Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 12, 1916)
Det, der besinnt sit Onu Ort destaat evindclig mi. 40, sk. Paulus i Athen. lll. Eiter at Gud altfaa dar bau ret over med disse Vankunth heben-Es Tiber-, bade-r Von km Mennefkene, at de alle og alle Vegne skulle omvxmde fig. Lcks Kap. 17, 29——34. Paulus hat talt til Eine amorti ensiste Tilhsrere om Gud som Ver dens og alle Tings Raben sum Himmeln-ni- og Jordenss Horte og fom den« i hoc-m vi leoe, røres og cre, ja endog sont den, med hvem Men nesiej er i eklng Nu gaak ban over til at belaste dem om bete-Z rette For-hold til denne den sandc Und. Esterdi vi da etc Guds Elwgt, si ger han, bot vi ikke mein-, at Und dommen csr lig Muld, Zølv ellcr Sten, formet ved Mcnncskeks Kunst og Op7indf0111bcd. Paulus- fcrlder Vor j Dclrsaque Qrd - en afsejcndc Tom over Atdenicns scrncs G h d b e g r c b; tbi de Ils gndsbillchn sont Vncn var Euld af, vidncde jo nctuo om, at do Ist-ente Gud var lig slige menncfkeligo Kunststembrjtmclfcr. Men Apostclcn sinkst-r lasngcrc frem, lmn qkmr sinc Tillxørero stod Te nasrmcrc jnd Paa Liort. Han Tiger videket Eiter at Gud altsan bar baut-et over mcd disfe Vankundiqhedens Ti der, byder ban nu Menneslene, at de alle og alle Vegnc skulde omvende fig. »Vankundigbedenss Tidcsr« -— fo det maatte siqu den founan Tid i Hedenskabets Mørke maatte kaldcss med sit rette Nat-n, selv om der stut kede nok faa meget i deres Tren fom regnedc sig felv for, og fom of andre regnedes for, at ver-re Sam tidens meft oplyste og vidende Men steiler Men tænk diq blast — bvad der sikkert var Birkeliqbed —- andre be andses Lovprisninq af Athens Kunst og filosofifke Systema-! Nu begyndte Athenienferne at lot te med fvændt Opmærkfoms bed. Hvem kunde bscm vere, fom udtalte en saa absolut Dom over deres Gudsbegreb og Gudsdnrkelsfes Og sag siger han, at den Gub, Bau fokkyndet, bydet Menneskes ve, at de nu alle og alle Beg nestal omvende sig. DR er lige indpsaaLivetafdemDetetikke qlene deres Gudsbegteb og Gabs dyrkelse, der er for-lett det er selve W Livsvandel —- Gud fordrer. at di stal vende om, og det gældek alle pq alle Beque, altqu ogfaa Athenis rasen-. Og dem tilftjek, at Gud hat fast ·fat en Dag, spaa lwilken dem vil W Jorderige med Mætdighed ved en Mand, fom htm hat WE ketdsttih ogdetharhmibevistfor allevedattoprefsehmn frade dtde Mlnj tdet om Aquin-wiche W Ida-« og For-dringen mn Om er og Dom havde grebet ellet W dem, dst siget Lukas intet ammendadehjttemndedjdes Wse, M its-als andre Me: «Ii ville attet hste dig out M« Ztoflcsrf De Ejk ikfe ander at nusrs ke 1 Furdkinzusn um mesndolfo und Dom over derecs Lin. Tot, sum U san altid liqqpr i Rot-dringen Um Omvendekfe, tnnliq at Mud uagtet den-s dem-lich og synchulde Um var villiq til at taqe imod dtsm oq gøre dem til sine faliqe Bin-n- det forkyindrede de Paulus i at surknnde dem. Tab — saa fremmed var Tonkm om vatandelse, eviqt Lin og Selig bed for disfe Oldtidens vifefte Men neflet, at da de bsrte om dødes Op standelfe, begyndte nogle af dem straft at spottel Andre var faa dan nede og hsflige, at de sagde: »Vi ville after hjre dig om dette.