Zamiliens Blomst
—- Cf —
MU. Brei-lisp
cFortlatJ «
Miso fovfilreis kunn, at der dein-de onst-et gansle
roligt i Viert-liest
..«Hnnd er Bestennnelfen for :li’iitteii?« oedlilev
ban.
»Weil ninn i alle Illstrlde ikle lilnie oppe,« sagde
tiendes Faden
»Nei, paa ingen Maode,« sagde Doktoren. »Ist-g
kein ior cit lieu-, at een its de nnge Mir-nd, der vnr san
nltyklelig at tote Artlinr over, cengstelig liar innmt til
heim, og lian forellnar sit tillirinnc Ratten lieg- innii
Han lim- vairet vant til Swdonh og lian vilde oitfelig
onstan inig bedre end en ellek anden tosset Madame-,
sont Die lunde foa fdt paa; denn-e Nat i det iiiindste.«
Dr. While havdevltid line egne Jdeer. og fkønt
ingen ai Familien kunde lide at onerlade Artlnttg Pleje
til en fremmed, vovedc den ingen at lonnne med Ind
vendingekx Tet var nirkelig das-in nødvendikih at de
alle lil Holle.
Lucii liniide lieist ni tin Nod-erst- Eksenniel ifle at
vlage en Oel-ne tned Znsriisnmnl Men lnin lendte Dr.
White laa godt est ecir cis linnci Vasien sitler nati, iii li.iii
var bange iok Armut Hatt anton oltid en ilcenitioni.
nbekyniket Mine, nam- lians Følelser link i Vemsgelfin
on Artlnik liiinde eieret linns Yndling i nniime Aar-. Da
liein fiiklod Viisrelset samtnen ined liendes Finden sank
liendecs Med. Onn iidvede at lage en of Ilttlnirs Hien
der nat-sonst i sin, og linn lilev liestnrtet ved at merkte-,
at den var wk on lied, og trods Vaskelletcs Mai-te inn
tes limi, at linn lnnde ovdane en unaittislig Nodme von
liansrs Kinder. Heiides Tnarer faldt paa den -diintid.
sont linn lioldt, men Artlinr asndsede dein jlle og laadc
tilde-les ifle Mast-le til liende. Hnn limite, at der-sein
linn vilde tnle til liende endnn en Gang on link-, sit linn
clsfede liende, da flnlde linn med Gliede liiskme iizi ned
og dø med det samme. Men i Anweis- licivde linn ille
liait Tid til at drjinnne, saciledes liavde liiin nn lieller
innen Tid til Idea: nien lnin tog den tnnkie Bin-de
med sin, linok linn gll ben. Hnn vendte tilliage til Fa
milien, litiot linn landt Rebekka, der ttmlntodig under
lciitede list Hei-need Linien san link tilde-les lieftenit paa
ikle at iiille nein i Zenti. ist-end Linn leni ior nt tin-de
limn ni. Linn ten inmi, lendtc Rebekka for at indlage
Hallo-s Plnds i Simevietelset on Falte sici ned liess kiiitn
i en lmi Stol, da im ooemav lian sfizi nilliq til liendesz
Behandung.
»Mir Homer soact sin Ästen-Inde spurgte Zum
»Nei, nej,« spare-de Barucci
»Hu-IT ban bar faaet ou Masse Aftensmad,« sag
dc Tom. »Im fac- med mine egne Hinz-, at Rebekka gcw
kam den«
»Hast er san fis-Why at Linn ikke ord, hoc-d Inn
figer,« saqde Lum, km hun toa ham smt i sinc Arme
osg That heim ind, for at den sxulde give sin Moder et
Godnatsskyssx J en sinnig Tone sogdc han imm, jdet
han fcm ned pag den um«-die ved hendes Side: ,,Mig
stor Drena mi!"
