Familie-IS Blomft
Dir-. Brei-cis
- Cornet-)
»An, det imk jeg opgivet for lasnac siden,« raubte
Luni. »ij im twnker ikkc en Gang derma un, und
tagen naar —«
Hun standfede. tlji i dette Mehl-it tin-Kette hun paa
den iidste Samtale, fom lyun havde haft med Attimk
es paa sit Laste, at hun vilde holde SML dg IWIEDCI
hjaslipe ham til at ftudete.
»Naa, i alt Feld et jcg ittc mere hemmt-et der
over,« lag-de hun.
»Det et haatdt at verke iisdt til at iiasgtc dia, mit
set-re Bat-n, et saa rimeligt Ønicc. Jesg tasuktc tun lidt
paa, da disoar en sanfte lille en, der sad paa mit Kna
og jeg nastcde den Veqasrlighcd eftrr at lan- uogct, iom
du alletede den Gang niste, at der vildc komme en Tib
da jeg vildc vom- msdt til at undertrykkc den.«
»Du san itke undertryklc den-" fagde Lucy, «men
du can hin-we mm til at oætc glad, ja, lyllelig, og
det er bcdre Aa, Finder-, jcg er saa talnemmelig, fordi
du dar lasrt :n.»i O-: « te- Wch
»qu troc, at Herren lmk jelv lcrrt dig de1," san
tedc han. «in del-sur er jca ogiaa vis- paa, at han vil
give dig alt, ipmd du eilier heb-ver Jeg glaschr mig
over-, at im lcm iwile i Trom dtrpaa, oq det er min
enesce Trost«
f
V.
Nil en lille.
Zom Ixsdeii gib formt-des Lucys Betonuringct og
Arbede Lich sont det mindste Vom var bmmndt at
gaa oq vor blevcn til Eli-ask for hole Huiet ved at kage
ulmcsndc Brckndcftykter nd as Jtden ior at brugc dem
til qutsi. og ved at trat-le op ihm Ziden ai Bron
dcn for at fasse i den alt, hvad inn kunde iaa iat paa,
kam der en ais-den lille Hlkerdmsborgck from paa Elim
pladkm
»Godt min lille Decke-' raubte Hattm da him med
Haku-n halvt udilaget lom for at hilie paa den nylig
anlonmcx »du er en nieset pam ung Mand, isten ved
du, at der var matme andre Tim, iom vi tmngtc met-e
til end til diq·«
Hun kysfede dam, mode-its bun taltc, med ink
Mde Lasvcn og dan dcgyudte at gen-do
»Hu-ad gen-der du for?« vedblev hun. »Er du
benac- for. at oj ingcu Ting tm at give dig2 Ja, du
er virscliq kommen til et nie-get kamst Ztcd.«
»Don ital dog i etbvckt Tilsaslde have en Darm
Velfoucsmjlfcn,« scing Lum, ou tog bam ømt i fine
Arme
Hondes Moder saa op med et glad og takncmmcs
hat Entfl. »Na-re Var-k,« boifledc hun, »Am du virles
qu give hmn dess«
»Ja, Moder-, del san Ies.1, on more end dist.« Hun
gis med Var-net den til Kakimilden og ldd de fmaa
faa et lille Glimt at sc of dans litte, rede Anfigt.
Wen du den lille Gut, der hidtil hat-de vætet Nummer
ex, saa fin Wird-J not-met as« en andert, ges-o dan sine
Feleliek Lust i deje oq miosonmjede Zirig km de
gyndte at kive i Lums Mit-dein for at tiltrwkke sig lim
decs Opmekkfomhed -
»E» of jek man tagc tmm bott,« sagde Lum, sitt-l
vende for sin nye M.
