Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 9, 1916)
Ilion og Esther. En Form-Hing fra Jsdclioet i Ruöland If Aliec Laus. Ovetlat fta Engelfk GottfatJ »Hm-ishr lvliver Inder-me lmdedc fim incget, Esther-W spitrgtc Elifabctli, da de var cnc. »Im lau hilfst-, at Onkel og Tante Vitebft altid taltc ondt am din Feder, iordi hatt var Bade og det sicut de haodc bete-J gode Udkomme hos l)am. De hadcde ogsaa Jakob Eo Dsib vg jeg er ois paa, at lian ikke kunde fige et ondt Ord til liegen, jislv otu hatt iorspgte der-paa« ,Dei er sandt,« sparede Esther, »vi! jca er vie paa. at de aldkig lmvde givet din Onkel Anledning til Had. Men endikønt Jsdernr er Guds udvalgtc Folc, jom PM seten Jercntias figer det: .,Jndtil Hist-ten can nmach og Jordens Afgruude udttiaales,« — « san lustige vi for Zo len og Mannen paa Himlcm oed vi, at Jskacls Fall skal leve i Adsprcdelfe: mcn i dct Ojeblm de timer imod Jequ Kristus faar de den-s Land og Arn ich. Jeder nc forqrgedes pim KTistitci og kor-:·jcestcde hasti,« vedblev Esther med et sitterirligt Blit, »og For de set op til han« hvem de hat igennemjtimgct, can der Mc vasrc nogcn Tilqivelsc fei- deuc.« Wild im ikte linvdc spumt bekom; mcn im vidstc ich det vilde bedrøvc din saa wem-U iimdc Eltfalietli. »Weil im tror not, m Onkel iyadcdo din Falter ikkc alr ne as den Grund, at lian er Jtde, snarcre Var det, for-di hast er kig.« Esther spart-de Me- J sit Hjerte lind nun til Und ligefom Mosis-H da lmn bad Herren om at udilctte alle Jsracls Missouri-Ich og pludfeliglom lmn til at mindres Herren-L Israel-:- Wtdks Ord: »Ein fandt ieg leitet ital al Jus-den wide-I med Herren-J Æ n-.« IX, Udskfivniagkm G Nasfte Morgen sont Rahel Blitz felu im Mdte una ther. »Ja, Feder-, nn koinmer jen,« snakede lmn, jdef bun lukkede Dsten op. »M.m lmod er der steil-« nd btld bun, da kmn san sin Faden « .,Gid ieg var d-d, Init Vorn, for end ieg fkulde bringe dia denne stogteliae Eint-rentian klagt-de den gamle Jtde »Joan er sagst, Yokoff on nmnge andre er Mk bokt for at tvinges til Soldatertieneste.« ,,0vor et de?« spumte Esther, idet knm lasnede jin mod Dsrstolvcn for ikke at falde »Da-even sinkt-, at de er fiasbt ben pan Toroet.«' »Im vi faa arm derben, Pfadeer Nei, Elifabetlh du maa blive bos Jakob: im ded, at dn vil tin-re god mod den gamlcy blinde Mand.« »Er du fra Forstandem Esther-P Hka ist dn gaa den blandt alle de kqa Soldater?« fagde bendes Feder for at afholde hende fta hendes driftige Beflutnina. «S’kal jea da lade Jvon msde al denne Sorg ene?« dspat-sie hun med For-sog paa at tale reimt »Nei, iea gsgaar med det femme for at irae at stelle bmn Gank du ise M, san-e Feder-P« De banede siq fkyndsomft Vej gennem den hale W, fnaviedc Sne hen til en stor, nahen Plads nridt i W, lwot vaeialget holdtes· Her var der sam Ipt W 40 Meist-, de- hwoqtedeg as Wie Soldate tic dest Wfor ists-get de doa ikke en flyqte?