En Historie
am, hvordtm Sinn-s lau komme til Ækr.
(L. Buhl-H
l.
For-an Mahl-erhalten
»Ist-et er noget Einnng plejode Full at sige ont en
vis lillc Ejendonh og de bavde heller ikke Uket' deri —
efter Synet at dønnne i det mindste. Vanskelig fkulde
man finde et Lied, sont i det hole taget fna nie-re unte
ligt nd. Mai-lerne laa fide og tmme hen ou lmr tun en
spat-sont ou nsøjfonnneliq Jlfgrødcx Btmningerne var
gamlc oq ajlasgsrs oq lmng med HovedernC sont am de
stod og faldt i Einver, og i Hauen fik ol Eingin Ulrndt
Lov til at ikyde ou. fmn det selv lmnde Luft, oq Amt-en
manglede illa
Det laa nusllem andre aplvlumstreude Enden sum
otn en Tkoldmands Zum imode nmnet der i Sonn for
bundrede Aar fide-h og lllmersvenden, Totn med sit fri
sie Mod iknlde bmde Fortenllelfem inn- ikke kommen der
endnn, Ined mindre han, sont det nndemden beenden
allerede gis hemmeligt der omthnkp stjnlt i den ringe
ste og nonseligfte Ekilkelfkn Saale-des tom Eier efter
Eier, og den ene Aik ein-r den andeu, nden at der sont
nogen Fomndrnm i Tnmenesz lldseende « del var no
get Simois, m det blev noget Einmis, og det ital nmn
ikke wre ved niere, end nmn er nødt til. Den Instninq
haode de lim as ernannt-en Lkdfnrog, og de kmmle
ersptog tuler Bis-dank
des ndrustede, hvet ps- lin Maulw, drog de ind til den
daurlige lille Ejendom med irisi Mod og en god Villie
til at arbejde sig ap paa den og gsre deres Knndikaber
frngtbringende.
Satt gik den unge Korn-, der var vant til at finde
alting laqt pvnteligt og lntnkt til Rette for fig, on sont
Var saa udnmsrcht flink, naar blot det var iagttnget,
rnndt i Stncsrno for at ic, lwad der lnndc gørcss nd as
dein. Men der var ingenting lagt rigtin til Rette. Stu
crno var smaa og lave, Kalten fnldt hist og her af Virg
aenc, Losteknc saa lidt tilrpgede nd, og Loset faldt tun
katrigt og link-sum nvilligt ind inennctn Vindnerne. Hnn
tænkte paa, hvor lidt hnn havde til at made Vod paa alt
dctte med, og lod modlss swndornc fnnle fomn det.
Og hun gik nd i Haben, bvor Gras-s on lltrndt vokiede
haft i Gange og Bede, og lnwr der til en Afvcstsling i
Midten var et start Hul, sont altid var fnldt of Mndder
og Inans. Og idkt bendes Sie Tasnlech fin i dette Mnds
der-hinl, on lnni igen lom til nt tmitc paa, lnmr faa
Krwfter hnn bat-de til at arlnsjch iin iqcnncsm alt distte
med, faa bøjede lnm sit Horn-d, on Bann-me lknn licndk
i Zins-ne
Oq den knndfkabssrige nngc Mand, sont til Punkt
og Prik vidstk, baadc lwad der ftnldcs til under cnlwer
Qtnstmtdiglted, og hvordan nmn san ftnlde bkngc det,
gik nd i lin Mark for at tage lkaftig iat inm den« Mcn
der fandt lnm illc dei mindftc ai, lnmd der ftnldis til,
og det Tilfaslde var bang Knndstnbcr ilkcs herkam-de paa.
