En Historie sin, hvotdaa Saal-s can komme til Pre. (L. Budd« (Zluttet.) Mcn ogsaa Zorn-per var overmaade vel til Mode efter at den Forandriiig, der i Vegyndelsen lmvde fyntes saa tkucnde, snalcdeszs omsidek lnwdc vift iig at vaer en ren Bindi-U Thi han solic, at han her havde truffet pack en ligcsfteml Natur-, fonl kunde sorstna, hond der ·vur gebt, naar det blev fremftillet paa den rigtige Maa de, og sont kunde yde bit-in den Selfkabeligl)ed, han Did til bewdo iavnet i iine Vestrwbclsek. Ausste Morgen lau han dersor ikkc lasngcke snnrgi tende paa anegjikrdct, nlen vak, allen-de lustige for hans nye Lasrling var kommet til Stedc, tmvl foin en Muldvntp i Virkfonlhod i sit Bari-filed Halt stak notop Spaden i Jotdcn paa del lade-sie Ell-d i Fordnbningcm hvot han alle-rede lasnge hin-de nrdcjdct sna ivrigt, at — kmn flet ikkc lknode man-let brach tonnncc Da hasndte , fig, at det nicd et blco leisendc dcrnedcy og Vandct oegyndte at piple fkent under andm — »Wind cr nu dot? Vlnnsr del nu til det bare Vand2« ndbrsd Sortxsplst on smndsede i Øjevliltets Overkaikelse lidt for-legen on rnndvild, for det laa ndcns for hans Bermnjng on mr itkc ganslc efter hans Ko gebog. Han lmodc jklc den Wolfe i at finde fig til Ret te med del ban» Band, sont bnn besnd lige over for Miidder. Men desto- ncere sornøjet dleu den nnge Koste, sont sen even lnwde merkt Vidne der-til .,Kjlden! Der er Kilden!« raubte hnn sublende. z et Nn stod lsele nendes Trøm loslevende sur Milde-, og et Lsiedlil ester var lmn i Hullel ded Eokleneks Side, syldt nf en lige san stot Tknvlbed og Jvek sont nun. Og del var intet Vlændværl Kilden sprang det, on Rosen bnslene, soin fsrst Danen i Form-sen var dlantede, stod ovenfot san lrodine, som om de nllerede lnwde begnndt at set-see Rod. Det com lsende soc sont et llndek, on lmn be gnndte at sursmn, at just nf den snmpede Grund sprin ger sllmdom de klare-sie Kildet, nanr man hat Mod og Kraft til nt tmane ned tjl dein, og just as de snudrede Lan voksek de lifligste Blolnster, nnar nmn lsar Im nol til at haabe paa dem og elsle dem op derigennem Hun blen aan7le let oed Tonlen betont Fra det Øjedlil wivlede lsun slet ille lnnntete otn, at Sorte-per vix-selig nnd i Paul med Messer-te selv, og nt venligl sindede Mann-r hnvde sendl lnnn lxl dendes Vistand Osg dellek ille blev dnn pan nogen Munde slnffet i sine Forderunmnet oin dann tin bang ndtnnsrlede Eoner ttl at ladenlt det Indus-, lmniz lnnstsnsrdjqe Her-Idee rette ved, underan de behageligfie Foronndllns get, sorneogtede siq nldkig. and enten det var Negn eller Falsch-, fandtes lmn nrollelig pnn sin Plndg, selo en overnmade snavset lklle Person sra euerst til nederst, men jkke dele mindre sonende Elsnlsed og Frodigned omlring sig til alle Sideu On esterhnandem som For antet gled den, on Sommer-en soldede sig nd, formnds lede Mudderhnllet sig nirlelin lidt ester lidt ttl en ven llg Dai, hvor Balle grennedeh og Vlomsler sprang nd i dustende Flor. Kilden blev nddnbet og lan sont en Dia nmnt as del keneste Band i sin brogede Jndfatning, rundt omfking smnllel tned mange sindrige Vrydelser. on de var allesannnen nf Snavs —- del macnte Zotte per sonsten- cg del