Familie-is Blomst
Mes. Preuss-.
(Fortsat.)
»Den, lwor er det kommen ira?« ndlmsd ban nieaet
iorlmviet
Lnin iortalte lnnn det. alt intencs lnm iaatioa lianid
:Itniiat. Det ndtrntte alt anoet end Gliede da Tiliredcsi
lied. Linn bildte iia endoa ind, at inin liørte liani iiase
noaet am «de beiiwrliae, Mit-le Foiiiirnerc nien nnn
var itte vis derpaa
»Hu-w ital iea aere ved det, Onkel«.-« funrate nun.
.,«.l«’atnrliaoi«3 vasre alad fosr det,( saade tian
»Men tnwrdan kan iea easre alad ior det, naar «
lnm tøtiede Oin Ratte-n havde det fnntegi liende den let
tejte Sag af Ver-den at aabne sit Hjerte for iin Ontel,
inen nn dar det en liel anden Eaa
»Nim, tal blot nd,« iagde han«
,,«.K«asre Onkel, iea tasnfar naa den Mana, da Fader
. lolate iit lit, livordan Moder aried, fordi det haude nir
ret liendecs Faders, da iaa at tasnte »sia, at iea liar et,
sont cr, jeg ved itte lnsor inange Gange niere nasrd
end det.«
»Di« Feder folgte det llr,« ndlirød liendeszs Onkel,
,,niin Inder-J llr felat.«
»Bist var ier at ikaife noaet til Rebekka, da lnin
var jun-« iaade ann niman »lnni var im i tre Aar.
Rades lata-de en Vitage ined (ilcrnaer til l)ende, og vi
plejede at nnage tiende, naar inin liaede Iniertetx Hen
deis Appetit var liele Tiden saa ringt-, at Moder nannte
tnnde iaa idende til at seiie iaa nieaet, at lnin tnnde
iriite Lioet En Tag --« iea nil aldkig gleinnie den - -
ais Fader til H» anstrent iein Mit fra eis, on da lian
kein inein, liande lian Atsneliiner da andre aode Eaaer
til tiende Eiter den Tid lteamidte lnin at tonnne til
r» Krasiten Oltipeliinerne santeis at lasite ltende nieaet, an
"" Fader iad ea saa naa liend2s, niem- lnm nød dein, da
iaa iaa lnlielia da doa blea ad. Vi nidite ilte den limita,
at iian liavde ielat iit Ur, da ei nndrede ac- oeer, at Mo
der »mde Oendesri Onkel lnildt Hasnderne ior Lilniiated
inen Lin-n :1idite, at lian arti-d. ,,«L, LitieL ital ieg lie
iteide det.«
O- »Vi eil tasnle over det, iea indiek tin-We, lmad dn
etlerszs tnnde aerex Freien Priaott dil net-ne aere dia
en Wiede, dn niaa prøee tiaa at oasre tatnennnelia niod
beiide.«
»Na, jea er nirlelia taknetnnielia, saa nseaet, at det
einer niia,« iaade Wen, idet lnm laade Haanden tiaa
Hiektet
Hatt kncsiede liende og iorlod Viereliet
Dnn innteci itte, lnin liavde iaaet noaet nd as den
Eaintale »Gut bebeeidede ii,1, at lnin liavde onitalt det
Punkt i Familien-z Historie-, speknlerede over, lwordan
inin var kommen til det, anklaaede iia ieln for altid at
tale ani, lniad lnin ltellere flulde tie stille med oa Dnskede
iaa inderligt, at lnin lnnde ty til fin Moder da bos den
de iinde Medic-Mie, aude Rand oa Hin-lo: nien nsn fein
Freien Veiadtt da ldeanndte at iare onbkrina i Vasreliet,
laa at inni, tiltrodszi iar iine am - Eaenitaber, var nieaet
nbetiaaelia at lnwe til Zelikad
»De ier nd, sont De hat« Feder-, trete Barm« iaade
, inni, »lad miit fsle Dei-es Puls: den flaar slet itke jasvnt,
bar Te liait Sinetter i slirnitet«.-«
»Ist-a bar tnn viel-et eint ai Talneinineliaiied,« iaai
de Wett, idet lnin beitriwte iia for at finile.