« tænkte Blitz. da lyan soc-, at de var saa daarliqt bevogtede Men da de kqn neu-mete, san han, at Mmtdene stod samtnen to is is Zg var forfvmklig bunden baade om Hamdet og W. hu at Ist-at var unmlig for dem. De tunde We straft faa Die M M; men Esther-s starpe Mit oM ham sum-i ved Süden as Yakoff. w var mange, sont tret-note sig from for at take msd W Benner. men der var ingen, iom tuvde lass-ge Wmhelsthlelse for Dogm- Thi eftet at der i en and-I By var qjort Forfsg paa at frelfe noqle as de wankt- Soldamy W Ofsieeren befalet, at disie stuls de les-Its fast-unen. Delesoff var oasaa kommen derben for st ist-sie Yakoss, kdet han lovede at tagc siq of hcms M sq der-es Imaa Birn. is. « »Im ded, du vil g-re, hmd du kam« fogdc den Islvkkvliqo Yakofi. »Im-I mia can inqcn bin-unt J fism lange Haar moa jeg basre den affhxsliqe Unjsomk m del-sont ioa for-spart at slvatcs for at komme bit-m, er im Fig Im at blive for-bist til ZibcsrimL Men hvad » del-IX« Dette sidstc Swmsznmal bis-v rettcst til Zwin, som ganer qlemtcn at han var lasnket til en andeu, oq for fsgtr. da hmt fik øje pcm Esther-, at am lnsndo i Msdc »Und ver-te lobe-L at vi III-des endnn en Gosm!« udbrsd lmn mod et sit-elende Mik. »Dum- kcm im usw for, at du tun blivv fri, JoanP spntqtc Blitz .,Jtrtet, lille Faden-l Dei er Guds Biilicn oq saa tsr di M- fasttcs os dastund Vcrr forsigtig og tal hatt-: Ei ktivek two-M Hold mdetiq Etuapksth vom ins-. fra; Uri Mit-bit arme omkrina paa Tom-t. Der kom mek san virkeliq! ch vildc foa nsdig, at han skal sc eder. Swnd oder bot-U« »Idei, vi blivek: im ck ikkc bange for hmn,« sag-di Vlkts. »Der-few im ikkc vms en Jst-e, skuldc jeq sprac foh et Im hlw sendt til Sibitien til Genau-U- for det ban Ism- giott imod miq.« »Um tm er du en Jst-c oq ban, --—- nan, ja, ica vi( ils- tale om han« sandi- Jvan med et harmfnldt Mit i sind mrske Hirn-, idet lyan tasnkte paa, hvor and Blitz We W mod Bitebss. »Gott Mk m anden Vei,« faqde Esther gtyfewdch iom Im ev M ritt-e her-da »Im du Ficke noqle Sodlcr has dia, Jvan7« Mon- Mta M Qsmch M. III et bleven nnderfth, og mi ne esse M er Mk imetteve Wage ind: umsdewicsäsescnh at ist-Ober W fleu. can du sk se give »An-W nasse med; han er im sitme M- M spitz oq w Urstoff en offer bang W Use klug-»staa- « mit Liv, vil jeg komme tilbaqe til hende, ellers maa vi III-des itdsimleth Diese Ord ledsagedes as Korsets Tegn og et haabs lest Udtwt. »De: ital jeg med Glæde," sinarede Esther-. »Lov san du mig, at du til Gegicæld vil være ged mod din Kammer-It der er for mig, hvad din Hustru er for dis, —- ja mere endnui« adder hun og tog Jvcms stie Oaand i sin, —- ,,tlyi ingen dar elstet hinan-den sont vi to.« »Der-for hat vi ogsaa Tillid til hinanden,« sagde Jvnn roligt. »Hast Baandet. Dersom vi dliver sparen dar vi endnu det lille Hiern, eg naar jeg dlivet sti, kont mer jeg. Men du moa ene get-e Hjemmet sirkdigt, kære Esther.« »Du er stærtere end jeg, trete Joan,« sang Esther nied Taster. «Jeg er slet itte bekimiret for din Styld,« sagte lkan sagte, medens Yotosf talte med den ganile Delesoss. Tln da jeg saldt i Sie-on i Gaul-, san jeg i Drum-ne en lys sende Stiftelse staa oed min Side, og sanitidig blev der sagt til mig: »Bist er min Villie, Jvan, at du stal sor tynde mit Navn for dem, som itke tender det.« Og i Dttmme svatede jeg, at jeg med Gliede vilde gørc det. »Du ital san ovetlade Esther i min Varetasgt og gaa der, hvor jeg sendet di9,« dlev der videte sagt. Jeg hat-de strats vasket urolig for din Skyld, men derefter blev jeg ganske rolig nden noget as den Frygt, som havdc pint mig i den sidsle Bd. »Ja, jeg overgiver hende til dis, Herre,« svarede jeg; thi jeg var vis paa, at det var Gud, som talte til mig. Og der lId attet til mig: »Du vil maaske synes, at den Vej, asd hsvillen jeg sendet dig, er traun og lidet behagelig; inen hust paa, hvor traun min Vej her Pan Sarden var. Gan ud og sortasl stemmede om de store Ung, seg hat gjoct ncod dig, Inan; fortcel der jcvvnt og ensoldigt, og deres Tal, sont tonnner til Troen von min genuem dig, skal blivsc stort.