Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 05, 1916, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    En Historie
sin, hvotdaa Saal-s can komme til Pre.
(L. Budd«
(Zluttet.)
Mcn ogsaa Zorn-per var overmaade vel til Mode
efter at den Forandriiig, der i Vegyndelsen lmvde fyntes
saa tkucnde, snalcdeszs omsidek lnwdc vift iig at vaer en
ren Bindi-U Thi han solic, at han her havde truffet
pack en ligcsfteml Natur-, fonl kunde sorstna, hond der
·vur gebt, naar det blev fremftillet paa den rigtige Maa
de, og sont kunde yde bit-in den Selfkabeligl)ed, han Did
til bewdo iavnet i iine Vestrwbclsek.
Ausste Morgen lau han dersor ikkc lasngcke snnrgi
tende paa anegjikrdct, nlen vak, allen-de lustige for
hans nye Lasrling var kommet til Stedc, tmvl foin en
Muldvntp i Virkfonlhod i sit Bari-filed Halt stak notop
Spaden i Jotdcn paa del lade-sie Ell-d i Fordnbningcm
hvot han alle-rede lasnge hin-de nrdcjdct sna ivrigt, at
— kmn flet ikkc lknode man-let brach tonnncc Da hasndte
, fig, at det nicd et blco leisendc dcrnedcy og Vandct
oegyndte at piple fkent under andm —
»Wind cr nu dot? Vlnnsr del nu til det bare
Vand2« ndbrsd Sortxsplst on smndsede i Øjevliltets
Overkaikelse lidt for-legen on rnndvild, for det laa ndcns
for hans Bermnjng on mr itkc ganslc efter hans Ko
gebog. Han lmodc jklc den Wolfe i at finde fig til Ret
te med del ban» Band, sont bnn besnd lige over for
Miidder.
Men desto- ncere sornøjet dleu den nnge Koste, sont
sen even lnwde merkt Vidne der-til
.,Kjlden! Der er Kilden!« raubte hnn sublende. z
et Nn stod lsele nendes Trøm loslevende sur Milde-, og
et Lsiedlil ester var lmn i Hullel ded Eokleneks Side,
syldt nf en lige san stot Tknvlbed og Jvek sont nun. Og
del var intet Vlændværl Kilden sprang det, on Rosen
bnslene, soin fsrst Danen i Form-sen var dlantede, stod
ovenfot san lrodine, som om de nllerede lnwde begnndt at
set-see Rod. Det com lsende soc sont et llndek, on lmn be
gnndte at sursmn, at just nf den snmpede Grund sprin
ger sllmdom de klare-sie Kildet, nanr man hat Mod og
Kraft til nt tmane ned tjl dein, og just as de snudrede
Lan voksek de lifligste Blolnster, nnar nmn lsar Im nol
til at haabe paa dem og elsle dem op derigennem Hun
blen aan7le let oed Tonlen betont
Fra det Øjedlil wivlede lsun slet ille lnnntete otn,
at Sorte-per vix-selig nnd i Paul med Messer-te selv, og
nt venligl sindede Mann-r hnvde sendl lnnn lxl dendes
Vistand Osg dellek ille blev dnn pan nogen Munde
slnffet i sine Forderunmnet oin dann tin bang ndtnnsrlede
Eoner ttl at ladenlt det Indus-, lmniz lnnstsnsrdjqe
Her-Idee rette ved, underan de behageligfie Foronndllns
get, sorneogtede siq nldkig. and enten det var Negn
eller Falsch-, fandtes lmn nrollelig pnn sin Plndg, selo
en overnmade snavset lklle Person sra euerst til nederst,
men jkke dele mindre sonende Elsnlsed og Frodigned
omlring sig til alle Sideu On esterhnandem som For
antet gled den, on Sommer-en soldede sig nd, formnds
lede Mudderhnllet sig nirlelin lidt ester lidt ttl en ven
llg Dai, hvor Balle grennedeh og Vlomsler sprang nd
i dustende Flor. Kilden blev nddnbet og lan sont en Dia
nmnt as del keneste Band i sin brogede Jndfatning,
rundt omfking smnllel tned mange sindrige Vrydelser.