« W Paulus for-stud, Twad det be tsd, deivatetlldtwk for, at de luk1 kede Hier-Dei for bang Forwndelse og M Manteler nd i den che stemä Fremttd Athenienserne var M de fjtste, og de blev ikke de fid ste, sont vwgede Frelsens Evange AM M den M· Ists-des gi Paulus ud fra dem, WW,—MGUTMM as jw . ved sin Visdom ikte erkendte Gud i hans Bis-dom, behagede des Gud ved Proedjkeuend Daarskab at frele dem, sum tw, efterfom vaade Jsdec træve Team og Grækere jage Vis dom, m· derimod prckdite Kristus sont karg-fasten for Inder en zorargelie og for Hednjnger en Daarjkab« Wap. l, 21——23) og Moore: »Im ser, Brpsdrek paa ever-«- Kaldelse, at J ere ikke mange kac ejter dtødeh ikke mauge masgtige, ikte mange jur nemmc; men det, sont var Daaricav for Verdien, udvalgte Gud for at he stæmme de offe, og dei, iom var svagt for Ver-den, udvalgtc Gud for at vestwmme det steckte« Umnme Kap. 26—-27). I Mcu der var Dog ,,nogce Mæno", sfom holdt fig til Paulus og tro c d c, san haan Arqu var ikke udcu Fragt heller ikke her i :1:yeu. Og blandt dem, der tun-den var Areopa gitcn Dionysius, et Mcdlcm af del øocrste Raad, og en zwindc ochkavu Tamarjis og andre. Hvem den nævntc Kvinde var, si chs like-, men lzun hat sikkcrt værcx en frcmsmzcnde og i Vide Krcdjc kendt Koindix da Lukas irrlig nasoi net hendc ved Navn og newnek den de tilligemed Raadsiyetren Diony fins. Der siges saa ,,og andre med dem«. De to er sikkcrt nckvnt ocd Naon for at vife, at der dog var cnlelte af højere Stand, der tjlligemed andre troede det Evange lium, sum dct ftore Flertal fokkastci de. Rom og Bibeleu. Af H. P, Haufen ! Il. J Tilknytning til min forrige Ar tikel om Roms Stiiling til Bibe len i tidligere Tib, jkal im tilfgjc et Altwka fom lejlighedsvis er falden i mine Hasndcr under Stu diet af dette Spsrgsmaal Dei findes i Nationalbiblioteket i Paris og indeholder en Række Rand, givet as Rometkirkens Kardi naler ttl Pave Julius den 3·, da lmn i Aaret 1550 besteg den pavei lige Trone. Det indeholdet fslgende Udtas lelsett As alle de Read, vi lan give eders Hellighed, bar vi gemt den mest nsdvendige til fidlt. Vi man holde vore Der vidaabne og an bende al mutig Styrke i denne Sag. Sau lidet fom mutigt at tillade Maing af Evangelist, lærlig paa Folkets Spieg, i alle de Lande, der staat under edets Jurisdiktim Lal- det lidet, der anlig lee fes under Messen, være tilfttaskkes list, og giv lagen Løv til at lcele mete. Sau længe Folket et tilfkeds med denne Smulr. vil ederg Juketesfet W, men faa lnatt Follet tu stet at lese mete, vil eders Inter esfek blive undektryct Dei et den-te Vog, sum me end noget endet hat reift de Forstw keplek og Stern-, lom neeften hat Ltdelogt os. Dcst er on Kcndsaksrnina at der Tom noacn nøie anders-gen bvad der staat i Vibelem og sammenlias net dettc med, tmad dei- iindcr Stcd i oorcs Kirken vil limi lnart iindcs Unverensftemmelse og ie, at vor Las ke meinst oft-s er iorskellig im Vi belm og endmt men- bvvvig mod fat den. Dersom Folkest forsmar dems, nil det aldkia opbsre med at