Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 26, 1916)
Jvan og Esther. En Fortasllitm im stdcljmst i Russlandv As Alice Lang. Lin-riet sra Engelsf. · GEIMMJ »Jet- vilde altiaa bebe dig,« sagde Jvan mcd For isg paa at tale roligi, ,.at gaa til en as note Vejmer og fige, at jeg hat del gedi, hvilket jeg for en stok Del ikyls der en lille Pige, og at jeg header med dkt allckfsrfte at blivc fri igen.« »Det ital jeg, oq jeg vil gsre alt, hvad jeg lan; thi jeg holder ai dig,« ivarede hun ftimodigt. Eos jcg holdcc Cf Dig, Hllc EIHabcth,« sagde qun leende; »weil skvnd dig nu, og haft at spsrge efter Rixa og hendeg Moder.« Da han nu blev ene, fortnsktedes hause Udtryh ogs han spurgte iig selv Lin-d Ænastelie, hvorlasnge han vel fik Lov ai blive dek. »Im maa ikle forstaffe Vorm-i mjndsic chhages Hohes-« iænkte hau, »jeg vil heller ikle btyde mit Ord til Vitebikx men deriom lmn illc lommer igcn inden Af ten, fom han lovede, gsr jcg Sol-sog paa at flygte.« Dei vatedc lustige-, meget lustige luden Eliiabeth kom, og da hun cndelig kom, græd hun stasrth »Wi- ct drei-« spurgte Jvcm urolig. »Er Esther iygf Er .,Nej, hun hat det godt,« husllede Bat-ket, ,,jeg hat kalt med hendex nie-n hun beholdt mig saa lcrnge fotdi hun vildc vide alt, hvad jeg vidste om dig· Hun sendet dig mange Hilfknerz men fordi jeg blev for længe vorte, Hat jcg nu faaet iaa monge Progl, at jeg iurppe kan itoa paa minc Fsdder. D, de er saa gruiomme imod mig. lisid icg var dsdl Moder hold-i faa meget af Gud og fortalte mig altid, at han var god imod os, naar vi blot soc-sagte at gsre godt. ch forspger det: mcn staat de flam- mig, bliver jeg bange, og nasste Gang, jeg gsr nagst galt, itget ieg at slyvc mig fra det, helle-re end at dek faa PrygL Jrg tuskek ofte, jeä var dsd; jeg er tun ille hell vis paa, at feg stulde msde Moder; thi hun iapde altid, at Gud holder ikle of Born, fom liner »Stakfcls lille Eliiabelh," iagde Jvan deltagens de. »Mit) jeg lunde tagt dig hersta, faa italde Esther last-c dig at lcnde din Moders Gud og hans Son. ch bar en Bog, som fortwller os, livorledcs Gud Fadcr i Himlen hat elslet os allesammem endiksnt oi ikte cl ikedp hom, at han sendic sin engste Ssn heim-d iil Jor desfqt at steife os alle.« ·« »Wenn du Kriftus, iom itod op af Grauen fotlcs beni« spukgte Bat-net, idei lnm korfede fig, «ieg set saa ofie paa hans Billcde, og Moder sagde, at hon var nieset sod. Oun talle megct om ham og den belligcs Maria, Gubs Moder, jeg ved ogfaa noget derom. « »Holt-i du nieset ai din Moder?« »O ja, nie-get Jeg san ikke halte Inder-, men Mo der giotde altisd saq meget for mig, oq m- faar im iklc « endet end ngl og onde Okd.« »Holt-er du of Nilus, iom du holdt as din Mo der-W spukqie Jvan for at iaa hende til at ie For-stellen mellem heudcs overiwiste Tilbedelie og den Kerlighcd, fom gir, at Jesus og hans Inder Lager Bolig i os. »Nei,« sparede hun og briede fig- »Da ded, at han ek en stor, ftvk Gord, og at jeg tun et en lille, hiælpelss, ask-l Pige.« »Du vuoe vuve anderwer how ou com m at eure Jesus,« fagde Jvan alvoksligt »Du du tro, Elifabeth at du er en Kongedamsr. Iænk dis nu, at jeg var en siem Zoo, der havdc ssjaalet mange Penge -—« »Du oilde du aldrig wec« gibt-d Eljiabcth. »Mei! tænk dig nu alliqeveh at jeg havde,« ded blev Jvcm hnilcnde, «og jeg com i Famng der-for, bun desn paa Htrndek og Fsdder, sum jeg tut cr, og fao Iom en god og last-W Mand, der aldrig felo bcwde gjokt no qen Stirn-. ind i mit Fængfel og sagde til mig: »Im hat frelft dis, Jvan Kaufmann; jeg hat betalt din Gelt-, og du bar Lov til at forlade denne usle Telle, fokdi jeg hat cost-M dig.