Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 2, 1916)
Jvan og Esther. En Form-Hing fra Jsdeliveti Nuslantx M Ali-e Laus. Oversat fra Engeln GortfatJ »Nei, tat J felo,« smrede Jfak mat; »oel er jeg en Jsde, som jeg sag-de det; men Herren dar for iaa lasnge fidcn fvigtet mig, at jesg heller jtte vil have noget med ham at geke« »Du ved iste, hvad du sägt-h min Bem« iagdc Ja kob hsjtideligtz »Herr-en iiget til Jsmels Has: »Sa ger mig, saa ital Z letze« Vil du icke leve i hans Rino? Vil du iste, at han sknl bester-nie dig med rent Band, at du san blive kenf Herren, Jstaels Gud, ou give den spgende og behende Jsde et nyt Hierte og en ny Rand, og naok den nye Lydighedens og Kretlighedeng Annd warmer-, vil det være hans Falke- Lnft og Glasde m mwdre paa hans Veje og holde yans Bud, at de« maa gtre efter dem. O, umk, nijn Ven, han figer, at vi ital vcete hans Folc, og at han ojl vix-re vor Gnd.« »Du toter sent, sont en Muva nsen det er alt spildt M mig; Un tror du, at leg knnde tjene Penge paa nnn Kro, derfom jeg stulde hol-de de Bud, Gud gav ved Moses? En Mand. er min Ven, saa lasnge han betalek mig gebt; og den Mand, iocn ille fylder min Bang, er min Fjende Jeg sit-net langt mere Pris paa en Ru bel end paa en Bin. Men du har Lov at tatte din Gad saa meget du MI, naar jeg blot faak, yde jeg skal have-« Dereinst tog Jiak og en ftok Dreng, fom yan taldte paa, Moden af Bordet, Inedens Tallerfnerne blev staa ende til de nasste Wlsfter. Sau fnnrt de var dienen ene, tyi de our de ene ste ironnnede i Neuen, --- iokeslog Evan, at de stiilde leje en Vogn ai Isah der havde baade Vogn og Heite og saa lpre til den ncesle By. Men denne Plan forkaftede de andre ined den Be grandelse, at iotdi Jfal lendte Bin-bil, var det itke iandiynligt, at denne vilde komme til Kroen den Akten »Der-sein Jfak hat Zortirddeki i Zinde mod os, vil det von-e helt galt, oni vi leier hans Heile og Bonn til at like os til nasite By; tbi saa sit han je at orde, hvor vi var taget lieii,« sagde Blitz. »Ah dette hat ganile fowiktet din klare Iantegang, Evan« »Im trat det nassten feil-; jeg er oed at dlive feig og tahe Modet, iordi jeq link en Forndanelie din, at vi ille konmser sann-ten til Jerusalem Men lad os at ter lvve hinanden at msdes det, selv oni vi flulde blioc stille for en lille Tid.« De sagdc alle Ja til hans underlige Jndiald, soin Blitz kaldte det, og decpaa kom han see-in med iin næjte Bin, der var, at han og Esther moatte blive oiede i den itkite By, de tom til, hvok der var en proteitantist Kitte «Du maa vel have din Villie i Afteit,« sparede Blitz leende, idet han san paa Esther-, twis straalende Vlik »bede, at lnm med Gliede gav iit Baustoffe »Im et i Sandhed ogsaa tntnemlig mod oder alle derfot,« fvatede Joan nied straalende Blit. »Vennet,« Ast-jede lnm detpaa nied en nnderlia Betoning, iom de ofte ienere inaatte tænte paa, og lom Esther niente at kunne here, livet Gang hun lutkede Dinenh ,,jeg vilde mite, at di lyoet for fig, oqlaa lille Esther, vilsde tnckle eg takke Gud, for-di lian hat isrt os sna vitdt i Sitterhed Selv vil jeg vidne for edek alle, m J maa huile, hvad der end ster, at jeg trot paa den tteenige Gad, Feder, Sen oq Denkst-and fein leder hvert Trin, jeg att, og hat den ene Dei-list nied mig, at min Sjæl kan blive ikelft.