Jvan og Esther.
En Form-Hing fra Jadelioct i Rusland.
M Alles Laus.
Dncriat fta Engellk
GortlutJ
»Jeg san uiii im var iskke blind) en streng Mond
misd et genmmnmsnmsndc Blilx tmn kaldtcs mig til W
oq lagdm »Ist-elfen Zum-r Jødcrms til: most du, Jakob
som tmr lwrt as dltmfmsl Blitz og Esther, at Meissiacs er
kommen, hat jorhwrdist dit Hier-to m M km MAX WCV
do, sum elfkcr mig, lmr vidmst for dist. Zog andeuka
rcdc mig sor dm for m kund-wri- dig mit Novu- on
lwod lmr du Mker Tn lmr sorncmtet mm Mc- djt
Lio.« Im spukgtc ich »Juki-I er du«-« ca der Nov
spart-U »Im er den Tasqu fein du ottrr lws rotem-Inst
vkd din Votum-« ch var aimft og bangt-; sum du Im
vom-de at se pan Inn-, Initr lmng Anfiqt as (WI)cd tm
Alkilsdlusd og dct var, sum um tmnsxs Mit drog mia til
binn, san at im stumm udbrnde: »Und TM im Auch-«
Dei-til fmredcs han: »T-« im islfket Horn-n, Hin Mus
Inkob , oq du jmr Dorfs-zu at imldc Muse Lon: mou du
bar sornasatet Jesus, Jisn LIE«-s:-fias:s, som Jst-donn- cndnu
Mutes-. Jm, sont mlcr til disk, Jakob, er Jesus, im
sande Pairilelmm der or flaatct til ou Forsonism for
Vierdkns Immer-« L rd for Ord, Esther, or jeg j Stand
til at acmagiy Iwad tmn sagdox nie-n mino But-ver or For
uslc til at lussfrixw Zwangs zlllaivfmm lmnski lksbrejdendc
Vle lwori chr dika losk- den mdcrliufle Flasrliglksd.«
»L, Jakob, du Lmr i Enndlnsd haft on vollignet
Trank - - lmjsss dlst owklnmcdct var on Trøm!« nddrød
Eichen-.
»Ja-g tm- sortalt diq dene, Esther-, sode im wod,
at du clslcr Jesus as Nazareth, oq W vil sue-me dis,
- ondskønt im fotud Dei-, Mad du vil found ---- dor
fom du nu vidsnn at du sltslde dp i Tag, ujldc du iaa
fasttc lkslc din Txllid til Jissuiz fom djn Instit-R«
s-- »Ja, jeq vildc, Jakob, spare-de Eimer fast ou ast
vadigy «jeg gruudcr min Ein-les Fred og Izu-Ists i Liv
ou Tod Wo Jcsu Krlfti Mods Fonjcnostm non er min
Frelscr. den sande Jødernes Konnt-A
P
Jakob ffjnltc sit »Aan i sinc- mang Hund«-r on
qmsd, mode-ni- Estlnsr gunske stille ventch indtjl tun-J
stærkc Zindsbcsmmcslsc lmvde tagt iig ljdt, og der-zum
lasstc lnm der m. Umsicht has Efojasz «anr Mc; tin
zog gonlssus dia, jvg Mdtc dja wd Raim, du or nun.
Nam- du gaak Sonne-n Vandcnc, da vjl im vix-te med
dis, og igenncm Moder-ne da skal sde ikkc ovcrjkylte dia;
naat du qaar gennem Jldcm fkal du ikkc wich og
Laien sial tkkc form-re din. Thi jcg er Herren, din
Guis, Jsrarls l)clligc, din erlser.«
De sidstc er knan Eimer Ficke Monat-, sont
holdt hnn mmet of in for-duva fig i disfe Ord.
