Ivan og Esther.
En Fortælling im Jedclioeti Ausland
M Mike Las-q.
Oversat fra Erneust
Gottsaw
Der blw snnget en Salme, oa deran bad Ok
Gnldbetg. O, Einver, selv dn vjlde blioe trwt af at here
alt, bvad jeg can buste fra den Paafkedag. Det var.
sont om den opsmndne Ftelser itod ved then as heim,
medens ban bod; thi hang- Qrd led, Tom osn hnn tilcalte
en tilstedevcrrende Ven. »Hu du haft et Møde nted den
apstandne Fresser?« var Hooedindtwldet cis-band Tale.
Der var nogle Jeder til Stein-, sont fulgte tned stor Jn
tetesse, sfterhannden sosn Linn nd sfrn Sktiften beuifny
at den Jesus, Gan prcedikede, var den Messicw, de ven
tede. Men ieg fort-euer djg je, hpad du alt Ded, Esther;
ttyi vi bar jo nmngemange dkeftet den Zamtale, jeg hin
Aften bavde med He. Number-AK
»Ja, txt-te Jocnn det blev et nsgerende Punkt for
os begge. Kunde blot nnn knre Inder tro, at Jesus er
den Jsdernes Komet«
»Den Don konnt-er s!kkert,« sang Jvan fort-est
ninsdfuldt
Regt-i efter qik Esther ind i jin Fadeks Vier-elfe,
medens Junan ?li’ked0ord: »F Morgen otn fjotten Da
qe et det vor Vr1)llupsdog,« befmndig lød for heade
Nafael Vlnz var en crldke Mond med niniskendelig
jsdjske Trieb on bang dlege Anfigt on lange, twideskcm
qav Vom lldseende of en wwwrdig Nabbi. Men lmn var
meget mere tendt nced sin Fabrik m Penqendkaan end
med Leuen og Prosetrrnes heilige Regen Hnn var ikke
meke end et halothnndtede Aar, endikønt hans snehoide
Haar og store, kkogede Rasse qiotde hont kneget andre.
Da Esther sont ind, sna non up sm sin store Renn
skabsboq og lod sit Mit bvtle paa heudes nndige, rene
Anfügt, »Wenn-d Lmng met Ildtknk quefetn noget sor
wilde-des
»Kommet Ida-IV
»Don er Anat-l rundt i Fall-kiffen for at se, om alt
er liklert og i Drden,« soawdc Eimer noget for-legen,
idet lmn kom til at huslc hans sidslc Ord.
»Na Mr Tålljd til Joan Kaufmann og vor gam
le Toben; men de andre ftolcr jcg ikle «pcm,« fogde Blitz
»selu min gamlc Von er for optogct af fin stadige Drum
om Rejle, til at gaa opi Fortsetningem sum jeg got det
og Jvan ck ca spaniscro tng Mond. Eec du, Esther-,
da mia Inder dsdc i lslckld oq Elendiglch og cftcrlod
mig min Moder og Systet at sorge for, befluttcde jcg
al ital-e mig en Formue til Trods for alt.«
»Im ved, at du kagedc sjasldent godt for dem,
del hat Jakob Colle-n oer formlt min foatcde Esther-.
»Hm- lmn?« fputgtc Blitz Horn-ich »Im trot,
haa holder meqet as min Saiten llden Forum-, udcn
Hin-to sfta andre er jcg Tritt for Ttin uaaet til en
Stilling, fom lun saa har, og, min lille Gmel-, til
Tkods for Grusomheder og Forfslgelfcr fra de Krjitncs
Side hat vi Fort-and for mange Aar. Og en Dag stal
hele denn-: Rigdom tilfalde en lille Bist-, der til Ægtes
saslle dar valgt en ung, sattlg, foærmeriit Mand.«
»Da-te Fadck!« ndbrsd Esther og tog ham om
Hallen, »du er met-e for mig end al Vetdens Rigdow
kunde jeg blot altid deholde diq.«
»De! kein du Me, mit Bak11,« funkedc hakt og trut
kede den-de til sta, ldet han saa spaa licndc med et usi
geligt kmligt Blit.