Tast uden for Hin-en laa et start kale, sont fvntcs at
ver-re nfrngtlmrt Dødlciy andre Etrdertmt disk Entin og
Mokads, oq nied Reiten var dct illcs inndvrlig bedre
bovcndt —- det iaa altfcnnnnsn nd til at Unsre Enan i
lorllelliqc lldqaoer. Jngen Rcdslaber, lnnstlen de al
mindcsliac ellor dts nalniindkliacs, lnwde lmn til at tngcs iat
pan dot nied, im da lmn rintiq lom til at tasan pim alt
dettc, sna tnbtc oqlnn lmn Modist on over-galt sig til iin
Steran
ligelom tvjvlraadig, foran Ballien med det rene ij net
op i det Mel-Ah da Husmoderens Opmcerksomhed var
vendt i en ganfke enden Retning. Grisen lagde Honedet
vaa Siden og faldt i Tanker over Innet
Enten maa der nu voere uoget i, hoc-d 5otnme vil
vaastaa, at en Gris hat den Ejendonnnelighed tilfaslles
nced de flefte Mandfolk, at den i Grunden not holder af
Renligl)ed, naar den knn ikke selv lmr nogen Ulejlighed
dems, ellek ogfaa man denne Gris have vwret of en
nfasdvnnlig Natur. Thi san meget er vift, at ejter et
Osebliksz Overvejelfe tog den en rafk Beslutning, hop
pede med al den Behændighed, faadan en fiks ung Gris
lmr til fin Naadigbed, op i Vnlliem krollede sin Hale
endnu en lille Elende og lagde fig til Rette med nahen
bnrt Velbehag over en faa nonnt Bekoennneligbed. El
kroftlgt Udraab as Sorte-ver bragte den vrede Husrnoder
til i en Furt at vende sig omkring, og Ulykken lna nd
bredt i hele sit Omfang for hendes forsasrdede Blifke
Hvad fknlde den arme Kone nu note-? Naturligs
vis ikke andet end det, bnn gjorde, og det, sont alle pyns
telige on forstandige nnge Kvner viflnok vilde llave gjort
under lignende Forboldl Hun rørte fiq ikke of Pletlen,
tnen blev ftaaende, ftiv of Forfkrwkkelse, ou ffreg san
l)-jt, lncn knnde Tekpan stirrede hnn sortabt paa Gri
fen, der lkcevede san polifk og fortrolig op til bende, som
ocn den mente, at de forstod hinanden og var ganfke
enige i del-es Tanker om Nenligl)eden.
:————q
lige med et begyndte der at pippe frem i den-des Hier-te
en forfløjen Lyst til at prøve derpaa. Det var vistnok
en underlig Lyst for saadan en pyntelig lille Kone, men
Lyster kan man ikke beregnc og jo merc huu tasnktc der
paa, jo stasrkere blev Lyften. Et Jjeblik betragtede hun
ham med et tankrfsuldt Blik, tog dcrpno en rast Befluts
ning og fpurgtex
»Trot· du da, du forsnmr at bruge der til nogct2«
»Bist skal der ingcn Ting unsre i Vejen for-« spa
risdcs lmn tillidsfuldt og stmalede af Glæde over hele
sit tilfmurte Anfigt· »Dct kommer an paa, at man ikte
or bange for det, saa gaar det af sig «selv. Skal m fastte
en Prøve2«
Den nnge Kone gav et Nik, og dermed var Akkor
den slnttist intellem dom. Sorteper fpyttede sieblikselig
i Hæitdcrrtc ou skød sin Hue bag i Nakken for at tilkcsni
degich sin Beredvjlligbed til at begynde, faa snart det
skuldc oasm Ballien med det rene Tsj blev staaende
glemt og uwnfet, og den faarcdc Husmoders Forføg paa
at vise den snavsede Drcnq med de store, længselsfuldt
stirrendc Øjne Vintervejen endtc med, at de beggee to
gik i Mnddisrbullet i Enighed og Samdrægtighed.
J et ihn-I, soin lna tiet on til den dimrliiie lillzs
Ejendoni en lseiandt sig ointkent under lannne Viltnar,
ootiede on trink-dess- der imidlertid en Dreim, iom lied
Per, on linn iinnde en anden LIlenninn deroin Hnn bleu
taldt Fortepm sordi linn omziitles saa nienet nied Inqu
nt det syntes at inm- ined til Ziele Personen Fodt og
baut-ein san in Tige, i iet, mir lmn tidliii dienen fortro
lin dermed on nnr tonnnen til den Loerlwnieninm nt
man stnlde lilkn ilte inm- lmnne Tor det, inen give jin
driitig i Lna der-»ed. san fnnde der komme niere nd
derni. end nozxen iknlde ira. Tet oiite linn i Hierninnein
on den er det liedsie Venii Linn liande nldrin imst an
det Leqetsj end det, inen Imn beliøoede heller itle anbet
for Zion iorstod nt lirnne det. en dernna Sommer det an.