»Im sendet det kklt faa godt, Esther, vil dn iaa,
medan vi ist ems, let-fis ont Jeln Tød for nTYFHI
,,-Mod Gut-den raste Jakob: men vj cr Mc ems; un
J ·3 er twsks os.«
Esther Mike de trc sidste Wpitlcr i Nachtrag-«
Evangeliuan og Jakob Inn-te med bsjet Dom-d ou udclt
Opnnrkssonched til det, der par nogct maan unt for
hern. KI Inm san slscttedm foutgte bun:
»Und ital vi ger used Jesus, kasrc Von? Da Pi
latus Mode dem ZMgsittaal til Jede-tue, raubte de:
»Msfasft, kotdfasft!" Ja, nden at wide, lwad de fande
mqbte de Ubert-: »Hast-I Blod komme-r over os og vo
re Bot-M« Aal vi ist-, last-c Jakob, bcdc out, at hans
ratientsde Blodnma komme over os for at afwasttc Vo
ke Syndet?« —
»Dek, du der læstc, Eichen-, hat faa uniiokendelig
( Wo Prog. Mit Dime, sum Das-» au vio
net dumm-wen fra langt Livs Fokdocmneog dengode
Rat-bis Lækdonnne afholder mig sra anbent at bekende
mig san en Eifers-lan- af Jesus as Nazakctl)."
Efthers Swr beftsd i en indcvlig »Von onl, at
den Helligaand vilde lsfte Vantroens Mc fka hans
Hinte, faa at dnn Hunde se Jesus sont Mosiiaåu
Ill. «
Sat i Its-.
Endfimit Im Meyer var lustige om at beim-ge si
ne Ætindcr. fad Eimer cssidnn on lassns for Jakob, da
Sinn kon- tilbazuc Hist-» Ord, Eimer lcriuy slugtisss Ins-d
BriiasklsiglxsT ou lidt csstrr lädt sind del Hansli- ilart iok
Jacolh at Jesus ai -.ll.u.ircsr!) illi- nlrnc var sum-o end
Obst-C nie-I var . Eandkhsd den inkiasttisdc Messiiais.
Naak man vod, at Tnlmud siacrt »Den, iom kin
gmgtek de viic Mir-M d. v. f. Rat-hinwie, ims- Engl-n
I Dei i den spannende Verden«, iokstaar man walt- af di
Mistankm disk hat-de inldt Jakob-J Einst, nam- liau har
te paa iincs Von-MS Udtolelscsr. der var Hanf-sc- mod
sattc Naht-i ROHR
»Im er syq og sona, Eimer,« iagdo Jakob: ,,tslii
W bar ikke sowt i den sidsle Tid, og stliavbien ihm-, at
ioq like merc san lwic paa utin egcn Dom; men naar
du lasset, er disk en vidutodctslig erd og No i min Ein-l
Maatte dog Abram-us Gud aalme minc Øimn scm at
s ieq Pan le den Stellt-, Von hat betet-i for sit Felsl«
»Bei vil han, Jakob. Endnu stal vi komme til
sinmmen at fmdc os i Ksrifms Jesus!« udbkjd Esther-.
»Mit-di W vic akdrig tasnfc fixi, at jeg er bei-,
focdi han like sendet Margrethc Meyer-' ingde Jakob
Wligx »in-en lmn vil spat- miq hos din Inder
Glthein Eet er aigiort, im vil ikke niere tilbaqo til han«
der er Fare for min Ein-L verfor maa jeg Me, hon
fes kån hjte Gide Ord.«
Esther og Mai-amtli- taltc dem-a lot-nac- samtnen
vg Refuldalefhrtai blen, at de Mel-los Insel-, at lmn
stulde Mo- hos Fru Meyer-, worimod donne- tun-de
vake has PMB om Näncii
· »Im hat ille Liqv til at fokdkive Fku Mem-r fta
sit HjeMA inwendle Jakob mod dette For-flag.
, »Det hat Mist at Rief spart-de Margretlm »du
k· ved, at d- M et siegen Straf for mig at vasre lam
men msd Esska .
Da W Mc fuaet nagen Mad, gis Esther
hieni, mein-nd Im Meyer blov hoc dani, indtil der kom
Bad W denkt-.
»M vil du spre, Mc Wien lenlder Bad til
Un Feder- vdus for est sta- Met miss« lpurgte Jakob
Wicht da Am ists
»Es kan tunlich at du Meer bot o,s« los-rede
hun; »den-ed liqu- lsq singen Lsgm M bclver im
weswwwdoeyouiea Wiss-Ists nach-m
A.(
Sei-se
»Hast kasn vækc megm streng, Esther-.
»Du skal ikke unsre bangt-, gamlc Ven! ch ffal
ikke act-e zwar-d som knu bringe dia tilbago i Haswdcrue
pack den-, der kasldcsr Jesus on Bodmgcn Moden-:- sog
er bot-ten tamsr Margretlks ssg as MAX
»Vi! du fortsastte M under-lich Vrev tisl Hist-m
crmy sont Eimer bmnndth paa?« spnmte Jirfolx Ha de
var ems.