»Jo, Fabel-A laqde Esther-. og hendcs Øjne strau
lede as helliq Vegejftrissg, »den Heu-e Jesus lover evigt
Liv til alle dem, der elflet dam. »Den, fom tror pas
mig, hat det evige Au« siger han, og naar vi ellser
hom, Sud-, kommek han til voke innige Hierter for
at the Bolig dek, lau at ol komme- til at jikble as Glas
de."
«Estl)ek, du ltger at bevife din Sag ud fka en Bog,
sont jeg anfet for at være falif,« fvakede hendes Feder
Xækliqerr. end lum vllde have tasll til nagen enden. »Be
vis ais ad fea vdke hellige Skriftey at Messias et kom
men, saa skal jeg tro baade hmn sc MAX
»Da Profeteme strev deres Atem-, var Krlskus
end-m lkke lommet som et Menneske til Jst-dem tære
Faden-; usen de ille alene vidnet om hanc Komme, de
smUlqek etwog den Did, der sculde blive ham til Oel
som en Forioning for den ganlke Verdeus Synd Pro
ietekne forswd Mc Msulde de hellige Titus, Glle Aand
vldnede for dem: mai Gud vaske lovet, de landscqu
at han vilde komme. Moa jeJ las-e nogle Vers af Essi
as, der vldnee em, hvokledes alle vore Synder er tagt
over M Meiste-» Hvert Ord hat bevist fig at gaa lau
ganste l WORK at man lkulde tro, del var sitevet
efter Mti Adam-«
»Was bviss du lmk Los-X funnsdcs imu link-goldgl
oq Efchct læstc langfomt disk Its. Kapitel i Gaja-T
»Det er altsanmusn sandt, mit »Form« sagdcs lmn
sen-nat »og im kundi- tilfsäis manqc »Ist-to Ztodcsr im
vore heilige Miner, der bwiscr. at Israel i Aartufindcr
bar deutet paa Messias og mdnu venter ou laancis csfs
tot denn. Mcn du tagt-r feil, naar du Wer-, at han alle
kede a- cmnmsm jeg tkok oqfaa, at sbaade du og Joan
ask Ursti at Me faa drisstigt om den Zog. Nsmr Je
hova Mc bar aabcnbaket dette »fo- sine heilige Profetm
»vor km san J tw, at J stulde vide more cnsd des-«
»M ssaak Fritnodiqhed, naar vi lasse-r fandmnns Ord
fom dette: »Den, sont bekender. at Jesus er End-J Zan
i hqm blivek Gad, og han i Gub,« sagde Esther, sidtst imn
flog sin Bibel ou oa lasse-. »Von For-fasde neun-de m
Konse, der sffuldr lxsrfke over Jsdeknc oq befri dem im
Norm-mach men da fcm Messias kom, og Iban taldtc
bodttvadc og Zyndms til fin, vikdcs de alterflcsftc as Js
dokne Mc mac- imod binn. Kaste Fabel-, tun fortscedclst
Jesus km vi tro, at liani Sandhed er Mesckiasx tin-n
nqar U trat paa ham og elskek imm, kan lyocrken dcst
ums-kam elcer det tilkommende, Mkken det hin
eilst det iqu koste vor Tro paa hant.«
M m, Esther-y- fagdc Faden-h og den blev be
lusti- Ia ban Jan, hvot hendcss Øjne straacede as Kast
IW II MWM. »Da er tungt for mig at vide,
at min Mien, min Alberdoms «Stjerne, hat fomæqtet
sine Fahre- cvo Ifor de Kristnes falste Lasten To Gan
ge hat bitte-Krista- brændt min Fabrik, og mange
Mel-et de Mk Malt dses Gasth, mvn i Siedet op
iysdset oq Ort-et min- W JOHN-erex
Wsosde Entst, mm Issie med Team i Øincne
BUT CUEVUMO Why-u Meteoqlinderi
fis-M « mä,atWWMi-«onqmi
»u- - -
tawalige Aftonsbord Met, og Rixa, Tjenestapigen,
kaldte Paa jin Hei-re og Jaka CollJM
»er er Jvan, Eftet?« spurgte denne, idet han
satte lig til Vords.