« Kan du saa andre dig over, leere Esther, at jeg tror suldt og saft, nt denne pludselige Udskrivning er sen-di as Guds Hannd sor at jeg skal forkynde hans Nonn? Vil du saa ikke veere stcrrk og sricnodig, Esther? J Hjertet staat vi to binnnden san need-, sont om vi var lovliq viede; derfok gaslder min Dis-m dig, niedens den for mig yet Bud fra Herren, og itsnt jeg elsker dig højere end mit met Liv, elsker jeg dog Jesus-» Mete. Bad den scm onsaa Unsre en Forjasttelsc sor dig.« »Jo, im skal sorsege det, Joan,« svarede Esther sor hnadniimgfnldt »Nam· chlseren virkelig kalder dig, tøk sen ikke holde dig tilbage, deksor er det mig en Trost at liørc denne Drom. Den et maaske Resultate-f as det, du iagde i Gent Astes.« »Machte den et det: mine Tanker bar i den sidste Bd i det hele oeeret syldt as Gud Hoer Morgen oq Af ten vil vi bede for lsinnnden on for Guds Nigcs Komme bnade til Jeder og Hedningek, Bed du saa onl, at sen man knnne nidne ent, ljvorledes Jesus kalder alle til sin, nt hans Hier-te og Hjem er aabent sor alle, hvokom de tolv aobne Perlenorte til det nye Jerusalem tydeligt er Revis paa, at innen, som vix-selig vil, heb-ver at stcm »Mit-on- « Moden-Z Zwan oq Esther talte samtnen, liavde Fliaiael Blitz ajort Forli-a paa at iriløbe Jvan »Alle mine Anftkenaellet er iorgasves,« sagde han, da ban kom tilbage; ,,jeg kan ikte gere noget for dia.« »Bei-r itte bekymret der-for, Fader,« tastede Jvam »jm komme-r fnart tilbaae til oder, oa Esther bar lovet at vaste frimodig og vente pas mig. Der er uniuliat at blioe frikøbtx tbi der manglek Soldatcr til Tienesten.« .,Ja,« blandede Delesoif sig i Zamtalen, ,.itatkels Yakoti mente at blive fri, iordi lian ikte kund-e bide Va tronerne: inen Was-ferne er fokandrede, og ielv om man ikle bar en Tand i Man-dem kan man braqu alligevel Im tastek Gud iok min lamnie Side, elleks itad im va laa lænket her-. « Der blev nat givet Fangeme Ordre til at mal-there, og de amkrinaftaaende Venner blev nbatmhjertigt ltubs bet til Side, Inade Soldaterne blev ltillet op i Messer-. Esther on heut-es Fader tilligemed Støritedeleu af Landslmens Veboete fulatc an oq alle Soldaterne et Stvktle udenfok Vorn. Rafael Blitz var mere bedrøvet. end sda hanö Fabrik blev sdelaah thi han elstede sin Dat tet over alt paa sen-dem oq han liavde intet at trsste hende med. Men til hanc ftore For-Welle iwerken grasd ellet tlagede hun, lelv om liun not var bleg oa alwklig. ,,Alt dette er gamle Jfaks -Skyld, Eichen foa fnart vi var horte, lendte han VII-d til Bitt-bit oq lovcde liam 30 Rat-leih lwis Jvan kunde blive fanget Jeg ved det: thi Vitebfk hat selv fortalt mig det. Jag tilbjd baade det dobbolte og det tredobbele, men det var formt-UT og der lom han like hat-de faaet streng Ordte til at gea, havde vi heller ikke iaaet Lov at viere i Frev. Han bat imidi lektid lovet at passe paa os.« »Im maa vi her-fra; vi maa udføre Joans On ike til det sidfte og vcrre rede, til han kommen Jeg er vis paa, at han komma- tilbaae: tlii Herren vil bevore tin tw Tiener.