« Most jsg san virkelig ikulde W lau taabeliq at blive i Fængflet naar der blev tilbudt mig Frihed?" »Die-C kan Mc stqe det,« svarede Mist-both tause suldt. »Saa god hat widrig nogen vætet imod mig, og jeg tæntek Me, feg vilde tro, hoad iqadan en Mund fasdef »De: er netap ogsaa Grunden til, at san mange le ver Mitte, mode-us de kunde have Loh-M sagde Evan. »Da i Guds Dkd fiqu der as tydisliat og statt, at han hat betalt Ort-Wen for os, Elifabeth. Naak oi Mk- vil tro det, bliver hqn bebt-act og Wen-: J vil illc komme til mis, at J kän have Livet Deksom jeg tunde iaa dig til at fe, at den torsfæstcde Fräsen der ftod ou igcn fra de dsde, er dtd for dine oq mine Sondeh vilde jeg mer Gub, fordi jog er kommcb hertil.«« »Mei: du cider iaa meaet,« indvendte Elifabeth. »Im im make-, Iomkvis du me vit iko pas Je sus,« ivarede han qlvorligt »Hm-riet vil du itkge detoverW spukgte hun, for bavfet over, at en fremmed M faa wegen Omforg - for heade. »Fordi jeg vilde lau gerne have, at du titles, en fommc Piqe itulde vibr, hvok hsjt Jesus elskck djg, og tun ved Iroen paa Jesus lau du blive willst-up Tro paa hont. Sig til dani, at du et en cnsont, lille Plac dcr lasngcs ejtck at have en qod Von, der san hin-tue dig til at vasre god og sand, og min kasre Frclier ital sende dig iin Mucor-and og du skal blive en lyltclig Pist, hviö AW sucht-r of Glcvde.«« »Als jeg nu trocsdc paa Jesus paa den Maade, iom du flqety vildc de andre lau aldrig met-e slaa nagt-" »Bei tsk jeg ikle lovc dis; men meaer de vilde faa mindre Grund del-til ch elsker lmm langt hjjere, end fsg ekftn Esther Blitz, ja htjete end mit eget Liv; men jeg qlwder mlg alligcogl over at were her, fotdi jeg maner Itm im Lov at sprc dig tsll Irelfetem Use som des blinde Ader ftkt tll Dir-est Og iaa vilde jeq flge til dam: den-, her bringet jeg dig en lille mis hcknvlet, for-thirty We, tqg hende ved Omndcih kaste Jesus- W lot-Mk Dense, hvor lykkeliq huu vll hlive, paar lnm ttor paa USE M vllde Leg oalaa fortælle dann thnved del-admiqule det, hvok ensom oq vom-M du er, og lag vll htm fis-: »Im fast iet Livet M lot MU- W« can stol vom min Ven svlihm Als-re sitt-mit Osd.« Q,UUII«WM. MMMM f Wand-pessim- Wsmm-w.sp« Gang jeg fommer ind til dis, og naar du iaa kommer hersta, man du bede ham blive hos mig.« »Ja, kasre Baru, han er nær hos alle dem, som paakalder han« og du ital ikte fsle dig ensom, naar hau er hoc dig.« »Na bliver der kaldt paa mig,« fagde hun; ,,men jeg ital aldrig glomme, hvad du hat fortalt trug-« Til Trade for sine Lænker følte Jvan iig megct lykkeligz hans Hier-te var syldt med den guddommes lige Rigdomä Statt-e, og hans Tanker blev til Von am, at den lille forældrelsfe Pige maatte finde Jesus som jin Ven og Frelsetx Vl. Flngten. Esther Blitz var iniidlertid ille ledig. Rixas Mo der sorncoaede en Einbedsmand, lIvis Rang ille var ster lig lI-j, nien fom lIcwde tilstrwklelig Myndighed, til at faa Vitebsl til at leslade Jvan Esther gav Mixas Mo der Penge til sig lelv og til Linz og lovcde dein