acher os, til alt bliver anbenbart, og oi vil da blive Menstand for almindes lig Bad og Foragt Det et derfok nsdvendiat at fkjulv Vibelen for Folket, men med itor Migtiabed, for ikke at vække Mod stand. Som i tidligere Tiber er Romers Bittens Stilling til Spsrgsmaalet om Bibelens Læsning as Menigs mand ogsaa i Nutiden vollende. . J Lande lom Øfttig, hvor Ro metkikken befidder ftor Magi, er Ptæltefkabet almindelig siiendMgs findet mod Bibelselskabemr. Frei Lande, san fiel-ne fom Polen og Pe ru, ja felv fra romerfke MiMonZi stationet paa ceylmh hsrer vi om Præfter. fom forbnder Læsning as Wen og endoglaa idelæggek Speise-Keller as den i Folkespwget. Her i United States samt i fle n of Turms Lande et stimmen M S lebe W hat der i de le aece cui onst klle fes lebende pli W, im Mk just-r at M LEIfock tkl W If Ouds NMWLMMMIG III-INCLU — Wt Jst M Dem Hieronymosfekstap satte sigl til Opgave at udgive en ntz itali ensk Overscettelse af ny Testament cllek i der mindste en Dei herab og a: steige dissc Bøgck til en san lav Pries, at de kunde finde almins delig lldbredelse. Den nuvastende Paoe, fom da lsd Ravnet Monsignor Hjacomo Del la Chie·a og indtog Stillingen fom Uudcrsckretær i der paveligc Statsi rund, modtog Stillingen som PM sident for der nyc ScIfkab. Som Zelskabeth Patron udnckvni tes førft Kardinal Moccnni, feucre Kardinal Casfcttn, der cndnu ind tagcr denne Stilling. s Overscmerne holdt maanedlige jMpdet i Monsignor Dclla Chiefas Vkrrelfer i Vatikamst, indtil han uds ncwntesz til Ækfkcsbifkop i Voxogna Lamme Aar sum Hier-dumms Sislfkabcst dannedesp 19()2, udkam den im italienskc Docsrsirttelse as Evaiigclierne og Ilpoftlencis Ger ningek, trykt paa Vatikanets Preis se. L:nsrs.1-t:el·cii var lcdsagct as et Fisrord oa F.srkli1riiig, der i alt iwictitligt ikke liavde mmcn polcmiik Aar-after J For-order til Bogen, äwomf jeg besier et Effenmlar.T taki-S det, ingenlimdc i nagen wen-s läg Stand, om »Um-c adskilte pro-’ teitantiste Brødre". Jkke blot var den lavc Priis — 20 centefiiiia —- hin godt sog vol II Cent — en Tilfkmidclsc til alle, der kunde lasse, at fsbc den, meu Passi- Lco den Trenendc indrømi mode tillige ,.en Ailad paa tkc .öiiiidrede Tage« til de fromme, der lex-sie i Evangelierne, inindst et zwar-tot lwer Tag, og»»ikkc mindre end to Hundrede Bifloppcr med qad Ovekfmtcljen deres Appwbas til-M. J Lober as m- Aar udsendte Sel skabet 300,000 Ekfkniplarcr, og det Daredc ikke mangc Aar einst-, ist der var folgt lzeniniod en Million, ; J forslelliae lldgavek var Evan )gelierne og Apostlenes Mistningcr al-l til at faa til Lob-J i Vatikanet, ing Bist-work og Præficsk tundt am i; Italien medvitkcde og·aa til Bo gens Udbtedelse Jkke desto mindre liar Hierony musfelssabet i de sidste Aar von-ei ret uvikkfamt for ikte at sigc holt aigaaet ved Adern Stank en af dets Lebt-m Padte Genocrhi. msddelte, at Sdfkabet agtede at udgive en Ovefasttelse dg saa ai Mem-ne ikke senkte end 1906, hat disse aldkig set Degen-. Lyt - et Btev til Kardinal Ecsietta 1907 raste Bade Pius den Tiende Selstabeis VirHomhed, men