Og nimm-:- ämn lassus mu prrswprassmh sdcr gjk
tin-d sit met Nod ecn Gmm ind i Helligdommem
sfnudtc Estlscr ssg bit-m. Der traf bnn Elisabetls alve
Iris forwivlet og kmlssst i Grund. Ouu for-kalte Esther-,
nt Radbi Josef hcwdr thej der med m enden Jst-da
og de to bar-de qisnnemsøgst hole Hitset ozs taget alle de
Bøgisr ou Papiretz de kundr finde
»Im-rate de, book Jakob ers-« udbrød Esther
wmsstcligt -
»Ja, Rabbicn san-di-, at lmn var bloven loffist
bot-: ska den-c- HUT og tun kunde lWisiy at lmn var
san soaq, at inqen kundi- tro, lwad hatt sag-dir Zog kun
de imidlcrtid fich, at sog fkkc hscwde set hmn.«
»Der var godt, der-sur sigek im dig ikke hohlen
lmor han er nu. Gar mig altssaa intet Zpørgssmaal out
Jakob: tun san atmet vil jeg siqe dsg, aLhan aldrig
jmr vasrct more klar end tm: W han søger cfstcsr Jesus
Nrnndm til, at Inn den Dag, vi mlte om Rate-l Lod
iasz DO, san plndsclig sorlod os, stmtcss at ltxt-tin at hcm
site immer-e knnsdc besser-sie sit inderiigis Ønske om at lus
re unsre om Jesus. Mcn lwor er Fabel-? « kmn plejer
so altid at Mc Mann-se lasnge før denuc st. Q, lwad
vjl Ema fixie, naak lsan hin-en at hans Vømsr er main-W
tilsssedc Esther amgstcligt
»Im er san bebt-ver dcsroocn im gjordcy lwad
im tun-de; men de Mord-c allizscvcb lmad di- vildc,« fvas
rede Esther-. « "
»Za, on er nden Rind, msre txt-innerli.'z(x1 haa
ber, at Inder link iin Bibel nied iig; min er Ins-J Mar
,iretlie, nien din bar de vel taget«.-«
»Ja, ou din Faden-— var lieriiieninny og alte andre
Papirer nndtagen dine Biene im Instink
»Hvorfok sparede de die-ie? An, nn fokinmr ien
det, - det Var diii fix-rinn- Liiitaii"ke, ioni reddede dens!
ndlirod Enden da Elisabetli ums iiende en Passe-, sont
nun inwde fkjnlt i iin Lonnne
Te tnrde nasften sikke ikirtwlle Naiael IMM, inmd
der var stet: inen de blen kmsaa sparede inr dmne Einer
tex tlii nlndfelig inirtede lian ind nd Toren bleg oq nd
niattet on tin-d itnreonc Klnsdset
»Wind er der stet, Fadet?« ndbrød Esther
»Im link fet nouet inmteiint, mit Vor-n. Sant
inen ined ilere andre thbliinerc brasndte Rabbi Joiei
i Fisdeknarteret Und-:- met er Da ieq gik forbi, kind
te iiaii mia derlien og raubte til oinkringstaaende Jo
dek; »Der er en Mænd ioni sieln tror naa den ialife
Proien Jesus af Mozart-tin on imn Wer at tolle dcn
Tro, foin vi, de fande Abrakmms Vorn, lian« Medens
Imn ingdc dorten Esther-, faa im, at niin til-re Bibel
den, ieg hat faaet of dia, den Bibel, ndfka lmikkesn im
iorspgte at visie diq din Vildfnkelfe, tin-n fom lasttc niig
at bede Jesus oin Ulgivelfxy — blive kostet i Ist-den.
ch for-Wie at san den tilbaxuy isten disk-var ninnliqt;
im fik kam at fe, lworledes Flammen-ne slikkesde liesde
de fielliqe Sidetc ,,3fal vi kafte den irafasldne Hund
ined i Jldem at han tan brasnde samtnen med den for
bandcdc BogW raubte en af Mkadeii. Men det var
ikke Gnds Willst-, at ieq sffnldc ds- endnn, oq det viite
fixi, at W havdc nagte Rennen der muri-mode mig on
forte- miq hort, saa at ieq flap nskadt del-im pkm noalc
Eleg on Ekraimner mer«
»Sie-stets Ist-den« song Esther nted Team- i Øj
nenex men Raiael Blitz sur-Heda da de to unge- Piqer
bade-de hans forflaaede Ansigt og Hemde-r og braate
heim en anden Froste-.
