Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 23, 1916)
Jvan og Esther. En Form-Hing fra Jadelioct i Rusland. M Alles Laus. Dncriat fta Engellk GortlutJ »Jeg san uiii im var iskke blind) en streng Mond misd et genmmnmsnmsndc Blilx tmn kaldtcs mig til W oq lagdm »Ist-elfen Zum-r Jødcrms til: most du, Jakob som tmr lwrt as dltmfmsl Blitz og Esther, at Meissiacs er kommen, hat jorhwrdist dit Hier-to m M km MAX WCV do, sum elfkcr mig, lmr vidmst for dist. Zog andeuka rcdc mig sor dm for m kund-wri- dig mit Novu- on lwod lmr du Mker Tn lmr sorncmtet mm Mc- djt Lio.« Im spukgtc ich »Juki-I er du«-« ca der Nov spart-U »Im er den Tasqu fein du ottrr lws rotem-Inst vkd din Votum-« ch var aimft og bangt-; sum du Im vom-de at se pan Inn-, Initr lmng Anfiqt as (WI)cd tm Alkilsdlusd og dct var, sum um tmnsxs Mit drog mia til binn, san at im stumm udbrnde: »Und TM im Auch-« Dei-til fmredcs han: »T-« im islfket Horn-n, Hin Mus Inkob , oq du jmr Dorfs-zu at imldc Muse Lon: mou du bar sornasatet Jesus, Jisn LIE«-s:-fias:s, som Jst-donn- cndnu Mutes-. Jm, sont mlcr til disk, Jakob, er Jesus, im sande Pairilelmm der or flaatct til ou Forsonism for Vierdkns Immer-« L rd for Ord, Esther, or jeg j Stand til at acmagiy Iwad tmn sagdox nie-n mino But-ver or For uslc til at lussfrixw Zwangs zlllaivfmm lmnski lksbrejdendc Vle lwori chr dika losk- den mdcrliufle Flasrliglksd.« »L, Jakob, du Lmr i Enndlnsd haft on vollignet Trank - - lmjsss dlst owklnmcdct var on Trøm!« nddrød Eichen-. »Ja-g tm- sortalt diq dene, Esther-, sode im wod, at du clslcr Jesus as Nazareth, oq W vil sue-me dis, - ondskønt im fotud Dei-, Mad du vil found ---- dor fom du nu vidsnn at du sltslde dp i Tag, ujldc du iaa fasttc lkslc din Txllid til Jissuiz fom djn Instit-R« s-- »Ja, jeq vildc, Jakob, spare-de Eimer fast ou ast vadigy «jeg gruudcr min Ein-les Fred og Izu-Ists i Liv ou Tod Wo Jcsu Krlfti Mods Fonjcnostm non er min Frelscr. den sande Jødernes Konnt-A P Jakob ffjnltc sit »Aan i sinc- mang Hund«-r on qmsd, mode-ni- Estlnsr gunske stille ventch indtjl tun-J stærkc Zindsbcsmmcslsc lmvde tagt iig ljdt, og der-zum lasstc lnm der m. Umsicht has Efojasz «anr Mc; tin zog gonlssus dia, jvg Mdtc dja wd Raim, du or nun. Nam- du gaak Sonne-n Vandcnc, da vjl im vix-te med dis, og igenncm Moder-ne da skal sde ikkc ovcrjkylte dia; naat du qaar gennem Jldcm fkal du ikkc wich og Laien sial tkkc form-re din. Thi jcg er Herren, din Guis, Jsrarls l)clligc, din erlser.« De sidstc er knan Eimer Ficke Monat-, sont holdt hnn mmet of in for-duva fig i disfe Ord. »Im sendet det kklt faa godt, Esther, vil dn iaa, medan vi ist ems, let-fis ont Jeln Tød for nTYFHI ,,-Mod Gut-den raste Jakob: men vj cr Mc ems; un J ·3 er twsks os.« Esther Mike de trc sidste Wpitlcr i Nachtrag-« Evangeliuan og Jakob Inn-te med bsjet Dom-d ou udclt Opnnrkssonched til det, der par nogct maan unt for hern. KI Inm san slscttedm foutgte bun: »Und ital vi ger used Jesus, kasrc Von? Da Pi latus Mode dem ZMgsittaal til Jede-tue, raubte de: »Msfasft, kotdfasft!" Ja, nden at wide, lwad de fande mqbte de Ubert-: »Hast-I Blod komme-r over os og vo re Bot-M« Aal vi ist-, last-c Jakob, bcdc out, at hans ratientsde Blodnma komme over os for at afwasttc Vo ke Syndet?