Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 15, 1916)
Kittelige Fort-old paa New Jemand. chsd Past. T. »Es. M. Bach) (Sluttet.) Den sidstr of de filandimwiskc Meniglwdcr, som tog Mel-klagen i Haand var Donner-Hin Dei trat i Langdtng. luden dennr Wenig-heb sit sit Gadd hus, vel dclss lveqnmdri paa Fattiqdoim saa vol Tom zum at en Tkl as di- ovrindolige Eisttleke flnttedc fra Plads feu; Este-Mammon var Antollcst .flnmwct insd til ca. HO fmna oq ftorc ibcregnvt Jmidlertid vor der Montie sker dlcmdt de tilmesblwne, lom icke lod Arbcjdcst Ewi le: smn Tldorne skusd sfrmi, kom Vyen i Opsvitm, okk Voboetness timeliae Stilling sblisv dem-d bcwdclig for bedret: dc toq da fat ma Avbcjdct on blets dcri flisttcst as en engele gentlonmn For-not lnsd Norm Tannen lot-I gcw 20 Pis. Sterling til Ksikkolsmninqm oq den lislle Mensgbed lmvdc den Wut-da at Jndvilslfm m· Mr køn kunde sinds Eli-d den 22. Febr. MAX quwt Sass indviede den. Saalodeiis WI- dcsr Kirer reist i alle Mensglpcden nam- undtagets Roma-, vka vol mai-n asf Wirte-rufe fuldi Fast-Mac- nlen dog smledesT at Gndstjenisftcu lundc fin de Steh i denn lnsller ikkc var de, Undtaaelfe af Nov-tr lyndetllq tmfkcsde of (Md. Alle var de de respektive Menighedrrs Escndom unt-lagen Palsmcsrltofk Wirte-, lom ejedcg privat J de fleste manglede den indvcndme Oxsflwdnlnq samt ou Tisl as del Oriac Inventar-, lwils let Bilds-»Hu after-Monden lom der ist-d stinkllizus »Ri dma mdkmn Fond der-til Men Heu-fu« til Kittel-km ning Inn M klars, at vott Folk bemnvdle M m folid oq Jud Munde tmak tilbsrliat chtlmt tngcs til Evne da Dmstamdialwch VI. Palm- Ganfmdo Ankomst hettil og senkte Vikfomhed Tot var ist ikke lich Arbeij sum Herren brugtc Paftor Fals- ttl at lastte i illa-U Aflcauchus mellem de « sorskeuigk Menigkwdet km sac- ieoke, Vcsskdkikk,1-;.niidtcks ne ringc og atmet dort-, Beil-ne oste ujrismkmsmwligc on Dmoveme saa nmimsoldigc san do stmrt vokfcsdc hanc over Hovedet. Det var jo Mc not, at Mcuiqldes der-ne var stäme de sbtldc tilfcs oq plejckkq Bonn-ne skulde undewiles i Kristeudommem de mme konsitmes keck oa lomdcsn den almindcliac Wienitm Gf Erd ou Salnmwntek var der alle de svkiae kirkcligc Faktor-kin acsn Dei blksv fnakt klnrt for Polter- 5ascs, at Nebel-M var bmn mwcsrkonmkrliqt J Atätkqlien lmvde lmn lltsttet Vefcsndtflab med en lusle Prass. lom var Nortmumd as FssdscL oed Ncwn Christo-biet Gauftad: ban bat-te til den tofkslns tbctslkcs Snnodc i Quenslond, oq hat-de vcrcet met-vir lende ved Pnftok «ans’s DrdinatioIL Paswk Gmcismd vor opkindclin udslendt lom Migslonask til Indien og var dcrfm reisst til Ostens-land, lyoor lmn nu giokde Prwitetjenelte doltz for wfle oq dclsti for flandtmwcn Der kamt-des Vettfkæbsbaand imellom de to, og Hm Paste- Sals’«o kadination vor de Medarbejdcsm Do Geminqen von N. Z. obersten Pckfwt ZassUZ Tom-, bstd bau Vcnnen paa Our-Island om at lage Toll Unbefdet het, Og Psle clsmrltad indvilligcdc. Dan ankom, med Familie, til N. Z. i 1880 og toq Bolig i Palmeritom kwilkm Mesniszed nalgte bam lom chr lrlttgen Det var M jin-r l Pol-missen da Oalcomxbc at Pqitot Ganstod lagde sit Arbede dog give-de ban Mira Reer til de andre Distrifcker. og de