det
koste-behende et Sirt at Mille opgivedisse Planet. Hun
bebvejdede sig dog stracks stn Mliglhed, og lod sig nu
villsig Wege vq elsaminere af Fristen Prigott, der
vtbde vide Besied mod, Thvatd lyun leerte. Da Eksaminai
tionen nogenlunde var ifalsdet nd til Freien Pvigetts
GEW, og efter at Fru Winsttier ·ogsaa shcwsde budt
fin Wt hellt-W, habest-km Wett
- »Ge- nu, hvwfcr jeg i foa lang Md ikbe ihar be
spat Dem? Dog, Dekan ikke qatdedeh jeg maaltge
saa godt fortwa- M fide-: Jog shak bygget et Guss
M TIin Mev stumme of szIoWellc
M-«Ww,mwsigoverdevescfots
Wiss- »Js« MMMLW- tell-W
U
XVlL
Helligdanknr.
.,«.!Ilanm, im tror Me, Sen vil more »den Einncaatte
san-din sazide Helen nnsite Momen, »ie;1 er bang-e ink
at den skal ontnne niine Tanler alt ivr wegen on at jeg
skal qlennne alt andct Ifor den.«
»Oui«-r dn da ikke, at Frølen Prinott ital lnwe
den til iin Fodielcsch oq at dn iknlder liende den lille
OpIanfonvlnsd: destsnden mil sdet tin-re en qod Mielie
for dig at arbejde Paa noaet, der interesserer din, nden
at det fnar Lov at optage dine Bauten det vifer langt
more Sinslösmrke at mode en Friireli « « Ame Lampen
on mod den« end forfaqt at flnnte ira den« Helen fol
te fig werbovist on qik op paa sit Vasrelse for at heute
Maatdecn innrt var den-des Interesse fangen on Tan
ferne optaune af Arbede lnIn Wen dersor ikke z1lad, da
ljendesz Veninde, Marn Liiilmaih bit-o nleldt. Fressen
Man) Var den Daa iffse san elsknastdikp iotn llnni dieje
de, lynn Iliavde haft lisdt Æmrelfer l)jennne, oq linn svar
ikke iornøjet Insed Hielt-nä- Hilfem Ilmorior lnm iattede den
Tksilnininq nt svasre san nlseliaqeliq fmn mittin- »«Ln er
rigtignok til at misnnde, dn liar Tiden til din men
Naadiqslxd dn liiar det langt liedre end andre nnnse Vi
ger, du help-mer ikke at paatnqe sdig saadant Arbede
sont vi andre nma slijaslpe til «Ined,« begyndte Mam.
»Vat- Lykke beror ikke paa vort Ilrbejde,« sag-de Mlenx
,,«inen paa det Sind, siwormed vi udføte Arbejdet, qna
vi alade til vor Gernitw enten »den bestaka i Einstim
Pligtet eller i at arbejde lfot vor Forli-isolie, bliver der
langt rigere Vclsigmslie ved «den, end naar vi kun nM
iden, ifovdi det nn en Gang er vor Plini, og naar vi
glommen at dgan idermed kan vi tjene Herren-«
Mary spgte nn at Xamanc bott fra sdctte Emne ved
at «iige: »Bei var m—orfomt, at dn svandt Præmien, dn
We vgsfaa ask-list fortjent den, iaa flittig du var: men
der er da ikke meget ved den, det cr io en stanske almins
sdelig Pu·lt.« »Det er ikke faa nie-get Pulten oq sdens
Værdi, fom »den Æke at have vundet lden, sdet kam-mer
an paa; men jog vilde med Glis-de lijcwe soverladt baade
Pult og Ære til on af de andm«
»Du inaa da ikke iro, at Oi brndek os om den, vi
shar slet ikse gjort os Umage, da Vi san, iwok flittig »du
var, og lhvor besiemt dn var spaa at faa den, saa var
det ikke nødvendiq for iog andre at arbejde for den«
«Mary, slyvor kan dn tale sauleides, sniisnnd mig den
Me, du vod iste, lwor smanze Tau-ret- den kostode mig
l Ema-« »Im vil heller iske misnnde dig »den, jeg fom
sher Eben ene og alene for at snike dig til Akte-« og dek
msd fogsde M Farvel og gil.
