Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 12, 1916)
Familiens Blomst l —af— MU. Lunis-. EITHER-) , va. «- Oateieni Les-s. Alle Binnenk- bcmærtedc den nasste Dag, at de endnu itte but-de gsrc noget Spargsmaol angaaende det Arm der havde vakt den-s Nysgerrigth De sit at wide-, at det var fra deres Onkel, men mekc blev der tkte sagt. Jmidlertid begyndte Lusiss Helbred at blive bedre ska den Das af. Da hun soo, at en Zty var qaaet sra bendes Fadrts Wande, og da tsun opfangede de Solsimatet, der ltjste gcnnem hendcs Modeer Einli, silte tmn en Bot-de lsstet sra sit Werte, der beviktede, at hun baade i sinc egne og sinc Famide Eine tout til at se nassten ganske rast ud. Dette viste sig imidsleri tid tun at vcrte en fordigaaendc Vedring, thi hendes coste vedblev endmh Pan samme Tid tout der nu hyp pig Breve sra He. Whittier. Bisse Ineidte, at hans Dotter-s Helbredeisc gis hurtig frei-tad, og udtalte waltet om, at der eftet scm mange Aars Adftillelse antt vilde finde et Mødc Steh. Vrevene bleve lasste sor Bskurncy der giwdede sig til den Udsigt for furer Gang i here-J Lin at sinllc se Fu «virtelig Onkel.« De sad en Aste-n omkring det store FyrretkceD bord og tun-de travlt med Lekticty Sytsj og -Samtale. Zwllelys, der var icwede i .Vjemnict, stod hist og her omtring paa Bokdet til Vckvemmelighed for dem, der læste ellcr syede, men de cyste tun over en beqkasnset Oel as Vastelset Dckt stoke Kskken vilde have unstet Insekt til trods for dem, dersom itte den flammend-e Jsd i den stott- Kamin havde vasret Den kastedc et behageiigt Lys over alle de ungdommelige Aiisigtet. »Du er en Jld, der hat vastet sägt« besnckktede Ruhm-, der just paany havde reget op i den. »Se hvor Flamme-tue slittek rundt am Fyrrepindene og omi savnek dem,« raubte han. -,"-dvoraf ved du, at de »«omfcwnec den« spnkgte Rebekka For den-n- prosaiste, unge Pigc var lyang fantaitisle syrcnistillingcr uforftaaelige, »du figisr al tid faadonne befvnderlige TingA »Im ved det, fordi jcg er faa flog,« soakedc lnm leende »Da hsr nu! Kan du ikke Oste, at Trællodsesks ne fyngrt til Flamme-me og toller dem for del-es Pensiob.« »Nei, sog can Mes« sagdc Rebekka, ,,og du san mcmd heller Me« »Im vilde ikke tolle for ct Venftab, der brwndte mig op,« sacrde Heim »Nam- Onlcsl Artbnr kommen-, stal vi have Gil de,« fagde Tom, der nafbrndt sad og saa ind i Jl den. »Moder! er vor Artlmk eilst-r Onkel?« »Nei, del et lmn rigtignol ikke,« ndbksd Hamx »dem et apkaldt eftek Bedstefader.« »Bist er san nnderligt, at Moder vix-selig hat haft en Fadek,« fagde Tom. »Sei vilde da have von-et en hel Del mete under ligt, om hun ingen havde haft,« dkillede Ham. »An, fisien en lang Stin. Hvor longt et du kommen med din, Lum. Nwiten sen-dich Nan, lwor du fyet.« Lucy fmilede og fyede zudem derpcm standlede nun for at hoff-. »Im san ifle holde nd at hsre detmo,« sagde hmdes Moder-. »Med den Hofte man du ikle fiddc bsjet over Eli-beiden« M vil da pksve at sidde mete konk.« »Nei, Me, det san ikke goa an. Gio mia nu Sy tsjeh du maa first blive hehre-' Ei hat faa megct at gsre i Winter-, lwokdan stal Arbeit-et dog blive gjokt, naak feg maa fidde kncd Wdeme i Stil-et « · .