Leuen bar bam op i sit met ler Akt-reife oq lagde
imm omtmggrliq i Sena. Huu pleiedse at fange tmm i
Ssvm ihr han var end-tu, trods lmns eaen modsatie
Mening, tun en lille en. Men nu, da Zum begtmdte at
fynar. ffaslvede heades Stein-ne os1 fooltcs as Tom-er
»Dei staat site-« sag-de hun til iig seh-, og idet lum
reiste Isig pp ska Senat-m book imn havde kostet siq ncd
ved Siden af Homer-, flog lnm messen heftigt Wderne
samtnen oq itckngie Tat-renne til-hanc mcd en Beste-ni
-hed, som atdrig Mess, naar man oftkelig begin-tot deu.
Da bereitet aræd hun ikke mer«-, med Tinktu- i alt
Falls Me, am bun end gjorde det med Vierter Horna
blev inan dvsfet i Stdn ved Salmem sum tnm nu ro
lig sang for darn, oq derpaa grt tnm ned for at lavcs
Te, M bei var sent. Doktor Miie vor Mi- aaoei entmu.
hon M qjokt Dir-thut ei Bei-g more oq bavdc lovet
at blink- til Te.
.,J(-«,1 lmk cndnu Mc Mitt, lmokdon denne lllnltr
lketcs," lagdc Dr ant
»Mi, Artlnsr mk up ad Vojkn med est of Von-me
i Apis-um disk vor anbmat von en Zlasdc - — Milc
Hatm lot-mod» je;1,« lkmde Doktors-n ilaslnth »Da to
from-»edl- mmr Will-nd tout lmqmsd l en Kann Deus-J
Drsftc blcsv baum- Ear Wurm-n ou den-J Jndlmld, de
steiledcs og lsllsn Issmrllgc. Tllrtlmk lmnde Tid nol til at
Wabe fiq bort lm Neu-n, men ct of Vol-umc- fwd Hor
baulot stille läge i Volk-n for Dein-me illrtjmr Eli-; til
dazu- og aer Var-not nie-n lslov Nu en rlllsr macht
s) LMandi- lcslv flcmct tusd.«
»Es-: vat- tmmmcs sein-A lcmde Tom. »Im tm
Mr m Smuch bange for Kttrven.«
katoren lo. »Di» Tantmmm or not iflc i un
mmet livlia Ioksatning i Alten Im trat-, du »
lsvnig.«
»Nei, jca er ille,« laqde Tom. »Ja-a vil llet Mc
arm i Srna hole Ratten. Joq vil stdde omm oq passe
paa Akthur.«
- Doktor While lo iqenz Luky Inflech at lmn iklcs
Yilde site det, og ganlke new-s sknndte bun slia at len
I- de Tom bokt eftet Vmsnde til Kasselovnew .
Denne lange Dag fis da tillidlt Ende Vgl-neue
kai- ollc i Ung- hendes Moder var qlort omhnaaelig
l Stand til Nattern da hendes Feder all nu med Lucc)
lot at koste et sldste Mit vaa Arthut
Den mme Mand, der bavde tllbudt sfin ijusius
lot Ratten, lad ved Senat-m oq een ein-su- Fast-Ihm
fra bang Les-her lowislede dem am, at den tastc Drean
var t gode beendet
- »Hast-an en Stemme kommer fra et leerligt Hier
ds-« hvklkede Mr Grund dshan last-e Lucy Godnat
»Icle nu, mln publan at lau nagen Straf
OC stakkels Lucy sitt stille pp paa slt Mlle oq
bad, men lvve sunbe hun illa
VI
Dis Mienen skster s- M, ums Im
Ist-M W—
Alt-thue hovde en dollars-Rat og runde like lovc
dem hale- l sit ltllle Und lorlttmt den Weing
.lomdenneulWh-Mllebwdelomtlmetlifa.
will-w Amte-unw, bot-W M
fuldt op at Stre. Tilssdst blev det til et helf Vierg, som
han nmnlsgt Hunde klatre over. Da hans Inder ved
Daggrnn ncrbnede Deren og san ind, kastede non sig omi
kring sra den one Eide til den andeu, og der behøoedes
intet lægeknndigt Øje for at se, at han var alvorlig syg.