vak, sont ont det sfrn denne ringe og sotnqtede Plet bessandig nroede endete on videre nd, ind tll del naaede line ind ; Hasel selv. Der-sen locn gren ne For-beeng, som venligt sljnlte Væggenes Manglet og Lasten-es Strebeligheder. og detsta lom duftende Blomstet, der ligesem llarede Rudeknes Dnnlellsed nsed del-es venllne Faweslcet Fka Mndderdnllet lom del altsantmen Wen der kam mere endnn. Det gil, som Zorn-ver davde sogl, at der groede det, en aldtig sbslde have let-all. Der gkoede Nisser on andre sandanne nimlelige Ver-onn, livagtig sont de staat on gaar i Æoentntets serslsjne Land, og de gkoede op, ilke sinnt-lng tnen i den agiveerdigh solide Bittelighed selv « det all gan sle naturligl til. Nam- Dngen nat mild, og de hat-de ordejdet slg tret-tie, san satte despsig mangen en smul Gang i deres lredeliqe Miste-d og betragtede dekes Hemde-es Ger ninger. Og san rette det underline Sted og den scrlsoms me Mndelse niellem hende on den snavsede Dir-enn der sad ved hendes Side, den nnge Kones Famasi on lollede den indi Drin-neues lustige Werden. Oendes egen vlrteline Dtem kandt hendei Tanter. on Mndders hnllets hemmellge Ævenlvk sil Liv vaa hendes Lacher-. Hun lot-falle am Nissek og Smaapnslingen der dyggei de og doede i de dunkle Lag under detes Fsdder on viele de Trivsel oq Lykle dernede, usnnlige sot detes -Øsne, sein vnndrede deroven von og syntes, at del altsamnien tun neeSerti Sort. Hnn sortnlth lpvordan de hemme ligt stød bog ved en med deres snurtlge Zäklelsek on gen Ordede Bei-M nagt man mindsl anede det, hock dan de i maanelyse Retter steg op og dansede rundt om Kildem san del var en Lpst at se paa, og lnnnte den sengt dqrgtkende Amster. Hun satte-leg sont om lnm san dem soc sine Gine, oq alle sing synles at hlive levende em kring dem da deme dm ind l sinilende Syner med Insekbarhed og Summe m alle Punktes Wen Sortcpcr sad stille oq lyttede med undkcsndc Zind, staat hun laadcm sammt-. Dct var en im o,1 desj lm Vordem der ais op for klam, eller retten-, « It nat isn kmmmel oa vol beleudt Vordem som Ell-rot blm kamst Fra, laa ban kundc le ind i al dcns Fylde oa Flaum-d Hirn havdcs anet dct Ur, at dcsk var venliae Monter, fom lad hmtmcslim den«-de og raste hatn dem-( Garn-r igcih nem det, som alle andre vcndte lig bort lka nusd Focaqt, og des-for knudls lmu san godl fotstaa det. Gan kunde lkke andet end komme til at holde af dom, dile travlc, formjellge Nisfer tin-d dercs lyftiqe gamle Anligmv lange Skasg og lot-le Ven, og lnm var lutter Øke for at fange dem i Flur-tm naar de for sham lorbi i den ung- Kones Ord. Men naak han til fidft vandrede ten kefuld bott berstet, faa tumlede de laalodes om l bang M- at det Mc var mete end qui-sie nanntng at han. dumpede ned l et as de man-se Lcrhuller paa Markt-n udeulor cwegaskdet Oq mens hans lmldiae Magre for ttavli vg wkiql omkrinq dekl, fteq Nislcsrne uvilkaaki llgt op al del made, sum-lebe Ler. Saa lad den faltiqe M det, lsm en enlom Mann-, der i Kraft as lln Nah-ei Drang btd de bemmellqe Magie- at træde from lvq W WI, fast-dis- tll at esse W omkting bam besessen-en Fitst Im de dunselt vg uwdellqt lom bog m Me, lau llod de der flkme o- llkkeke, ludtll