« Rafael Blitz laa forbavfet paa Esther vod disse Ord: thi heades Dine straalade, og der var en egen tillidsi fuld Klang i den-des Stern-nie Han vidfte io like-, at Ball-wandern iom Irelfeven sendet for at trsite line Bern, san hast-e dein over alle Sorgen laa at de ikke for-tagen Du de kom tjllmms til moom fis Esther opspumt, »vor Yakoifs Hufttu bot-de, oq lnm tog faa Elisabcth med fiq for at bei-ac- l)cndc, Incdens thde Fadcsr gier dc Fokbckedelscsr til den-s Afrcjicu Da Esther kom til Yakosfsz litt-· Mute blev bun mriusn walt af dcsn haarlims, indelukkedc Luft. J ,,d(-t wdc Hierin-« as Stuon voi- opstillct et Bsillcdc of Jam fm Maria oq Vor-Ich for-an lelkcst der btwndtc et tasndt Log-, m heran-der laa Arina paa m But-ki- Klu dc-. Mut sortaltc Esther-, at lmu bcwde valgt dennc Plads i Haab onl, at Maria vildc vcslsiqnc Vcnde oq gøre hende kast. Den ftakkels Winde var ene. sNaboerne kom af og til, nam- de kundc, for at give hende en Haandsraskninm medcns to pialtcsdc Smoabsrn legt-de onikring.«Ovtcm, der udsendte en kmletrde M, oa det stafkels Baru, sum leg var tommet ttl derbe saftige Hiern, Ilmtkes de og grad. Mist-both der var met-e vant tvl at omgaaz Btrn end Esther. tog det lille Bat-n fra Mode-Dem gav det noaet at drin-, lag-de det pan five Arme on begyndte atqaa opoqnsdssdGulvet LettetigbeftietMAtä nat-ausw, pgdnkmethnldivpmed atgrasi UUUMMIIA sagte-den Nept Isdjstdsnnsfeim,«hnuqumtvm »w-·s»setgsixi»nwienbnm.« . »me er du? Hvors har du set Yakoff?« fspurgte ham for-Mich «Lige tm hat jeg talt med han« han er lænkct sam men mcd Jvan Kaufmann, hoem jeg skulde have haft Vryllup med om nogle Dage; men nu er begge vort tcvrc udfkkevne til Soldater.« »Bist er een Ting at miste fin Brudgom; men der er en ganste anden Ting at miste Familieforførgerem der altid ljar værct god mod Børnems og mig· Dersom vi ikte baode oæret gift, fom J to, havde jeg iköe spr gksk jaa mcgct over at bliov stilst fra hanc; men tænk at have tre Børn og intet at give dem at spise; thi jeg er wageng og altid sog. Im tan ikkr holde ud at se dem dø as Sult, og jeg can ikke arbcjde.« Vod disfe Ord gasv hun fig til ait grwde bitterlig, og lidt efter vedblev hun, usden at Esther kunde faa Lei liglwd til at fige nogetz »Na-s Volkskny ud; den hellige Marie og Kristus er vrcd paa mig; jeg maa »d-. Jeg hat vasret syg let-nach og jeg tun ikke andet end Inka at jeg aldrig ljavde levet i dcnne elendige Ver-den. Venner hat hockte-n Yakoff eller jeg.« »Jo, du har; der er en god Von hos din Mand, og min Jvan vil føxe ham til Frelsercm der vil vix-re baas de din og Yakofftz Von, ltaosom ban er Joans og min bedftc Ven.« »V·1 stakkels livegne lsar ika andre Venner end vore ligcstillcdc,« svarede Aran ussvisende ,,J dennc Hytte dsde Yakosfs Fader, og her havde han selv hnabet at ds, medms han mi for donnc Krigs Zhsld skal dø bin-te fra sit Hiern, medens vi omlonnncr as Sult.« »Vi bar Mad med: trok du, du kan spise noget,« sandc Esther, jdct hun lmabrch at naar den stakkels Kojndisss Legemc hade saaet Ida-ring, var lsun more modtagclsg sor Livets Ord. In Aritm og Barnene lsaode spist den gode Mad, der smagte dem sortrwfseliqh lnaslcsdc Esther ved Zidcn as lwndisg usle Leje sor dog at blsde mcd heade, inden hun gil. »An-nd L-I)set!« raubte Aran til et of Bonn-ne »Bist er ile nødvendizsr Jesus kan godt se os uden Lus; thi han er det Verdeus Log-A Honor meget as Bannen den stakkels as Overtro sor blindisch Koiude forstod, anede Esther site-; men lidt es tet kom gamle Delesoss og sortaltc Ilrinm at lmn lsavs de sule Yakoss, saa lanqt lian kundi-, og heuch Mund havdc scm scndt baut til lieu-de med unzle Pengcy lmn havde saact as en rig, gammel Jst-de »Ein mig Pengenel« raubte Arina. »Stil« dem ikko sra mig, ellers ausser seg, at Gud maa —--' »Ztillc!