Este-r at lnwe vesslet nogle san Ord med den nnge
Mand, takkede He. Grant ham og asleste ham sra lmns
Post ved Engesengen
»Don santaserer underriden,« lyviskede den frem
1nede, da kmn bnd FarneL ««Han synes at mene, at De
skal flache-:- i erdsssasngsel.«
En Redine, nassten lige san merk sum den, der laa
naa Arman Ansigt, gis over den bekmnrede Faden-.
Den nnge Mond betnckrkede det, men lod, sont om
non ikke Mode set det, og trat ssg tilbage nie-d läge saa
tnegen Finsølelse, som en Kvinde knnde inwe- nist.
Streits ester stsal any sig ind. Hendes stussede
Blit, da nun nnsrmede sig Sengem sagde nendes Fa
der, at nun sna Tilstanden med de snnnne Ostw, lwori
med han lntnde set den.
»Er der ellers nogen oppe,« spnrgte han«
»Dann er oppe, bun kommer straks herned lOvar
dnn bar Moder des-«
»Hast hat hast en gnd Nat og sover endnu. Nam
Hatm commer, lud den-de saa sidde ber, jeg vil gerne
tnle tned dsg. «
Dnn gis nd, og do Lucy kan nd til hinn, spnrgte
non lsende fort: »Hvem bar fertalt Armut-, at jeg stnl
i Fernses for (Esasld?··
,.Jngen, ffFaden sag oidt seg ded. Jeg ved Me,
nvem der nnr sagt bcnn, at der er nagen Meld«
»Men er dn rni- pnn, at han ved den«-«
»Ja fmn ned det, nten nan bar ier vidst det saa
lcengek
»Im truede at jeg didste, lwad Besinnringer var,«
sagde nendes Ander, »inen det ladet til, at jeg endnn
ikte sendet det ferne Kapitel dems. Og sgn dar han
sortnlt djg det, siger dn?«
»Nei, seg ncdsie det j Fon)ejen,« soarede Buch
»Im lmr nan der en gud Tid cg, Leere Faden jeg
lkengtee saadan efter at soktcelle dig, hoor bedrøvet
Arttnsr og jeg var for diss, og lwok gerne vi vilde ar
desde eller gare noget soc at befri dig for den«
Don slsnttede dende i ssne Arme og lagde sin IHaand
kiøstidelig paa deide Haue-d, sont utn lynn nedtaldte
Velfignelse oder det.
J dette Lieblik lmte Lucc) Vordre-J Sternum
»Im man wa, ellersi vil Hokace vix-Ue Moder-z«
og sann-des demmdte en ny Tag med hitslige Bekom
rmger ug »Nimm-. Da inm gik Im Eli-beide til Arbei
de, joltc dun, sont inm aldreg dmvdc følt det for, Zor
stellen nie-Heut den jurdiske oq den himmelske Kasrligs
ded. Ist-Sie Titm kdoldt hendc bot-te im Armut-s Side,
Lwok mm beugte-J faa mmet efter at unsre-, meu de skilte
bende ikke km Und Jdet hun gjorde alt for hans Skyld
oq i bang FrmL kunde hun besmndiq se op til lmm og
tale med Imm. Lg midt i den dybe Sorg havde lqu
Fted i sit Hierte
Armut blev merk-e Im Time til Time, og Dr.