to Prasftck bistod bittenden med Rand oa band, lwor de fande. Arbede lykkedes will-met alt glk iin koligc, jcwnc Gang. J 1882, da Ptcriteboligen vat sendin, flyttode Paka Muts der-lud Gildstiensltem lom hidtll hav de W Wldt l et cff Boens offentlige Lolaler. iandt Im Soed i Arke-h og Wening Enge-de stolig lot Papste-IS Unwah J 1883 Muttede Pastok Sasls at lot-Gage en ch le til Den-mark lot at for-dawi- Mcniabsdm life-time bete Arbeits-et berovte og om nmligt indbente Hinsle bande- sf Mut-sic- Undetlttttelse og Urhebers-. III-owed blov so i Melluntlden hole Zweit-et her lagt paa Pa stok (Wtad. og han W den Wkrakte Arbefdsnmrt oft-et heb-sie Evas-: oa det var ganlke vilt Mk nagen lot Sag, Me mer las let, locn da Arbeit-et beqyndtes: thl mi pas- der Allka kundt omslking paa Mahlen-ne og etchvek merkte at have Ret til at lot-lange sine Krav sitetkommede; der er jo Man en Madsgekning, at det et ullge musteliqete ct holde lot-Reh end at iqmle en Menlghed: dog Pastet- Gaufmd kmtsdc Hin Gomit-g l de ni Nimm-der, Pnltor Sols var harte-, mcd Troja-st lssd on Mit-. Vaftor Jus-Z wndtc W til Nimm-Heu «".-r »Ehr kclia Fokming Tor den indns Mission i T.nmc.n·k«. 70relagde denms Mcrniuqtsn beraer ou blm its-s alt-iu Mv medium-l mod Kusrliathd oq Vtslisillicz nnsn Wesw rclfen optin Akbejdast lusr sum en Nmt as den-Z most Virtsombed, faldte Paftok Zusc- fosn EIN-Ismqu Ar bede ou Udsisuding oq omsrdroa sum kaumde Tod«-l fcn of beli- Mskniimest Sau holdt en Massmdc Moder rnndt einseitin i Lands-E oa blev alle ano modtaqct nie-d Tiilid oq Velvilcir. Ogsaa til Norm- kkjordcs Oan en Meist-, for at forolægge chuds Falk der de not-ski- Ub vandrews Saa, smrn det synes, sum Dort Alt-beide Inst kmlgffks fusldt den stimme Deltaaelse i Norm-, fom i Dank-mit »Da Paft93c1s8«sorlodDann-ark, lomsdszkssmnsli im forJndktsMicssion baut on cmrliq Undcritisttclsp Hm Bd. Zierlitm, on et fast-list lldvolq, bestanan nf Pras stcr m Damian blev dannet med Msaalcst at vir kcs for den um- Gms as Judre Mission Familiens Blomft as -.. MU. Preuss-. l. »Notati» Sitzu- oq Glieder-« »Den lille gkcedm LAML vil du ist-c komme ned oq taae ham et Hishi-IF Isd en Stemme nedenfm Trav pen. Lucy susede dyst og Mit-de med on utaalmodig GM den Vog« Imn M Mai fordbe i, henad Vor-det. »Don grwder alm, Isme- teg-« W lyun vod siq ielw da hun msd et III-W M Mue oq Pa pirevne law ais ned for at MI- de TM, der Iom UW MS W W M gis; xjjx ; »Im er ked of at skulle forswrre dig, kære,« sag de hendes Moder-, ,,men den lille vil ifke holde fig w lig las-mete, og jeg staat med Hændeme l Deinem Tag lmm blot et Qjeblih og jeg ital stkaks vasre færdig. « ann tog Bat-net, og da hans wisfotnsjedeslrig aslmes at et fornøjet SiniL undethktie nun de unen lige Fjlclser. der vildc tmsnge sig frem, on Wölfde bons runde, rofonride Kinder Gang pao Gang. »Im lan ille lade ockte at holde af din, stønt du er saadan en lille Plageamtd,« fagde hun, »Joh- kalde Born for en »Husiplnge«, og det andrer mig virkelig ikke.« ,,Og feg kalder dem en »Gut-s Gnve«, sparede bendes Moder og betragtede dem beuge last-list »Man nma jo finde lig i Velvasr under en eller anden Form, og denne er i alt Falld den bodsfe.