Familien-;- ·Blomst
MU. Preuss-.
Romas-)
»Im manglek et Anker-, et fast Ststtvpmlkt TM
mig sein« Ja, del var netop dem-» Dir-: foranderljch
Sinde tkckngte til vogel, som det lunde binde ssig fast
til. Dei ubcsftcmdige III-ne manalede vom-L der nat
bestandigt. Det mistksstige Ojerte Worte tmoe en
Klippe at ljvile paa. Hidtil havdc der user-et atmen
TvivL meget Msrlc og wegen Stkfd i lnsndes Ein-L
Enhvet Vind der blasflc, indlsirkedc paa lycndeis Lij
fyn. Selv en stken Prigott lunch ryftcs ljcndcs Tko
pag Gad, faa hende til at tolle om hans Ihrr-liq
hed og Rande, og rive hende lss im Klippe-h paa hvlls
km lyun havde kostet Anker-. Wurde del være laulcdch
Midt imellem alle de forvirrcde Taufe-r i lycndes Sjæl
bragte Trinken ontjssud lpende nu tun Hvilc Hain
fortalte hun da om sit luncsfuldm fomnderlige Sind,
bettoede lyam sla TvivL sin Frost, sine Forseelsey og
bespor lmm nu og alle Dinge at sbinde den-de fast til
liq. Guds stand got ofte lin Gerning med stmm Mid
ler. Dennc Morgens Erfaring last-te hendk dete. Thi
paa Dom-, der bar-de vastet sanfte andorledcs umkle i
hendes fslfomme og modtageligc Natur-s forandeklige
Stemninger, under Bot-den as daorligt Hclbted og
Tkaskhcsd, var der dog altid dem estcr et Stets, lmqr
der aldclce isbke var noget Msrke, et Punkt, hvor alt
var Ftcd. Venner Kassebe- det var-me Gerte-, der for
langte alt for meget, Foranderliglded og Usikkerbed
timede over del uerfaknc Sind, men gennem drt alt
sammen laa og Hilfe hun dam, hoc lwem lmn liklcrt
vor havnot. »Halt er min Klippe, og der er ingcn Uret
has tmm.« Tctte var den Nishi-d som hendcs Hicrtc
belud og udtalle lnart med Fryd, snart under Tours-V
c
men altld fuldt as Talnemmcslighed Maasse et cllcsr
andcst ungt Hier-te befragte-r denne Stildtsing as Lu
cys Ffdlelsdag som misget mirs oa gnlcsr tilbage der
sor. Sikkerl et det, at de lsrgelige Erfaringek om Li
vets Forandekliahcd ikke faldcr link tungt poc- allv,
men der et Sorger og Stuffelfer for enhver, on lngen
et Hast-I not i sig lelv til at ltaa Anligst til Ansigt det
med. vackollq derfot den, der, lom Lum. naar Bund
skyllenc komme, bat den Fowistking, at ern, der stand
haftig bat mcdstaaet disle Vslqor as mcnneltelig
Skktbeligslsed og leelllm staat pac- Stmndbredden med
de udbreth Arme, for at ovboldc oq stelle Da Lian
lorlod sit Verteilt-, fandt lnm Helen poaklædt til at
ktre nd.
»Weder menek Me, at del er vasrd, du gam- nd
at lmdlete nu-«
»Im fkal oflckgge et Bei-g libt udensfok Vycih
og da Beil-et er laa fmukt, lunne J gerne lllge med,«
lagst- hendes kaute
Lucy stltc läg i sin nuvasrende Sindsstmming
aldeles Mc oplagt til at tcikjje samtnen med freut-nebe
doq vilde hun itte Aste Jtidvendlngck, og de var lnart
paa Vejem Jst-ten Ptiqon var natukligois oqfaa
med. Men al Lsucys Ængstellc oq Undleeligbcd for
qundt, da kmn lsa Fru Lees vellignede, venlige Blitligh
lom hun stralo vcd sin Judttasdelle bleo formclig
indtaqet i.