on de var allesannnen nf Snavs —- del macnte Zotte
per sonsten- cg del vak, sont ont det sfrn denne ringe og
sotnqtede Plet bessandig nroede endete on videre nd, ind
tll del naaede line ind ; Hasel selv. Der-sen locn gren
ne For-beeng, som venligt sljnlte Væggenes Manglet
og Lasten-es Strebeligheder. og detsta lom duftende
Blomstet, der ligesem llarede Rudeknes Dnnlellsed nsed
del-es venllne Faweslcet Fka Mndderdnllet lom del
altsantmen
Wen der kam mere endnn. Det gil, som Zorn-ver
davde sogl, at der groede det, en aldtig sbslde have
let-all. Der gkoede Nisser on andre sandanne nimlelige
Ver-onn, livagtig sont de staat on gaar i Æoentntets
serslsjne Land, og de gkoede op, ilke sinnt-lng tnen i
den agiveerdigh solide Bittelighed selv « det all gan
sle naturligl til.
Nam- Dngen nat mild, og de hat-de ordejdet slg
tret-tie, san satte despsig mangen en smul Gang i deres
lredeliqe Miste-d og betragtede dekes Hemde-es Ger
ninger. Og san rette det underline Sted og den scrlsoms
me Mndelse niellem hende on den snavsede Dir-enn
der sad ved hendes Side, den nnge Kones Famasi on
lollede den indi Drin-neues lustige Werden. Oendes
egen vlrteline Dtem kandt hendei Tanter. on Mndders
hnllets hemmellge Ævenlvk sil Liv vaa hendes Lacher-.
Hun lot-falle am Nissek og Smaapnslingen der dyggei
de og doede i de dunkle Lag under detes Fsdder on viele
de Trivsel oq Lykle dernede, usnnlige sot detes -Øsne,
sein vnndrede deroven von og syntes, at del altsamnien
tun neeSerti Sort. Hnn sortnlth lpvordan de hemme
ligt stød bog ved en med deres snurtlge Zäklelsek on
gen Ordede Bei-M nagt man mindsl anede det, hock
dan de i maanelyse Retter steg op og dansede rundt om
Kildem san del var en Lpst at se paa, og lnnnte den sengt
dqrgtkende Amster. Hun satte-leg sont om lnm san dem
soc sine Gine, oq alle sing synles at hlive levende em
kring dem da deme dm ind l sinilende Syner med
Insekbarhed og Summe m alle Punktes
Wen Sortcpcr sad stille oq lyttede med undkcsndc
Zind, staat hun laadcm sammt-. Dct var en im o,1 desj
lm Vordem der ais op for klam, eller retten-, « It nat isn
kmmmel oa vol beleudt Vordem som Ell-rot blm kamst
Fra, laa ban kundc le ind i al dcns Fylde oa Flaum-d
Hirn havdcs anet dct Ur, at dcsk var venliae Monter, fom
lad hmtmcslim den«-de og raste hatn dem-( Garn-r igcih
nem det, som alle andre vcndte lig bort lka nusd Focaqt,
og des-for knudls lmu san godl fotstaa det. Gan kunde
lkke andet end komme til at holde af dom, dile travlc,
formjellge Nisfer tin-d dercs lyftiqe gamle Anligmv
lange Skasg og lot-le Ven, og lnm var lutter Øke for
at fange dem i Flur-tm naar de for sham lorbi i den
ung- Kones Ord. Men naak han til fidft vandrede ten
kefuld bott berstet, faa tumlede de laalodes om l bang
M- at det Mc var mete end qui-sie nanntng at han.
