Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 26, 1916)
samilienS Blomst Ists Instit-. (Foktfat.) »Ist-g vjl made dia til jkkc at Sim- onrtring ma dcntw whom-, imar Frosin Prinott for deh« faqde Oc le11. »Im M nun tro, at du i Momcg mijtiiksde dia sont sm1.« »Ist tror kmu Climene-U foarode Mund idct hnn platdfislig tmldt inde. »Im bekundet Mo at tro, at lmn mode Rot.« Da de sont ind i ijsefmcn san ww, at de alle neun-de paa heade, og lnm Morde del-for Undiknlmsin ger for den Zodiak-Um hun tuwdc sonnt-sagen »Du sck holt oplioet 1u,« fagde Hunde-:- Zaun-. »Im besahen-, du fsler dig tmde Mut-n foriikredc onl, at dom- var Zum-Ich Froh-n Priqott biMwldt en ildisfpaamdc Vwcsmsd ,,xdookdan bar du morrt diq i Wüsme spumtc hrndrsz Duft-L »Sandt m sige fov f(«,1,« faqdo Lum, »Im-n der stle We iske oftere.« »ng weben se forfymsde dig tut-d Vom-U »Im men W lasste Me, im faldt i Seini, sau snart im kom men- fm Zpascresturon." the holde as at lctssc,«' sagst Fristen Prigott be brejdcndc Bruch fmaa Øixus statton um og tjikendcs qan ins-schi- Manåim betont »Jo, W holder tue-gest es det,« sazxdks Lum, »me» i Tag var im san tmst Da im san de summi- Vom-h sont W lnwdc laswtesrs ein-r at lasse, og da W vidfte, at im Mode Tid til at lasse den-, san gjokde im dct nimm Wu« . »Was Pjgcr lusr arbcjdc cftcsr en beste-m Rette fnot,'« fang Jst-ten Prigott. »Lan- fkal flet file Imm- nogcn Rettesnot csllck got-c nagen som del-it Ding, fom lnm ifkr san fide-, me dens nun er tust-A fasde heudcs Oijch »Am ja, der et Frisljodens Hal,« faadc Frost-n Pklgott ist-. stitsier faa ma ljendc og havdc Lysl til at flac: »Da-g antaiqen crt TI- msnfck saalrdes, fidrn Te san frit des-get os,'« men bang Husnsu traadtc lmm adva kcnde pas Fabr-m oa med en Kraftanslrcsngclfc bewang hatt sin Lust til at mit-. Latium-f Middagm var farbi, bmnndic Bucy pac sit M til Hierin-Ia men der var faa mangr Ding en form-Ue edition Wulst-des M at blivse solde lud til The, Jst-end lnm var imlv fmsdig hernied. Medeas Lan-m var bessasftiget mcd at sit-im fad bendeo kann-, Helcu m Festen Prigott sammt-n vcd der-s Arbeka »Mutt) ladet til at me en MI, klog Pisa-A sag-de Im Whitticr »Trot- A Mc ogfaa det, Futen Pkigon.« »Im et en qød Mencsefkwsdrt.« fvawdc denn praselmtksssgt ,.Joq sian at im allen-de holder knmet as nen de," foqdc Orten ...0nn er ander-leises end andre Pius-IS' »Ja, mmet list-from Og naturlizM faqdc Im Wlnwec »Ja, imstrtigvis, da tnm tin-must im Londct,« fande- kacn Prigott.« »Der et ikke en nsdvendiq Asqu dems. Vogte Inmk Pisa-, der aldriq bin-· indcmndet andcst end Land lnft, et san fokdkiimofnldc, sont M vol er mutigt Alt afsbasnaek as Ovdtonekfctn ellec im vil Miete We- m stor Tot afhasngvk imqu »Na-et Te da, at Naturhrhod er imqu man tun cckre NR »Im ist innen Meint-sich im oil ffkc dkøstcs den Sag nwd Innr« »Im not-de altid, at Naturligilnsd var en mäwidit Tod, Idet er noget Inn for ntig, aT nsan Lan oudragcs dertil.