»Bei vilde sie me vakslkeligt at komme tll at
holde asf heade,« Music dun, en Tand-, fom i samme
Cjebllk lakidt Genklang l hcndcs ums Mai-Ich fil
fomme Wette
Eiter at Im Les i nogle Øjchllkke haode under
lioldt fis mw heades Tat-te og Ist-ten Pkigott, thu
vendte hun läg til Lum. ,.De ers-atmet mig om en
sammel, meget last Ungdomsvenlnde,« lagde hun.
»wer det dog et en besondeklig Lighed. Ist-ten
Matt kan De halte vor Stolekammcrae, Sara
strittig-P
»Jo, naturllqvis,« spukede Wen Prigott
»Og ligner denne unge Dame head- like Und
.fkyld. vierte Bam, « tilstjebe han« da hszn fau, m Lu
ey bis-v ktd i Hovedeu »jeg Clemte et Bist-sit at det
like er behageliqt at blhve lauledeö sagst-aged Men det
var en nieset scrr Bestände-«
»JTin Sigm-d er Mc imi underlin,« lnsiiiasrtisdc
Frost-n PrmotL »der er ins-ichs Darm-A
»Zum Wliittilskcs Dattel-P adka Ftu Oel-, tmk
Lucy ind til sit Brin oq most-de ins-Ide- ønit »Mit
kaste Vanil«
lede og Sorg jin-des om Herredmnnust i Lu
cys Vierte og »in-ach Lim- iyldth tin-d Tom-r, mutt
hench Ansigt itraalcde ai Sitiil »Hm-r uvculixu m
Frsken Prigott ille at form-ice mig, at tmn haude
tendt niin Moder,« fass-de Innre-me «.Lwok dcjligt at
tkassse en ai headeg gamch Winter-M fogldc Sinich
Der var et »Seit-m aalm dig,« for heiided Hiern- i de
Omfavnelieh Fku Lee iaa Tit-that qav heade. Huu
behjvede tun est Var Spargsmaal for at vegyndc cu
iaa begejitret Bestrisvelse of iin Moder og sine Ssstisns
de, som tun Kætllghed og heiides Weitem-im uiori
dasweide Natur lunde give, og Fku Nec sad og hol-di
hende i Gan-idem sont hun lige ittaks havde grober
nasften lige iaa ligefrem, kærlig og barnlig iam Lucy
fett-. Ftu Woittier og Delen faa til og glasdedc sig
over dettc Optrin, iom list-ten Pkigott til iidit ai
bksd ined et tm: ,,Skulle vi til-time Degen der's-«
Sau toq de lmktig Min m Wndtc fig Allmqu til
Evens Lio og Latin.
XI.
pensisteu sod, Udfskelfet them-.
Den nckfte Dag var Lucy mindre vel til Pas.
Ists-n Ist-W Jagd-, at det var just, lwad hun havdc
sent-: mets two-pag slyun liavde grundet dmne For
oentninq, vllde hmi iskde rykke ud med. Hendes Tante
vilde im lske Mer- udiæite at raadspsrge en Me.
LUM M «ka HI- M denne Gang iorgcwes Hun
Must- med Lænqiel wo den stere, gede, omlmgaeligc
DI- Ækk dc We sitz under han« Bchaiidlitiq:
men hmdes M bmde ikks Ist-lage how til Siede
oa W W for Dr. Wer-non hakt-e iae holde
kenne dort-. M M bin ltdeh fa- M, mission
Wic O II U M d Mut W i sit
WW — , M
ad. Han havdc solt den fktitende Puls, der san tro
lig angav enkyvet pludielig Mele havde jagt
taget Farvem fom kom og gis i idet unge Anisigt, og
de sammenpresfede Lassen fom holdt Klagen tilbage,
og ligc san tydelig sotn Ord fortalte, at der hoc-de en
stwrk Villiie i det fvagelige Legeme. Ja, han havde
isndogfan tagt Mast-te til det prcmtigc, lyse Haar, som
omgav det Indi- Ansigt, og de store, brune Øjne, der
var liqe sitt-Ebnen bvad Farbe og Swrrelse singst Msen
sksnt qucr i Vtger altid tystede paa .HovedU, bavde
ban dog itke rnstet paa sit, og da Fru Whittier ved
hons Borthang fulgte batn nd, betoligede han hende
med et Poe Ord.