tilfties de deune siæbnesvangte Udtalekse: Dei vil være vel for Hieronymus selskabet at anTe Udgivelfen af E vangelierne og Apoftlenes Gewin get Iom en tilstrækkelig stok Aqer for dets Irbejdr. Medeas Selstchets firste olldgas ve var sprde fri for come-est tatpllc PRINT-O udkaer Udgai Lven for 1911 W Wningöfulde Ændringor san vol i Ort ourmdcslmu Fururd sont i Forlldriiucrnc Endmi more nikisrlmisrdxq er Til iøjelsen i17 ex Tillasq uan 108 Eid(-r, kaldet Piccolo Mammle di Pteg hierin indisholdendc ist LiliisJialiU en Hvlzwnlitani m ni. Lim- 70r Lieblilkkst inne-J Der imidlscmd at owns lunmust unt Liv i sie-ummnustifcslszbcL from-L as den im Bade Benedikt den Rentenve dek nu er i Stand til im fit num tige Sasdc at tage dist Formnqcsndis vrd Mand, som han fclo baode ow rist med til at nrundlkmge Da han i Fjor bessgte Rom for at modtage Kardinalhattem somles de hatt Sclskabets Medlemmet og opmnntrede dem til Udholdenhed i deres Jst-beide ,,hvilket iyntes at være gaaet i Staa.« Videre er det værd at lægge Meer ce til et Brei-, som han eftec at vces re bleven Pave fkvev til Kardinal Cassettm og feneke er bleven of fentliggjort i LiOSfewatore Ro manc. Hvor fristende det end er at gen give hele Brei-eh der er strevet paa Latin, maa vi dog her nsjes med et lille Uddrag. Beet fowisfet em, at vi like alene af den Grund statt-er Hieronymus secskabet, men Wlig pqa Grund ckfMNaaLdetfelv hatfatsig,et Rad, der et Mt til alle W, M Esel-, fom du Ul bilde ek M at Wie i den Tit-, gen Tvivl væke em« at de som ak bcjder ligesom Dei-es Sekskab gis, spaa Udsbredelsen of Guds heilige Evangelier udfsrer dct meft amti ge Arbejde Pan at ovdrage Men msskene til kristeu Fuldfommenbed Paa det indetljgste Infkcr vi, ja tilfktmdek ogsaa Hil, at Deres Sol-I fkab ifke blot man bissic denn-« Frugti —- den oidest muligc Epredning Eil Evangeliernc — men ogscm man; ndsore et andet Vwrb der lägger os-l soare vaa Sinde — vi merk-er Jud førcljen af dc hellige VII-get i de kriftnes Him, hvot de fkal msre Tom Silvmsnten i Spange-lieh en Tim. som alle ivrigt sagt-r effer og alle omkmggeliat Mater-, san virkog alle troendc blinkt vimt tåx daqlig Lassning og Grunng as dem og deriqennem lwrer at vonde verr diat og i alle Ting bebaae Rud. Man kan ikke ander end sum-, at dct maa lykkes Hieronnnmckfclfkabet unde den ny Poch-»Es Vevaiuenhed ikke blot at sprede Eisenuckiksrne og Apisstlcsnes Gerninzwn mcsn ogfaa de Avrige nytcftpntmtl:,w Ists-ten ja den bcle Bibel i de katolfke Lau dc, oq man san owns Entdt eilig nie-d Matthcw Arnald, min- kmn fi get, at de katokfkv tkotiomsr nldrig vil gis-re noqu vikkkliat FtcswikridL fsr de last-er at kcndc Bibolen bedro . I . Ved et Bibclmsdiy der for nolig afboldtes i Colombo Eiger For-fu« dommeken paa Ccnlssn »Im en Pan skeaftfenesm ban mmatm mode over mrrct i en græfk Kirsc. Don fande: Kirka mu- mørk und tagrn Alteret med de omqivcsndc Los Men enhvet Mkkezmsngcr blev vcd Judas-tagen for-sonst med- et lillc VOISIULA Gubstjenritcn Bot-mit i Br gtmdelfen i Muth-, nwn Wer-bann den som den sitt-d Trent. Entsinnst-des