« ,,Qet var Heller ikke min Mening fault-des,« fande TFtu Akt-knien W don Taufe itzntcs locktetlig, at den ganle Frass-n Pkigott sinkt-e ptwe pas at vertc natur lig. »Im vil sc often twod Fenelon Wer ont den Zog og lade Dem lasse det.« »Im laser ikce inmka have Futen Prigon takt. »Hm For-ladele fes troede, De itsfte alt.« »F» yalptredsindsstwe Am- skden lmte nngc Pi qck nierc Inmige Ting end nn om Stunde-U »For· Eis-atmet at hwdcrc paa Atlaka foqde Hosen ondfknbsfucdt Futen Prigon var inidfoknsjet, men nun vedblem »Man fes spsrgh Worte-des De dar ownng Its-Sen Lu cys ORDNUNG Jst-stand og Naturljghcd, tin nun hav- ncwpe W os en Time med jin AnweisscW Fkn Bin-tritt finilede »Im csr via-sag Mennefkekcni der-« bade han« »Mit Marting M jeg ikke beilan state ma en Meningksom fkg saa hurtig hat das-net mis. Men jeg M five, at for saa vidt er iog nieset tilko med, M leg has fet.·« »Das-d W De am dmnef afbrid Fest-en Pri qcm fort, oq its-wisse en Msielins Maor, fom hun vat- i Icwd med at droben « - . TMMIQ »Ja-g symscy den er nie-get fcnu . Laut-de To den Stegs Alt-beider i Ist-ten »Am-was Stole-A »Na ja, drt var en Stole, i hvislsken man lasms no get, der var mwt at laste. Og as en ganunel shnndts at vix-m tasnkck W, at jcg We bebt-ver at ksdme over et Madam Akbojde « »Im main-n Te vil give mig den« uaat den er MU« imde Helen. »Mit-L den er til din Kaina-A soc-ten og heut-es Moder saa sinnen-di- paa hinandcn »Da et vix-selig ocnligt,« fagde Arn Winkel-. »Nam- Vigebsru nom- ocnsring og dovne hole Ta gen, Mmk de en til at sprgc for dorth« soc-rede Zw Ien M. »Hm- Dem Udtalebfer at dsmmcy san jeg fotstaa, at De Mc holder as min Quinte« »Es bot bvetlen sagt at W lyoldt as balde eller Me; men detfor san jeg not viseshmde stidt Ventighed.« »Von er Mc pac, at Lucn hat aldria haft en »Kra ve iom drum-« W beken. ,,Og Denn-r alsdvig ladet fanden en til mis. Zog et vile sivknætmcstz men ien antager. at De Mit-! paa, et leg Ofkac naa en fat Alber sooledes kam Lum. Wis, on- sca Gage htivek Lucn symn An« , »Da atr mig ondt at ie en uns Pice, der hat le vet faa numqu Aar i dame Baden iTanteltshed og Dankes-« M Jst-sen Iris-« »Am Dei-ed fo Me, am Lan- er mum- M «Jeg ved ikkcy om nun ct dot, men jeg tniojkr ittcs Mem-« »Ah-m faer Its-ten Pti.gott, lnm hat ikke tiihragt en Xdel Don under idem Taa.« »Ist est sandt, men jeg er ikke minnen lmrtigkte til mfne Mrningsr end Dis til Decke-. Her hat- Tc gjort Milde .,fød«, »kloq«, .tmtnrli;1", oq im ved ikke, slwad more-, og Te bar dog ifke haft bedrc Leiliglwd til at be dsnnnc Milde-, end ieg Om- lmr hast« »Ist-a fonds knu, in hun giede Jndtmt as at værc f.1alodes.Man faar altisd et ellcr ander JndtmL nanr man ask et tknt VespndtskaL on førend im ved dct onst-sie om dem, im ans-der, holder im altid most of at tasnke det bedfte.« »Hast or kunnte dot mooiimc mod tniq.