Wdite plejede denn med nassten sadeklig Enthu. Venlis
ge Naboet kom for at lette da dele de huslige Arbei
det, da de unge Mcrnd nede im Landsbyen kom efter
en anftkengende Dass sit-beide ior at vaage dele Nat
ten bos den soge Dreim. Zelo de irencmede Vetter
vildc ikte rejse dient, ssr sde kunde vasre sikker paa hans
Helbredelsa Dei blev unmligt da iaa mange sont og
gif, at holde Art-lka Moder i Uvidenhed om lmns
Sydeus-. Fra den Time as var det foer med hensdes
Bedring. Og den staffels ljlce afmagrodes og grasd oms
kap med fin Moder-. Det vor strenge, strenge Daue.
De forstod aldriq festere, hockte-des de bavde fumwtgens
neu-leuc- dem. Te faa ifke Daundem der laa bannt-d
ellers vijde de ikke have undret sig over-, at de kam
sfiskekt igennem denne Jldpmve Meu Akthuk Milde
enduu icke kaldes dort. Eiter mmme Ugekci haatd Zog
dom bezw-»die bon longsomt m blive bedre, oq Ang
ftens Trnk bleo leitet sra deres Hierter. Men de havde
-dog end-m et oanfteliqt Zstnske Dir-beide at ndfsre Dei
link-, askmsftede Lege-ne fvmeg umsten lioløst, da Fede
ren forlod dam. oq for et uevfdkent Øje faa han nu
met-e foruroligende W nd, end da has-n paa Sondern
menö Hskdewmgt laa saa Aussen-de rsd Men Lum
viste iiq fom en qod Smepleierfkc Hun forftod Ar
tburs Insker. ist-end de blev udtalte, og inaen hin-de
same faa godt for bans Forplejninq ellek snngc saa
dlidt, eller lasse for heim den Sau-le, dem kunde taale
at hart-, fault-des lom hun.
»san« faqdc Hatm en Dag, »Na tasnktc nol, at du
vildc kommt- dia. Jm Inn-de nldrm, at du vildts arm
lnsn og dø og soc-lade Og ullcs.«'
"»Jm kunde lmvc work det, der nur onst-re end dist,«
wart-de Armut-.
»Am-re end at d-,« raubte Halm »nu, Artlncr«
»Im trat-de hin Dim, da im blcv kostet onl, at
im var faul-et nie-get flcmt. Im lmvde tun et Mjnnt
at tasnke i, men jeg var file bange.«
«ch, du vor altoid faa god,« fagde Halm
»De: var jcg ists-. —- Men dcst var, fordi Jesus
er saa god,« tilfsjede lyan efter en Papie
Hatty blev ksd og gav et ellek andet spøqonde
Som- men da de noqle Time-r scnere savncde brave-,
fad bun ooenpaa og werd- Hun com doa luakt ned
lige san alad til Mode som nogensinde ist-, tlyi dct var
Inn Othladen of lpendes glade Dime, der var blwcn
brka
Aktlmtsd Etmdom lmodc fokfmrket alle tmslme
Fortetninqkr. ou ein-r lmniz Oislbrcdelfc optoqcs de alle
noplwrlia of Linfomcn for dcsn lille og as alt det
SytsL disk i de manac Wer lmvde habet siq samtnen.
Rebekka foklod Stolen for at gsre Rotte, Iom hnn
laldte det: mcn lom lckdmnlia stod Lucy fort-est i
Nackka og aiordc lia tmttia paa alle Stadt-in Paa
lamme Tld fis beirdeo amnlc Tor-it vftor Ktmdskab nn
Rast-im Efthr Artimrs Sondern var han more satt
end spr, lmn var old pacmt ban Mc stunde blivc Land
mand af Mangel wo Masftm dckfor maatte hau godt
oplæres. Hun forsøgte at lasse tidlslg om Norgenen og
at stdde lent appe, men hun opnaaede maget lldt i
disfe exime Amen-. Denk-es Hele hemmt-te at li
de bekundet-.
»Du-cy, var det dis, der Gestade hele Wie Nat,«
spat-Its IIde Moder en Morgen.
Aa, leg Wtsde lith lvarede Lust-.
»du-I Wer over was-« laade Urkhur.