niere, naar Jvan var fri. Nesultatet hetaf var, at Vitebll, ledfaget aj Lins, henad Akten gil ned til Stalden, hvor Jsvan lim. »L-s ham, san at lIan lan staa op og foksvare sig,« sagde Linz i fin Ængftelje for, at Joan kunde give en god Bereining om fin Behandling »Im ital lese lImn, · tilbød Viiebfl; »men lIan er ret farlig, san at det er klogeft at lade lIans Hasnder viere bundne, at ingen of o-:; fkal slc Ovcrlaft,« tilisje de han og lastede et ondt Mit paa Inan. »Im slal ille gørc nonen nonet,« fagde Inan ,,jeg stiller lnn min Frilied: jeg vcd jo end ille, hvad jeg bliver anllaget for.« ,,Fordi du ikle vil iige dennc wrlige Mand, hvor den gamle Jst-de neunte sine Pcnge.« »Jeg ved del ifle; niin Herre, fom er det bedee Mennefke i Verden, bar aldkig fortalt mig, lIvor hon gemte fine Penge, jeg tror endog, han lnn hnvde faa rede Penge hjenmnx Men felo oin jen havde vidst det, vilde jeg aldrig lIave redet det for Vitebfl.« »Mit-list vilde ille have dem for sig selv, ljan vilde tun have gioetS taten tilbage, hvad der var stjaalet fra den« »Hal· han da gioct Staten det lostbake Pelsoærh lmn tog im Or. Blitze Jenseits-« spumte Joan ftrengt. »Im fkal not gske det, Bluth« svacede Vitebik nied et drasbende Blit. »He-ad vil du gere, hvis du bliver losladt?« lpurgtc Lim. »Im ved de,« gibt-d Vitebsl, »dem vilde gaa derlIen, lyvok han iænkte at blive herl, og der vilde han formelle lyoorledes jeg rned andre havde forspgt at ede lcegge en gammel Jedes Fabrik. Men han flal nok san iwget andet at oide, om han haaber at bringe cnig i ll«lyllel« udbwd Viteliil ude af sig felv af Roseri. »Ha: du glemt, hvad jeg lovede dis, Lins?« Dei-sont del lommer an paa, hvem der betalec niest,« lagde Jvan, »lover jeg at Ist-ge for, at du kaut en stor Velsnning, faa snart jeg er fri.« »Hm-d vil du give for din Lssladelse?·« spukqte Lins og kastede et pkwende Blik paa Jvan »Er Hund-rede Rubler.« Vitebsk hvillede noget til Lind, og denne fagde: Elle nol, min Den-« »Maaile, —- ja saa to Hundeede Rublek for min Frihed,« sagde Jvan Linz san paa Vitebsk og knstede laa paa Oooedet »Im er lun en fattig Mand," lagde Lins, »og dekfom du ikle kan give niere, maa Retfætdigheden gaq sin Gang. Jeg hat iaaet en vide, at der er alvorlig Anklage imod dig. Men hvad et dess« asprød han, lIenvendt til Vitebst, »jeg htter nagen kluge og jam ke fig.« »Da er min Hain-u, der prygler det vætite Uhyre til Pigelmtm der endnu hat vceret indenfor okdentlige Fellks Dire. Gid vi var hende lvit,« svarede Viteblt toliqt. Jvaus merke Oer lynede, og han qjorde en Be Welfe lom iot at komme heninwd Deren, itke for at flyqte, lom de to Mænd mente, men for at besinne det itqkkels Bam, hvis hjektellæwnde Steig raubte faa lys deligt oni Hin-la »Im antager. at hvor nieset jeg end tilbydek, lo ver Bliebst dig mere,« lagde Jvan med For-sog Ima at mle roliqt. O Vitebsl laa paa Linz og lniilede, men lagde intel og efiet atlet en hviflende Raadllagning trat de fig pludselig til-sage og lukkede Deren ester sin- men de glemte landwnligvis, at Jvan delvis var fri. Sn Time gil, og dette Tidsrum forekoin Jvan lom en hel Das, da aabnedes atter Deren til Stalden; thi fullels clilabeth kam nied han« taweliqe Aftenömaals nd. Jvan spukgte sinks, hvorfot de havde flaaet hende. »Im havdc Iske dumm Vrwndet fmaat nok,« soo rede