·Vinteken et tun halv forbi,«« sagdc Rebekka »Du ved not, hvordan det del-den »Na-n- henitnod Inndelmlsfe vi gliden Mod Hastvten as MM on Hsct det lidek.« »Ja, naat vi saa kunde iige det lannne ocn Ar befsdet,« iogve Hattm »inen det staat der ikke noqcst um. " »Am de hat blot ickc kannst faa ,.Akbejdc« med. men det et da Meningen alliqevel,« soc-rede Rebekka »Dir-, Stsler,« sagt-e Ham, »du vil aldrig stikke Ver-den l Brand.« ,,Det hat fes heller ikte Lyft til," spakode Rebek ka colle. »dem vll dog not fttkke noget i Vrand,« sag-de Ruhm. Sohn Briqht Wer-, at hun et den inmskste W btm WI« M at W Ichn Brig-ins Mdnesbyrd lo alle Von-ne Nun M sad tan- og for-legen »So-n btvder sie om John Mist-« las-de bun til list ct nyt UM ckf Latier var det eneste Svar. such tm O Mit-Our oq wiwde misbilligende m W, sinnt dtm Mledg Gan gengasldte i W hid».0mllet, inen lldt eftek suche han: Euch, san du like hjokve mis med at resu- dette.« Dun gis om til dende bmhsniadoahanqjorde Plods for her-de pag In sqen Rol. Gan havde stre paa Ælen til sende, oq hun kiqede over ldekoa »Bei-n sticht Met- at han Dun lo oq skkev tilbage: »qu ved nol, at Im er et www-« »MeniLm1), du figer aldkig voget til han« tumr Von spanne- han« »Ist er, fordi joq er bange sfor drauf Arthuk holdt nu op med Spjgen og Miede til den Feste-ing, Iom Lucy gav over Regnestykkets Van ERST-d Mkth du foritnar det,« iagde hun JDC Mk godt du soc-klarer det, Moderk trok du iste, at Luey vilde Ukve en Lætetinde af itrste Rang.« »Hu-! mathfskst bcive Las-A sparedcs Fru Gram. »Der et nvguy der banker,« sogde Tom oq stund te fis hen kll PM »Oet er Lohn WITH er sieq vis paa,« hvisiede Its-ur Meu me ekle Mit DW i Berden Hunde f WMWWMUWHWMOM desstrig som det, March-hatt hilste den Skikkelh iom Tom has-de lukket ind ,,-Det maa være Onkel Armut-« sagde Dami. »Na-käm fkynd dig at fe, om mit Haar siddset ordent lig.« Ja, det var Onkel Arthur, og ved Siden af ham stod en Dreng paa omtrent fjorten Aar, som han straks forestillcde iom sin Søn Chatles. Bsrnene sac haluvejs med ÆrbUdighed paa hom, thi der var noget ved denne Dreng fka Vyen, der var san vidt forskellig im deres landlige Vekendtftaber, at selv Hatty for legen nIlede med at nckrme fig til dam. Han fil dem imidlertid til inckrt at fsle sig utvu·ngne, iordi han sclv var det, og niedens Lucy gil ud for at fe, hvad der kunde prasstereö til Aftensbordet, blev hcle Selikabet bekendt med does-andre »Jeg vilde infic, at Helene var tacht med,« sandi Ehatles og faa fig omlting med en tilfreds Mine, »men hun vilde ikke.« »Er hun widre eller yngre end du,« spurgte Hat-w »Ældre«, spare-de Eharles. »Hast er en nieset fmuck Pisa Hendes Haar er ganike som dit.« »De: hstcr Familien til.« Im kan Wirt-, jeg kan fkyde Zuglk,« sagde Tom, der fslte sig Modus »Du maa da slyde nogle tjl mig,« fagde Thems »Lige strais,« spurgte Tom ivrig. Chorles lo og sagde: »ja, imn lunde ikke vente,« og Tom lsb nistet-, ganjke forvirret af ledc over fin Mission. Lucy fik fnnkt ved Rebektas Hjcvlp Aftensmadm ffcrrdig til de kejsende og kaldte dem tiibords. »Jet] hat ifkc set saadan Brsd og Sirt-k, siden jeq var Meng,« fagdc deres Onkel. »J maa have en udmckrket Kollepige.