« »Ja, mansle,« laqdc Latw, »in-en di lnwcs on nor Ekel Vesmsklinbcder dedfokndcm « »Sollte sor Eisende limij Mode-ren, kwis Tonlei- iklc var hell ontanne as Bkødet »Am faska disk er nok as dem, ncmr alt konnner til nlt,« sxsnrcdc Lum. »Fo: det späte man du og Fiar arboide strengt.« »Na-IV »Vi er sna fattige, Drengenc er faa fwjende og jeg fan jklc gaa i Sckolex jeg bliver lac- modløs ved Tanken ons, at det vil blive ved faaledes·" Moder-en lnkkede oa asltcde Dejgen med line trætte Handwer. »Ja, det er landk not, det et altfannnon sandt,« fagde hun. »Im vilde smlkm im knnde sri Jlg for disfe Velnmtingcn Bari-, ntcn icg knn ikke. Mon fester-boun den loin Bank-no blive asldtc. laa nmallc —- ja, jeg chd ifke »s, jeg lau iskke fclv le nagen Ende paa det« ..Efterlmandcn som Vsrnene vosfcr til, vil der komme andre,« Txurdc ann forwivleL »Jo, im vcd det,« faqde hendes Moder, ,,«ntcn det vil ogfan saa en Ende-, on du vil fna more Tid til at lale end dn bar nn, Nebeka sknl blivc niemme og Sinle nim.« Dei mutet ists-X sunredc Lum. Hnn gik den til Vinduet da ftod og laa tews og nntt nd as det. Hen dcss Moder fuldsørte fit Akbejde i lige san dyb Iavss bed, tog den-Jan del rene For-klde af, socn lrun havde denyttet under Arbefdet, og ideck hun nasrmede lig Vin dnet. tilbsd kmn at laue den Alle-. Nu,lc1srcs,«snadts hun. Men Drei-arm der var godt Horn-fest nie-d fin Plnds, kalte-de iig Ebagoven fini ledc on sman fine imaa Arme stiftete om Lums Halt-. »Musi- den lille Knceqt holder of dig,« udbrsd bendess Moder. »Der ,er Stadt-, at han ikke holder of Nebst-in « Dei andrer min for-origi, lwor Pigebornet or nenne og Darin ljgeiaa. Dei er pon Tideky at de «— alle lfnlle vasre her-« »Ja, Messen er halv fein, soa de bnrde virkelia viere diennnc nn. Men iaodan er det oliid, netop fordi ieg sna gerne vil let-lo« »Du san lasse nn,« sogde beitdes Moder venligt, og tog den lille iro hende. »Nei, det tnn ieg Me. det er poa Tiden at sorge for Tbeen,« svorede Linn. »Du er Rebekkas Uge til ot gsre det. Man hun ladet iig ikke fe, og ingen ved, bevor nun er." Lum, hois Handlinger vor bedre end hendes Ord, gik nd og fnldte Tdekedlen on logde til Jlden »Im nilde ikkc gore det, kasrel« sagt-e heades Mo der. Moor siebon merkten at hun kon stole paa, at km nor lsendes Arbede oil der ingen Ende vaste von dit Veva." »Wie-n Foder vil sirnts komme ind og tkirnge til lidt After-stund Desnden set Ieg Drengeno lonnnc oppk pack Von-n, on de er sikkm ogsoo sultne.« Hun skmcdte ili at ikaske Brod, lknnrme Maslk og deckte Bor der med Orden og Nimmt-sie »Mit er niere- vwrd end et Miit Rebekko’er,« tasnkte lyendess Moder. »Hm-r san Piqebornet dog Unsre nenne. Dei er alt for qnltl -—- Nan, Smmpl nu nma du fidde i din Bingi lidt og lade Moder hinslpe Bester Mich Hnn mit-ragte Bot-net fikleri inellem Pudermn gov hanc en Tintollerlen og en Blei-sie til at more fig kned og fiyndte iig foo ot- hiwlpe ann Den lille bennnsdte itroks at under-holde iig pnn dedite Mnade tned ot liamre les med Zkeen paa Tol lerkenen Medeas don forksotte der-need, stormede Pren gene ind. De kom fka Skolerh »Viel cned fer!