hun og begyndte attck at grasde ,,De ausser alle sammcm jeg var dad, san at de var fri for at fis mig mete, og selv Insker jeg det samme. Jesus hat flet ikke hjulpet mig. Jeg bad ham demut, men im faa ikte paa hanc Pillede, medens jeg bad, oq dekfor hat hnn Mc hstt miu Am Onkel hat talt san qodt og venliat til den fmmncde og givet ham en kostbar Pole fraka men jeg hat fun disie ule Malta-, oq derjor Mist ieg Stagcne faa Ins-geil »-x’,wok er de tm's-« fpurgtc Inan. »De gis ssrst i Bad ou san nd for at dritte sam tnen, endstønt jcg synes, de ljaode faaet not, inden de qik hersta, Mcn drt et im Mc- ted af; thi saa er Onkel vencigcre imod mig. Moder holdt most af hart-, naar han var bemiet,« oq dette iagde hun faa koligt, som oin hun talte om Vejret i. Ets. »va er nu hfemmeW W han. »Wer ingen,« spare-de hun, Jan jeq bar Tid til at blkve hoc dis, hviö du vil have det.« »Er du vis paa, at din Dante oq dine Knsiner er MI« »Im-« fvarede hun leende »Mei! hvokfok fpjrgek duf Ml du tale med nogen as dems« »Ist-« fu«-de han« «an W er st flosse- — dustsllllchcqfctstkckksst, M, wisset-M used-mit- esdstauwviswatqtdetvum WORK-VIII Newby-dalie sum MMWWy,«-usp«w tog pludfclig hendes Ansigt et sorfcerdet Udtryk, idet hun sagde: «·-dvad osm vi-nu blev opdaget og fanget!« »Du skal ikke vaske bange derfor,« svarede han for haabningsfuldt, ,,løs Vaandene af mine Hemden faa flygter vi, og føk det bliver helt mørkh skal du værc fik kert skjult hos min Moder.« Elisabeth stælvede af ftærk Sindsbevægelse, da hun løite Vaandene as hans Hemden ,Jeg følcsr mig nasppe sont en fri Mand,« sagde hau, da han forsøgte at strastte sine stive og smertende Anne. »Men lckg nu uøje Markte til, hvad jeg siger, Elisabeth: gaa ind i Huset og tag de varme og gode Klasdetz du can finde, tilligemed nogle tytte Steinen thi jeg kan here, det regnet, og Vejeue er sittert nok srygteligt opblødte; stynd dig saa ud as Byen ned til Broeu og Flodbreddsen. Der vil jeg trasfse dig, og der sca gaar vi samtnen til min Moders Hutte. Stulde du undetvejs msde nogen, du kender, saa vend om eller stjul dig for dem, saaledes som jeg hat set dia anre, en Gang din Onkel dar vred paa dig og vilde gribe djg.« »Im husker det nol,« svarede hun med en Gyseux «jeg havde tabt Staalen nted hans Middagsmad; men han sil sat paa mig, da han kam bjem.« Det var uiaaske Erindriugen ocn de frogtelige Progl, hun havde faaet as sin Onkel, og Mcerkerne af de sidste Slag, der bestemte lyende til at udsnette sig for lwilken som helft Fore, srenifor at blitzt-, hvar hun var. Da Elisabeth var gaaet, gik Jvan freni og tilbage i Etaldem indtil han kunde unerke, at en Del as hans Ztivbed havde soktaget sin. Tln saa stin, som han var i Veqnudelsem kunde han itte tasnte paa Flugt. En Ti Ine—:- Tid senere nmdte lsan Elisabeth ved Floden, og en gud Fjerdiugvej deefra laa Fabrikten »Es-eilten en Skan1!« udbrød Inan, da de var i Methoden as drum-, hvor der enduu for et Par Tage siden lsavde vasret henved et Huudrede Meunesker be stleftigede Nu lignede det hele en Ruin med de itus staut-de Ruder og Dere: Ineu Jvan vovede ille at gaa deriud; tin det var meqet smidsynligt, at nogle as Op rørerne endnu boldt Vogt der, og desuden haftede lian tun ester at kunne bringe Elisabetb hurtigt og sikkert til sin Moder. - Da han nanede Huset, var tun Rafael Blitz og Ja kob Colien der· Katherina nat gaaet til Vyen for at aøre Jndløb til de mange uventede Meilen niedens Paul var gaaet til Badehuset »Hvad feiler du, min statkels gmnle Ven?