Esther busiodc i fin Forvitking istit at fiortaslle
iin Feder oin W, da ban noget efter ytredc iin For
nndking over Grunde-n til dctte plndfvlige Tegn naa
Meiwa sra Rabbi Jofefs Side.
»Wind viere law-ti« ndbwd Blitz. ,,(Wnd giver al
tid Glasde i Siedet for Som, og den-te Glcvde opveier
alt, ihvad ieg que hat lidt. Der er vedet nianae Bin
ner for Jakob, og Gnd dar hakt dem, idet han hat vakt
önfke hvs vor gmnle Ven om at tro vaa Messias Vil
du Mike injn Yadlinqsfang, Elifabctb?« bod han og
san kasrliqt pas fin ankaan Dattel-.
»Im lnslnswr tklc at ins-me lnnlton," mark-do hnn
on branndto at sonac- dcn Saum Raicwl Blitz og Eitlior
most clskcde, iordi den sang oni dann dct itoko Oiior
lanc, den storcs Yopcrftcspmssh der qik — ikko tin-d Vlod
as Mille on Mann-: tln bot var iklo tilitruftcligt til at
wastte Inndcn ai, - incn inod sit met dnnsbnrc Blut
con Gang ind i Hislliadotnnnsn on iandt on ooiq For
lødninit
Elifadctn lnwdc on lon, klar Ztomnny on lwort
er imk tndcliqt Hun fang pan Toff, foin Estlnsk lmvs
de lasrt denkst-, oq sont var dct Entom de tnltc ind
hyvdos. Eu Grund nim- til, at notop donnc Sang var
der-es Yadlinaslnna vak, at Jason havle overfat den Pan
Inst
Da Eliialnstlt vor instdig nin at sonnt-, bod Eitltcr
tin Faktor iklc at gaa ben til Jakob, for einst-, at Mor
kot var falsdet paa.
»Im vil Hart-, loin du anstcr. last-c Einka son
wdc hon, ,,cndssont im er fuldt on fast overbcsoiit onn,
at End san benakc män, soc-Vol nasak dct or lyst, Isotn
tmar dct or mit-It. Mcn lnmd sinkt dn, mn im blisn der
i Nat? Sau imst, loni Jokob er, csr lmn nnsopo i Stand
til at onst-(- isms, oq san san Moriithlw blivc oq spissc
Frosoft samtnen mcd dig oq Glilabetlj, før lnm kont
nier hie-m. «
Dem-d blov det, m tenere paa Aftenen gik Rafael
Blitz hcn til Bazarm tiiedcsns Margrethe Meyer kam
for at Mc hos de to unin Pisa-.
Jakob var maget wftct oftcr sit Fals, og Rafmsl
Blitz blcv beim-riet si lin Anclle ons, at den qasmlc
Monds Dagc paa demn- Jord var kalte Dct var et
laliiqt Mpde on Genlvn for de to Vennerx tlti ol Mc
ningsforlkol i Religion var nu botto, og Jawb be
kendtc frlmodlgt, at lhcsm alle-rede l flew Maanodek l sit
Hier-te hwdo twot paa Jesus. Jo« hsn Muede, at
band Tro havde vasrcst kostet fra den Dog, da lWonnen
fufd af iublende Glis-de havde bekendt fln Tto paa Je
sus Midas Kam Mind. Hatt havde ii as Stiched set
dst heilig-, selvforglmnnewde Av, som levcdes »l, det
kluge »die-m lppr hatt vak, af dem, der elsiode Ftels
feren, og hatt blsv over-hofft otn, at der-es Tro like gle
newM,MackdehavdeMFwdlee-U.
«DeteeetMss-Iq for mig, Mut-Osak
switdcfswim tmvblvmtstmblm da
——-————-—r—————-- -
mcd GndZEs Himli vil W fvit og aabcnlnst bokcndc
Empdlwdisln Med mine gmnlr Ost-her og blinde Tim
vil Leg lwkenndty at den barmhitsrtigc Frelfm der kast
der paa alle-, ogsaa lmk kaldt paa min. Nu vod W,
zwinle Ven, at dpt musstis Vlod, som kan fonc Sylldism
er vor korcsfirstcsde Frelssers durchaus Mod.«
. «Jakob, du Mr mia san lnkkelig, og mit edit-m or
foldt tut-d Lov km Toll« scdbrød Blitz.