Lnfet frem fta Kikkcsnsk Mädtin og vi saa sum-L thd der skmx Hirten-n gerne, der befandt sig i Kräan Mid te, bavde tændt den-s Bose-W og acw Los til de sjcrwrcsiddcndc, km Taaledes blev Mc- Fiirkmi suxd as Lyk. Saalcdes er et Viisctspishbci bis-r njng, oqsaa Hirwnzmmisssxfindet-: Ek der Alvot i dets Arbejdc Um at sptede Evangelist nd over de catal fke Lande, vil de: twnde fine Ihrr »te! bos beim, der scli er Nordens-; Los-, san skal ogfaa Passiv-gravis Ohms faldc over hist-ic- Fost der endnu vandkck i Muske Tiden vil vifc det. Danmqtt og Vetdeasktizicik tskottefpostdancc til »Ni« tu Ton war-U J Or usw« .«ln,1«t-id.1.ns : ,;: r -«.: ist IllxxtrJJrU Acxx tun-r ert Amt gllaltdcløls wills-L WIDC J- Eguxt sum Denn-«- :. LIlcOItstczCssrno usw Hm du n-« Tandxx strixsxxsrlxntrn gerne tout thtg r Elan All-.- ask fu«-I, at :7.1".Ot.·1c Genau-nächst zur under llduxkl111g. zttasnltsisrn as LU-! meng- tr.1tt.1:s«1ln-Dc Jlentmlrtct lnl kedc Tor-n ais tun tstd Null Or all-« thkmtkiuincxsr og jul tx- mange Eind tin-d Zeugin-III »Ja-tw- ian do nun 1 kurz Rtrdrcland Dunst lim omsr, at Dj ltm oed Erden at de sto ns sitt-gissatt-tugendler nltnrc Vei. Vl nmntte Urmoda at en hing mel lem England on Russland ma den one Erde Jq Tnstland usw den an don numlte beton- usss i var inderftc Not-De Vi nmattc fortnodch at de kriqsisrendc Mamm- bmgc oildts fkyndcs siq m okknpercs Donnrer-L og oi vidfte, m oi havde ikle nie-get at stille tm mnd on overmægtig Elends-. Vi lmvdcs knn eet at gute-: holde os nentkalc Men nilde vi viere j Stand til at hast-de IdentralitetcnY Oder for dctte Zwegsnsaal var der og bavde der gennem Aarene berstet ftor Ueniqbed mellem de po litisie Partien Det radikale Mike samtnen med Soeialdemokkatetne hævdede, at Afvælming var det bedste Mit-del til at fier vor Neutralitet. Derved gao vi qutllg til Lende, at vi ikke vilde væte med i nagen Kris og man kunde altsaa spare alle» Nustmingsi og Forsvatdfvmnstalt ’ hungern Mem heb-rede bat-e en! Haandfuld Falk og et Var lette Far-l ttjek fom Grmäepoliti og Kostvaqt Alt det anbet, Zofmiugeh Kanonen Masklngwæreh start Mondskab, ist-M oft-. kund- isskke biet udeu Stabe mea til W Akt-ins If Luni-etc Jud W. Uutsqtelig M en M as billig Rande at tut-rette fis m Saa utroligt det W, vcndt aldrig hvilende Kappestrid forde redtc sig til — i den Grad var i Strid med den modetne Kultur, at den acene af den Grund var umn lj,1, og Socilistcrnr fpjede enftem-« migt til, at hole Europas Urbejders stand nok skulde holde Krisen dorte» Arbeiderne vilde finwelt hen Mkle Strikc over for Krigm og hvad der harte den til. Ein det Nr da Ga rantien der bot-d noch Drdet Rorftmrsnähiliiimc var ble vet fat i LIMISLL 031 Mo asdkueliae,. kristcligsindcde Menmsskor slnttcde sig ! til den« Te krank-de faktifk med Kri gen fom en Unmligbed De tkrnktc ikkc blot med Gru mm dens dlodiqc Rasdslvr. mcn ogfcm vaa solch den fredeliae Sold.1tcrtiencsste, der for mmmc hade bitnikrindrinqvr. Eul datrkljvct var fort-under med mal megcn Rache-d Den Täti, de unge! Masnd laa indc sum Soldaten blen fok nmnge as dem til Fokdarvelfe.