,,.ii«iew, lad as lade den Zaa lniile,« da den umgre
knoalede Haand floa aioasraende nd i Saiten »Im
tror Me, jeg ltak fortalt Dein noaet im ni-in Stall-fid«
»Nei, oq det vil jeg laa gerne here«
·.-storior bar Dis saa ikle spnrat sinnt-«
»Im troede, De liaode en eller anden hlsrnnd til
itte at aere det, eiter at De lmk iaat, at niin Moder var
Derecs Etalelaininerat Jea bar itadig tmabeL at Te
vilde iarstaslle noaet oni bende
»Der er itke noaet lastliat at form-Ue ein tie:ide,«
laade Freien Priaott, iom alter ialdt tilbaae til iit
aanile, tat-re Vielen
,,sFrn Lee fagde, at lnin hatide en niiedvanlia aod
Fokitund.«
»Ich lnin dar en riatia Vildlah det tan iea not
kniste«
»Hei var litten itle Frn Leests Weithin-« iande
Lum, ilde derart
»Ist-n Lee beintntker Saat-ti, det asr lntn altid.
Jea lniisker nn tndelia, at itønt baade Dicke-J Lieoder oa
Frn Lee vilde aaslde ior Kkiitne, man-de de iia nied
CI at Inite Vpnner da Ærter spaa de andre PiaerA
Ltiey lo i al Hennneiialted nede niellein Pudernez
nien de smaa, starpe Øine areb heiide naa ierit Mer
nina Mond ler Te ai?« ipnraste bun.
»Am iea ved iste, det forekonnner niia saa nioks
samt, at niin Moder nagen-finde flulde baue kaitet Ast
ter paa Folc« og denne Gang lo lnni ltierteliat
»Wer-sein« »det var nieset sinnt-it aa npasiendin
ist-er da ior Ktiitne
»Im indier ikle, lwasd det bar derined at aste,«
lagde Lum, sont drejede iia paa Binden nden at finde
H Heile.
" Fette-n Prigvtt blev aldels metallis, fom altid,
nackt lnni blw sagt imod. »Bist er naturliavig nnnttiat
at snidees nied Dein«
»Mei! Jst-ten Prigott,« iaqsde Gelen, ioin haode
movet iia nieaet over denne Samtalc, Jenes De da
det et Sand at taite Ætter paa Wollt-«
»Nei, viit ikle."
»He-dritte linnne iaa Kriitne ikle asre det liae iaa
vel lom andre.«
»Mi det itke er passende.«
»Det er vel lagtens ikke Possende ior noaen, men
der-fein det at være en Kristen ital alte det til Sand
for miq at le og C more min, iaa ek ieq alad, at jea
ikse er det, mit nd hat« .
Lucy vedblev at se paa Helen længiy eitek at h
hat-de qiort demse» .Mina. Hun talte i en letlins
dig Tone, lom M Lum. thun masrkede hendes
Stiel-en, krymtiede lig derunder. lod iom lnm ikke lag
de Mast-se dort-il del-M, men uW dvg til iidit: »va
kost let du fand-m M miss«
»Bei Mel ieg form-We dig en enden Gang,« spare
de M
M at W tillsaqe til Deres Moder-« iagsde
Wen Matt »MMM»MUhunen
M bmgtethxgislwitssmnms
.4iI-gtmntqw,isswstnsoewoqndahuu
R »-« I .- .