Allerede sont qnnite lille Wnrt nande linn ndnnrrtet iia
blandt line Jnsinmldtende ned niere end almindelizie En
ner til at lave Mkoobrod ai Mndder, Finbred .1i Ver on
andre nnttige on belmneliqe Tinn ai nasfende Vlandins
get-. Men eiterlmanden, ioin lian notiede til, ndviklede
dette Anlcm fixi nnd-er sindizi Tini-lic- on Flid nim en be
ltondia more nlinirende Mande, og den (!ittiicdiglied,
lwormed tmn traante ind i Sinn-setz ejendonnnelige
Natur oa Egenskabeiy den Eitterhed, hvornied han for
ftod at anvende enhver Art derai netop til sit Brim, alt
d ette hast-edi- hans Akbejde dekmed til Dir-selig Kunst
Det blev en Tmng iot liam, at alt, lyoad non iaa
eller blot harte om, maatte han gste detaf. Dor, der
tnn lidet stod tillmge ior lenetedefrnnlih ioin tnn nimm
lede Letheden for at nine jin til at sinnt-. iodtess iom ai
fis lelv, naar Sinn blot rette oed det. Venlige iniaa Ha
vek dannede iiq deri, hour Virteline Blomiter »in-stehe
Nod og stsd ikem med en Frodinlied on Braut sum in
tet andet Sted der oiiilking. Vonninger sieq on demi on
laade iia Side oni Side, indtil det bleo en hel BU, Men
nefker koni og befoltede (-Hiadetne, ag hele Renimenter
at· Soldaten der eiter komme loenste Oeltes Essenle
itke tnnde eine-, men blot inlde, stillede iig pao Vngt
dereinstan J·et driiiint Lieblit hat-de lpan end-»Man
tmikt pnn at icette en General i Spidien for dein, men
det var lian bange for-, at lian itke hande Einwsz not til,
og opgav det deriok beiledent jin-n.
Inaviet bleo Zorn-new Eoentncland, ioni i iit
dunkle, hemmeliiinedbinlde Its-d neintc alle Fantafiens
Vidintdere, og book non link-! Tag lientede nne Ztntte
frem ai det iamnie mndrede Vasld, loni alle de iorftani
digc Eier-: ai det daarlige lille Zted sank naablait ned i
en eftet andem til Armod og llcsjellied Han iok jin Per
lon vilde ikte have byttet del nied det iriintoareite on
prantntldelte paa Jokden, thi intet ander Eted knnde
have ydet ham saa hyperlint oa righoldigt et Etoi at ar
beidc i, oa paa intet andet Sted Hunde lyan hanc tmnlet
lig iaa seit i iin Kunst, for her bleo det ikte taqet iaa
naie med Pladien on Jorden Hvet Dan, mens Solen
stinnede, tunde man finde hani derovre, arbejdende til
op over Drei-ne i sit beielige og imidige Element, on
ikte sieelden tnnde man om Aftenen se hanc fidde der nied
et Stnil fuldt as stille-NR over siit Ansigt og ftitre
nd over Donner ai Suan fortabende jin i blide Trom
nte oni, Mitte Heriinhedee der endnn tunde liaqe Einm
rende deri. Hast var isdt til det, iom var ialdet i bans
Lod, og det er den state Heinmelighed, ioin rander Li
vets Me. Nogle er fsdte til Heim-d on Finhed og be
hsvek kun at looe ind oni Aftenen for at vanane on dek
til om Morgeneii, men Sorteper var iadt til Simon-t
oa derior gik hon glad og ieikkig iaennein det. Det ene
er maasie i Grunde-n ligc iaa ltsiteligt fein det andet.
Men nden Pmlier totnmek man ikke igennein
Bei-den, det sknlde Ver ogfaa faa at iotnennne.