»Jet; ved del ikke; for en Time siden gik ·l)an rundt
iFabrilken for at fe, am alt var i Orden, iiiasrkeligt,
at han ikke er kommen tilbage. Jeg vil heute ham og
sitze, at Vordet er deckte-ts
»Lad mig bellere gaa,« sagde Jakob leende; »ja-C
hat laat Man-le til, at naar du fkal heute Jvan, varer
det altid faa Imme, inden du findet hatn.«
Aftensbordet Var dækket iet stott, smnkt udstyret
Værelse, der foruden at blive bringt til Spisestue, maati
te tjene sont Modtagekfesfah naar der undtagellesvis var
Fest i det BUTer Hirs. Til disfe Selfkaber koin ikle
andre end Jeder; thi Katolitkerne stod ilke i Venfkabss
forhold til de ioragtede Jeder.
Der var mere end een isdisk Familie, der med
Gliede havde taget mod den smntle Esther Blitz lom
Dotter as Hufen nien bendes Hier-te liavde lasnge vcrret
i filtet Fordarina has den unae Jvan Kaufmann
Freminede undrede fig over, at Hin Blitz tillod sit
-eneste Bat-n at tnytte Forbindeke med Inan, hvorfor
det tnaafke er paa sin Plads at for-klare det særlige For
hald, hvori de to Famislier havde ftaaet til hinanden ag
faa ssr Eftliers Farlooelle
For manqe Aar siden, medens Esther endnu var
ganfte lille, skulde Jvan Kaufmanns Fadek take Fru
Blitz og lzeiides lille Dotter til en Zlasgtciiiig, der boede
Paa en fierntliaaende Garn-d De tog biemniefra tidlig
om Morgenen for at have saa lang Tid Tom inuligt at
viere der, on nieste Daa begav d-: sig atter paa Reisen
hjeinad.
For lfaa vidt gik denne godt, indtisl de naaede en
Stoy, bookigennem Kaufmann beslnttede at take for at
spare Zid. Først saa lian sia aIniifteligt omlking i Un
derftoven, hka alt syntes at viere rolifit; nien da de
var halavejs indei Tot-ringen, harte lian en Lyd, sont
sit linns Hierte til at danke af Straf Han vendte sig
oni og faa sin Frne sidde qanile rolia initfiila’en (en
aaben Vogn nden Fjerdre) nied Bat-net Paa Siedet.
Kaufmann vovede itte at fige et Ord, men piikede paa
Heftena der dog nat-We, da Mem-net laa for dem, be
bavede denne Opmuntring. Men Klotkernes Nazlen og
Seltenes Tranrpen overdøvedes lnakt as Udoenes Hul.
»O, Kaufmann, der fern-net jo Ulvenel« udbrsd
den nu soefascdede Moder og trytkede sfit isovende Bam
til fig.
»Va-! ilte dringt-, Fruc,« suakcde Kaufmann. ,,Gem
Bat-net under Faarepelsen og rejs Dein on tag Ism
mcrnc, sor at sog tan have begge Hirnder sci.«
san sprang da ncd ska Vognem og Hostene jagede
as Stcd i stild Furt. Terpaa osteksaa han sin Knio og
sjzkkse vg« kastedc en Dcl Kod, sont dc brngte nied ska Be
ssget, tnsn iniod Ulocne. Diese tastede sig strats over
Haken og Hanscnch Inen saa snart dct var fortan-et, stor
tede de atter as Sted
Da han til sidst iastede et Lani nd, vidstc han, at
naar det var soctætet, var dekcs Liv i Fute.