Si
H
at vi passivrede og gao os begge en Anmcrktni11g. Det
var mig en stor Sorg, jeg havde aldrig ssr haft nogen.«
»Men, jeq lan ikke indse, at det var Mode-II Ekyld
»Nei, natnrligoisy det er jo Deres Moder.«
»Ja, inin Moder,« qentog Lucy blidt oa lagde
saa inegen astdodig Ksasrliglsed i sin Sternum at Fre
ken Pri,wtt blev bragt til Tavshed
»Ja, oist, lnin var Stolen-:- Pryd, det date alle
eniae otn. Jnnik oa begavet, og lntn knnde oasre ble
nen gift, oin det saa sknlde viere med selve Prassidens
ten, nien lntn foretrak at koste sia dort til en Mand,
sont innen kendte, en sattig, theolaiff Student«
»Til ntin Faderl Aa, Frolen Priaott, jeq beder
Dem itke sine merk-; sen kan ilke ligge lser oq liøre
paa, at Te tasler sasadan oni mine kaeldre.«
»Na Ved, det er ikke Teres Menina at viere noens
lin, nien Te er det alliaevel Frn Lee Dsiaen at Ruder
vilde lnwe dreVet det til noaeh dersom lian itke lmode
niistet sit Helsbred oed at nndervile, for at faa Penge
til link Studiet.«
»Natnrliavis, det er vel bekendt, Inen lworsor aik
han hen oa Inistede sit Oelbred; det var det dumme-ste
hen ksnnde gere«
»Lan ser ineaet trirt nd,« faade Helen. »Moder
bad mig om at passe paa, at lnm ikke bleo forstnrret
Hun nmatte gaa nd: thi der lsar unstet en stor Jldes
brand i Nat, og nogle as »bendes sattige Foll er blevne
knisoilde.«
Fkolen Priaott ovsnaopede ivrigt denn-e Und-er
retitina. »Hvorsor tog lnm itle inia med,« mal-te lum
JM naar øjelJlikktslia. Kasre any, tror De, De kan
nndete niia lidt.« Lnen sniilede santtnktende og lsaode
den Tilikedsrsstillelse at lsøke Deren blive lnkket efter
det tastløse, lille Menneske, der san ins-im stnndte sia
til Bat-indjertialnsdcsgerninqen
»Ho« dn fer trast nd,« sagde Helen, »lncn piner
Länet ns dsg, er jea dies daa.« Lin-n laa stille Ja innre
de ilfez lntn ioslte sin allekede lsalo død as Rathe-d
»Er der noaet, jea lan anre for dsgl-« sonrate Helen
sont tnasledt ;.ed oed Ziden as Senaen
WA) saa oo og snnlede .,«K!asre Helen, der er een
Tina. Hei-I dn dilde lasse lidt sor mig, blot et Var
Saliner.«
Helen tog Linn-I lille Enlineboa ou lieanndte at
lasse. Voaen oar inld ai Masrter, og lsnn lasste, lwor
inin sandt dem. »Te! dar en Gaan mine Bildung-J
salnier,« sagde lmn »Da ek de det ille tnere?«
..:lej, itte didere,« oa Helen trat lidt paa Einl
drene, soin lntn oleiede
»Im trot, jea lsaaoede, at dn oar en Fi’ri«sten.«
»Der troede seg ogsaa en Gang selv, det er ikke
lcmgere siden, end da jea Var sog- Men det forlvandt
altsannnen, niean sen var sm, og nn er ieg niere sor
stotlet end noaen Einde.«
»Mei! Helen, on doa lvneg du at oasre i saa aodt
Sinn-U
elcn lont Frn Wlsittier hseni fra iin Momenoani
drinq og all strals ind for at se til Linn »qu er
bange for, at de ille bar owret gode Sygeplejerster,«
sagde bun, »du fer niedtaget og tkast nd«
»Ist-ten Priqott dar olaaet hende,« saade Helen,
»dem fanden at lnni oilde oplioe Lucy ved at fortaslle
lidt oin lpendes Moder ira deres Barndont, tnen det
bleo ille til andet end Plaaeriz da nun sik at lssre
om Jldebrandem slyndte lnin sig ast Haa.
»Eaa skal dn lsoile nn, loin Helen« Helen tooei
de et Dieblw bojede sitt ned sot at knsse any og lwis
slede lntrtiaz »Men im er itle i aodt dumm-M der
paa inlgte lntn elter sin Moder.
Eiter at ann oar bleoen ene, laa lnm stille oa
orøvede paa at loose ester den lange, søvnløle Nat.
Ængsteliae Tanler onc bende Hsein storniede ind paa
hende: llret, sont tifkede under liendes Hodedonde, pinte
dende nten freut for alt fokstnrrede Helene- sidste Ve
snasrkninn heudeis No. Hnn ackbnede sin dnrebare, lille
Bog, »Taaliat Brod« ag laste et Ver-:- lnst oa der,
indtil lsendeci Werte iandt Ro, skønt lsendes Ooved
met-lebe as chistteinnslle da Insekte.