Elende-innen ftiftede not engana Witwen og det
haode den io ajort laa tidt, uden at det lmode voldet
nagen videte Foeimkrelfe, men denne Gang var det nas
iten Hain en Laus, der blev siaaetfor hans Gall-grube
Denne Gang var det Fell ai et andet «Sloas, end det
plelsede at Me· Der var noget bist lernemt ved dem
soni Mode hanc tilbage oa holdt hatn i en erklide
Mira-id, for han var tkce iaa kæk paa det over for det
siue som overfor det arove. De var like kommen af
Sw, lom det hedder, oq det var maaste netop den
thsdiahdd loin aiorde, at ban Mc var rigtiq dri
ltig ved dem, men en Tid lang, iuld ai alle en haablos
Las-spielt Miet, niaatte tredle nden om finc san-e Op
caasstrdee uden at tnrde met-nie ita, og det just i den al
TM Iwejdstid line ioni Iaraaket lcqlde til at
M W
Det var et inntkt unat Par, fom lmvdc Optimum-·
UW inan Penae. Dorfm- mr de nsdt til at bmnndc
fnmat, og eitm moden Onekncjelfc bavdc de Mit-tust at
flmte ind i bette lilce Steh, sont de ktmde san san aodt
Tom »den Weilst-, for der at arbejch sia op ovd chislp
as den-s Mindstabek oq Faskdiabeder For kmn var vir
feliq en kundskabsriq ung Mand, fotn havdo law lwad
der skal til under alle muliac Ocnsftcrndiabcsdcsr. san
sent-te bande- ktmftia oa natur-list Gsdnina, bar-de almins
delige oa ualmindoliae Rodfkabec oq bavde onshthliq
ftusdercst de forskflliae Tilfwldcy bvori de nassede ou Mc
passive Da hun var en vyntclia lille Konk, sont lmvdc
den allerher Forstand paa, hvad der lieh-pedes for at
gske et die-m quligt, oq var fulsdftændiq vant til at
holde-It velioriynet cui i en forman Orden. Saale
»s
Hitrtiaem end «man slnlde lmne traet, naaede det
nnne Par til det samme Etandvnntt Tom derei« For
awnaere Te blen eniae med sia sein ani, at det var
lsedit ilte at rere niere end nndnendiat der-Jed, sur der
lnnde doa ille komme andet end det iannne nd detai.
Te lendte oalaa de nantle erlproq oa soritod at an
nende dem i Linet, oa det er den Natte, man ital liane
ai dem
Tet var en bedrnvelig Tinneneiis Tilsiand for dem
lseaae to. Jlltina rnndt otntrina dem intelin den nnae
Ilane saa nlsyaaeligt oa irastødende, at lnm aerne tnnde
Hirn-de der-aner, lmad Øsisblil det iknlde viere Hin-r en
Nenstand snnteis at lsane en Tilswtiiiiia ai Eiland, og
oni del saa nar Vandet i Branden, de slnlde dritte as,
faa smaate det as Mudder an Blandinger.
Don nat der næppe noget as det altsannnen, der
noldte liende starre Ærgrelse end en inanTet Trenn, som
liavde en nnderlia Tilbeseliglied til at lizme paa Haue
geredet og stirke ind oner det Ined et Pai- ilore, rnnde
Zitte, ganske snlde as Lwiigsel og Beniidring. Forgæi
ves bked lnm sit Hoved med at ndiinde, hvad i al Ver
den der tnnde vasre at lasnnesd eiter eller lnsnndre naa
dette Zted -«- lnm knnde ilte for sit Lin beneide det. Vet
var natnrligvis Sorteper. der itod ndenior sit Paradis
ag lnn engang intellein tnrde laste et demadsfnldt Blit
ind i det, nten det var ja ilte at sorlanae, at lnm sknlde
tnnne satte sig ind i saadan en For-s ejendonimelige
Felelser. Oq da liun itte lnnde det, saa var det na
tur-lind at lynn wrarede siq over den tacssede Treng og
til sidst endoa fattede Mistanle din, at lnmsle Hensigter
liemmelig lau fljnlte under dette tilsyneladende saa
nstnldige Stykle Snavsetshed Tet var beitemt en ond
skabsfsnld Dreng, der glnsdede sin over den-des Ulnlte oa
iandt en asilyelig Fern-feile i at se hende daglig nnsre
og mere blive draget ind i det samme Mudder, sein lmn
selv stat i til op over bque Ører « hois han euere
itte havde vierte Ting bag de sannne Drei-. Zaa snart
dette var blevet hendc tlart, beilnttede hnn at gribe den
serste Lejligljed til at vise lyani Vintervesen paa en ei
terttnktelig Maadcn Og stent linn ellersI var en venlia
Natur, illie san overordentlig stiller til at vise Winter
vesein isar i disse det spirende Foraars nnldt stennnende
Dane, saa satte hnn sig dog ordentlia ganske lettet ester
at have taget denne Beslutni1m· Ihi det er altid tre
stende for den menneskelige Natur-, naak Lioetcs Beiwer
ligheder salder lidt ttntlende, at finde en, som man sy
nes, man hat Lov til ogsaa at lade sele lidt as dein
det er et Takt as vor Trang til at dele med lyverandke
Oejligheden com snart, on dersom den itke blen be
nyttet med det Held og det Eltern-w som hun oprmde
lkg havde hast for Øse, saa var Stylden ikle san meaet
hendes loni de vanstelige Optislamdialtedere. Tet ait
nenilig saaledes til.