« Pigebørnene imilede. »Moder bagcr alt Bis-deh« sagde Lum «Og Rebekka og Luey iove Snmrret,« sang der-es Moder-. »Du nil da ille iortmlle mig, at J ille hat no geu Kolleaige.« »Jo, dct er netoi1, det jeg vil,« spart-di- lum. ,,llndsli)ld mig,« fagde han, »me» i Virfeliglpes den et dette en daarlig Fortetniitg. Dine Psigebørn vil itle blive til noget, naar de ilke skal laste andet.« Hatt var saa forvirket, at ban maatte give iig Luft ved hele Tiden at tale. »Ist-g trat not, at de bar lasrt man-ge imttige Zing,« fagde Fru Grant. »Ja Del, ja vel. Jeg et vis paa, at de er nie-get nette Pigcr.« «Nette Piger,« tasnlte bang Seite-: og falte fig saaret paa den-s Vegne. »Im maa tilstaa, at jeg itte vidfte, at im var saa stolt af dem. Men det er godt for min Ztaltl)ed, at den im og da lider et Redenan »Det got mig ondt at maatte iige eder,«« vedblev Ok. Wliittier. »at im hat Fortetninger i .d———, book for mit Des-g her maa blive fortne, end jeg havde tasntt Min Plan er nu at tilbringe Tagen i Morgen has eder og da reife til H—-- og lade Charleg blioe yet-, hvis det passe-r oder, til min Tilbagelomit.« »Da haaber jeg, at du tikssidft vil tilbringe nagle Dage lnsr has os,« saade Ok. litt-ant. .,Det kan jeg iste, men nu, da im hat inndet Vejen hochen, lsaabcr Leg at komme igcu. Du dar ingeu Jde om det Liv, sont vi Fortetningsfolt spre. Vi akbejde, iarsitrer jeg digA Hr. Grant tasntte, at hatt vidste, hvad Arbcjde vak, men lmn sagde det itke. Han bemasrledc lim: »F Kplmiwnd er dog lene til at tra·te eder tilbage fra Fern-winsan »«Ja sagde ihr. Wdittier. »ja met-e en Mond har, jo mere vil han have, attager jeg. Hvad mig selv angaar, da oil jeg nsdig opgive min Fokretiiing, ist Chatles et gammel not til at ovettage den-« " »Du hat altsaa ikke i Sinde at lade liam ftudere,« spukgte Fku Alt-ant »Nej, Chor-les er ingen Bogotm Min Heissigt var at lende ham til Avllmiey men det var ham saa meget imod, at im maatte opgioe at Dante derom.« Lucy m Arthur udvetslede fokbaviede Blicke. J detes Ulkyldiqhed hat-de de aldkig wivlct am, at alle uage Mennestek maatte ligne dem selv. Dei-es Ærs bjdighed for Charles fit et stasrstt Stsd og var i Fake for at iowandles til den lige modsatte Felelse Hatt vifte Isig imidlertid som en liolig, intelligent Dkeng, fuld af Lijck og godt Luni-, og snart var der det venligsste Fort-old mellem dem alle ,.Du vil iynes bedre om din Onkel, naar du last-er ham nærmere at lende,« lwistede Fru Grant til Luca, da de qit ind lammen for at gssre et Værelse i Stand til hom «Im kan llet itte lide ham mt,« fagde L·set). »Du vil med Tiden komme til det. Han hat be undkingsvætdige Samskaber m er i alt Jald min »Bei-den« »Don fynes aldeles ilte at ligne dig,« sagde Lu « ev. »Im tret iste, at jeg nagen Sünde vil kunne komme til at lide ham Hain tun-de ifte isge at finde Fejl has dis, laainart han var kommen ind i Qui-et Jeq er vis paa. at det er lige laa atmet han« Swld lom no gen anderw, at vl er saa iattige.