« rund-te Sohn til iine Vogt-r on flirngte docn fro lia, «det er nodt not til jet, J gainle Plagen-Indes Er Aftensnmdcn fastdigP Dei oil jeg imon for im er ino inltm som tre Ulve.« « »E« Wo san vol Mu- dcst,« sagde hans Moder smilonde og thpmsde lmm Wo Raiden-It »Mc-n inmr or Pisebsknenck« »Na Rebekka konnt-er kmbcndc appe cum Vejoik W txt-nier, lmn oil vix-te im- oed Midnat Og Halm ftat sich over. Onm lmk slaaet Mutter i fin Eli-juc bog. oq faa vlev hun must-, nu ital hun sidde over, til tmn tmr lasst et Kapitel of Bibelm « »Nu, Rebekka-« fang Awdeken, da den uuge Pigc sont slcmrende ind, »her hat du været2« »Ja-Im Ztcden Moder, jcg kaum-er lige km Sko listt.« »Mein du ftnldc have txt-m hjcnnne oq lkmct i Stand tkl Tlusx Nu bar an maattct ans-re drt for disp« »Im kam san hurtig- sont W Hunde Moder Zu faime Zur-set og im fulqtes nd. . sg kuude ikfc lobt ap ad Vom-m sont Trennt-ne Morde og Littcy lmvde fkte heb-net at lave Tot-, hun vidstc jo, at jeg tout,« »Ist-te heb-MI« faqde Joltm ,.lad os htm- dig juc klate det.« »Im oildc anste, at Leg Hunde flaa dtg og Lurv sammt-w fagde bendes Moder, tdet hun iammenliqs Ist-de Lucyø trat-le- nasftkn jagende Gang Incd Rebekan 1ang«sonmus. »Ist vildc J begge vætes dient med. Men lvb nu og kald paa Faden-; iig hom, at Bocdet er dast ket Og kam saa her allefantmcn oq vast edcrs Anim ter,« tilfsjedc hun, da Drengene gjordc Miine til at sw- sia ved Vorder Men i dem kkitistc øjcvkist scsi sen links hqskdk Sie med stor Kraft op imod hans M i Siedet for M ttllwnkt azt komme Tallerkenew Der laa Skeen og Moskau-, sc W Weide seng og WM. III-Ich Abreise-M der var-i III-m W state at walks-Ost stets-U Mc Os tsewmseiwps wicmdstom sg Lucys Stemme, fom nu ins-d de smmefith kærligste Ord tiksidst ftillede de ynkeljge Bittg »:Aa, sikken en Vule der er i hans Pande,« sagde Rebekka, der sont fasdvanlig kotn for sent til at yde andet end Beklagelse. »Im ’skal holde hanc ,medens du fpifer til Akten, Moder,« fagde Lucy, der nn ganfke gletnte at tamke paa sig felv, aj Medynk med den lille, ,,det vil fnart aaa over, jeg oil gaa lidt udenfor med hatn.« Hnn gik nd, idet lnm kyssede hom, og saasnart de uak kommen nd i det fri, følte hun sig gengasldt oed det straalendse Smil, der afløfte de Taarer, sont endnu glimrede i dank- blaa Øjne »Der maa viere en Regnbue et eller andet Sie ,« fagde hun, idet hun ljoldt Bat-net op for Vindnet, saa at de knnde se darn, og vegede pack ljans Taarer og Einfl, »fnk det regnet-, og Solen stinner paa satnme Tjd.« »Du er felo en Regnbne,« sagde hendes Feder og sendte hende et af sine sjckldne BtfaldsfmiL Lucy vendte sig hurtig bort med en ftamfuld Nod me paa sine Kinder, hvilke ingen Bebrejdelse kunde have frembragt. »Hast hørte mig ikke nunme, da Moder kaldte paa mig,« tænkte hun. »Hm! ved ikke, hvor tvcer og egens kastlig ieg er, i faa Fald vilde han ikke have kaldt nng en Negnbue, men en Tordenfw.« Oq »Tordenskyen« fette sig lettet ved at scrlde et Par Kanten Hun git ind Ja gov Varnet til sin Mo der. De havde alle reist sig fra Bordet, og da tntn satte fig, Wams-de bun, at der ikte var levnet en Bid Vrød til hende »Im smtes not at en as dem kunde have ftaaret et Stoffe de til min,« tasnkte bun. ,,Men saadan et det altid Jngen tagt-r jin af, om jeg faar ndget eller ej.