»san vil ikke lade mig tage darn, des ved jcg,«
sag-de Rebekka, »du bot qfokt ham fremmed for des allt
ved at Lage dig san maget as ham.«
Dei var sandt. Lun- havdc i den fidstc Iid nas
ket baadc Moder og SIku for dann
»Nun, san M du Hase den liltc paa,« sag-de
Lukn , og lavede fis til at for-lade Isin Pfade ved JlM.
Rebekka veg «forstrækket tildage. »Au, det san joa
Me- im bot akdkig hefk med fligt at aste.·« .
JDet ved jeg not-' spat-de Lum, Wen en maa
get-e det, og deeiom J isie kan bestæstige Ida-take
san Umge, ved ieg iste, lwotledes im ital bei-re tnig
ad. cer, Tribut-, Bunde du ikke give Hokace en Ster
detac»
»Jo, des-sont det ikse er for koldt.«
»Nam- tzan blivet unstet godt ind, ttok im ist«-,
det vil finde vom-' sagde Lum, Jota Hund« vil du
sit-ge for dess«
Gatty gcw sig mod jin fasdvonlige Jver i Fast-d
Uhu-mod, oq et Miit ester fette de afsted Lucy tog
nn fovsiqtiqi sM qf den lille og bogyndte at ifere
ham de fmaa Kladningssmkker, der allen-de san nmme
Gange ist M sjvtt Tfeneltr. Men i dette søjedlit
schriebe Urthuk ind med Hornes i Arn-ene, der ist-a
som tun Dom-e kunde Me.
»Den Mdt as Sisdeu i det Øieblik jeq besondre
at ttceske.« M Eli-thut
»Men, Mk kunde du tkse freute, at det vilde
san Diebes-' Wdc Dum. »Du flucde have bundet
W Mk-«
»Im M. at han stukde hohe fis MU for-rede
M. Menehstdvissfsshcmvedsldenaf
den ime Mie, W ha, at dem M Indem en ftor
M, at feg SM, hwt lllle W ek.««
»O bit-de lange ham i en strt ihm-E faqde At
Our. »du binde Kurven MU
»so visi, ja IM« nahte AM, der tm rigtia var
HELM. Desmaa Witz-d runde-m oq be
uMM,WsMn-Haauetaubeqiedvs
i W, hvovfta baut W W M, ltges
enwfeastnstede MMDIWLMI delt
M ntoarer. bejan hsidt fdt
W,os-danfaasoaMt-«omqust
zskss
Rad Mder se hant,« faztde Lum, oq betraqtedc
mcd Glasde bei heldiqe lldfnld of Artlmrs Forslaxk
Ast-neue lsftede Kuwen oq bat dm i Triittitf ind til
der-es Moder-, des frei sin Senq i dct tilstpdmdcs Vas
kelfe bat-do thaget den lille Gruppe og lænqtccs oftm
at W iblandt dem.
»Miq stok M nn, miq Me met-e lillc,« fonds
Horace til W Moder-, kdet han siqu udovet Kanten
as Kuwen og Mode med isin lille bot-de Finger paa
den Mie, der Im I M Us. M bcev tm baut-et
bott, vel tllW M sie felv es Au uve Predigt-ed
s« andres-Instruktka Quer-Maasse
.
Rebekka og Hatty its-f hob heade, kalte hende
Knappenaalene, varmede de smaa Klwdningsftytker Og
gav gode Ren-d, men Vanfkelighedetne ved Arbejdet
heilede alle paa Luccx Hun blev new-s og mun, me
dens hun fortsatte sit Arbejsde under Barnets Sinig
»Jog er bange for, at det gir dig ondt at se, hvok
ubehændig jeg et.« raubte hun ind til jin Moder. Men
den tkcrtte Moder var faldet i en tryg Sem
,,sD-et var dejligt,« fagde Lum, »Da var bange for,
at jeg jlnlde plage heut-e. Godt, Pigebørm vi er fau
masnd meget flinke Bamepiger, synes J tm's« Hun
iaa fottmjet paa den lille Sfabning, der nu laa med
luflede Øjne i hendes SML »He-n er en lsn lille
Ins-« sog-de hun- .
