Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 19, 1916)
Oct, verf vestaaLI sit Oas- Qts Demut eoiupelig M. 40, U. sites isdist Reife-m Men da de stode incod og sparte-de, wire-de lmn Its-ver as sinc Aas-der og fagde til -dem: »Es-vers Blod komme over edets Hovodt ieg et ken; hetefstet vil jeg gaa til Hed ningerne.« Ap. G. 18, 6. Der fynes, som Paulus, idet han blandt Grækenlands Stæder sprft palqte at bei-ge Athen —- den ne Landets Wie Hovedstad og endnu dooedsædet for Kunst og Videnskab —- har fulgt cn vis Plan, den nemlig at gsre et Lands eller en Landsdels fortwmste By til Centrum for jin Missioniioirksonts heit. — da Athen, sont m Var set, i Ins-get ringe Grad vifer Modtas gelighed for de glade Budskab om Frelfe, et hon ikke i Tvivl on1, lyvor hatt næst efter skal henvende fig; han reife-: da til Korinth, Lon dets daværende politer Hooedstad og stttfte Handelsfrwd, ca. 200,000 Jnsdbyggere Ml kom han alene, men ved Guds Styrelfe fandt ban fnatt et Ægtepmz han kunde slutte sig til, Juden Awila, fsdt i Pontus i Lil leafien, og hans Hustru Priskillm de var nylig kommen der-til fra Ita lien, fort-i Kefset Mond-ins havde befalet, at alle Jsdet fkulde forlai de Rom: det var i Aaret 53 e. Kr. Man vch ikke, om Akvila ·og haus Hnstru var Kristne, sm- de traf samtnen med Paulus, eller de as hmn blev fort til Troen paa Kri stus. Mem Paulus, der intet Nonne fke bat-de at ftttte sig til, og fmn mfkede at vasre mfhængig, tog her i Muth fat vaa sit Haandværb og da Akvila ligefom han var Telts Magen arbejdede de samtnen i de res Hmdvært Dem-n fortællet Ludqs foa ikke mete, wen goar lige over til at feststelle om Paulus? Missionsgers using. Han bald-L Samt-elek- i Sy usgogen paa hver Sabe og over devifte Jsder og Grækerr. sktivet hau. Paulus begnndte saalcdes vg saa her jin Virtsomhed blandt sing Landsmasndx tidligere bitte Erfa riwget kundc ikke bevcvge ham til at afvige fta dennie Praksis. Her staat-, at Paulus »wer-be viste Inder og Grækere,« altsaa fau dcmne, fom hcm midte i Synagos gen, Jsder og Grækere, sont kam i Synaqogcn sog stod paa Overgang til Womem Ptofeslyteu J Ly set af, hvad der fjlger. maa man slutte, at de blev overbevift, twad For-standen music men gav ikke Meliet der-es Vetters Til stutning. Esset en Tid Dom san Voraus-'s Tidiigere Lebst-gere, Silas oq Ti mothmi, ogfoa til Muts-. Her si qes san, at da var Paulus »he« W af at tale og vidnode for W, at Jesus er Kristusf M vil Ver attet heut-de Odium-k fmhsdsn ma, at Jesus as Naza revh var vel kendt, ogsfaa blandt deetne i Adspredelfem som en hi IW Pers-tm- men at idenne Je sus var Kristus, det ivat hoc-d det da særlig gfwldt om at erkende og san tage imod hamsomfaadan, fom den, kwem baade Ypperfteprceste dirs-met Profetdsmmet og Kotige sdflmnet i Israel havde veget fran ad ins-od. Lad os med det samme bemerke nt Moll-et til Jesus er lignende end-um Juw, Tom kewdet lidst til M Leu umst- Jefus fom en M Mon, meu det galder om swimsdhsnfmdemihvan — M