« sagde Esther beste-»t; ,,snaledts:s maa du iklc talrn Gud er got-, at han sendet dig Hsi1-1p; tlsi alle godc Navek kommt-r sm lmtn.« »Hm- er de,« sagdc Dolesoss uden i mindste Maadc ctt uner sammt-met »Den unge Dame er Jeden-s Dauer; hun ved bedst, hvor meget hendes Feder gav Yakosf.« »Er du en Jødindel« udbkød Arina mcd et for agteliat Blit. ,,Hvor tør du saa komme lser til mig og tilbydc at lasre mig nagst ch hat gaaet slittig til Mes se og Slristc, og Præsternc ssger, at baade seg og Ya kosf er gode Kristnc.« »Na-at du cr saa bange sor Jøder, maa du heller-e give mia Penqeney saa skol jeg not anvcnde dem," sag de Delesofs ««’5arvell« sagde Esther milde Ton sng Minde- svarede ikle: misd stor Anstrengels se reiste Zum sig og spyttede estcr den unge Pigc, der havde denkst Zsksnde saa nie-gen Krrrliglsed VII-neue- drr endnu ikke hat-de spist Macht, Esther havde givet dem, fuhr-te dcrcs Moder-s EtscntpeL og med Team- sorlod Esther Hyttetk Hun grasd ikke for sin eer Skylsd, men sordi hendes Mission havde været sor gewes. Elisabeth gav Modekcn Bat-net tilbage og gis med Esther, sulqt as de utaknemliges lsaanenide Mille-. X. Fan Aar fenerr. Det var en ismsqtia Linn-gen i April, Ncsqnridon or iorbsi« oa Jordon csr iført fin ffømwstis Foruarsdraqt Der er gancst fis-m Aar-, siden Yatoifs Huftru bo handlede Esther, der kom for at gsre hendc godt, med saadan Foragd og disse fern Aar bar braat Esther Blitz nimmt-n en timq Sorq ou Prøoelfis, ntcsn aldriq nogcn starrt-, ond at bnn kundcs laws den nisd insd Korfctxz Fad. En nomine-L blind Mond itøttcr siq til lnsndes Arm, ou csndftsndi lian er aOldtst nie-got i Aarrniss Løb, akuten dtsr ni bog Jakob Colnsn i limit. Dot er Fromm, oq Eitlnsr folgt-r lnnn lusn til Jo dcrsies (Vtra-d(svlad6, eitel-sont den Umnle Mond ika one kunde finde Visi. Ti- nit iorbi Inmme gmsdcnde Stif tclscsr den til ist as do to stiller i Mitwir, sont Jødcrne taldtcs Himlens Vorn-. Her vilde Jakob venti-, indtil lmns an til at bcde kom, idet Jsødcrne trocst at bissi Aabningcr sprtc direkte til det allisrlxslligstc, sont er Por tisn til Hinilen, ou al Von man aaa licriqcnneni. Det var nie-d Sorg, at Esther fette Jakob til dcttc Ztcd; men hun vidite, at lian nok skulde finde derben, otn han saa skitldc lwbe paa Hasnder og Knec. Da Esther vildcs til at Haa, saa hun, at noqlc Mitlmmniedancrcy sont ftod oq spottedc Jødcrniscs Klager, isgsaa njorde Illar ad heut-m men hun sit sanfte roligt nd af St. Stefans Worten. Dekfra gik hnn over Ksedrons Bast og satte sia under et ammnelt knndket Olictms for at denn-, inodisns Jakob udsfte sinc Klager og Vckymringeu Hun iaa sig om oq mindedes Gen-end Ord: ,,Lige· som Bjergene omgiver Jerusalem, er Herren nær liosJ sit Falk fra nu og til evig Tid.