« — J dette Zielle kotn hendess »Ur-oder Artlntr lebende kned en Del afskaaret Brod i Dasnderne »Det er til dig,« fande ban. »Jeg har staaret det alrsmnmen selo, on jeg nlnssede ogfaa nogle Jordbcer til dig paa Vefen Eva Stolen« ,,.Dvokfor gav du ikte Moder dem2« sunrgte hun. »Im gav heude de balde« ,,Men hvorfot gav dn dende dem itte allesammen?« bun vidste not Grund-km men lmn snstede at børe den endnn en Gang. Han san imidlektid knn op og smilede. anilet var bende dog SVar not-, det gsiorde bende fna qodt, Inen bnn Esslte fia iaen ndmnget on fknmfnld »Au, lwor jeg vilde Inste at jea var god,« tasnkte lmn Gönn spiste fastdin i Tavsded oq lpfalp faa sin Mo der med at faa de fnmo i Sena. Da de var nndt i Ar befdet, kom Hatt-n lebende ind, trat opbedet og sor ins-stet »Hm- J allen-des spist til Aste-n?« raubte bun. »Bist er lodeliqtl Im lau ikkcs nditaa at spile alone Zog sy mss, at en af oder kunde have ventet paa mig. Hvor er MwlkenP —- Naa der! — Hvor er Moder? —- Mo der! Moder! s-— Jeq maa lmve mig et Par nye Flo. Den ene er i Stykkisr paa dcn cno Side, on Hur-leuc- er udraadt, faa der lan komme fmaa Stcn ind i dem, fom er nasrvcd at pine mig til døde. « »Du bar ltm lmit dem en Manned,« fagdc Rebek h bebwjdendc. »Ja, hvad hat« det at sich lagdc lmn trodsiat· »Mu-« — Men deriom vi alle skuldc have nye Sko lwck -.U.’.7.inc-d, faa and leg vide, lmot Pengrnc fkuls de komme jr.1.« »Hvem sigety at J alle skal have nn ZXOW spa rede Hatty lrcnde, idet lmn flugtc iin Male sasa hur tig sont muligt. »Der-law jisg sncalede as Eted, lom du Mk- da kundc mine Sko nel nak Date lustigen-, man jeg vilde ligc laa gerne- dø iom krale Jnslring paa den Mande. Haar Frøkeu Wbeelcr var biftor i Eftermids dag. Noa, im brndcsr mia ikkc desto-n. Jeg er faa vels Moos-, sont noqcn Sind-, nu jeg bar faakt min Aftenss mad, og jcg lxwde i alt Fald den Tilfredsstilslelse at holde hcnde inden Vgl-e Nu gaak iea den til Mary Jst-trinkt« Gan tog sin Hat paa og vilde skynde sig bott, da Elende-s Mode-r holdt licndc til-bogen »Er du jivrdig med dine Strømpcr, kam-'s« »Nej, Moder, ifke qanskc Jeg fkal gøre dem fwrss dige i Morgen Jca gaar nu bat-e lien til Mann Jolmi lon.« »J-tsg or bange for-, nt xllrtlnir ifle vil Unsre qlad vod at onorlndo nomst i dine HasndclM Halm will-de lidt lnclloin Mier Jolynfnn oq Ar tlnsk. »J« LIlomon » dct Lørdasp jm nil da faa Tid nok til at fis esllsr nllo nun-:- Tin«1.« oq ljlsnsdd tned lin MU dlsrsz Imle Znnttnllks sman lntn fiq dort. »K«n»ns Lin-n, lmnde dn jlkks onlaa bodrc nf at gaa lidt?«snnrx1ch lnsndess Moder-. »Ja-a lnsnkon nt im vil last nn.« »An, qaa nd ng lmil dh lidt jørft, dn nur flist il kcs lmft noqcn Hnile i Dag.