« — »Dek, du der læstc, Eichen-, hat faa uniiokendelig ( Wo Prog. Mit Dime, sum Das-» au vio net dumm-wen fra langt Livs Fokdocmneog dengode Rat-bis Lækdonnne afholder mig sra anbent at bekende mig san en Eifers-lan- af Jesus as Nazakctl)." Efthers Swr beftsd i en indcvlig »Von onl, at den Helligaand vilde lsfte Vantroens Mc fka hans Hinte, faa at dnn Hunde se Jesus sont Mosiiaåu Ill. « Sat i Its-. Endfimit Im Meyer var lustige om at beim-ge si ne Ætindcr. fad Eimer cssidnn on lassns for Jakob, da Sinn kon- tilbazuc Hist-» Ord, Eimer lcriuy slugtisss Ins-d BriiasklsiglxsT ou lidt csstrr lädt sind del Hansli- ilart iok Jacolh at Jesus ai -.ll.u.ircsr!) illi- nlrnc var sum-o end Obst-C nie-I var . Eandkhsd den inkiasttisdc Messiiais. Naak man vod, at Tnlmud siacrt »Den, iom kin gmgtek de viic Mir-M d. v. f. Rat-hinwie, ims- Engl-n I Dei i den spannende Verden«, iokstaar man walt- af di Mistankm disk hat-de inldt Jakob-J Einst, nam- liau har te paa iincs Von-MS Udtolelscsr. der var Hanf-sc- mod sattc Naht-i ROHR »Im er syq og sona, Eimer,« iagdo Jakob: ,,tslii W bar ikke sowt i den sidsle Tid, og stliavbien ihm-, at ioq like merc san lwic paa utin egcn Dom; men naar du lasset, er disk en vidutodctslig erd og No i min Ein-l Maatte dog Abram-us Gud aalme minc Øimn scm at s ieq Pan le den Stellt-, Von hat betet-i for sit Felsl« »Bei vil han, Jakob. Endnu stal vi komme til sinmmen at fmdc os i Ksrifms Jesus!« udbkjd Esther-. »Mit-di W vic akdrig tasnfc fixi, at jeg er bei-, focdi han like sendet Margrethc Meyer-' ingde Jakob Wligx »in-en lmn vil spat- miq hos din Inder Glthein Eet er aigiort, im vil ikke niere tilbaqo til han« der er Fare for min Ein-L verfor maa jeg Me, hon fes kån hjte Gide Ord.« Esther og Mai-amtli- taltc dem-a lot-nac- samtnen vg Refuldalefhrtai blen, at de Mel-los Insel-, at lmn stulde Mo- hos Fru Meyer-, worimod donne- tun-de vake has PMB om Näncii · »Im hat ille Liqv til at fokdkive Fku Mem-r fta sit HjeMA inwendle Jakob mod dette For-flag. , »Det hat Mist at Rief spart-de Margretlm »du k· ved, at d- M et siegen Straf for mig at vasre lam men msd Esska . Da W Mc fuaet nagen Mad, gis Esther hieni, mein-nd Im Meyer blov hoc dani, indtil der kom Bad W denkt-. »M vil du spre, Mc Wien lenlder Bad til Un Feder- vdus for est sta- Met miss« lpurgte Jakob Wicht da Am ists »Es kan tunlich at du Meer bot o,s« los-rede hun; »den-ed liqu- lsq singen Lsgm M bclver im weswwwdoeyouiea Wiss-Ists nach-m A.( Sei-se »Hast kasn vækc megm streng, Esther-. »Du skal ikke unsre bangt-, gamlc Ven! ch ffal ikke act-e zwar-d som knu bringe dia tilbago i Haswdcrue pack den-, der kasldcsr Jesus on Bodmgcn Moden-:- sog er bot-ten tamsr Margretlks ssg as MAX »Vi! du fortsastte M under-lich Vrev tisl Hist-m crmy sont Eimer bmnndth paa?