Hnn havde ’l)ast StorvasL loni man maa have lsvert
eviae For-am- og som kunde vcere dobbelt nsdoendia
nndek heudes Forhold Veiret havde smilet til Tat-rin
nen, og det var dog et lille Glimt as Lytkens Sol midt
intellem de mange Since paa den hnsmoderlige Himmel
Nu ssamlede linn just Teiet samtnen i en Wollte-, on derer
ved rent Taf en Dust, som hat en egen uiinodstaaelia
Magt til at alæde en rigtig Husmoderö Hier-te Hnn
degyndte otdentllg at file sig vel til Mode og nnnnede
smiletrde til sit behageligc sit-beide Det var dersor gan
lle natukligt, at hnn lnnde blioe Orgel-NO da selv dettc
slynthe Øjeblit as blid og stille Doggelighed ltnlde sor
hitkes The-we ved Dpdanelsen af det sammt smwsede An
slgt on de sainme store Hine, der iom sædvanlig med
Ver-Insel og Benndrinq stirrede ind wer Davon-redet
Beimdringen gjaldt hverlen hende eller det tene Tei, sor
det kunde hun dog have sorstaaet og tilgivet, men Øjnene
var vendt l en sanfte anden Retning, nemlig line lien
into-d det.stoke Mudderhul midt i Hadern Og det var
at mse hende paa et emt Sted saaledes at ssee hende
sra det kaste- rene Ist hvor hendes betmnrede Tanter
sor et Dies-M havde sundet Heile, til det asstyelige Mad
dechub der var hendes sstadige Sarg oq Ætgrelse Hnn
blev laa need, at huu rent glemte ssin Balxie og gav sla
til at tænte over, hvokledes hun kraftialt tunde ltasie
tin Form ira Mien
Mcn dct nik annsfe andern-des, end nun nandc
ums-It Der nat en livlig nng Eris, sont as oq til, naar
Veer var godt, blev scnppet las oq plcjede at lsbcs am
krinn oa lade, sont om den fsltc jin biennnc not-kalt,
Iwad den Inaaskc ogsaa vix-selig njordn Blandt andet
syntcs Muddcrlntllcst at ndøvc cn nasiten link-san inn
Tilttækning paa den sont paa Sorte-per solt-, og da der
jo ikke var now-L man heb-volu- at vnsre bange for, at
den Inn-de gsrc Stabe paa i Havem saa var der heller
innen Grund til at lange Hindringer i Vejen for dens
Syster. Mod detto stt Yadlinnsstedkom den ferenda
fnld as Joch med Hasen krallet on dct one Øus not saa
fisfsigt kostet on over Ratten, mcn standsedc i des samme,
Men Sorteper sorstod Sagen andern-des Jkke at
tale om, at hele Historie-n ialdt gansle i lsnns Zusag,
indsna lmn desuden øs-eblilkelin, at den skcvnkede ham den
lasnsse somnskede Lejlinlsed til igen at betten-de sine
Lasnnslers Grund Nasnpe hande dersor Nødraabet ludt
i ltans Brei-, sørend ban var sprnnget oner Onvegasrdet
on stod ioran Ballien, idet lmn bebresdende rnstede Paa
Henedet ad Syndeken og nlerød:
»Du er vistnok kommen til at trwde sorlert. Kunde
dn ikke slntte dig lidt igen?«
Geisen viste sig imidlertid døv for alle Forestilliip
nee, lworsor han sknndte siq at nrøoe det ined et Spark.
Qs da det tydeligt nak nknrde slørre Birming- beslnttede
Sinn qanske at lsolde sig dertil on dren saaledes sin Mod
stander, skønt ikle nden bøjrøstede Jndsigelser, innntert
soran sig ben iniod Haben-Z lldkant, lsnor den gsorde et
sidste For-sog paa at snintte tilbage iinellem ltans Ven.