M Mel-nah at »die w M sulde »Man-« — Ord Paulus TM eftet en Tids Vikt smäed i Kotintsb at me blwen lau optaget ckf den nævnte »Mit-· nen« for fine Landsmænd, at At bekdet i Haandvasket er aphsrt Ri melsiqvis bat de kcere Von-ten As Wild og bans Wirth sskgeck for Haut-usw timelige Beim-. Rundetfekttdth atjostasrkere Este-stiqu Paulus M, des W satte We fig kamt-. Lu U W W at »Ist Hv st ist« es spottet-« Ebers Blod komme over ever-s Ho vedl Jev er ven; hervftec vil jeq gen til Hebumgernr.« (sml. Kap. Is, G). Hm äværtfætter inats jin Be flutning, gank nd fra Jtderne og ind til en Mund ved Navn Justus som frygtede Gad, og hvis Hub laa ved Siden »af Eynagogen. Dette Hus fynes faa at være bleer Samljngstede for dem, der vildc hjre Paulus, i Siedet for Sym gegen. Der siges sag videre, at ,,Syna gogsotstansderesn Krispus troede paa Herren tilligesmcsd bele sit Hus, og man-ge af Krinthierna som We til, troede og bleve dsbte.« Er denne Synaaogfotstandek ble ven kamt af Paulus's alvordtunge Asskedsord til Jsderne og hat bsjs et sit Hierte til Herren? Dei kunde Mes, fom han i kwett Fald er ble ven omvendt, siden Paulus forlod Synagogm Lignende de andre-, sit-m bitte til, tkoede og blev dsbt Og at det var »mange«, del var en stor Glæde og Opmuntring for Apostelm Men ban faar nok en Optimu tring. Herren siget til Paulus i et Syn om Ratten: »Ist-vgl Me, men. tal og ti Me, eftesrfom jeg er med dig, og ingen skal lcvgge Haands paa dig for at gsre dig noaet ondtxs tfki jeg har et talrigt Folk i dennc Paulus-s to Brene til Menighc ! den i Korintb Ia tmad vi ved onJ Monigbeden der, or den liebste-! Kommentar til bvad Herren her! figer, at ban hat et talrigt »Holt l denne By Her faar vi ogsoa cit! Foritaaelfe af, hvad Paulus menck ! naar han Rom s, 29 slg fkriocr4 om dem, Gad, forud kendte' » Not er det, deks as den forelø bige Fragt of sin Gerning ttods Jtdernes Mai-stand dels as Styx-CI Herren for-under hom, og Ordenei han talede til hom, file-r Paulus-s sig faa opmuntret, at han flam- siaj ned i Korintb og blivet der i eet oget halvt Aar og leerer Guds Ord iblcmdt dem, rimeligvis forudea den Ad. hmt htwde vitket der forud for Stint-L Saales-es vsd Herren at ftnrke five Sendebud oq ovbolde dem von et Sted, bvor hem bar en Getnina for dem at am. Dunstk- - Kuttsposdutr. Bibelskolekutssc Mon kkke vort gamle Fædreland indtager en Sen-stillan blatkdt de proteftantifke Lande med Henscm til Brugg-I af Bibelw? Mon der et nagen af disse, i hvilket Sandhei den af det vellendte Ord: »Min len er den bedste as alle nger. men den mindst dtugte«, gælder i faa rid Udmækninq sont ber? Bibelen hat aldtia hoc as været egentlig W og et det min dse uu end ttdliaete, nu, da Mod Wen mellcm Tko oq Vantro er mete tydelia end fir. Det et Myrt- ot IWMM staut thi, at M og Minister-, lelv Lægptædikanter. er dygtige: men man findet ijæsldem at deres For kmtdelfe er bibeltcma. Prediketærne fkal væke koste og livlige, Sproget ßnukt og Formen klar. Man an