Han ansaa ikke Lums Sygdom for farlig. Dog
vedblev han at komme i mangc Dage, og hun lwtte
snatt, til Trods for sin ngt for hont, ot'glæde sig
til disse korte Wes-g. En Das i Samtalcnss Lob nd
btød Helen fom Svat paa en eller and-en fpsgende Be
mætkning, Lucy havde gjort: »Nun, det man jeg sitze,
Lucy Grant!« søjeblikkelig antog Dr. Thorntons An
sigt et meget interesse-rot Udtryk. »Er De fra Lands
byen S.«? spurgte han. any bektæftede dette, lidt
forbavfet over Murg-Hinunter Nu betragtebe han ben
de mod vitkclig Interesse: Ihun filte For-stellen mel
letn bans Vasfen nn oa den h-flige, ligcgyldige Mine,
tmn hidtil bavde visit og fmilede cned et halvt kam-jet,
halvt spsmcnde Udtryk: »Zuk- kender De formodsentlig
min Art-den« sagde han«
»Den hnsker im ifke,« faqde Lum, som bestraebte
fig for at erindte, om knm virkelig kendte nagen af
dest Nonn
.,Ak, noj, Lucy sendet bam ikke,« fagde hiendes
Ton-te, »kmn reiste 11denlands, fsr sbnn kom til os.«
Hcm svarede Me, men saa ftadiq paa iLucv med en
nn, ikkis nvcnlig Interesse »Im bat en Stifter-, som
sog man more Dem bekendt med,« sag-de ban tiksidsft
»O, det bar jea haft den Forusnelse at gsre,«
sagde bendes Dante-: »Im-e ann, Ftu Lee er en Esstcr
til Dr. U)ornton.«
LIImå frimodiqc Zmil sitng at det glcrdede Ven
dI·, m knin fknldr lim- til at form-klo, at Fru Les-. og
bendes Mode-r var gamlc Rennen da et Blik fm Fro
ken Prigott bragte bendcs til Tosvgtnsd Det er ikke
acwt at vide, lworsro lnm vix-sie at Frøken Prigotts
Eine var fassfede von insndm Ins-n de nirkede sjoblikkes
Im crskølende paa hende
INan havde Tr. Timnnon must Afsked, spr
Frost-II Prigott til alles Otwrmskelse Ikdbrøin »Da jcg
var ung, brImte vi ikke Drcnqe til Lasgcr. hvis vi hav
de ajort det, and jea not oidc, book im bavde vceret
bennc IIII.«
»Et Itwget interessant -Zp-rgsmaal,« thskeide
Helen.
»Da dIIt ooekmfket nqu, Lum, at De venter at
blive kais unt-even faadan BehandliIIg,« medle Frit
ken Pkigott
»Im smItcs, De fande, at hun ikke var fyg,« ded
blev Helen.
«Si)g, hun cr IIden Tvivl Incget sog, og dennc
lille Spät-www dean Dr. Thornton, mener at kunne
hell-rede hende.«
»Don er 3 Wen -lnvj,« faade Helen faulende
»wa set Urtelig bedre ud,« fagde hendes Taute
,,Undertiden hat hun en sauste god Kultu«
»En heftiss thIne!«
Luky lo, og hendes Tante ligefaa.