« Der laa en underlig, niinadftaaelig Magt i Jenas Ord den Aftem og innen tunde sige Nej til hanc- Ben. Ist-it reiste de to ærvætdige Jeder sig og bad. Nafael Blitz hat-de tun iaa Ord, on der var innen Tat deri; chi dek var ingen Lov eller Tat i hans totnine, iaarede Hin-ie- Dan bad Gud oni at bellvtte dein paa dekes Reife oq om Ort-on over detes Fjensdec Jakobs Stenmte ftælvede, da han bad iom Eilei oelie let lin Ven, lyois Liv var bedre end hans Ord, fom has-Oe LIgnem oq hvis Hasndet var vene »Men du, Heere-, alle Tings Staber og Herre, du sendet min Ven: leer hmn tun at We dig ai ganlte Hier .te es Ziwlx M lna lkal han finde dia. Dm vi er i Fri ttelie eg TrepngieL hat du sagt, at du vil ikle for-lade det Fall, fom du ltar udvalqt til dit Ejendomsfolt Gsr as mete met-dich ttl at M dine ZEIan Det var itle let set Esther at bede heit, inen hun ajoede det, idet W M sig til den Fee-lieh der W staat stelle ist-it til Jeder-, laa til Mann-er Nie-den« Esset bed, aadnedes Deren pludfelig, oq Jlat kom ind: hnn yet-de tieniynlig W til, hvad der blev laqt derinde »J er noqce under-We Cis-du« made nun oq unn usdc pcm Wilucst for at visc sin Forum for Kristi Nava. »qu menta du fonds-, du var on Jøde,«« wohlle han, lmwendt til Blitz. «Drt m- jm oqfaa med helc mij Einle spart-de drum-. »Min Dotter er fsdt Jsdex men hun lmk sum tct vor Tro for on Tid — kun for on lillc Tib, iikusk im dia: thi leg wivler Mc om, at hun vil wirdc tilbage til den fande Prof »Nat- faalodes,« sag-de hcm ligegyldigck, »so-« om Odet er vasrd at wilde en Tonke paa, htmd en Kombi- tror elle- ikkc. Men du er da fikkett en Russer?« bcnoentc »den fia til Inan. »Ja im ek,« sonwdc donne. »Da bmved 22 Aar amtme saa vidt icq san bo dtmmc,« hqu Jfas after at lmvc ftirwt roliqt paa bam such sit listige Blit. »Du for-staat dig godck paa at wdsmme Folsis Al dek-« var Mut Sout »Js- M IM· Man tjent mangcn en Rubel for min Mal-ed til at lich-stunk de mich Alder. Men nu maa isq qua, min- dern-. Vil J have nagen Te? Sama M et Use MU Cn M k- Ur M, de like sogde Nei til, oq hast ssik Hefe-sing til at bringe sammt-tm De var amtsie MMDCMMMMMZMWMMJUM im noyen ved Oft-en og listige-, stql not logqe Bat-nd deroliget sig med, at de tilsynelctdewde sov, listede han sig nærmsere hen til dem. Men i Forbigaaende var han saa uheldig at komme til at der-re Jakob med sin Frasse. ,,Hvad vil du, min Vent» spurgte den Wie Mund venligt. Fell med en ond Samvittigshed er altid feige, og Jsok var ingen Undtagelse sra denne almindelige Re gel; men idet han vilde til at snige sig bott, tabte han noget paa Gulvet Ved denne Støs vækkedes Inan; hatt saa en Pistol liggc pcm Gulvet og reiste sig hurtigt sor at gribe hom. ,,Lad mig oære,« bad Isol, »er det noget at gjre san mange Dicht-weiser over, sordi jeg tom ind for at lægge noget paa Jldem at her lunde vaste varmt i L bet as Ratten?« »Stwl du have en Pistol for at se til Jldenf« spurgte Jvan og holdt den gamle Mansd fast. »Nei, du vilde anders-ge vore Lommer, om vi hoode Vasrzdisager has os, og i Tilfaslde as Modstand havde du saa Pistolen ved Haanden.