samiliens Blomst
—- qf —
MU. Brutus-.
« (Fottsat.)
Hvor gern-e oilde hun ilke have byttet del nicd He
lens Oplsoldssted, hvor villig liegge disse trastte Lemmer
til Heile Ei denne hinde, rene Seng, Ilivor vis paa Lytte
vilde h1m«ille-vcvre.ildenne stateligeVoligi Mit-n dersoni
Guds Fred lhat- sundet Bei til dette gamle Hsektcy da
vil det dog ikke misunde Helen ihendes Rigdom og
Oderdaadighed, og dette stellels Born vilde i sin nuvæs
kende Følelse as Elendigihed gerne bytte al sit ydre Livs
Luksus bort niod et Glimt as den Gliede, der sylder og
oplyset selv den svageste lristne Sjasl
»Hvad Synd er der dog i at tage med til Koncert,
saa at hun heb-ver at lage det saa l)øjtideligt,« tasnlte
Helen. »Im hat i Sinde at gaa, lxvad ljun saa siget.
Hun kan blive hiennne og maabe, ji«-g bryder niig ilke
dekom, jeg vil gaa.« Der var dog noget i heade, der
gjorde svag Modstand mod denne Uretfasrdighed Det
sagde: »Du ved nieget godt, hoorsok Lhun snslelh at du
sor een Gangs anid slulde give Aslald paa en selv
uslyldig Gliede Tit lagde hende selv de Qrd iMnni
den, sont hun sagde, ved din egen Vemwrkiiiiig.« Hnn
reiste sig hurtig up og sorlod Vasrelset Dei var bleven
markt, saa l)nn lagde ille Mcrrle til Lucis-Z Billet, der
laa under Deren.
»Er dn fasrdig til at tage med?« spukgte l)endes
Moder sur-miet, da hun traadte ind i mGelset.
»Im binder mig ikle om at gaa til Korn-eilen
Lucr) snnes ille at have Lyst dertil.«
, »Man linn er bange sor ikle at lnnne taale Astens
lusten, nn hnn itteliar vkrret nde saa lcrnge Jeg vil
selo en Gang tale med heade«
»Im troede, lasre Barn,« sagde hun, da liun lidt
ester tmadte ind iLnkys Viert-lich «at det slnlde viere
en Adspredelse soc dig at lonnne med os i Asten Hol
der du ille meget as Mirsil2«
»An, so, nendelig umget, og seg hat aldrig sør nir
ret til Koncert.«
»Holt-n niaa da have niisforstaaet dig, iiden lmn
bildte sig ind, at du ille Inslcde at gaa nied. Dei er nn
Spalt Tiden at lsplaide sig sons, vi niaa sliindse osz as Eted
strals efter The«
»Tager Helen med, Tante?«
»Ja, visi, nien lynn et heller ille llasdt oni endnii.
Jeg maa sige til .lymde, at der er ingen Tid at give
bot-U «
»Man hnn virlelig getan« tasnlte Lucis bedwvet
«Kan hun tage med og vasre glad derived?« .
Onn klasdte sig nn om, nien hun vidite knap, hvad
det vak, hun isstte sig, og derpaa gil hun ned til The
»lzr-len Prigott bin-de raste her, sor at sastte dig
i Rette,« sagde Clmrles,« da lxun traadte ind i Vasrelset
«stad, er der noget iVejen?"
»Nei, nien dn set blot nd, som oni du liavde tabt
dit --Halsbaand.«
»Hu-g sei- ud, soni ocn jeg ille havde taget det paa,«
svatede hun leende og ljb tilbage sor at indhentc det
sorssmte
Heleu mjdte hende paa Trappen, og hun sslte
sig inissoknaiet over, at Lnky lunde ljbe saa glad am
Irlng, naar hun vidste, hvok elendig hu n var. Hun git
heut-e sorbi uden et Smil til Hilsen og gil sagte ind
til Bat-det, ved lwillet heudes Moder nu shavde taget
Plads. Lucv saa imidlertid, da hun gil sarbi Helens
Besesse, sin lille Billet ligge paa Gall-eh og da hun
hastig tog den op, bemmrlede hnn, at den var uaabnet.