« »Es-: hob-M De fammrnd ifkc at sortaslks," til-ni tc Helen. »th vod entner Der blcsv nwld-t, at Tisbordet var dir-sich Uan sac ncoget lykkeliq ud, do lmn kam ned, thi Ipoudciå Tonset var fuldc of Mc Wille-der fm sdfmnneh men bcsndess sAnfiqt stkaalede isnimu merc, da bcndes Onkel gav bcnde et Bren, og lmn fan, at dcst Var fro hendesks Mo der. »Im miu kwre Moder-P uidbwd hun. »Der er fta Moder-. Hom- drt er fast-Hat ask denkst-. Hun man have site-M det, sag snart jcg var refst.« ,,«Posftcn gaor hurtigem end vi kundc risife,« sagde lictrdes Onkel. »Bitte-läg ganka fmukt qjort,« tasnttc Freien Pri ;10tt, idtst sum med Akisbillizxklse san Don dct liuligen blas-fonds- Llnssim ligis over for beudc »Bist ers Sand bed sauste umstrickt-disk at en Moder striver til sik Var-IX made lnm fwdiqt »Ah-n Te msd ika tun-r atmet Moder imr at Hori nu, im m- borto. Im er vis paa, lnm bar nimmt-c siddc omse til lanm nd Wo Ratte-u for of fkrive distte;« hun tryfkrde dvt kwrligt under »Um-det, Ins-dens- Cmu taltc. »Da inne-Es jeg, at Te ikke burde kride Dem wer wach Idcst bar kostet en saadan Anftwnaelscs,« mente Irren Priqott. Tot qlado Illniigt blcv markt. »Im er v,1isiilasrlig," livnktc Lum- «9llt, Hvad im bmdkt miq Mi, or min Amt Fortisfcslfik Misn im suntcsskx det var fno qodt at fcm ei Vmi im Moder den allisksøksto Gang i mit Liv, im er bot-te im lieu-du« Hist-des Tantc soc for-legen og misfornøict nd, og i sit still-o Sirt-d udllwllcde kmn en Plan til at san Fro fisn Brigott dort im lind iokusdsattrde Mvninqet Luni Mluttch at bun kitcr Teeu vilidc bliw i sit Mistcslsc til lmn lnvde fanct last sit durchaus sllmx Tot var i Eundlch dntebakt, oq lnm liade Lust til at lasse dot endnu m Gang, ist lmn asttek fantledess med Familien, da on Banlen wo hmdes Dur iorfmrrcsdc Milde-. To lmu nah-lode- Dørcm Üin Frass-n Priqoti foran besude »Min last-en« fcmdc lum, »Na er vitz paa, at K- vil lasse miq, nam· jeg benytlcr mia as min Fort-et lom Von ouaiver Dem nogle fsnaa Vinl, der lunne verrc til NUM- fok Dei-U »Jo, Fristen-« fMde Lum· »Was saa qod at kom me met-mer« Fristen Prigott som ind oq tog Pladäx »Kerl-e Bam, De sonder ille megct til Vorbesi, og da Te ikke bar vasret vant til at sen-des i Acht sch slab, can man W denn-, ist-Te llulde have Begreb om Stil og Brug.« »Hm-d forstaas der ved qodt Selssab?« sitt-rate Unm. ( kami Priontt, fom faalodctz blas standest-: i jin Tales Strom ist-siebt- sinc finan, fortnwfcsdc Øjue paa Luni oq snd et Weblixk qanfkc mos-. Blau cht Spanis mcml qfort as scsndskckbösuldbed, cller var Pigon nir kclig alliqcsvel en DimirianP »Ist bemdvr io manka itke dvt sammt- i min Tim bog fom i Derss,«.faadcs Lum. »Tct can namrligvig kun have ern BenydninqA »Ja-g troc, det bar met-o onsd em, dcst bar man lasrt miq at tro.