strkknaer sig awbenbatt for at fin de næffektde Billedet og Iræk fta Natur og szolkeliw Vidensfab og Kunst til at illufttere Talen med noget fom alle forftaak, og as hvisl Sandhed de mniddelbart grisveg· Tidt illa-des de bildele Taniet og Ttæt en faa moderne Dunst at det knap Landes fra wüten Kilde de stammer. Zelv blandt troewde Mennestek er Bibelen i Virteltgheden ket frem med. Jeg tænker jkke her paa grundl vigsk paaoirkede, hvor det ket na turligt i denne Henseende et Ungest; men ogfaa jndenfor Indre Mission Omraade gældek det. Man benymr fig maaske maget as Aktipr en kelte tot-te herumd, hvis Simhed og Rigdmn paa Trist, Opmuntring og Kraft fyldet Hjmet og bliver Ihm-share Dette stal klofslgelig hel ler Me agtes ringe. Der er jo ogs faa en Erim-ing, fom er gjort af mange troende Wer-messen at nett-v de enkelte Gemeier bliv den Stil-, de sttttede fig til, nagt Faden oilde Glis-e, og det Sværd, der sævlisq bed li Fristäfeus Stank-; men allW er det bannen-Wende W »Im noget anbet, W bei gelber meiswigatlwesiqindiw W OC san Sind-L Wust til atMindidetretietroeuiOid . IN M Wen W M at tim we We sonst-W m dem Ist-hold hat Inst M Wen Jndftydelse paa Mfk Kristenliv og Kristendomsopfattelse Alting hat fin Aar-sag, og en kyver Aarfag hat jin Virkning. Selvi folgelig hat der ogfaa fin Marias-I at ,,Gud5bogen« ifkc et saa stærkt iJ Forgrunden blandt os, fom den but-« de værc. Qg mon ikkc i hvert Feld noget af Aar-sagen er seloe »den leocsnde Forkyndelsc«. Det levende Drd hat jo oasret otifi i hsjc Toner fremfok det fkrevne « det »dtde" — Ird; men Mangelen maa wit ßm have vasret den, at den levens de ForkxIndelfe ikke tilstrockkeligt hat fort dem, der grobes as deet og paa virkcsdcs of det, til Bibelen og Bi bel-studier. Naar Okdet forwndes med ftok Kraft og Parme, Wfke mod Weltalenhed og alle de ydre Midler. fom en dtygtig og gudbeaans det Pkædikant bar til Raadigbed, er det ikke underligt, at Mennssier gri bes af Ordet, at særlig deres Fslels seslio komme-r i Bevasgelfe Da man bængek ved en faadan Pisa-ft, det er en Fryd at bsre dam. Den festligk Forsomling, den smukke, hyggeligc Kirke, Musikkem og demwft Predi kenen. alt vikker sammt-n til, at man blivek betaget, hälka Nam· en faadan Pia-It flytter bott, ellet man selv flytter bott, ja sea; sker det let, at Stanningem Nikel-I ferne ogsaa langer fig. Man var Me? blevet sitt ind i selve Ordet Bibel okdet. Bogen vat lukket Deus Tan ker er Io tidt faa tange, dass vag Innes maaske flammt Man kan kkke jaa Tat vaa Meningkm da san ladet man den Egger En trosast itsærdig Brng m Bi dclen virkcr maasfe ikke fastlxg pas Prolelsem mcn tmsngcsr dybckc ned cszx Sud s--s tjl Vjtläcn Jg Zamvittig beden. Man faar at erkoren at »et Lwrt gudindaandct Zfrtft or nnttigt ::l THE-ring, M Jrctxcscrttcslsu txt Forbedring, til Lptuqtislse i Ret fkrrdåzkäwd, for at Neids-nenneko man vorch Enldkommed dontizmjort th al aod (3«sornin21" 2 Tim. Z, 1·’--—17. Hcsrhjemnns j del Amme Land et der fremsmaet