»Der er tun en Mit igen, Fruc, saa er De i Sis
kertped!« raabte han. »Den god niod nein Huftru og
Inaqu Terpaa stnndtc «l)an paa Heftene, soni kcndte
hans Stamm-, oa stillede siq tepaa op for at tage mod
Ulsoemn Frn Blitz, der nassten var nde as siq seer as
Strast vendte sig en Gang onl, og da saa nun Kaus
nkann otnrinaet as Ulve, cnod hvilke han beugte baade
Øke og Knin Det havde ifke nnttet, om hnn hat-de
sorssgt at standse Heftcne; thi de gode Dyr vidste liac
saa godt sont hun, at dercs cneste Nedning Gestad i
sinnt For Uloene indhendtede Flngtningcne, var Ho
stene naaede nd as Skovcm og Banderne ska Lan-ds
bnen, som bavdc bitt de nhyagelige Onl, ilede hen imod
Vognen soc at yde Hsaslix Da de sit standset de stum
tnendo Dein-, spcgedc Fru Witz, der nceppe var i Stand
til at sige nagen ttlbaae i det Retnina, hvok Kaufmann
var dienen De sorstod den-des Tran, og niedens noale
ssrte den staktels Kvindc og hendes sovende Barn i Sit
kerhed i et of den-s Hast-, ilede andre ind i Skoven sor
at kommt- den nlnkkelige Kausmasnn til Hin-tu Men de
kom sor sent, den modige Mand haode sat Lioet til sor
dem, der var betroede til Gans -Oinsorg.
Medens Fru Blitz takkede sine Faser Gitd sor
stn egen og Barnets Reise, tnnde tmn nassten itte brin
ge Jvans Husttn den isrvgtelige Tidende. «Rasael Blitz
sorge-de paa bedste Maade for Katherinn Kaufman, han
tog baade spende- og Sonnen i Huset og lod Jvan opdras
ge, sont om det var hans can Sin
Fru Blitz werlevede ikke laane den trosaste Kaus
mann; thi den srygtelige Angst, hun havde ovlevet, un
dekgkavede nanste hendes i Fowesen svage della-ed
Hun var en from Jtdinde, der var elsket as alle Tros
iirllekne iAsttakam og i sin Omiorg osor de syge og sat
tige var thun en sand Dortas. Hendes Dsd Ovak et
haardt Slag sor heudes Mand, der tm sor, at glemme
stn Sorg kastede sia med endnu stsrre Jver over sin
Fortetntng.
II.
Inn-isten
Jakob Colnsn tmf Inan, da dmnc kom nd Hm Fa
brikkcsn
-,Aftcsncsnmdcn nennst pas dia, s« mcn bund er der
dont-« udbrød kmn ved at »so Udtrnkkcti den unm
Monds Anstat.
»Im bat Dort, Jakob, at sum-le as Avbcjdmus hat
ttuct mcsd at brwndcs Hufet oa Fabrikka tusd i Morgen
tidllisy indcn Solon imm- op.«
»Hu-m stark det. Jvan?«
»Min Moder. Paul Grckdisky bat tun-et inde at
dritte et Sted i Vyem og der bar than hart noqle of vo
n· Fell tolc bekom. De vidstc Me, at Gradisky tst aka
med min Moder, eller at hsan Mer os, der-for bar de
vol talt Iaa usorbcholdent Moder sprger nu sfor at cri
vc hmn noqu ftasrk Te, at han kkan blive ædku og bitt-l
ve os.'«
»Sieh-r du paa hamW spurgte Toben ænqsteliat
»Moder· siqer. at vi kan, og ieg tkok seh-, than vil
vcrte askliq imod os. Han staat icaknemliqshedsgaslb
tisl Gr. Blitz oq vil uden Wvl viere den sit-sie til at
W dem Wen vi ttr Mc spilds wogen Sid; Vll du
meddeie dei, ellet Mal keif«
»Oui« mis, Pan M sog san se, du btænder after
at W i schade
»Ja, tii maa redde alt, hvad der kan reddes, hvis
det stulde komme til Yderlighedey endsksnt jeg haa
vber, at vi, selv medspjxette korte VarieL flal kunne for
hindre, at Jlden griber om fig,« Efagde Inan, idet »in-n
skyndte isig tilbage til Fabr-isten
Cohen gik langsomt til-Enge til Spifestuem hvor han
strats fortalte, hvad han havde ’l)-rt.