« »Ti- tkor maaske Uhr-, at Te bar fastdedos i dest« Wen fmjlch »O Selfkab, bestem-ach af Rot-paarter og deresd Oususucr oq VII-IV faade Frass-I Pkiqon fumgtetigt »Er dot doakligt Selfkav2« » Dr sial faa at ie, at, im er anvnsisløg taalmodtzh De san geh-: gqa vidcsrex leg ital koljgt finde nrig i Te ked llhøflmlwd·« »Im vil da molk-, at im Mc m- ubøflizx, dot var icke min Messinq.« »Es-Tau De fyned altfoa bitte-liq, at Die hat levet i godt —Selfkab?« « ,.Ja, det mencr jeg,« udbksd Leucy wrin. »Ist-g hat ganstc viit tun set lidt ckf Ver-den og let-der flet intet til deus Sei-der og Stifte, cis-en om jeg end lærek dem aldkig faa godt at sende, vil Log ikfe wwle out, at miine Forwidtes Sklstab er godt, rigtig godt i Or sdets Liebste Mdning.« Jst-U trwsdiy Tvrcs Feder var Gamasus-U »Ja, lpan et Formgtcr. mcn you er on Delos-dru gcn oa danmst Mand, og min Moder hat ogsaa mark ca god L-pdkkmclsc.« -.-0uilken utanlelig Stoltlwdf udbwd Fristen Pris aott, icht hun flog Hast-derm- somnustk ,,-Saa sum-is TI fokmodcmlig jkko en Gang, at der er nogct tm, sum er bedns end c Irrt-s Wen-A »Nei, sdet iiger leg Me, og dct mein-r W ist«-; tin-n jeg sigek kun, at jcg i mit Mem altid most-di- at se fand Gode og Donnele og jeg hat aldrm for vidst, m det Bunde kalt-es ander end godt Seufan »Sa« cr mit Ønfcc on- m own- Dvm til Tit-wire naturliqvici unyttigt, da Ti- jo allen-de lacht saa grant me sviis.« »Ist nei, im wd ilct ist«-, lyvcid der er Zkik og Brug, lyoad De for-staat ved aodt Selfkab, og jeg vil væve Dem taknemmelig, dekfmn De vil vasre faa god at mtsdcrrette mig om, hvad De meinst-, im bst vidc. Og slwis im er sfaa stott, sont De Wer-, oft-de det aer miq ondt; im vil nødig vaste statt, men vil gerne- atm dct rette i a-lle«1ing.« sit-ten Prigott kod iiq wu- af den iokiqc ist-d tmsngctidc Tone, shvoti hun kalt-e. »Im kom for at sigc Dem, at det Mc pas-fee W, at De holder Dem saa me aet sfor Dem Mo. Mcn Den-Z Moder, sont hat W san god en -Opdmgel-se, hat sittert omtalt det si sit Bier-a« »Im stulsde Use til at gaa nob, men vildc blot first lasse mit Brot-: im sved not, at fee-Mal passe paa ikke at holde miq for weget bovie fra win Baute og Helen.« »Mi« de W MINva We Dewi Selsictbz « be Hex ist«-Ha Hof Tist gav et Sirt i Lum; al den-des tidligere Fkygt for at vasre paatkængende kom op -i shkade mdd for-get -Etyrkc. »Es-and skal jeg dog gøre,« usdsbrød hun, »dek fom jeg holder mjg for mig felv, er det shsenfynslsøft into-d dem- og der-sum jcg spger der-es schfkab, er det Nattern gcndc »Ak, Frost-n Prigott, fes bar atdrig før tilbragt on Tinte nden«jok mit Hjcsm og bar altisd spurgt Minder uni, lwordan iisg skulde opførc mig, og buu kunde al tid We mjg Beste-d« »Da hat jea ikkc for-sagt at vasre en Moder for Tun-, lige ficht Tiere-J Ilnkomst Mkn De bryder Dem jo ikke om, lwad jcg sig-er.'« »Jo, dct gør iea rigtjguak, jeg vil gaa ned euer blimy akkurat som De s1)1u-O.« ..