« Det var længe stdecy at Fru Grant havde let Luni Iaa pirkelig. »Hu-y, du ligner aldeles stlke dig seh-. Ovad san me Grunde-i dertilW spumte hun wagitelig m eint. Weg soc-d dcst jfke,« suakcde Muco, »Im-n der or m gen Timy der ec mig tilpas nu. Lige iiden du sagdc, at jcg Mc maattc optwldc mig i mit Vastelse for ikkc at komme til at fryse, hat jeg vwret meget ulyktelig. Og jcg er igen bleven gnaven.« »Det var ikke min Herriigt at her-Ue dig Tid til din Andagt, mit kcrre Vak11,« soarcde hun. »Sie-g for-stack at vcrrc blid og god,« fagde Duca »Ist-g baut-eh at du ikkc trot, at jeg hat opgivet For fjget derma.« « .Mcj, fern-, jeg hat We haft en faadan Taufe Dn hat vasret akkurat sauledes, fam jeg kunde tnste des i denne lange Tid lige til nu.« Sru Gram filte sig imidlektid weget fern-atmet Oun Mite, at Lucy maatte lide under een ellek an den new-s «S-t)geliqhed, der irriterede og utmattch heade, sijnt det saa tidt havde vift sig i det ydte M IM- i den sidsde Tid Wes gnaven mod Stimme-« Wde Lum. »Der gIr mig meget ulykkelig, men iog san Me lade were dermed.« M kalder ji«-Fig Eos-! »aus-wish war de Mc er raste, og jeg er vis paa, at du ikke er kast,«! sagde Fru Giraut »Jeg--h-rte een haft-e llsni sfidste Nat,« sagde Dr. Whittier den nieste Morgen »me var det?« »Bei var Lucy,« lagde hendes Moder. »Hast hat i flere Uger haft en llem Hofbes« , «Det er intet Under i dette kolde Alma-« sparede han. »Gvorfor sende J hende ikke et eller andet Sted den, længeke mod Sde Jeg antager, at Foraaret her er koldt og fugtigt Hnn burde rejse dort, før hun blev unsrre.« ,,.-Doktoren hat sagt det femme for længe fiden,« sagde hendes Faden »Men lhvorfer i Alverden hat J da ikke gjort -det?« Der dlev en forlegen Pause. Jngen holdt as at Wer ,,Fordi vi er fattige«. Det vilde se nd sont en Appel til hans Gar-milde «Kon1«, lagde han, idet han henvendte sig t-"rl Hatty, »di! du reife hjem med mig og se, om vi tunne pleje dig.« »Im er itte Lum. Jeg er tun Hatty,« fvarede hun, saasnart hun kom til Tsig felv ooenpaa den For vikking, der havde forstyrket hendes Tankegang. ,,«Hven1 et da Lucy,« spurgte han« »Hnn er her ikke nu,« fvarede Arthur. »l)un er den kenneste as dem. Det er hende med de brune Øjne.« Hans Onkel saa paa hinn, lo og laa igen, som om han vilde sige: »An faar jeg nok en stor Sjældens hed at fe.« »Noch saa hun er den kenneste Jeg for moder da, at hun hat en hel Flok Tilbedere omfring «fig og er meget crngftelig for ikke at faa de mest pas sende Hatte dg« — ,,Nej, hnn ligner icke i mindste Maade en saadan Pige,« lagde Arthuk indigneret. ,,Hun ligner i det hele taget ikce andre Piger, og hun tænker ifle en Gang paa noget Madam-, tiljejede han cned nendelig For-ast Hans Onkel sagde Este mete, ag da Frokostett var sptst, fad hatt bagved fln Aois og iagttog dem, tttedens de lotn sædvattlig beskæftigede iig selv. Paa en Gang for hatt ap. »Holde J Kyllittger?« spurgte hatt, da Tom kam i Nccrheden as l)attt. »Ja, ett hel Del.