W W somit-Use Dass-. Zy
N
deren fagde: »New-In fault-des hostede min Søfteh der
doch i hendes Alder.«
»Ist-a ncd det,« fvatede M-oderen, og derpaa blev
der en lille Pause.
»Hm« du betalt Tr. Whites Regning nu,« spurgte
Lucy tilsidst
»!:Ic’cj,« foarcsde hcndes Fadetz »endnu itke. Hon
lmr ikke sendt den.«
»Den Uil komme i Morgen. Den kommer altid
ihm Nytaarsdag. «
Hun Oavdc et soagt lHaab onl, at Imar hun minde
de jin Fadcr om denne sRegning, det davilde afholde
kmm fra at modify-me Dr. White angaaende hendes
Ton-sie Wen lmn tog feil. Den nasste Dag kont Dot
toren, og nu var hun i hans Hænder. Han forefkrev
vonde Medicin og beordredcy huorledes hun skulde bruge
den. Disrpaa sagde han, icht han vendte sig til Fru
Graun
»Du her or ogfaa Medsicin til Dem.«
»Ti! mig! Hund, jeg er jkke syg,« fagde hun, idet
lmn saa paa Papiret, han lagde i hendes Mond Det
var en Anvicsning pag balutredssindåstyue Dollars. »Te
skuldc ika spøge saadan med mig,« sagde hun smis
leude og vilde give ham den tilbage kam
»De: er ingen Sipøg, forsitrer jeg Dem. Sagen
er don: En af disseungr Herren der var Skyld i
Artlmrs Uheld, strcv for ikte længe fiden til mig, at
nun tut var bloer myndig og havde taget sin Ejendom
i Bessiddelse, og fpurgte del-paa, hvor stor Erstatninuen
Mein Zog skrev faa til ham, at den blev halotredsindizs
wuc Douai-T og de kom tilligemed haer Hilsemsr og
Beklkmriscr og Udtalclser unt, at det sikkert burde have
nastet merk-, og at hatt vildc Mike-, at jcg hade sagt
l)nndrede.«
»Im lnn ilkls lnsnolde den.« sngdc Frn Gram.
»Jo, De skal belmldc den« Hund vilde De cllekiz
now tned den, nma im spannt-«
»Er-we den tillnjge til Or. —--, hvod var dct nn De
sagde at Oan l)ed«.-«
»Im sagde flet älfxx at han hed now-t- Og De
wo heller list-, hour you han«
»Ist lnn jeg san at oidc.«
»Nei, dct lan Te iftly og Te skal ikle felu om
Te kundi- sog siger Den-, at del er til innen Nutte,«
iwdlvlev han, idet han rcjsle iig op og grob fin Hat;
Ton nngr Mund er keij udcnlands. Hund er des
nDMI ZU Dollargs for ljann Tot-sont J illc alle var
san stnris pnn dot, vilde jcq lmch auch der til full.
Tot vildc»dog knn have vwret on daaklig Betaut-» jor
alt, lwad J lmr lidt.« Han jlyndte fig lmkt, men kom
tilbngc igen »Wald nu dotth Vorn annual-F iagde
lnm, idct lmn landc fin Haand ma Lucys Holsed og ljjs
tisde det fødc Llniigt on inwd sig, »du nma lmn rejse
non til et ellcr nndet Zted for at lwile -fig. Hoston er
nn ifke san flcsn, jcg lmr kurreret den, der uar onst-re,
men im kan ikke indvstaa sor, lwad det maaske kan bli
vcs til, lwis lnm bliver ved at anftrenge sig som hidtil.
Lg iig til din Ruder-, min kaste, at han dolus-ver ikkc
at sc estcr min Nogning for dette Aar. Den komme-:
list-, tin jeq tmnchr jka til Penge,« og donne Gang
lob lmn ligefkem berste-.