»Di- har fer en hekttfk demc,« sagde Heu-n
wogende
Freien Pkigott fav, men fka nu Irf bleo Lucv
Offer for tusfindth pinlige, trusttende Ærgrelser som
Itdkrcwcsde al bendes Taalmodighed, for at basrc dem
Ined Eint-ska Hun sskulde have en Senncpskage pm
Brystet og Kamfck paa Hals-km fandtes der en Sty
paa Himlen saa stor som en Mand, maatte hun ikke
gaa ud, for Mc at blive fort-let: ikke en Gang den
allermindstcs Solftraale fik Lov til at sknne ind i ben
des VII-reife for ack hun ikke ffukde blive »so- vorw.
Hms hun satte sig op, bad bun hende om at Iwage fiII
nedx hvis lnm Mike erklærede hIIn Mer for at værc
vol-Wende Hvis bun späte sin Mad med Lnst, var
det Bevis paa. at der var en unaturlig Appetit til
«Stede, fom but-de bekmnpes: nat det modfattc -Tilfnsl-«
det, vildc bun sulte sig WEI«
»Er der noget fast-e Bat-n, som du kund-c tusnske
diq at imm- Lisst til·«-« spukgtc hmi soa nths Nimmt
imi TMUL At Lucn til sidst i sin Fortviulclic sagde
at bmi gerne oildc hum- et lillc Stoffe swlliim To dct
blev braat oq ikuldc form-riss, ilaatedt muten Priqott
onskrstm for ikke nt sizscs over Tallerkcsnen nie-d saa
manac Forsigtialsedskeqler oa Onisstcrndiglseden at dct
stakkele Vorn ifse kuude fna en Vid neb. Sau miiedc
Freien Priqott von sit floge. lillc Hoved og erslii»rcdc,
at det tydede paa Tit-ring, nam- Apiietitteu var fna iots
andekliiks Lum, der var træt oa mat, selte siq inmist
nedtkyst over-disk smaa Plage-tier, og hun scm inqcn
lkdoes til at besties sra dem
Jmidlertid passedc Festen Prigott Mo at lassng
Vannd pim sm, naar Fru Whittier cllcr Heim var til
Stehe, og de sit ikkc des miudfte at oide oni de Æki
grelsetz som lmn tilissede der-es kekre Lucy. TiLsidst
sorsynede hun sig unt-d en meqet stor Lassede m Imar
bun var alene med sit Ossety gav hun stg til at studen
ltendes Tilswlde »Wer det ondt, naar De ten-Mr
Vojret dybtk — Spottet De ikke Blod op?« Til begin
disse Spekqsmaul svntede Lucis nei. »Hm A Einer
te i Butsu-L most i venstns Side, oq sont nndertiden
gaar over i den one »Eska
»Sie-; hat-de en Gang et slemt Insow«
»Im hat De cn Hsektesejt Hierdet er blcnen til
Brust ellct er ved at blisve det.«
»Mein seg bar inqu Smerter der nu," sagde
Lum.
»Au, saa skal De not saa dem, san De stole paa
sDe maa passe paa, ttaar De gaat pp ad en Has. Da
hvordan lebet De iske ot- ad en Lea-Mk Jeg hat
oste set Dem taqe to Trin ad Sausen-« Hun overlod
M M spendet egne somtselige Betraqtninget og lwste
videte Pludselig sot hun ap. »Seid mlg se Deres
«ØseII-ktsoge,«' sagde hun. »Ist sa, de er san gute som
Bett dar De nagen Binde ondt t den bitte Side,
sslet De dem nedttvkt og bedrwetk due De en daatlsg
Mksshmdenf Ia,de·tvsdseq«, Debat. Derer
WIMMZ Mustsermchmdettls
»Hm hasn sagt det,« sudbwd Lucy, idet hun for ov.