de lee stede sig i Falte Former, san levende, los-n de var ham tiefsten-te Men alt, som de formede fig, blev de gemte som en Stat, lotn ingen kendte, og som han tun iLnns domtog frem on betrngtode jin lnsmmeligeRjgdom Ase drin shaode hanc- Knnstfasrdigbed nist sig i et mere glim rende Lys, aldkig lnwde lan nydt renere Glceder i fit plumrede Element, for der bavde Benaadelfen fnrste Gang ntødt lmm og laant lmm sin skjulte Krcefter. Og det var ntter og atter dette forundeclige Mndderhul, hvori det altsammen band-e sin Nod. Jo, nmn lkulde nndre sig over alt, hvad der var i dest Hul, naak man fntft rigtig kam ned i det, og ingen Tom hande vceret Vidne dertil, vilde fnndet det besonder ligt, at den unge Husmdders szne iklc fjasldcm naar Hufets Gerningek holdt nende lidt lnsngcre end snsdvans lig tilbage, kunde findes stirrende gennem Vinduet nd inwd det med lennme Læicgsel og Benndring, som en Gang hovde ærgret bende saa nteget has den togsede Dkeng. Hun var nn allerede blenen nassten line san kldg sdm han og vi-dste. bvad der knnde komme ud dems, naar det blev taget paa den rigtige Mande. Den Mangel var der imidlertid ved det Hele, at man un en Gand i denne Ver-den ikle san leve as Ro fer on Æventnr alene, lwor dlomftrende og fortrollende de end can verre, oq der-til kommer endnu, i del mind ste for Rosernes Vedkomn1ende, at de lwker stil de for gcenqelige Stank-. Gfterbaanden sont del-for den fmilende Sommer spandt nen, og Efteraarets Dage- begnndte at komme med Baadt i Von-ist« faa beqnndt ogsaa Mudderi hallet igen fan fmnat at klasde Ein med Graat i Genet og det qik ikke syndetliq bedre med den nnge Koneg An ligt. Det var ikkc blot den Tanko der tnngede nende, at det ved Vintertid er betndeliq onnfkeligere at daskle de mudrede Lang nor i Livet nted fmilende Tasppey men hun haode onsan nasstigere Grunde til at sele sig dedrss det. For det var ilke gnnet nnsr san lykkeligt paa andre Punktes as den lille Ejendom sont pna del Zted, hour Sorteper hat-de staaet for Inn-et Maasse liavde den nnae Mond itle Pers naturlige Begavelse for saadanne Tjna, inaaite var der oirtelig heller itte noaet at brinae nd derai — iitlert er det, at nagtet alle bang :Ilnstreiiaelser vilde inaentina lntkeg for hanc. Hoffen iloq liam aanile feil, og da den var forbi, saa indiaa limi, at det nied det stimme ogsaa var forbi med lninsI lldiiater til at arbeiide sig ap, og at den Tid var nass, da de inaatte reife der-ira, endnn iattiaere, end de dar tontne dek. Te: var del-for ikle til at undre sig arm-, at den unae Flane talite iin Interesse iok Mild deriinllet, at Eiteraarsblasiten klang søkaeligt i hendes Hier, ag Eiteraarskeanen plain-de tnnaiinsdiat mod Ru derne i liend daarlige lille Erne. Te merke og tnnge Dage, sont Vaaren og Sammet-en tnwde iaaet paa Flngt, nat vendte nisrkere og tangere tilbage. Men ndenior iad Sorteper og tiavde det heller itte godt. Han vidfle inaentina oin det altiannnen on tnnde derior itte begribe, twokdan dct nang samtnen J mange Tage l)avde«han inaattet Fast-des glenn og alene paa fine vante, slibrige Veje, og det var itte, sum det stulde unsre. Oan haode Hooedet jnldt ai nye Planet, sont han Meng te