»Im forstaar du,«lworloch jcg lmr bebt Instit-, at
seines vil cudog lage jmod ou Immqu affasldig Mund,
der lmr staact hat« imod et lyclt Liv. Im er Mino Ucc
qet takncmmelig uwd din Eftlnsn Hun foarer til sit
Rom-: Stiel-ne; rlxi hun lmr fort mig til Frelsercn lige
san flkkert, fom Stier-ten fartc do visc Masnd til Stal
den i Vemlolyeur Hinweis Liv og Elwmpel lmr visdnet
mer«- for mig, cnsd jcg egentlig oädste, før im i disfe ti
lange Dam- jfle bade lxsnsde out mig.«
To to gaurlc Venncr kalte lasnge sammt-n, indtil en
dclig Rafacl Blitz oocrtaltc Jakob til at lwile; tl)i lmn
vidsus, at »den Smm vilde de vaer usskjlkcde til det, der
forestod den nasstc Tag.
To Margretth Meyer kom kidlig nasste Morgen,.l)-cs
førgede lmu førft sit strgctiarbej-de, før bun bilfte paa
flne lslasstcsn Hei-des Morgenorbejde var at got-e vent
i Bazarcn og ordne Butittenx som You for dettc fis hnn
et Bin-risse niedens hun tjcutc til sit vorige llnsderhold
vcd at vrodcre But-bauen
Lwcr Maaned fis Blitz en Anniiining im en jødisk
Bankier, lyos lmcm lmn hmwe anbraqt sine Pet1gc, og
der var de allerede, da Bitt-bit wilde winge Zoan til at
whe. lmur Jødens Skastte var.
zwar viimicsniimen toni, nnmtte Eimer nie-We den
on Um den tief-Met, og ncmr liendesJ Inder lnwde tagt-:
en Tiendedel ai hele Esunnnen sein Herren-:- Ejendoni,
sit« lnin det vorige-, lioornied lnin ined Eliiabetbiz Hjielp
liestred dereis idrfiellige lldgiitee Men nmnne ai lieu
de-:( Fadens »Pensieinrrer«, ssoni sde knldte dein, mengte
til niere Hin-in end Tiendedelen knnde ndrede, iiaspr i
Muskel-nein da iith alene det nlinindelige Arbejde lniii
lede, nien Jaqttngelsen ni Paailesliklene kostede nteget.
Tilenixiningen ni de jødiiske Boligek, ior at intet ui den
gnnne Zurdeig flnlsde finde-J der, nimr Paaslen koni, og
den liøie «!ris, de inaatte dem-le ier Pimskelannnet on
det ninnsde Bis-id, tjente til at nie-re Festen til en Binde
for de innige Eendnjdere iorinindfkede Binsen og Lev
snliiieiten on de andre Feitdage betndelig Jnsdtiegterne
for den nrbeideiide Anlasse san at der nnr niere end Brng
not sur Illiiinel Vlitz’ Tjende til Herren
Bedenke-J Religion lostede liani ielv niegen Zeln
idrnnsntelim og gnnfke natur-link liang l)an nied liele sit
Vierte ned del Fell, linn felo tillmrte, endikønt Truen
paa den nentede Messinszs iiande lneoet liain til en liøiere
on lnklelinete Ein-re: tlii »den, ssoni lmt Sonnen, link
Lioet.« Don lioldt bnade den indisfe Sabbirtli on den
kriitne Eøndng, idet l)nn gil nsd ira, at to Holledage inn
de itle finde dein. «
»Im san ilte for-imm« iagde en Rriiten ennnng
til Rainel Blitz, ,,’l)ookledes du san lijaslpe Jøderne til
at linane inst oed del-ed writte, overlevetede Zfikke i Ste:
det idr at lijnslne dein vil at nedbwde »die-se gmnle For
nier.«
»Im-di Firiitncs et Ell-Wen til alle fis-ernten ligeidni
Inn er Noglen til liele Vibelen,« sont-ehe han. »Ja-g vil
link-J Jan Fressen ved Bisstægikeltens Vlod og vise niine
Vrødrlr at im nn link leert, at .l"i"riftni:-, Dort Paaslelani,
er flagtet iok eis, og hans Blsod sttøget paa vore Hier
ter wættek al Synd af.«
Da Margretlw Meyer koni op for at giive iine to
Gckster Frokoit, var Jakob nieget svag og ndnmttet.