« spnmte Jirfolx Ha de var ems. Og nimm-:- ämn lassus mu prrswprassmh sdcr gjk tin-d sit met Nod ecn Gmm ind i Helligdommem sfnudtc Estlscr ssg bit-m. Der traf bnn Elisabetls alve Iris forwivlet og kmlssst i Grund. Ouu for-kalte Esther-, nt Radbi Josef hcwdr thej der med m enden Jst-da og de to bar-de qisnnemsøgst hole Hitset ozs taget alle de Bøgisr ou Papiretz de kundr finde »Im-rate de, book Jakob ers-« udbrød Esther wmsstcligt - »Ja, Rabbicn san-di-, at lmn var bloven loffist bot-: ska den-c- HUT og tun kunde lWisiy at lmn var san soaq, at inqen kundi- tro, lwad hatt sag-dir Zog kun de imidlcrtid fich, at sog fkkc hscwde set hmn.« »Der var godt, der-sur sigek im dig ikke hohlen lmor han er nu. Gar mig altssaa intet Zpørgssmaal out Jakob: tun san atmet vil jeg siqe dsg, aLhan aldrig jmr vasrct more klar end tm: W han søger cfstcsr Jesus Nrnndm til, at Inn den Dag, vi mlte om Rate-l Lod iasz DO, san plndsclig sorlod os, stmtcss at ltxt-tin at hcm site immer-e knnsdc besser-sie sit inderiigis Ønske om at lus re unsre om Jesus. Mcn lwor er Fabel-? « kmn plejer so altid at Mc Mann-se lasnge før denuc st. Q, lwad vjl Ema fixie, naak lsan hin-en at hans Vømsr er main-W tilsssedc Esther amgstcligt »Im er san bebt-ver dcsroocn im gjordcy lwad im tun-de; men de Mord-c allizscvcb lmad di- vildc,« fvas rede Esther-. « " »Za, on er nden Rind, msre txt-innerli.'z(x1 haa ber, at Inder link iin Bibel nied iig; min er Ins-J Mar ,iretlie, nien din bar de vel taget«.-« »Ja, ou din Faden-— var lieriiieninny og alte andre Papirer nndtagen dine Biene im Instink »Hvorfok sparede de die-ie? An, nn fokinmr ien det, - det Var diii fix-rinn- Liiitaii"ke, ioni reddede dens! ndlirod Enden da Elisabetli ums iiende en Passe-, sont nun inwde fkjnlt i iin Lonnne Te tnrde nasften sikke ikirtwlle Naiael IMM, inmd der var stet: inen de blen kmsaa sparede inr dmne Einer tex tlii nlndfelig inirtede lian ind nd Toren bleg oq nd niattet on tin-d itnreonc Klnsdset »Wind er der stet, Fadet?« ndbrød Esther »Im link fet nouet inmteiint, mit Vor-n. Sant inen ined ilere andre thbliinerc brasndte Rabbi Joiei i Fisdeknarteret Und-:- met er Da ieq gik forbi, kind te iiaii mia derlien og raubte til oinkringstaaende Jo dek; »Der er en Mænd ioni sieln tror naa den ialife Proien Jesus af Mozart-tin on imn Wer at tolle dcn Tro, foin vi, de fande Abrakmms Vorn, lian« Medens Imn ingdc dorten Esther-, faa im, at niin til-re Bibel den, ieg hat faaet of dia, den Bibel, ndfka lmikkesn im iorspgte at visie diq din Vildfnkelfe, tin-n fom lasttc niig at bede Jesus oin Ulgivelfxy — blive kostet i Ist-den. ch for-Wie at san den tilbaxuy isten disk-var ninnliqt; im fik kam at fe, lworledes Flammen-ne slikkesde liesde de fielliqe Sidetc ,,3fal vi kafte den irafasldne Hund ined i Jldem at han tan brasnde samtnen med den for bandcdc BogW raubte en af Mkadeii. Men det var ikke Gnds Willst-, at ieq sffnldc ds- endnn, oq det viite fixi, at W havdc nagte Rennen der muri-mode mig on forte- miq hort, saa at ieq flap nskadt del-im pkm noalc Eleg on Ekraimner mer« »Sie-stets Ist-den« song Esther nted Team- i Øj nenex men Raiael Blitz sur-Heda da de to unge- Piqer bade-de hans forflaaede