»Hast trasngcr ikke til Benge,« sagle Frn Grund
on lmn tasnktc med Zaun-r paa, hvor lcknge hans
Nin-n havde beratet det Shatvl, der faa ud, fom om
des »in-we kundc baanc samtnen von Uae til.
»Im or frygteligt at naer jattiq!« udbrød Larv
dcr tasnkns m dot sammt-. »Im bryder mig ikke der
qm for nnn men Zwlkx tnen naar dct kommst der
til, at vi ikkc vkan betale Dr. White.«
»Don vil faa det, der tilkmnmcr darn, fra den sto
ke Kassmncsstek,« sagt-e lkendcs Moder-, torkende sine
Tonm- bnkt, ,,oq kmn nivcsr fuldt Maul paa alle Kan
ter.«
,,Halvtredfindstnor Dollatsst sagdc Tom, der
lnslc Tiden havdc fiddcst i en Forbcwfrlfe san stor, at den
manglodr Ord, »m« er vi da rige fom Kotigen«
Hatt-:- Moder smilede oa sum-de paa ern Gang
»Luco ital sorlade Hielt-met- Hvor ital hun rejsc
ben?« tanftc lum. »-Dcttc vjl hjaslpe d g til din Reife-,
Taste Lum,« saade lmu Wit
»sNej, det vil ist«-, Moder,« saadc Luky oa kyssede
den umarc Kind, der nu blusfede baadc as Wasde oa
Sorg. »Ja-: dem i Armut-.- ·- Z.pareboa Dct vil skaffcs
hmn til Kollcaict Hinter du, kære Moder.«
»Im taacr ikke til Fdsolloaiet,« faade Armut-.
»Na umher, at der maa Ue noact, der kan for
andrc din Mem-Ia bekom, min Mena,« faade hans Mo
der og san asnastelia paa hat-L
»Man inacn Monde, ssvttcy skal rejfc,« jaade Ak
thsur. »Hu-! trasnaer saa haardt derti1.«
»De: or dia, fom trasnaer til at reise-,« faade
Lucy faulende »Da tænk doa hvibken taabelia Jde
at sendc mia dort acht at vide tyvokhen oa aansie
alone-. Jca vitdc paa den Maade ikfc blivc rast, selv
i manae Aar.«
Moden-J de tolle smnmcn, snd den-H Tllkodor muss
og mstsrsttksknm km mm our mittestild hole Tagen. Hmt
kcsndth Mc et Stett, lwor lscsndcszs Bann runde findt
Hvile zum dcnw thc as Himlmh »in-In der nil lsnn sin
dcs den, out nassen gar det,« sagdc hun ned sig sow.
»Va-r iktc bis-winket, kasrc Moder-A hvistede they,
»der vit not nise sig en Udoej.«
Lsg demu- var du« umkehrt Dkn slod i Vinduet
spaa det lillc Posthus i Form of et Bron, som, abi
dende om dets met Vaer oq Mariale lod sig sastte
i Raskke med a. w Brode, unyttigc sor andre end Af
scsndcrm Ast havde staaet der i to cller trc Dage ko
ligt, beste-dont og ubemasrket, og matng oasrdiløse Bre
no uau tmer oa nonsstrc Side as dct var lvlcsvisu baarct
bort i Tviiuissf, wenden-J dest, Staffel, stod sorglcntt
Da Jolm Gram den-te Astm ask lpsctn til Te, lmsndte
det, at han aik forbi Posthuset, lwor lmn scm Vrevet
og W Akt-b cfter det, tlsi Brom- var Zsældmhcdot i
didss Cam- Dot var til hans Faden mcn stjnt han
vendtc og dreiedc det paa alle Kannst-, tunde lmn dsog
ikkc gastte, hoc-m det var fra
»Het er et Brev til dia, Fasder,« raubte han, da
ban llq on Stormoind for ind i Hast-t.