« Der var Glasde i hendcs Hier-te naar hun tasnkte paa, at Guds Fokjættelfer altid ftod fast, og husn bad onl, at hendes gamle Von maatte komme til at tro, at Messias var kotmnen og lasngtes efter at gsre ham fri fki fra haus Stmdek og Quem-m fti i Hier-te og SjæL fsordi Herren Jesus hast-de lom Kotige Alt var doq ikke fort for Esther. Den enc bewu dende PM- ivm estrr hmdeö Weilst-esse hast-de ligget hende mest paa Hjerth at den-des Fader merkt-te faa Del i den IM, der wem-aus al Forstaend, var bleven be sfvaret Den sum-le Jtdc »blei) bange for, at hans Dat ter, W OW« stulde ljrqe altfor money da span var s MUM.M, gg lettedehqnmodGlæde, naat hun listig i dst the Isltmnente for bog-ist Dem bevollgede MWMUM at verwitwet www-C Musptgwatspeqkw. III-sc IM sitt ist atshu hvem tan Dag efter Dag lhtte til Frelserens kætlcae Jndbhdelse, høre om hans ttensdelige Magt til at kunnte helbrede de shyge, opoastle de døde og sremsor alt han-B Kærlighed til dein, sont ikle alene ikle vilde tage itnod hatn, tnen naglede ham til Korset. Og saaledes er det sretttdeles Kristi Evangelium, hans eget Ord, sont skal søre de fortabte Faar as Jsraels Hus insd i hans Ritzez Langsonsog gradvis Var Forandringen stet; tnen i der sidste Aar hattde den Jederness Kotige hast hele Mag ten i Rasael Blitz’2s Hierte Hatt var ilte tttere chedei hattdler og Pettgettdlaanek, tnen han gav hele sin Iid og sine Flsræfter til at vidne ssrst for Jøderne og derttasst sor Hedningertte, at Jesus as Nazareth var i Zandhed Messia—3·. Obnd i Himlen var ikle lasngere den nah-jede strenge Guid, tnen den kaerlige Fader, der havde givet sin enbaartte Sen til en Forsonittg sor Jadernes og Hed ningernes Stmder. Da Esther saa op sra sit Arltesdty sit hsun til sin Oberraslelse Øje paa sin Faden der langsomt lottt heu itnod hettde, og da han stod oed Siden as hende, var der det lasrlige, tillidssiulde Udtrhk i hans Blit, hvokmed de to altid tttødte ltittanden. »Seit hat-« Esterretninger til dig, tnit Barn,« sagde han og tust Pladgs oed Siden as hende. »Om den er ged oed jeg illa llittd selv berede vore Hierster til at tage tnod den, sont den er.« »O, Faden er det sattdt·.-« ttdbrød Esther og rev Brettet ttd as hans Haand J de sorløbne sent Aar hav de de kttn saaet tre Brette im Joath endskønt han, hvad de sit at ttide seiten-, hattde streitet ntange slere. Brei-et oar skreoer ttted en sretntned .Haattdslrist, og latmt ont lustige sik de tned Vanstelighed nd as det, at det var T.l)akoss, sont hasode streitet det. »Juki« sinnstttann hat« sornasrtnet den Officer, der slaar ooer hatn, og hatt har sterget sor, at han blioer sor ttisl til Zibirien,« lød Bretter »Men Yatoss og mange andre as Flansnianns Kmntnetater i Forening nted Or. Goldberg sendet Jlnsognittg til Czaren sor at bede om hansi Frihed Hang enesle Forbrhdelse er, at han naar sottt helst og hvor sont helsl hatt talt til Mennestec om Jesus-. Hin Goldberg har saaet at vide, hvor J bor, og han har looet at settde eder Uttderrettting otn, hoad der ster. Hatt har det bedste Haab otn, at Joan Kausntann sttart oil blioe sti; thi Hans Majesttet Keiseren hat Hjets te for sit Full-J Bel. Ter iorltsder Rhgte otn, at de lib ethe snart oil blioe sri, og sler det, tilladet Ksejseren «ille, at ett Mond blioer sorvist til Zibirien, sordi han hat villet hjaslpe andre. Mattge andre hat satnme Tro som Kaufmann, og Yakoff ønsker, at J stal vide, at han de let sin Kammerats Tro. Yakoss har mistet sit højre Ven, og hatts Haand er staer lasderet as en Kugle; mett han sbeder tnig sige, at det, sont Jvan hat lært ham, er met-e vasrd end Liv og Letntner, og det samme siger seg, der var en Syndens Trieb insdtil den gode Kaufmann kont iblandt os. Frost ikke; han skal nol komme