»Dort du slet ille sooet i Leth« sonmte lnsnde-:—
Tat-te to Ticnek senere, da tntn tom ind ior at se til
hende ’.
»Nei, det tror jea itke, nien det bknder jeg niia
ilke out, se blot ille saa wnastelig nd.«
»Vil dn blive nlad eller bewoer naar dn saar
at oide, at Frolen Priaon stal forlade o-:— i Dani-«
« «»J Dank« ndbrød Lucis »Tet oed jeg illez im
naabede, at jeg, naar iea blev kast, tnnde vtete til lidt
Don-antriin for llende Hvordaih det oed jea ist«-, nien
l)nn bar rast-et laa oenlia inod mig.«
Arn Lee hak lige vceket her on oaastaak, at lnsn
oil have Fasten Priaott lsjem til fixi. Hnn link-r, at
du aldrig vil blive rast, naac hnn brenger over dia.
«Aa, lad nende dog ikle rejse for cnin Stola saa
oil sog aldrig blive rast.«
»Da dig det ikle via-r, can-e Warn, Freien Pri
nott holder inmet as at aslasgge Wes-g bog sine Ven«
net-, Frn Lee er eneget gasstfti og lmr en stor Omgaingis
treds. Det oil viere det bedste for alle Parter.'·
Luey sasde jkle niere, nien hun solte fig bedroveh
ja ensdoglaa skyldig. »Am-for can jeg ikke holde tneke
af den statkels Festen PriaottW sourgre lyun fig lelo,
»hun hat værct lau god og venlig mod mig.«
Don, stisl Trods for dette Zpørgsmaal og hendesz
-Ztamful«dl)ed, var der dog noget bekoliqende i Vevidsts
1lyeden oni, at shun steil-de reise. Zorn Folge bve link
tede hendes tmtte Øjue sitt, og hun sov trygt. Fraten
Priaottslistede siq ind oaa Taaspidierne, for at se ben
de, inden lntn ton vort, og idet nun tnaslede ned oed
Sonnen, løstede nnn onst den inaqre Haand og kytzjk.
de den Inange Gange Te stnsiarede sig able med, at alt
var bleven saa want-riet ordnet, at den uniistænksonis
me, lille Dame tog bort i snlsdstænsdig illyvidmhed om
Saqu rette Sammenlmsna. Men lan hat-de hsrt en
uforiiatiq Grillen as Geleit og havde erfaret, at de an
laa lyendes Fravætelle for nidvewdig, for at any knu
de tout-me läg, oq det qisovde den-de ondt. Hun sagt-c itte
et Ord, men traf dnrtia line Forbekedelsek til Afkeslem
oa da Lucy wagt-ede, var nun allen-de bortek Lænet
tilde-ge i Vomten med lnkkede søine saldt hun i bedro
vellqe Musen
»Im det sstste Mllk hol-di feg as den unge Pi
qe,« sang hun til läg solt-, ,,og mstt tun-hellve, gamle
GM W M Mäckd til Gewand Saadan
sont det est-er halvtreth Aas-S Erim-ins Jeg er
listig M W WØWM og bliver ludig
Wulst-« —
bleo slaaet af shendes taugt-, venlige Vasien, der var
saa nsasdosnnlig og unentet, og hun viste fin Gæst saa
nieng vonlig Optnærkfoml)ed, fom hun var i Stand til.
»Im skal ilke længe gøre Dem Ulejlighed,« sag
·de Frako Prigsott. »Mit! Volig paa Landet vil fnart
vwkc fasrdig, og oin faa Dage vil jeg faa tejfe derlnsn.«
»Bist er alt for koldt endnu til at tage pasa Lun
dct,« smde Frn Lee. »Im hanlnsty at De vil tilbringe
nogle Uger hos n1ig."