»Ja, tm hatt er flwdt paa, set han faa jtor ud,«
sagde Rebekka, og denne Udtalelfe bleo hilft af Datty
used en ssaa lodelig Lauer, fom lyuu under disfe Om
stasndiaheder turde driste sig til.
Den-I Feder kom stille ind fra Modekcns Vwrelse
vog lukkede Deren ejter Tig. »Moder Tom-r nu,« sagde
han. »F det Hexe taget tror jeg, m vi maa pleje den-de
tue-get got-L Jeg form-, at hun aldrig spr hat kunnet
fove san hurtjgt.«
Lucr) erindtede med et Stil i Hierm, at lnln ved
Horaces Fødfel lyaode oastet meget ubehagelig og jelte
sig tnknennneli9, fotdi hun, nu kunde san Lejlighed
til at vise sin Vedreoelse der-over ved at vcere mere op
oftende
»Ein Eygeplejerfke oilde viere en stor lldglft,«
sagde hun, »og vj jkal nok komme godt fra det nden
l)ende, er jeg visz Paa.«
»Im vilde anste, at denne lille For vilde nat-ne
sine Øjne og lade 05 se, lwklken Fort-e de lmr,« sagde
Hatty
,,Vl man heller ikle fordre alt for meget af hani,«
ivatede Lum, der allerede jelte en Slngs moderlig
Stolthed over hand. »Men jeg maa lcwe noget Hame
suppe til Moder, lyvem vil time ham faa lasngeW
»Und mig lave Havtesnppe,« sagde Rebekka alled
vanlkg tnfkt .
»Du lnd ntig tcme Vatnet," fagdeHott1). »Hka hat
endnu ikle hast lmns.«
Liucy bestiede ika for fin Vntde og gik nd for at
se eftet Bann-ne Hun com ftrals killmqe igen ssyeg
kan slet ikle le dem,« fagde hun. »Im vilde unste, at
jeg lmvde Walaqt Kllrtlmt ikke at gcm for langt. Fadet,
knn du ilte gao op adJBejen og se hoot de er nenne-«
»Im vilde gerne, kaske Lucy, cnen jeg ital fodte
Flsvnuet nu. Der butde have vasret gjort for længe
fideik. Jseu vilde 1 dlt Sted rkke plage mig selv med de
Damng Jeg er nir- pan, at de er i aod Whold·«
Han sao ttast og adfpredt nd. Hatt lyavde vertet
oppe ldele Nattem og mange pinlige Tanker lmode tøtt
sig i hom, thi dette Vorn var det tiende, og det havde
vasret ittengt nok for hanc med de ni. Han gik ftraks
eftet ud, og any stod et szebllk og san efter hom.
Hirn vidste meget godt, hvad betten-, der beknmtede
dam, og lcengteci eftek at knnne tage denne Bytde fka
hans Sind.
»Der er nndetligt,« tcenkte hun, »at netop Atthut
og jeg sknlde Inn Nys om denne fkrcekkelige Gasld Jeg
tkot ikke, at nagen as de andre vilde have btudt sig
san meget der-out, som vi sit-. Rebekka plaget sig ikke
med now-t, og Hatty kan fkke for-stach at der et nogen
Grund til, som httn kaldet det, at am siq Bewmtini
get for andres Zkyld Men Artl)ut, han innes ikke at
Unsre den samme Dteng. Undettidcn ttot jeg, at han
kun spifet lig halot must for at spare. Men det knn
ikke tmtte at swrge Vom detom.« Hun tog Shawl og
Hat paa og gik nd fot at se efter ham og Vor-neue
,,-.0vovdan skal du .nu faa Tid til at lasset-« lsd
en Stemme inden i l)ende, da hendes Denker vendte til
dage til den nyfødte »Im ved det ikke,« fvatede lmn
lidt nrloinodig, »weil det ask heller ikke neckst-« De
Team-, der funklede i heades Øjne, fortalte, at det
»nur-de dog noget«, og hun ligesrnn falte Lyst til at
koste sig ned i Sneen for at grasde Men det kunde
aldrig zum an. Hun qik mikt til, og den kslige Mor
genluft stnrkede og oplisoede heade. »Vi ital konnne
igennem pack en eller anden Mande,« sagde bun- Der
paa fmilede hun ved at erlndre sin, at lmn lnwde hatt
om en, der lmvde sagt, at han var bange for, at han
aldtig sknlde komme Rennen-. Hatt var da bleven
spat-at om han noaen Sinde hcwde oplevet, at et Men
nelke var bleven Oftddende paa Besen.
