Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 19, 1916)
Jvau og Eithn En Fortælling fko deeliveti Ausland. If Blick Lass. Ovekiat jra Engelsf. tszoktsntJ »Vi! J inne. ifkc at stumme san nie-get soin et Haar paa de gmnlc Masndo og Kvinders Hebel-eh dekioin J sam- Lov at komme ins-« , »Jo, vi lover itfc at gskc dein nogc1, ioin iktc Lea-mer i Bcjen for as og giver as fri Abgang til den M Stint-IS Ejendclc,«« spare-de Auf-komi, en kraing bygget Mai-d tin-d dybtliggende Øjne og et sinnt-nett, kaut Udttyt »Man-· J altsaa lovcr at spare Windes-ne og de Iamle Wams-, kommt-r jeg ned og aalmer Pan-s iok ehe-M kaabte Jvan, der hanbedc part dcnnc Maadc at bewlige dan, og han vidstc ju, at de oni itte ad anden Bei fkulde vide at staff-: iig Abgang ined Volk-. Da Jvan hb ned ad Etappe-me mødtc han Esther-. »Stil« dig!« ndbrsd limi, idet han zog hende i fine Arme. »Hm-s dn oii We at finde din Zader og Ja kob og min Moder, og jaa dem ovcrtolt til at gaa til Vvkt MAR- skal jcg oplwide dein saa lwngL at der skal vake unget, indcn dc tonnnek ind. Nam- jcg kon, iølgcr jeg eder. Frygt ikke for niig; dct er tun Zwei ai din Fadw foni got dein rasende og usmklige.« »Im bin Ittc flygtc og lade dig en-: iicr, Joach« sparedc Esther »De hat intet imod Inig. Opfnld nn niin Vori, iaa skal icg gsrc mit bodsie for at faa dem til at trust kx jig tilbage nden at have«mircttet altiok stor Stadt-. Men faar de Øje paa din Fadet euer Jakob Toben, ken dcr dekcs Gknsomhcd ingcn (s)ran1sek.« Dei faa i Bitteligheden nd, sont oin dercs Bild Iab ajlercdc havdc naact sit Hpjdepunku tin da Esther sb ud for at hentc sin Faden-, hern- hun hsjksita Tale og veede Udbkud. Rafael Blitz var eudnu i det Bin-elfe, lwor sinnt hat-de forladt han« lmn lasnede sig tkast mod Virggem tuede hans slllil var nwligt og ftrengt. Hatt lod Esther tage- jin Hamm, men wrte sig jkle ud of Ete det, i- hun gjorde Forspa Uaa m faa lmtn med fig. Pan Istmtlede hmde ilce et ocnligt Blil eller iagde et tast ligt Ord til heade; tnen da lmn faa jleelvende sagde lyonh hvod Even ansiede, fulgte hatt lydiq sont et Vorn Ited bende. anidlertid blev Ilroen og Larmen udenfok imst kere, oq Esther blwede as Angst, nam- hun tasntte pau den trofaftc Jvam der for hendcs Zkykd ftillede fig frem for den rasende Vodel Men lum vidfte, at det katholdt fig, lom hau sagde, at Snnet of headeg Fa dek vilde kun ydekligere aphidfe dem. Da Esther og hendes Fahrt lom lud i Veboelsesi huiet, var Jakob intet Steds at finde. »Don gil for at hjaslpe Imm« fortlatede Kathr tina; ,,men, Esther-, du og din Fade- mau skynde eder til we Dus, og et min Mond der Me, saa flle eder i Kostalden, indtil jeg kommcr.« »Ja-I wisset-, at du ftal qasa med os, trete Kame rina," fvakude Esther. c »Gut-an illez jeg frygtek ilte soc disfe taabellge Musikd, jeg er en Kvinde lpcr fka Emtem og de sendet mig alslefmmttem men jeg hat slet lagen Medltdenhed med dem. En Herre, sum give-r flne Zoll god wu og er verklig og foresotmncnde mod dem, but-de have bedte Wut-O lelv om han er not saa mange Gange Js de eller matt-a Men det er den fnzgtclige Drum-n strb, fom et Skyld i det hole-sog ondsindede Meinte fker ach-Met- dem til at fort-be sig." Lache-im hian imidlekttd Esther og heades za der dekes Pelslaabek og stastkere Læderstsvler paa, og derpaq klagede hun foksigtiq ud gettnem Vinduet