Ansigt og Hemde-r og braate heim en anden Froste-. Esther busiodc i fin Forvitking istit at fiortaslle iin Feder oin W, da ban noget efter ytredc iin For nndking over Grunde-n til dctte plndfvlige Tegn naa Meiwa sra Rabbi Jofefs Side. »Wind viere law-ti« ndbwd Blitz. ,,(Wnd giver al tid Glasde i Siedet for Som, og den-te Glcvde opveier alt, ihvad ieg que hat lidt. Der er vedet nianae Bin ner for Jakob, og Gnd dar hakt dem, idet han hat vakt önfke hvs vor gmnle Ven om at tro vaa Messias Vil du Mike injn Yadlinqsfang, Elifabctb?« bod han og san kasrliqt pas fin ankaan Dattel-. »Im lnslnswr tklc at ins-me lnnlton," mark-do hnn on branndto at sonac- dcn Saum Raicwl Blitz og Eitlior most clskcde, iordi den sang oni dann dct itoko Oiior lanc, den storcs Yopcrftcspmssh der qik — ikko tin-d Vlod as Mille on Mann-: tln bot var iklo tilitruftcligt til at wastte Inndcn ai, - incn inod sit met dnnsbnrc Blut con Gang ind i Hislliadotnnnsn on iandt on ooiq For lødninit Elifadctn lnwdc on lon, klar Ztomnny on lwort er imk tndcliqt Hun fang pan Toff, foin Estlnsk lmvs de lasrt denkst-, oq sont var dct Entom de tnltc ind hyvdos. Eu Grund nim- til, at notop donnc Sang var der-es Yadlinaslnna vak, at Jason havle overfat den Pan Inst Da Eliialnstlt vor instdig nin at sonnt-, bod Eitltcr tin Faktor iklc at gaa ben til Jakob, for einst-, at Mor kot var falsdet paa. »Im vil Hart-, loin du anstcr. last-c Einka son wdc hon, ,,cndssont im er fuldt on fast overbcsoiit onn, at End san benakc män, soc-Vol nasak dct or lyst, Isotn tmar dct or mit-It. Mcn lnmd sinkt dn, mn im blisn der i Nat? Sau imst, loni Jokob er, csr lmn nnsopo i Stand til at onst-(- isms, oq san san Moriithlw blivc oq spissc Frosoft samtnen mcd dig oq Glilabetlj, før lnm kont nier hie-m. « Dem-d blov det, m tenere paa Aftenen gik Rafael Blitz hcn til Bazarm tiiedcsns Margrethe Meyer kam for at Mc hos de to unin Pisa-. Jakob var maget wftct oftcr sit Fals, og Rafmsl Blitz blcv beim-riet si lin Anclle ons, at den qasmlc Monds Dagc paa demn- Jord var kalte Dct var et laliiqt Mpde on Genlvn for de to Vennerx tlti ol Mc ningsforlkol i Religion var nu botto, og Jawb be kendtc frlmodlgt, at lhcsm alle-rede l flew Maanodek l sit Hier-te hwdo twot paa Jesus. Jo« hsn Muede, at band Tro havde vasrcst kostet fra den Dog, da lWonnen fufd af iublende Glis-de havde bekendt fln Tto paa Je sus Midas Kam Mind. Hatt havde ii as Stiched set dst heilig-, selvforglmnnewde Av, som levcdes »l, det kluge »die-m lppr hatt vak, af dem, der elsiode Ftels feren, og hatt blsv over-hofft otn, at der-es Tro like gle newM,MackdehavdeMFwdlee-U. «DeteeetMss-Iq for mig, Mut-Osak switdcfswim tmvblvmtstmblm da ——-————-—r—————-- - mcd GndZEs Himli vil W fvit og aabcnlnst bokcndc Empdlwdisln Med mine gmnlr Ost-her og blinde Tim vil Leg lwkenndty at den barmhitsrtigc Frelfm der kast der paa alle-, ogsaa lmk kaldt paa min. Nu vod W, zwinle Ven, at dpt musstis Vlod, som kan fonc Sylldism er vor korcsfirstcsde Frelssers durchaus Mod.