( Naar alt Militaswassen affkasfodrs, aik man fri for manac Fristclscr oq megcsn Relcrgqclsc Te sorlvarsoenligc Pariser-, Hain ozt Vettstm der ikle lod sig blasndc as do rodlgle Fatttalicr og lwiftmtte Forsilränger om Krigctxs llnntljgs 1md, lmvde imidlcsktid faaet nennens tart on Farben-Bordan ifithe lwili ten tsj skuldc vom t Stand til i Nde at Das-tue vor Reutralitet nagt-n de at tun-ne vor Neutra litt-t. Saa udbksd Krisen. Kultur-en lmodc jkte bindket den, oq Socioldci mokkarict itte hellen Den moderne litnltuk var new-v i fastlig Grad ta qet i Kkigkns Time-steh Den lmvdc folgt sig scln til Kkigsledelscn osg sat distan i Stand tsil at mit-c Krisen lmmt blodigercs og gtusommekc end noakn enden Tidäsoldcrs Kriqa Man bebt-ver blot at tasnke paa Luftskii br, Flovrmaslincr. Undervandsboas de, Jllajfiusfyti Kvælegasbombet o. f. v. Tot gamle Kampudtmk »at fl.n-:s«, der swrim ledck Trinken Jusu Nr Hamtdgemamget, hvor Mand staat over-for Mand, kan act-p De lkrngeris bkugesx Nu staat Mil lioitbwre over-For hinauden i Fron tscr lsaa mange Milc og belkrmper Isixmndm med Masllncr. Mut disk var like Krisen felv, jeg Juno dzulc m. Vi ltsrte otn Mig( og this-Immer Dkt wrsfor et Zie bliL ssm am alle Sind fyldtes med( ssllimr ou bange- Anclch Man vij kommst med? Mange Objeer vendij tcLs mod Muth vor satte Vorg. J Vnctncs klafft-des Falk i Kirketne til Andagtstimet, og det Tau i Redlic svt nd, lom dm en Mkelsesbjlse alt hen over Landet. -- Regt-ringen indtaldte Mondscle til en Sikkingss san-te til Tkods for, at den mrrs most betraotedes lom fokfvaksnilzii listifL og sotftelliqe Forsvaksforans ftaltninget blev wisset l Lin J· Tand-:- -n«,-««i srisiitsmiscdc ’l«"—.::-i r« just-.- 1:! Ein-limi, im tmical E.1iiil::i,1. inm inne er blos imsnnckt cwrlsørt Ismene aii, tu disn nimm-Ei suchIaIHMIM Ratt fmiiiss at Ums-v over. Musiklcsn i Farinsisglft--t—.iiis·mltcrms bitt-ice utthr Its, oq Hist-lernt- tømtcsss Mangiols dizus fini, at Situationen limde zw nsiti i Pcsiich Alle iiomsiilniidc und vasrlige Heile qik til Toillmid til fisimlcndcs Pult-v zum-net gil ri ttsrlmmidm fu«-nu- Vcsj. Fiitsrilttti ums-! as Kohle-rieth tuzi Fort Tnsllmtd limdis bruqr Alt, Wust-rni Wa imsiitsu alle- Fsdmmdler sit-g i Ihm-te- Løb til dist dobbcltis ellcr tut-m nusdens on Mcmgde Eklmerv, Tastlig indcniur lltmmssmiemy ais i Staa. Jndkaldelsec ai Manditab til Zikringgftyrken hat ikte bidtagct til m deine bette. Menge keveg ud ai des-es Erliverv og ftrtes ind i et Dri veklio, sum i Forbindelse nie-d Zol datcrlivets lendte Siena-riet tun lmk kunnet gire Stadt-. Regt-ringen hat act-we not turdet vedkendc sig nagen egentlig sksdvendighed for Jndfaldeliernr. Mænd af Uts Pain hat olfentlig udtalt fiq onl, at dcst helc var sanfte unjdvendigt Re geringen hat villet vasltc Swldm for Jndkaldelierne over paa Riss dagspartiemr. og disle hat attek henvist til den answtlige Regt-ring. Mgsdogen hat Aaret igennem vætet holdt lamlet, og Tiben er bkugt bl.