»Ja, oi skal komme iqennemx Rebekka fynes at ta
ge sig lädt mete samtnen i den ieneve Tit-, og Hatty
blivet Eldre med hver Dag. thun et tiqtlgnok ikke til
at ftole paa. Jeg vil da lkke hande, at hun springer op,
niedens jog et horte, on ladet den lllle falde fra sit
Sk-d, lom hun got med sit Arbefde ocj tine Eige«
Wten for dette lkke usandltmlige Tilfcelde lod
hettde fotltcetke lsine Skttdt, og hun tlede frem, isdct
hun sengt-eile lau apad Beten indtil en pluvielig Om
dtejninq vlste hmde hele Selskadet De var endnu et
Stelle Bei dorte, men hun saa fttaks, at der var sket
noget Flete M sit-lag Mldten as Nen, de bar
W; feest ttoede hun, at del var W og hans
Kurs-, men da skmn ums-dem kam met-mete, faa hun,
at dst vat Aahur. Da hun mede den til- dem, ftrakte
Some- stne Arme Iw, pg de andre Amt uddtjd alle
paa en Gang i ufanmsenhmrqende Zorslarlnger.
»Ur-thut« on «en assknelig and Mand« og »Ma
Mig sotsktællet« vor alt, hvad M kunde erlange i
»Istvirrinqm, indtlllhnn kam den til Simonie i hvls
»Arm- Aksjut Ina. bleg og uden Mthed
»Wenan km over,« lag-de en of dem, lom
Swt tm det Wanduqu der ltod at læte l heades
fvtfærdche IW
»Er bun kommen nieset tll Bis-def« Drang htm flg
M at spM
,,V(·d det Miy« faadv Monden «Maafkis er bmt
det Mc Han er liaesom bebt-met nu. Vi vil have
tmn over i Slasden km- oa ksre tmm hie-m. Der kcm
Doktoka soa sc hmn.«
Luky toa Homer op as Kuwem i«bvilken han ikke
ihm-de opbsrt med at ffraace og sparte mcd Beut-no
lige Wien Wahn-wichen indtraf. Hun hctvde Aandsnasp
Wlfc not ttl at busko paa, at hondeg Moder ille mont
te for-umliqu
»Wir- bog hom, Jobn,« habe bun til den asldstc
of Dienst-ne m vendte Monat-. De andre Born Mute
grade-de bog eftek hende. Gan forstod ikke jenem
hvorledes hun var kommen hiem med denne fange
M Hing Inn-, mm M var, Ivm om Binden tog
W II M M W· Cum acht-Ists W M
M· M M.
Ved den ene Sisde var det stoke Køklem ved den
anden det bedfte Værelle, sder tun blev brugt ved særs
lige Lejlighedet Nu var del tillukket, mIkkt og koldt.
Hun anlmede Stodderne og gik faa tilbage til Køkkenet
»Ich-r Moder endnuiM spurgtse dun.