Ps bden vor kommen ind i Fobtikkem og udcnfor fandtcs jagen meor. Mrina spriede liq, og idet hun stritt-de iine Vemtek sitt-e i fin Hytte. luktede hun Dsren efter demoggttfaafotatfeestetsvmtogsakod Eil-her klyngcde fig fast til sin Fadets Arm, og de Eis lang-sonst og tunge om Vierter qennem den htje Sm. Inst da de ikle lasngere tut-de se dered gamle Hist-, mode Esther at tate, idet hun forfjgte at op mumve fln Fadet ved at minde ham mi, ljvorledes Gud altid sisest hwde fpkt dein gennem Fam- og Ulysse. »Mit Hjette er bkudt, Esthek,« iagde den gamle Feder fort-Max »J Gaar Ast-s act-rede jeg stoke For Mwlnqet com, at vor Gusd vjlde beikytte os. Jeg lind hom lode· miq faa de Penge ind, fom iseg hat tilgode, og lovsde hatt-, at jeg san vllde tfene ham Reiten as mit Av. Wen hvoriot hat Gud ikke vestyttet mig? Hat hatt lsse W, at hatt ifke oil fvigte sit Ejendomsfolk7" »Don Eil Man not holde alle fing After, last-c Feder-« M Silbe-. »Hm-m er foigtet og forlndt, Vani, om W Mo er det?« sag-de han bitter-t. »Im er en født Jødch der lmk holdt Mofelovem hvilken Anklage tun da rette-s imod mig? Jugen. Tit hvem san jeq hcuucndc nciq for at im Ret? Jutct Steh-. decrnc della-der jagen of fcntlige Euchs-den de stoke og mamigc tmdck os, im fokdi vi gst dem noka Stadt-, nie-n em- og alt-m- fordi M et Jsder. Vcst or dog ksnsdvendiat at spilde sten Ord Wa. Mit Hiern- ck brudt, oq im lmr innst Øns fke udover dem- at finde et godt Sied, hour vi kan loka iikkert i et lillc Hiern. Im beabek," tilfsjodc ban oftm en Pause, »a! det Isma Unsre lykkedes Rixa on vorcs is diske Donner at inm- slupms dort fm de sit-Simois For Mosis-DR Dei var altid on Zum For Eimer at Inst-c sin Fa dck tote om sdc Krifttus, hoc-m ban hsjligen foragnst nten hun sagde inm, ou den halvc Mifs Bei til Gtadis fsys M tilbagclaqchs i fuldftændig Tau-ded. Van fsellct var det at komme from: tlyi hver Gang de lsftede We op af Suec-n, var det, som om en tung My vavi W Ind. Dadenmäew,vatdefaatmtte,atdewaps pe M M fis ind qenmsm Dosen til den itsite den bedi- Gcenk i W. CtW M lau paa en fkodig Mark noget fjernkt fw de andre das-, oq lau lmc Kot-heran hav de berstet dek, M als Met as Med og Pkapers hoh. Neu i WWMIII msd Aw- hyaqeliqe Hien- mch bis-koste VW og Wams-, forekom det Esther-, at Aether-ins mus- ftle Ichrlngm ved dette M MI- msd den plump, M Lust. Wrina wwwuwmdsiuw.oshun im« W fri M items-r iskv Oenijmuse f Til alt Held havde Paul ladet Osten staa aaben for Merkur-, medens hatt forrettede sine Pligter, og Oderpaa havde han lagt fig ovenpaa den flade Ovn for at faa den godc Holla han havde maattet give Afkld pas fidste Nat. »Er du sog, Feder-W kwiskede Esther, forfkrækket over at se, lwor bleg han var. »Nei, men jeg fryfek baode i Sjælen og Legemet,« fvakede han ligegyldigt, fom om det gjorde mindre til Sagen, hvorledes han havde det. ,,At vi nu er hjems Me, pinet mig ikke faa magst fom dem-, at jeg ved be stemt, at Herren hat forladt mig.« Endsksnt de talte sagte, vækkedes Paul, der hur tigt reiste sig og stirrede Itvnigt og fotvikret paa sine Gen-stet »-dvot er Katherina?« spurgte han. »Hut! er henne paa Fabrikken og Denker pna Inan O, Paul, Arbeidernc bar angtcbet Fabrjkkcm ikke for at Irwndc den af, men for at stinle mitn- chadele,« kluge-de Nafael Blitz. ,,Virkelig?