« Rasael Blitz var imidlertid ogsaa vaagnet, og han og Jvcm holdt fast paa Jsak, medens Jakob samlede sig srem til den Krog as Vasrelset, hvor de faa Sagt-r, d hcwde med sig, lan. Der tog han et Reh sra en as Byls tcrne, og nogle Minutter efter laa Jsak bundet paa Gul vet, niedens Jvan sagde hom, at han sit Lov at ligge der til nieste Morgen. Derpaa ssgte han at overtai-·»·de andre til atter at lege Heile-, medens dem vilsde beide Vogt over Vasrten J Begyndelsen var Jssat rasende og truede med alt nmligt ondt: nien da dette ilte nyttede noget, gis han til den anden Side og lovede Even store Sommer, hvis han blot inaatte blive ski. »Im tan ikle gsre det, iordi jeq itke stolcr paa dit Ord: men jeg can sige dig en enden Munde-, lworpaa du tun blive ski.« .,stdvorli·deg sdog?« ude Jsal jurist. »Ist-is- du vil hsaslpe mig, stal jeg give dig tyve, ja trediuc Rub ler.« »Nei, min qode Mand, jeg vil ikke have din-: Pen ge, sont hist ikle altid er tjent lnm asrliq Vis. Mcn leg vil fige dia, at selv onk dn lslev løsl frn de Buond, som bindet dine Hirnder on Fødden er dn bnnden med cndnu ltasrleke med as dine Sonder. Hvad tror du, alle di ne Penge kan nytte dia, naak du skal dø?« »Au, im sank Tid til at dlive bedke, naar jeg bli vet qaintnel og hat tjent sna wegen at jeg ikke dehsver at indes-de haardt,« sparede Floh Men Joan kalte lasnge og lmligt med hom, for at den ganile, fnavsede Mond doq en Gang i sit Liv Hunde have hørt otn den Frelfer. der døde for Zyndere. Det lille Vasprelse vendte mod Øst, og da Solen stod op ont Moment-n og spredte sit Wild paa Hitnleth fandt den onlaa Bei til Rummet, hvok Joan havde holdt Nat tevagt De tke san-le Msend fou oq det eneste, der af brsd Ztilhedem indtil Uevv Ist-engem com for at spge JsaL var der-es dybe Aandedrag. Jvan lnnde nackten Me holde Latteren tilbage, da han laa Drenaens Forfcerdelfe over at le lln wrannille Her-re ligge bundet pcm lsssulvet og lammencullet fom et ftokt Bundt Klude Jiak laa med aaben Mund, og den Lod, der ndgik del-fro, var faa forskellig fra den, Drens gen var vaat til at here-, at han lloq Hænderne sam tnen af Fordavlelfe og stirrede op i Lasten, Jvan gjovde Teqn til hmn, at han skulde vasre stillt-, og fortalte hant sau, at hans Heere havde forskmsflet dein om Ratten, derfok havde de hundet ham for paa denne Munde at holde ham roliq. As det Vlil, Levy sendte hanI, anede Zwan, at demn- «Forstykkelse« om Ratten var noget gan ske almindeliat i dette ugreftfrie Hirs. »Man du aaa nd i Stalden og spwnde to Heste for-« had Jvath ,,og derspm du lknnder dig oa ask Arbefdet Col-O ftak du faa en hel Rubel til dig lelv." Streits straalede Dreimens Ansigst ved denne Tan ke, men san blev det pludlelig merkt, og han fagde: »Im-en Alten fcmr han det at vi"de, og laa tager han Penqu fra mqu han lnn ligefrent lugte, naar andre hat Penge.« J det samme wagnede Monden med den fine Lum: i ftrlte Øjeblik var han spondrukken og for-vieren saa gik det lkdt ester lidt op for hmn, at han vat Fange i sit met ens »Kom og Its mig, ellers bkækker jeg alle Ben i diql« raubte han, du han sit Øje paa Lem. »Der-sont Drengen vover at hiælpe dis, hliver han ogiaa bunden,« laade Inan, ldet han skjd Levy ud of Vcerelfet og hoffte-de »Im for Heiterke, at de bliver lpændt fok.