Hendes Øine snldtes med Taarey og liun bleo meget
bedksvet Da lmn satte sig tilbotds, saa hun, at Helen
havde et niartyragtigt lldseende, dg at nun omhyggelig
undgil at lagge Man-le til enhvek lille Qpnukrlsoiahed,
ssacn Lucis sagte at vise heade. Naar hun talte, harte
Helen ikke, og vilde hun kætle hende noget ved Bot-det
lod hun, sont amhun ikle saa det· Da de tilsidst alle sad
i Vognen, savnedes Helen. Hendes Fader holdt ille
nieget as at vente paa sln Familie, han var altid punkt
lig og sordrede det lanimse as den. Gan lob ntaalmodig
ind i Ema-ein hvor htm stad med sln Hat i Haanden
»Hm-riet ladet du os ventetsp spukgte han lidt
slakpt.
»Jeg tager ilke med, iog soretrceller at blive hieni
me," sparede hun.
»Don-soc vil du nu ille? Du hat ja plaget sarat
komme afsted hele Ugen.«
»Im vil ikle tage med, det et afgjoktl« Hun blev
bange for sig selv, da thun talte saaledes til sin Faden
Han san hsflig inlssornsset nd og git ud, idet han
slog Osten bestigt i.
»He-Id, kmmner hun ikle?'« sputgte hendes Moder-,
idet Vognen ksrte bott. ’ -
Mes, hun er bleven sorbausende luneiuld i den
sidite Tib.«
»Gla, lad og ikke tage afstod nden heade, hun er
vist ilke tast. Oun saqde Me et Ord til mig om, at
hun vilde blive Mem-me, idet mindste ikle, da htin harte,
at W tog med.«
»Hu-i er rast nol, hun hat blot været i daarligt
Cum-r over et eller anbet. Jsg er vix paa, at hun
allerede anamx at hun et bleven ttlbage, og det visl
raste en god Leere sor hende sor Fremttden.«
»Jeg vilde soretrælke at vende any-« sag-de Fru
UAttiein
Gan hvislede noget til heade. M syntes, at hcm
lasse nagst ma, at de ikle »in-satte italie« heade. «
»Wa, bryd oder ille om mig,« udbrsd hun.
W W Onkel spat-ehe Me- og de til-te videre,
all-e miset tlde tilmode, men Lucy dog most Den glim
tendq Wie, Wldte Sal dlændede og opmtmttede
W. De Wisse Bangen, der alle var holt
W, o- lom im Melodien hvis Mmhsd him
M M dW m- W heut-eliwa
Engl-; but W flg miten, at hun lelv var der.
wwwvmkvaginewuydtdchw
" sc
IMMiL luden hun tog
nistet-, ellehhis WMMWM heade- Side,
»Ja, en Itor NydelieA wars-de hun.
,,Jeg er bange for, at Helen ille kunde have sagt
det samme, derfom du var bleven udelnkket fgra en ven
tet Glasde,« fagde hendes Tantei en halv spsgende, halv
alvorlig Tone.
Lin-n redinede Hendes Fslelse reiste sig nwd denne
uretfasridige Mistanle Hnn var Paa Nippet til at iige:
»Bei fortjente jea itte.« Hun havde følt sig i en nassten
ophidset Tilstand ved alt det, sont hun denne Aften hav
de hart og fet: nn kam Reaktionen ,,Saaledes er Ver
den,« sitt-lade hnn sorgnwdig da hun lernt-de fig til
bage i Vognen og sagte at standse sine Taarer.
»Er-ten Helen er gaaet op paa sit Bærelse og øni
sker ikle at blive forftytret,« fagde »forte Jacob«, da
Eharles kaldte Paa -l)ani, for at han stiilde aabne De
ren for dem. Uden at lagge Tøjet fra sig gik den be
kynirede Moder til Helens Vierelse Hnn fandt hende
liggende paa Zeugen, tilsvneladende savende; hendes
Ansigt var hedt og opfvnlntrh og at hnn hande amde
var tydeligt at se.
»Sei-er dn, inin Yndling,« hvislede Moderen.
»Nei, Monta, jeg fover ikke, men du maa lade tnig
vasre alene denne Gangl« spart-de hnn fortrasdelig
»Der er naget galt her,« sagde hendes Moder-,
,,og jeg niaa vide, hvad det er.« Hnn satte L1)set paa
Vordet og tog betmitfiiiii Hatten, Schawlet og Hand
iterne ai.