« ssagde ban, idet han vclbvhageligt steckte fig, Jan maa jeg helle-re ud at je eftei min Hu ftru. Da vi for nirppe et Aar siden blcv gift« anude jeg ikkc, at jeg skulde faa saa mouge Bctymringer. Jeg haabcr dog at der hverken vil fke hmde cllcr mig fer nogen Overlaft,« sagde han idet hon korsede sig for-an det lille Helgenbillede, over kwilket der i Paaskotidm og ved andre hsjtideligc Lejligheder Dag og Nat brasndte LUS. »So-g for edek selo,« sagde nan, da lian lidt efter get- »l)er er Tit-ed, Kad, skl og lidt Vddta paa ziafteiu her er ogsaa nagen Te i Kanden paa Ovnen.« »Tak, Paul, inen ftynd dig, di lienges efter at ds re, hvdrledes det gaar paa Fabritten Ovid Jvan itte hat-de nient, at Innet af oH tun vilde tjcne til at op hidse Foltet, var vi aldrig gaaet lijennne ira. Fdrspg din du tnn bringe baade Inan, Jakob og tiatherina ined dig tilbage,« bad Esther ,.J-a,« ivarede han noget tvasrt, »jeg ital bringe fle ke ined hieni, end mit Hus tan klimme, iaa tasnter jeg, alle Parter er tilfrcds.« »Hast er en Bande, Ejtt)er,« sagde hendes Faden da de var ene. »Das dig itte hans Udtalclle nasr. zott der er jaa elendigt stillt-de jin oi for Øjelnittet, kan itte dente .0øfiigl)csd.« »Na ital du faa noget at spife, tasrc zaderx jag de Esther, idet hnn tog en Staat ned sra en Hylde dg stasntede Te fra Kunden. «Dette er siatljerinas Te, ioin du holder saa nusget af,« vedblev hun, idct lmn for fsgte at ftjule sin Angst for Jvan og Jatod Den vanne Te ityrtede dein bcgge, og derpaa over talte Esther sin Fader til at tage Panls Plads paa Ov nen; thi hun vidfte, at naak de ftulde vente paa hani for at faa Efterretninger, sit de Ldo at vente lustige. Hun daabede, at han ftulde falde i Stdn, men ligefoin hun var han alt-for asngstclig for Udfaldet, endstønt han jagte at indbilde fig, at han var ganfte ligegnldig jur, hvad ijelen foretoq fig. »Jeder, hvad ital vi nu geke: ttii jeg frngter for, at det vil itte viere iittett for os at vende tilbage til Fa btitten?« spukgte Esther· »Im faar alsdrig niere Til lid til Arbeiderne, og jeg vilde anste, vi tunde lede For as felv nden at behøve at indlade os i Handel og For retning med trennnede.« ,,Saa du begyndet ogsaa at nasre Mistillid til de Kristnek« ndbrsd Blitz, og lmn ellerii tolde Zine itmas lade aj nnt Haut-. »Bei-few du vender om til dcne Faddi ree Tro, Enden vil ieg tro, at Herren endnn vil viere mig naadiq." »An-re Faden-X fvarede Esther tasttigt, ,,det iiiierter miq altid at gske dine Inst-er imod, isasr naar du er iaa nodbmdt sont nn; ncen ieq maa siae din, at ieg inner ten tan ellet tsr opqive min Tko paa Jesus on lians Frelfewært for mig. Moden-s jea taler om denn, iylder shans Jst-ed, foni overaaat al Forstand, mit Hier-te Men de, sont tilbeder Helqenbilledekne, iaadan foIi Paul for lidt fiden gjorde, lasttet itte bete den-ic- Tro og Tillid til Kristua De inener, at del-es Helgcsiusr ital frelie og be ftytte dem, og at dates uldftaatne Vitleder og qode Ger ninqer tan give dem Fred En fand Kristen er tun den, der tun hat Jesus til Fresser- dg det er tnn vantro, totn itænaok Daten i for hans Batnttyjsetighed.