« Eiter Jvans Anmodning gik Nafael Blitz, der var vaognct ved Jlals Udraab, ud fok at kalde paa Esther og Elifaheth; felv laldte Jvan paa Jakob Sehen vg spr te ham nd af Betellet Men da Jvan com ttldage for at heute dekes Eiendelr. der dar delt i lmao Voller i For-hold til den-s W, dad Jsak attet ocn at bllve befriet »Im lovek dm, at du Wl vltve frt inden Middaa,« sagde Inan. »Zum-a den« umbu- Isol. »Nei, jeg lovok dot, ou sdct er nol,« »Hm-m sM da beer min Thi im lau sc, at J er oed at taqc bot-U »Dis! Dreng,« fvarede Jvcm »Um-for can han ikke gtrc det aus« »Im-di im Mc vil tillade ham det. Juwel, Zieh det ask miq ondt, at ieg nma eitel-lade diq sauledesx meu du or Mo Skyld deri, oa du lan ikke fiae aner end at of or barmsbicrtim-, mmr Oi lade diq flippc faa let-« »Sa« lc-t!« mabtcs lmn flusnnncndc af Naieki, idet han giordc en Vevwaelfe for at faa sitze Arme fri. »Der sont jog en Gang til faak via l mine Alter, ital du ikle ventc Damms-tägde Jvan fvakedcs Me, men bar Vvltcsrne nd til de andre, locn imidlektid var bleven rede til at drqqe af Sied· To kalte, lraftlgc Heile var ipætwL for en lille «Slwde, lwoki de alle med list-ftp Vaafkclighod kunde lat- Plau Blitz, Jvan og Lem- lad paa Fahrt-eh og Meu, sum sfeniynliq var vant til at stre, lknndte paa Gestein-, los at det gis l Wende Galop hen ad Beim Rahel Bläs, der ist shcvdc ktrt denne Bei, — M ist taget ind l Mc Kro, —- vidstr, at Nr noget derfmlnaenqødpmedeknndenaaistetafto sinkt DIE var soc des-I Ists-ist at stundfe der, Mle WIlamhstcndit Thi lidt efter, at sde havde fotladt Jfaks Kro, kom en af Naboerne pg vikde købe nogen Te. Hatt bankede paa den aabne Dar, og stor var hans Forbavfelfe, da han intot Zvar sit. Men lidt efter harte han Jfak fige noget inde fra, og efter nagen Søgen fandt han ham og frigjorte ham for sine Vaand. Jfal heutede felv nagen Te til Manden, var endog faa ged, at han ingen Betaling vilde have derfor, ja, han gcw hanc noget af den stasrkeste Drit, han hat-de i Dust-L og overtalte ham san til at tage til Astrakan med et Brcv til Vitebsk. »Bist vil sinke mig i mit Arbejde og trætte min Heft,« sag-de Mem-den i Haab ont at faa en god Beta links »Skyn—d dig blot, saa komme-r det ika an paa en Rubel more eller mindre. Du fkal nok faa god Betaling, det lover jeg dig,« svarode Jsak. »Du ladet meget opsat paa at faa mig af Sted; jeg haaber ikke, det er et Anliggende, fom kan bringe mig i nogen Knibe,« sagde Man-den for-legen. »Ist-e det mindste. Det er nagt-t, fom hoc-Heu vil gøre dig eller mig nogen Stadt-, stværticnod, jeg faar derved Her-on over en, som du ils-e hat set; og du, min Ven, bliver kun rigerc «dcrved.« Vlll Pan Bein-. Den Kro, hvor Blitz vilde tage ind, var en stor Modsastning til Jsaks snavsede, nhuggelige Haks. Eiter et nodt, velsmagende Morwmmaltid, som de nød i Fred og Ro, git Jvan og Esther en Tut i Vhen, der halot var Landsby, halvt Køhstad sor —-— som de sagsde —-- nt Aste noqle Sinaaindiøh, men mest soc at vasre ene. Eiter Elisabeths Bermuing varede det lustige, ssr de kdtn iqen, og saa handkI de endog gletnt det nieste as det, de sittlde kobe. »Im skulde not have tøht det altsanunen, hvisJ jeg haode hast Pengene, og dog ikics beugt halvt saa niegen Tid,« sagde Elisabeth sorbavset, da hun saa, at de to, hvem hnn betragtede sont de hedste Menneslek i sin lille Verm-m tun-de Unsre saa gleinsonm1e. Esther lo, da Foan saa paa hende sor denne Be dresdelse; thi det var ikke snn tnnskteligh at de hnode gletnt alt, naar tnan hsrer. at de haode tagt Planet sur derecs sretntidige Mein i Jerusalem, der natnrligs ins skulde oaste det l)yggeligsts.