en Jnscitutjom som heddet «D-ansk Bibeljwlc«, og som ledes of den betend-te Brit-it Zion zmard Peter-sen Ton ladet afbolde. regelmæsssqe Katzin-S i Its-Mahaan med dngtige Præster og Twloget som Lærere Denne Institution bar slaaet san godt an. at det ck tende ligt, at den udfyldek et Savm fom hat met og er til Sude i Wenig heden. Bed faadannk Kur-sag gemein jgaas i en Art Bibellassning et fisk re fanmenhængende Afhit of Bi belen ellet state betutmingssuldeth blauer-. fom de frei-Mada- i W iens Los. En Kursusrwfke spckndet ;f. Eis. over Profeten Majas-, bank ;Tid, Virksombed og Bewdning for Jsit Falk, hans Jndsats i Folkets re sligisfe Udvjlling, hans Profetiet da Versetzt-galt En enden Række MI Ydtek Jesus i Omgang med Nenne sskek ud skq de 4 Emaqexick Dis-se Bibelkurfas holdes oqsaa omkting i Provinsbnet og samler mcogiige Dectageeskarer. ifke blot Tilbtkerikai wr: thi her qælder det ikke blot om ast dire. men om at deltage, have Biblerne med ved Mittel-ne oa stu deke de wann-Wende, opqitme Af fnit biemme og soc-Jedes msde aodt forderst-te Saadonne mere ftotstilede Bibel kurfus fast felvftlgetdg fsrft detes rette Was-ag, nagt de giver SAI det til og estrtijlges af et which its-fast Bisetsmdium as die act-ne hie-ums faa Bis-elect blivet den Wiss List-g i Hier-nnd til dqglig Og fast va til at MMM losülalqodMW.WendeM w tqu- fom seinigen-Mauer En Btstap btr være —— Skriften ncwner saa mange Tätig, han btt verte, men al le disse mange Ting san maaskr sammcnfattes i det enc: levende og paa Livets Side. Da der hat vasm strovet saa maget om den nye Bi strp over Awllpotg Stift, og da det san deutet-»O det vil blive strevet endnu mer-, vil det sikcekt vcere gavnlisgt first at werder hvotlw des han« Stilling et over-for demu Skrifwns Fort-eing. Til Belyining of band Stillst-I til Weh stcl vi M en Artikel, der hat Ilaaet i Any-set til den indre Wissens Tidende for Z· Mai 1914 msd Oder Der bkev W: Hvad er Helde de? Pastok LIDWM Jeg yavde ven tetdet Spskgsmqalet om Hemde Der kommst alt-id· Bad os oære eirige om, at vi kan itte bestemme, hvordan Gskd stal me. En Bespoti ter hat sagt: Lob ham date tilgst-e, han hat jo ikke andet at bestillel Spskgsmaalet et jkke, worden vi tasnkek os Guit, mcu lwokdan hon hat Wbaret fis for os. M kan fige Ja ellet Rej til hont, men vi can ikke stille ham Bctingelfer. Der er ikke akinste berettiget Tvivl am, at Gud bar aabenbatet sig fom den, der give-e Valgcsr Hos, som ikke cr med mig, er mod mig, si )gek Jesus. Mistendmnmen et til jyoende og fidft et Balg. Lioet med Gud fsrer til Hinclcm Livet mod Gud ttl Iortctbelsm Hvis W spat-get mig, am jeg trot, der et et Heloedc·, ficht jeg Ja. Dei er Ecke soasrt for min Tan ke at tro det. Et Ljv udrn Gud « Leg fer ikke bodrcy end at det i fig fcIIv er et Held-ehe og Ist-et til en Tombed og Fokwivlelse, Tom feg ikke ved naget bedre Navn for. Men feg ktm ikke tasnke mig noget hingeke, end at et Misnnesfc kan gaa spricht- Hvorlcdesk san det sor emss