Helen iagttog hende. Hnn forstod den besteinte
Mine, nied hvillen alt dette blev gjort gansle relig, og
hendes trodsiae Sind valtess til Lilie. »Jeg vil ille tale
et Ord niere,« tasnlte hun
«-Fortasl inig nn, lwad der er, lasre Varn,« sagde
Frn Whittier, idet hnn tral en magelig Etol hen ved
Siden af Zeugen
Helen havde reist sig fra fin lioilende Stilling.
Hnn sad nn oprejst i Zeitgen. Hendes Øjne vare tun
ae, hendes Haar hang otnlring i Ansigtet, det var
fnqtiat og i llorden Hun saa ftift paa sin Moder-,
insen var taus.
»Wind er der i Vejen,« Dedblev Frn Whittier.
»Er der naaet intellein dig og Lucy?« Endnn itle no
aet Saat ,,Et’al jeg finde zyorllaringen idenne Vil
let?« spnmte hendek M oder, idet hnn tog Liths Billet
ira Verdet.
Oel-en limiede fig frem, for at ie den. Dosen-a
itelsen lnldtastede hendess Befiennnelse, ille at ville tate.
»qu ved illa hvad det er,« ndbrød hun. »Ein niia
den,« hnn gkeb den ivrig, aabnede den, genneinløb
den-Z Jtrdhold og braft igen i Graad
,,Maa jeg lasse den?« spnrgte hendes Moder, sotn
nn blev aloorlig belmnret.
Helen grasd heitig og gav intet Stint-, men da hnn
harte, at Papiret raslede i hendesks Moders Oasndeh
gjorde hnn ingen thistrengelse, for at hindre det, og«
Villetten var la·st. En lasrlig, rørende Appel var det,
oa det droa hendes Mel-te til Lum, mod hvent hnn falte
at hnn havde næret nretiasrdig
»An, mit Nam, ihvad kan dn have gjort, for at
bedkøve denne iøde IPige laalede« « udbtød hun.
Helen var nn fineltet; hun forføgte at give en For
kliariiia, men Taakerne kvalte hendes Stennne Hnn
stod nd as Seligen og tastede «fig i sin Moder-Z Arme.
»Au, Maina, jeg har vwket faa sthg og unenlig inad
heade, blot fordsi hun øiisledcy at jeg itle stnlde tage
ened tsil Kantekteti.«
»Weil jeg tot-staat itte, book-for hnn Miit-de at dn
ilte slnlde tage nied.«
»Bist er det vasrfte as det hete, Manca. Det var
fardi, at hnn var bange for, at det flulde adsprede niit
Sind ika noget bedre. Spsrg hende Mai-ta, og hnn nisl
sige dig det.«
Frn leitticsk gvil sit-als ind til Eury. Hun fsansdt
hensde endnu appe, og tiliyneladensde lasite hun. «Min
lære Lucyl Helen hat sendt niig til dig. Hnn siger, at
du vil fortaslle inig hele Zagen«
»Der er intet i Vejem lasre Dante Jeg trot, jeg
dar siterst Uret. Helen fortalte ntsig en Dag, at hnn en
Tid havde troet, at hun var et Guds Baru; tnen hendes
Tro derpaa er nu kostet, og jeg trot, sdet er hendes in
dortige Ønske at komme iSmnfmtid ined Gild. qu raas
ddde hendc fra at gwa til Kometen for at det ilie ftnslsde
aptage hendes Tanker alt for weg-et; det er vist der
aver hun isler Fig lrasnke
Fru Whittier kyssede Luch eint og sagde: »Im
kan ikle takle Herren nol, fordi han hat iendt dig til
os: flal jeg sige til Helen, at du hat tilasivet hende,
elleks sover hun vist ikle i Nat·«
»Na-re Taute, jeg hat intet at tilgioe heade; jeg
vil blot tale et Øjeblit nted hende.«
Hvasd de talte oin, fit Irn Whittier ilte at vide,»
kun ftraalede Lueys Anstat, da hun loni ud, og Frn
Whittier gik ind til Helen. »Hm-wem ital jeg faa Fred,«
nidbrød denne. »Jeg hat jo vasret saa fttyg, faa ond.«
»Tai-til pcka Systde Ven, mit Garn-«
,,Mama, vil du ikke bebe sammen mesd mig?« Ftn
Wshittier havde lun i faa Maanoder kendt den Lylte
at kunne udjfe sit Hier-te i Bin for Herren: i Datte
rens Ord: »Bed med mia,« apin hendes Bin for
hendeg Varus Ftelfe: hun knaslede ndd oa sbad med oa
for Helen. »Wald Kosietö Fed thos Jesus er npin Plads,«
lyoislede Helen, da W Moder sagde God Nat til
hendr. Ydmyg og angeer all hun iSeng den Aftem
hun davde inndst »den Rose, der vokfedei Dalen, hvor
underllg, at den, »der en Gang hat ver-satt Ydmyghes
den« Date, noaen Sinde lan længes op mod Biergets
Top.