til at set-handle nied jin trat-sie Deltagekinde, og der for beayndte han saa sniaat at blive asrgerlig over, at hun saadan tnnde fortsnnne del-es iælles Pligter. Men da Tagene gib og hnn ilte koni, saa Evandt Ærgrelfen dort, og han beayndte sitnspelt lien at laniges eiter og iavne det Smil, der havde vwret Zelikinnet over lianz Arbejdei Sommerens Dank-, og den Zwinnie, der hat-de vasret den festliae Musik deutl. Og da hun endelig et Par Gange var gaaet hanc iorbi i nagen Afstand uden laa nieget law at leite sit Anfigt eller se tien til hain, da bsjede ogiaa Sertepet sit Hoved og lmte for sprer Hang at man can iidde midt i den rigeste Ovekilod paa alt, hvad man begætet af denne Verdens Gods, og dog gras det man bittert og been-den for-di man er alene dekmed. Thi oasaa under hans inndkede lille Overflade var der i Stildlied sprunget en llak aa venlia Kilde ud med alle en batnlig Hengivenheds kene Balger, oa det var den un ge Kone, der bavde lokket den irein ai fit thul Jngen havde je for ioritaaet bang Tantet eller var oenligt gea et ind paa hans Vesttaebeliek iam hun, hendes milde Ord havde aabnet liam en ny da iinnlkerc Verden, og det var iaa natnkligt, at bang nnae Hier-te havde givet sig den til hende med al sin nllrngte Kætligbep. - Sorte-per lad, sont man aldria itulde have troet det mutigt, raadvilsd og lijwlpelszs mellein Dnnget af Snaos oa vidste flet itte, livad lian stnlde gere. Men da var det, lom om alle de iniaa Nie-iet- med et tom inylkende omtrina hain oa nilkede med ttøstende Miner til bans bedktvede Tanter. Og ldm et Lan flog det ned i hans Sirt-L at de maatte bicelpe hant oa bringe den tabte Lyt ke tilbage. De var band festeste Rigdonn og den vilde han oft-e hende med Glasde De lkulde tale tman Sag has heade, og de sculde viie hende, hvad Kunlten for-nan ede, faa hendes ilnmkende Interesse tnnde nacktes paa ny. Det var umnligt, lautes han, at nun tunde nied staa dem, og han« blev let oa alad til Mode igen ved Tanten derein. Han havde itte andet at give, itaklcls Sorte-per, end Inans, for lian liavde aldkig ejet andet,· men det gav han af et godt ag troiast Vierte, ca laa sel gek Gusds Vekilanelle io lonnne Tiber med og losager iin egen Madam til Gavens Faust-um laa det bliver til noaet alltaeveL En sinnt Eftcmnrisdaa lnwdr onsdclig cn Mann men lokkpt den nnac Koms nd i sdaoen Enc- ntcd sine some lige Tanfek var bun, »den selv at vido as det, Mart sin vonte Vci thrimod llIknddcsrlmllet Da viftc Zorn-now Ansiat iia plndfolia for lnsndin idct lmn ined en Manu dcs bcmdninqsfnldcs Nik m lnsnnncliahedsttldts Mimsr travlt oa iuriat indbød heudo til at tmsde nastnnskc Inn detliat onlaqt til o: folge Jndbydtslfen var knm njstnok ikke, wen bnn ins-kodi- pan, book Inmcn Del den fmnntcs lillc For bcwch haft i det kortcs Somit-erstern der var fnldist over hcndcss Lin non dem- Ztod Hnn fan, must lmn var fnld af nensialwlig Jork on Længfel cito-, at knm sknldc komme-, og san fontcs hun, bot var Znnd at fkuffcs hom, og bnn aiotdcy sont ban Infkcdck Da Sorte pkr spildte ikke Tiden med oveksflsdige Ord, mon fortt hcnde usden viderc i Muidberhullet oq Mode trinmfes rende paa sing Figurer. iom han bavde