»Naa, seliv om shan ifke hat sagt det, saa tænker
han det, og jeg hat hele Tiden sagt, at det var Deres
Lotsen«
»Nam: De faar den Box; læst igennem, er jeg not
nldcsles uhelbrodelig.«
»Di! skal ikke le, det er Virkelig et alvorligt Til
fwldc, og hvis jeg ikke havde været, vilde De være dtd
af Leversyge for længe fiden.«
J dette Øjeblik stak Gharles Hovedet ind ad den
imlvaabucs Dsmc »Die-r er en lille, t-r, vsigtig, gammel
Dame nodenunsdch Tom gerne vil tale med Dem, Fris
ken Prigott,« faade ban. Hun skyndte sig of «Sted, og
ban saa lcende efter hende. »Hm: vil blive glad, naak
hun ler, hvem det et.«
»Es-dem et det2« fpurgte Lum.
-,Jngenl«
»Gla, Thule-T hvot uvenlkgt, du sagde altfaa en
Usandhed. «
»Tist er l. April. Desudem hvorfor skal -hun pine
dig til dsde mcd fine gamle Lægebønen Moder vilde
blivc vrod, hvis hun vidste det. Og naar hun set fig i
Spcjlct i Gardcsroben, vil hnn faa den lille, gambe
Dame at se, jcg talte om.«
»Im bar gjort meth, jeg ikke burdcz men jea
tror aldrig, jeg hat prøvet paa at drille en agtvasrdjg
gammel «Dame.« «
»Du hat maafkc abdrig skmft Lyft dertiL det hav
dcs ieg nu, saa der er Fokfkcl.«
»Ja, men dog gst dct mig ondt, at du gjorde det.«
«an er en rigtig Nar,« fagde Charlcså Hcm wr
gkode sig over Lucys Bebrejdelse og hævnede sig san
lcsdcs. Lucy tan. Han ftod op og gik fløjtendc op og ned
i Vasrelscst Hans Samvittigbed pinte l)am, og jo lern
gere han twnkte derover des mere stammede han fig.
..Jeg vilde ikke forncerme hende,« sag-se han, »jeg vilde
kun asrc Løjet.«
»Man sen siqe hende det. Lnd mig gøre det.«
Jst-n grle shnns Hnand, dn lpnn kom sorbi bendes Stol, «
on insndes bedende Vlii seit-ede.
»Im vil selv sige den« sngde han« Hnn gik nd on
mødte Trøkcn Prigott pan Rappen, nnsn i Stedet for
dist owdc Blit, hnn havde ventet, overrnstedes hnn as
et monet venlint, overbnsrende Mit.
»Bist er t. 9lpril,« sngde lmn smilende, »det but-de
im barsc- hnsket.«
»Im »er nldrin i mit Lsiv tendt lwndes Mage,«
tnsntte Chor-loss, »det mindste, lnm lnndc hnve njort,
vnr da nt blive rasende-« Hnn pnr missornøist med, at
lnm lsnvdc vist snn lidt Vredih skäiit linn nilde ncrre ble
vrn stirbitket om hun hat-de vist mete. San uberegnes
line er vi alle· Lucys Ansigt udtryktte Overrnstclse,
hvad Frøken Prinott straks sbemasrkede
»Er dct snn nndsisrligt nt se en annimel Kvinde be
lxsiste sig?« spnmte lum
«Det or nnderlint at se nogm nøre det, lwnd en
tm dist er nnnnnisl cller unn,« sngdc Lum, ,,mcn det er
link san stand soin det er underligt.« Hun følte allere
dc cn liidtil gnnste ntcndt, venlin Interesse sfor og
Medsølelsc med Fristen Prinott, thi hun indsnn, nt sdet
bnvde unstet stiftende at blive vked. Det lille, gnle An
sigt syntes belnst as en ny Yndc, og dn lnm betragtede
lkendch snn bun, nt to Tnnrcr blinkt-de i de kortc Øjens
baut-, sksmt des-r spillede et Smil om de tynde Mel-.