« »Bist er tnn tte Dage iiden, at en Miste-n spottede efter mig paa Gaden oq raabte: Du idedandede siedet Jeg ded, at du et- ganste anderledes, mit Var-n, og at intet tan edelasgqe dig: men det iannne er vederiaret dia, de Kristne bar splittet eiter os begge." »Bei et sandt, Inder-, men det piner niia merk-, end ieg tan fiqe dia, at vide, at Folt behandler dig ined en Man For-ant. Lad dem nu tasnte lwad de vil om Ja desrnes Tro, i twert Tilfwlde but-de de have Ærbsdiglied for Aldordommens nvide Haar. Men ital vi nu itte, medenb vi er ene, taqu en Besteniiiielie om, twad vi ital get-et Vi haaber. at vote Benner snart vil komme, men taa kommet Paul tillige, og ieq vil itte have, at han maa here nsoget om vote Planer.« Det var doa sanfte mnnligt ipt Rafael Blitz at tænte paa Fremtidem thi naar man undtager en entelt Klage over-, at Herren havde iorladt hatt-, var han gan fke tat-T itvdtil Paul tom tilbagr. lV. Esther-i Sigm Paul ou stmtusriim kom em- tilbams, ou den sidfus fortalte arasdismäty at Joan var mvd Maat iørt brer im Fabr-Mem ou Jakob Cum-n lmvde innen set now-r til( Faibrikkm ou Echoolfcslmset um- fuldsmsndig sdelngt, cmsdcns alt, lwad der kundi- fønss bott, var mart, ou alle Moskinek Idelagt »O, Kadix-rinn, er nu attcsk on Kauf-nottut udsat for Fan- for min ou min anilics Skyld?« tpdkad Rafacl Blitz, idet lmn saa uroliqt paa Katbcrina «Ja,« spare-do hun fort med nocht af siu nannte Venliqhodz thi under hele Hiernij havde Paul talt tmod Judex-»Im quntliq troede hun ist-, at der vilde fke hendeg Sm noqu werte-in men Mast-hoben og Ang sten qjokde hende mere villig essd ellets til at lytte til Pan-It MAomjielsr. »Gut er Todt, at vi ikke et TIERE faqde Gradisty og speist-e fig, som han qjorde vod ewhvek .Leilin1cd, »Wie las-pede- nmit, at fes bar nsoget impd dem,« til Mede hqn form-wende; »in-n We femr ine Lov at Wiswi,oqdekm UIW M,Mstq for storMMekaedreqisiuMssq kath JWW-s. mission-m- ists-« . ! . . værc uvenlig mod dem, der hat vasret gode imod dis Katherina. Dei er aldeles unyttig at se skævt og oredt til mig, som om det var mig, der tog Mond og Søn fra dig.« «Trot du, de oil gsre Jvan uogen Rade-« spiirgte Esther belyniret, idet hun tog Katherina lidt til Sisde »Im haabcr det ikke; men rasende var de, og naar de havde taget alt, hvad de cunde flasbe med fig, viide de lvwre hele Hetlighedcn bjem og faa gaa ud at dritte. Te korlangte diu Feder-O Pcnge og raubte, at Jvan fkuls sdc vise dem, hvor de laa gemie, og hans Vægring op hidsede dem iniod hani. Men Zoan selo var ikke bange, og jcg haaber det bedste, tære Vorn,« fagde Katherina og saa bekymret paa Esther; ,,medens de gør fig lystige for de ftjaalne Verme, fkal lycm not finde Udvej til at slippe bott. Nu maa jeg give Paul nogen Mad, for at han fcm kan gaa nd at se eiter Køerne, og vi to kan blive cui-A Zørft senere fit Esther ai nide, at medeus hun talte med Kailierinm liavde hendes Fader lovei at give Paul Pengc til en Heft, og dette forklcctede Aal-sagen til hans sener Medgsrlighed ,,.Hvis du vii se efter Mome, Katberina,« fang han lidi einst-, ,,fkal jeg gaa til Byen og for-singe at faa at vide, hvor den gamle Jøde og Ovan er henne.« »Ja gerne, Paul,« svaredc Katherimk «Katl)erina, laan mig din Knabe og Huc og lad mig gaa med Paul,« bad Esther. »Men, Esther, der-wer Virtelig denne Uro dig gan ike din For-stand? Kan du ikke forftaa, at du fnart oilde blive kendiisp »Nei, Katljcrinm jcg er fiel itke kcndt i Bot-n. Hvis Paul nil have mig med, fkul der not goa, og jeg kunde faa Jvan at fe.« »Ja gerne-« foakede denno, ,,«’501k oilde blot sige: Hvur din Husiru bliver ung, og lwor scnuk hun cr.