anbragt rundt om, Kildem idet han brtraqtcde dem med en Kunstncrs nmttklige Stolthcd og Glæde Da tindkode det i hendes Give og hun for et SMdt ttlbaae af -Overraskelfc, for det var Mc til at ta ge feil af. Ost var Nissetne felv, der var stegne op of Muddevet oq stod i Krebs om Kildem rot form var de liqe i Fig-d med at træbe en lysttg Dan- omkting den. Var des da Mist at de kam endnu i bei Wie Cleblik for « Muse stechen oq Lyttens W var det, meu taabelige er vi jo allesamen en ang imellem, og et Øjeblik for virtelig en nbestemt Straale af Haab igeni nem hendes Tankexx Men i det nieste vendte hun igen Hovedet bort med Taarer i Øjnene, for hun vidfte je, hoordan det ftod til, og saa vjyntes det hende, at de nu tun var ftegne op for at spotte hendes Lettroenhed og tossede Villighed til at lade sig bedaare af intetsigende og woentyrlige Haut-. Og hnn tog Sorte-per- venligt i Haanden og betwede ham sin Sorg, at Nisserne kotn for fildjgt, at hnn snnrt maatte reife baade fra dem og fra Inn-. Da brast alte Zorreners Forhaabninger med et Stag, dct trinmjerende Snnl forsoandt fra hans An sigt, og Taarcrne kein onsaa t;mn i Øjnene. »Der er det fineste Skidt, der er til! J faar det itte bedke!« ndbwd han med bævende Lasber og stirrede end nu en Gang paa sine Nisser med et usikkert Mik. Og i Følelsen af, hour tungt det maatte være for hende at for lade saadant et Sted, satte han fig ned paa Jorden og brast fnldstændig i Grund. Taarerne blandede iig med sQertlatterne paa hans Kinder og flød usd over hele hans Ansigt, og sont et levende Villede paa unsre-Stegs Opløss njng fad han fauledes paa deres styrtede Lyktes Rainer. Men naar Reden er ftørft, er Hjælpen nærtneft. J samme Øjeblik, fom det en Gang saa lykteligt indgaas ede Konipagnistab fauledes trnedes tned en brat og fer gelig Opløsning, blev det pludselig forstckrket nted en ni) og ganske uventet Betragen Under alt dette var nemlig ogfaa den flinke, tnen nheldige unge Mund konnnct nd i Hauen, jørt as Til »fasldet -- eller maaske var det Nisserne, der voldte det Jdet imn netop fanget-e Zorn-pers- sidfte Ord i For-infor ten, standfede han og kastede et flygtigt og ligegyldigt Mit ned paa hans Vornevcert Men nasppe havde han nickt det, fee en Tanke som ved en Trolddom fløj ty fende gennem bang Heut-d. Uden at sige et Ord for lmn sont en Pil ned til Nisserne, og dermed var ogsaa han konnt-et iMndderhullet. Jvriat bøjede han sig ned over dem og betragtede dem med en saa overordentlig Op nmsrkfomhed og Interesse at lmn formelig maatte lnsgge Fig ned lon dem for rian at lage dem i Øjesyn »Du-Wen liar Ret!« adder ban endelig og reiste sig med tindrende Øsne. «Dette maa der kunne more-s naget nd as. Det er et ital-mindelig sint on ensJartet Ler og det er udniasrtet beliandlet!