»Da det er dine Kriftue, Esther,« sagde hendes
Fader Ibittert, da han hortc det frygtelige Budskab, »det
er for sfaadansne Mennesfers Skyld, at du ihar fornægtet
dme Fædres Tro.«
«sNej, kirre Fader,« 'sagde Esther stille, »die-se gru
iomme Menneikcsr er iflis sauch Efterfølgere af den Frels
ser, jeg tjenek, selv om Ver-den kalder dem med Kri
ftetnmvnet. Hvad lau Rixa og jeg gøte for at l)jælspe?«
spurgie hun efter en Pause-.
»Du bar tjcnt os trofast, Nixa,« sagde Hin Blitz
vmligt, mcn dog med Skaslvcn i Stcmmem »og jeg scr
helft, du tager !herfra, med mindre du oil disle din Her
rcss Fore· Jeg vil betalc dig din Løn og give dig nogle
Gamsr til dine Forwldrc; men du ved, at du sum Ind
indc ilkc er siklcr i mit Orts-, naar dct bliver angrebet
af Kriftne « .
»Im bliver -for at fe, om jcg kasn vasre til nogen
Hjaslp, Herre,« ·fvatcde Nixa; ,,ncen deriom jeg indser,
at jeg iklc kan udrcstte nogct, maa De ikle tro, at jeg er
fejq, felv om jcg gaar lijeni.«
»Nej, Rim, oi tror litt-, dn er sein,« sagde Esther:
»min Fader hat gansle Rot i, at du burde tage lijeny
det er more sikkert sor dig.«
»Im shar aldria liait san gode Venner som lier i
dette Hug,« hnlkede Riin oed Tanken om at liun derved
vilde miste et qodt on tcerliat Hieni
»Det er altsammen de Flristneg Stall-, Rixa. Hold
dn altid fast oed vor Tro, saa skal Abraliams Gnd vaere
med dia. Jeg hak tun kendt to gode Kristne; men selv
Kristendonimen link ilke ødelaat min Daiter,« tilføsede
han, idet hau saa kærlint paa Esther.
Maske Judex-, dn ved isko isoor jen anstec, at min
Frelier liavde inanae fleris sande Estersølgere, saa at du
lnnde "s·c bam i deres Lin og dewed komme til at elske
dani. Men lwad stal jeq gerec« tilføjede inni, da liun
saa sin Faders cemersline 11dtmk.
,,Skinle alle dine Vasrdisaaer og Penqe lios dig,
om dn kan, og pak saa det bisdste og ntest kostbare as dit
Pelscsnasrt samtnen i et Vundt, at Rira tan basre det til
sin Faders Hug, indtil dette Tyrasnni er sor«l-i.«
,,Kunde ien ikke sskonde nrig til Byen oa skafse
Hjcrlp?" spurgte Rixa.
,,Nes.« svarede hendes Horte strengt, «ingen maa
vide noaet: thi ieq nai- itke Tillid til noaen Thi de
sannne Mennester, som skulde sbeskytte os, bot-ver os
vore Esendole. Der er inan Net sok Jeder-, — innen
jordisl Ret for Jsmels Vern«
Det var ikke sørste Gang, at Familien Blitz mont
te sorberede sia til Fl.ngt, og der-for tog det ikke lang
Tid
Selv bavde Jakob Coben ikke mcaet at gove: lsans
saa Ejendele, bestaaende as hans hebraiske Ekrifter og
de iaa Ting, lian bavde samlet sig, niedens lian haode
vasret i Vennens Time-steh var snatt fkjult under hans
Talitli elslek siore Faateuldspels med en blaa Bart sfor
at nnnde lsain inn, at Hinilcn er blaa og denne er Otnds
Ironie.