Mei, hun er magnet og hat faaet Verneh« sagde
Halm
»Ksom herud, begge to,« hviskesde hun og git til
bagc til Forstumn »Rebekka, oil du hjcrlpe mig at faa
Olrtburs Zeug ·hcrncd?« lagde hun. ,,-Og du, Hatt-y,
maa gøre Jld paa i det tiovdre Vasrelse Og Tom
maa blive og vaage over Moder-, du er en gvd Dreng,
og du vil ikke fortwllk heade, lyoad der er fle.«
Der var Myndiqued i den fkaslvensde Stern-me og
det blege, unge «Arkfigt, og de adlød hendc alle næsten
melanisk.
»Mi, lwad er der stet?« raubte Ort-try, da de sagte
stondte lig fammen op ald Treppen
»Der er fket noget med Artl)ur, jcg ved ikle rig
tig, bvad det er, men jcg er vis paa, at han er kommen
mcqet til Eli-de og vl maa faa en Seng lavet i Stand
til kunn, book vi kan pleje ham uden at jvrstyrre Mo
der. Hun vil have enhver Lyd oven over fig.«
De havde todt Sengen paa Gulvet nær vod Jlden.
Rclsilkn bavdc hurtigt tændt den, da Arthur blev bau
tet ind.
»qu man bedc Dem om ika at tale bøjt,« fagde
Lin-n til Mcrndene, »Mit-der ist sog-« Hun knælede ned
ch- den endnu bcvidstlsfe Dreng. «Hvor er han loo
«s«ct?« spurgde lim.
»F Hovedc-t, tror jeg,« sparede en ai Mit-aberm
Tc Iik ben til pl of Vinduerne, bvor de lwilkode lam
nlclL
Lucn løffskde Haare-L der var faldet ned over Ar
:luri:s Bande, ou san den msrke, purpurfaroede Stribe,
ist-r llamferede out. »Ka» Doktoren fnart ver-re l)er?«
lwmte hnn disroaa.
»Jkke sag nimet fnart,« spart-de dis. «Sagcn er
den« nt lnin er qmot sent Mit nd for at se til gamle
:’-.!«'i«k. Luni-fon, der hnr sanft Krantpe.«
»Im man da asre um«-« fande- any fortvivlet.
»Um esn Jale knnde san-Z et eller andet Sied? Im
Dis-do nnskcu at Finder vilde komme.
»Wind er det, hun -siger,« spurqte en af Manidene
»Ei- Tnt en Blut-sagen bnn nnnmlcr? Tom er der nok
as mndt omkrinq. Men im hat alsdrig Inn-L nt man
lan lninne Lin i It Mcnneike, ved nt ndfngc dcts
Wod, ilær nnnr dksi ist san nnsr Ist-d at dø iom denne
Ins-m «
Im knnde .ide at Pnsucs det,« lagdcs ann en
Ambr, tlii Tillidrn til bendc sclv bklwndtc at nach-, In
der inaledes blw slnaet koldt Von-d i Vlodct paa Liendc
Juli-nie blw brngt lnsndcx sde var store og inodbndeligcs,
MM Will-le stille im en nastlingende Dant. Lin-n havde
ikke Tid, eller rette-tsc- lnqh hun vilde ikke lade sin lnwe
Tid til at Tale Vasintcielle, da hun med sknslncsndc Don-nd
anbmgthn ai dem i Akthuks Tin«dinn. J faa Mi
nnttksr lmnde dct graadine Dnr arbejsdct san zwdt, at Ar
tlntrs Øjne lannlomt oabnedes, on ban inninlede det
eng Ord: ,,Horake.«
»Hast hat ifke taqcst Skade,« lag any, der sie
blitkvlig fokstod den Ængstelle, socn Ovdet ndtrykte.
»Im-sen hat tagct Stalde unt-tagen dn felv, og »du blivet
lnakt bedre."