dumpede ned l et as de man-se Lcrhuller paa Markt-n
udeulor cwegaskdet Oq mens hans lmldiae Magre
for ttavli vg wkiql omkrinq dekl, fteq Nislcsrne uvilkaaki
llgt op al del made, sum-lebe Ler. Saa lad den faltiqe
M det, lsm en enlom Mann-, der i Kraft as lln
Nah-ei Drang btd de bemmellqe Magie- at træde from
lvq W WI, fast-dis- tll at esse W omkting bam
besessen-en Fitst Im de dunselt vg uwdellqt lom bog
m Me, lau llod de der flkme o- llkkeke, ludtll de lee
stede sig i Falte Former, san levende, los-n de var ham
tiefsten-te Men alt, som de formede fig, blev de gemte
som en Stat, lotn ingen kendte, og som han tun iLnns
domtog frem on betrngtode jin lnsmmeligeRjgdom Ase
drin shaode hanc- Knnstfasrdigbed nist sig i et mere glim
rende Lys, aldkig lnwde lan nydt renere Glceder i fit
plumrede Element, for der bavde Benaadelfen fnrste
Gang ntødt lmm og laant lmm sin skjulte Krcefter. Og
det var ntter og atter dette forundeclige Mndderhul,
hvori det altsammen band-e sin Nod.
Jo, nmn lkulde nndre sig over alt, hvad der var i
dest Hul, naak man fntft rigtig kam ned i det, og ingen
Tom hande vceret Vidne dertil, vilde fnndet det besonder
ligt, at den unge Husmdders szne iklc fjasldcm naar
Hufets Gerningek holdt nende lidt lnsngcre end snsdvans
lig tilbage, kunde findes stirrende gennem Vinduet nd
inwd det med lennme Læicgsel og Benndring, som en
Gang hovde ærgret bende saa nteget has den togsede
Dkeng. Hun var nn allerede blenen nassten line san kldg
sdm han og vi-dste. bvad der knnde komme ud dems, naar
det blev taget paa den rigtige Mande.
Den Mangel var der imidlertid ved det Hele, at
man un en Gand i denne Ver-den ikle san leve as Ro
fer on Æventnr alene, lwor dlomftrende og fortrollende
de end can verre, oq der-til kommer endnu, i del mind
ste for Rosernes Vedkomn1ende, at de lwker stil de for
gcenqelige Stank-. Gfterbaanden sont del-for den fmilende
Sommer spandt nen, og Efteraarets Dage- begnndte at
komme med Baadt i Von-ist« faa beqnndt ogsaa Mudderi
hallet igen fan fmnat at klasde Ein med Graat i Genet
og det qik ikke syndetliq bedre med den nnge Koneg An
ligt. Det var ikkc blot den Tanko der tnngede nende, at
det ved Vintertid er betndeliq onnfkeligere at daskle de
mudrede Lang nor i Livet nted fmilende Tasppey men
hun haode onsan nasstigere Grunde til at sele sig dedrss
det. For det var ilke gnnet nnsr san lykkeligt paa andre
Punktes as den lille Ejendom sont pna del Zted, hour
Sorteper hat-de staaet for Inn-et
Maasse liavde den nnae Mond itle Pers naturlige
Begavelse for saadanne Tjna, inaaite var der oirtelig
heller itte noaet at brinae nd derai — iitlert er det, at
nagtet alle bang :Ilnstreiiaelser vilde inaentina lntkeg
for hanc. Hoffen iloq liam aanile feil, og da den var
forbi, saa indiaa limi, at det nied det stimme ogsaa var
forbi med lninsI lldiiater til at arbeiide sig ap, og at den
Tid var nass, da de inaatte reife der-ira, endnn iattiaere,
end de dar tontne dek. Te: var del-for ikle til at undre
sig arm-, at den unae Flane talite iin Interesse iok Mild
deriinllet, at Eiteraarsblasiten klang søkaeligt i hendes
Hier, ag Eiteraarskeanen plain-de tnnaiinsdiat mod Ru
derne i liend daarlige lille Erne. Te merke og tnnge
Dage, sont Vaaren og Sammet-en tnwde iaaet paa Flngt,
nat vendte nisrkere og tangere tilbage.
Men ndenior iad Sorteper og tiavde det heller itte
godt. Han vidfle inaentina oin det altiannnen on tnnde
derior itte begribe, twokdan dct nang samtnen J mange
Tage l)avde«han inaattet Fast-des glenn og alene paa fine
vante, slibrige Veje, og det var itte, sum det stulde unsre.