med en fætlig Gub? Vet mcm m« lade Sud em, dot san vi ikke bestem-ne Wen Kasrligtwdcn hat den Egensiåb, at den kun Inn lede naak den blivet nwdtaaet Eftet Bibelesn er Delos-de et Zted. book Mennefkene komet til Guds state Sorg, ikke fotdi Gud oil, menofoki di Mennefkcne fein vil, fordi de hat lukket der-es Vierte for Guds Kerk lighcd. Dei et der Eammenhckml i og jeq havde nær sagt, faa singtes ligt det lyder: dct er der Menan i. Tot et to Brit-, ocn til Ist-elfe oa een Mc Formbcslsc. Og bcxmc Dele ek läge etwa Vtmnwikmc Im gjort mange Krumforing soc at komme udcn om dem Te Imr sagt: Hvoklcdrs can man owns i Himlksn og tcrnkc mo, at m as vix-:- fcm virus-:- i Gelt-ede? Im sendet dcx ZPImszsmaol im »Im solch mcn Heu-end Ord var mja Ecir Furt-le Jesus bar sagt: ch sendet dem Me. . . J ville TM! Port-r Lange: Ovid-«- iea nu gam om oa twnfer Tun Krisis-»Mut mcsn, og gst det gede, jisg sama-m og begacns ingen Inn-der i Sam fandet naak jcg faa lukket mini Øjne, trat De da. at Nud oäl vir re en soc-dem Tyran, at ban vil fes-the mig M Helvedc? Im vil be de Fokfamlingen dtmmc Im trat-. en fanden Mond kommt-r saznmc Swd san Vase. Ludwng Jeg so ncs, dan er ligc saa god fom dr dct qaak i Hieb-m der er qodc Menncsssek usdcsn for. Post Ludwige fkildter schied-s fom et Mist-sc men Juba-Mission skildker det som et Sted book disk er Svovl ag Jld. Past. Dahn-Mk Ok. Lange bad Forfamlinqen dsmme. Men kun Gud san himme, og det san »Wie nytte at kalde ham en Tyran. Im hat ikke bitt nagen Missionss zpttkft take anderledes om Helvede MD feg- Helvede et nagst meget Pan-te end Soon og Illi. At maatte ’lche wiat used et tomt oq set-wis LIet Vierte-, mcd en Koch fom al Zdtig vil ophske — det er det soffs-k Tdeligste as att, faa et det taugt at Hort-treffe at bcive siegt leoende ipvet en langsam ch ellet kogt i en Ort-de SvovL ), Dei er givet Vermesse-se Mo at Hot, oq det san We Me, at vi W ei under det, for der et is htveVeie,det-kcun Minde euer mod hom. Port-r Lange: ch kmr ikkc »san« noget britemt Boot-. DOMAI Inriken der levet Linn. et godt oq "virkeliat fandt Av, gsr det goch han Ian, og bete-r Mistendommen has sig felv, oil det Mennesse sure til Heloede'.- Der et mai-ge fanden ne i Hcdehusene, og hvis . .-. ja, saa faa det flemt nd i Hedebusei ne. Oq de, fom qaar i Mike og Mc menet det —- hvad de? Paftor Ludwiqs: Det san iu tet Wenn-sie spare Ja og Nei Wa Vor Gerte hat fast: at Mk enhvet, spM sigekt Qetref Heu-et stal kom me i Hin-Im Jngen tun spare paa, om de Menneftet i Wette vil gaa for-tobt Men jeq vil give et Spur uden Omfvjlt T Z T E F twr pas mig, bar et et m W Sei wiqt Lin end ved fus. Man Inn ill scde Muse-. H Es ä ZE ZKI g T :«?; zszk III-Z Z? ; ? Es O ils s To Neue fnt Neformtlongtidem As H. P. Hans-en Fra nnn Bakndom erindret jcg endnu wdelig cn Samtale om Vi belen mellem to trocnde Nenne ster. Den ene fortalte, at et bestem-r Striftfted i Wergpmmfcmm var qengivet paa en noget fotitellig us felvjtlgelig efter yanes Mening