De Fryndser. som bang ned fra Jakobs Talith,
var nimct lange-, saa at de bestandig niindede ham om
Guds Bud, U lian med mange andre Jader troede, at
saa lasnge de oar denne sasrlige Dragt, ·l)avde Djaevelen
intet Herredsmme over dem. Han lagde sig paa Knie
ved Vinduet i sit Sovevætelse, der vendte imod -Øst, og
raubte-, som han bavde aiort det i mange Aar, men den
Alten med den salige Felleise, at shans Ønske nu var
nærmerc sin pryldelse:
»O, Herre, lwornaar vil du opbygge Jerusalem og
samle de adlvredte Bat-n as Israel ?«
Dervaa visndte lian tilbage til Spisesmen for at
hiwlpe sisne Venner.
Ved Midnatstid kwb Joan Kaufmann og Paul
Gradisky op Paa Fabriktcns Tag, shvorsra de knnde
se i lang Asstand nd over Ennen, on rinnen knnde ·««nige
lsig om uden at blive set af de to SPejdere i det klare
Maaneskin. »
Jvan var ikle sastlia alad for sin Stedfaders Sel
skalu thi dels brnmmede han over at skulle væte nde
om Ratten, dels var itan wirket over Katherinas Straf
setale, fordi han var kommen i daarligt Selskad Per
sonligt hadede lian tilmed Jodermh endskønt lian knn tre
Maaiiedet i Form-sen havde ndtalt sin dybesle Tafnemi
lighed over-for Nasael Blitz, da denne hævede ham sra
livegen til sri Gaardeier.
Do lmn nnk der Wo Tagct em- med Inan, konc
der en stor Frisuslsr ou i lmnsz Hierw: tin lmn »amte
at vcd at skndis den nnge Mond knnde lmn let olnsrnmnde
de to asldns nide- iOUsct oq san fnsms siq i Vesiddelfis as
Fadens Riadocnnns, sum efter Nngtcst at dønnnc var
nie-get store.
Linn vidsth, at dct snarere var en Fortchnsstc end
Straf at drnsbc en Jede-: thi lsan mindedcs incre end et
Tilsasldcy i bnilkct en Jsrælits Läg var blevet stedt til
Jorde vod Nattetid sordi Zlcmtningene ikke ossentlig
vom-de at ritt-risse Morde-km
Mcn der var vom-L sont l)ol-dt Paul fra at lyttc
til Fristen-n oq sik ham til at skamme W over slne onde
Dankt-r over-for Kakherinas ande, smnkke Son. Paul
lnndc like fokklam lnmd del var, sont beste-site ham til
at vastc asrlig oucrsor Jsvaim nnsn nton det itkks var, fordi
den ungc Monds Tkö oq bele Tillid lsvilede Paa den
·(snd, som er et Værn for sinc spoa Reden-J Dag. Gnd
stykker oste san Vorn-s Tro visd at lade dein gan non
«nem Tkassmsler. nnsn de, som tror paa ·ham, lmr ogsaa
print-eh Ilworlech lnjn staat ncd den-s Ssdc for at lsjasls
vc dem nennt-in alt. Moden-J Jvan stille onbesalede fine
kasrc i Guds Varctwat i Ratt-ans Ost-, var Jesus nsyn
lia ved hans Side, on selv om den stakkols nvidonsde
Paul lkle kendte ·l)am, var ban batn dog nasrmere lnn
Nat, end han havde vætet det spr.
Omkring Käselovnen i Suisesmen sad Nafael
Blitz, Esther og Jakob Toben.