Atmen Spildsfindiabeder!« raalste Zorn-net »Tem
lonnner du baavendt stol« » «
Med denne Advarsel klemte lnm Venene sannnen
oin Livet paa Geisen, greb den i Vngbenene, besordrede
den i en Kolbøtte nd af Hatten on vendte sein-in tillnmc’
til den staktels Hussnmder. der endnn itod tun-J on iors
eirret na, soin enlmer maa finde det rimelizst, over den-,
ne inicsline Vending i Sagerne rent lsande onnivet sine
frinersle Planet-. Sorte-ver ngtede iinidlertid ingenlnnde
at lade en saa gnnstiq Lejligbed gna nliennttet l)en, lnmrs
ior lmn stak Onsnderne « Lamme-n skrasvede lidt nd nied
Venean som oni han saa smaat havde i Sinde at slaa
siq en Sntule til Ro, on aabnede derpaa en Samtale
.,Zikten et Tasselsovedl At lange sig der, naar der
er Stidt nok rundt omkring!« bemmlede lnm i en for—
trydelin Tone. Han ltavdse aubenbakt tkoet, at en Gris
sknlde lnwe haft bedke For-stand
Men den node Kone var for Øieblitket ikle i Stein
ninn til at indlade sia videre pan Geisen-J slette SmaCL
Hnln grasdesasrdig bøjede lsun sig over sit Tøj, tog et
Esssfke og betragtede det med en ynkelig Mine, idet l)-nn
In. nach bvor sorskmskkelig det var, at ikle engang
en Znntle Rast knnde lobka paa dette Urensligliedens
Sted Viod Ennet ns lsendes Beknnirinn inerniede Sor
teper sig med Dcltagelse, nndersøate Ekaden med et prøs
vende Vlik on tilbød tjenstseerdig at ten-re Snavset as
med sit Trsjecerme Rigtiqnot aislog lnm lnittia og be
stemt at modtage dcnne Iseneste as l)am, inen der tin
dkede doks i det satnme et lille Smil i ltendeg Øfsnch og
lnm betragtede lmm tned mildere BljkkT For niidt un
der bans tilsølede ’Z’)dre og ilte synderlig pnntelige Uds
trnt glemtede der igennem lsele bans Veesen en saa ivrig
lotodmodighed on Lyst til at behagt-, at hun nmnlig læns
, gere knnde tiltro bam saa sort en Tcrnkemaade, som
hun tidligere havde gsort. Os da lsan i det samme igen
saa sig omkring med et lasnaselssnldt lille Sul, knnde
shun ikke længere modstaa sin Nysgerriglsed estek dog en
gang at saa at vide, lwad der saaledes knnde drage og
bevcvae lmns inme Werte Et Øjelilik lagde lnni dersor
alle sln Beknmringer on Betasnkeliglseder til Eide og
spnrgte rast:
»:lI-’l-n W mij doa uman nun Imm, lmad tm
act- dn altid faadan Ja tittlsr lksr lud Nuer
Plsr Elan lim- Ljnc sit-d, stralnsdts ljdt tin-d Faden i
Jordan, vnsd lia ou Zaum-, førft til den onl- og saa til
den anden Elbe-, nnsd al en Anat-IN Nummle der
staar i Wagnle tnod at lllstaa lsu øm Stumm-d oa rnllc
de lsndclia nd nusd Zproatm idot han undskslla inarcsdcz
»F lsar faadant noaet ndnnrrltst Etidtk Bart kaut
cl· ji« sml ROTHE
Ton mws stqu bit-u saa forbavfot over dem- Zwar,
at tmn illc tunde spare et Ord, tue-n flirrt-de wivlcnde
vaa Zorn-per, sont um hun ika var iilter paa, at ban
var ved sinc fulch Fetti. At netop dct sammt-, sont var
den ftadiac Milde til al hendcs Fortviolrlflx hmdo naer
Gensmnd for et mmnesteliat Rassen-z stille Lasnaflcr. dct
kunde hun Umulig satte. Men Drengen faa fia ons med
et alad Zinil ou tilfølode mcd et Vcltwhaxh der itsc var
til at taac feil af:
»Da der er saadan an tlllwnade af dist! Tut or itfo
til at lmndc il«
»Nei, dtst ital Hin-ten nidc!« udlwd den Unm- sto
tte. »Ta! ittv om dist. joa bliwr aanltc ltm nrd at kannte
paa dct afityeliae Znavsl«
Mut da oprørtcs Smva Føllslfcr out-r csn faa
arusom Miskcndelfe, oa han kunde ikkc modsma Tran
gesn til med al sin Kraft at taae sit forttrettedo Materiali
i Forfvar. Dcst var itke noan let Opgavcs liae over for
jaa haardnakket en Fordom, men bvad man holder af
det vasrger man saa godt, man tan, oa han spurgtc der
for mildt bsbrcjdendm
«Mon vor Her-re da iktc oafaa bar lavct Zkidtcst?«
Jo, det tut-de den kærc Husmoder cfter nagen Bis
tasntnina virkelig ikkc nasata og Sorte-per forfulate med
Kraft sden vundnc FordeL
»Saa maa det vel ogfaa kunne bruges til noget,
for vor Herr-c laver jo ingen Ting, fom ikke er aodt til
nogetl« bemerkte-de han triumferende, oa dertil tunde
hun tkke spare et Ord.