Hans Feder tog sine Briller paa og unsdersøgte
betænksomt Bretter Han studerede Stempcht, grun
dede paa, lwis Haawdstrist det var, log undersøgte
Sen-let Falk gar altid saoledcs, iswr naak der staat
en Hob ivriae Bsrn omkring, der sitzer i deres stille
Sind: »Men vil han da aldria aabnts det!« Tibstidst
blev Seglet da bru«dt, og med endmt mere Betten-Hom
hed cost oq cttor liest, W stimmen og lagst indi
den store FamiliebkbeL Dei var We noget Fortd
ningsbrev, det var visi. Hin Grant vilde have mem.
at den fu«-km gamle Bog vilde vasre bleven profanes
ret ved ot komme i Verm-ins med et helt verdsligt Di
kument. Jngm tnrde gøke et Spørgsmaah men en
hver var sikker paa, at der var sket noget.
»Der sfuldc itkc undu- mig, um en cllkr andcn
ogsaa havdc sendt Fader 50 scattan fagde Hatty i
Fortrolighcd til Lum, da hun um Aftcnen sprang
up ad Trappcn og tog to Trin ad Wangen ,,Og halt
Irchs og Onlutreds bliuer Wahn-du«
»M-« det 1sirkelig?« fpurgte Bucy leende..·»
»Du dem-ver ikfe at le,« sagdse Hatty. »Es U
vis- paa, nt oi trasngek haardt til dcm.«
,,Vi trasnger til mange Ting,« sagde Lucy, ,,Ting,.
der lwerken tunde Hohes eller Iælges·«
»Au, ja,« fagdc Hatty gabende, »Es-wir for Ek
sempel,« og hun sfyndte sig i Zeug af zrygt for, at
Euch skuldc vegyuoc at ,,muralijerc«, fom yun kaldte
det.
Eaa sunrt alle Borneue imvde jagt Gut-um- taxde
Or. Gram Brei-et i jin Hiustrus Hemden Huu læjtk
det hurtig og Oalu høth
»Mit! kasre Broderl
Ilarct nasrmer fig jin Ende, da jeg dar hakt Ine
gct trault mrd at ongøre mine Regnskader. »Don
vil trasuc dsI Tor di- Pcngcs,« jnktcde zru Grant). Me
jeg san itte tangere onsastte at opgøre mit Regnskab
med dia, dct Ttnrstc ai dem alle. ch ftylder dig og
hat stnldt dig dkst i mange, lange Aar — Gud tilgiits
min disk en omsigtia Bistcndcljr as dcn store og jør
gelind llrct, sum jcg hat gjdrt din dg duns. Nu, da
jcg for mit Lin i et nyt Lys, i Otuds Ansigts Log» sy
ncsk jeg mia seln saa uoasrdig til den Tilgivelfe, Tom
jisa dna jtfis tan lade dasre med at dedc onl. Min kæke
Broch min taer Sonst-! kan J tilginc mig mine
nidssige Ord, mine ntasrlich Handlingct Jeg vilde
sclv naer kommen for at bede der-nun men min kaer
otmste Tntter ligaor meget sog. Zog hat haft Held i
ncin Form-nimm jisa er rin, da mit Gods for-ges, og
aldrja, sørcnd Nnd lagde fin Haand paa dette dyres
dan- Vartn følto jen, at jea trwnatc til noget bedtz
end dot, sum Werden nat-di- ainet mia. Ved for mig og
for mit Varu. Hnn er min enestc Dotter og er san
islsfulia da san rlstkst Im kan itte skrive mekc, fbønt
nnt Oft-m csr inldtk Eders hengione Broder
Arthur Whittier.'
Inn Nrant dtoa et lanat Lettcslsens Zut, fom om
lnm var dient-n befriist, og det var oirsfislig ogsaa Ps
sasldkt fra sit Livs Sorg oa Vorde.
»An tun iog bei-re alt,« sagde hun.