« a. til Vehtagelle as en OWUUMMOi asndrinq, fom en Tid lang i noaens Grad optog Sindene, uden at deti km- iigeg, atter- Sqqen hqk ist vi-; bete Spot i W Liv. Mk hat Regt-ringen ist-et Wes e lect-cis va tll en M Wæntning If Aw- la- W »Muitdtatvlov«. til We lot Neu tmlwtbesthr. Ungetüme-i MUD,CLMWmeÆ« — l - . . m- iok Lamm-Ists LIM svoo Ists-wo Hel eller Pudels-« mamissännekössams wrong-umst- unxe Am- oioks F beskä tigelse Mind· sen-w « I- »m- -4I5m-«ilss lmilxurt ss;..1 « i-.Hc.-- « x His- s s - ksv lisisssy-1» HHF s —... «.«-1 1«-» -c - «--«:- - :-- v-- sst In P«—-’-«L·«-l, Ini-! l-— I-» !-..I I« : Fssl « — I- www-»Es « X II X- sc KOCK V. Winos15, Mmsi III-— « - Rigcligc Korn - DIE-Fässer HI- « - Godc Max-kehrt —- Hose Priscc Prasmier tin-m dkt vcftlinr Gomit-n fa: »Dein-. « Hain-k, W» ·, JWIXIFIX on Mk c · -:g H ’ » , - --" 1 - . -« s .I . k. : —. ssk · s . ss befliqu Roman : »Juki «! ! - ! TO vede end the Rut. E..I..1, . .«- ««-«""«« « Nah-. but i - . l ««s-7 . » z km i il I - d r! : - : : , . « Ists Qesosiauisn stut. at cum-im L:-.- .sv«t. d- 0 ZU Jus-um St» st. Psei.!-11s-.. W. V. BBNNZTT, Zoom 4. see Bldg.. Osmia-, Naht-. Cmmtliisu Guwrnmssnt Ism Vil man ftp-kam Hvad hat det ist-sie Kriasaar vix-ket? Kan Evas-et bläoc ret mutigen-steh Der can pe grs paa. at Levefoden et blcvek dy kcrc. Der er onst-met en Del Ar bejdskssded og dcmf fslgende Krav til Ststtc im de forskclligc Hierwe instimtionek og til den private Hjaslpsombed Intvektdt bar cn Dei Fokrctningszisolk tjcnt mange- Ponge. Lignende tout materielle Soingnini act kcm paavises, men den-nd over sunes Resultatct as at have oplcvct en Verdenskatastrofc knn at Mk ringe. Folkkst staat liqcs splitmt ozj Muth Tot-s moralsssmmdeliacs Kraft fernes ikkc at ver-te vokch Er det mon sor« di vi ovcrbsrtc den kaldvnch Nest km Guts, der lsd M os apum-m dcs alvokssnlch Vetdmsbcgioenkwdor. »Kommet Rande stkknacäg sig Eva-v ncsr.« Tsst er mAandcns Lov acnnom Histokicn oa i bot mkcslthenncsskedz Liv, at bvis vi ladet Lojliqbcdcn til Lmrrisning og Fremgang qaa us for-bi, udisn at vi brnnttck den« da bildos vi tcvttoke i Marki- og Stim iwd, komme-r lckngete bort end vi var spr Toa ist det nok sinks, at Menigs beben staat met-e llnrt vg voaaen end ist. Tidcns Alvok bar Tat Pkim von Gnds Fall Der er inqen Tvivl ow, at det fort-bru- Ant hat opildi not, gfort Hierin-m- varmeke osg bar met-steh at de enkelte inderliaeke bar lagt den-s Fremtidsvej i hans Buond, der alone kan stelle Og sekv om den ftore Ver-dens kria vaa mangc Maoder bar tagt Banskelithd over Guds Mai-s Ak beidr, for-es baadc den indre Mis sion og den danskc Meniqbeds vdte Mission at have haft et aodt Aal-, saa got-h at vi ttsftiat tst se Frem tiden i Wide. Den hviler i en iner ou sikkek Latini-! L. Nogle Julilml im ku Reife i festem Ilf P« Z. Pia (Slsttet.) Fka Los Angeln til Salt Lake Ein-. Tidlm Tokiidag Morgen lulglc Past. Haus«-n mig til Jan Poer, Los Angeleg- and Salt Unle- Ell-Noth lmor nsln Hjemrojie fkuldc tage jin Bogyndclsct Enden oi com til Zu mka var jcg sorsymst mcd Pto vmnt i Form aj Brab, Inylasrmst str. Osl og Fragt, san chg kundi lwldc ud de 7d4 Mil, den