Der var Moral i den Tale. Det var aldrig fiøt fal
det hende lud at le saadanne Tina fxa den Side, Iucn
det flog heade, at Drengen vtstnok havde Ret, oa hun
maatte t Ydmyathed erkende, at han hats-de et frommere
og renere Svn paa Snavs end hun. Der var man-sie
ged- Ttnq,-hun kunde Im as ham l den Retmänm og
sk
2.
J Muddechullet.
Enlwer Tinq et lkøn, iiaek den gamle Bis-stand,
naar den iidder naa fin Pladss, og saaledes blev oglaa
Sorteper steti, da han sad i Mudderhullet Han havde
san nanfke lldtrnkket ai, at lnsr følte lian fig life-time, og
der spillede saadant et Lin over hans Ansigt, saadan en
Nlansi lianLJ Sinc- og iaadan en Fnrialied gennem hele
lmns waeii, at det nat en Fornøielfe at se vaa da des
uden i liøi Grad skikket til at nackte og unsre de Weste
Forliaaliniinier i den nnae Keins-J Brust Dertil koni, at
lmn aldria liande lnm nagen tale nied san inegen Kun
dialied da Zoliditet oni Enausy lwilket ikke knnde andet
end Mre liende det niere og niere Hart, Zwar Tiere-ritt
bans Oniaana maatte blive dende
»Tette«, tilftod lnm efter en stille Qverneielfe og
Kaum nied fia felv, ,,dner linerken til Mennefker eller
Dor, naar der da ikal vtere noaet ned dein. Det lan
ikke nntte at brnae det til nagen sum det ikke dner til!«
Sorte-per flandsede on kastede et nonet asnafteligt,
itsøraende Vlit ima liende, efterlom lmn irontede og det
jo ikke nden Grund, at denne Erklasring alle-rede straks
lkulde nedslaa heades Forliaabninger. Da linn imidlers
tid bar aniielsen med Rolinhed, ja, endogsaa liaefkem
ndtalte, at lisnn brød fia lnserken om Mennefker eller
Tor, unklaredes linns Anfiqt many, on han oedbleo
m n ntert:
»Det Mr heller ikke noaet, for kan det ikke bruges
til det ene, saa kan det brnaes til det andet. Der kan
blive en dejlia Harn- nd af det.«
»Ja, nien kan der aro noget i den?« spnrate lnm
med et Anstrøg af Mistamksomhed
»O1n der lan gro noget?« spare-de han, halv for
nasrinet »Der kan gro det, en aldrig stulde tænkel«
»So-I lad os tage fat paa Haven!« raubte Husinos
deren ien bifaldende Tone. Oa det ajorde de.
Fra dette Øjeblik tog Sorteper ifølge en stiltiende
Overenskomst Kommandoen ved den fwlles Forretsninq
og flap den ikke ist-den- Saa lnart de ftod udenfor dette
Oniraade, var lian Lydiiiheden og Ærbødigheden ielv,
for han kendte sine Gransen inen hver Gang de dar i
Mnddeklnillet, følte de beaae to, at ban msaatte Vasre
Mrsker oa Konse, om det ellers ikulde blive til .i.oaet,
for dette var bons Element.