« . «Jakob, du Mr mia san lnkkelig, og mit edit-m or foldt tut-d Lov km Toll« scdbrød Blitz. »Im forstaar du,«lworloch jcg lmr bebt Instit-, at seines vil cudog lage jmod ou Immqu affasldig Mund, der lmr staact hat« imod et lyclt Liv. Im er Mino Ucc qet takncmmelig uwd din Eftlnsn Hun foarer til sit Rom-: Stiel-ne; rlxi hun lmr fort mig til Frelsercn lige san flkkert, fom Stier-ten fartc do visc Masnd til Stal den i Vemlolyeur Hinweis Liv og Elwmpel lmr visdnet mer«- for mig, cnsd jcg egentlig oädste, før im i disfe ti lange Dam- jfle bade lxsnsde out mig.« To to gaurlc Venncr kalte lasnge sammt-n, indtil en dclig Rafacl Blitz oocrtaltc Jakob til at lwile; tl)i lmn vidsus, at »den Smm vilde de vaer usskjlkcde til det, der forestod den nasstc Tag. To Margretth Meyer kom kidlig nasste Morgen,.l)-cs førgede lmu førft sit strgctiarbej-de, før bun bilfte paa flne lslasstcsn Hei-des Morgenorbejde var at got-e vent i Bazarcn og ordne Butittenx som You for dettc fis hnn et Bin-risse niedens hun tjcutc til sit vorige llnsderhold vcd at vrodcre But-bauen Lwcr Maaned fis Blitz en Anniiining im en jødisk Bankier, lyos lmcm lmn hmwe anbraqt sine Pet1gc, og der var de allerede, da Bitt-bit wilde winge Zoan til at whe. lmur Jødens Skastte var. zwar viimicsniimen toni, nnmtte Eimer nie-We den on Um den tief-Met, og ncmr liendesJ Inder lnwde tagt-: en Tiendedel ai hele Esunnnen sein Herren-:- Ejendoni, sit« lnin det vorige-, lioornied lnin ined Eliiabetbiz Hjielp liestred dereis idrfiellige lldgiitee Men nmnne ai lieu de-:( Fadens »Pensieinrrer«, ssoni sde knldte dein, mengte til niere Hin-in end Tiendedelen knnde ndrede, iiaspr i Muskel-nein da iith alene det nlinindelige Arbejde lniii lede, nien Jaqttngelsen ni Paailesliklene kostede nteget. Tilenixiningen ni de jødiiske Boligek, ior at intet ui den gnnne Zurdeig flnlsde finde-J der, nimr Paaslen koni, og den liøie «!ris, de inaatte dem-le ier Pimskelannnet on det ninnsde Bis-id, tjente til at nie-re Festen til en Binde for de innige Eendnjdere iorinindfkede Binsen og Lev snliiieiten on de andre Feitdage betndelig Jnsdtiegterne for den nrbeideiide Anlasse san at der nnr niere end Brng not sur Illiiinel Vlitz’ Tjende til Herren Bedenke-J Religion lostede liani ielv niegen Zeln idrnnsntelim og gnnfke natur-link liang l)an nied liele sit Vierte ned del Fell, linn felo tillmrte, endikønt Truen paa den nentede Messinszs iiande lneoet liain til en liøiere on lnklelinete Ein-re: tlii »den, ssoni lmt Sonnen, link Lioet.« Don lioldt bnade den indisfe Sabbirtli on den kriitne Eøndng, idet l)nn gil nsd ira, at to Holledage inn de itle finde dein. « »Im san ilte for-imm« iagde en Rriiten ennnng til Rainel Blitz, ,,’l)ookledes du san lijaslpe Jøderne til at linane inst oed del-ed writte, overlevetede Zfikke i Ste: det idr at lijnslne dein vil at nedbwde »die-se gmnle For nier.« »Im-di Firiitncs et Ell-Wen til alle fis-ernten ligeidni Inn er Noglen til liele Vibelen,« sont-ehe han. »Ja-g vil link-J Jan Fressen ved Bisstægikeltens Vlod og vise niine Vrødrlr at im nn link leert, at .l"i"riftni:-, Dort Paaslelani, er flagtet iok eis, og hans Blsod sttøget paa vore Hier ter wættek al Synd af.