»Man jeg ved dig dg Esther i Sikkerhed, Bruder-,
sorlader seq dette »Sted,« sagde Jakob. »Im that længe
solt, at jeg Ihm-de ikke bllve »hei- lckngcre, og nu er det,
fom om Jehova bar tagt et saa brændende Ønfke i mit
diene, at jeg maa adlyde.«
»Im heb-ver lkse at spsrge hvorhem i mangc Aar
hat du jo toll om —- eller dwmt om at komme til Je
W-« W Mit
’,.Ja, l Optim, M J alle er l W, drager
sog tI Bestimmt Dei er en lang Bei for en sama
Mand, men det Tiger jeg site for at tiggel« W
Cohcn, der var bange for, at Vermen Hkulde Mast-I
has-L ,,Dct er ikkc din -S’kyld, jeg er ifattig; thi du hat
givet mig rigelig Løn.«
,,Huad hat du da gjort mcd dine Benge, Jakobs
Dct er et Punkt, hvor du altisd bar været tavsz man
jeg beder dig, eftcsrsom det set ud til, at det er sidste Af
ten, vi er samtnen, om at take ud med, brad der liggek
dig vpack Hierte «
»Die-g that Iaant dem ud, hvor der gives hgjc Ren
ter, solv om jeg ikke hat gjort det for Neuteknes
Skyld Du fer fokbavfet paa mig, slille Esther; men fau
ledesis maa jeg ikke Talde dig, jeg glemte gmrike, at du
er en voksscn Kvinde, der suart, om det er Guds Willk
stal gistcs.«
»Du man kalde mig, «hvad diu vil, kære gamle Vom-«
sagdis Esther, idet hun san kcrrligt spaa den gamlc ast
vasrdigc Mand, fom «hnn havde kendt fka sin tidligsstr
Vorndom
Jakob Coljen havde langt Haar og fnehvidt Skægs
Oavdcs hakt ckkke haft snuge Lian der ikke kunde taale
stmrkt«L1)s-, kunde man have kaldt bam stunk. Udtrykket
i hans Ansigt var iAlmindelighcd alvorligt og eher
tasnktsomh men felv om «han delte sine Venners Vetyms
ringt-r for Fa"brikken, straalede hans Blik dog as Glcss
de; kbj hatt forftod, at han bade en direkte Tilladeskse
fra fin Horte til at faa sit Livs ftore Ønfke opfyldt.
»Ja, Jakolv,« sagsde Rafael Blitz, ,,vj that vceret
chncr i umsten 30 Aar, oq W fortalte i Dag Estfh
at dct var nærvcd, du var Miser min Svoacr.«
»De: er fnndt, Esther, derfoni din Faders lamme
Søsler lnwde fnaet Lan at leide,1mr 1)nn bleven min Hu
strn. Men Herren lmr ikke tillndt Inig at knntte saai
dnnne faste Wand, for at ien ikke sfnlde glemme Imm«
»Und l)nn havde fnaet Don at leoe, Jakob, iagde
Esther. »Im er viss span, at det er vor hitnnceisle Fa
ders Gliede nt give sine Vørn gode Gover, og ljvad
knn Viere bedre end at san leere Mennesker at nandre
med en pna Himmelvejen.«
»Na-He Mennefker tmsnger til en saadan Oker
Esther-, niedens den kun Vilde være en Hindring for
andre; jen lasgqer min Sag iGuds Hasnder og er til
freds med, som ban vil det.«
»D, Heere-l" raubte Knthetina idet hun styrtede ind
i Stnen, fnlat of Nim, der snntes at ver-re bange for at
viere ene. »Im shørte en underlig Lnd, men jeg can
ikke se nunen.«
»Im heller ikke,« fvarede Blitz, der stod ved Vin
duet: ,,nten det er ikke muligt at se noget; thi Himlen
er bleven mørk, og Sneen falder tæt.«
,,Tet er meget fiældent, at vi ved Paafketid hat san
stcerk Suc,« Tagde Kathetina og korsede fig. »Men den
vil frelie os, Herre: thi sde kan iskke stikke Jld paa et
Sted, lwor Sneen ligger heit, og sdesuden hat jeg sam
let Vand i store Kar, fom vi tager imod dem med, naat
de kommen «
»Vat« Feder Job sagde med Sandhed: Herren gsk
store Ting, og vi kan ikke kende dem. Thi han ifiger til
Snecn: Bald til Jordeni« vg, Venner, sdet er i Sand
hed Gnds Haand, som befkytter os,« sagde Jakob.