Efter at de nødvendiae Redskaber i en Hast oar
braqt til Veicy fordelte han derfor ifølae fin nne Mon
dighed Arbejdet lauledes, at hans Medarbejderske ikulde
lnzie Ilkrndtet dort im Skaaninaerne, som førte del-neh
medencs lian felv forbeboldt fig at føre Mudderet up og
graue det ned, oq med meaen Veltalenhed vidste öasn at
for-klare hende, at san lmnde liun sit paa det Time Det
te var imidlertid ikke andet end en Skingrnnd, fom fttst
og fremmeft havde til Hensigt at berolige hans egen
Saninittiuhed ksri Stillied bebrejdede hom, at hast
havde belioldt den bedste Del for fig felv. Til lians hem
melige Fornøjelse lod hans Medhjælperfke imidlertid
flet ikke til at betnasrke dette lille Fis, nten stirkede lidt
niisztrøftia naa del liøje da tastte llkrndt. For nn, da
lmn niasrtede, at det Virkelia iknlde til at gaa les, blev
lnm dog liaesoni en Zinnle belasnlelia denn-d on imitesky
at lnin doq inaasle liande nasret lidt for rast tsaa det
stran Men nn toni Betcenlelialiederne for sent. Edim
imr allen-de midt inde i det og maatte holde Stand
»Man — i litnds Navn da! Eaa naar det iqen!'
lseinasrkede Zorn-per, lettende paa Eknldrene ined liele
en ordnet Arbejders sindige on ieiae Kraft, oa decmed
toq lian sat. Da nnilkasarliq opinnntret af sin nat-irrende
Herres oq Meftersz Ekssenipel kastede nun for sidite Gang
alle fine Betasnkeliabeder til Side, liendks fine dawider
foer driftiat ind i llkrndtet, oq Arbeidet var i Mann ined
det samme.
Misn du dkst mnfidcr um« sorbi for den TM m et
kønt lillcs Einle allcrcdo Inn rnddot on ruhende Ja
pnkcslte tllofrtllmske, For sorlnsn vildsomt 031 uns flød up
rnndt um i Hain-n, ftod smnkt grnpvdnsdcs deri, du be
gundte lntn førsns Gang dunkelt at forstan den Lwnas
fel, der lnwdc tindrrt i Zorn-vors Øjne, Umn- imn lat
Paa Halwasrdet on stirrede ind nwd TlIkndderlmllct For
dot Var ikke aanlkcs ndcn Onervittdelsp, nt bnn forlod det,
on lnsndkssts Tnnkcr dnnsledcs ondnn deri, lwnge offer at
lnm sclv nat konnwt op beruf.
Da da san Ratten nur konnt-et on hande- sciidt
Trønnnmnsks Ihm-r nd unt-r Jordmn noqle for ondlknbssi
fnldt at forsasrdks nch asnaftcsndc Villeder, andre for
drillondc at naskko nnsd lnnvfnld Knadlnsd Imsn andre on
dtsliq unsnn sm« kiwligt m lvrinzus lasnnftslcsfinldks Adlern-r
alt, lnmd do bona-redi- og www-du —— Ha kom blandt
anbot oqfua snndan csn ucsnlia Flka til den daarliqe lille
Eiondons uq daledks for førfth Mann i lang Tid ncd over
den unm- Konrs Leic. Sau ftod hun igcn i Mndderbuls
lot, nusn Drei-innen lmvde forvandlet det til en nndig lille
Tal mcd qrønnse Urter og frodige Vuskc lanqg Siderne
Knn alltsrdvbcst nede var ondnn on lillc Plisl med der
aamlc Mtcddcr, oa der sm Sortepcr on øfte af alle Krwis
tor. Mon rnndt omkrinq dukkede travlc fmaa Nisser
mod lustige, poljskcs Anfiqthr bostandig op og neb, og
lwor de rørte Madderct, der sprang det smn det klaresik
Kilchvcrld under Sorte-peer Omnden Hvor Bande-f faldt,
der sprang Urtisr og anke i Roler til lyver en Kant, oI
book Solon fkimusde paa det, denn-Mode det lom Gab
og Sslv for hendes Mddet Og Guldet oq Stlvet
spillodc oa blinkt-de og Rose-me bredte deres Duft sm
kring heade, oa Nisferne lluttede Krebs om hende da
dansede rundt og rundt med en Fakt, der bestand-is M ,
more og more hvirvlende, instit hun blev holt fette-l ITE"
det, ogW Wson.R.W"
let WWM MW YW