« ,.Hviö du gear, fslger jeg meid, Estiwr,« fagde heu deb Fadcr urolig over Gradifkys Ord. »Nei, ikke for alt nii im fes sammer nced di-g,« iiidmsndtc Paul. ,,Jngen man oide noget om, at J er her, ellcrs kan jeg sente, at mit Hus ogfaa blev nd plyndret.« »Du ntaa ille gaa med, Esther,« sagde tinthertna, ,,lnti-:s Paul kan sinde Joatt, taqer hatt hanc nted hjetn, og dn ttilde ktttt ndsastte dem alle sor Fare.« Jlltsan opqau Esther sit ittderlige Ønste ug itsalp i Etedet sor Katheklna nted det huslige Arm-ide J Lebet as den lange, tedelige Astett anstrengte de tke Mennesler i siatherinag Hytte sig for at here den tsrste Lttd as Fodtrin, der ntantte nasrnte sig Hnset Det var klakt Maanestin, sont det havde hattet den soregaas ende Akten, nsden nttndste Spor til Uvejr. »Der kotntttet nogettl« nddwd Esther ttlndseltg, og ltnn haode Net. Døkhasngglerne knagede, og der ltleu banket sagte Paa Tøren ·,,Vent lidt, Esther, lnl Elle up tned det sattnne. »Es-nen- er det·7« rnahte den tnere sorsiatlge Kache rinn »Jxakah Cohen un Rim," sttarede en lettdt Etetntne, da et Minnt efter stad de henge i den har me Stne Endskønt Lttset nat- sttagt, ntaatte Jakob holde ltegge Bruder for Øittette med et lldbrnd as Zittern-, men Ka tzwrum fkrnede strats Lampen ned og attbragte hant nted Rennen til dettne. »Zum altid sorstaar du at tage Hensytt til andre, Katlteritta,« f.t,tde hatt takttentltgt· «Hvor er EvanW spttmte Esther. »Im ved det ikte,« soarede Jakob hemmt-eh «jeg haabede egentlia, han var kommen hektil. Du ved, book naat jeg sidst saa hatn, Esther?« »Ja, ja,« faade hnn ivriqt, »forta-l videre, Ja kob,« dasd Esther. »Im saa hatn give Falte-te legasng til Fadrikketh og saa lsb jeg on for at sjnde dig, Rafael,« fortalte Ja kob. »Im søgte overalt og skyndteanig derpaa ned til nederste Gage, hvor to Mcend --- ttten ikte af vore Ar dejdere, —— greb nttg, bandt Bett og Arme samtnen oq bar mlg nod til Flodbreddem hvor de lod tnig llgge Ont det var der-es Henfigt at kaste tnig i Floden eller heute miig senere for at pine miq paa anden Mande, ved jeg iste. Halv dsd as Knlde og ttted usiqsellge Snterter i tnine Oer laa jeg der i flere Inner, indtil Nixa kam som en frelsettde Engel, lafte tnine Bamtd Ost sørte mlg her-til Den gode Piqe hat hjnlpet mig paa enhvet Maade, el leks hat-de jeg aldtig naaet dette Tilflugtssted.« .,Staklels Jakob! Men ved dn itttet ottt JsoanW »Im tttetse end seq allerede hat sagt,« sharede han; -,nten lwor im tnlde anste, at han var her.« »Hvdrlede·:s tattdt dn Jakob, Nim? Bilde dn ttlbage og se, hvad ijlen tog slg lot-P« »Nei, Dem-A svarede Pigen, ,,jeg hverken harte ellet saa noget; thi seg gil fra Sted tll Sted for at finde diine Ventter, sont — det fik Ieg at vide det sldste Sted —- er reist til Warshav. De og nogle andre rlge Jeder var blwen plyttdret for natsten alt, lwad de ejede, og det var lnn lykledes dem at feel-se Livet. Jeg hat- sagt til Fader og Moder-, at det er heldtgt for os, at vi er saa fatttge, som vi er, ellers var vi ogsaa udsatte Befolknis gen starr, at Jeder-ne stmbek alle Pengene til fig; tnen tde gtletntneh lwor sparsotmneligt vi lcegger Stillntg til Stilling, medens de spiser og dritter alt ap.