Falken Prigott tan, oa hun var nsasdsoanlig upd
xmft Frn Lu- lod sine snma Børn heute-, thi hun vio
fm at ingen kunde ret lasnsge vasre melanlolsk samntcn
ined dein. Di- loin alach ind, on Frøken Prigott hande
fnart en af dein, bn nntnter. lillc Dreng, formt sig paa
Bord-Eh lwor lntn fmppede hanc nch Ssnkfcgodt, sont
nun altid nnr forfynet med.
»Du insd ikke, bvor jeg hnr nasret,« fand-e den lillts
wrij ,,-Lmor da?« spurgte Frøke11«P1-igott.
»Ti! Vrylluu Til Knsinv Mams Vrnllnsp.«
»er nmrsonst. Naar jeg sknl giftcs, vil du fcm
ogfcm komme til ntit?«
»An, dn skal nldrig giftcsksM sagde Born-et, spjledc
sinc fortnwfech Øjnc vidt on og betrogtede nøje det
qantle, gnle, rynlcde Anfigt. Tanken om Vryllup hav
intct Øjeblil virrct i Frøken Prigotts Junker, nnsn
Bnrnetg Ord fknrrede dog i lnsndes Ørcn For lmth
oplndfede Fantoli synstes de at sige: »Zum-n lan cslslo
disk« trøsstessløs og csnfom gjk binn til sit Sovwwrelsc.
J
ou Tuknemmeliubed i Liieys Ansigt Uselen sornam e
Stik i Hierm- da lmn lagde Mærke der-til.
»Dein-for tun jeu ifke føle sont lmn?« spurute link.
siu seln »in-n liuode liue siden Lnensis Ankomst nbevidfi
iuuttuuet ou stndecet liende Hirn liavde elsket hende sro
den sørste Time ou ogsau benndret hende Men i man
ue Tinu our Oelen endnn knn et Born Uioet liavde al
tid smilet til liende ou uioel liende alt, lioad slmn on
slede; lmn liuode uldriu fendt neuen snirleliu Zur-i
eller oirleliu Preiseliez Imn liuode heller ifte ouer
nodt til ut unt-e nouen Ilnitrenmslse ior ut suu en ellet
unden unstet Menstund
Men »med Vold trusnuer mun ind i Hinnneriues
iiiiue, ou de, som tmsnuer ind, rieer det til siu.«
»Ist-n flul ilke lniile, sørend alt er i Orden med
miu,« suude lmn en Tun til Linn, som Jour oua et
lietnntret Blit. Onn duniede ou sunu i dette Lieblit
ontkrinu i Vntrelset ou hat-de itke i Linde ut lade siu
liolde tilbuue as et Visit. Men det dreo l)ende deu, skoux
liulot micsforneieh ind vuu sit Vierelse ou ned aus
sine Knie, ou lusaute liende til en lille Tids -Ovet·veiel
ie. site en Time ester kom lmn ind til Lucis med to
Villetter i Huunden »Ze!« raubte linn sornøset, «Bil
letter til Wileerten i Asten Papa uiorde siu den mes
liulied us uuu lien til Dr. Tliornton ior at fpørue yam,
um dn muatte komme nd om Astenen, ou dn muu nol,
ei tnnne so tote del-den Er det itke deiliut?«
. Ninn luude Bouen, som lmn lieste i, til Sside ou
suu i Tuocslied nuu "«Liilletterne.
».x5nud for nouet! Jeu tt·oede, ut du oilde blive
iornøjet,« suude Oelen i en slnsiet Tone. »Ist-u nniua
det for usuiort, ut du dn uldriu liur liørt uod Music
ou du dn suu lu«nue liur outet indeiousrreh ut det eildt
vusre tmdiut ior oiu en Usunu iuen ut kunne komme nd '
»Am-re Helen, det nklde det ousuu oasre, dersomj i;
our sitker pau, —— dersom jeu knn oidste een Ting de
stemt. Tersom lilot alt our i Orden med diu.«
Helen rødmede Hnn oleo astuerliu ou sorleuens
»Ist-u holder ilte ui at blioe sualedeszs tonnuen frei
Tn lplioer liue suu slem sont Frøken Prigott, liiaatd og
indltildstl Jeu mente itke, ut ieu tnnde deuuu Simi
oed at uau til en lisoncert lrlIlidit i sin Brede saa hun
Wen-J elnsiut suu l)edrøoet, suu tustsliut, sua elsteliut
Tet iorsnlute liende, du lmn lnli tilouue til sit Voerelsr.