« Da Margretlw Meyer koni op for at giive iine to Gckster Frokoit, var Jakob nieget svag og ndnmttet. ,,Tror du ikke, Raiael Blitz, at Jakob burde have ligget til Senats i Dag? Jeg er bange for, at Faldet lmr findet lian niere, end lmn felv vil indrmnnie·« »Don er eneniindig on nilde op,« fvarede Nennen »Ja, der er unget, ieg inaa gøre i Tag, lwis jeg lJar tilstkaskkeliiq Kraft, oq sfoni jeg nødig vil opfastte,« fagde Jakob. »Er det itte anget, vi kam qøre for sdigW spnrgte Marmetsha der fontess at nieste, at Jakob var nisegiet asls dre og svageljgere end Rafael Blitz, endikønt de var paa lamtne Alder. »Nei, ingcn nden im folv kan note det, der ligger iior mig,« fvarede limi. .,D-et er sligeiom nied et Mennes iles Frelfe; Vennet fan biwlpe, men Troens Skridt, som ist-et en Ein-l til solle i Jesu fnldbragte Viert, kan ikke Ums as andre.« Gans Ovd var nforftaaelige for dem: thi han var incget alvorlig, on hanäs Stemme l-d iaa rolig: men de tut-de like lpørge txt-m tilde-re Eiter Froloften now-de sdog Fvn lMeyer in iige: »Vi! du ikke lyolsde Andogt, fsr du Haar, Naiael Blitzs« »Jso, gmiex man-di- lian, «ug man W jaa si dit Norm Lotto Horn-n, Fordi limi tsar nahm-: diiiis Lini-, gamsle Ven, scm at du vod at blsive en fand Krisis-n nctop er blwcn on fand Jwch » »Tai, Raiml im vil Mo tatlc Herren, uiin Wid, sordi lmn lmr tilgth inig mit Giotto-J Hnardlisod Hnn sum-r ilkc men- for qu fix-m den store- uvjlnærnusliuc Jes kwch misn fom niin Faden oa Jesus er idisn qoch Hor de for et of Jskaols tabte Fant« Aldriq glomtc Rasmsl Blitz oq Manne-the Meyer Jabe Colycnes Von bin Momen. Hans Kastliglnsd til Israel-I Gud nai- «l)l(-m-n renfct ned Kiitcdfkabcu om den .8tiI-rlial)cd, disk liaudis qinist sin Eim, den must-, til at vasrc Offcrlannnet for al Werden-J Sond. Jøderne lmode altid lasrt, at ndcsn Vlodsithndolscs good-J singen Sytidsfsorladvlsc, m Jakob for-find nu, at Jesus, Mel-fins, var fom Shimowa — - at Wird i dybes ste For-stand fclv licwde sprqct for Offerlanunct. Helle den Dag gik fmn cin Drwn for Mammlns Meyer, oq mode lmn fqd Vesd ssit Arbeide, san lnm i Taufe-rni- Jakobs Ansigt, sum sdist flmuslesde af barnlig Tillid og Enfoldigshod, da shon tolle-de lwndc fior lwndcs Kasrliqlhed og Mu. »Du man ikke blive lasngc borw,« slagde hun, »Im du maa komme her tikbage Alt, lwaid jeg har, deler im gerne med dig.« »Viel-trüg M, men vær ifke bange fsor mig,« spa wde han: ,,intct kan fis-de dom, M tror pas Jesus-: sdet hat Esther lau ofte lag-i til mig, oq nu tror jeg M MO. Denne Danke fvlsder mit Hjertc nin en uniderliq Fred.« Det var de W Ord, hun W of Jakobs Mund. »Du Navn er l Md Esther, lvm Wer en «S·tierne," sog-de Mob, da han hislsie paa lin Vons Dut terzlsishanbavdebedcksaanmgetsomastfaaswatha msd sie-ne bis-m »w- duiyokw un Wem miq til sie-u W.M, du« wack- im Hm M ,,s(85uds:s Liege«: tni lian dar i Zandlnsd helbredet bat-de dine ug lnine dibe Fund-sann Desoaskte kan jeg tun give lmm de fidste Dage as et langt Liv, der ellers kunde have lanqt lsedre forlksrliget bang Ncwn Men den, sont er meget tilqinet, elsfer nieset Rabbi Jsofef hat-· en gam mel qu ined lmert Plain-z Bewdniim, og jeg bcvd bam sige mig, lnmd alle de Nonne-, ieg holder ai, bot-d Mit Naon minder niig oni en Ting, at Herren ogsaa del signede Jakob og gav nmn et nyt Navn.