-, lhtkeligste Lied, der kun de tretiles. Eilet-sont den gode Kro itidbød dein til Hvile, sores flog Blitz at blive der Ratten over og saa tage as Sted tidlia iuesten Morgen. Men denue Plan gsdrde Joan bedth, endskønt han ikke gjorde nagen Jndoending mod den. »Vi! du hellere rejse hersra i Desgl-« spnrgte Esther sagte. »Ist-g lau ikie sige, huorsor Opstrttelsen as vor Reise sylder mig med Sorg, leere Esther,« fvarede han. »Det niaa va-re, sordi jeg siadig pines as Frygt sor, at vi vil blive still, inden vi naar vort Maal.« . »Bei srygter jeg ikke sor, Jvan, ag sknlde det ske ek den Tko og Tillid til Gud stierkere end min« »Ein- Enmr det angaar dia, Esther-. Men maaste de sidste ssvnløie zllastter er Stle i, at sen er saa fryqtags tig og set- saa ntøktt Paa alt. Du man hsælpe tnig at blive staer thi jeg ved saa siltert, at jeg fast batto dig i var himmelske Faders Strudel-R »Du ser itd til at We saa imst, Jvanz du maa hin le. Det er itke nsdvendigt soc dig at vaage hos Fader og Jakob. Her wdec alt paa at vasre godt og sitkert,« sagsde Esther, idet hun saa kengsteligt paa Jvan, der asenshnlig led under de sidste Dages Anspændelse. Hun fis ham dersor overtalt til at bade Vasrten om et ro ligt Viereck-, hvor han userstyrret knnde faa den Hvile og Swty han mengte saa stærkt til. »Da er tidligt at tale om at gaa i Sena,« sag-de han —leende. »Jeg vil imidlertid gsre ester dit Rand; thi jeg Mel-, at seg trænger mere til Sen-i end til no get met-« Asltsaa gis han ud for at opfylsde Esther-s Ønste og Vom snarttildage nied det Bud, at et hyggeligt lille Vie relse i den anden Ende as Huset blev sat i Stand til ham Medens hatt ventede detpacy satte han sig paa Men vod Siden af Jakob, idet han rykbede saa tret hen til den gamle Mand, at der ogsaa blev Plads til Esther. « Hvorledes er det med dine Øineh gamle Ven?« ipuvgte Iden »«Omtrent det samme; men fordi Gusd hjælper mig til at bære Smertem eren til at bære Sattel-ten, er den ikke halv saa stor, sont hvis jeg stukde bære den ene,·« svarede han glad »Bei bliver not bedre, naar du kommer bort fra dette kalde Klinia og den barsle Vinter,« Mitede Jvan «,Ja dersom det et Gwds Villise. Mitte Øjne til W ban- lige saa suldt sont alt andet, hvad ieq eser. Wen how-for sukkek du« kæte Esther-W tilssjede hnn venligt »Im aner Me, leg Wiede, Jakob: men jeq an skode i mit Werte, at du, som hat en saadan sast Tro paa GO, ogsaa eiede den Glasde, det er at kende Kri stu« »Hm- tagek du feil, mit Vam,« faade Jakob strengt »Mit! Fryd og Glædc er til Herren, sont i fin Miskundhed on Kasrliqhisd fiucrx ,,Stor sknl Heman Muth Tiner Frtsd unsac« Im er tman ringe, unaer diho chncsr. men im ves, at lmn msdkendcsr fig folv sdc ringt-sie Jst-g vilde Mike-, Inan, at du abdriq lmvde lært at tro paa denne Jesus: thi san var Var-not der heller akdrig faldet fra sine Fasde Tro. Jeq lmr vir kclig tidligere haabet, at du ikke tret-de paa di- zahlen-: men nu ved jeg, at J bque qsr dat« »Gust alvidewde Øje set gennom alt,« wars-de Form bodwvet over, at de ikke kunde mpbcss i den sam me Tro, ,,og han« Ord er det eneste, fom kan lwre os at kende Gusd m hans Villie oa asre sos vise til Sa ligckhed.