ou iil sor en Estnnd .l)ende-:s lJurmsnlde Laut-er til at
slnde riueliuere Jmidlertid sud Luci) uldeles-, sont om
lmn our bedøoet us Eoru Tet our ultsammen sket sua
lisnrtiut, ut lmn tin-eine knnde uøre sig det klart, at es
stor lleniulied stilte liende fru Helen, at hendesjs kaste
stse Veninde i liele denne store, traole By var lsende ve
rmiet, muuste sor biestundiu
»Oui« jeu ujort Uret?« sonrute hendes fowildede
Eumoittizsilied ou lmn oidsle ist-e, lioad hun skulde sng
Hnn uennemtasnkte det altsammen og sorsøgste at gen
kalde siu sine Ord, Tone ou Mit «Jeg tager altid
sejl,« suude l)nn til sig selo, »altid! Og nu hat jA
iornasrinet Helen ou uiort saa meuen Fortræd.«
Etore Eoruer drisoer etlioert troende Mennesske
til wod, msen oi er tun alt sor tilbøjelige til at sorssge
ut dusre oore smaa Prøoelser alene. Vti indbilsder os, at
lsun itke tun brnde siu ont saadanne Smaating. Me
oil det dou ist«-e en Duu oise siu, at Bjeruet var, naat · -
alt tom til alt, tun en lilbe Hin, ou den istove Byrde km- ·
et Sand-com Vi tnaa læuge as som Børn i lsans
Faun Vi muu viere oilliue til ut ruadspørge liuns
Villie i de mindste Tinu i oort Lin, ut søge liaan Med
lidenlied ou Deltauelse i enlwer Zittern-, som vi lidet
Sud lium dedønnne der reizs Band du «5ølger, og ntaasde
at nun, der itle dummer sin iscenneitemy oil opduue
Vievuet i det, der blev baldet en lille Høj Og betegne
som oor nstualeliusie Binde det, som Mennester tun
lietmuter sont et lille Støogran i Vasgtskaalen
Lney tasmpede soruusvegs sot at komme i Liueoiegt
men. FOUNDle fnnde ltltn til siu selo, ut en saadun lille
Zuu our det ille ousrd ut liede om. Maasse nar der en
soau Tante hos liende, som lmn ikte oovede at give Uds
strnk i Ord, at Nnd itte lwd siu om ut liusoe med oore
smuu Betytnrinuer ou :lilunuler ut unre. Dette oiser ikte
et ndnmut Snn nuu oii selo ou oore Interessen men
det oiser et lunt ou nriutiut Enn ouu Herren Tilsidst
luudse lisnn dsou den Bou til Eide, i lioilten ’l)nn liavde
sorføut uit ulemme siu selo, reiste siu woende, laasede
sin Tot ou stod ou lnsnede siu imod den, sont ont hun
endnn toiolede om, lioud lnm sknlde unre. Hvorsor stuls
de lmn ten-e? Hunde lsnn itte ltruut mere end een Prf
oelse, der itte our større end denn-e, til sin Faders Drei
»Ist-u mau finde Trost et eller undet Eted,« raubte nun
til sidst, ou nn laa linn paa sine Knu-, tilstod sin Uois
dsenlied, soute kliuad ou sandt Trøst Tekpau satte klim
siu ved Vordet ou skreo en lille Billet til Helen; den
our suu oenl«iu, tusrlisu ou lijerteliu, den muatte sikkert
tmme ooeroinde liendeg Brede. Hun uit til Helens
Der ou vunkede paa, tnen der kom intet Sonn Hirn
sorsøute at uulme den, den nur ufluaset Hnn oentede
et Øjeltlit, suu stuk lmn den lille Billet under Deren
ind i Verrelset ou git derpaa dersra.