« «K-ottt, vie mig dem- Nej, bliv J tilbage,« sagde He. Whittier, da Charles og Aktttttr vilde folge efter. Hatty ventedh til hatt var ude af Satte, ntett faa fit hettdes Hat-me Luft. Hun gis ud til Jahty der fad alette bag ved Daten og bsrftede Ottkcletts Stsvler, og hoiflede rasende: »Jet; hader haml« »Det gøk jcg ogfaa,« fvarede Joha, ,,eller jeg wettet-: jeg v i l d e got-e det, hvis det ikte er syttdigt.« «Det er ntig lige meget, ottt det agsaa er syn digt,« sagdc Hatta »Hast ntener, at vi alle er en Flot Gass. Jeg vilde ikke bsrste hans gatttlc Støolcr.« »Ist-g hat ogsaa stor Lyft til tkke at gøke det,« sagde John og holdt op at bsrfte »Ha» gjorde det ette oa alene for at plage mig, er jeg vis paa« ,,slsljot·de, l)v·tlt"et?« spukgte Hatty. «Aa, hatt totn herud fsr Friston saa sig spei dettde omtring og fagde: ,,-.·dvar er Trauman ,,;Dv·tlten Drettg,« sagde jeg. ,,Jl), Stopudferen," i.tqde han. »Hm-d er dct for en «Dreng,« spttrgte jeg «E« Treng lige saa fort sont Sttsvlen« Og saa la hatt ad ntia og trat mig i Met, se, dct er rødt endnu, jeg tænkrr, at hatt vilde have haft ntig til at græde, men jcg vildc rigtignot ikte lade ham faa den Plutus Og Iaa sagde han: »Du er ttok gjort af Sten, er du itke?« »Nej,« svarede jeg, »jeg er gjokt af Jord.« »Gvem hat sagt dlg det,« fagde han, efter længe at have let af mig. »Vibelen Esiger det,« sagde jeg, saa gis hatt sitt Vej og lod Sttwlerne staa, saa jeg for modek,-det var hans Mening, at jeg itttlsde gjre dem rette.« Jnndlcktid gis Geniianden tot denne Vrede as Sted nied Tom ved Haanden ined det Maul for Øje at staffe sig al den llitderretiiitig, der knnde foas oed et Bei-g liog Kyllingerne »J Inaa spise en stor Mit-nahe Kyllinger,« sagde ist. Whittier. »Au, nei, Inder sendet dein paa Torvet,« soo rede Toni. »Me» san lmk i da i alt Fald Ooerflod ai Æg·.-« «-Ja—-n, nien Vlrthur saslger alle de VES, sont limis Hsns limqerA ,,Hvokfuk ·.-« »Jo, ior lmn lieber Bauer for Pengene.« »Hoillen Flog-:- Vøger. Rolnnson Cruse og Jacl Halyard?« »Halt liar Robinfon Crufo, nten jeg oed ikke noget om Jnct Haluakd Men ieg niente ikle den Slagö Boger. Saadanne hthter han sig til.« »Vytter sig titl« ndbrod Gr. Whittier. »Ja, lmn giner jin Lonnnekniv bort og faar en Vog for den « i Almindelighed gomle Vogel-. Men de Bogen sont lmn tobt-r for sine Æg, er Stole-bo get.« · »Hvorfot loher din Finder dein ikle til hatn'2« »Au, dct hat han itte Rand til,« svarede Tom og aabnede sine Øjne faa hojt, lom han lande, for nsje at betmgte den, sder havde qjort dette nbeiindige Sporgsmaal »Hm-m oafker irre-:- TøjW spurgte -Onteleii fort. »Moder, Rebekka og Lum. lAlt-thut og Jolm redet lelv deres Senge Jeg ital ogiaa rede min, saa fnart fom jeg bliver en lille Sinnle større Artlnir fande, at hau vilde ikke have, at hans Moder eller Ssstre llulde rede bang Selig. De hat alt for tin-get at beftille, fet De nol. Vi er itke foa fattige, sont vi hat Met,« Vedblev han, da han sandt, at hans Ou kel lydtede meaet fpasndt til hans Beretning, «for der var en Mand, der sendte Moder :l)alvtred·sindstyve Dollars til Mk.« »Da hvad gjorde hun med dem?