»der er endelig Doktoren,« sandc en as Masndene
i en lrtnst Tone. «Men det er min Metiiim, at denne
Pige er san and lom now-n Doktor.«
Denncs nndcsrløgte omlmgnelig Armut, fif Blodet
til at ftrsnnne but-timer beordsrodc Jci m jog alle,
modtogen Lum, nd af Berti-lieh
»Hm-Jedes bar den nnae Man-d der-inde- bot-W
spnrgte han og pmede med Hin Tommclfinger lnsn i den
Muhm, som lmn Mikede at hemme
»Mmet qodt, tror jeg,« lvarede bun. »An, hvors
for kan lnm dog ikle fims mig, slnwr lmardt Arthur er
lancet,«« tcknktc hun.
Advent hin- qivet ham ngen paa?« spurgte Dok
toten.
,,-Det gjordc jeg. Var det tigtigt?«
»Ti! en Wondelle ja,«« lvarede bon. »Mot
Tid stod dn op i Morges?«
»Im var slcst like i «..-enn hech Isidste Nat.« «
»Nei, im tasnktc dist not, m sncr staat du og for
nd spm et Spmelfc Noa, aaa nn og lasg dig, im vil
blive her ihos Drenqm Im lkol lasggc Jst-n paa, naar
Blei-et hat licht lidt langer-e, og han lkal ikke mangle
nogsn Hirt-IN «- .
»Im kan iste- gaa, spr im faar at vide, hvor me
get han er kommen til Stade,« lagde bun, bentende
Mosd fm lelms sjin Frygt for Armut
»Da ntaa du vente hole Diman spare-de han«
Mord-des san im fine, book nieget lmn ct kommen
til Skwde2«
»Trot· De, at der er sbrwkket noget Ben?« spnrgte
hun.
JNeL der er ifke,« lagde Art-hins, idct imn en Gang
liabde sine Øfne
»Da var ret, min brave Ven« lagdcs Doktor-m
»Da nu, Mils Lum, af Sted med dig.«
Lucy gil, tlyi lnm vidslte ikke, hvorledes det var
M PMB-es Moder l al demse sTid. lijn fandt Ne
bekko i heftig Strid mod Hort-ce, hvem hun forgæves
M at slm til at lode
»Ein Oasm et Stoffe Akt-berstwa scmde Lum, idet
stmn fknnkdto ji« ti! sin Moden- Vasnslftr Oq nie-denk
ssomoc fnnrt sujsus m« »si» Pisbcsrtamy fnart tmkkede
den op til siq oq kaldtis den sin Host. faldt lmn i Eømh
ou der bscm Stilthd i et Pnr Einner Tib.
»Im er takncmmeliq for, at sdu komm-cr,« sag-do
lwndes Moder, sda ILucv tmadte ind. »Don lillo blinkt
ved at striam m im stmth im børtv saa messen Tale-n
og stmy saa im bcwndte at froqtcs for, m der var
sket nogcst Mkn im or altid faa aansftcliaf
»Im hovde tmvlt, ellers vilsdc im onst-et kommet
for-« sag-de Lum. Hun turde ikte tiltro sig sclv Swrke
Eil at stae merk-, men beayndte roligt at hyage lädt om
baclde Moderen oa Bat-net Saa fnart som det var
mutig-t, gsik shun for at We eftek Gottv, fom sum ikke
havde set, Wen Ast-thut var blvven bragt ind.
»Bei skulde ikke andre mig, om kmn er gaact efter
Fader,« sagsde Tom. »Man fcg asaa nu?« Lan-v faa pas
Ihrem, Thun foritod ikke Spsmsmtmlet
»Du habe, at jeg skuldc blivc her og passe paa
Moder, og ieq hat fiddet her hele Eiden fiden.«
»Du er en tin-, god Mem-A raubte Quem bdot
Inm sW for at W hans runde Kinder-, der blas
Me If M M Usft IIM Ord.
.«s-ms-avmqow,swiw
—Js
Lucy stjal sig nu atter ind i Arthurs Wie.
Doktoren var færdig til at gaa. chm gccv Lucy nogle
faa Lsrdrer, lovebe at fe derind hemd Aften og gik sin
Vei.