Nwste Morgen asik Geleit isrit ind til Lucy og for
talte bei-ide, at lnm aldrig kunde glomme, hvorledes
thun hat-de krænlet hande: ihmdes nackte Bei-g gjaldt
W Feder-, hvsn bun oqsiaa lnart dlch sierlonet mod.
Im den Dsg dir-de Such sie act-site tot tin Kuttnex
War de slæfte Melen femme-n- ligte hun stan at frem
holde W vige Fieij for M, for at hun
meddsm kuwde W nistet M at Wchskfe Diswelenö
paaastwssethwog twe heudesGlæs
dvved at visie bei-de manae Synder Saaledes aav
htm ind under Mut Mehr-ins og kam Skrldt
ist MMWMMMUM Vetter im
alt-d, mat- hun paa Marias Pladt shavde Lov til at
laue tstlJefuIclegennsmenatWDmW Mund
MM MIWFIseioratbunMWstrdtaf
W;hunhjsdefia InnethoeMs Dei-,
WMUCZ »WJWOsk-agdciverfom
yun itwaandede en ny, ygukg Unst; med den same skæts
Iigshcds Var-me fluttede hun fig til fin Frekser og hans
hellige, især tisl sin Kusiine, der havde været et Reh
skab i Herren-Z Haand til at frelfe en Sjæl fra Dis-den
ysre paa mig, og ieg wo, m du vn soele nnn Sorg
Forli-den Dag fendte Finder Joslm til H—, hwr han
ifknldse sbeførge nogle Ærinder; paa Vejen dertil shavde
ihan trufiet nogle Drenge i hans Asldeiy det var intet
Selfkab for hom, thsi de var raa og udannediex de for
talte hann at de fkulde til «Søs, og fkildrede Seinandens
fri, ubnnidne Liv, fotn det var efter deres Opfattselfez
med san ftasrle Forder, at John ftraks fit den Tanke,
at ogfaa lian vislde til Ses, og lmn er nu ilke til at
rokke fra den Beflntning.
Nu har Or. Robdins tilntsed tilbndt Jolin at liefe
ined hani, faa at hakt kan blive optaget paa Kollegien
thi han trot, at lian har faa gode Evner, at der .kunde
blioe noget stort af l)a-m, nien John vil islke, han har
nu beflemt, at han vil til Ses; ieg har forføgt at over
, tale hanc til at epgive det ved at fureftille hain, hvor
raa og ngnsdelige Eøfolt i Regelen ere og bedt ham
vente i det niindfte til idn kommer hieni; lyvis han ikke
vil, er «det min Vefteimnelfe at gaa med hom, ior at
han kan lind-e en hioelspensde Haand paa den farefnlde
Vei, han oil flaa insd paa.«
Under Arthurs Vrev hscwde thn felv fkrevet et
Par Linien Luey undrede sfig ever Tonen, de var·
lioldte i, det var ikle, foin som sdet var et Baru, der hav
de fkreoet dein. Hun satte fig ftraks til at strioe til
Juliu, for din innlig nt rive hani bort fra den Fore, der
trnede yam; hnn bad liani itte at tale derein, før hnn
loin hieni, ja, i fin Idee loOede ihnn hat-t, at naar han
» var gannnel net til at reife alene, da at give lnnn Pen
"N
ge til en lang Reif-e; hnn mente ved at fwlge Uhr-et,
knnde linn ina Midler dertil; nied den Henfigt for Die
genite hnn det og oilde ikke mere gaa nie-d det.