,,Tror du ikke, Raiael Blitz, at Jakob burde have
ligget til Senats i Dag? Jeg er bange for, at Faldet
lmr findet lian niere, end lmn felv vil indrmnnie·«
»Don er eneniindig on nilde op,« fvarede Nennen
»Ja, der er unget, ieg inaa gøre i Tag, lwis jeg lJar
tilstkaskkeliiq Kraft, oq sfoni jeg nødig vil opfastte,« fagde
Jakob.
»Er det itte anget, vi kam qøre for sdigW spnrgte
Marmetsha der fontess at nieste, at Jakob var nisegiet asls
dre og svageljgere end Rafael Blitz, endikønt de var
paa lamtne Alder.
»Nei, ingcn nden im folv kan note det, der ligger
iior mig,« fvarede limi. .,D-et er sligeiom nied et Mennes
iles Frelfe; Vennet fan biwlpe, men Troens Skridt,
som ist-et en Ein-l til solle i Jesu fnldbragte Viert, kan
ikke Ums as andre.«
Gans Ovd var nforftaaelige for dem: thi han var
incget alvorlig, on hanäs Stemme l-d iaa rolig: men de
tut-de like lpørge txt-m tilde-re Eiter Froloften now-de sdog
Fvn lMeyer in iige:
»Vi! du ikke lyolsde Andogt, fsr du Haar, Naiael
Blitzs«
»Jso, gmiex man-di- lian, «ug man W jaa si dit
Norm Lotto Horn-n, Fordi limi tsar nahm-: diiiis Lini-,
gamsle Ven, scm at du vod at blsive en fand Krisis-n nctop
er blwcn on fand Jwch »
»Tai, Raiml im vil Mo tatlc Herren, uiin Wid,
sordi lmn lmr tilgth inig mit Giotto-J Hnardlisod Hnn
sum-r ilkc men- for qu fix-m den store- uvjlnærnusliuc Jes
kwch misn fom niin Faden oa Jesus er idisn qoch Hor
de for et of Jskaols tabte Fant«
Aldriq glomtc Rasmsl Blitz oq Manne-the Meyer
Jabe Colycnes Von bin Momen. Hans Kastliglnsd til
Israel-I Gud nai- «l)l(-m-n renfct ned Kiitcdfkabcu om den
.8tiI-rlial)cd, disk liaudis qinist sin Eim, den must-, til at
vasrc Offcrlannnet for al Werden-J Sond.
Jøderne lmode altid lasrt, at ndcsn Vlodsithndolscs
good-J singen Sytidsfsorladvlsc, m Jakob for-find nu, at
Jesus, Mel-fins, var fom Shimowa — - at Wird i dybes
ste For-stand fclv licwde sprqct for Offerlanunct.
Helle den Dag gik fmn cin Drwn for Mammlns
Meyer, oq mode lmn fqd Vesd ssit Arbeide, san lnm i
Taufe-rni- Jakobs Ansigt, sum sdist flmuslesde af barnlig
Tillid og Enfoldigshod, da shon tolle-de lwndc fior lwndcs
Kasrliqlhed og Mu.
»Du man ikke blive lasngc borw,« slagde hun, »Im
du maa komme her tikbage Alt, lwaid jeg har, deler im
gerne med dig.«
»Viel-trüg M, men vær ifke bange fsor mig,« spa
wde han: ,,intct kan fis-de dom, M tror pas Jesus-: sdet
hat Esther lau ofte lag-i til mig, oq nu tror jeg M MO.
Denne Danke fvlsder mit Hjertc nin en uniderliq Fred.«
Det var de W Ord, hun W of Jakobs Mund.