« »Der cr on Hvilc for lnin nt lnsns,« smde ann »Hm dlst for at glwde lttiq,« vedlschv lwnchi Mo der indtrnslwmdr. Qui-U toa sin Hat. Hun flod ist Dieblik nblsftelnt nie-d den i Oaanden Do forlod nun lnngiolnt Dunst og sinke-do sinc Stridt lnod en naskliqgende Lnnd, innsls lmn hol-J Zimmer lnm fnart forlvandt for sin Modus demnade Blit. »Hu-n or dozl jllls Mast nnsd Hattn,« fasnlte hun. Sendes dick-te var fnldt as Beim-immer denne Aste-n, og hnn saa nnsd et nroliat Anfigt ncd paa Barle der lau i ljcndess Arme-. san annedo sinc Øilte oq inn ttss at for-sum dct sørmnodigc Udtrnl i bis-thes, ttyi lmn trok fisne Lasber op mod en nnkcsliq Minc, der var ljelt roter-de at sc· Ostm berolichs lmm mcd ct Simil oa bei gyndte at imme: »Der er et Zallglnsdens Land«. Var net laa ganftc stille og faldt snart i Zwit, og det be wngedse Vierte blev oasaa roligt, thi der var Trost i den gede, gamle Sahn-. Il. Bebt-vollen effer Gud bitter Fragt Luoy slentrsde laugfomt affted, on tilfldst Last-ehe hun sig paa Jordcnvved Fodesn as cst Tra-. Dof var en yndig, stille Mien, Mvggcne fvcermede lysrig aman Lende og den stifte, klare Lqu virkede ftyrkende oq ap Bomb »Is- Mc W leg gar solt-« musi- him. «Jeo,,-i A nilde anste, jeg var en Krtstem Jeg nilde Auske, jeg Quin de Ilade være med at være gnaven og egenkærlsig. Aa, hvor jeg vilde øn«ske, at jeg k n u de vasre en Kristal Men det nytter itke Jo unsre jea strwbec efter at bliie god, desto svwrre bliver jeg. Zog hader al Slags Haands arbejde, men jeg elsker at lase, ast stndere. Moder st ger, at Vernene bliver ældsre, man saa blivek jeg ogsaa asldre og faar nassten ingen Ting lasrt Men jeg oed nol, det er singt at tnnrre over det. Aa, hour jeg nn sler, sog var en Miste-M« Zkønt hnn ikfke havde ndtalt sit Ønske højt, sor lan dog san-men, sont am hun var greben i en for bryderipsf Handl-ing, da hnn ljørte Fodtrin nærme fig. Det var lJendesz Faden Han satte sig ved Siden as han de, og et Øjeblik tav de begge. Tilsidst sagde hau: «Djn Moder har fortalt mig, at du bliver nteget forstyrret oa lnndret i dine Stnderinger. Hinn er be drauet derover, og det er jeg ogsaa. Men vi maa se at holde Modet oppe og haabe paa bedre Tiber.« »Tersom Moder knndc undvære mig, villde jeg gerne rejse til en eller anden Stole. Der er en gab Stole i H» og den er ikke saa dur.« »Es-»wer kan not nndvasrc dig,« svarede han ven ligt, »Wen, mit tasre Barth lworsor oil du iktc gaa i Stole ber? Hvorfor forlade dit Hjietnk Er dn allerede saa led as das-" »Was Hist iste, Faden tin-n Miss WlJeeler siger, det er til innen Ratte, at sog gaar til hendc niere. Lan siacsr,« tilsajech lnm rødnnsnde, ,,at ieg hat lært alt, lwad sag lan lawe i en Lattdikslmskale.« »Im-l slnslde dn lnwe sagt Injg,« svsarede han. »Der lnslsøuedess ikke den Wanst, Moder troedie, at hun tnnde jndkette det saalede-:-, at jeg sik Tid til at lasse lkjennnxy da ieg nimm-, set stulde gaa saa godL Men lntn maa stadig forstyrre 1nia, ljnn lan ikle used ,1aa dist, ag paa den Maadc last-er sog slet ingen Tanz-' ,.dllelwtta vjl snart komme nd as Skalen. Lad inig so, hinn er to Jlar asldre end dn, er lnm ikke?« »Jo, næstem nken dn med, at den lange Sygdom satte ljende tilbage. Det er Grunden til, at jeg kan kne re end l)cnde.« »Ja, en af Grundeue,« svarede han smilenda »:7«’aa, Fader,dcrfont du og Moder vilde lade mig reife til »Es-» nanr lyuu Wut-mer nd as Eskoleth vilde jeq mrre tut-get flittig; jeg Bunde gaa meget tairtzelig klædt km muntre fnart scle uner dygtig not« til at undervife.