»Der kommer for sent,« svarede shendes Mand,
»du bar lidt for længe Naar jeg tænker derma
koaor mit Mod«
»Lad oks se paa den Varmhjertighed, der vises
ost-, og glisnnnc Westen-' sagde Fru Gram. ,,Min stat
tcsls Vrodcrk Vi fknlle heller-c beklage ham end gøre
ham Vcbrojdelser.
Heut-ess- Mands Hiertxe fmseltede for et Øjeblik, da
han saa paa dettc blege, udmagrede Aulis-Ah der nv
lystcs aj saadan en ren Glasda »Jeg tilgiver how-«
raabte han. »iLad as takke Gud, at denn-; Strid er til
Ende.'·
De ialdt paa deres Knæ i inderlig Taf til Her
ren, og derpaa satte de sig tæt ved Siden af hinan
den foran den bendøende Jld i Kaminen og talte om
aamlcy gamlc Tider da om deres Uitgdoms og Ida-rüg
hcsdss Dane. i«
,,!Dct syncis mig, sum var det i Gam, at ch
«holdt min Broder Arwur i mine Arme, sanledes fom ieg
nu Mr med Bat-tot den« fang Fru Grant, da yun
tog den lillc nd ai Svøbet for. at giørc bam i Stand
til Ratten
,,T(-t er itte let for os Masnd at glemme Uret,0
fand-e Or. Ost-ant, der iøltssc fia irritcrct, han vsiditr
knap foln lnmrior, unerfor de Fiasrtcwh lmn Isledis paa
Varnct
»Der er ittc fom »cn Mand«, du fiwl tilgiv-. ins-n
sont ,,en siristcn«, faadc hun.
»Es-ca iøler dct dog ikke ret nn,« soarede han«
»Man i Sona, Sara, og lad mig nasre lidt alon«
Hnn faa betymrct nd, og idet hun ftillede si.1 das
ved nancs Stol, visntcsdc nun paa at faa et merc op
mnntrendc er tIl Modnat, mscn dct kam itke, og
nun forlod hatn
Han reiste fig, da Daten lukkede sig eftcr ijendr.
og gik from og tilbage i dct lange, mørke drwlse nnd
foldede Hirnder og fammentutkne Bron. tät kæmpede
han med Und en saadan Kam-p, sum aldrig noget do
deligt Lic var Vidms til. Don lcver der ingen erftcn
cpaa Jord, der ittc om end i fokfkellia Grad, few imt
prøvet det samme.
Dist var en Ertmtelig Urvt!« fagdc han« ,,D-:s
hat« furdasrmst unt lule Lin. Don hildtc sog Inig nah
at joq havde tilgiuet det. Min Gud, lsjaslp mig dn til
at gørc det nu.«
»Um-neu var stor,« bsviskede en sagte Rost, »mei
blcsv den ikke form-tret ncd For-dont oq Lidenskab?«
»Vat- dn ulnstelig on sejlsri i dette StyxkeW
»Hans Ennd imod ntig er intet i Sammenlinnino
mcsd min jmod Gnd1« raabte hsan tilksidssh Og nn up
shørte lmn med den boileløse Vandring op og ned I m
rnsonncny mørke Vasrelsa Han faldt paa sine Unæ
og bad lasnge og under Tour-eh til det blev stille i lmns
Siij D- nntlims Tinnsr Mode set ma Kntttms1!. m
Moment-n lnstc over Seiten.
»Du hat nok slscst ikke vasret i Seng,« sagde han«
Hnstsrn, idet hun aabncdc Dørcn fm deres Værclssg ok
asnastelig saa ud.
»Ist-n hat haft en giod Nat,« ssvarede han, og da
hun san ind i band Ansigt, hun, der saa godt tende
det baade med dets ILyss og nyggesidek, da san hun,
at det basvdc vasrcst en god Nat, en sank-am der skulde
have kommct for Aar tilbage.
»Na blsiver min Glæde statt-re end jeg kan has
«den,« sag-de hun.
GIMOUIU