«Em1 skal De namrligvis sauf' Lan-n aik ned, men den, sum noqen Zindc bar kalt on Its-ten Pring Øjne lwile paa sin, kan ist-c unonscs over. at lyendeg Humør ikkc var vbdore strau Iisnde, og at den lange Aste-n fvntesii lusndc aldrig at san Endo X. Den syttende Fjdfelsdqg. Lstn Momenten paa jin Fadfelsdag bleo Lum glad kwrmskgt used at se sit Bord poujet uns-d mai-gi- suma, jmagfuldc Gover, Ocriblandt ou lillk, firlig Patie. Vcd at online denne saa tum, at drt var en Opbmjgelscsbog for »V(1ntw«, og ud af den faldt den Kmvm fom lmn lmsudc set Frøken Prigott atmende saa nng Arbejde ma. Hnn toig den forbavset ou. th Froh-n Priqott ef ticr alt, nun-d der var lmsndseh vildc aus«-enge sig for at qlasch Ins-Ide, foutch utroligt. »Hu-or Log hat nchct met Eixssidige Taufe-r am yendex udbrød lum, »le Uil sie leikkclig takke heade. Men lud mig fsrft fc dennc Bog: »Ur dc dann-ol« Hat lmn beste-tut den til mig? Hat jcszx da oirfelig vist mig sum csn saa daarlig Kräften, at an Mcr sig over-Rossi um, at im ifkc er det. Mcn det or nun tmturligmig ovcrlnsvisst out, isllkskcs vildo imn itte tmw fondt mig demu- Vog.« Dust stlte en fkasrende Stncrtcy og bendess Tckarer flød rigelig. Hun tasnkte paa, lmor god Gud iyaude nas ret mod bende hole hendecs Liv, og at lnm lmudc onna ret baut. Eos begyndte bun at fpørgc sia selo onl, lworledesz lnm nogen Linde hovde kunnet tro, at cum kendte den san-de Fhlsrligihod til dam- Jo lasngere Ouu prooede fig fett-, des mere mødløsz og ulnkkelisq blev lmn, og lnm gik i nogettTid forpiut ap og ned i Vas relset. Tilsidft kastede hun sig paa Knay lang jin Frygt og Fortoiolelse for Foddernc of sin Fresser-, noget Ven de-: Bekmnriim ftmksz but-de hanc drevet hende til. Og jdct hun oendtc fig til lmtn i Von, kont Fredeu tjlbcme til lnsudeits Hier-de: bun falte, at lmu var vom-, og at nun jktc den-mode at retiasrdiggsre fig for at viere vis paa altjd at blioe antaqet of hom. Da lIlIII reiste IIg ou Ira IIII kIIkIsleIIde ZtillIng Ialdt lIoIIdes ØIIIe Inm eII lIlle Bog, IoIIt lmvdc lIIIIIet IclstIIasrlct blondt lIcIIdch andre Fadfelsdaqchavct Den Inn- Ira heule Tours-, lIIIII aabncdse on og Iaudt Ielve Titlrm »Die ausrjsmeg dergligc Vrvd,« oPIIIIIIItreIIde. Kante kIIIIIdc kIlIfun IorIkaa, lmad W lIelII IIIldc lIaIn-,« tasnftc lIIIII. Id(·t lIIIu lIIIIstIII flog op ved dct Striftfpkog, d.-I· ftod tIl den Dag, og det ·IokawI"(-dcs lIcIIdty book »Ist-I M pasfcdcs IIch lIeIIdIsis Inwasrksndc EIIIdIIteIIIIIIIIg. »Am er i:-I.I:Idt Wer, Iom Immer »dem-II, oII IoIII ad lyder lIlIiIii Zions-IS Rost, nam· lIan Inmdrec I Mark og bar Ifkc users Stin, Ifal lIcIII Iorladc IIII paa Her rcIIs chwm Ia, ftolIs fast paa IIII wnd « Lg :»-Paa IIIIII Nod-:- TIIII vil Im macalch dia, tlII du lwIIlIører IIIig«. »Ja, IcII kiIII IIIIswivlsc oIII IIIIII Iclo, IIIisII Im vil scrtte IIIIII Lid til Gud oII Itole paa lIaIII,« tIrIIktc lIIIn. HIIII jlod I lang TId IIch den dort-dank lillc Vog I LsaaIIdisIh Don tkøsusde lIcIIdis ulIIIeligt. - Te III-mode alle sum hende I Spisfesmem da de lo vede IIII Forustslsc III den-des Washi- over den Overms Isolie, de inwde bcrcdt txt-»den MOII Its-III hun Iaa sanfte rolig ud, da 1IIIII com IIId tIl dem, lag-de de dog Mast-te til, at hun var uIIIsdoaIIlig bleg, og at tIIcII hide- grade »Ha- dII dcst Ikkc IIodt I Dag, kirrt- VarIt?