J dct lamme forklaredes Aar-lagen til den Sth
Ksatlierina liande «k)ørt, ved at Jvan og Paul bankede pas
Deren Gradisky vor saa høj og svcer, at han lignede es
Mænepe sved Siden as Esther-, der suden at ane, khvilkac
sfrygteliq Tonle, der var gaaet gennem bans Sjcei. hialp
heim med at wfte den tætte Sne af, som havde Tat stq
sfast i bans Faarefkiindspels. Nixa kradsede vp i Jldeu
de andre slukkede Darene forfvarligt og tog saa attet
Plads ved Zpiiebordei.
Oele Ratten blev de i stimme Værelfe, Minderu
føgte at fove, medens Mcendene sad og lyttede dil Stor
men, der hylede og brølede udenfor og rufkede i Vin
duerne Endnu da det blev Dag, fneede det, og Snees
var i Nattens Leib faldssn ssaa tat at den naaede halt-i
op til de nederfte Vinduer. Da det blev Morgen, gis
deisky brummende nd for at se til sine M, idet
han toq det Løsfte as Katl)erina, at Ihn-n vilde komme
hieni, ncmr Veer blev ryddet og litter
Til den Tid Olrbeidet pag Fabrikken skulde begynde,
vor endnn ikke een a'i Arbejderne kommen, og Blitz var
i Fred den Morgen Rika vnndrede uforttsdent gennem
Sneen til sit met Oft-m, idet lmn fette med fig, lwad
hun knnde af Esther-S Ejen«del-.s, og Bun lovede at komme
tilbaqe fna burtigt Tom mnligt med to Jvdetz bendes
Gerte kendte on Ibcwde Tillid til.
Gfklwr, Kntberinn og Jakob vbefandt sig ene i Hu
fet, medens Jvon on Blitz samlede en Del kostbart Peli
værk fammen, hviilket de haobede at faslge ved Hjcelp as
de Venner, Nixa lbragte med fig. Men medens Esther oq
Katherina pakkede en ftor Madvofe til Jakob, anede di
ikke, at Fabrikken var omvinget af on Skare misfors
nøjede. both beriiiede Afbejdera
Jakob whom-de førft, at Mir-»dem var i Færd meb
at llntns km til Fabrikkons ncsdcsrste Vinduer, lwod de
sorføqch at slaa Nudrrnc ind for Pan den Maade at fkaffe
liq tusm Adqmm til Fabrikka.
,,Eljnl edel-« raubte den xmmch Mond rasten-de as
Angst
»«Nej, Jakob,« smredcs Esther-, »jea fkjusler miß
Eikkcy laa lasngc mi-» Inder oa Jvan eri Fare.«
Da dvrmed lysb lqu bound den Gang, der ftod i
Forbindrlfcs med Fobrikkm
lll
Anna-bei paa Fahl-Mem
,.!.svad ønskcr Ic« raubte Blitz til Skorcsn fm et
of Mbriklcns Bindi-et
»Villiz1t KlasdeP
»Von-it Polsvwrk!« (
»Ist-end Stank-P T
Saolodes lød de ·fokskollige South
»Lad os komme ind, san stal vi ikke gttje dis as
get; vor Genügt er kusn selv at tage det, sum de W
lige Jsdek ftjæler sra stakkels Kristtm der maa M
haardt for det dagslige Brod·
»Vi fkuslde give sdem Abgang,« fagde Rafael still
med et Mik, sder røbede vildt Had, og band- Amts
den og Jvan san det. «Tcsl du til dem, M, st M
ikke have neiget at gute med fslve den onde.«
Oet var en bitter Melle for W, Mini
ban stille pp over-for dee Mem-stets Qq w ZU
ckt de andre Mo Bunde yde ham W MS
dich ; - -. -.