« nd brød Inan, da han san Jakobs tilbundne Øjne, og bele hans Ydre tobt-de hans nedtrnkte Sindsiteinning. Han sit hurtigt at vide, lwad der var stet; meu der blev dvcelet mest ved Esthers Fersen paa at hjaslpe sin Brudqotm medens Jsvau paa sin Side sortalte meget lidt am sit Faugenslab i Vitebsks Stald og bad siue to gauile Venner taae sig tærligt af Elisabeth. Aldrig er der sundet en from, troende Inde, sotu itte i nagen Maade søgte at opftjlde den guddomutelige Besaliua at elske siu Nirste sont sig selts, og at elske den frenunede, der ligesom de var stemtnede og Udlanidige i Ægypten Derfor tog de to Masnd, som trods deres Alder oa Trfengsel bat-de beoaret den«-S Ridderlighed, Bat-net ved Haandem lagde der-es magreHasnder paa hendes Hoved, velsignede hende og lovede at viere gode used bende, am det var Guds Villie, at hun stulde blive du«-J dem. »Die er de hjeurlsse, sont gioer de l)jeml-se Ly, Jvau,« sagde Rasael Blitz; «tt)i Paul Gradisty lader as meget tydeligt sorstaa, at han helft vilde have sit Hus ior sig selv· Jeg tan ogsaa se, at det er vanstei — ligt for din Moder at hjcelpc oss og holde Hugfred ined sitt Mund paa samme Tid. Her, der touuner del« Gensynet mellem Jvan og Katherine var hiertcligt; men Paul var øjensvnlig i slet Lune, og for at undgaa videre Ufred gav Jvan sin Moder et Vink uni, at hun inaatte skjule Elisabeth i Koftalden Her lavede hun et Straaleje til Bat-net i en Krog as Sturet og lovede at bringe hende nagen Astensrnad, naar hun havde ssrget see de andre. — For os vilde det have været et under ligt Syn at se Paul lidt efter begive sig paa Vej til Badebuset med sit Haandklcede og et Vundt Virkewiste i Haandem men i Rusland er dette sauste almindeligt. Kim i stet as den korte Sommer bader Befolkningen i Floderne, og den fvrige Tid as Aaket brugek de ikke Baud, men Damp, der stiget op sra store, med Band Wldte Stene, der ophedes i meegtige Ovne. Til Brug sor de badende er insdrettet Hylder, den eue even paa den andeu, og jo hejere de er appe, des stwrkere bliver Daumen Da Katyrnm com Ind ira Halm-m Wrtc yun Paul erklasrih at lian ilke knnde hanc- dem merk-. »Mir at Øiislilik sidm fkaIlvcsdc jisg af Angst,« kaabs te l)an, ,,da im list-to Vitebsk siaiy at de vilde tvingc alle naifte Mir-nd under 30 Aar ou alle gifte Mastid ander 40 Aar til Soldaten Jst-a or akad, Katharina,« lieu vendtc han fig til sin Huftrih ,,at vi sikkert og vol er gifte, og at im er over 40 Aar. Mcn Jvan Kaufmanns Navn dlev nasvnt, oa jcg saa, lworledes baadc Vitebsk og den kujonagtiae Linz gottcde sia chd Tankcsn um at ftulle blile af med dia, Jvait Endvidere børtcs jeg, at en Embcdsmand, hoc-m Blitz liar laant Pengc, lijaslper Bitt-be mcd at forsplgc ham da adelasgaer hanc oa alt hvad der tilhmr l)am. De stack-, at de hadcr Johann-, at de vil Idolasgac og udrydde dem og ftraffc hver den, iom vover at hulc dem. Dcrfok vil jeg lade cdcr alle foritaa, at skmit jea bar hufct oder oa værcst god cnod eder —«« »Hm-m hat tamst iiq af mia i what af do manae Aar-, og livcm bar vasret gin imde dia, da vi blov gift?