»Du Navn er l Md Esther, lvm Wer en
«S·tierne," sog-de Mob, da han hislsie paa lin Vons Dut
terzlsishanbavdebedcksaanmgetsomastfaaswatha
msd sie-ne bis-m »w- duiyokw un Wem miq til
sie-u W.M, du« wack- im Hm M
,,s(85uds:s Liege«: tni lian dar i Zandlnsd helbredet bat-de
dine ug lnine dibe Fund-sann Desoaskte kan jeg tun
give lmm de fidste Dage as et langt Liv, der ellers kunde
have lanqt lsedre forlksrliget bang Ncwn Men den, sont
er meget tilqinet, elsfer nieset Rabbi Jsofef hat-· en gam
mel qu ined lmert Plain-z Bewdniim, og jeg bcvd bam
sige mig, lnmd alle de Nonne-, ieg holder ai, bot-d Mit
Naon minder niig oni en Ting, at Herren ogsaa del
signede Jakob og gav nmn et nyt Navn.«
Lin Efteriniddagen var der Midstieneite i Sona
gogeih oq mange Gange i Løbet af Formididagen spurgs
te Jakob, lnmd llret var, og sen-ere, da Rnfael Blitz
gsit nsd for at lief-me en ssyg Jødiy finslgte Jakob nied.
san-T- Venner dar asngsteliqe paa band Beque, idet de
gnnfke natnrljgt var bange for, at Rabbi Jofef fksusldk
san Øie pas dann; men selv var smn nsden Frygt sog
uidnede frimodigt for den lsnge om Jessn Vlod, der ren
'ser fm ol Ennd
Eiter dette Besøg visdsle Blitz ikke, lwad lmn kailde
gis-re ved Jakob; nie-n da denne af Talen forftod, at
Blitz vilde gan, bad dan, om lyan inmatte blive bidt endnu
lioid den We. Jeden gik nilligt ind demna; fhi Ja
kob-I Vidneszslmrd nun-de Uasrset en Hjlislp for bunt, sog Ras
fael Blitz lovede at komme lgen at hente hom.
elllen da lmn to Timer ester kosm lilbage (lsl)i han
var lslevet dpnoldl langem end det var hans Hensigt),
blen lmn ioriærdet ener, at Jakob var 41aaet, og den
inne-:- nrede :lllodnmelie: tle lmn erklwrede, at den gmnle
sdllland dar en Vedrlmet·, sont formats at viere en Kri
sten, nien nlliqevel var gaaet til Jedesnnagvgen for at
tjl"ln-de. Form-viel spnmte Blitz, lisnorledses lian didsle,
at den kunnte Mund dar ganet derben.
«:!lledsen-:i im fon, onermlte lmn tnin lille Zøn til
at sølge innn til Eninmkmen,« smrede Monden.
Illuinel Witz skmtdte siq dort for at finde fin blinde
Ven, idet lmn muntre swme jig few, om Rnbbi Jofef
virkelia band-e Riet i, at nun-F- Oosded dar spont, men »so-m
tiidiq niindedesjs lmn Jakobs Ven, der nidnede om en
klar Ist-stand da er fredfnldt Hier-te
»Im Vil stole nun niin gmnlly asrlige Ven, til hvis
Tro og Mlskliglied Kristi wingende Unsrliglyed er føjet,«
sande han til sig selb.
vpsylot as org-se »unter naaeoe yan Vynagogen
»den naspxw at agte vaa do Forlmndelsen sum tre ret
tnnsndis Inder icndtis ritt-r imm. Lmn Wurde ifkis at gaa
ind i Ennaqvxnsm txij lmn uidste nol, at do vildc jage
thun nd med Furlmndeliou spnttc ima lmm og nmaske
dnrlus inni, idist do nicntih at de belmgode Gud vesd at
slaa m »Es-Kind ilijisL disk troisdu paa den korsiasslede Je
sus-. —
Mm nimm-:- lmn find ug denn-de saa ncer Jud
zmngmh lmn tin-M lmrtis lian Jakob talc ganske hisjt der
indu Jederm-, sum ämvdc iorlmndet l)am, smrtode ind
og i iin imsrke Eindslwasgelse snlgtc Blitz ester »dem
san at lmn foin tidssnok til at høre sin Von sige:
»Sie-n mig klin, gør nie-d mig, lwad J bil; men
jog oidnor for oder alle, at jeg trot, at Jesus as Na
zareth, liveni Izødernc korssasswdu er den sande Mes
sias:s. Lg jeg beten-der tin-d lsllasdis sor oder, at den al
masgtigks Wmd lmr tilgioot mig alle nciuc Synder for
Jcsn Ek1)ld, lmn, sont sdødc for mig, og shan er rede til
at tilqimI alle dein, der oil trio pasa lmns Na!vnl«
»Ist-g sigcr det sammel« udvrød Rasael Blitz, idet
han dank-de sig ch mellein de sorsærsdede Jødeh yvis
omdsztjmusstc var blisvcn afbrudt. Men han blev snart
stand-set as Hohe-n, sont opbragt osver sdette, som sde kaldte
wudsliespottelse, grob dawde Rasen-l og Jakob og stødte
dein nd as Zynagogcn
Dil Honodändgangcn satte en Marmortrappe, og
de rasende Jeder kenn-·de Rasacl og hans blinde Ven ned
ad »du-Inn Jakob, sont ikkc our i Stand til at hjælpe sig
st, saldj nod og siødtc sit Hovod voldssomt sind-d et as
de ncdisrsic Trin. lldm at agte videre paa, hvorledes
dct gis de to nsdslødte, sknndte Jst-derm- sig tilbage til
Synagowcn oq stasngtc Døkcn sast for in sorhindre de
,,vantros og frafaldnrs« Jn-dzire"b.