Axt-er en ny Mkelfe og Stuffelse for Gelen, hun
sit-sie at dgmne Man) saa msildt ifom mucisgt ijun var
dog W Winde; men Taawrne isod iig kkke Thal-de
W, »die ssik frit M, iwdtil Ebendes Moder Tom ind.
lFtu Männ- shcasde ihsrt hele Wen Jfra Vækekfet
ved Eil-den of, W M at vise Gelen, at shun slle sfluls
de Gad- iln Blide afhænge af andres Lan-er, wen
Tode W denno likle Bis-M isre iiq mer-mer- tll
W. ",
XIX.
Ethvctt Mcnncfkcs Liv hat sin Historiez
Da Lsncn iden nasfle Als-argen var fasrdig inted at
fkrive detBrk-11, dser sknldc sølqe 1nedPenkwnetil Art-Zum
og fknnxdte siq nod for at bade sin Luft-l beføme der
met-te slmn Beben paa Trajan-n
»-Ek1md dsisg, det er Tisd at Uaa zum K»11rs.1ts,« nd
brød denno. »Wenn er aaaet, III-en Manm Vil sømc for
dit Vrm Cum skriwr sfeliv Insed, men ssknnd dia, at ni ikske
sknl komme for sent«
»Hu-re Vani!« fand-e Im ijttien da Lin-m tmasdtc
ind til lbende Inn-d Buser »Na sknsl senter naar du
komm-er "lsj«em, form-Ue «dia,sbs1mrotti im fkrisver til din
Moder.«
»Tet er ;1k1«dt,««1scmtta,« ndbrød Helen, ·i-dc»t thun smk
sin Arm jnd under Liums og tmk shde Ide sig nd af
Vasrcslfist »Ok. Jacksson deutet paa os.«
Liumj lso og fulgtc villig med·
Vod Mdddagsbovdet '-fik hun tmidlertisd tden Nyss
.«u-rrigsbod, Hin-m Tantens Ovd ihm-de vakt chos We til«
fvedssriklet.
»Vj Gaddo fiørst tætrkt paa, at »du svift i Aar fund
ønske ack tiIbringe Somimerferion i dsit Hjen1, kæve Lsucd
Men mt «er d·in Onkel ioq im kalt om en and-en Plan,
11enilia, om vi kmtsde faa din fast-c Moder stil at bofme
os, on vi san bagefter »Im-satte tage idig Imsed sos liaesckm
sidistc Am. J(sa«’lmr11«11 u-dvikl-et min Plan fsor din Mo
der sog vonter sum et bckmsftonsdic Spur-«
..—stor du er g·od, kasre Tawtel Du tænker paa alt,«
isagdc Einem »du Ilwor mildc chg Mike, at Moder kunde
sont-me bei-stil. Det vilde das-re faa godt for heudc at
komme li.dt bodt «fra alt Vkssværet shjemmie Hun vsilde
ivcrrc slykkclsig over at vasre ther- -og jog er vis paa, at
du vibde sbolde af den-de. Meu det er saa mange, mange
Aar »sich Cyun Ihm kawet Ihn-M cfrct Hjemmet Jsk
frygter for, at thun Inn ite.«
»Jog tiak bange for at lade dig hjve M
Plan,« sag-de Helen, ,,s-or jeg ved fo, at du TM est
at se AWIL Hauy sog aIle be MER
Liuey dese Me. Gan havsdesiWe Witwen bo
stomit Plan for Sommerem men W W »du
fom afgjovh ast thun skiulde reife Ihjsem -
,,La-d osmsu Mei IØjeblÆettole meve bewarf
bade hewdes Dante derhtwde W M. »D«
er entmu to Manne-der sil, las U Use-TM Pl OF
.-.-s-".. wwx Z