« Hatt tnlte med saa megen Jver on Baum-, at lians Oustru saa ganske iorbaviet paa dani. Men Sorteper gned det oplnste Ler lidt bedre rnndt i Ansigtet i den gla de Tro, at lmn tørrede sine Taarer ai, og faa smilede lian nie-d mit Mod, sur dette snntes iaen at naer en, sum kun de bringes til at iorstan sig paa Tingene Og deri tog lian heller ikke teil, for den unge Mond toq sin Hiistrn i iine Arme og talte alade og sorbaabninqssnlde Ord til bende, klappede Sorteper venligt og anerkendende paa Horiedet og gav sig derpaa til at bringe et Liv i deres FaktetniniL sont der aldrin sør hat-de vasret Folk as Faaet blev kaldt til og var eiter den nøjs aatiafte Undersøgelse qanske as samnie Mening som Sor teper, for de bleo heller ikke itaaende foran Onlierniy inen ait sniodiqt ned i dem. De gik i Lerhnllerne ndenfor Ha Veaasrdet og erklasrede, at det var noget italmindelig sint on vaerdifuldt Inans, der sandtes paa denne Ejendoni, nam- det blev rigtiq braut De aik i Moseinillerne, sont liidtil liavde lignet nwnsede og værdiløse lien, og da de lckei til Bunds idem, fandt de, at de indeiioldt fortrins link Tssm oq det fiele var som skabt for Anleeget as en Fabrik til Vmsnding ai alle Slags iine oq knnstincess sitze Sager ai Ler. Det gsaldt tun otn at sinde dem, der vilde swtte Kapitalerne deri» Men da der var al mulig Sand7ynlighed ior, at de vilde give et niere end almin deliat Udbytte, san blev ogscia Kapitalerne fnndne. Den ene koni til eiter den anden on tilbød den nnge Mand iin Viitand on siøreiid det nasste Foraar hande begmidt at ·spire, var Saat-n sat i Gang, ciq anningen taget under Arbede Dei alleriørite Arm-ide, sont blev ndssrt, efter at den omsider var blevet færdig, var en Vrwnding as alle Sorte-pers- Nisrssen Men Kunsien tat aldrig slaa sig til Ro, og derior blev det saaledes indrettet, at de sit lsst hængende, dem-neune Arme on lwer en lille Stav as btcendt Ler i Haanden Den unge Man-d stillede dem, sont Skilt sor Fabriten, rnndt i en Kreds, boer med et Styl ke sokskellint brandt Ler ioran fig, og satte dem paa en saa ndspelnleret Maade i Forbindelse med et lille Masti neri. at saa snart det gib saa aik Nissernes Arme med. og de inma Ztave lmmrede naa Lerstvkterne soran dem. Hvert gav en iorstellig Tone, tig det blev til et lielt Spils lebet-ri, som spillede en im Variation paa en naniniel Vi ie, og den lød ilialedes: »Jet- J, linetn der tonnner net-? Tset er Sorteper, Med sin Rissehærl Frist Mod, Liv og Lystighed, Han bar kaken med J Geled!« J dm mindstis fang lule Fabrikka den snudan af stsld Hals, lnmr Gang Melodim klang mann, ng det lød virkclig umststmmdc kont. Falk sum ftrssmmendks allem-a ms fm lnmdts sur at se del knnftims ZiilL gørc iiq lnskksndt nie-d Sauen vau soll-(- Stedet or. børc Historjksm sum knot tode fiq derth ou dcskvcd Mc dist, at Fabrikfisn var i al les Munde-, ssr nagen rigtig vidste dot. Saaledes var endeliq altjnq jOrdistL Nisscrms gnv LUMU saa der kom Lin i do disdo Lerlmllcr, sont der før var Ton-met i dist slumrcsndcs MudderlmL og Zorn-per snd ikke Nimm-re eniom oq usorfmaet derndisn i jin stillt Vitkfmilwd, men fler oq flms Hasnder fort-tust fiq be ftandig mcd dank-. To nndoliaste Saat-r tout mnldrendo op, sflsi ud over Lande-: oa vatte allemqu Venndrinq ou Opmwrksombed. Kildcmcs sprang nf M uman Lag, fom den unge Husmoder havdc drømt, oq lwor Vanicht faldt, sprang Roscrne ud i Skmtbed og Lykkch og lwor Solen skinmsdc bist-paa, trillede det sont Guld og Sølv for de unge Folks Fødder paa den daarliae lille Ejenidmm fom Troldmcmdens Stav hade mancti Søvn for