lmete troværdig Maade i en meget gammel Bibel, han havde lasst i has en Mand, der lcvede i en Naht-by Monden var of den Mening, at den nyerx Oversættclfe lnn paa fm Bis var ,.forbedtet«, del vil sige, at den ved moderne, vjdenftabelige Knastgteb havde mistet noget as jin opkindeligc Ægthed og Kraft. Oper inegen Grund Lasgfoll vir kelig hcwdc til at We crngstelige over for Vibelkritikken, hat en se nerc Tid til fnlde godtgjortz men i dem-. Tilfaslde maa Ængftelfen alligwel siges at vasre gut-Mas da der jo ikle bit txt-re Toiol am at vor inwastende donske Oder-fast telse as Bibelcsn -—- hvor mangel fnld den end Lan passe for gamlc Testaments Vol-kommende er i nsfms Locmtssitemmelsc med de gmnle Haandskriftrr end Twederik den Andenk- BibeL Tom der her var Tale am, Hom- mcqcsn Slodc end Bibel kritikkcn hin- qjort —- og den er des-nasses nbercanelig las maa dct ikke Hemmt-C at Bibelforsks ningcn bat bittre-get saure nirget til at Atm- Menigheden dcn bellige Skrift i en saa trate- Skikkclfe, somj der ooekbdvedct cr mnllgt for Ti dcn Og der cr oztsan Grund til nn, Nisskotmntionejubilwcst nwtmet fin- at mindcs det Arbeij den Iid Morde-, dels for at udsbtede Bi Ielen vaa Fallenes ModersmaaL dclcs for at fremstille den i san tw en Worin-Mle som Onkstwndiabes dckne tillod. l Tet er i Aar 400 Aar fidcm mi del Crassus-is gnka nn Testament fort-lag trott, en Vmivmlwd, der Tom vi fknl fo, Nov of den stskite Amsan For Refommtioncsns Uds bredelfe Ganske Vift var Nu Testament pag Ltiqinalsproget tmft to Aar tidtigere i Spanien, men det kom ikke i Cirkulation fst noglc Aar eftkr at Erasmtts’ Udgave var uds komme-: i fix-re -Oplag. Foronlednitmcn til dets Man-el fe var ket eiendommelig. Dei fpanfke Kongepak Ferdinand on Jst-della Mode en Dom-r Juamh sont unt gift Incd Fflw den Samt t.-. J Vom 1502 blw der fssdt disic en Zin, den senkte Keifet Karl den Fenste. Den katolskc Brit-lat, Kardinal Ximencn Ærtebifkov of Tolodo og Ækkekancellor i Kostgertget Hosti 1icn, fmidt paa at feste Melen as en Art-ins til den spmkfke Tronet med Udgivelscn as et th Abele otnfatwndc Bist-elect san vel i dens Originalspkog fom i de kes oigtigise Overickttklien Gsiec Universideteh under hvis Anspikiek »Bei-riet blev udgivetz sit det Nat-net den Complutensisie Polygltw Des gtæffe Nu Testament bla trytt first og bietet Datocn M anuqk unt I Den nater Pest er over-made smukt tryct med Andendelse af del-; fokmede bqssntinfke Bmätovek medj den gantle latinsie WUI den fanfaldte Vulkan-, i en smals Manne ved Gib-n of. : Bmesmesz Orden er m tsjcsndmns 1mslm. Ein-r Evangelieknc Mai-r Paulus Brwe og Hebravtbrever den-Hm Apostlcsnrs Gewinan ds kawlskc Vkevcs og Aabcstbarinchi. Eiter Tekfusn vor til Overflod tmkt et aodt grwfklantiasi Letsifon. Zonen- fulqtc det Cum-le Testa znscsnt med tre Kolonnck paa wer Side, den bebmsiske Iekst oder-ft, den gamlc act-sie Oversættelsh Septuaqinta indevft og »den latini Ike Vorder-MAY angatcx i Mit-tm liqefom Jesus mellem