Oan haode Hooedet jnldt ai nye Planet, sont han Meng
te til at set-handle nied jin trat-sie Deltagekinde, og der
for beayndte han saa sniaat at blive asrgerlig over, at
hun saadan tnnde fortsnnne del-es iælles Pligter. Men
da Tagene gib og hnn ilte koni, saa Evandt Ærgrelfen
dort, og han beayndte sitnspelt lien at laniges eiter og
iavne det Smil, der havde vwret Zelikinnet over lianz
Arbejdei Sommerens Dank-, og den Zwinnie, der hat-de
vasret den festliae Musik deutl. Og da hun endelig et
Par Gange var gaaet hanc iorbi i nagen Afstand uden
laa nieget law at leite sit Anfigt eller se tien til hain, da
bsjede ogiaa Sertepet sit Hoved og lmte for sprer Hang
at man can iidde midt i den rigeste Ovekilod paa alt,
hvad man begætet af denne Verdens Gods, og dog gras
det man bittert og been-den for-di man er alene dekmed.
Thi oasaa under hans inndkede lille Overflade var der
i Stildlied sprunget en llak aa venlia Kilde ud med alle
en batnlig Hengivenheds kene Balger, oa det var den un
ge Kone, der bavde lokket den irein ai fit thul Jngen
havde je for ioritaaet bang Tantet eller var oenligt gea
et ind paa hans Vesttaebeliek iam hun, hendes milde Ord
havde aabnet liam en ny da iinnlkerc Verden, og det var
iaa natnkligt, at bang nnae Hier-te havde givet sig den
til hende med al sin nllrngte Kætligbep.
- Sorte-per lad, sont man aldria itulde have troet det
mutigt, raadvilsd og lijwlpelszs mellein Dnnget af Snaos
oa vidste flet itte, livad lian stnlde gere. Men da var
det, lom om alle de iniaa Nie-iet- med et tom inylkende
omtrina hain oa nilkede med ttøstende Miner til bans
bedktvede Tanter. Og ldm et Lan flog det ned i hans
Sirt-L at de maatte bicelpe hant oa bringe den tabte Lyt
ke tilbage. De var band festeste Rigdonn og den vilde
han oft-e hende med Glasde De lkulde tale tman Sag
has heade, og de sculde viie hende, hvad Kunlten for-nan
ede, faa hendes ilnmkende Interesse tnnde nacktes paa
ny. Det var umnligt, lautes han, at nun tunde nied
staa dem, og han« blev let oa alad til Mode igen ved
Tanten derein. Han havde itte andet at give, itaklcls
Sorte-per, end Inans, for lian liavde aldkig ejet andet,·
men det gav han af et godt ag troiast Vierte, ca laa sel
gek Gusds Vekilanelle io lonnne Tiber med og losager iin
egen Madam til Gavens Faust-um laa det bliver til
noaet alltaeveL
En sinnt Eftcmnrisdaa lnwdr onsdclig cn Mann men
lokkpt den nnac Koms nd i sdaoen Enc- ntcd sine some
lige Tanfek var bun, »den selv at vido as det, Mart sin
vonte Vci thrimod llIknddcsrlmllet Da viftc Zorn-now
Ansiat iia plndfolia for lnsndin idct lmn ined en Manu
dcs bcmdninqsfnldcs Nik m lnsnnncliahedsttldts Mimsr
travlt oa iuriat indbød heudo til at tmsde nastnnskc Inn
detliat onlaqt til o: folge Jndbydtslfen var knm njstnok
ikke, wen bnn ins-kodi- pan, book Inmcn Del den fmnntcs
lillc For bcwch haft i det kortcs Somit-erstern der var
fnldist over hcndcss Lin non dem- Ztod Hnn fan, must
lmn var fnld af nensialwlig Jork on Længfel cito-, at
knm sknldc komme-, og san fontcs hun, bot var Znnd at
fkuffcs hom, og bnn aiotdcy sont ban Infkcdck Da Sorte
pkr spildte ikke Tiden med oveksflsdige Ord, mon fortt
hcnde usden viderc i Muidberhullet oq Mode trinmfes
rende paa sing Figurer. iom han bavde anbragt rundt
om, Kildem idet han brtraqtcde dem med en Kunstncrs
nmttklige Stolthcd og Glæde
Da tindkode det i hendes Give og hun for et
SMdt ttlbaae af -Overraskelfc, for det var Mc til at ta
ge feil af. Ost var Nissetne felv, der var stegne op of
Muddevet oq stod i Krebs om Kildem rot form var de liqe
i Fig-d med at træbe en lysttg Dan- omkting den. Var
des da Mist at de kam endnu i bei Wie Cleblik for
« Muse stechen oq Lyttens W var det, meu
taabelige er vi jo allesamen en ang imellem, og et
Øjeblik for virtelig en nbestemt Straale af Haab igeni
nem hendes Tankexx Men i det nieste vendte hun igen
Hovedet bort med Taarer i Øjnene, for hun vidfte je,
hoordan det ftod til, og saa vjyntes det hende, at de nu
tun var ftegne op for at spotte hendes Lettroenhed og
tossede Villighed til at lade sig bedaare af intetsigende
og woentyrlige Haut-. Og hnn tog Sorte-per- venligt i
Haanden og betwede ham sin Sorg, at Nisserne kotn for
fildjgt, at hnn snnrt maatte reife baade fra dem og fra
Inn-. Da brast alte Zorreners Forhaabninger med et
Stag, dct trinmjerende Snnl forsoandt fra hans An
sigt, og Taarcrne kein onsaa t;mn i Øjnene.