Uhr-Ko Gang slnm talte, sksnt det knn var for nt sige
Tal, dn Frøkcn Prigott tilbød hendc en Viste, sngdc
hendccs Etenmics Tonesnld, hond en hnlv Enes Taler
ikke knndc Inn-e njort. Det sonde: »Im link bcgyndt at
balde ns NOan »Da Fralen Vrigotits ensommc Vierte
havde vnndet sig en Stat, der opmuntrodc on glædode
det, nim- csnd nonet nndcst iordisk Versen linde givrt
Chor-les nit on og ned i temnuslig dnnrligt Hmnør og
snskcsdestten Prinott alle inulsigc Siedet ben, til »Jop·
pe on Jeriko.« on pnn Blinden as det køde Han; cnen
lntn snd stadin i sin Stol, aldeles nanscogtet as hans
Tesskisr. eitel-sont hnn var nvidende om dem. Endelig
reiste lnm sig on git ind i sit Værelse, hoor hendes
Bibel on Snlincsbog ventedc hende med Trøstens og
Mcdsølislicnss Ord. Sau snnrt hnn var ndeniorHarevidi
de, nasrnusdc lmn sig atter Lum. «Hvorsot scr du san
nlvorlig nd ?« spnrgte han.
»Hm-m, jeg? ieg tnsnlte «blot.«
»Im vil gerne give en Venny for nt snn at inde
Ihvad dn tæiiter paa.«
»Der or det ilte vcrtd; jeg twnkte blot pnn den
sattigc Fristen Prigott.«
.,Wntin! Den rige Fkøten Prigott mencsr du not
hun er snn rig som en Jsde.«
»Der-sur tan hun alligevel godt være fattig. Stønt,
lyvis hnn hat mange Penge, er hun bedre stillet, end
ieg troede. Men jeg mener, at hun er sacktig paa Ven
ner; disk ist ingen, der synes at holde as heade, i det
mindiic er der ingen, der elster hcnde.«
»unter Den-oc! oa Quarte-J wurde on Grimm-c
blos ved Tankon der-um«
»Nun, jcq tasnker nok, im fkal komme til at hol
de as lksndcs i Tidcns st. « zVegyndelfen gjordc jcsg det
slcst jin-, feg san knn bendes ubebageliac Ewnfkaber:
men nn for jeg, at under den haarde Skal er »der en
god Kasrnc.«
»So endelig paa mig gennem disfe rosenfarvcsde
Brillen«
»Ja, men El)arles, var det da ikke pasnt af hende
ikke at sblive vred over, at du kaldte hende ved saadanne
fkrwkkelige Nonne Tasnk paa, kwor glad kmn gik ncsd i
Dagligftuen oq shka glad hun kom dcrfro.«
«Pyt, hun fovstod"ikke, at jcg mente bende mod de
Vesimstmeslfcrx hcwde hnn qjort det, sit-Ich du se, lwor
vted bun var blasen-«
Lucy tm: hun ·fandt dct ikke taadeliqt at sftrisdes
nyed ham i hans nuvcerende Sindssteinning. »Du fymss
visi, jeg er et rigtig Stam« sagde Chan
»Aa, nei, ieg vil kun shavs du TM vcrte retfærdia,
hvad Mennesfker for bot nieste ikke er tillpøjelige til.«
»Du vgl, hvad vil du have. at iseg skal jun-e, gaa
knd og shlde hende am Hallen, arwde oq We, at im
er faa bebt-net over at have drillet Hund«
Lucy smilede, og Charkes Bunde heller ikke lade
vcrte msd at le.
»Ja-; kan godt lide ijer Tige faa vel com du, men
da dettc er din Moder-s Bus, og da Frsken quott er
Gæst her -og en ganmel Dame, gjorde det mig Um
lidt ondt Wen bryd dig nu ikke om det, jeg hat hist
gjort for moqet Wen den-F
Empun Manche-toqu Urban-Muth
Fuss-sums-«i·-»is-isrws-ossiMostv M km
; Exw —
To ban den Aste-n kom ind poa sit Wirkele fakrdt
ban pao sit Bord en Del Bogen sont han længe has-Je
suko fig. De stod der, elegant irrt-Kantine fom en Lär
Artttee. of Ilmlmgelige Overrafkelser.