flcre hundrede Aar fidm Ungerfvenden var kommen, som med sit friskc Mod og sin ubevtdspe Kraft liavde but-M Trobddommens Mogt, og han for nd oq for ind, svæls gede i List fra Top til Tau, altid fuld af Lykfaliqbcb og Stmv3, saa Troldmanden stulde nok vogte sig for at kom me der-es bide Skeer ita. »Man Priwsesfen oq bist balde Kotmcsriae —— bvor blev de aff« spurgtc den unae Frue og saa smilende paa W. cun fortalte om Prinfessem der dybest inde i dest ckotikollodeM fæd stumrende i en Dejliqhed, fom Jor den Um MW MIJIOIUNQ Muse-sen var dens, som Itste Fortryllelfen over hende, as det hab-c Kongerige fulgte med, men tent maatte Nest-et W oq Viljen stærk og Modet h-j-t, dristigt og lcenge maatte der kæmpes for at finde og vinde heade. Man maatte hugge sig igennen1. Sorteper sad stille og lyttede med andren-de -Sind. mens hun faadan fortalte. —— Nisserne ssvandt af han« Sind, sog Prinfesfen kam og fyldte det. Han for ikke længere ud og ind, fuld af Lyksalighed og Snavä men fad ensom igen med Længsel i sit Anfigt i et assides Hul. Travle og smidige for Fingrene rundt deri, Pri11fess7e efter Prinfesse fteg op af det vaade, snavs sede Ler og gik frem, fulgt af Sortepers jurigste, spar gende Mine. »Der er Tanke deri —- men han trænger til at læs re!« sagde Falk, ncmr de saa dem, for de var mere nøjes regnende med Prinsesfer end med Rissen og det kan man jkke form-nie dem i. Og Sorteper sad kaadvild og hjæls peløs melletn Dynger af Snavs og Vidste igen ikke, hvad han sknlde get-se for at finde Prinfesfetr. »Gaa ud i den vide Vordem og leer, for dct man til ——— jeg sendet dig nd!« fagde den unge Mund og nis kede opmuntrende til hont. »Hug idig igennem!« «5a;;de den unge Frue og fmis lede- til hanc Og Zorteper nikkede og fmilede igen. Hatt gik nd i den vide Verden og leerte Det vaade, klwbrige Ler som fine Fingre ikke Vil røre Ded, men Geniet griber for at befiasliu formt-de sia nnder bans Hænder, de haarde Stene hnzmede lmn sig igennenh san de fik Liv og Sksns bed. »Der er lSieniP snnde Full-, nnnr de san det. »Mei! det fremder endnn !« Pan det nnmle, dnnrline Eil-d, lmdr Liv on Wirksam bed lindde skndt sine Vlonisiey Anr efter Anr, og Lykken vnr knmntet med liinld on med Sølv, nik en Knnstner omkrinq en snd ensom on drøtnniende i Mnrkens Lerlntls ler, Tn nik der en lsilnnss lsenoner linnss Ansint, der kam Nlinn i linns Lilie, lpnns Finnre ier rnndt i det snnvs sede Ler, on Prjnsessen sten op. Fortrnllelsen brnft over lnsnde, un lmn sind der, deslin som Drønnnem der mag ner til Virlelinlied ,,En (85ndddln-:slnnke, der bnr snnet Legesnel" sngde nlle Menneskek, dn de snn lsende, on Verdens liner Kon neri.ge kein on bøiede fin for Priniessen og Sorteper. »Hu« det Znnecs er kein-met til Ære,« sngde Folk og san ierbnvset pnn lwernndre, for det lsnndse de ikke troet. Hin-m sknlde unsnn lsnrse nentet, nt der drømte Roser on Enentyri et wisset MudderbuL og Skønhedenssi reneste Frø lnn nennt i en stnkkels Sorteper. Jvan og Esther. En Fortnslling frn Jedeliveti Russland Af Alice Lang. Odersnt frn Engelsf. L » Tro til Dsdetn J Nierlieden ns Astroan i det sydlige Rnslnnd M en nbetydelin lille Flod nd i Volgns mcegtige Streut