« Eiter at Deren var forsuarlig lukkct, sad do og neu tcde wimssuslig zum de tut-jun der vjldc fotnnm Julidchri tid bade-de Katlnsriua Jakobs betasndte Øino ou outsrtalte ham tsil at laggge sig Paa en Mond thi han havdc uden Tvivl faacst stasrk Feder Paul kom sent hjem; hatt havde vasret i Sols-fah og faaet en Del at dritte, mcn han var meqet godmodia Hast fortaltc-, at cftcr nich-n Eftctspømfel havde han faaet at vido, at Jvan var fom Fast-ge i Vitobfks sue-, og Vitcbst var Hovedfører for Plyndringstoget.· Man forftaat, at dct var med tunat Hier-tm at Esther lagde fig til Ovilc sammt-n med Nixa paa en af de haar de Basnke Hun bohøvedcs wegen Tro for at kuune se den store, kærlige Frclier amnom alle didic Prøwlscr for sia selv og sin Brudgmn Rafael Blitz fov og glantc, at han var hjeml-s, og tibstdst vasr gamle Jakob den ern-sic, der var wagen og htrte den mindste Lyd i Værelfet. Henimod Daggry wag-made Esther af sin tunge Swm og faa havde hun · Md til at lægqe stue Planet; men da hun faa, at Jakob var Wem listede hun sag-te hen ttl has-n. ,,De favor- alle Wem Jakob,« hvistedc hun, ,,og isg M laa qerine tale med dis. Jaq vil gaa med Nixa law-til Vom-; wen Feder maa We wide det, for at han iMWWIHMMM-vs detvilkun Um at udsætte ham sor at blive myvdet. Vil du sige til hum naar han fpørger ester mig, at jeg er gaaet med Rig hjem; men han man looe mig at være sorsigtig og ist udsastte sig for unsdeig Fare.« »Don vil vist ikke synes am det, Esther,« indvendte Jakob »Jeg er ikke bange; men Joan er i Fare for vot S«ki)ld, og jeg maa gere, hvad jeg kan, for hmn.« ,,(-8tid jeg kunde gaa med dig; men da jeg sorsøgte at rejse mig, mærkede jeg, at jeg ikke kuude rsre mig; jeg et ligesaa hjwlpeløs som et lille Bam. Og, Esther. selv om jeg saar Lov at leve, faar jeg aldrig Jerusa lem at se.« »Don ikke strakg Modet; du er bleven fort-let af at ligge saa lamge paa den kolde Jord. Dine Øjne hat oste sør været daarlige, knsre Jakob, men Hvile og Var me hat altid styrket dem,« ttøstede Esther. »Det er sandt, mit Varn, at de har væket saa daats lige, at de nceöpe behwede denne Amendele sor at Sy net helt skal edeln-Wes J de sidste Aar hat det staaet klort sur mig, at jeg vilde blioe blind med Tidem meu jeg knwde dog hanbet at se Jerusalem sørst. Græd ikke for miu Skle, du kære,« tilføjede han« da der faldt S Tcmre paa hans Haand. »Forlad aldrig min Faden-, Jakobl Trost bean, me dens jeg er dorte. Nu vil jeg tage as Sied, hvis det can lykkes mig at faa vaskket den trofaste Rixa, uden at de andre, som beltsdigvis ladet til at Være meget trcette, bli vcr forswrrede.« Nogle Minutter senere sneg de to unge Piget sis ganske stille ud as Vætelset, ud i den kolde, starpe Mot genluft. Udensor Deren standsede de og lyttede; men do de ikke børte nogen Lyb, oidste de, at ingen var vaagnet De forsøgte at gaa i Hjulsporerne og undgik omhyggelig Stien, der sørfe hen imod Fabr-Men- estersom Rixa var ganske overbevjdft um, at hun bavde hsrt Ztsj i den ·Ret11ing, bvor lmn bnvde sundet Jakob. V. Jvnn i Lænketn Medenis Esther Da liendes trofafte Ledsagerlke hi nede fig Bei nenne-m Sneen til Rian fattige Hytte, lau Jnnn Kunsan paa Gnlvet i Vitebsks Stall-. Hatt nur iorsvarlig blinden med tnkke Reb, som fkat dybe Masrker i lmns Haandled og Ankler; midt i Pan den havde lmn et aabent Saur, bans Læber var tykke og opspulmede, og to af hans Fortwnder havde en as Op rørerne, en raa Mond med Kæmpektæfter, slaaet