Fader ved, at jeg ønfkede ntig dem,« var tun-Z
glade Tanke. Hatt aabncde en» der faldt et Papir us
as den, pcm bvilket der stod fkrsevet med en gammeldogs
og dog kendt Hamb: ,,Jeg beder Dem modtage diisfe
fm en ,,1ille, tør, Vigttg, gammel Dame«. ,,Nu er ieq
Aprilsnar,« sagde sham -idet han vredt kastede Bogen
fra fig; og hvis iFrøken Prigott bavde vastet indenwt
haan Raskkcvidde, wilde han gladelig have knalt heade.
Sau for ud «af sit Værelse for at opssge en medsølende
SjæL Men hvem skulde han gaa til? Hvad vilde bunt
Moder figi-, bis-is shan fortalte heade, at han havde brugt
saadanne lldtryk over-for en værdig, gammel Dame.
bendcss »Na-st. Ovad kmniks Feder muss-, fkulde intet Inn
lmm til at ndfwttc sig for bans Spot. Qg Helenf
Huu nilde ikke »ide, hoad hun fkulde sige; men Buch
lmn kendte dist holt-: kmn for ben til bei-Ida
»Im er aaaet i Sena,« rackbte bun, da ban sbani
fcde vcm lnsndisg Dist.
»Im faar ikkc lukkct et ch i Nat, lyois du iklt
vil børe Ema mig et Øjeblik.«
Saale-des Manch ftod Lucy op, toa fin Friseerkaas
be vcm oa cmbnede Dørm Hatt for ind med et Lys s
ssaatidisn og lmldt Pnpirct ov for bei-des Øjne. Ved
at lasse distto kundi- Lurn ikko lade vasre med at le, me
mm den anden Eidcs føltc lmn Ilkedlidenyed med Char
los i Imer Ydmngelsp.
»Du konnmsr riqstianok not as Etcd ovserfor Frøken
Prmutt oq 1hiq,« smde bun.
«Tn, du » ist- Engcl vod Siden af bende Kan
man tasnke sig noget oft-rus? Mcn jeg vil ikke beholdse
bondcss gmnle Bogen jcg lawer dem paa Gulvet udeni
for bendes Dør: hvis bun falder over dem i Morgen
og Graskker Halse-m san er det ikke min Skyld.«
Lucy blstcvnkte fig lidt, iør hun fvarede. Eftek
lmad lnm kondto til Frøkcn Priaott, var hun ganste vi«
paa, at lmn imde fendt Vøgernc som Forfoningsoffer.
Tot var annka vist et Misareb ined den VenlighedZ
mcn lwiss cht var Vcnliqlnsd, flulde det ogsaa modtages
Tom faadmt.
»Bei gis-r mig ondt for dig,« fagde hun, «-jeg kml
nok sei-dic- mig ind i, bvordan du er til Mode. Ei Øros
fichn vilde ikke være hnlvt faa irriterende. Men fes
fror virkeliq, at Frøken Prigott bar gjokt sdet i en god
Mritiim, ou inij- jeg var i dit Stad, vilde jeg lade del
qaa dersor.«
»Kalder du dei venligt at gøre mig til Nat."