« sagde Katharina ftamiuld over Paule iltakiusms lighed »Bei er nu faa lasuac fidm at dct iktcs cr oærdt at tale bekam-« spatedc han: ,,jeq vil liave min Ovn for miq few, og jeg hat not L yft til at vidcs, lwad J liar i Sinde at atre·« »Im vil drage til Jerusalom,« fagde Jakob Eoliem ibet han reiste fis og tog Bindet ira sine daarlige Øjne. »Im ved nu, at Herren Mc vil slade mig se det forjæts tede Land; meu han vil give mine Fidder Lov at tret-de paa det Land, fom Herren svor, at han vilde give det til - Muhm, Jfak og Jakob sog dates Slægt, hvorfra jeg, den fmgtede spitz nedstcnnmer. Hvis du vi·dfte, min Denk W hatt fig til Pvuh ,,at du er en Abra bunt M der var Jstaels Guds Ven, hat det lidet at lice, om W fernster via « »Es Mal ise fertigte dis, hvis du hist vil gaa til varMsmsuexsvokuvnx MMM W II ist M I- Iiod Us- M W II Esther kan komme her tilbæge, kan vi Lage as Steh l Morgen oed Daggry, form-fah at vor lære Mrina vil have os saa længe,« fagde Nafael Blitz uden at lceqs ge Mmrke til Paul. »O, Herre, alt, hvad jeg har, er dit!« udbrød Ka thcriua Iued Staates-. — »Undtagen mig,« sagde Gradisky harmfuldt."»Men jeg er san ivrig for at,faa eder alle ud as Qui-et, inden Fjendcrne kommer her, at jeg selv skal heute den stnukte Esther til eder.« »Nei, jeg skal not selv heute l)ende,« ssvarcdc Jvap fort, og dermed forlod han Hufet, endskøm de andre sagte at holde ham tilbage. Han fik dog Tid til fsrst at tagc Blitz og Cohen til Side og hvifke til dem: ,,Dcrsom der skulde fke noget, faa at vi blev stilt fta hvekandrc, saa lad os sætte hverandre Stævne i Je rusalem.« Vll. Ved Isaks Kro. Eil alles store Gliede koin Jvan snart sikkert tilbage med Esther, der i Rian Hsein havde saaet mange for-stel lige Titus, som de mente kunde viere til Nytte for dem under den lange Reise. »Vin god mod niin Son, Esther,« hulkede Kanze rina, da lmn tog Afsted nied den unge Pige, der estet Looen nassten var l)endes Datter. men ester Kasrlighes dens Lov ganske liaode en Datters Plads i hendes Hier te. J sit stille Sind ønskede Katlierina nassten, at hun tunde reife med dem; tlii der var salden en sort Skygge over bendes irgteskabelige Liv, idet hun opdagede, at liendesjs Mond var en stor Egoist, der tog niest Hensyn til sig selv on itfe lsavde Tanke for nsoget andet Menneske. Tet var innen let Affked, tnngest maaske for Inan, der elstede sin Moder-. Han holdt ikke af Paul Gradisky og lsan saa klart, at det vilde ikte holde i Lcengdenz nien han troede, at hans Moder holdt as sin Mand og var lytkelig paa sin Vis, ellers lsavde han nceppe kunnet twnie siii at skilles sra liende »Seid os nu komme as Etedl« bad Elisabeth og san sig asngsteliqt om til alle Sider, som om hun var bange sor, at Viiebst skulde komme ester l)ende. Katherina liavde gerne lielioldt Barnet hos fig: men hun vidste, at det nilde oasre aanske nninligt; thi i saa Tilsælde vilde lsendes sirnsomme Onkel snart sinde hende. Elisabeth Var, sont Vel alle Vørn i Trettenaarsalderen vilde voere det, henwkt ned Tanken om den forestaaende lange Res se og tilbød sig straks som Fører for Jakob Cohen, der skønt lian var svag og hjcelpeløs, dog straalede as Lykke og Werde Den, der var mest bedrøoet i den lille Stare, var Rafael Blitz. Han vendte sit Blit i den Retning, hvor Fabriken laa, og han sotbandede de Mennesker, der hav de tilføset ham alt det ode. Til Gengasld ønskede hcm det samme oa nieget merke Straf ooer Voldsmændene »Koere Feder-, Gud siger: »Hu-wen er min, jeg vil betale.