ind. Ved hans Side stad en lille Pige, hvis gode Hierbe blev rørt til Medlidenhed, da hun faa hans blodige An iiat ug bundne Hcender og Fødden Jvan licwde alttd vasret aod mod Elifabeth, naar hun var kommen paa Fa brikken med sin Osnkels Middagsmad. Hun var Vitebsll Bruder-Z enefte Bam, og baade hasn og hans Hultru meine-, at de liavde gjort langt over der-es Pligt ved at tage den forwldrelisfe Pige i kseres Has, hvor hun munt te gøre det qroveste Arbejde og fik ingen Løn derfor, Ins de Levninqer ai Monden, som bendes Onkel, Tante as Kusiner koste-de til heade. Elifabetli glasdede sig over-, at heindeö Onkel, hveut lnm var frtmtplig bange for, havde fendst hende nd til Jvcm nied noget Ber og en Skasal Vygmelsuppe »Du kan ikke spise med alt det Blod i Ansigtet,' faade lnui og løb nd for at liente et Kloede og lidt Band. Forfigtig oadlkede bun derpaa Blodet af hans Ansigt og itriialede af Gliede, Eda licm atter kom til at ligne den Jnnn Fdsaufsmanm hun lau ofte havde set paa Fabrikken »Tak, Elifabeth,« sagde Jvan wirt, »du er en god Pige med Hiertet paa rette Sted.« Da hun videre fau, hvorledes de tykke Hampereh fnerrede i bang Haandled, lwiskede hun eftet first at lmve set iiq om for at kernig-je fig onl, at der ikke var no aen i Nasrheldem »Vi! du love iniq ilke at benytte dig of Fribedeh liviss jeq los-liebe dine Bann-di- Onkel vilde drwbe min hvis du gjorde det.« ,Aldkig, im skal ikke røre mig· Jeg tut-de ikke m re Ilarfaa til, at min Velqørerinde kosni til at lide for niin Skyld.« Nin-san paa hain oq fmilte, oa sda lmns asrlik Eine lovede fnldsstasndia Tanshed, begtmdte hun det vat lkelige Arbejde at løfe Kunde-me op. Eiter meget Be fvirr iik lnm dein op, faa at lntn knnde iwre Vamvdene noqet løfere oq binde dem til igen. Teer takte huu Jimn limiszi Brod og Zumu- oa sang iniidlertid en lillt russlisk Sang for limit. »Ved du, out jea skal unsre her hele Dagen?« Ovi skede ban, da han havde spist den sidste Skorpe »Im ital gøre Forssg paa at faa noget at vide oq saa fortwlle dig det.« »Auf mig lidt mere Brod, hvis du kan, og gest dis Unmge ior at faa noget at vide,« fagde Jvim Lidt eftek kein hun virkelig tilkbage med ins-re Br og fortalte, at hendes Tante havde undret sig over, s Fangen havde saa gosd Appetit, men ellers hwvde hu ikke turdet gørc noget SpsrgsnmaL og hun havde ins-« lim. »Amt« or djn Ewle junrgte Juan uludfelig. »Im nimmer, at lmn og de andre et gasaet ud til Fabrikfvn Meu in tør ikke blioc lasngerr jeg fkal pac Torvcst oq købe nogist til Middag « »Man im stolc paa dig, Elifabeth?« spumte sym oa san forskondc paa heade. »Ja-« form-de hun og tog et lille Helgenbillcde ap af Lonunmh Vollket hun havde iaaet of sin Moder. Hin-n kysfcsde det, acmtc cht attcr og vedblevz »Ja-J hat widrig brudt noaet Løftc, som jeq bar givct dettc Billet-e fis mia nu knu, lille Mr, lwad du vi1.« »Kan du strive?« spurgte han« ,,ch,« svakede hun leendc over ct saadant SUCH maul. ,,-Di·t asør net-let Met, faa kckn du bringe m W fra mig. Vlw ikkc forfkrcekket, du flal ikke bebe nvgis am at hjasslpe mäg til at flng Wen der et m, kam hoc dek megct af mig, og som vil me moget hemm- ist W —« »Au, jeg verd, at du er forkovst mod Esther MAX afbkød Elifabkth, »jeg hat bitt i Morgeh at J hart Ink de have hwft »Brobe hvis dette Me- var kommg es kas de gjokt en M paa sit« F