« « »Da er Wfse Mist- Jmm og sdst glwder mic dog, at vi er ewige beri: men war du start-, at Jesus af Nazareth er M SM, —- hvem M fsskwrigt an Ier fyr etqu DAMW M- —- ksu leg We Ase Ida-W vatssshdetckaihtsedst.« MWMW-MNI«MM. og over hans ttætte Ansigt gik ligefom imget af Gad -d.omsherligl)eden, der undertisden kcm aabenbares gen nem strøbclige Mennefker, »Mi- Jøder hoc ttoet, um andre Jøder ogsaa kunne tro. Og ligesom det sum-le Testamentc er skrevet af Jødetz der skrev under Guds Aands chledning, saaledes er det nye Testamente, — chu Kristi Evangelbum — fkrevet hovcdsagelig as Js der, fom troede paa Kriftus og elfkede ham højrre end siq sein« »Im trot, at Profeten Jesus var et gotdt, helligt Memwskez og det vil de fleste Judex- indtømme med mig,« sagdc Jakob. ,,Gode Mennesker taler altisd Sandl)ed, Jakobf svatede Joan, »«og dersom Jesus kun var et Menneske, kunde det ika nascm Sandhed, naar han sagde til sine Disciple: »Tro! mig, at jeg er i Fadcren og Faderen i mig.« »Jeg og Fadcren er oet.« Endvjdere lød Guds Rost fra Himlen, da Jesus blev døbt i Jordan asf Jo hannes Døberen, der ogsaa var Fade: «Denne er min Søn, Idcn elskelige, i hvem jeg hat Velbehag.« Og other sag-de din Gu«d, Jakob —« »Du gør mig bange,« sagdc Elisabeth, som var kommen hen til dem, tiltrukket af Jvans alvorlige Stem mc. Hun saa paa Helgenbilledset, foran hvilket der brasndte en Lampe, og korsede fig. »Du heb-ver ikke at blive bange, kære Barm« sang Evan. »Hm« blot lidt more, hvad jeg har at sige Jesus tog tre Jst-der ved Navn Peter, Jakob og Jo hannes mcd sig op paa et højt Vierg, og deroppe Vom hans Ausigt til aj straale sum en Engels Ansigt, faule sdes som der gør nu i Himlcrh og hans Klasdebon blw hoisdt som Ene, og dcnnc Guds Søns Herlighed blev diese m- Mcknd Vidsue til. De san ogsaa Moses og Elt asz ug ljørte sdcm talc nch Jesus-« —- to Mcrnd, som var taget fru denne Werden for Hnndreder af Aar siden. Most-L- oar død paa Nebo Vierg, og Elias var blwen optagen til Himlen i en Jldsoogn, og dog fik disse Mel-nd sum havde vasrct saa længe i Himlen, Lov at komme her paa For-den for at se Jesus og tale med ham paa Bier gct.« « »Te: Inder sont et Womiter sagde Elisabetll, da Jlmn lsørte on med at tale. »Weil det er sandt, on leg lsar sortalt dig det, sor m dn slal l)nske, at medensz de stod der, lød atter Guds Nest: ,,Tenne er ncin Sen den elstelige, hører lms1n.« »Du Mr nin sorskmskket, naar dn taler paa den Munde-« sagde Barnet gysende »Tiscinlene sbleo ogsaa bange, tære Baru,« sagde Inan, ,,ncen Jesus besalede dem iffe at srygte, og jeg oil ønske, at vi allesammen maa here, naar Jesus si ger: »Ernst itke, den, sont tror paa mig, skal ikke dø, meu have det eoige Liv.« Der nur noget i Jvans Stern-me, som gsorde Ja kob mos, selv oni lsan ikke var overbevist, og Elisabeth, som gerne vilde lmve Zamtalen dreset bort sra sig selv, saksde ganske sagte til Jvam »Du hol-der saa nteget as Jederne, er det for heu dess Skyld'.