« Lin Efteriniddagen var der Midstieneite i Sona gogeih oq mange Gange i Løbet af Formididagen spurgs te Jakob, lnmd llret var, og sen-ere, da Rnfael Blitz gsit nsd for at lief-me en ssyg Jødiy finslgte Jakob nied. san-T- Venner dar asngsteliqe paa band Beque, idet de gnnfke natnrljgt var bange for, at Rabbi Jofef fksusldk san Øie pas dann; men selv var smn nsden Frygt sog uidnede frimodigt for den lsnge om Jessn Vlod, der ren 'ser fm ol Ennd Eiter dette Besøg visdsle Blitz ikke, lwad lmn kailde gis-re ved Jakob; nie-n da denne af Talen forftod, at Blitz vilde gan, bad dan, om lyan inmatte blive bidt endnu lioid den We. Jeden gik nilligt ind demna; fhi Ja kob-I Vidneszslmrd nun-de Uasrset en Hjlislp for bunt, sog Ras fael Blitz lovede at komme lgen at hente hom. elllen da lmn to Timer ester kosm lilbage (lsl)i han var lslevet dpnoldl langem end det var hans Hensigt), blen lmn ioriærdet ener, at Jakob var 41aaet, og den inne-:- nrede :lllodnmelie: tle lmn erklwrede, at den gmnle sdllland dar en Vedrlmet·, sont formats at viere en Kri sten, nien nlliqevel var gaaet til Jedesnnagvgen for at tjl"ln-de. Form-viel spnmte Blitz, lisnorledses lian didsle, at den kunnte Mund dar ganet derben. «:!lledsen-:i im fon, onermlte lmn tnin lille Zøn til at sølge innn til Eninmkmen,« smrede Monden. Illuinel Witz skmtdte siq dort for at finde fin blinde Ven, idet lmn muntre swme jig few, om Rnbbi Jofef virkelia band-e Riet i, at nun-F- Oosded dar spont, men »so-m tiidiq niindedesjs lmn Jakobs Ven, der nidnede om en klar Ist-stand da er fredfnldt Hier-te »Im Vil stole nun niin gmnlly asrlige Ven, til hvis Tro og Mlskliglied Kristi wingende Unsrliglyed er føjet,« sande han til sig selb. vpsylot as org-se »unter naaeoe yan Vynagogen »den naspxw at agte vaa do Forlmndelsen sum tre ret tnnsndis Inder icndtis ritt-r imm. Lmn Wurde ifkis at gaa ind i Ennaqvxnsm txij lmn uidste nol, at do vildc jage thun nd med Furlmndeliou spnttc ima lmm og nmaske dnrlus inni, idist do nicntih at de belmgode Gud vesd at slaa m »Es-Kind ilijisL disk troisdu paa den korsiasslede Je sus-. — Mm nimm-:- lmn find ug denn-de saa ncer Jud zmngmh lmn tin-M lmrtis lian Jakob talc ganske hisjt der indu Jederm-, sum ämvdc iorlmndet l)am, smrtode ind og i iin imsrke Eindslwasgelse snlgtc Blitz ester »dem san at lmn foin tidssnok til at høre sin Von sige: »Sie-n mig klin, gør nie-d mig, lwad J bil; men jog oidnor for oder alle, at jeg trot, at Jesus as Na zareth, liveni Izødernc korssasswdu er den sande Mes sias:s. Lg jeg beten-der tin-d lsllasdis sor oder, at den al masgtigks Wmd lmr tilgioot mig alle nciuc Synder for Jcsn Ek1)ld, lmn, sont sdødc for mig, og shan er rede til at tilqimI alle dein, der oil trio pasa lmns Na!vnl« »Ist-g sigcr det sammel« udvrød Rasael Blitz, idet han