»Der er det fineste Skidt, der er til! J faar det itte
bedke!« ndbwd han med bævende Lasber og stirrede end
nu en Gang paa sine Nisser med et usikkert Mik. Og i
Følelsen af, hour tungt det maatte være for hende at for
lade saadant et Sted, satte han fig ned paa Jorden og
brast fnldstændig i Grund. Taarerne blandede iig med
sQertlatterne paa hans Kinder og flød usd over hele hans
Ansigt, og sont et levende Villede paa unsre-Stegs Opløss
njng fad han fauledes paa deres styrtede Lyktes Rainer.
Men naar Reden er ftørft, er Hjælpen nærtneft. J
samme Øjeblik, fom det en Gang saa lykteligt indgaas
ede Konipagnistab fauledes trnedes tned en brat og fer
gelig Opløsning, blev det pludselig forstckrket nted en
ni) og ganske uventet Betragen
Under alt dette var nemlig ogfaa den flinke, tnen
nheldige unge Mund konnnct nd i Hauen, jørt as Til
»fasldet -- eller maaske var det Nisserne, der voldte det
Jdet imn netop fanget-e Zorn-pers- sidfte Ord i For-infor
ten, standfede han og kastede et flygtigt og ligegyldigt
Mit ned paa hans Vornevcert Men nasppe havde han
nickt det, fee en Tanke som ved en Trolddom fløj ty
fende gennem bang Heut-d. Uden at sige et Ord for lmn
sont en Pil ned til Nisserne, og dermed var ogsaa han
konnt-et iMndderhullet. Jvriat bøjede han sig ned over
dem og betragtede dem med en saa overordentlig Op
nmsrkfomhed og Interesse at lmn formelig maatte lnsgge
Fig ned lon dem for rian at lage dem i Øjesyn
»Du-Wen liar Ret!« adder ban endelig og reiste
sig med tindrende Øsne. «Dette maa der kunne more-s
naget nd as. Det er et ital-mindelig sint on ensJartet Ler
og det er udniasrtet beliandlet!«
Hatt tnlte med saa megen Jver on Baum-, at lians
Oustru saa ganske iorbaviet paa dani. Men Sorteper
gned det oplnste Ler lidt bedre rnndt i Ansigtet i den gla
de Tro, at lmn tørrede sine Taarer ai, og faa smilede lian
nie-d mit Mod, sur dette snntes iaen at naer en, sum kun
de bringes til at iorstan sig paa Tingene Og deri tog
lian heller ikke teil, for den unge Mond toq sin Hiistrn
i iine Arme og talte alade og sorbaabninqssnlde Ord til
bende, klappede Sorteper venligt og anerkendende paa
Horiedet og gav sig derpaa til at bringe et Liv i deres
FaktetniniL sont der aldrin sør hat-de vasret
Folk as Faaet blev kaldt til og var eiter den nøjs
aatiafte Undersøgelse qanske as samnie Mening som Sor
teper, for de bleo heller ikke itaaende foran Onlierniy inen
ait sniodiqt ned i dem. De gik i Lerhnllerne ndenfor Ha
Veaasrdet og erklasrede, at det var noget italmindelig sint
on vaerdifuldt Inans, der sandtes paa denne Ejendoni,
nam- det blev rigtiq braut De aik i Moseinillerne, sont
liidtil liavde lignet nwnsede og værdiløse lien, og da de
lckei til Bunds idem, fandt de, at de indeiioldt fortrins