tilbage til sine Ventter; men jeg tror illa Yakoss mere saar sit Hjem at se; thi han er meget sha, og hans Hustru et dad« De lasste Brenet mange Gange igennem, og Estherk Skusselse var altsor stor til, at hun kttnde dele sin Faderi forhaabningsssttlde Syttsputtkt. Saa aik Rafael Blitz langsotnt hjemad, medens Esther gik sor at hente Jakob. Men endsksnt hun ilke fortalte ham noget otn Brevet, spargte den gamle Jede der siden han habde mistet sit Syn, nøje lagde Maasse til hoer lille Forandring i andres Stemme og Bot-selt, asngsteligt, hvad der var stet. —- Esther sortalte hat det, og Taaterne løb ned ad hendes Kinder, niedens hu fiottalte om sin Slusselse. «Vasr ved godt Mod, mit Barti,« ttøstede Jakob; »jeg hat lige nu bedt til Ilbrahams Gud sor dig og bitte kære og raubt til hatn sotn at velsigne de leere Meinte sker, der hat-· vasret saa gode mod mig gamle, blinde Mand. Dersom du vilde opgive din Tro, at Proseteu Jesus er den Kristus, vilde du were saa sitkerst skjult under hans Vingers Skygge, at intet skulde skade diq.« »Der er sag so netsop slsult, leere Jakob, skjult us der Skyggen as Jesu Kors; thi ttsden hanö hellige Bbd tun-de seg aldrig vasre kommet ind i Gast Rige. Naat jeg taler, snlet jeg, hvor sikkert og stærkt mit Tilslugtss sted er; thi det er i Gad. Fadek sagde for lidt siden til min: »He-so altid Tillid til han-, lcrg dit Hierte srem sor sham, Gud er en Tilsltmst sor os.« Dette ,,altid« tum mer oasaa de tttnge, msørke Tiber, og ieg vil sætte hele msin Lisd til ham.« · »De Ord, du ans-ter, Esther-, staat i Saltnerne; jcg holder altisd af det, du anføcer sra Moses, Profetsrs ne og Snlnusrncy og jeg trot, lwad der staar.« »Man jeq fortnslle Fader det?« spnmtcs Esther glaid tlji i den fidfte Tid havde Jakob slet ikke villet take tm Religion »War, sont du oil, mit Barth« faqdc ban for nt ret te sig offer hende, san vidt hans Zanwittithsd vildc til lade ham det. »Fab« oil blink- alad for after at knnne talv der om nnsd dia, Jakob. Han bar studeket dct gamile og nye Testamente fmnnten,-og bcm fagdc for nagen Tid st dc·n: »An gamlc Testamencke er sont en indsviklct Lass« hvortil Jesus af Nazareth cr den eneste Nøgle, fom pas ser!« ,,Jokob!« udbrsd Esther, da de var i Nærheden If den-es Hieni, »det er sandt, ctvasd Jvan fande, at Gud shar Omssorg for sine, og felv om min kærc Brudgom mta dkage til Sibirivm bar Frelseren en Grund, hvorfok hu sondet hasm del-til, oa Zvan acm ikke ene: tlyi Jesus aaar med bam.« Da do qik ind i dcst lillkn tawcliqe Hieni, der var san isliut dcst lnmmsquc Dis-m, Fnan lmvde udnmlcst fig tmf do Elifalnsth one l1fmtims. Onn var nn csn kein mm Pisacs paa 18 Anr, der bavdc Husboldninqen oa Indis bems i fin Hnand. Hun var en glad, ung Kriftcsm der be tragtedc Esther, hvem Sorgen havde mldet ud over hon dcs Aldm nassten som fin Moder »Hvor er msin Jedes-W spurgte Esther-. »Hast blcv deutet til Jofef Ost-dies Huftrth der plus selig er bleven mere sys. Din Feder bar fortalt mit som Mem-t, Esther, og paalaqt miq at passe paa, at d ikke qik ud i Solon igen. M jeg Bunde bringe Js Mboge til dsig,« sagde bun og Miede sin Veninde. »Tai ika derom nu,« hvifkede Esther Medeas Ecisabevh tog sig of Mob- gik Esther · paa skt til-le Pinsels-h som hun delte samtnen med SM betsh, for lyos sin Guid at heute den M, huu bohjvefr. oa bmt aik Mc net-, ftt W bitte Un Feder- Siena-. MOWQ