NasacL der visl handc sinnst nogle Strom-used men
ikkc ivar alvorljg saurer, kom sin Vcn tsjl Hjælp. Han
iløftclde forsigrigt den gamsle Monds Hoved -op, men Blo
dct site-mutede nd ai Nasid og ·:lllnn-d.
»Dein mig niogist Va«sid!« bad Blitz en Mand, der
gik farbi.
»Im denn-r illi- nogist til kristnc Huirde,« sfvarode
Man-den, sont »vor Jødiy og sont hade liørt de Norme,
liaan Trosiasllcr gav de Kristnc
Nasacl tnrdcs jflc sorlade sin Ven; Oan var heller
ikkc i Stand til at basrc hanc hieni, lworsor han maatte
blivc sisddisnde paa Traum-n niod lians Hovcd paa sine
sum-, iidct lian lørrode Moden som stadig pilllede frem
,,ijlp miq til at lickende djg, Jesus-« lwiskede
Jakob langsomt og afbrudt.
»Ur nur neu-not munt« sag-do Blitz.
Er nmt Etuil uplyitc sum on til-le Solstmale Ja
kobs Ansiatx bonum Mdt lmniz Dom-d tjlbagcy og Jakob
Cioljen nur i Paradis lan Jesus, kmsz Nov-c lmus brusts
ne Laser band-e luskcndt mnsrfor de rasen-de chttdct
Tor ksnm ismidlortsjd Folk til for at se, you-d der
Var paa Fasrch Mvd mmon Vanfkcliglwd fik Vslitz over
talt »in-m til at hjaslpe mod at basrc Von-wuc- Logeme
Initan tlji hnn uidstc, at Pulfcn og Hin-riet Mode hørt
op ut flim.
Dct blcv ou stor Soer for Jakob-J Wonner, end
skønt sdc glasdcst sig over den frimodiqe V(-kcndolsc, slyan
Mde aflaar Hatt blco begravct paa »den kristne Kir
kegcmrkd, og Esther km Elisolnsth beschte oftc ljans Grav.
»F lmr miistcst Jakob Col)c-n,« saadc on dcltagewde
Bett-um til Esther-.
»Skri- mifwt lmsu,« snawde hun, ,,tl)i Kristuci bar
stmdtst imm.
Oiusrken i disttcs Tilfasldiy cllcsr da den-S Vøqer
blm limsndnn søqtc Witz nagen Oprtsjöning euer Ek
ft-atn—im1: tlyi kle om den wrkjske Regering malte JU
sdtsrnr i Jerusalem, var der Embedsmasth som ikke
alone ingvn Modfølolsfc hcwde nie-d «d(-m, mcn etvdog iøgte
m smrdcrtmkkc dem soc-d cnlwcr given Lejlighcd Dei
Hins, bvori Vlitz’ boede, oft-des af en TIer der gilts
forlangte HusTsejen sforusd, m i Folge »den Inn-homo
sdarrskc Lov er en Indes Vbdncsbnvd ikke paabisdeligt, øs
en Krfftcns antagcs lsiqefrem Me. En Ter vil heller
ikke vtdne til For-del for en Jude, saa at sder bogstcwequ
talt We er Rest for disse.
Alle de man-ge Jst-en fom er sdmgne tilbagse M des
forjasttodc Lan-d, That gemiemqaaet man-ge sbitre og M
kensde Adeler sog sde bar Iwrt M ckt Mute MHW
afdcthÆfomwd uWWWO
bersvesdem alt, hvwd be mtsd M CI W«U » --
spukt-sw. . Weh-;
,,«- -«s-;«(