Helen l)usode uduydt Ztrømme us li-deiistabeliue
Tuarey sud sortultst ou elendiu oed Vindsuet, livosrsra
lmn tnndie se ned pua Guden Hnn iugttou de sorbii
gaaende med en tmst ou ndeltuuende Mine, ja endok
med et Sluug Mishau over deres Lin ou Virksomlied,
da hendes euen Sjasl syntes saa død. Maasse vilde en
lioer as dem, der our Genitand sor liendes Betrautninu
gerne have byttet det Hieni, til lwilket han ellek nun
snirede sine Stridt, med -DeletiS"-. Knn fan, maaste innen
us dem, stundte siu til en suudun Voliu, som sdcn Ilma
hande, ou ikte en as dem til en, der var større, lustiges
. . -. is
eller mere lnksznriøst ndityret. Der uuak en lille sitt
feist-, der nassten er suldet lielt samtnen ui Aldersdom
ou anulsed lmn nur Stuidse paa en Stentruppe, zioor
nnn susluer Æltler ou Slikkeriek til Born Ou der liq
lwt Dienst-M- der tililtøker denne liele Tagen iuennem
lnisoilide Stadninu, det li.uuer lunut nede i en snavsst
sinnst wade, op ad snasoke trcrttende Trapper. i et inde- '
lnttet ou tastoattet Rum. lluktiue Born stasndes ou sktiii
uer Dauen iuennem, sra ewlyoee Din- tomsmer der et W
Duisin lnshaawde Var-n, med snavsode Anlsigtet ou ban
Fødder. Ousaa smanue, lanut starre Bien, famsler siu
ved Dis-merkte deres Haar er itte saa cost, Mist-me
itke saa snaosede, Fsddernie er itke blottede, men For
dasrvelien i deres Hiertser stirter nd fra de rsde Hin-«
Stommetkne et um«-e rau, Ovdene mere upene ou bel
Oliidtwkket met-e onrsrst Strsmme af vmdt M Ev
der ned ad Gaben, der lyness nskillet dll Bello selv set
vilde Dot, M ou Sorg. Steig o- Mdelfe tust
over deu, ou svkdrer den M der-i OW- -
bsr mer you It -
Xlll
Staunen fst Freven.
Hund enten det nn stnldtesz Freien Prinatttz Llis
reife eller en zinnstia Furandring i Veireh ail Lucis-J
Helliredelie i lwert Tiliaslde lncrtig ireinad Tr. Thom
tonsrs Besten blev iasrre on turterse, og til iidst ophørte
de ganske Hnn iit nu Lan til at lasse noqet on til at
strine oftere dient, da hendes Lin blev virtsoint og be
lmgeligt Dei blen asgiort inellein liendeiss Tante ou Dr.
T,Imt·iitaii, at lnin endnn i nimle Manneder ilke munt
te reife hieni, on Helen dreinte ani, at lynn sknlde iøli
Je nied dein naa derei- Zmnnnsrreise Vrenene sitt-chem
met iarsilrede lsendse alle onl, at linn ilke beliøvedesö
der. Enlwer qlasdede siq over, at linn lnnde iorilaanesrs
for det daglige Links Grade-Heu niedeniJ lnni nød denne
nndvendige Hinle
En Lliteii ldnt Helen ind til Lucis, og de talte sam
inen am den-»z- Eonnnsernlanee »Vi tnaa tane Vøqer
nied o—:i,« fagde Oele-i. »Im er oiszs paa, at iea ilke
ned heilte, isten Vøger inaa ui 1mue.«
Lin-n inwnsede nogle sont lnm nnitede at iaa nied;
en ni dein Var »Kristi Eiteriølqelse«.
»Den er alt for ter,« sagde Helen. .,Himrdan kan
dn lsrnde diq am iaadanne Armut-«
»Ja-g inne-J itke, at den er tør,« inarede Lin-y.