For any bleo de Maaneder, de anlde tildringe
ved IVadeftedeh lasterige; hnn toin samtnen med inange
forfkellige Mennefker, l)nn var io faa nng endnu og
faa lidt vnnt til at viere blandt frenmiede, hoorfor
hnn tog knn lidt Del i Saintalen, inen nøiedes ined
at anfiille Vetragtninger for fig fel·u. En Dame var
tarnelig klnsdt, en anden pyntet, en iholdt af Sselftabe
ligl)ed, en and-en foretrat Enfoinljed, en holdst af at
ødsjle og fraasdfe, en anden gav den fpartanfke Tat-ve
lighsed Furtrim og fanledefs er det altid, lige faa mange
Mennelften ligse faa mange forfkellige Meninger og An
fknelfer. Hnn sau, at linert Mennefke har fine Feil,
nien insfna fine godse Egenfkaber og Dyder. Studiet af
Magfer ai Vogt-r oilsde itle knnne have givet hende det
Sin pna Menneflene, fein hnn fik ved dette Opthold
Men var «d«et ti1l Gavn for an1), bilev Idet til Stabe
for Helen, ferdi lnm faa alt for soverfladifk Paa alt;
hnn lagde Masrte til, at knotige, fom bekendte Kriftiis,
tiilod fig noget, foin hendes Sanwittighed forbød hende,
derfor begnnsdte hnn at tro, at hun var for flrseng
inod fig fein Hunde hnn før trnkket lfig tilbage fra
Werden-J Zelftnbeligxhed faa følte hun sfig atter tiltruls
ken as den, hnn mente, man bør tusde med de Ulve,
nmn er blandt. Hnn blev lunken og ligegyldig med at
bede, lnin gslenite fin daglige Andagt, hiun havde ikke
Tid dertil; ihnn faa paa, lwad andre giorsde, og faa
handle-de hnn paa famme Man-de; ,,jeg vil ikke vcere
bedre end de midrse,« trølftede hnn nied. Ding bleio Lu
cys Effenniel til ftor Nytte for shende og bevarede hende
fra at sdrive nied Strønimen; hun fan, at hensdes Op
gasve var at tiene Gnd og gøre felv de mindfte Ting for
hans Anssigt, ikke for at vinde Ære af Menwefter, men
of Kirrlighed til band
»Hvor ieg vil svasre glad, naar vi om fasa Uger
reifer l)erira; Papa er nødt til nt reife til den Tit-, og
vi flal følge nied, glasder sdn dsig ilkeZ« fagde Helen en
Tng til Lum.
»Jo, iog lustiges, gisd de Uger fnart var forbi.«
»Nein vi konnner hiein, fkal vi gaa paa Kurs-us
ihos He Jackfon, han er en dygtig Men«
»Ja, men, ieg ital reife hieni, faa fnart vi konmrer
til Bin-n, ieg stal flet ikke gaa paa Kurfus.« «
»Mit forftaar ieg «dig, det vor Taufe-n dm at reife
hieni, der svar Grund-en til din Gliede; men du taget
feil, tilii Papa «figer, at han har fkrevet til din Fader
oin at faa Lov at deholsde disg.«
»Jeg man reife hieni, ieg bar lovet at komme sførft
i Oktober.« Lucy tun-de ier tænke fig at væve længere
lhjeinnise fra, bendes Moder knnsde vift ikke und-were heu
de, hun var io nu rafk, ihun var og·faa faa bange for
Johnz der ivar faa megset, der drog hende til Hiennnet
»Bei-a liar ftrevet tisl din Feder om at komme
hertil, faa fnart han kund-e, for at alt lunde blive ord
net Pasa bedsfte Maasde,« fagde Helen seitter en Psavfe
»Ja-der kan ikle reife hjemmiefrn pan denne Tid.«
»Men lntn er nn alligsevel konmien,« fagde Helen,
nde af fig felv af Henrykkelfe, idet liun lukkede Deren
op til Si·deva«relfet, og Or. Grant traadte ind.
Linn kn«n!de iskle ftraks fette det, lden ftasrke Sinidss
bevawslfe fit Niødnien til at forfvinde fra hendes Kin
der, Gliede og Overrsafkelfe ftod pmsget iil)endes Anfigt.
og ".Lsr. Gmnt fyntes widrig at have fet l)ende faa fmuk
som nu.