link Tssm oq det fiele var som skabt for Anleeget as en
Fabrik til Vmsnding ai alle Slags iine oq knnstincess
sitze Sager ai Ler. Det gsaldt tun otn at sinde dem, der
vilde swtte Kapitalerne deri» Men da der var al mulig
Sand7ynlighed ior, at de vilde give et niere end almin
deliat Udbytte, san blev ogscia Kapitalerne fnndne. Den
ene koni til eiter den anden on tilbød den nnge Mand iin
Viitand on siøreiid det nasste Foraar hande begmidt at
·spire, var Saat-n sat i Gang, ciq anningen taget under
Arbede
Dei alleriørite Arm-ide, sont blev ndssrt, efter at
den omsider var blevet færdig, var en Vrwnding as alle
Sorte-pers- Nisrssen Men Kunsien tat aldrig slaa sig til
Ro, og derior blev det saaledes indrettet, at de sit lsst
hængende, dem-neune Arme on lwer en lille Stav as
btcendt Ler i Haanden Den unge Man-d stillede dem, sont
Skilt sor Fabriten, rnndt i en Kreds, boer med et Styl
ke sokskellint brandt Ler ioran fig, og satte dem paa en
saa ndspelnleret Maade i Forbindelse med et lille Masti
neri. at saa snart det gib saa aik Nissernes Arme med.
og de inma Ztave lmmrede naa Lerstvkterne soran dem.
Hvert gav en iorstellig Tone, tig det blev til et lielt Spils
lebet-ri, som spillede en im Variation paa en naniniel Vi
ie, og den lød ilialedes:
»Jet- J, linetn der tonnner net-?
Tset er Sorteper,
Med sin Rissehærl
Frist Mod, Liv og Lystighed,
Han bar kaken med
J Geled!«
J dm mindstis fang lule Fabrikka den snudan af
stsld Hals, lnmr Gang Melodim klang mann, ng det lød
virkclig umststmmdc kont. Falk sum ftrssmmendks allem-a
ms fm lnmdts sur at se del knnftims ZiilL gørc iiq lnskksndt
nie-d Sauen vau soll-(- Stedet or. børc Historjksm sum knot
tode fiq derth ou dcskvcd Mc dist, at Fabrikfisn var i al
les Munde-, ssr nagen rigtig vidste dot.
Saaledes var endeliq altjnq jOrdistL Nisscrms gnv
LUMU saa der kom Lin i do disdo Lerlmllcr, sont der før
var Ton-met i dist slumrcsndcs MudderlmL og Zorn-per
snd ikke Nimm-re eniom oq usorfmaet derndisn i jin stillt
Vitkfmilwd, men fler oq flms Hasnder fort-tust fiq be
ftandig mcd dank-. To nndoliaste Saat-r tout mnldrendo
op, sflsi ud over Lande-: oa vatte allemqu Venndrinq ou
Opmwrksombed. Kildcmcs sprang nf M uman Lag,
fom den unge Husmoder havdc drømt, oq lwor Vanicht
faldt, sprang Roscrne ud i Skmtbed og Lykkch og lwor
Solen skinmsdc bist-paa, trillede det sont Guld og Sølv
for de unge Folks Fødder paa den daarliae lille Ejenidmm
fom Troldmcmdens Stav hade mancti Søvn for flcre
hundrede Aar fidm Ungerfvenden var kommen, som
med sit friskc Mod og sin ubevtdspe Kraft liavde but-M
Trobddommens Mogt, og han for nd oq for ind, svæls
gede i List fra Top til Tau, altid fuld af Lykfaliqbcb og
Stmv3, saa Troldmanden stulde nok vogte sig for at kom
me der-es bide Skeer ita.