« IIIIIrgte lmIdes Taute· »An Io, Imm-, oII jcg blw Iaa IIlad over IIIin Imutke Fødsvlcsdaasgmwr. Im taki-er cdcr IIIauIIc Wan ge, kastc Onkel oII Bank-. Osg Ior den IIIIIItte Krum- IIIaa Ieg vcl Muon takfc Fristen Pkigott.« »Ernst-II Prigott Inst-er iIIIIcII Tak,« bcIIIasrtcde Odeune DiaIIIsc Urt. »Er var I lwcrt fzsald gjort IIIIII en uventet Wmde,« saIJIde Num, fast bestcsmt paa Itlc at lade Iig IrrIterc »Ja-II vIldsr øIIIkc, at Ieg lIIIe saa let tun-de onsrc Tom til lIdt (skwII.« Qui-II IorIIod, In denne Wutasrtsusiug heutydedc tIl Mong og lIuII Iagdc IIIod sagte IteIIIIIIc: »Ist-g takker Dem Ior Dis-no ØIIIke.« Da lIuII efter Frokoft III-f igens nem Entree-m Imk Ersten Prlgott Hoocdet nd aI Side vorm «8Hvis Te hoc TRI, vilde jeg gerne bcdc Dem kqu me her III-d.« Mcd banden-de sdjerte trachte Lucy Ind i leetx hun vat lIgefrenI bange, Itsnt hun nasppe vIdIte, hvad hnn Irygeede for. «D(- blco nsrgtsrlig vorn at im feudte Drin den Vog,« bogyndte Fristen Prigott. »Jkko asrgcrlig, im Neu tun dedrmth ,,«.Vvorjor det?« »Im-di im Mode qimst Tom »Amt«-dahin til m zum dct,« faaw lnsn tut-d on saa blid oq Uman Sternum-, at Frost-n Prinott ist Øjesblik bit-v um« Wien M var tun et Dis-Mk thi fttatcs ein-r san-lebe hun al den Vasrdjgi »bed, der made kunnin i hendcs lillc Person og Tastede Wch paa den skwlvcndesskiftelsfc foran fig. »Hoad mein-r Do, Bann-« -Wc1)tau. »Vi1 Die paaftaa, at De et i Stand til sislv at bedøtsttit·o, Voilkc Vogel-, der pas-set Tor Dom. Eller lIyoad mencr Des-« « »F min Alldcr kunde jog nvk have en Wiuq vm »den Eing. Mcn im fsler mig lige iaa taknemimeljg sismod Dem, fordi Di- snfkvt at vasvc mig til Rotte-, fom ein« —-— Lucy betasnskte Eig. « »Man vidcre.« »Ist-m om De sbavdc valat den bcdstc Maada Der som Dr hade kalt-c ist-äu l)c-rind, sagt innig, at Dr var bange «fsor) at jeg ikske var en Kristem ou frei-wacht, Odem-d fvg shuvde gwrt Dem Astlcsdnina til at tro det faa twr iog ikke, jog vildc W blisvcn stm Muer saa ul«yk!elig, Eom jeg nu blen« Grm ·fi·k Taster i Øjnenh -da hun erindwde sin Bedkwelie fra om Moments-h og W reiste-Ha op for at act-« « sp-» »Im Dem, »Form« fagde Jst-ten Prigsott. ,,Scet Dem. Zog Miit-r sandelig ikke at bedrøve Dem; me uugc Pigcr brnsgkr saadannc surrte Udtryk. Det ask mig ondt, at min Bog ifkc er oftm- Dcves Imag, os jeg kan jkkc begrilxy at jeg fknldc have taget jejl i Val gcst of den. Er De nisz paa, at De ika few tager fejl.« »Ja, sanfte vis: tbi Gudss Rand vidnser mcld min Amm, at im er et Gut-is Baru.« »Ist-f man jisg jimh at jeg ikke hnvdc dwmt om, at To var religiøs3. Jisg bar fisden Tores Anfomft ikfe mm Dem jixus et Ord, sont kuude mde den)aa.