»Viel-den knnde dn komm-e l)iennn-efra, hvor længe
bliver sdn, konnner du for at «-l1ente mig?« fpnrgte Lucy;
men ’hsnn fik intet Ssvar paa fine Sspørgsmaah thi
lJendes Feder sfatte hende Pan «fsit Skøsd og mnfwvnede
den Dotter, han «faa lasnge havde niaattet usidere
»Or. og Frn thittier og Helen fluttede fig nu til
idem, og Dingen gik behagelig for dein alle; der var faa
meget at talse om, saa mange Oplevelfer at f-ortælle,
at lLuey helt glenite fin Sorg, og endnu gladere blev
lhun, da heitdes Feder om After-en, da hun sagde Ged
nat til lycnm fpnrgte lienide om hun i ijet cpf nieste
Dag knnde vaer rede til at reife mied iham hiern. Et
shnrtigt »Ja« fik ham til at fmile, nven gjorsde Helen
bedth.
Lilie fiden lfin llngdom havde Or. Granst ikte giort
nogen Reife for fin Fornjielfg lyvorfor alle den mäte
Dag kappeldes om ast gsre alt fwa sbehageliq for hcrm
fom mal-ig; der blev arrangewt Sejls og Spcksewture;
men var det en Msdag for My, var det sogfaa ou
Dag, der bløv as Mit-ing, thi det blev bestva at hu
deu en Tid Wultde bliisve bog fin Onkel Poe at Mr
uddawst smnmeu met-W; alles-Wogen M
M glade derived.
Somiva im W Mee- Moder Wiss
mig,« gav W Dante band-et Mlte M, du«-MI
JDOM.W Moder- W Oe W MIC«
W M til at M i W- BUT-usw
XI v.
Reiß-platten
Lucys Helbred gik itadig fremad, saa at der nu
var Leiliglied for l)en«de til at tiliredssitille iin Lasngiel
eiter Kundikabx under hendes Sygdom var det, fom
om hnn var ganste ligegyldig for alt, hvad der hed Læss
ning; men itce faa snart var hun bedre, før hendes Jn
teresjsse atter vaagnede. Hun var fra iit Hjem vant tiil
Orden og Punktliglied, hvad der nn kom hende tisl Go
de; hun inddelte iin Dag est-er en bestemt Plan, hvors
ved hun vandt mere Tib. Oel-en derimod kaitede fig over
religiøsie Bøger og delte isin Tid mellem Lassning ai
dirsie og Vøn Hun trat iig mere og mere tilbage ira
iine Beninder, ja endog fra iine allernærmeite og luks
tede iig inde paa iit Værelfe; shuin havde iør gaaet paa
Knrinis; men det epgav hun, for at ikte de verdslige
Videnitaber ikulde drage hende bort ira Hinrmeloejem
og lnnt tabte Maalet af Sigm hnn glemte, lworledes
Jesus den ii«dite Aftem han var iammen med fine Di
sciiilcy bad: »Jeg beder ikke, at dn ital borttagse dem
ai Verden; men at du ital bevare dem ira Idet onde.«
Hur Herren Tat os her i Verdien, er det ikke, ior at vi
sum Eneboere ital trwkbe os tilbage ira Verden; men
for at vi, midt i Verden og dog aiiondrede fra den, kun
ne lese vort Liv til Herrens Ære.