« Lad os hellere bede oni, at Herren vil aalme deres Øjne og Hier-ter, saa at de maa omvende sig,' sagde Esther sagttnodigt. Hendes Fader svarede ikke, men vendte sig dort og saa itke mere i den Retning. Derpaa begav de sig paa Vej og sendte mange kætlige Hilsener tilbage til Kot-he rina, der saa efter dem, indtil de ganske skjultes sot hendes Blit oed en Omdrejning as Besen· Terpaa git nun ind i sin Hytte og knælede foran en Asbildning af Frelseren og bad, at hendes Sen og hans Venner niaatte naa Jerusalem i god Behold Li gesoin Elisabeth troede Katherina, at tun de Bannen der bades soran et Villede af KristuiT blev hsrt. « sPilgrimmene, som vi nu vil kalde de reisende, hav de med Villie itke sagt Paul Gradisky noget om deres Reisernte, for at han ikte stulde røbe den til uvedkoms wen-de; men Katherina vidste, at deres Hensigt var san hurtigt som muligt at naa Nabobyen og detsra ksre til en lille, assides Kro, hvor de vilsde blive Ratten over. Dersra niente de at køre til Oktarsk ved det asovskt Han, lyoor de lsaabede at finde et Skib, der gic til Lille Asien Allerede Kl. 4 otn Estermiddagen var de dtds trastte, og dersor tog de ind i en stummel lille Kro, der laa vlige ved Besen. Esther sik et lille Vaerelse, og hun var glad sor at liave Elisabetsh med i det tocnme, alwa gelige Værelse, der tilined laa i en assides Del as Vip ningen. »Ou· ck lllcgcl Ocllkc cllo UOLI llllll Ullkcl," Iagoc Elifnbistki, da Esther sortniolist san pim den Tnavfede Sinig, nnsdcsnsks Varnvt trøftode nied, at lnm knnde ligge paa Gnloct eller pna en Vanil, der stod i en Krog Ei Vasrcslset Kronwrten imr on Jødcs, der snart slnttedil nirrcnere Brkcndtfknb nied Blitz og Colnsm og da Elisabcth og Esther kom tillmgc til Vasrelsed book de andre opholdt sig, lmode Vasrten Allen-de snt et solidt Maaltid Mad from paa det snavsede Bord. Han tog ftraks mod Blick Opfordrism til at spiscs tin-d dem ou fpistis en saasdan Masiigde ÆHL Ihm-, Kød og Ruglwd at Esther anstils ledc Vetrimtninger om, at han vist aldrig spiste, udes naar han kunde spifc paa andres Bekoftniiig. Samtidiq Inskedc him, at dckcås Bordfasllc ika bavdsc haft saa stok Skræk for Band og Sehe; thi hun var falten, me kundc ikke spise den Mad, der blev sekvcrvt paa Teller kcsnor. lwnrpaa disk fnd tnkt Stsv ».qucsne maa da vasre rene,« hviskesde Jvan. »er et og fpis dertil et Stykke af min Moders Vrødx vi hat ondnu ikke spist noget demf.« »Zuk, dot vil jeg gerne-· fvarede hun, »jeg er ful ten. Du or not ogscm fnlten, Elifctbeth,« tilføjede hun da Vorm-E i dot smnmc bad am at faa more Kod. »Ja,« spare-de hun, ,,jeq vils aldtig mere tilboqe on spifis Lisvninactnc i Vitsbsks Hug.« «Kendcr du Bin-bka spurgte Vkrrten, idet has saa fkntpst med five finan, sttkkenide Øjne paa Barnets der i sin Angst vendee W mod Esther. »Im kender ham Me, men feg hat htrt W Navn,« qurede dem-e roligt. «Det hat Webarnet aezt essen-« W M. »an du hmn f« spu·rgte quel Blitz. »let,« spare-de Isak med et llltigt Blit, og W sder blev gjort flere SMAW endmh ver Im M "fovslgtig til at lade de andre sooft-am vm NO Mk overfor Bliebst var fimdtltge elf-er Me- Da New var tin Ende, sog-de W Tot-en- . Music-h vtldulssemä Wische-sitts