« Fressen Prigott blesv forluwfet og forvirrcst. »Na lmr nldriq i mit Lisv kendt Mag-c til «P«dg(·l)arn,« m bmd bun. »Da jeg, sont troddcy jeg fknlde faa faadan Etsch-di- af Den-. Nu gcm jen Dem denn-d Vog, og sein-re vildcs im give Dem andre, naar jm fyt1tc-."«s, at De var konunim fcm vidt, at dse Possde for Dem, men nu ere alle miuc Plain-r strandcde Dkr er intet i Verdien, der forfkaffcsr mig en saa ublandct Würde-, sont det at mer qodt. Men De lmr krijdset min Planet ligc fra Ve Rudolf-ein« »Im tror virkislig, htm vildc ønskcy ieg var m fuldstasndisg Hedning, lwem hun kundc omvendc eftct Bodan twntte Luctx men et Øjeblik efter bebrejdede bun siq demu- Tanke og sagde: »Der er nogle Bøger, im mecht gerne Vilde have, der or en, der bei-der »Nun donss Fromffkidt«: dcrfom De vsil vasre ssaa god at give mig don, nil im lklive sue-get alo-d.« Inn baabede her ncsd at formildio Frøken Priqottsrs Brich-, men det Haab var form-ves. Fressen Prigott qeunmnfaa fkødestsløst kde mange Andautsbøqmp Mr lna paa lustidcs Bord, og sag-de til sidft, at den ikkr var disriblandt. List kmrte ganskcs vift ifkc til Mut-es Progmm at sechs at swkkc dem, der var Mnsmnd for lnsndesz Qlccdlisdenhtsd i Tro og gode Ger ningmr Lmn harte til den ftore Ekare Menneskcn fom i den-S Just-r for do fuldftwndig vomer tabte de Guds Vørn af Sonst-, fmu trcvnmsr nasften liiije san basardt til Væsjlcsdnimh sont do en Gang tmsngte til Furtttunistg. »Tr! san tillmgislismsns den nkukfaligts Vog, fom De Hammer san dnbt,« fasde hun, Ade Lum atter reiste fig for at qua. »Im sum-nor den iste, iua lidt iom Dorn-:- gode Villiiu nnsn toll-er Tit-in for blinde del sen-is og det ander Tist ziør niin nimot ondt, at im ika fan iaa Dem til at for-ihm iniii m indii-, lnw oiiisrordisntlig takiwnunes lin im isr nmd iisnlimsr, dei- nil niirlpc inig til at blink linnd im gerne nil inisrls.« Don oprizitigc indorliiir To nk, iirmri linn kalte, qil Fristen Prjiiott til Hiertcst »Im irin De nicncr dist nsrliiit,« iaiildis inni, »weil Do thunin til Vojlodniini, mmcn Visiltsdning. Hvis De er en slriitcin book-for saa jkkc niic not i dset ndre; -lyvor ior zimir Dr tin-d alle de sit-Ilion iaa at man lwgget silliasrfc til Dis-ti, iivor De komm-»er .,J«i-;i lnir da ikkc ielv ikabt niit Haar,« ivarkde Linn, ioin nasiwe knndc tale for Otvertaikelse. «Te kinidc da i det mindstc klippc de lange Krit ltsr ai. Dom-for skal Kriiine wttscs siq saadan eiter Ver den« »Man iiar altisd lært mig, at im fknlde bestrasbe iniq for at sc iaa month iom nntliat, naar det ikke tog for mmct ai min Tid eller mine Dankes-. Moder iagde altid, at Falk swldtc liinandsen del-te Og hin vilde altid have os pæne og mic, hoad vi end elleri iiimigledc, liiin iagdih at Ort var den ein-sie Prydeliis.' »Au, im icr nok, lwordan det for-holder fixi, De ins-tust Ton-O iinuklc Haar Miter end Guds Milbe-« »Du limibcsr im ists-, im tror ikke, at iog nogcu Sinde iøk lmr oft-et dist san nmnge Tanker som nu. Men im meint-, at da dvt fmllisde asi fig felv —’" »So-n om del nislde kralle, hvis De Este anvendte en Linie lkvcr Morgen paa dist« »Im soildis san-ski- nkii komme- i en ioriiudcljg Nord-In link- im ifkisiaue det, nion im lirnger iftc nær san lang Tid dertil.