-« spurgte lnm og pegede pasa Esther. »Ja, jeg holder as dem; thi min Frelsek og alle mi ne lsedste Venner er Jst-den« Esther troede, at hendes Feder sov; men idet Jst-an sag-de, at hans Frelser og bedsve Venner var Jødey sloq han Øsnene up og sag-de: »Dersonl alle Zwist-ne var som Jvan og Esther, vilde det staa bedre til her i Rusland Der er ingen For dragelighed blandt de Kristne, hvotas mange hat skilt sig ud ska den ortodokse Kirke og dannet Sekten —- sog trot, at der ialt er 60 forskellige Sekten Men endsW vi Jeder langt sra bar vor Feder Abmhams Tro, stri des vi ikke indbvrdes og vover ikke at danne nye Tros smnsund.« Der blev uu nteldt Jvan sra Værten, at hans Vces relse Var i Orden. Han resste sig og tog Assked med hvet enkelt as sine Venner, niedens Esther sulgte ham til Deren, og de sau, fasrlige Ord, han der fik lyvisket til heade, var nassten de si-dste, lmn her-te as hans Mund i lange og trange Tider. Noget ester, at Jvcm hat-de forladt Værelset, ksom sder et Par Bønder ind; de var klwdt i smwsede Fande skinsjspelse, der snldte Verrelset tned en ubehsagelig Lust De korsede sig soran Helgenvilledet, satte sig derpaa ved Vordet og lmd oni at saa noget Mad. »Kann du ikke spjse noget, YakossW spurgde en gannnel Mand, sont de kaldte Delesoss Yakoss lo og viste, hvorledes hans Mund og W dlødte, saa at det var ganske umuligt for ham at spli sswst Brød og Ost. »Am du lnmber at vlive sri for lldskrivningen vil Esoldatertjenesten Der er blevet altsor mange Huller i »Na-kleine oed Dødsisald, til at de sknlde bryde sig om et Mand, sont ingen Tænder har. Hullerne maa sylsdes paa en eller anden Maudex dersor takker seg Gut-, at jeg et lmn i den ene Side, saa at jeg ikke kan bruges i HO ren — jeg knnde endog ikke staa op, medens jeg blev skndt, langt mindre holde en Besse for at skyde andre-« «4Md jexj var lam ligesom du, Delesoss,« sagde Ya koss, »du lau passe dit lille Stykke Jord, medens diu Hnstrn og Svigermoder gør det haardeste Arbejde. Jeq kan ikle sovika hvortil de vil bruge os; hat de nsogei Strid saa lad dein udlasmpe den Man-d og Man-d intel lent, ligesont vi Minder gar det, saa sik vi sattige Falk da Lov at være i Frei-, i Stedet sor, at de nu slosber es uid as nor-e Dotter-, enten vi vil eller ikke.« «Det er denne Hensynslsshed sra hsjere Siedet som sastter Klsst i Folket og gsr de fattige til sde riges IFsender. Du blioer Soldat, men immng Wkkes dsin Missornøjelse, og du skyder lige saa gerne din Ossicet sum din Ossicers izjende,« sagde Blitz, der blandede sds i Samtalen. »Ur J Jødtsr,'« spumtc D(-lc-fofj, idet lmn von-M iig mod den lillo Gruppe i den enden Ende af Vkrrcls sof, hoor do sad oq dmk dort-g Te, nusdonsts Lamon-aris dunmode Pan Vorder ,,.Ooorfok fu«-mer du om det?« spurgte Blitz. »Tak, dot or qodt,« fvnkede den gamle Bunde u get barst »En Rusfer vsilde have nekgtet det met es Ed og et Slag i Vor-det. Men mig er det Weinequ der er daarliqe Monnesket liqe faa vel iom daarUse Dyr,« tilføjede han, idet hqn fkar en ste Btsd as M ssin store Lonvmeknio De andre «lo, og med Undtagelfe af Yasoffs fis-i shsflige Vemscerknckna om, at ban vjbde Mie, at der U faa manqu Jsdeh at de kunde tilfwddstille UdstrMs gerne-, faa at Lande« Etlbge Falk kunde faa Lov at Ih pe.sskdeLovatværeiF-edforwe, irrt-MICH M, atdefknkds fllgeWI WM««— ists M m de Imm- W . p«