de to Tom-", com det hcddet i Forerdet Dei state Vase-I var suchendt 1517, femme Aar fom Katdinalen dtdth men Pavens Autokifqttvn lod vente tte Aar pas fiq og bereitet endnu et Par Aar, ist det blw sat i Eirkulositton. Wen der var for kamst gaaet M um det ftm WI, oq de kam vgqu en MW i Hasel for Økr. Nod nasften moderne For tetuttkgssaus Muttede M at kom - e Kardinalem der Mies at M met langsam i Vendinsem i For W ved selv at M et M ke WIQ ------------------- - uLo vARF Unten-w os bester sont-, Dunkle-den o strick-ten Nacken-L Wer-, Dame-— og ernsstrjmpsty Inanspan Antomoblltsppsy llldvstokinken sker isfkosr vors Rat-sing ins-J Prisw ox Prksvssr psm Hin- fass-. H knn Span- l)i-m Posnzzss Ys Lamms-n- at Alles nir-- H-« gnsr ins-l «I’ilfred,-ssitill(sl5·s, isllw vi giusr I’(«n4.-·-n«1 tin-ask Us- tsgssk inzkn thut-um Gomit-m 27 A« sum ils-I Eitmbs Stock Lin-unstet mosttgxszyggpxgtj W minn —---4---------« H new Book Devotjonal Readings MOU LUTEIWS WOKIS l·’or Every Dsy of the Year Izy usw stu- ssmiuz I«. u. D. Meth. 81.002 Hilf Kompo, gut tot-, 82.00. These seleetlons have been made ehiekly from l«uther’a sermons nnd devotjonnl writing-. The sitn hoc been to in trocluoe Luther to s lerger ejkole of Buch-h readers. «l-utli et- nncl hie worl- sre not known in this country us they should be. Americ- does not renlize what on inheritonoe she hu reeeived from Luther oml the Luther-n Reforma tlon. The hest way to uoilekatencl Luther is to have Luther hinnelk spesh" The chlek slm of the hoolc. however-, has been to give ths resclek s better understandlng of the Hole seriptures, t« bring hitn to christ, und to kurnlsh hjm comkort nnd cou solstion in his christisn seith. Luther-K words oecnsionnllz appear vsgue nnd enlgmetiosL but in reading further hi mesning beoomes olesr nnd is found to he koreith :an even besutjkui. The kesclings sre well ehosen. the- neeekisnry eher-ges well instit-, so u to malte the reading for raeh ilny umsin us ons eontinuous whole, and throughout this whole book thi- sc sons ok the ehureh Fest- hsve been ol)sen-ed· DAlllsll LWAN PUKUZMNC sollst, Umr, Nehmt-. Bart-um ftssdiaavillk Stille-mal Omkking Var-nim, Hovedlvaktckct I Nord Bein-n soc Ein-k oq ANY-Industrien efter »H. c. hassen Meinen-« rk der gadt oa billigt Land til Sols fta 812 pr. Acri-, Pfg lonmni og Reiten Mal bar eftet Ovetenstomsi, med 6 79 Rente Laadel er as en utmætlet Beflaifenhed og vil lirklig iiltule donike Land-mond Dknoend Dem personligt eller lltiftligt til H. C. Honig-, Bat m.m, Miso-.- og saa nærmete Beile-d om den hemmte »H. C- Don flsn Neids-CI bed, at indeu et Aar-·- Fokspsb vat. hole det no Testament, endda for-! stinkt med en latinsk OvcrfættclscH baade twkt og udgivet. s Dset sjdste Blad bæke Dator-F Februar 15«5. Eis anden ndan sulqte trcs Aar jenen-, on en mde csstct andre tns Ante Fort-it J diese sent-te Udaavek blau cnj stok Dei of de Zeil, der sandte-J i’ for-fu« quave rettede Gras-aus Mo indksntsntede, at den ikfc var iuld » kommen. Iil baue Undfknlduist ticnck at der kun var Saa gen-ihn Haandsiriftch der indolsoldt der help Nu Testament, oq Etassnmssl maattc derfok bennttc foksscsllimä quadikkiftck til de forskkuigk Tkitksi cis sdct No Testament- Fok Raven baringens Vedkonuuendc givde tmn tun Brug as set Haandstrift, og dct var cndda Mo fuldfmsndiat Etuis imts hialp sjg ved fünpcsltiicn a: Odeka tilboge im den latinsko Oper-fettele « fclvfslgrlia en Mit uheldiq Fremgangsmaada Mrn Erasmus's Flid oq Bogtmfkcrrncs Fortsetninqsfans havdc naaet sit Masc: at »so-time ist Kardinalcsn Dennes prasqtige Wind naacsde Mc at komme i Cirsulqtiom ist to of Ekasmub’ Uhng var udiolgt, oa en tredie under Fowetedelfe » Neu hvot mangelfuldt end Cras muö Udgcwe of Ny Testamvnt paa Origimlsproqet end vak, saa bit-v »det as wordetliq Mdning. ; Pan fin Rippen-de i Wen-Guts fah Martin Luther oq overfattc det M Umnent M TM Ostet Evas lums· Test, og i England Morde-» sMkam Tindale en ttlsvakende« JW as den are-sie Betst til fin« smaekste Dort-fer as Ny Testa M l Det var det fortjenstfulde oed M » formatotetncr Ovcskfasttcslscsnrlnsj dist» at de brsd mcsd den ganan h ztinskc Dvrrfættelto oq over-satte d irekte tm Oriainalspkoaet F Enbvek MO, bvilkkn Ast-Induan List-ims- mske Omiumtip ikk wki ZRefokmationem on tin-d Tindalrss JNU Testament bmvndtts den Nackte Its enqelfte Oversætttslfen der under lTovetdckleQ Jotm Rom-ts- Whitti ins-htm- oa Mntthew Parters Ida-n dek ftkte ttl den antottferende Let fton as WI, der for-euer alle de toreqaaende Ovetfættelsers Min. Gvot fortfensvfuld det end vak, at No Testament blev M mGrckft man det dog tut-timka at qutz vern- qiotde sig tagen Instangelse" for at finde kannte dann-Tritten W de M M Mtetr. Den spanfkc Kardinal kannte et Pat Haandstrifter im Nons, men de var »den sundeklig Vasrdi. Evas nms brugte jsrsk tun fein Hamm sktifter. kamt-as tun to indetwidt Evangelist-im oa intct det bcle Jky Testament. liqisfom inqon as dem Mad sum-e Ælde. VI maa somion at inqcia as dem kendte den state vatikansie Kodeks, disk widfccs og bedite of alle Ny Te stament Haandsskiftet Dei We allen-de da i et Slcegkled liggef i det vatikanske Biblioth: men set fyuecs tun at have vakt lidcn Ops Itraskkfomlwd og udsvcdcs i alle Til sasldc Mka Jndflndelfe. Ton sum- Rtgdom as vkkketia qamlc Dasndsskiftek as M Uta ment, mod hville mode-ne Bibel iorstere udelnssende qtbeider. var vcm den Tid end-m ikke that for Unser Dct var noqlks Hugenottey der ä this-z gcw det fix-sie til Videnfcasgs nmnden Theodotc Beza, efm bvem dest bereitet iik Nava· Ws Alessandrias-T der eri engele Befiddclse, bleu i 1027 of Der er jagen Ekterglød.. Nur Do blos-r ev scie llomo Uhu-h Id, us et den UDSLWT M der M llvu ans-to stis set-« Mach or tot-ist ho hsnälst, us M Mo lau chiti ssts Im Umb- st olutn husi os untle thus- Wo day-Ist OW- sytu sti- llem Ists-he- or sinkst Do er ihlte inkleo ci- hsvs l lljommst. Co. bot slls Pupille-»ja m VII-UND MIC CCIPM A