« -, »Mo« Dis or ioriaanoiiii iii det, det tan De dog ikkc nimm« Qui-n mis. »Arie- dct ikke or Tiliasldet ins lmr Dis natnrlisiiivss ikkis noaot its-od, at iqu stiller Dem ai derniod.« Mond first-on Prizintt talny uwrniisde hnn sig lusiidc tin-d on Entz- i Spiidcsn iany ins-di noiltaars liiit bmgc Oasnsdcr op til Zeiniorinat »Im csr iffis kuriasnsiisislhi ni mit Hund« fagde hinn, »in-In im oil dm ißkc ai med dot. Di- tundc lige san godt flaa Hndon ai inig, iordi den iktc cr fort. Elle-r· lyvis Te ondclsig vil klipch nogcst i Ernste-h ssaa begynd ined denn-.- ll«riisiise,« tiliøieidc hnn locndiy »den er virtes lqu ilet jkkis tarnclig.« møtm Prmott lagdr Hoffen til Zidse og fmilcde ogfaa Hnn tmldt ljms san Inn-got af Modsland sum Ei Tarwbmhcdz lnsndcss Links Volk-do Oelvjlli.gt paa den hist-mus, Mim -lm-vdc paa. »Vi m- not lusgge ligc stand l)afti99,« sagdc hun. »Men der Aas-der Dem uaa den atmen Side saa dimrligt used dist Haar, at jcg trorp dpt iktc lmr vix-rot Forsyniotszs M(stiittg, at De stutdc basre disk paa den Munde Der cr ogfaa en bestcmt Meninq mod ens- Haar, sont tned alt ondct.« Nu ssfundtc Ustth siq uidx da lmu lka gcnnsem En trmh mødte hun Helm. ,,-Hvok ilmr du Met, og M er der i schon med dit Haar-W JOHN bar Unsrer indc paa Frost-u Prigotxtd Vik rclsc, og huu wilde Hippe uwllernc af mig, for at own ne msig of mkd at owns forjasngclig.« »st1rjasngclig, au, im tundc have Lstyft ti«l at klip pc ins-Ich af, mm dot oildc tagc alt for lang Tib. Hun slmr how-: on Forelascsniw for dsg, ikke sandt. sdvorouh lud ois nu usw« »Au, on- forskislliqh men hun gør det i den vodste »Hcssfiat.« »Na-nic- Jomfmer er altid ustsaalclige,« fagdc He len, »oa Fristen Prigott hat onst-et en sammt-l Josap frn, lsigc sva lytm blev MIU ,,«.x’svor ved du det fra. Var du til Stadt- vcsd des Beginn-intde spurgte Lucy ftp-sende wcslm spukte-de og trat lisdt paa «anldvene, en Bd vaxjelsc fom shun havdc optaget estrr sin fvansce Las M Wen gik widm- og luskkodc sig indc poa sit Va rolfc. Ldnu føltis siq bcsflmnt m ttrolig, og tun i En fontslnsd kundc lnm sc- ind i sia selv og opdage Grundes vertil. J szlmnndetscsn var linn tilbøiclsia til at skyde Sckyldssn Wo Froh-n Prjgoth tin-n slmn ownqede hart. ,-ot luscidcsrs Fortsirring lmvdc isin Grund i noget, fast Fraka Psrkqott Mc- havdc dct Inlindste at gsre med »-.Lw(s«d er dtst dcr ssattes mis. Der-sont jeg i dette Ofe blik kundc foa dict, sont jeg mest MM, shvad rikdt M ida vix-m« spurgtc inm asmitrlig. Og Sdaret M sum-t: