Jvan og Esther.
En Form-Hing fra Jsdeliveti Nuslantx
M Ali-e Laus.
Oversat fra Engeln
GortfatJ
»Nei, tat J felo,« smrede Jfak mat; »oel er jeg
en Jsde, som jeg sag-de det; men Herren dar for iaa
lasnge fidcn fvigtet mig, at jesg heller jtte vil have noget
med ham at geke«
»Du ved iste, hvad du sägt-h min Bem« iagdc Ja
kob hsjtideligtz »Herr-en iiget til Jsmels Has: »Sa
ger mig, saa ital Z letze« Vil du icke leve i hans Rino?
Vil du iste, at han sknl bester-nie dig med rent Band,
at du san blive kenf Herren, Jstaels Gud, ou give den
spgende og behende Jsde et nyt Hierte og en ny Rand,
og naok den nye Lydighedens og Kretlighedeng Annd
warmer-, vil det være hans Falke- Lnft og Glasde m
mwdre paa hans Veje og holde yans Bud, at de« maa
gtre efter dem. O, umk, nijn Ven, han figer, at vi ital
vcete hans Folc, og at han ojl vix-re vor Gnd.«
»Du toter sent, sont en Muva nsen det er alt spildt
M mig; Un tror du, at leg knnde tjene Penge paa
nnn Kro, derfom jeg stulde hol-de de Bud, Gud gav ved
Moses? En Mand. er min Ven, saa lasnge han betalek
mig gebt; og den Mand, iocn ille fylder min Bang, er
min Fjende Jeg sit-net langt mere Pris paa en Ru
bel end paa en Bin. Men du har Lov at tatte din Gad
saa meget du MI, naar jeg blot faak, yde jeg skal have-«
Dereinst tog Jiak og en ftok Dreng, fom yan taldte
paa, Moden af Bordet, Inedens Tallerfnerne blev staa
ende til de nasste Wlsfter.
Sau fnnrt de var dienen ene, tyi de our de ene
ste ironnnede i Neuen, --- iokeslog Evan, at de stiilde
leje en Vogn ai Isah der havde baade Vogn og Heite
og saa lpre til den ncesle By.
Men denne Plan forkaftede de andre ined den Be
grandelse, at iotdi Jfal lendte Bin-bil, var det itke
iandiynligt, at denne vilde komme til Kroen den Akten
»Der-sein Jfak hat Zortirddeki i Zinde mod os, vil
det von-e helt galt, oni vi leier hans Heile og Bonn til
at like os til nasite By; tbi saa sit han je at orde, hvor
vi var taget lieii,« sagde Blitz. »Ah dette hat ganile
fowiktet din klare Iantegang, Evan«
»Im trat det nassten feil-; jeg er oed at dlive feig
og tahe Modet, iordi jeq link en Forndanelie din, at
vi ille konmser sann-ten til Jerusalem Men lad os at
ter lvve hinanden at msdes det, selv oni vi flulde blioc
stille for en lille Tid.«
De sagdc alle Ja til hans underlige Jndiald, soin
Blitz kaldte det, og decpaa kom han see-in med iin næjte
Bin, der var, at han og Esther moatte blive oiede i
den itkite By, de tom til, hvok der var en proteitantist
Kitte
«Du maa vel have din Villie i Afteit,« sparede
Blitz leende, idet han san paa Esther-, twis straalende
Vlik »bede, at lnm med Gliede gav iit Baustoffe
»Im et i Sandhed ogsaa tntnemlig mod oder alle
derfot,« fvatede Joan nied straalende Blit. »Vennet,«
Ast-jede lnm detpaa nied en nnderlia Betoning, iom de
ofte ienere inaatte tænte paa, og lom Esther niente at
kunne here, livet Gang hun lutkede Dinenh ,,jeg vilde
mite, at di lyoet for fig, oqlaa lille Esther, vilsde tnckle
eg takke Gud, for-di lian hat isrt os sna vitdt i Sitterhed
Selv vil jeg vidne for edek alle, m J maa huile, hvad
der end ster, at jeg trot paa den tteenige Gad, Feder,
Sen oq Denkst-and fein leder hvert Trin, jeg att, og
hat den ene Dei-list nied mig, at min Sjæl kan blive
ikelft.«
Der laa en underlig, niinadftaaelig Magt i Jenas
Ord den Aftem og innen tunde sige Nej til hanc- Ben.
Ist-it reiste de to ærvætdige Jeder sig og bad. Nafael
Blitz hat-de tun iaa Ord, on der var innen Tat deri;
chi dek var ingen Lov eller Tat i hans totnine, iaarede
Hin-ie- Dan bad Gud oni at bellvtte dein paa dekes
Reife oq om Ort-on over detes Fjensdec
Jakobs Stenmte ftælvede, da han bad iom Eilei
oelie let lin Ven, lyois Liv var bedre end hans Ord, fom
has-Oe LIgnem oq hvis Hasndet var vene
»Men du, Heere-, alle Tings Staber og Herre, du
sendet min Ven: leer hmn tun at We dig ai ganlte Hier
.te es Ziwlx M lna lkal han finde dia. Dm vi er i Fri
ttelie eg TrepngieL hat du sagt, at du vil ikle for-lade
det Fall, fom du ltar udvalqt til dit Ejendomsfolt Gsr
as mete met-dich ttl at M dine ZEIan
Det var itle let set Esther at bede heit, inen hun
ajoede det, idet W M sig til den Fee-lieh der
W staat stelle ist-it til Jeder-, laa til Mann-er
Nie-den« Esset bed, aadnedes Deren pludfelig, oq
Jlat kom ind: hnn yet-de tieniynlig W til, hvad der
blev laqt derinde
»J er noqce under-We Cis-du« made nun oq unn
usdc pcm Wilucst for at visc sin Forum for Kristi Nava.
»qu menta du fonds-, du var on Jøde,«« wohlle han,
lmwendt til Blitz.
«Drt m- jm oqfaa med helc mij Einle spart-de
drum-. »Min Dotter er fsdt Jsdex men hun lmk sum
tct vor Tro for on Tid — kun for on lillc Tib, iikusk im
dia: thi leg wivler Mc om, at hun vil wirdc tilbage til
den fande Prof
»Nat- faalodes,« sag-de hcm ligegyldigck, »so-« om
Odet er vasrd at wilde en Tonke paa, htmd en Kombi- tror
elle- ikkc. Men du er da fikkett en Russer?« bcnoentc
»den fia til Inan.
»Ja im ek,« sonwdc donne.
»Da bmved 22 Aar amtme saa vidt icq san bo
dtmmc,« hqu Jfas after at lmvc ftirwt roliqt paa bam
such sit listige Blit.
»Du for-staat dig godck paa at wdsmme Folsis Al
dek-« var Mut Sout
»Js- M IM· Man tjent mangcn en Rubel for min
Mal-ed til at lich-stunk de mich Alder. Men nu maa
isq qua, min- dern-. Vil J have nagen Te? Sama
M et Use MU
Cn M k- Ur M, de like sogde Nei til, oq hast
ssik Hefe-sing til at bringe sammt-tm De var amtsie
MMDCMMMMMZMWMMJUM
im noyen ved Oft-en og listige-, stql not logqe Bat-nd
deroliget sig med, at de tilsynelctdewde sov, listede han sig
nærmsere hen til dem. Men i Forbigaaende var han saa
uheldig at komme til at der-re Jakob med sin Frasse.
,,Hvad vil du, min Vent» spurgte den Wie Mund
venligt.
Fell med en ond Samvittigshed er altid feige, og
Jsok var ingen Undtagelse sra denne almindelige Re
gel; men idet han vilde til at snige sig bott, tabte han
noget paa Gulvet Ved denne Støs vækkedes Inan; hatt
saa en Pistol liggc pcm Gulvet og reiste sig hurtigt sor
at gribe hom.
,,Lad mig oære,« bad Isol, »er det noget at gjre
san mange Dicht-weiser over, sordi jeg tom ind for at
lægge noget paa Jldem at her lunde vaste varmt i L
bet as Ratten?«
»Stwl du have en Pistol for at se til Jldenf«
spurgte Jvan og holdt den gamle Mansd fast. »Nei, du
vilde anders-ge vore Lommer, om vi hoode Vasrzdisager
has os, og i Tilfaslde as Modstand havde du saa Pistolen
ved Haanden.«
Rasael Blitz var imidlertid ogsaa vaagnet, og han
og Jvcm holdt fast paa Jsak, medens Jakob samlede sig
srem til den Krog as Vasrelset, hvor de faa Sagt-r, d
hcwde med sig, lan. Der tog han et Reh sra en as Byls
tcrne, og nogle Minutter efter laa Jsak bundet paa Gul
vet, niedens Jvan sagde hom, at han sit Lov at ligge
der til nieste Morgen. Derpaa ssgte han at overtai-·»·de
andre til atter at lege Heile-, medens dem vilsde beide
Vogt over Vasrten
J Begyndelsen var Jssat rasende og truede med alt
nmligt ondt: nien da dette ilte nyttede noget, gis han
til den anden Side og lovede Even store Sommer, hvis
han blot inaatte blive ski.
»Im tan ikle gsre det, iordi jeq itke stolcr paa dit
Ord: men jeg can sige dig en enden Munde-, lworpaa
du tun blive ski.«
.,stdvorli·deg sdog?« ude Jsal jurist. »Ist-is- du
vil hsaslpe mig, stal jeg give dig tyve, ja trediuc Rub
ler.«
»Nei, min qode Mand, jeg vil ikke have din-: Pen
ge, sont hist ikle altid er tjent lnm asrliq Vis. Mcn leg
vil fige dia, at selv onk dn lslev løsl frn de Buond, som
bindet dine Hirnder on Fødden er dn bnnden med cndnu
ltasrleke med as dine Sonder. Hvad tror du, alle di
ne Penge kan nytte dia, naak du skal dø?«
»Au, im sank Tid til at dlive bedke, naar jeg bli
vet qaintnel og hat tjent sna wegen at jeg ikke dehsver
at indes-de haardt,« sparede Floh
Men Joan kalte lasnge og lmligt med hom, for at
den ganile, fnavsede Mond doq en Gang i sit Liv Hunde
have hørt otn den Frelfer. der døde for Zyndere.
Det lille Vasprelse vendte mod Øst, og da Solen stod
op ont Moment-n og spredte sit Wild paa Hitnleth fandt
den onlaa Bei til Rummet, hvok Joan havde holdt Nat
tevagt
De tke san-le Msend fou oq det eneste, der af
brsd Ztilhedem indtil Uevv Ist-engem com for at spge
JsaL var der-es dybe Aandedrag.
Jvan lnnde nackten Me holde Latteren tilbage, da
han laa Drenaens Forfcerdelfe over at le lln wrannille
Her-re ligge bundet pcm lsssulvet og lammencullet fom et
ftokt Bundt Klude Jiak laa med aaben Mund, og den
Lod, der ndgik del-fro, var faa forskellig fra den, Drens
gen var vaat til at here-, at han lloq Hænderne sam
tnen af Fordavlelfe og stirrede op i Lasten, Jvan gjovde
Teqn til hmn, at han skulde vasre stillt-, og fortalte hant
sau, at hans Heere havde forskmsflet dein om Ratten,
derfok havde de hundet ham for paa denne Munde at
holde ham roliq. As det Vlil, Levy sendte hanI, anede
Zwan, at demn- «Forstykkelse« om Ratten var noget gan
ske almindeliat i dette ugreftfrie Hirs.
»Man du aaa nd i Stalden og spwnde to Heste for-«
had Jvath ,,og derspm du lknnder dig oa ask Arbefdet
Col-O ftak du faa en hel Rubel til dig lelv."
Streits straalede Dreimens Ansigst ved denne Tan
ke, men san blev det pludlelig merkt, og han fagde:
»Im-en Alten fcmr han det at vi"de, og laa tager
han Penqu fra mqu han lnn ligefrent lugte, naar
andre hat Penge.«
J det samme wagnede Monden med den fine Lum:
i ftrlte Øjeblik var han spondrukken og for-vieren saa
gik det lkdt ester lidt op for hmn, at han vat Fange i
sit met ens
»Kom og Its mig, ellers bkækker jeg alle Ben i
diql« raubte han, du han sit Øje paa Lem.
»Der-sont Drengen vover at hiælpe dis, hliver han
ogiaa bunden,« laade Inan, ldet han skjd Levy ud of
Vcerelfet og hoffte-de
»Im for Heiterke, at de bliver lpændt fok.«
Eiter Jvans Anmodning gik Nafael Blitz, der var
vaognct ved Jlals Udraab, ud fok at kalde paa Esther
og Elifaheth; felv laldte Jvan paa Jakob Sehen vg spr
te ham nd af Betellet Men da Jvan com ttldage for
at heute dekes Eiendelr. der dar delt i lmao Voller i
For-hold til den-s W, dad Jsak attet ocn at bllve
befriet
»Im lovek dm, at du Wl vltve frt inden Middaa,«
sagde Inan.
»Zum-a den« umbu- Isol.
»Nei, jeg lovok dot, ou sdct er nol,«
»Hm-m sM da beer min Thi im lau sc, at J er
oed at taqc bot-U
»Dis! Dreng,« fvarede Jvcm
»Um-for can han ikke gtrc det aus«
»Im-di im Mc vil tillade ham det. Juwel, Zieh
det ask miq ondt, at ieg nma eitel-lade diq sauledesx
meu du or Mo Skyld deri, oa du lan ikke fiae aner
end at of or barmsbicrtim-, mmr Oi lade diq flippc faa
let-«
»Sa« lc-t!« mabtcs lmn flusnnncndc af Naieki, idet
han giordc en Vevwaelfe for at faa sitze Arme fri. »Der
sont jog en Gang til faak via l mine Alter, ital du
ikle ventc Damms-tägde
Jvan fvakedcs Me, men bar Vvltcsrne nd til de andre,
locn imidlektid var bleven rede til at drqqe af Sied·
To kalte, lraftlgc Heile var ipætwL for en lille
«Slwde, lwoki de alle med list-ftp Vaafkclighod kunde
lat- Plau Blitz, Jvan og Lem- lad paa Fahrt-eh og
Meu, sum sfeniynliq var vant til at stre, lknndte
paa Gestein-, los at det gis l Wende Galop hen ad Beim
Rahel Bläs, der ist shcvdc ktrt denne Bei, —
M ist taget ind l Mc Kro, —- vidstr, at Nr noget
derfmlnaenqødpmedeknndenaaistetafto
sinkt DIE var soc des-I Ists-ist at stundfe der, Mle
WIlamhstcndit
Thi lidt efter, at sde havde fotladt Jfaks Kro, kom
en af Naboerne pg vikde købe nogen Te. Hatt bankede
paa den aabne Dar, og stor var hans Forbavfelfe, da
han intot Zvar sit. Men lidt efter harte han Jfak fige
noget inde fra, og efter nagen Søgen fandt han ham
og frigjorte ham for sine Vaand.
Jfal heutede felv nagen Te til Manden, var endog
faa ged, at han ingen Betaling vilde have derfor, ja,
han gcw hanc noget af den stasrkeste Drit, han hat-de i
Dust-L og overtalte ham san til at tage til Astrakan med
et Brcv til Vitebsk.
»Bist vil sinke mig i mit Arbejde og trætte min
Heft,« sag-de Mem-den i Haab ont at faa en god Beta
links
»Skyn—d dig blot, saa komme-r det ika an paa en
Rubel more eller mindre. Du fkal nok faa god Betaling,
det lover jeg dig,« svarode Jsak.
»Du ladet meget opsat paa at faa mig af Sted;
jeg haaber ikke, det er et Anliggende, fom kan bringe
mig i nogen Knibe,« sagde Man-den for-legen.
»Ist-e det mindste. Det er nagt-t, fom hoc-Heu vil
gøre dig eller mig nogen Stadt-, stværticnod, jeg faar
derved Her-on over en, som du ils-e hat set; og du, min
Ven, bliver kun rigerc «dcrved.«
Vlll
Pan Bein-.
Den Kro, hvor Blitz vilde tage ind, var en stor
Modsastning til Jsaks snavsede, nhuggelige Haks. Eiter
et nodt, velsmagende Morwmmaltid, som de nød i
Fred og Ro, git Jvan og Esther en Tut i Vhen, der
halot var Landsby, halvt Køhstad sor —-— som de sagsde
—-- nt Aste noqle Sinaaindiøh, men mest soc at vasre
ene. Eiter Elisabeths Bermuing varede det lustige, ssr
de kdtn iqen, og saa handkI de endog gletnt det nieste as
det, de sittlde kobe.
»Im skulde not have tøht det altsanunen, hvisJ jeg
haode hast Pengene, og dog ikics beugt halvt saa niegen
Tid,« sagde Elisabeth sorbavset, da hun saa, at de to,
hvem hnn betragtede sont de hedste Menneslek i sin lille
Verm-m tun-de Unsre saa gleinsonm1e.
Esther lo, da Foan saa paa hende sor denne Be
dresdelse; thi det var ikke snn tnnskteligh at de hnode
gletnt alt, naar tnan hsrer. at de haode tagt Planet
sur derecs sretntidige Mein i Jerusalem, der natnrligs
ins skulde oaste det l)yggeligsts.-, lhtkeligste Lied, der kun
de tretiles.
Eilet-sont den gode Kro itidbød dein til Hvile, sores
flog Blitz at blive der Ratten over og saa tage as Sted
tidlia iuesten Morgen. Men denue Plan gsdrde Joan
bedth, endskønt han ikke gjorde nagen Jndoending
mod den.
»Vi! du hellere rejse hersra i Desgl-« spnrgte Esther
sagte.
»Ist-g lau ikie sige, huorsor Opstrttelsen as vor
Reise sylder mig med Sorg, leere Esther,« fvarede han.
»Det niaa va-re, sordi jeg siadig pines as Frygt sor, at
vi vil blive still, inden vi naar vort Maal.« .
»Bei srygter jeg ikke sor, Jvan, ag sknlde det ske
ek den Tko og Tillid til Gud stierkere end min«
»Ein- Enmr det angaar dia, Esther-. Men maaste de
sidste ssvnløie zllastter er Stle i, at sen er saa fryqtags
tig og set- saa ntøktt Paa alt. Du man hsælpe tnig at
blive staer thi jeg ved saa siltert, at jeg fast batto dig
i var himmelske Faders Strudel-R
»Du ser itd til at We saa imst, Jvanz du maa hin
le. Det er itke nsdvendigt soc dig at vaage hos Fader
og Jakob. Her wdec alt paa at vasre godt og sitkert,«
sagsde Esther, idet hun saa kengsteligt paa Jvan, der
asenshnlig led under de sidste Dages Anspændelse. Hun
fis ham dersor overtalt til at bade Vasrten om et ro
ligt Viereck-, hvor han userstyrret knnde faa den Hvile
og Swty han mengte saa stærkt til.
»Da er tidligt at tale om at gaa i Sena,« sag-de
han —leende. »Jeg vil imidlertid gsre ester dit Rand;
thi jeg Mel-, at seg trænger mere til Sen-i end til no
get met-«
Asltsaa gis han ud for at opfylsde Esther-s Ønste og
Vom snarttildage nied det Bud, at et hyggeligt lille Vie
relse i den anden Ende as Huset blev sat i Stand til
ham Medens hatt ventede detpacy satte han sig paa
Men vod Siden af Jakob, idet han rykbede saa tret
hen til den gamle Mand, at der ogsaa blev Plads til
Esther.
« Hvorledes er det med dine Øineh gamle Ven?«
ipuvgte Iden
»«Omtrent det samme; men fordi Gusd hjælper mig
til at bære Smertem eren
til at bære Sattel-ten, er den ikke halv saa stor, sont
hvis jeg stukde bære den ene,·« svarede han glad
»Bei bliver not bedre, naar du kommer bort fra
dette kalde Klinia og den barsle Vinter,« Mitede Jvan
«,Ja dersom det et Gwds Villise. Mitte Øjne til
W ban- lige saa suldt sont alt andet, hvad ieq eser.
Wen how-for sukkek du« kæte Esther-W tilssjede hnn
venligt
»Im aner Me, leg Wiede, Jakob: men jeq an
skode i mit Werte, at du, som hat en saadan sast Tro
paa GO, ogsaa eiede den Glasde, det er at kende Kri
stu«
»Hm- tagek du feil, mit Vam,« faade Jakob
strengt »Mit! Fryd og Glædc er til Herren, sont i fin
Miskundhed on Kasrliqhisd fiucrx ,,Stor sknl Heman
Muth Tiner Frtsd unsac« Im er tman ringe, unaer
diho chncsr. men im ves, at lmn msdkendcsr fig folv
sdc ringt-sie Jst-g vilde Mike-, Inan, at du abdriq lmvde
lært at tro paa denne Jesus: thi san var Var-not der
heller akdrig faldet fra sine Fasde Tro. Jeq lmr vir
kclig tidligere haabet, at du ikke tret-de paa di- zahlen-:
men nu ved jeg, at J bque qsr dat«
»Gust alvidewde Øje set gennom alt,« wars-de
Form bodwvet over, at de ikke kunde mpbcss i den sam
me Tro, ,,og han« Ord er det eneste, fom kan lwre os
at kende Gusd m hans Villie oa asre sos vise til Sa
ligckhed.« «
»Da er Wfse Mist- Jmm og sdst glwder mic
dog, at vi er ewige beri: men war du start-, at Jesus
af Nazareth er M SM, —- hvem M fsskwrigt an
Ier fyr etqu DAMW M- —- ksu leg We
Ase Ida-W vatssshdetckaihtsedst.«
MWMW-MNI«MM.
og over hans ttætte Ansigt gik ligefom imget af Gad
-d.omsherligl)eden, der undertisden kcm aabenbares gen
nem strøbclige Mennefker, »Mi- Jøder hoc ttoet, um
andre Jøder ogsaa kunne tro. Og ligesom det sum-le
Testamentc er skrevet af Jødetz der skrev under Guds
Aands chledning, saaledes er det nye Testamente, —
chu Kristi Evangelbum — fkrevet hovcdsagelig as Js
der, fom troede paa Kriftus og elfkede ham højrre end
siq sein«
»Im trot, at Profeten Jesus var et gotdt, helligt
Memwskez og det vil de fleste Judex- indtømme med mig,«
sagdc Jakob.
,,Gode Mennesker taler altisd Sandl)ed, Jakobf
svatede Joan, »«og dersom Jesus kun var et Menneske,
kunde det ika nascm Sandhed, naar han sagde til sine
Disciple: »Tro! mig, at jeg er i Fadcren og Faderen i
mig.« »Jeg og Fadcren er oet.« Endvjdere lød Guds
Rost fra Himlen, da Jesus blev døbt i Jordan asf Jo
hannes Døberen, der ogsaa var Fade: «Denne er min
Søn, Idcn elskelige, i hvem jeg hat Velbehag.« Og other
sag-de din Gu«d, Jakob —«
»Du gør mig bange,« sagdc Elisabeth, som var
kommen hen til dem, tiltrukket af Jvans alvorlige Stem
mc. Hun saa paa Helgenbilledset, foran hvilket der
brasndte en Lampe, og korsede fig.
»Du heb-ver ikke at blive bange, kære Barm«
sang Evan. »Hm« blot lidt more, hvad jeg har at sige
Jesus tog tre Jst-der ved Navn Peter, Jakob og Jo
hannes mcd sig op paa et højt Vierg, og deroppe Vom
hans Ausigt til aj straale sum en Engels Ansigt, faule
sdes som der gør nu i Himlcrh og hans Klasdebon blw
hoisdt som Ene, og dcnnc Guds Søns Herlighed blev
diese m- Mcknd Vidsue til. De san ogsaa Moses og Elt
asz ug ljørte sdcm talc nch Jesus-« —- to Mcrnd, som var
taget fru denne Werden for Hnndreder af Aar siden.
Most-L- oar død paa Nebo Vierg, og Elias var blwen
optagen til Himlen i en Jldsoogn, og dog fik disse Mel-nd
sum havde vasrct saa længe i Himlen, Lov at komme her
paa For-den for at se Jesus og tale med ham paa Bier
gct.« «
»Te: Inder sont et Womiter sagde Elisabetll, da
Jlmn lsørte on med at tale.
»Weil det er sandt, on leg lsar sortalt dig det, sor
m dn slal l)nske, at medensz de stod der, lød atter Guds
Nest: ,,Tenne er ncin Sen den elstelige, hører lms1n.«
»Du Mr nin sorskmskket, naar dn taler paa den
Munde-« sagde Barnet gysende
»Tiscinlene sbleo ogsaa bange, tære Baru,« sagde
Inan, ,,ncen Jesus besalede dem iffe at srygte, og jeg
oil ønske, at vi allesammen maa here, naar Jesus si
ger: »Ernst itke, den, sont tror paa mig, skal ikke dø, meu
have det eoige Liv.«
Der nur noget i Jvans Stern-me, som gsorde Ja
kob mos, selv oni lsan ikke var overbevist, og Elisabeth,
som gerne vilde lmve Zamtalen dreset bort sra sig selv,
saksde ganske sagte til Jvam
»Du hol-der saa nteget as Jederne, er det for heu
dess Skyld'.-« spurgte lnm og pegede pasa Esther.