Pnn Bredden ni den lille Bislod stod en chedsefnbrik, der tilhørte Jeden Rnfael Blitz. Aftenvinden var skan on frostklnr, enden snel).vide Jord slrnalede i det klare Man neskin, som om den var oversnnet med Dinmnnter. Ved et ns Vindnerne i det Fabrikken tilstedende Dust- stod Esther, He. Blitz’ eneste Dntter, og ved Sidok ns lsende en lief, krnitbvgnet Mond med et smnkt, ung dommelint Anfint. Hnn linvde ntørkt, ktsllet Hans-, der var tennneliqt langt, nsrline Øjne og en klar, fund Huds snrde Et nloorlint lldtmk lwilede over begges Akt-sin ter, men efter denMnnda lnmrimn de snn paa lnnnnden, at dønnne, dnr det let at se, nt der ier var nenfidiq Mis tillid eller Mnnnel Pnn Knsrlinded ,,·leiorior knn min Inder ikke fnn Lov til nt være i Fred, Inan? Dnn niver bøi Løn on bar altid en dickl pende Hnnnd til de innige og syne.« »Det er gnnske snndt, koere Esther,«svarede den un ge Mand: »men dn ned not-, at denne Paaskeiest nltid Unn en underle Mnnde oplndser Folket Knn du l)nske, bvor vild ien sont Treng blen, nnnr Pansken kom, og mit Moder on seg lmnde lmldt den syv 11gersanste?« »Im lmsker det nodt,« sngde Esther-, ,,men det vot inden du reiste til St. Petersburn.« «Jn, sen nnr ntten Aar den Gaum og hin Rejsse blev Vendepnnktet i mit Li11,« bemnsrkede han nlvorligt »Da i mit med,« snnde Esther. »Man du nagen sinde mere fnnr He Guldborg at se?« »Kann der slnlde glasdc 1ni41, ont im «fil Lon drrtill Im lun lmsfks lmns Jtmnnnu tmn mn det var i Guar, jeg børtcs lmtn tnlty ou nanr im lnklcr ntine Øjmh kan jeg nasswn so lmnifs Ekikkolfis sur min. Tot or i Dag, Paa Tkodxmski Alton, site Aar fiden im vvd Midnatstid vnx pao Vof til Et. Jfalsskirlmn der nor glimrcsndc oplnft og var fnldt indkil Trasngspl of on nnd-mutig Menneflemasse Pna Blau-et 12 rnnlms den scsstlinsnmkkede Præst faa hsjt, at det lundc ldøres i lle dot masatigc Rum: »Kriftus et Antonde mode-Its de andre Praslotcr bsjcde ’sig, spin qede »den-es Rouelspskor fotan de iforslelligc Helgenskrim idcst dcs qontoa: »Ja, lmn or landeliq opftnnden!« »Ist er san snmteligt at twnlo paa, at Drukkenfknb ou Slaassnmal følqcsr offer Mttdstspmstm der holdes M at mindeid dcsn storo Opftandcslscsdaq,« sagde Esther ««Rsolf trur nist, at den lange Fastc bar vasret san dan til Gabs- Vksllnslmq, at de, naar Paafkcn kommen bat Don at man-, fom de vil sSøndaa Eftermiddaa, da im ftod nun NilolnissVroem standspde Or. Guldbcsm for Wo TuTk at stumm otn im vidftc Vejen til en nasrmerc be tmmst Mode Jog bande- aldria børt Navncst ou svawdck at im var «frc-1nnwd der i Vyon »Hm De nogct besinnt Maul for de sprfte Im Timor?«· spurgtc ban, og da jcg benasqtcde det, bad Inn mig gaa mkd til et opbysmeligt Msde Pan chen dertil for-kalte hcm mig, at han hat-de »be søgtkn sog Mand, oq da ban gik fra bang Hug, for han vildi Modernes Labyrint. En Soldat, vi smtdte, viste es Vei til den Gabe, lwor Hr. Guldberg fkulde, og set-U jeg ikke bavde noqct bestemt at tage mlg til, ellet fomteg lenkte foritod, for-di Guid selv kaldte mig til Tig, gis jei med den «fremmede. Da vi naaede Siedet vilte M II at være en tarvelig Byqtting, shvor shenved M Roms es Minder sad og ventede M VII-sten MM). « .