»Man Priwsesfen oq bist balde Kotmcsriae —— bvor
blev de aff« spurgtc den unae Frue og saa smilende paa
W. cun fortalte om Prinfessem der dybest inde i dest
ckotikollodeM fæd stumrende i en Dejliqhed, fom Jor
den Um MW MIJIOIUNQ Muse-sen var
dens, som Itste Fortryllelfen over hende, as det hab-c
Kongerige fulgte med, men tent maatte Nest-et W oq
Viljen stærk og Modet h-j-t, dristigt og lcenge maatte der
kæmpes for at finde og vinde heade. Man maatte hugge
sig igennen1.
Sorteper sad stille og lyttede med andren-de -Sind.
mens hun faadan fortalte. —— Nisserne ssvandt af han«
Sind, sog Prinfesfen kam og fyldte det.
Han for ikke længere ud og ind, fuld af Lyksalighed
og Snavä men fad ensom igen med Længsel i sit Anfigt
i et assides Hul. Travle og smidige for Fingrene rundt
deri, Pri11fess7e efter Prinfesse fteg op af det vaade, snavs
sede Ler og gik frem, fulgt af Sortepers jurigste, spar
gende Mine.
»Der er Tanke deri —- men han trænger til at læs
re!« sagde Falk, ncmr de saa dem, for de var mere nøjes
regnende med Prinsesfer end med Rissen og det kan man
jkke form-nie dem i. Og Sorteper sad kaadvild og hjæls
peløs melletn Dynger af Snavs og Vidste igen ikke, hvad
han sknlde get-se for at finde Prinfesfetr.
»Gaa ud i den vide Vordem og leer, for dct man
til ——— jeg sendet dig nd!« fagde den unge Mund og nis
kede opmuntrende til hont.
»Hug idig igennem!« «5a;;de den unge Frue og fmis
lede- til hanc
Og Zorteper nikkede og fmilede igen. Hatt gik nd
i den vide Verden og leerte Det vaade, klwbrige Ler
som fine Fingre ikke Vil røre Ded, men Geniet griber for
at befiasliu formt-de sia nnder bans Hænder, de haarde
Stene hnzmede lmn sig igennenh san de fik Liv og Sksns
bed.
»Der er lSieniP snnde Full-, nnnr de san det. »Mei!
det fremder endnn !«
Pan det nnmle, dnnrline Eil-d, lmdr Liv on Wirksam
bed lindde skndt sine Vlonisiey Anr efter Anr, og Lykken
vnr knmntet med liinld on med Sølv, nik en Knnstner
omkrinq en snd ensom on drøtnniende i Mnrkens Lerlntls
ler, Tn nik der en lsilnnss lsenoner linnss Ansint, der kam
Nlinn i linns Lilie, lpnns Finnre ier rnndt i det snnvs
sede Ler, on Prjnsessen sten op. Fortrnllelsen brnft over
lnsnde, un lmn sind der, deslin som Drønnnem der mag
ner til Virlelinlied
,,En (85ndddln-:slnnke, der bnr snnet Legesnel" sngde
nlle Menneskek, dn de snn lsende, on Verdens liner Kon
neri.ge kein on bøiede fin for Priniessen og Sorteper.
»Hu« det Znnecs er kein-met til Ære,« sngde Folk
og san ierbnvset pnn lwernndre, for det lsnndse de ikke troet.
Hin-m sknlde unsnn lsnrse nentet, nt der drømte Roser on
Enentyri et wisset MudderbuL og Skønhedenssi reneste
Frø lnn nennt i en stnkkels Sorteper.
Jvan og Esther.
En Fortnslling frn Jedeliveti Russland
Af Alice Lang.
Odersnt frn Engelsf.
L »
Tro til Dsdetn
J Nierlieden ns Astroan i det sydlige Rnslnnd M
en nbetydelin lille Flod nd i Volgns mcegtige Streut
Pnn Bredden ni den lille Bislod stod en chedsefnbrik, der
tilhørte Jeden Rnfael Blitz. Aftenvinden var skan on
frostklnr, enden snel).vide Jord slrnalede i det klare Man
neskin, som om den var oversnnet med Dinmnnter.