»Ja, jeg holder as dem; thi min Frelsek og alle mi
ne lsedste Venner er Jst-den«
Esther troede, at hendes Feder sov; men idet Jst-an
sag-de, at hans Frelser og bedsve Venner var Jødey sloq
han Øsnene up og sag-de:
»Dersonl alle Zwist-ne var som Jvan og Esther,
vilde det staa bedre til her i Rusland Der er ingen For
dragelighed blandt de Kristne, hvotas mange hat skilt
sig ud ska den ortodokse Kirke og dannet Sekten —- sog
trot, at der ialt er 60 forskellige Sekten Men endsW
vi Jeder langt sra bar vor Feder Abmhams Tro, stri
des vi ikke indbvrdes og vover ikke at danne nye Tros
smnsund.«
Der blev uu nteldt Jvan sra Værten, at hans Vces
relse Var i Orden. Han resste sig og tog Assked med hvet
enkelt as sine Venner, niedens Esther sulgte ham til
Deren, og de sau, fasrlige Ord, han der fik lyvisket til
heade, var nassten de si-dste, lmn her-te as hans Mund i
lange og trange Tider.
Noget ester, at Jvcm hat-de forladt Værelset, ksom
sder et Par Bønder ind; de var klwdt i smwsede Fande
skinsjspelse, der snldte Verrelset tned en ubehsagelig Lust
De korsede sig soran Helgenvilledet, satte sig derpaa ved
Vordet og lmd oni at saa noget Mad.
»Kann du ikke spjse noget, YakossW spurgde en
gannnel Mand, sont de kaldte Delesoss
Yakoss lo og viste, hvorledes hans Mund og W
dlødte, saa at det var ganske umuligt for ham at spli
sswst Brød og Ost.
»Am du lnmber at vlive sri for lldskrivningen vil
Esoldatertjenesten Der er blevet altsor mange Huller i
»Na-kleine oed Dødsisald, til at de sknlde bryde sig om et
Mand, sont ingen Tænder har. Hullerne maa sylsdes paa
en eller anden Maudex dersor takker seg Gut-, at jeg et
lmn i den ene Side, saa at jeg ikke kan bruges i HO
ren — jeg knnde endog ikke staa op, medens jeg blev
skndt, langt mindre holde en Besse for at skyde andre-«
«4Md jexj var lam ligesom du, Delesoss,« sagde Ya
koss, »du lau passe dit lille Stykke Jord, medens diu
Hnstrn og Svigermoder gør det haardeste Arbejde. Jeq
kan ikle sovika hvortil de vil bruge os; hat de nsogei
Strid saa lad dein udlasmpe den Man-d og Man-d intel
lent, ligesont vi Minder gar det, saa sik vi sattige Falk
da Lov at være i Frei-, i Stedet sor, at de nu slosber es
uid as nor-e Dotter-, enten vi vil eller ikke.«
«Det er denne Hensynslsshed sra hsjere Siedet
som sastter Klsst i Folket og gsr de fattige til sde riges
IFsender. Du blioer Soldat, men immng Wkkes dsin
Missornøjelse, og du skyder lige saa gerne din Ossicet
sum din Ossicers izjende,« sagde Blitz, der blandede sds
i Samtalen.
»Ur J Jødtsr,'« spumtc D(-lc-fofj, idet lmn von-M
iig mod den lillo Gruppe i den enden Ende af Vkrrcls
sof, hoor do sad oq dmk dort-g Te, nusdonsts Lamon-aris
dunmode Pan Vorder
,,.Ooorfok fu«-mer du om det?« spurgte Blitz.
»Tak, dot or qodt,« fvnkede den gamle Bunde u
get barst »En Rusfer vsilde have nekgtet det met es
Ed og et Slag i Vor-det. Men mig er det Weinequ
der er daarliqe Monnesket liqe faa vel iom daarUse
Dyr,« tilføjede han, idet hqn fkar en ste Btsd as M
ssin store Lonvmeknio
De andre «lo, og med Undtagelfe af Yasoffs fis-i
shsflige Vemscerknckna om, at ban vjbde Mie, at der U
faa manqu Jsdeh at de kunde tilfwddstille UdstrMs
gerne-, faa at Lande« Etlbge Falk kunde faa Lov at Ih
pe.sskdeLovatværeiF-edforwe, irrt-MICH
M, atdefknkds fllgeWI WM««—
ists M m de Imm- W . p«