Suculc Affront-, der et molk-m Engledyeu og den state Emd ved Zoll-spen, uden at værcs nsdt til at oasre altfok kjfhængig as det karende Dasel, foui findes von hven langtgaoende Tos. Den Stags Dotellrr er det, laa langt min Erfaring gear, baade bcdst og billiqst at vastc lau uajhængig m« lom del muligl, da lwekt Maoltid betete-s mindft tredovbclt oa iaa end« da med Esttassat tisl Afrikancrnc, der staat for Vorde. — J Las Angeles lag im As ssvd med Sol-them Pakific Ko — og lkulde nu ind paa det ftorc Uni on Pakifik System« Tom jeq skltlde blive paa til im vom-de Ort-alm, en Sols-tut pas 1820 Mit blotl Den vom- kun frq Toksdag Morgen Kl. 9 til Liede-g Akten Kl. 7,35, mmt man W ved llge i en Sirup — Nu, men last M vl da assied — Jm del var der mange fort-den mig der skulde lqa den ene Tat W den anden mmäe ltles til Log-t inden vi flk IIqu at stre- Neu Wulst Jsik vl da, oq un gis del frei-sal- og opad M Radst- W kamen las lin s- Mu- lom kmwnnc Tut-er og de guic Brug tisr. de stutc Vinmakcek og Mo Nsddehavcr, sont det Drin-ice mcd her udCH Naar Toget standfcsdm lsb der Smaadmmc lange-Es ad Platfors mcn ou tifbød del-cis Orange-T 3 for 5 Ernte-! — Det noch var-er doa fjaslden ret lkvnch Eiter at Tozust has-Ide- stand fet ved Sau Bernardin-O kun As Mit fka Los Anacleä kam vi Mc- blot steifen-e ovad, men samtidig ind i, hvad ieq vil tilladc miq at kalde »Den feste as fokfastdeliqe Iris-. I Jsaur man tag» ist Jenthckth III-r siq ug for den Minmde Statiu 3nck, der et afsat der-pac- fra Sau tsBmmrdinu tik Salt Lake Eim, Scm Milde nmn tro. at Rossen ask imm ncm et tcmmelig tæt besolket Land mcd en Maande ftsrkc es mindre Wes-, msm Sandbcden er, at man lige fm Sau Bernardin-J til et godt Stoffe ind i Nebraska kom- jammern -et Lond, diskmi Nah-tm cst en enefte iftok Mk on vildc vastc dct i Dag, kbvis issr Mcnnksfst ved Kunst oc! Hlid bavde forvondfet sein-e Stoffes Iof den til beboeiigt Lond. Stirne-n set endnu de fleste Siedet Nin-Hm de Idyrkede og bcboede Eqnes kim Imcm I Undtageller. I Noaet faa Ide og as· Hin Art for-· sztdeliqt bar iea end-m aldriq fet. Wette-IS TM er den stætkt gre knedk Kakus-J, disk ti: ovnaar m Mc sudetvdelig stfde og med ihr nig ne Arme reget ov over den fonds-de Jokd i den vorm-H ten-c- Luft. M l ; i ! i I Flammen blafrer naturljgvjs, men den gaar ikke u(1. Trxket er suldstændjg tørt der er eet Ponrjn ved Zofe Homc T;i.«n(lsukker Fuss Ums-Is- THMJH «-,-· ·- Ils ».«!«s Hum- !— -« - Mr il» hruusss 1 ish-- s! H- m 1 Äms HI« -««· hi» « s s.,::--H«-«tls«. I·"»«1«;««-.- « sssI Nknst THE- DlAMOND MATCII Solln-ANY -- --· Vsr Kälte oilersqmnds wes Pnssa Is lksr Mut-»- lsusf s quan lll .I( Ist-« »I- Ann- I).mr U- Ssnl ins-us knu- vil sit-nd A-« -i)«-« As- III-r kvsill·t. III-— Inn solt-kiin llsiusks lit- » Elkknst nas» hi- Ruf-» im altem-Indis llnkdssss Ins-il 27 Ank- Urku » Hu- i us »Und-rings Axt-of cis-s um«- Fis Mk nokclvssl » « Ilse- Fuss-old. Vo» fis-mail er hast«-Mi s« ok Ist-»Ist- snssrkL SIHI umli- ostck Prof-T s km Print-. Uy Its-s »t-« sof- M U lik- o Asjs IMM spsssssu m Ists-wq