Der blev nu Tale Om at reife paa Landetx Lucy
lasngtes eiter at komme hie-n; Inen da Beitrmsmelien
var, at Familien Whittier samtnen med Lucy sknlde
reiie til et Badeited, fordi Frn Whittier mente, at Se
lniten var in)rken-de, og da denne Reise iaa lmnge var
intedeiet med Glcrde, vilde liun -ikke udtale ’sit Ønite
om nt komme hiem. Frøken Prigott vilde reife ind ad
Landet og apiøge set Sted omgivet af Vierge, hvor hun
knnde tilbringe fin Sommer; liun vilde saa gerne have
Lucn nted ’iig, og sda lnm sammen med Fru Lee gjorde
Aiiledåsnifih iretnkom hun med sit Ønike, der Isnødte den
itørite Lilosditand lios Fru Wliittier, hvdrpaa linn nd
bred i en Klage-sann osver iin En«ssanel)ed: »He-or knnde
iegs deg ogiaa tro, at en nng Pige iem Lney itulde have
Liiit til at reife tned mig. Uden Forceldre, uden Zeilen
de, eniom maa ieg vandre min Vei, kan jeg vente mig
andet end Ensomlied!« Lnry blev rørt ved at høre den
gamle Tantes Klage, hun iølte iig tilstyndset til at lcegs
ge sine Arme om hendes Hals og »iige til liende, at finis
det itod til hende, reiste linn gerne med l)ende, hvorhen
linn snilede; men liun lod det blive ved en still-e Ve
tlgelie
Lidt efter reiste Frn Lee iig for at tage Afiked,
Fristen Prigott tog any til Side og hviitede til hende:
»Hol; ieg nu opgav min Nejie og fulgte Dem til Ba
-deitedet, vilde De iaa viere ked ai det- og ønile mig
langt dorte, spat nrig ganike oprigtig paa det?«
any fvarede, at i Steden for at vasre ked derei,
vilde det tvawtimod ngdse hende
»Tat, lille Ven, ieg tager nn alligevel ilke med,
ieg liavde tun Lnit til at here Tsereiz Mening, eg nu
Farveh gid vi inart maa mode-IX
Om ogiaa Lucys Svnr til Fristen DPrigatt liavdc
været asrligt og eprigtigt, islte hun iig dog lettet ved,
at dem-re itte reiste med dem; men Thun var paa den an
den Side heller itte tilfreds med iig felv: «Gid ieg dog
hat-de mere af min Irrliers Sind,« inkkede hun, ,,l)an
gjorde ikte Forfkel paa Mennestene, hans Øine opdas
ger sikkert Fristen Prigotts gode Si-der, derior er heu
des Liv heller itte iaa eniomt, naar det hat hans Vol
«iignelie.«
XV.
Vcd Badeftedet..
»Twr du, at jeg i den Did, vi opholde os- hier,
kuirde lasrc at male?« spurgte Lin-o csn Dag, hun og He
lcn fæd ved Stmnsdbrisdchu denms i Fasrd tin-d ast flam
en Maattc til Frøkcn Prigott, og hin optagct af on
Bog·
»Mit du viriclig fasre at malt-, lwad Rotte nie-nor
du at have deraf?«
»Im timker ikkc saa meget paa del tunlich fom
pau den Glasdcy det vil være for mig, degudcsn tror jeg
at have lisdt Anlasg for at male.«
Oel-en san allwrlig og tankefulsd ud, endelig sagde
hun: »Im har saa vanfkelig ved at stelne Insellem Not
as Ilret, »du reo mig bort fra minc Beflutninger: itke
mere at male-, ved dit Ønsbe om at lasre -det.«
»Was jeg ikle havde haft min Fabel-, var det gaaet
mig paa samme Monde; jeg gik endogfaa saa vidt, at
jeg ikke vilde have ansdct ensd den allcrtarvcligste Kost;
jeg wntvs oglaa den Gang, at det var Sde at tin-sie
efter mennefkelig Livrdom og Kund-scab; men nisin Fa
der rev nvig bort fra disse Vildfavelser ved at vise mig,
at naar Gud hat givet os Eimer og Anle i forskellige
Remingser, hat vi ogsaa Lov til at bruge dein i Herren-z
Tieneste og til hans Ærez del blwer«først Symb, naar
vi swtter det jordisike paa Herrens Plads og glomme
ham over bet«
Eiter nagen Betænkning lagsde Helen: »Im skasl
leere dig at male faa godt, jeg kan; hvad der nu staat
dunkelt for mig, vil nok sent-re komme til at Istaa kla
rste og tydeligere.«
Her blev de afbrudt af Or. Whittier, der kom med
Brove til Lucy; ider var at stort Bvev «fra hcndes Moder,
Ilwori Hatw og Rebekka hast-de Frevel et Par Linier og
et mindre fra Arshmr Ved at lasse Edisfe Vreve vaktes.
iden Amt-le adjsmve shoö hewde og Wanken onn, at de
mengte til her-de devhjemme, men kun ikke vicde strisve
det; hun synckes M, at det var rigtig af hende at hviile
i iaa mange Maanedet, naar de shavde faa mmet at
gsre himme
Avkhuts Brev wandede en iwderlig Bebt-volle
»Am-e M,« fktev han, »du kam m, jag hat magst
at koste-Il- UO singst fom du Mr vil blive glad wer:
WUKMUMMWUWMXU Sorg til;