»Men, hvis det nu slet ikle hat vcetet hendes Hen
sigt, ou dei tror jeg Me, diet hat«
«Hvor·dan mon du vilde synes om at blive fand-tm
behandlet?«
»Jeg vilde ikke fynes om det, men jeg wilde pri
ve vcm at faa det bedfte ud deraf. Jeg vilde i hverf
Fnld fooe paa det i Nat.«
chdcs oenlige, rolige Tone bekoligede ham no
qet, lmn tog Papiret og gik tavs tilbage til sit Metell-,
og da lian traf Frøken Prigobt næsfie Morgen, bekrcefs
tpdc hendes Ansigts Udttyk Lucys Formodning am, U
lmn havde gjokt det i den bedste Hensigt Ved at lasse i
fin Bibel: »Der-sein din Fjende bangt-eh saa giv hau
Mad osv·«, hovde hun virkelig befluttet wt adlyde disfe
Qrd bogftaveligt, og mens Charles laa utaalmodig us
spvnløs i sin Seng, hvilede hun frsedeligt i sin, med des
velfignelscssrige «Forvisning, at bun havde gjort en Ger
ning, der var lige saa mild som god
XII.
Fjlgetnc af en Recept. «
Nin, da der var kommen ligesom en Forstaaelse
mellem Lucv oq Frøken Prigom fandt Luci) sin Stil
ling more beliaaelig. Hun lile ogsaa bedre kendt med
sin Onle og fik Anledning til at angre den For-dom.
shun lnwde sattot mod hanc lige km Bisgyndelfen J fis
storc Angst for at fcmre sine Venners Fslelfer, opvass
lmn stadiq der-es stordomx man tnaatte kende ham gos
for at holde of Ham. Medens lian udfpekulerede des
bedftc Maade nt give en Foræritki M, uden at dat soc
nd, som om den lom fra"l)an1, aik Fristen Prigsoti list
til Sagen.
»De flal have en Tesiefuld af dennc Medicin
hver Time,« sag-de Dir Thornton til any ved sit nasstr
Vol-g, og Oele Dagen igcnnem spurgte lhun am, sbvai
Klokken var.
»Gut trcrtigcsr til est llr,« tasnüte hendes Onkel.
»Hm: Inaa have et llr,« mcntc Fristen Prigott
nahm« Lq nahen-I Or. Wtiittiur forderedte Sagen ved
at fpømcs Lum, lmordmi inm nildo baer sig ad om Nat
sten, ndeu et Ur, oq botirnkfomt gik fra Stich til Sieb-.
for at iiudis ist passende, ikkcs for dyrt, kørte Frøkesi
Prigott igeimemVrondwa1), saa hurtig som Gesten
sunde løl)e, og iidmlq«tc et kostbart, imukt, mon i alle
Sonst-endet stilnsnsiatsmwssigt Ur og overrabtc Lucy
det.
Sinkkels Luan takiiemmeliiic Hierte pintcsg af
forikcslliac sFølelset Nu behuvede iiim ikke nogct til at
holde siq nimm-u denNat. Atetsoa godt fom frommes
Mcmmfkcs stnidis give fim mangc Pseuge nd for lyendes
Skyld, var i siii sclo pinliat: men at ist faadan et Ur,
naar ikke en Gang lmides Ruder bat-de ei, nnar hensdei
Moder trasnatc til nwsten alt, bund der Hunde ksbes for
iPcnga naar Rebekka og Motiv gik san itarvelig Herd-be
dcst var merk end hun Milde fast-am Hirn lau og tasnks
te paa, hvilke Mei- hun kmidc have skaffest Tribut
mod en vingse Del cf denne Sum, shvillet Tsrklæde sha
kundc have givet Voktovens sdustmy og shvor manqe galt
pæne chvder der kimdeksbestilernene Og inqen ski
fvrdsmmse bende for Utaktpemmeliighed; Wes Viert
var opiyldct af Sah sbun satte iig kun »Ob« et W seh
fkulde have en faa sftor Gliede Hun tæitkte Mo en em
sfte Gang paa siq few »Dette til Rohen og Mut M
Strkbuu det var bekom, biet disk-jede fig. Hm til-brach
Ratten i stor Maavvildhob, men da htm M M M
genstunden Dom M den NWJO at dem W M
lmewdtilfincyMsmW.WW-M «
WiWDaMMMM