« »Ist-it gmd hun. Sau laqde hun, at Lucy ftulde teile «for dem, fordj Doktoren lag-de, at hun lkulde teile et eller andet Sted ben. »Da faa bnd Lsucy om, at de mantte blive ziemt til Artuy til han stulde til Kol legiet. Der var en enden Mand, der lkrev et Brev til Fabel-, men han lendte heim ingen Benge.« »Man-sie turde han tdke.'« »Es-verlor Meli« spurgte Tom nann Jssf Frost for, at din Feder lknlde blive vrod.« »An, mln Judex blsiver tkke vted Og leg trok hel ler Me- at det var Dem-den« «Anta-g wu, at jeg wilde sende hasm nogle Pensi. tror du sau, at han viilde kunne lide heil-« ,,!Aa, jal« sparede Tom. »Godt! Du lieh-ver ikle at fottoelle til nogcty hvad jeg hat fpurgt dig om. Og her er noget til via-« Tom gemte begge sine Hænder bag paa Ryggetx »Jeg vil netop fortwlle det.« ,,’HvadA for trog-et. Ovorfor?«« ,,Fokdi jeg altid sortæller Moder al Tim. Hu siger, at det vil vogte mig for at komme galt as Sied. « ,,-Og saa vil dsu foktælle l)ende, at jeg hat pums pet dig med alle Slags SpsrgsmaaL « ,,Jeg oidjte ikke, at De gjorde det. Jeg vidstt ikke, at De sagde noget, der var slemt.« »Noch der hat jeg lavet det godt for mig felv,' fagde Hn lejttier og saa sig omkring, sum for at finde Trøst i sin Genvokdigshed hos Hans og Kyllins ger. Hans Beføg hos dem havde jso vist Isig at vasre unyttigt· »Godt, godt, gaa sau, Baru, og lad mig fe, at du ikke glemmer et enefte er.« Og af Sted styrtede Ton-, højlig fornærmet, li ge ind til fin Moder. ,,Jeg kan ikke lide den Mand. og han er ikfe min Onkel,« udbrød han. »T1)-5, t1)s:s,« sagde hans Moder. »Im ka n ikke tie, og jeg oil heller ikrke,« Inab te Tom. »Halt spurgte mig, um vi spiste Konjuga og om oi fu«-su- Æg, og hoorfor J ika købte Bager til Artdun og hau sagde, at jeg tnaatte ikke sige et Ord derom, og da jeg fagde, at jcg vjlde fortcelle det, sag dse ban, at lmn hin-de lavet det godt for sig selv, oq han stødtc til mig og sagde: Gab-t, godt, gaa fau, Bam. Han er en slem, afskyelig -Ma11d.« ,,Toin,« fagde nun-J Moder, »du er tun en lille Treng, og du tagel- nndertiden fejl, ved du not. Dis talte nsn nie-get sinnt til Moden Jeg er vis paa, at du ille sei-sind din Lsiilel, og ljnsk nu paa, at du niaa it te geniage et Ost-d demi til en eneste een.« »Man jeg ikke sige det til Llirt)?« »Nei, hoerlen til Lucy eller til nogen andeu Sirt dig nsu her, til du bliver en god Dreng.« »Im er en god Dreim. Jeg hat lcenge været en god Treng. Det figer Luni Og jeg can ikte lide den Mund« « »Wind gaar der don as jer allesammen,« fagde stalkelszs zru tilrant halot forstyrret. »Es-es ved knap, lwordnn jeg ital bcere mig ad. Toml jeg havde ikke ventet dette aj dig. Du hat iiiasret saadan en kam god Treng i den fidste Tid.« »Ist-g er led af, at jeg hat bedrøvet dig, Moderi Jeg nil irr-we pna at Unsre god,« fagde Tom, idet hatt lagde sine Arme oin l)endes Halt-, men han faldt straft tillmge i sin trodsige Stemning, da han saa ssin On kel nirrine fig »Jeg lmr banret mig kejtet ad,« fagde Or. Whil tier, »inen inin Mening var ged, og jeg hunder, du forsmar, at jeg ille of Nysgerrighed hat blendet mic i eders Enger· Jeg ønsker tun at udfinde, paa hvils ken Munde-, nt jeg kunde neere til meft Nytte for eder. Oq jeg ved, at dn aldrig felv vilde fige mig det, du et san stolt,« tilføiede hon fmilende »Men nu angem ende den (Ilasld, lad os tale oin Sagen og faa des ofgiort. Du indfer følgelig det urigtige deri, hvis fes lod Tingene bline, fom de nn ere.