dank-de sig ch mellein de sorsærsdede Jødeh yvis omdsztjmusstc var blisvcn afbrudt. Men han blev snart stand-set as Hohe-n, sont opbragt osver sdette, som sde kaldte wudsliespottelse, grob dawde Rasen-l og Jakob og stødte dein nd as Zynagogcn Dil Honodändgangcn satte en Marmortrappe, og de rasende Jeder kenn-·de Rasacl og hans blinde Ven ned ad »du-Inn Jakob, sont ikkc our i Stand til at hjælpe sig st, saldj nod og siødtc sit Hovod voldssomt sind-d et as de ncdisrsic Trin. lldm at agte videre paa, hvorledes dct gis de to nsdslødte, sknndte Jst-derm- sig tilbage til Synagowcn oq stasngtc Døkcn sast for in sorhindre de ,,vantros og frafaldnrs« Jn-dzire"b. NasacL der visl handc sinnst nogle Strom-used men ikkc ivar alvorljg saurer, kom sin Vcn tsjl Hjælp. Han iløftclde forsigrigt den gamsle Monds Hoved -op, men Blo dct site-mutede nd ai Nasid og ·:lllnn-d. »Dein mig niogist Va«sid!« bad Blitz en Mand, der gik farbi. »Im denn-r illi- nogist til kristnc Huirde,« sfvarode Man-den, sont »vor Jødiy og sont hade liørt de Norme, liaan Trosiasllcr gav de Kristnc Nasacl tnrdcs jflc sorlade sin Ven; Oan var heller ikkc i Stand til at basrc hanc hieni, lworsor han maatte blivc sisddisnde paa Traum-n niod lians Hovcd paa sine sum-, iidct lian lørrode Moden som stadig pilllede frem ,,ijlp miq til at lickende djg, Jesus-« lwiskede Jakob langsomt og afbrudt. »Ur nur neu-not munt« sag-do Blitz. Er nmt Etuil uplyitc sum on til-le Solstmale Ja kobs Ansiatx bonum Mdt lmniz Dom-d tjlbagcy og Jakob Cioljen nur i Paradis lan Jesus, kmsz Nov-c lmus brusts ne Laser band-e luskcndt mnsrfor de rasen-de chttdct Tor ksnm ismidlortsjd Folk til for at se, you-d der Var paa Fasrch Mvd mmon Vanfkcliglwd fik Vslitz over talt »in-m til at hjaslpe mod at basrc Von-wuc- Logeme Initan tlji hnn uidstc, at Pulfcn og Hin-riet Mode hørt op ut flim. Dct blcv ou stor Soer for Jakob-J Wonner, end skønt sdc glasdcst sig over den frimodiqe V(-kcndolsc, slyan Mde aflaar Hatt blco begravct paa »den kristne Kir kegcmrkd, og Esther km Elisolnsth beschte oftc ljans Grav. »F lmr miistcst Jakob Col)c-n,« saadc on dcltagewde Bett-um til Esther-. »Skri- mifwt lmsu,« snawde hun, ,,tl)i Kristuci bar stmdtst imm. Oiusrken i disttcs Tilfasldiy cllcsr da den-S Vøqer blm limsndnn søqtc Witz nagen Oprtsjöning euer Ek ft-atn—im1: tlyi kle om den wrkjske Regering malte JU sdtsrnr i Jerusalem, var der Embedsmasth som ikke alone ingvn Modfølolsfc hcwde nie-d «d(-m, mcn etvdog iøgte m smrdcrtmkkc dem soc-d cnlwcr given Lejlighcd Dei Hins, bvori Vlitz’ boede, oft-des af en TIer der gilts forlangte HusTsejen sforusd, m i Folge »den Inn-homo sdarrskc Lov er en Indes Vbdncsbnvd ikke paabisdeligt, øs en Krfftcns antagcs lsiqefrem Me. En Ter vil heller ikke vtdne til For-del for en Jude, saa at sder bogstcwequ talt We er Rest for disse. Alle de man-ge Jst-en fom er sdmgne tilbagse M des forjasttodc Lan-d, That gemiemqaaet man-ge sbitre og M kensde Adeler sog sde bar Iwrt M ckt Mute MHW afdcthÆfomwd uWWWO bersvesdem alt, hvwd be mtsd M CI W«U » -- spukt-sw. . Weh-; ,,«- -«s-;«(