.,Tersmn jeq aiarde det, brød jeg inig niaasle lseller
ikle am at lasse den.«
»Mei! det iuklnwfer niig allid at se, lsoor nienen
Interesse dn dar for religiøse Vener. Jeg foritaar det
itle, tlsi selv da jeg traede, at ieg Var en Kristen, tnaats
te iea tjlitaa, at de snntes niia terre«
,,:lic’aaste din llnqdoni er Ekyld deri. Jea ved det
ikke, inen sog er ganske vis paa, at der var en Tid,
da iea ilte satte Prici paa Tlmnmirs a list-indis, iardi
iea ikke forswd l)a«1n.«
,Men heller ikke dem, sont ieg knnde forstaa,
bred im niia nieget om at lasse. Dersoin jeg selo lsavde
ncaattei nat-Ie, vilde jeq itke have lasst andet end For
tasllinget on Tinte og den Blau-Fu Noveller niaa iea
ikke lasse nn.«
lLucn gav intet Zvar. Hun var saa iorbavset
»Im beder diq,« sagde Helen plndseliq, ,,sia niiq
een Tina, dersoni du da Vil. Holder du virkeliq ai at
lasse reliaiøse Regel-W
»Ja, iea Mr saiidelin.« Helen ssnlkede
»Da kan dn lide de innnnie Tale-standen sont den
Illig-s Mennesler altid fein-mer med?« «
»Ja, ieg lan, nnar det lonnner ira deres Hiertee
Im kan ifte lide noaet, der ilke er asrliqt.«
»Da dn innesrs um Festen sPriaotts Maaemaal?«
»Nei, iea lau itke siae, at iea kan lide »Ist-ane
maal.«
»Me« fiki min, er ieg da saadan en HedninsaP Er
iea saa menet vasrre end dn? For saadan en Tale, sont
Freien Prinott inter, iør misg rasende. Fest tan itke
aøre ved det. Lin lnm altid talte til niiq der-Inn lmn
knnde den itte sinke mia add. Naar ien er samtnen
nied lsende da Wer im, at ieg aldrin knnde ønske at
blive en Kriiten.«
»An, lwad ital jeq innre dia Jeq er itle inmet
asldre end dis, Gelen. Jeq er ikke stitlet til at tale der
am cned dia, nien viit er det, at det.er itte Fristen Pri
qotts Religion, der aør liende nbelsaaelig. Du ved ikke,
lwor nieqet nasrre lsnn knnde vasre nden den«
»Bist iizier Maan onlaa Men anm lad niiq Hin-re
diq endnn et Epørqsniaal Du hell-ver itte at besvare
det. lwiks dn ille nil, nien iea trenqu eiter at vide det.«
Hun ziil tast den til Linn oq ltviskede: »Dersom dn vids
ste, at dn tnnde komme til Himlen saaledes, sani dn
nn er, vilde du saa endnn blive oed at bede on inne
at blive bedre?«
»Im vilde itle leve et Dieblit langem dersoni
sen ikke tunde bede, svarede Lucis alvorlia.
»Da er der don noqet ved Reliiiionen og noget,
sont sen ilke sendet-. Ved dasnlia at omqaas dig og ved
at se paa dia, er feig bleven saa msissornejet med miq
selv on lmr iaaet iaa mange Tanler, iea ikte før liar
kendt.«
Onn aik ind i sit Tkasrelsa oa der tastede lmn sia
grasdende over sin Sena. Hendes Lisv synteg lsende saa
inldt af Feiltasielsen saa inldt ai Modsigelser, san
inldt af Sand Hun tasnkte, at lnm vilde give alt, lmad
lnIn eiede i Verden ior den Fred nied Gnd, sein Lincy
kendte, men sont var saadan et Mviterinni ior hende.
Dog, baiwed liendes Elendiahed laa der en stinlt Til
sredshed med de Taarety som hun ndnød Hun havde
et svsagt sHand ani, at de var Tean paa Anger og paa,
at lmn vilde lade sig finde as Wid. J Dieblittet gleins
te him, at dendes Vasrelse bavde met-et Vidne til man
ge Seener som danne.
Jtnidlektid lnwde an lnkket Deren af oq taste
de nn sin Gad, at ban bavde beugt bende til at gaa
et of bans Ærinder. Hun splte sisi ydnmaet as hans
Gab-bed, og det synteg —hende,"at naar ban blot vilde
tage bmde og beuge shende paa den Monde, som det
behagt-de hanh og naar han vtlde lade hende cis-re noget
sor dam, der havde giort saa meget for den-de, ssulde
him tue ins- siss M ltim M.
»D- how Mindestan Wim