« »Nei, hvnd twtiker dn pao,« raubte han. ««Jeq spømer tun dig, der kender Grant faa meget beeer end jeg Mr, lioorledes lmn vilde fynes om det, lwis jeg aistod fra niin For-dring. Vilde det fomærme ham tror du?« »Im ned det ilke. Jeg vilde just ikke bruge Ok det ,,forna«rine«. Men lmn knnde føle sig saaret netop nu. Han kunde antage,« ——— hnn standiede, som vovede hun ilke at fuldende Sætningen. ,,Kunde entom-, at ieg haabede at udvisle alle gamle Geeldspofter blot ined Penge, formoder jeg, at du nienelr Vier blot ikte bange for at iige mig det jeg lmr selv tasnkt derpac1.« Pan iad tcws en Stund faa sagde l)a-1: »Juki«-, du er inin egen Seiten vi er Børn af eeii Moder. Du incm i det mindfte ilke viere uvillig til at lade mig bjaslpe eder at bære edel-s Mir-» der. Jeq ønsker ikke at gute noget, der kan bring-e Omsvasltning i din Familie Jeg Ins-let kun at gis Livet lettere for dig og dine Bem, tun i det fmask iaa at hverken du eller de vil lægge synderlig Mærh der-til Jeg ilannner mig over og fortwder bitterllg, at jeg ikke liar njort det i disse inange Aar. Hvot nmnge Vørn er det J hat's Ti! Nodt Jeg ital for twlle dig noqet, som sikkert vil interessere dis. Kost føt Fadeer Død blev vor wldste Vorn født En lille lmuk Dteng var han, og vi kaldte ham Artlnie Hatt levede til han blev fire Aar, og han var sin Bedstes faders udtrykte Villede. Denne kunde heller aldrig undMe Drengen Han lagde faa en Dag, at han havde sat en lille Sum til Side for din fssrftespdttsf idet han ventede, at det lkulde blive en Meng, der ssknlde biet-e bans Norm- Men da han hsavde ventet f flere Aar-, og du altid kun fi-! Piger, bestemte hat« at min lille Art-hat stulde have Pengene. Jeg bat den Gang fattig —- jeg ved, hvad Fattigdom vil Cige —- og var ikke ked as at vide, at der var Isikret ham noget til Hfælp til hans Opdrngelfe Men Gud havde beitemt noget bedre for mit Baru, han tog them uden Variel fra min. Det var et bungt SM, men det beugte mig dog ikke til Citertande Jeg var optaget af Fortetningeh kcempede mig from fra Das til Das og hat-de nasppe Tid til at file og tænke. Fattigdoms men gforde mig ond og bitter, og jeg blev haatd M kold under dens strenge M. Noa, men disle mit lille Varus Menge bar Ifiden ftaaet i den Bank, i lwils len de im spkit as blev indiat.- Jeg Inn-de aldrlg taale at are ved dem og knap not tænke paa dem. Lad n vor Fabel-s oprindellge Ønste blive opfyldt Du »so-c lelv inwe, at Pensene med Rette tilkommer bin Stu der besser Laus Musik« Fru Grant bavde fvasrt ved at famle sine Tem kcr mider dcnncs Fortaslling, men lmn saa Herrens Haand dcri og forftod, at hans Hierte filte enbos more for bcndes Born end hun felv. Hun gis da ind i sit Vasrvlfe km takkcsdc bam paa sine ist-nas, hvor Ein dcrliat kan kun en Moder forftva. GottW).