Lucy lasngtses fter at südde nod ved Siden af Ar
thur og fortælle hom, hwr nieset hun elfkede hom, og
hvorledes hondes Hjerte næsten var bristet ved «at se
ham liggc der saa lfvløs og ubevasgelig, og lmsorledes
huii var vis paa, at det vilde briste hielt, dersosnt han
skulde blivc nie-get syg, og — men nei, hun Bunde ikte
tasnke «dc-rpaa. Doktoren havde from for alt beordret
No for Arthur, og hun tut-de ikke tillmde sfig set-v at fige
et enesre Ord. Hun knaslode blot ned og kysfede det
kaste, blege Awsigt og gik saa for mellem Bornene at
vælge en til at ssidde i Sygevasrelsct Hatty var kom
mst ind efter en frugtesløs Smkn efter sin Faden ag·
shmt bad nn meget onl, at knm maatte blive den be
ngstigedc.
»Ist-g er bange for, at du stal tale,« sagde Lucy.
»Nei, jog vil ikke, Leg uil ikke sige et Orsd; jeg vt1
sisdde soc-dan: Sel«
Hatm forsøgte, da Lucy saa paa l)endc, at lægge
-sit Atvsigt i colige Fehden men dct oildc ikte gan. Hun
brast i en ftasrk Gnad, der blev saa meget heftig
ncro, sordi den san lcvnge var undertrtht.
»Du er helt udmattet, stakkels Born-« sagde Lum
oq bun ledte tyan op ad Trappeu, fik hende til at
lasgge sig, og faa gar-d hun fig snart i SLVIL
Alt fnntes at Unsre any imod. Hendes Fodet
knnde ikkc blioe sank-dein Hatty lau der unyttig, heades
Moder laa hjmlwløs i Senat-m lmn fi)n«te5, lxun behi
vedes alle Vegue paa en Gang. De smaa Drenge min
dede himdc kmfaa om, at der inan Middagssmosd out
kogt, og at dereci Inder nilde være falten, naar ljcm
kom binn.
Wild det var saa vel,« sag-de bun, og dervaa for—
tnlte lntn Tom, nt iovdi tmn lmvdse onst-et fnadau en
aod Tre11q, uilEde lntn lade liam fidde lidt bos Arth11r.
Tom var over al Maade taknemmelig derfor. Hast
linde sfine Arme om anys Hals og walte bende nassten
tned sin thifavnelse
,,:Uc’udser,« sam- lnm, jdet lnm san furnøjet itrd
iqennent Tøren til Sygevasrelfet, »du kan ikke tro, Ilwok
qode Vernene er, — ismr Tom.«
.,Det glassder mig,« svarede hendes Moder. »Jeg
var bange for, at de vilde unsre til Bespner. Hvad Tom
angetan da er der ingen, lomæ rigtig hat forstaaet at
skønne nun an »Don cnmmler Opitsnntring, stakkels
sTreng.«
Or. sitt-unt kum nu leein til Middag. Han liavde
vceret temntelig lansgt borte fra fin Bolig hele Morge
nen da lmvde der-for ikke ljørt noget, om det, der var
stet. Don gik lnd for at se et Øfeblik paa den nvfsdtle
ou talse et Par Ord mekd sin Huftn1.
.,Vsørnene et san gode og faa rolige, lom det er
nmljgt,« faqde lnm fom Svar daa baus SpørgsmaaL
»du jeg kan itke lade være at tænke paa, medenå fee
lizmer ber, hvor taknemmelige vi bar viere over, est vi
hat san weg-en Trøst as dem. Hvad Drengen her an
gaar, da er jeg MS paa, at vi aldrisg før hat haft fa
ckloqt et Vorn Det fllulde ikke andre mig, om just halt
blev vor Alsderdoms Stett«
Hvor alvorlin vg hvor lidt vant til at spøge Gr.