Ved et ns Vindnerne i det Fabrikken tilstedende
Dust- stod Esther, He. Blitz’ eneste Dntter, og ved Sidok
ns lsende en lief, krnitbvgnet Mond med et smnkt, ung
dommelint Anfint. Hnn linvde ntørkt, ktsllet Hans-, der
var tennneliqt langt, nsrline Øjne og en klar, fund Huds
snrde Et nloorlint lldtmk lwilede over begges Akt-sin
ter, men efter denMnnda lnmrimn de snn paa lnnnnden,
at dønnne, dnr det let at se, nt der ier var nenfidiq Mis
tillid eller Mnnnel Pnn Knsrlinded
,,·leiorior knn min Inder ikke fnn Lov til nt være i
Fred, Inan? Dnn niver bøi Løn on bar altid en dickl
pende Hnnnd til de innige og syne.«
»Det er gnnske snndt, koere Esther,«svarede den un
ge Mand: »men dn ned not-, at denne Paaskeiest nltid
Unn en underle Mnnde oplndser Folket Knn du l)nske,
bvor vild ien sont Treng blen, nnnr Pansken kom, og mit
Moder on seg lmnde lmldt den syv 11gersanste?«
»Im lmsker det nodt,« sngde Esther-, ,,men det vot
inden du reiste til St. Petersburn.«
«Jn, sen nnr ntten Aar den Gaum og hin Rejsse
blev Vendepnnktet i mit Li11,« bemnsrkede han nlvorligt
»Da i mit med,« snnde Esther. »Man du nagen
sinde mere fnnr He Guldborg at se?«
»Kann der slnlde glasdc 1ni41, ont im «fil Lon drrtill
Im lun lmsfks lmns Jtmnnnu tmn mn det var i Guar, jeg
børtcs lmtn tnlty ou nanr im lnklcr ntine Øjmh kan jeg
nasswn so lmnifs Ekikkolfis sur min. Tot or i Dag, Paa
Tkodxmski Alton, site Aar fiden im vvd Midnatstid vnx pao
Vof til Et. Jfalsskirlmn der nor glimrcsndc oplnft og var
fnldt indkil Trasngspl of on nnd-mutig Menneflemasse
Pna Blau-et 12 rnnlms den scsstlinsnmkkede Præst faa hsjt,
at det lundc ldøres i lle dot masatigc Rum: »Kriftus et
Antonde mode-Its de andre Praslotcr bsjcde ’sig, spin
qede »den-es Rouelspskor fotan de iforslelligc Helgenskrim
idcst dcs qontoa: »Ja, lmn or landeliq opftnnden!«
»Ist er san snmteligt at twnlo paa, at Drukkenfknb
ou Slaassnmal følqcsr offer Mttdstspmstm der holdes M
at mindeid dcsn storo Opftandcslscsdaq,« sagde Esther
««Rsolf trur nist, at den lange Fastc bar vasret san
dan til Gabs- Vksllnslmq, at de, naar Paafkcn kommen bat
Don at man-, fom de vil sSøndaa Eftermiddaa, da im
ftod nun NilolnissVroem standspde Or. Guldbcsm for Wo
TuTk at stumm otn im vidftc Vejen til en nasrmerc be
tmmst Mode Jog bande- aldria børt Navncst ou svawdck
at im var «frc-1nnwd der i Vyon
»Hm De nogct besinnt Maul for de sprfte Im
Timor?«· spurgtc ban, og da jcg benasqtcde det, bad Inn
mig gaa mkd til et opbysmeligt Msde
Pan chen dertil for-kalte hcm mig, at han hat-de »be
søgtkn sog Mand, oq da ban gik fra bang Hug, for han
vildi Modernes Labyrint. En Soldat, vi smtdte, viste es
Vei til den Gabe, lwor Hr. Guldberg fkulde, og set-U
jeg ikke bavde noqct bestemt at tage mlg til, ellet fomteg
lenkte foritod, for-di Guid selv kaldte mig til Tig, gis jei
med den «fremmede. Da vi naaede Siedet vilte M II at
være en tarvelig Byqtting, shvor shenved M Roms es
Minder sad og ventede M VII-sten
MM). «
.