« »Mit saer Vorn, im fkal tasnke derosver,« svarede henchi Faden Kort cster reiste han jig og gik langsomt hie-mad Uum Jud stillt- mod bankendc Hirsch-. Hun var fuld as en brwndcndc Lasngfcl efter Kundftab, men hun san ikke de dsobc Rynker paa fin Faders Bande, da han over vcschdc heuch Forflag, og hatte ikke det Zuk, fom det srcsmkcrldtcn - »Moder,« sagde han, da han kom l)jem, »Aus siger, at lmn hat lært alt, hde Mifs Wheeler kan le re bmde.« «Jn,« sontede hun roligt, ,,jeg ved det. Mist Wtjcsclcr bar fclv sagt mig det.« »Weil du har ikke fortalt mig det.« »Du havde Vekymringer not i Fowejen, fyntes Iea.« »Trnr dic, det kunde blioe as innligt at sende heude til H.?« «:llioderen san fig omkring i Sitten »Er der noget vi knnde scelge?« tænkte hun. »Du kan itke nndvcere os, « sagde de gnmle Ist-ach da l)ende: Vlik faldt paa dem. »Der er nllerede nu soc iaa af o« Zannne Resultat koin lqu til ved at betragte de andre invslidte on inedtngne Medlerx ( »Du kan ifke finde noaien lldvei2« spugte Fade ren tilsidst. ,,J«kke liae nn, men innnfke senere,« fvarede hun. liejtenn pna nt ville se den lysesle Side as Sagen· »Da-rinnt vi lilnt ikle lsnvde den Gækd vilsde der doa Ionsre nnaet Hand« " »Ja, den Weld Men enlmer l)ar sine Sorgen liande di ikie den, hnvde di sit-km andre.« »Er deiliat Inn paa Linetk« sagde lian bitter-t »Du Isar det itke godt i Aftei1.« »Im nilde liave det gadt nat, dersom Vornet blot fnnde fnn sit Ønske opfyldt.« Tet dar nn bleven ganske merkt, og Lucy um«c nden at lilive beinaer ns Fornsldrene, kommen ind i Einen sog hande ljørt de sidsle Eil-minnen ,.(-snsld!« tasnite inni. ,,Hvor flrækkeligtl Jntet linder, at stnilelizp Inder fer san lseiymret nd og ar lieider san irre-nat da iea dar nlnaet linm nied inin Ekole!« Hnn stinl sia sagte ind eaa sit Vnsrelse, indtil Za deren laldte Familien samtnen til Aftenandnnten Da lnin knaslede ined de andre da lnttede til hanc- B-n, for itad lnni den liennneliae Zorn da Veh)mring, der gav iia lldtml i den« Da lnin saade liain (Siodnnt, Ewi skede linnt «Fade1«, iea lror ikt’e, iea nil aan i Skale, jes kan san en liel Dei Tid til at lasse, nanr jeg pas-set paa det bliner akkurat liae san nodi.« . Han knszsede lieu-de flere Manna »den n·t lade fis sknfie ai diese kn-rliae Ord, inen for at glmde hende, lod l)-an, sain lmn troede liende »Nim, san Inder vi det blive derived for Øjelilikket, on lmsk paa, mit fast-e Vorm det nniier file, lwnr klan vi end er, nnnr vi ilke bar lirrt iiriftngi at kende.« »Ja-a ded dei, jeg ved det,« og hun grasd sagte Hnn iorlilen nocs han« efter at de andre Born var aaaet i Sena. »Der er ifke inin Meninn nt dille nedfnstte men nefkelsia Viden,« snnde hnn da: »ieg mener kun, at vi slnsr satte alle hinunelske ander langt over de jordifle.« »Im mindes ier den Tit-, livor ieg itske inM dck gode b-ieit,« sparede hnn singt-sonst »Da er det ilke vnn Tiden, at denne Fsleise sbü de basre FruntJ« spinrate hnn meget Imt «sAa, Fadecl bar den ikke banret nonen Wi« spurigte lnm og brasii Grund. « ,,Mis.forsran miq ikke, min Westen-, isg W MS have dig til at sige, hvnd du netnp un lie- ssst II lim- iagttaget dig alt for længe on atmed alt for W Widerside til Mc et Wage-at »Ist M er ins-. Wange-it on alt er bleveu not-« sog it- tug- Zit am din nosdt at nat-ne M M fes s.