Gmnt end nltid var, kunlde han dog ved denne Tale
ikke lade Ida-re med at le holt, lwilket kalcdte »dem as
Bøknency der var indesnfor Damit-de hen til Soves
kammerdsren
»Hnilken Jide at ville rodane Degn paa en nd
mawket For-stand hos en Stabning, ldek ikkse er fire og
ttwe Tismer gammel Aa, JMIDrel Jeres fddftse Born
er oltid et Vidunder!« Z
Fru Grant lo vgsaa og faa smt ned paa det sliblie
Dom-d der laa paa hendes Arm. »Du sial se, ast jog
faar Rot denne Ga«tm,« faqde bun.
Staffel-s Lum, nmmt fom iknm var med at se ilia
Feder i noqet, »et- tnnde kaldes en lystig Stemning,
tmnkte tnod Strask paa at still-le foruroliqe lmsm med
Nybeden om Armut-. Dog visdste hun, alt han Mlde
lavne den kaske Treng ved Bovdet, og at det ikke dildk
vasre til nogen Rotte at ndjntte linderretningen der-um«
Hnn tm lmm derfor til Sidc og fortalte ham det san
darf-amt, fom hnn knnde. Det gmnle, bekmnrede Udi
trnk, der for et Øjeblik btwde fsorlswdt bans sAntsiqL
vendte tilbaae og lejrede sia derpcm fern-en merk Sky.
Men non san-de iltc et Ord og gik stmks ind til Arthur.
Listen paslede pcm hom, medeng lmn ftod der, og
Ida lyendes Øjne blev lidt vante til Msrket derinde sag
hun, at »dann lnmde lot lsin ned i et aflides Käf-me bvot
ihun græd sagte.
»Im troede, at du var ovenpna og fu« hoissede
lLUm
»Im sov lidt,« sag-de Hatty, ,,1nen feg lmvde fan
dan en slmskleliiq Drønh den mskkede mig, og jog gtk
faa ned.«
rsfnderen ksalsdte nn Lin-n ud af Vcerelfet »Ein
Vørnene Ortes Mlddagsmas ,« fagde han, ,,vent ikse
paa mig.«
»An, Tod« prøv at spife lidt blot for at glmde os.«
»Im vil umt lwn til Doktor Whito ou Høre, kwad
bon meinst om Artbnr,« spare-de han.
»New lmn vil inan komme herbe-m det blivet
sent, ou du vor omscs bclts side Nat. Zpis lidt, kaste
Fadesf bad hun insdjrwngende
Han fulgte hende da til Verdet, sog da han fasd
ilsigc over for stude, bomawkede hcm fstft, ljvor blog
bnn fasa Ird. Jst-H bmriber ikke, sbvad der fkal bliisvcs cr«
di(1,« faqde bau. »Du for allerede faa trast ud.«
»An, u-(·j, Fabr-II Im var tun saa bangt- i M
ann-i slfmk Jlrtslntr Om- scm liqblm. Im troede en Gmtxy
at lmn »vor M. Da Moder var ing, og du var ist«
bjerwme —«
»Man mw sclv Arthur en ngse paa,« sagde Tom.
»Gut Jgsle!« uidbrød heudes Faden ,,.hvem habt-.
at du fkulde gsre «dpt?«"
»Jngon, Faden men jeg matt-, at jog was-Use s
noget, og jeg synckes, at joq havde slæft et ellek W
Stad, at sdcst var gsodt at give det«
«Aslt Hammer Pan en Gang-« M W Mulden
»Au, im tcrnsktp Paa, hvillen Velsignelse M vak,
at det ikke vor i Høftens Tit-A sag-de Eury. Rn W
bun den Trdt at fe ham Pulle
Da Doktoren Vom om Aftenen lsod shan We til at
være rigstig fornojet med Muts M, W Sau-.
, »Hm- J alle libet her M cis nd, sit-M 1II
Glewde M Mc« W M.
